Ciel+Sebby
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

(Advarsel!) How about you leave! (Amedee+James)

Ciel+Sebby :: MF :: Tråde

Go down

(Advarsel!) How about you leave! (Amedee+James) Empty (Advarsel!) How about you leave! (Amedee+James)

Indlæg  Admin Tors feb 26, 2015 11:51 pm

//OOG: Dette emne indeholder manipulativ adfærd og samleje//

Denne tråd er tilegnet James Scott Parker

Amedee var taget en tur til diagonalstræde for at se sig lidt omkring og se, om der var nogle ting, som hun havde behov for. Hun var mest af alt også taget herhen fordi hun var en smule deprimeret over at Camden havde virket så fraværende sidst. Det gjorde hende af en aller anden grund stadig ked af det. Dette var selvom hun var blevet enig med sig selv om det bare havde været et lille pige crush, men hun havde tilgengæld været meget intim med ham. Det var sikkert der den lå. Hun havde jo givet ham noget, hun ikke kunne få igen naturligt, fordi hun stolede på ham. Hun var jo også blevet enig med sig selv om at være bad girl. Hun var da også i gang med at leve looket ud. Hun havde iført sig en læderjakke med nitter og derinde under en sort lang trøje for ikke at fryse for meget. Hun var iført et par skinnyjeans i normal cowboy-farve. Hun havde et par sorte dr. Martens støvler på, da det stadig var en smule koldt. Hendes hår hang ned over begge hendes skuldre. Hun havde en sort make up på i dag og hendes øjne var mørkere end det plejede. Nu var det ikke fordi hendes personlighed fulgte med looket lige nu. Hun var kun bad girl når Camden var der, men i tilfælde af at hun stødte ind i ham, så ønskede hun at have looket hele tiden. Hun var forberedt. Hun havde for en gangs skyld ikke rigtig lyst til at være her for at støde ind i nogle at snakke med Hun skulle bare se om der var noget hun havde behov for. Hun var vel kvinde og var indforstået med at købe ting når man var trist, var den bedste medicin på denne jord. Hun drejede ned af en tilfældig gade og gik videre derned af. Ikke vidende om hun snart skulle møde den eneste person hun helt renhjertet kunne sige, at hun nærmest hadede.

James selv nød kulden og trods for at det ikke var mange dage siden han var blevet tilkaldt af sin herre og vidste det var det vigtigste her i verden lige nu havde han nu stadig en indre mission om at han skulle slå sine klør i Amedee. Han var virkelig fuldt ud overbevist om at han stadig var lige skudt i hende og han ville gøre alt for at få hende igen. James ville sagtens kunne mærke hvis Amedee begyndte at forandre sig og udover han ville hade at hendes personlighed skiftede for så ville hun være det mere svær at udnytte så ville han på samme tid også hade at det ikke var for ham hun gjorde det. På det punkt ville han derfor komme til at hade Camden inderligt da Amedee kun skulle være hans. James selv var ude for at se om der var nogle ting han selv manglede og om ikke andet så kunne man altid finde på et eller andet. James selv gik en anelse i sine egne tanker, men det var mest af alt på det punkt at han ville holde øje med om der var nogle smukke piger for selvom han var forelsket i Amedee så kunne man sagtens give sig til at kigge rundt omkring efter andre også. Det kunne være at de kunne udnyttes. Var det ikke derfor kvinder var til?
James fik da også øje på en pige omkring hans egen alder der var klædt i mørke farver og virkelig havde et bad girl look. Nok var det ikke normalt ham da de som regel var alt for svære, men han måtte nu indrømme overfor sig selv at han nød udseendet. Han bevægede sig derfor en smule tættere på og håbede hun vendte sit ansigt. Da hun endelig gjorde det måtte han da også indrømme overfor sig selv at han fik et kæmpe chok. "Amedee?" spurgte han med et hævet øjenbryn og undrede sig en anelse over hvordan hun så ud. "Hot damn!" udbrød han ikke særlig længe efter

