Just looking around (Amedee og Camden)

Det var en ganske almindelig lørdag eftermiddag og klokken havde netop rundet 14.00. Det var en september eftermiddag hvor vejret ikke var for varmt trods for at Tusmørkestræde lå i London by og ellers skinnede solen blot. Han svingede ned af gaden fra Diagonalstræde for at træde ned på Tusmørkestræde. Af en eller anden grund havde han det altid det bedre når han kom hertil. Han havde egentlig ikke som sådan noget han skulle have, men han kunne aldrig få nok af at kigge den slags steder. Han tog sig ikke af der var andre til stede på gaden. Han så dem faktisk slet ikke da han var i sin egen lille verden og så blot tomt op som han gik. Faktisk holdte han mest af alt bare øje med hvor han gik henne og sikrede sig selv at han ikke stødte ind i nogen. Hans krøllet hår var ikke lige det han havde brugt tid på da det havde sit eget liv og der var der ikke noget at gøre ved. Det var også nogle anderledes typer der var nede af dette stræde end det var på Diagonalstræde og derfor var der ikke rigtigt nogen der lagde mærke til at Camden var i sin egen verden og ikke tog sig af andre. Det var trods alt mest troldmænd og hekse der var tiltrukket af sort magi og andre mørke ting der var denne vej. Det var også som om solen heller ikke kunne trænge ligeså godt igennem på denne stræde som den kunne oppe på Diagonalstræde. Camden havde også med vilje valgt at tage en kappe udover sit tøj for at ikke at få nogle mugglerhadende troldmænd helt op at ringe. Nok var han selv fuldblods, men det der med blodstatus havde han aldrig rigtig gået op i selv.

Amedee var ude på diagonalstræde bare for at kigge og være uden for i solskinsvejret. Hun drejede om tusmørkegade, da hun bare gik rundt i sine egen tanker og bare gik den vej hendes fødder bar hende hen. Hun gik uden et formål, uden en mening, og alle andre omkring hende syntes at have et mål. Hun kiggede op på dem som var omkring hende og var også varsom med hvor hun gik. Hun vidste jo godt at de folk som var her gik op i mørk magi, hvilket hun så dog ikke selv gjorde. Hun bed sig i læben og stoppede op uden for en butik. Hun kiggede kort ind ad vinduet og kiggede væk da hun syntes det var rimelig mørkt, og det indså hun først nu. Hvor lyset dog ikke ramte her. Det var da nærmest helt deprimerende, men nu var hun også en sommer pige. Hun så sig lidt omkring og fik øje på en mand med karakteristiske krøller. Hun placerede ham i sine minder om ham. Det havde været hendes storebrors bedsteven.. Camden var hans navn. Hun kunne huske, hvordan hun elskeden år han var på besøg. Hun havde crushet på ham, og hun måtte da indrømme at han stadig så godt ud. Han havde nærmest ikke ændret sig, gad vide om hans personlighed stadig var den samme? Hun bevægede sig over til ham. "Hey Camden... jeg ved ikke om du kan huske mig," begyndte hun og smilede ganske let til ham. "Men du var min storebrors ven, jeg var den der irriterende pige der hele tiden ville være sammen med jer" forsatte hun og smilte uskyldigt.

Camden hævede ganske let det ene øjenbryn da en pige med langt blond hår kom hen imod ham. "Jo Camden" sagde han ganske roligt og lige fjern i blikket som før hun begyndte at snakke om en bror. Han begyndte at vride sin hjerne da han ikke helt kunne satte to og to sammen lige nu. "Darcel's lillesøster ikke?" spurgte han som brikkerne begyndte at falde på plads for ham. "Du må altså undskylde, men jeg kan ikke helt huske hvad du hedder udover det vist er noget med Ame" sagde han roligt med en let skæv grimasse og en anelse mindre kolde øjne da hun trods alt var hans eks bedste vens lillesøster. Så var der ikke ligeså meget grund til at have sit kolde ydre op. Desuden havde han haft snakket med hende før. "Men hvordan kan det være du er her?" spurgte han og lagde hovedet en anelse på skrå da han ikke helt kunne forestille sig hende i det her nabolag. Hun virkede ikke som den type som han kendte hende, men det var også mange år siden og der havde hun været en lille sød og artig pige. På den anden side var det også længe siden sidst så der kunne være sket en del

Hun smilede da hun havde haft ret i hvem han var, men hvem kunne dog også glemme de karakteristiske krøller? Hvor var han dog blevet flottere med tiden, det måtte hun indrømme. Hun ville nu godt kunne forstå, hvis han ikke kunne huske hende. Hun havde tit skiftet udseende da hun var lille da hun trods alt havde haft svært ved at styre hendes kræfter som metamorphmagus og udover det så havde det jo været mange år siden sidst. "Jo det er mig. Og det gør ingenting. Jeg hedder Amedee" svarede hun og tænkte ikke over om han var kold overfor hende eller ej. Hun var ret ligeglad, for hun ville være sød ved folk lige meget hvordan de var. Hun kunne måske på den måde godt forekomme ret naiv, men hun vidste hvad hun gjorde. Hun havde lært ikke alle var til at stole på, men det ændrede ikke på at hun tog imod folk med åbne arme lige meget hvordan hun var. Det var nok også derfor hun havde været blandt de populære i Hogwarts tiden. Hun betragtede ham lidt og trak lidt på sine skuldere. Hun vidste det ikke rigtigt. "Pas, jeg tror bare jeg lod mine fødder bestemme hvor