Den sidste Amedee gad at se på lige nu var, var ærlig talt James. Hun kunne ikke fordrage ham, og nok kunne Amedee forekomme naiv for nogle, men det var først når hun stolede på folk hun sådan rigtig var det. Hun havde jo på et eller andet punkt elsket James i starten, men til sidst havde hun været tilfreds med at de var gået fra hinanden. Det forhold havde været en al for voldsomt og krævende. Desuden havde han oftest kun været sød ved hende når der var andre eller når hun gav sig til at græde. Man skulle dog ikke tro at Amedee stolede på folk let, for sådan var det ikke overhovedet. Det havde mest været den gang hun var barn, desuden var der en forskel i at være sød overfor alle fremfor at stole på dem. Hun kunne jo godt lide andre mennesker, så hvorfor ikke være sød? Som sagt, det eneste menneske hun kunne sige, at hun oprigtigt hadede var James. Det var nok også en af de få væsner i den her verdenen, hun virkelig ikke kunne være sød ved.
Hun drejede hovedet da hun syntes at hun kunne fornemme at nogle kiggede på hende. Hun gik i stå og kunne mærke hvordan hadet spredte sig i hendes krop, og at hendes øjne blev om muligt endnu mærkere samt pupillerne blev smallere ved synet af ham. Hun hadede James. "Hvad vil du James? Som du nok kan se, så har jeg ikke tid til at stå og sludre med dig. Så fuck nu af og lad mig være i fred. Tror du, at du har hjernekapecitet nok til at forstå det, huh?" sagde hun med en tyk sarkastisk undertone. Hun synes det var nok hun skulle glo på ham på sin uddannelse. Hun ignorerede med vilje alt det andet han stod og sagde.

"Så, så lille Amedee. Nu skal du slet ikke være så hård i dine ord. Det klæder dig ikke. Det gør dit tøj derimod" sagde han med et glimt i øjet og blinkede så til hende. Han havde virkelig sit drenget og kække smil over sine læber lige nu. Han var blevet en anelse overrasket over hendes nye tøjstil, men han måtte indrømme det klædte hende selvom han i sidste ende bedre kunne li når hun så uskyldig og nem ud. Klart nok når han elskede at udnytte folk. James havde så igennem næsten hele deres forhold levet på en overbevisning om at han var væk i hende og havde da også sagt til hendes venner de ville være et godt par blot for at smede dem sammen. James var trods alt udspekuleret og nød det til fulde.
"Og nej smukke jeg kan faktisk ikke se du har travlt. Hvordan kan du have alt for travlt til at snakke med mig?" spurgte han en anelse drillende og så igen så mente han det faktisk. Han vinkede bartenderen til dem og lod sit blik glide let henover hende igen. Amedee var virkelig smuk også med sin nye stil. "Jeg synes vi skal tage os noget at drikke" sagde han med et varmt smil over sine læber da han virkelig ikke havde tænkt sig at give slip på hendes eksistens lige nu. Det var i hvert fald helt sikkert.

"Hold nu bare kæft James. Du skal ikke tro at dine komplimenter gør, at jeg gider snakke med dig. Jeg har bedre ting at tage mig til" svarede hun køligt. Hun hadede ham. Hun kunne virkelig ikke klare synet af hans grimme ansigt så tæt på hende. Hvis der var ild i James og hun havde et glas vand, så ville hun helt seriøst drikke det og så skride videre. Hun var kold. Hun vidste dog godt i sidste ende at hun var ked af det, og hun ville falde under hans charme, om hun så gad eller ej. Det var derfor det var noget lort han var der lige nu. Han skulle gå sin fucking vej. Det lignede ellers heller ikke hende at bande, med mindre hun havde en grund. Amedee havde som sagt kunne lide ham noget af tiden, men havde mest af alt været sammen med ham fordi det så godt ud. I hvert fald i følge de fælles venner de begge havde haft, og det gjorde det vel også når man så på udseendet af dem. "Det kan jeg let. Watch me" sagde hun og begyndte at gå sin vej. Hun lod sit hår blive brunt, da hun vidste at han bedst kunne lide hende som blondine. "Nu kan du alligevel ikke lide mit udseende, så fuck nu af James" rasede hun videre, dog med en rolig kold stemme. "Jeg skal satme ikke have noget at drikke og da slet ikke sammen med dig" svarede hun mens hun ilede videre. Hun håbede virkelig at hun kunne ryste ham af sig. Hvor var han dog irriterende, og også irriterende charmerende lige nu. Hvorfor bevægede hun sig også ud i dag?

”Det tror jeg virkelig ikke på og hvornår er du begyndt at hade mine komplimenter smukke? Det er da virkelig noget nyt som er sket” sagde han med et glimt i øjet da han var ret så sikker på at hun nok skulle give efter før eller senere om så hun ville det eller ej. Hun så virkelig ud som om der var noget som gik hende på for ellers havde hun ikke forandret sit udseende så meget som hun havde og uanset om hun ville det eller ej så skulle han nok få det ud af hende. Han skulle nok få hende til at ende med at tigge om hans opmærksomhed. James var trods alt van til at få sin vilje. James begyndte at gå efter hende da hun begyndte at gå. En irritation gled dog igennem hans krop da hun skiftede hårfarve. Han brød sig virkelig ikke om hendes brune hår. Han var ligeglad med det faktum at han havde været med til at tvinge hende til at have blond hår. Det klædte hende virkelig bare bedre og det måtte hun indse. ”Jeg ved godt du kan skifte tilbage til blond når du vil så det passer slet ikke det der. Derimod kan jeg godt li din nye stil Amedee” sagde han med et smil over sine læber og tog sig ikke af de blikke de fik fra andre fordi de snakkede rimelig højt og de ikke var alene på gaden. Han greb fat i hendes arm og holdte ganske blidt i den. ”Smukke jeg kan jo se du er ked af det når du sådan skifter stil. Jeg bliver da helt bekymret for dig” sagde han med sit charmende smil over sine læber og lød ganske oprigtigt lige nu. En del af ham var det så også. Det betød nogen andre end ham påvirkede ham og sådan skulle det helt bestemt ikke være hvis man spurgte James.

Hun rullede lidt med øjnene. Hvor var James dog bare en irriterende lille mide lige nu. Han stod ærlig talt i vejen for hende lige nu, og hun ville ikke falde i hans giftige fælde. Hun vidste godt hun var mere sårbar end ellers lige nu, og hun vidste James kunne mærke det. "Hvad rager det dig?" spurgte hun spydigt og ignorerede lige nu hans glimt i øjet, så godt hun kunne. Han havde jo ret. Hun ville give efter, og hun ville blive så sur på sig selv efterfølgende. Amedee elskede jo opmærksomhed, så ja til sidst ville hun hungre efter den om den så var god eller dårlig. Det var mest af alt fordi Camden kun gav andre kvinder end hende opmærksomhed. Hun hungrede derfor naturligvis mere efter den. Hun vidste godt det ville irritere ham, hvis hun havde brunt hår. Det var derfor hun lige nu valgte at beholde det sådan. Hun var jo også endt med bedst at kunne lide hendes hår når det var blond, men det var overhovedet ikke James fortjeneste. Det var faktisk fordi den eneste der havde givet hende komplimenter før i tiden med det brune hår var Nathan. I hvert fald af det hun kunne huske. "Jeg er da ligeglad med om du kan lide min stil, og jeg skifter ikke tilbage til brunt. Så nu kan du godt få din vej" hyssede hun, mens hun stadig prøvede at komme væk fra ham. Var han fucking dum eller hvad? Hun var også lige nu ligeglad med andre kiggede på dem. Hun stoppede op da han holdt blidt fast i hendes arm, og vidste hun var færdig nu. Fuck fuck fuck!! "Gør du?" spurgte hun og vidste hun var påvirket af hans charmerende smil og hans oprigtighed.

"Det rager mig en helt del. Du tror virkelig ikke på jeg er bekymret for dig huh?" spurgte han med et varmt smil over sine læber da han virkelig mente det. Ellers ville hun aldrig give efter og faktisk give ham hvad han ville have og så var spillet slut. Det havde han ikke tænkt sig at gøre så let. "Du ved jeg får min vilje før eller senere og du ved jeg ved at der er noget galt siden du sådan pludselig skifter stil. Jeg har kendt dig længe miss Lavoie og det holder jeg ikke bare sådan op med" sagde han med et smil og nikkede let for sig selv. Han havde et let glimt i øjet da han godt vidste han havde overhånden lige nu og han ville ikke bare sådan slippe den. Han ville have ret og han ville have sin vilje. Før stoppede han virkelig bare ikke. Han kunne ikke lade være med at blive glad da han opdagede hun stoppede op og tog sig virkelig ikke af dem som var nær dem lige nu. Han nikkede ganske let. "Ja søde. Jeg vil da ikke have prinsessen er ked af det og jeg vil gerne være her for dig så kom nu bare her og få et kram ikke?" spurgte han med et varmt og charmende smil. Han gav derfor heller ikke slip på hende da han var sikker på hun ville lade ham kramme hende da hun virkelig tydeligt havde behov for det lige nu.

"Du behøver ikke at være bekymret for mig. Jeg klare mig godt uden at du er det" svarede hun roligt og bed sig i læben. Hvorfor James af alle personer? Hun vidste jo til sidst godt hun ville give op og bed sig i læben. "Kender du mig? For så vidt jeg ved, så prøvede du på at lave om på mig og jeg ved ikke hvad. Desuden så har jeg virkelig ikke lyst til at snakke med dig. Jeg har andre ting, jeg skal ordne" forsøgte hun desperat, da hun virkelig var ved at glide under hans vinger og bare lad sig manipulere. Hun var stadig ked a det pga. det som skete med Camden. Hun fortrød det dog ikke og slet ikke det var ham. Langt hellere ham end det var James. "Er jeg en prinsesse? Og hvorfor vil du ikke have jeg er ked af det? Det gør da ikke noget for dig at jeg er ked af det" sagde hun og lagde godt mærke til hans charmerende smil. Hun lagde sine arme omkring ham og lagde sit hoved ind mod hans skulder. Hun skulle jo bare give op, og lade ham få hans vilje. Hun skulle virkelig lære at undgå ham uden for studiet, så hun ikke bare sådan kunne overtales til at kramme ham og ikke hade ham de minutter hun nu var tvunget til at bruge med ham. Hun hadede sig selv lige nu, men mest af alt så hadede hun James for at være så fandens charmerende.

”Jamen det tror jeg bare ikke på Ame. Jeg bliver da bekymret når du sådan ændre dig. Det ligner slet ikke dig at være sådan der” sagde han og rystede ganske let på hovedet af hende. Han ville ikke bare sådan lade hende slippe. Der var noget mærkeligt over hende og han havde tænkt sig at være der for hende. Om ikke andet for at udnytte det på et senere tidspunkt.
”Derfor kan jeg da godt kende dig Ame. Desuden var det eneste jeg ville have ændret var dit blonde hår. Og du har ikke en skid andre ting at tage dig til. Der er ikke noget vigtigere her i verden end at tage sig af dig lige nu” sagde han med et let glimt i øjet selvom han mente det. Han lod hende ikke bare smutte når hun var ked af det. Det kunne han slet ikke finde på at gøre.
”Det gør det da prinsesse. Jeg holder jo af dig har jeg jo sagt så det gør da en helt del” sagde han med et hævet øjenbryn. James mente selv han var dybt forelsket i hende stadig og derfor var hans ord skam helt oprigtige. ”Fordi du har altid været en prinsesse. Det var forkert at slå op smukke og hvis du ikke har det godt så har jeg tænkt mig at passe på dig” sagde han roligt og holdte stadig om hende. Han ville virkelig gøre alt for hende lige nu og han ville bestemt have hende tilbage.

"Jeg har da ligeså meget ret til at ændre mig som alle andre. Man kan godt blive træt af at alle ser en som den søde uskyldige pige James" sagde hun irriteret og prøvede at skære ham af på den måde. Hun var jo såret over Camden nærmest bare havde smidt hende væk, og havde opført sig som han ikke var stolt af det, og bare ville af med hende, for at få mindet væk.. Men hun kunne jo lide ham, og det var problemet.
"Nathan prøvede aldrig at ændre på mig og kunne lide mig som jeg var" svarede hun spottende igen. Hun ønskede ikke at falde i lige nu, men hun kunne mærke hvordan hendes hjerte hamrede derud af, og hvordan det sitrede i hendes krop efter at give efter. Hun vidste bare, at hun ville hade sig selv for det, ligesom hun hadede sig selv for overhovedet at have været kærester med James. Hun troede, at hun havde været forelsket i ham og elsket ham, men hun havde jo egentlig bare levet op til vennernes forventninger og råd, da de havde sagt at de så godt ud sammen. Det kunne også være, at de gjorde ud ad til, men personlighedsmæssigt, klikkede de bare overhovedet ikke. Ikke hvis man spurgte hende, i hvert fald.
Hun valgte ikke at svare på at han holdt af hende og det betød en del. Hun vidste at hun var tæt på at give op alligevel. I det mindste holdt James af hende, selvom hun ønskede at det var Camden som gjorde det i stedet. "Hvis det er så forkert, hvorfor gjorde vi det så? For jeg vil mene vi gjorde det rigtige ved at slå op, og du behøver ikke passe på mig" sagde hun stille, og lagde sit hoved ind mod ham. "Hvorfor kunne du ikke bare være Camden?" mumlede hun så lavt som hun overhovedet kunne. Hun ville helst ikke have James tilbage, kun hvis alting virkelig gik galt og hun følte sig komplet uelsket.

”Ja det er heller ikke det jeg siger Ame. Jeg siger bare at det er underligt. Jeg siger jo ikke det er dårligt vel? Og jeg kan godt li dit nye udseende” sagde han med et smil over sine læber og mente det faktisk. Det var normalt ikke lige ham, men det var Ame. Han ville gøre alt for at få fingre i hende og det var om så det indebær at prøve at holde af når hun bare var sig selv i stedet for det han gerne ville have hun var. Han ville virkelig gerne have at hun var den uskyldige pige.
”Jamen jeg er ikke Nathan og desuden kan jeg jo stadig godt li dit nye jeg. Det er da en forbedring” sagde han med et smil og nikkede ganske let for sig selv. Det synes han i hvert fald selv. James håbede også hun snart ville give efter. Han ville vide hvad fanden der skete og han ville gøre alt for at få hende til at sige hvad der var med hende. Hun var trods alt virkelig ændret på det sidste.
James hævede det ene øjenbryn da han hørte hendes ord. ”Fordi skolen var ovre og jeg troede ikke jeg ville savne dig så meget som jeg gjorde. Jeg passer på dig fordi jeg holder af dig Ame. Om så du vil have det eller ej” sagde han med en skæv grimasse og rystede let på hovedet. Han kunne ikke komme med andre forklaringer på hvorfor de havde slået op. Han synes i hvert fald det var ganske forkert de havde gjort det.
”Camden?” spurgte han roligt og nussede hende ganske blidt på kinden inden han gav et kys på panden. ”Og hvad er der med ham?” spurgte han ganske roligt og hadede virkelig at det gjorde ondt på ham at høre hende nævne et andet navn. Han havde dog tænkt sig at slå det ud af hovedet alligevel. Han ville have hende og intet mindre end det.

"Jeg ser ikke sådan herud for at du skal kunne lide det." skar hun ham spydigt af, og gad slet ikke have den her samtale. Hun forstod slet ikke hvorfor James stadig var så ivrig efter at snakke med hende, og hun gjorde sit bedste for at ignorere ham på sit studie, men det var satme også svært.
"Nej det er du desværre ikke James og en forbedring fra hvad? For så vidt jeg ved så kunne du godt lide pigede piger, James" svarede hun spydigt.
"Og alligevel så vælger du at søge ind på samme studie som mig James?" spurgte hun og løftede sit ene øjenbryn og undrede sig helt oprigtigt over det. Hun havde så slået op under alle omstændigheder, da hun virkelig ikke kunne lide ham. "Og det gør du sikkert" sagde hun en anelse henkastet inden hun sukkede. Hun synes på ingen måde det var forkert at de havde slået op, nærmest tværtimod. Hun nød det bare.
"Ja det er Darcels bedsteven fra skoletiden. Jeg stødte ind i ham for nogle uger siden, og så mødte jeg ham igen på et senere tidspunkt i byen.. Så drak jeg med ham.. og ja, så blev det ligesom til lidt mere.. og så var han herre mega nedern næste dag" mumlede hun forsat og var egetnlig ikke særlig stolt af sig selv lige nu. Ame troede rent faktisk at James var over hende, og hun vidste heller ikke hvorfor hun fortalte ham det her. Hun var et fucking naivt fjols lige nu.

"Som om jeg ikke godt ved du ikke gør det her for min skyld, men derfor ser du stadig godt ud" sagde han ganske bestemt og dog med sit drenget smil over sine læber. Hun så virkelig godt ud sådan der selvom han i sidste ende ville foretrække hendes uskyldige udseende og hendes blonde hår.
"Kan jeg også normalt, men det her klæder dig virkelig. Jeg er imponeret over at se en pige der kan bære det når jeg aldrig har set det før" sagde han med et lille let nik for at understrege sine ord. Han havde aldrig set en pige før han mente kunne bære det. James følte selv han var yderst vild med hende og derfor blev han ved med at prøve på at snakke med hende.
"Jeg ville være nær dig ok? Jeg fortryder sådan vi slog op og tænkte at hvis jeg søgte ind på samme studie gav det os en chance mere" sagde han roligt og bed sig en anelse i læben. Når det kom til den slags kunne han godt mærke at hun kunne gøre ham en anelse blød. Det var også mest fordi det var hende og kun hende.
Han gav hende et blidt kys på kinden. "Det er jeg ked af. Selv du fortjener bedre end det der og det må jeg vide. Jeg har ikke altid været den sødeste fyr overfor den dejligste pige i verden" sagde han med en mild stemme og holdte hende tæt indtil sig. James var ikke spor over hende. Han kunne slet ikke slippe hende lige nu. Han kunne mærke sit hjerte hamre afsted fordi hun stod så tæt på ham. Han kyssede atter hendes kind blidt. "Skal vi ikke smutte hjem til mig?" spurgte han ganske roligt og håbede bare hun sagde ja til det.

"Nåååh så du har en smule virkelighedssans? Og jeg gider ikke komplimenteres James" sagde hun en anelse køligt. Hun gad ikke høre om det var pænt til hende eller ej i følge James. Hun ville have Camdens opmærksomhed, ja hun hungrede jo efter den i en hel ekstremt gad. Hun ville ønske, at han bare kunne elske hende, og gengælde de tilbagevundne følelser fra da hun havde været en tøs i starten af sine teenage år, og Camden, havde været storebrorens lækre ven. Hun længtes efter, det som lød som et dårligt teenage drama. "Der er da mange piger som kan det. Du kigger bare de forkerte steder så" sagde hun en anelse kortfattet, selvom hun nu mente hun havde ret. Hun havde set eksempler på det, så det undrede hende, at han ikke havde. Amedee vidste godt hun ikke havde nogen følelser for James og i princippet rent faktisk var bange for ham.
Hun kiggede op på ham ved hans ord om at han bare gerne ville være i nærheden af hende. Han var mærkelig. "Sket er sket James. En chance mere får du ikke lige meget hvordan man kigger på det. Desuden har jeg en anden, jeg gerne vil have" sagde hun i et suk. Hun ville jo hellere have Camden end James.
Hun mærkede kysset på kinden og bed sig en anelse i læben. "Hvis ingen er søde ved en, så er det vel også det man fortjener" pointerede hun i en lav mumlen. Det måtte det vel hvis det var al man fik tilbage, lige meget, hvor sød man så end var mod andre. Lige nu nød hun dog bare at stå tæt ind mod ham og mærke de store arme omkring sig. Hun mærkede atter kysset på kinden og så så op på ham ved hans spørgsmål. "Det kan vi vel sagtens" sagde hun roligt.

"Jeg har altid haft en. Jeg gider bare ikke altid gøre brug af den. Det er vist ikke helt det samme og jeg har lyst til at give dig et kompliment og så er det også det jeg gør" sagde han med et varmt smil over sine læber og nikkede let for sig selv. Han havde tænkt sig at give hende et kompliment hvis det var det som han følte hun fortjente om så hun kunne lide det eller ej. James ville heller end gerne give hende opmærksomhed. Han var vild med hende og ville gøre alt for at få hende tilbage.
Han rystede ganske let på hovedet. "Nej jeg gør ej. Der er ikke særlig mange piger der klæder den stil. Jeg er dog stadig vild med den på dig" sagde han med sit charmende smil over sine læber. Han var godt klar over at han nok ikke kom langt med det lige nu, men han havde tænkt sig at prøve alligevel.
"Jamen når Camden ikke vil have dig hvorfor så ikke bare nøjes med mig huh? Jeg vil gerne give dig kærlighed og opmærksomhed i store mængder. Jeg fortryder sådan vi har slået op" sagde han med et skævt smil over sine læber. Han ville virkelig bare gerne have hende tilbage uanset prisen og hvis han kunne få hende som kæreste kunne han altid lære hende at elske ham bagefter.
James lod det ligge om hun fortjente at folk behandlede hende pænt eller ej. Han vidste godt hvor det ville ende og det ville bestemt ikke ende til hans fordel og derfor gad han det ikke. Han sendte hende et glad og tilfreds smil da hun sagde ja til at hun gerne ville det og begyndte at gå mod sin lejlighed.

Da de kom frem åbnede han døren op for hende og holdte den inden han selv gik indenfor. Han tog sine sko af og lagde sine arme om hende igen da hun havde fået sine af. Han havde stadig tænkt sig at spille sød lidt endnu da hun endnu ikke var klar til at kunne sige ja til det som han ville. Han hev hende blidt i armen for at få hende med ind i stuen og fandt hende hurtigt et glas med alkohol som hun kunne drikke. Det ville sige det var en drink som han håbede hun kunne li. "Fortæl mig alt" sagde han med et varmt smil

Hun fulgte med ham og gik ind da han holdt døren for hende. Hun nikkede for at sige tak til ham og begyndte så at tage sine sko af og derefter hendes jakke for så at hænge den op. Hun mærkede hans arme om sig og smilede lidt for sig selv. Det var et eller andet sted dejligt at blive holdt om igen. Hun lod sig så hive med ind i stuen og satte sig ned da de nåede derind. Hun tog imod glasset, og lugtede en anelse til det. Hun kunne godt lugte alkoholen i det. Hun sippede ganske lidt til det, inden hun tog en rigtig tår da det smagte meget godt. "Først vil jeg gerne bede om en smøg," sagde hun med et nik, inden hun lænede sig tilbage, og tænkte. Dumme Camden. Han havde virkelig været ond ved hende, hvis man altså spurgte hende. "Men altså, du kender godt Darcel, min storebror ikke?" spurgte hun og bed sig i læben. "Jeg mødte hans tidligere bedsteven som hedder Camden" forsatte hun, inden hun sukkede. Det gjorde ondt at tænke på det, det var dog være at skulle fortælle om det. "Jeg kunne godt lide ham da jeg var yngre.. sådan rigtig teenageforelsket. Så mødte jeg ham og vi snakkede, og så senere derefter mødte jeg ham i byen, og vi tog hjem til ham og vi drak og han blev mere fuld, og ja, jeg blev fuld for første gang... Så havde vi samleje, og næste dag var han bare kold overfor mig.. Som om han havde fået det han ville, og så ville han bare gerne grine af det med sine venner og så kunne jeg forsvinde igen...." forklarede hun og bed sig en anelse i læben. Hun ville helst ikke græde.

Han nikkede ganske let og fandt sin smøgpakke frem for at række en ud mod hende og tændte den for hende da hun havde sat den i munden. "Jo ham kender jeg godt" sagde han ganske roligt og sendte hende et varmt smil. Han havde trods alt været kæreste med Ame i nogle år og da også nået at være hjemme hos hende og møde hendes bror. "Altså før vi var sammen?" spurgte han roligt da det stak en smule i ham hvis hun havde været vild med Camden mens de havde været sammen. Især fordi James faktisk følte sig dybt forelsket i hende og stadig var det. Han strøg hende blidt over kinden da hun var færdig med at snakke og kyssede hendes kind blidt. Det stak virkelig i ham lige nu og han kunne mærke jalousien stige i ham. Hun skulle ikke være med nogle andre end ham og da slet ikke når han selv havde ville være hendes første. "Han er virkelig intet værd" hviskede han blidt og nussede hende ganske blidt i nakken. Han ville have hende helt lige nu. Det her passede ham virkelig ikke, men han holdte det stadig meget godt inde for nu. Han lod sin hånd glide fra nakken af og ned mod hendes ene bryst for at massere det ganske let. Det var virkelig kun Amedee han havde ville gå længere med end kys og kærester.

Hun tog smøgen i munden og lod James hjælpe med at tænde den. Hun tog et hiv af smøgen og hostede en ganske let. Det var en af de første gang hun røg, så hun var ikke helt vant til det endnu. "Jaa.." sagde hun med et skævt smil. Hun var ikke stolt af det, ikke længere. "Ja før vi var sammen. Da jeg var fjorten eller sådan noget, James. Rolig nu" sagde hun inden hun igen tog et hiv af smøgen, og pustede røgen ud gennem næsen. Hun mærkede kysset på kinden og smilede ganske let til ham da han havde gjort det, og havde også nydt at han strøg hende over kinden. "nej men så alligevel... han var virkelig sød inden det" sagde hun efterfulgt af et suk. Hun røg smøgen færdig og skodede den. Hun mærkede hvordan han nussede hende i nakken og nød også det. Hun mærkede så hans hånd glide ned mod hendes bryst og hvordan han masserede det. "James gider du ikke godt være sød at lade være?" spurgte hun og rykkede sig en anelse væk fra ham.

James grinede ganske mildt da hun begyndte at hoste da man godt kunne høre hun ikke rigtigt havde prøvet det før når hun begyndte at hoste. "Første gang?" spurgte han mens han stadig grinte en smule og egentlig bare godt kunne li at drille hende lige nu. James nikkede blot ganske let til hendes jaa og håbede virkelig at hun droppede alt om ham når hun skulle have ham. "Jeg ville da bare være sikker. Jeg har trods alt aldrig kigget efter andre mens vi har været sammen" sagde han roligt og skulle da lige understrege hvor hellig han selv kunne være lige der. "Han kan jo spille et spil smukke. Mand er nogle svin til tider" sagde han med et glimt i øjet og mente selv det måtte være sådan. Om ikke andet skulle hun tro sådan. James selv skodede sin smøg og masserede stadig hendes bryst. Han rystede ganske let på hovedet til hendes ord. Da hun rykkede sig var James da også straks over hende og skubbede hende hårdt ned i sofaen. Det havde slået klik for ham fordi han ikke fik hvad han ville have og hun hele tiden afviste ham. "Hvis du kan med en værdigløs fyr som Camden så kan du i hvert fald også med mig!" sagde han hårdt og tog fat i hendes arme for at føre dem over hendes hoved for at hun intet valg havde end at lytte og brugte sin vægt på at holde hende nede.

Hun kiggede lidt på ham, da han spurgte om det var første gang. Hun rystede på hovedet. ”Ikke helt. Det er tredje gang” svarede hun og hostede endnu en gang. Hun var bare ikke helt vant til det endnu, men hun skulle nok blive det. ”Det har jeg da heller ikke. Det kunne jeg ikke finde på” svarede hun. Hun var dog ikke sikker på at hun havde elsket James overhovedet. Hun var ret sikker på, at hun havde været sammen med ham pga. det pres der havde været omkring det, da folk jo havde syntes at de så godt ud sammen og det var det. Der havde ikke været kærlighed fra hendes side, det troede hun så godt nok på det tidspunkt. ”Jamen han plejede at være så sød..” forsvarede hun. James havde jo været et større svin fordi han havde været det flere gange. ”Stop så James!” sagde hun bestemt og prøvede at få ham væk fra sig. Han skulle ikke gøre det der. Hun kæmpede imod indtil hun mærkede skubbet, og fald bag over i sofaen. Hun kiggede op på ham og prøvede a få ham væk derfra. ”NEJ JEG KAN EJ! STOP SÅ!!!” sagde hun og kunne mærke hvordan hendes øjne blev fugtige. Hun mærkede hvordan han tog fat i hendes arme og prøvede at vride dem fri. ”Jeg vil ikke, stop!” skreg hun.

James havde ikke tænkt sig at stoppe. Han ville have Amedee om så hun ville have det eller ej. Han ville virkelig ikke skyde nogle midler for sit mål. "Det lød bare sådan" sagde han med et svagt grin idet hun begyndte at hoste igen. Hun hostede virkelig meget, men det var også klart når man ikke var van til at ryge. "Håber jeg da heller ikke, men i sidste ende må jeg sige jeg heller ikke regnede med det" sagde han med et smil over læber da han regnede med at hun var så 'opdraget' nok at hun ikke kunne finde på den slags. Det ville i hvert fald ikke være særlig klogt af Amedee og det regnede han nu ikke med ville ske. James var fuldt ud overbevist om at han elskede hende. Hvordan kunne han ikke det? Hun var smuk og lige præcis ikke individuel nok til ikke at lade sig adlyde af hans ord. "Man kan ikke stole på søde fyrer Ame" sagde han med et ryst på hovedet. James vidste godt at han havde været en idiot og et svin, men han ville ikke indrømme det som tingene var lige nu da han nød at være sådan. James lod sig bestemt ikke flytte af hende og rystede på hovedet. James havde godt nok gjort det her et par gange, men normalt var han stoppet idet han fik øje på hendes tåre, men denne gang så han dem slet ikke. Han forsætte ganske ufortrøden og inden længe havde han også fået sin vilje om at komme i bukserne på hende trods for hun havde grædt under hele oplevelsen.

//Blackout//

Næste morgen var James vågnet op ved siden af Amedee der stadig lå spændt godt fast til hans seng da han ville være sikker på at hun ikke bare sådan ville løbe afsted og sige det her til alle og enhver. Han havde dog tænkt sig at slippe hende fri når han regnede med at hun ikke ville sige noget til nogen. "Godmorgen smukke" sagde han med et smil over sine læber og strøg hende ganske let over kinden som hun lå der i sengen med håndjern på sine hænder og dermed ikke bare kunne flytte sig.

Amedee havde ikke sovet hele den nat. Tværtimod. Hun havde grædt stille hele natten, og kunne ikke tro hvad det var James havde gjort ved hende. Hun hoppede en anelse forskrækket op da han vågnede og sagde godmorgen til hende. Desværre sete der ikke meget ved det, da hun ligesom var spændt fast. "James, slip mig nu fri... jeg lover, at jeg ikke siger det til nogen. Be om," peb hun, og var virkelig lille lige nu. Hun ville bare væk der fra, finde sin storebror og sige det til ham. Det ville hun jo så ikke sige til James hun ville. "Jeg beder dig James, bare lad mig komme fri.." sagde hun mens der kom tårer ned af hendes kinder.

James var gået ud som et lys ikke længe efter han havde lagt hende i håndjern. Han hadede egentlig ret så meget sig selv for hvad der var sket næste morgen, men sket var sket og intet kunne gøre det godt igen. Lige der vidste han også godt at han mistede al chance for at få hende igen hvilket fik hans hjerte til at falde til jorden da han så hvad han havde gjort næste morgen. Han nikkede ganske let til hendes første ord. "Seriøst Ame jeg ved ikke hvad der skete.. Jeg er virkelig ked af det. Du må intet sige" sagde han og bed sig hårdt i læben da han virkelig var bange for at hun ville sladre til hendes bror og ikke nok med det var han faktisk oprigtigt ked af det. James tørrede hendes tåre væk og bandt hende op. "Please ikke sige noget til nogen Ame" bad han som han spændte hende op og lod hende tage tøjet på for at smutte ud af værelset. James selv rejste sig op og sparkede hårdt til væggen som hun tog sit tøj og bandede og svolede over sig selv.

//Out//

"James lad nu vær... Jeg gider ikke det der, og jeg siger det ikke.. lad nu bare vær med at røre mig" sagde hun henkastet, dog bestemt. Hun løj jo også da hun havde tænkt sig at sige det. Hun kiggede væk da han tørrede hendes øjne og rejste sig op af sengen, da hun endelig fik lov til at komme fri. Hun begyndte at tage sit tøj på. "Jaja, farvel" sagde hun og løb ud af døren. Det første hun gjorde var at få fat på Darcel, og hun fortalte ham alt det, som var sket.

//out//

Admin
Admin

Antal indlæg : 1526
Join date : 15/08/12

https://cielsebby.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


Ciel+Sebby :: MF :: Tråde

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum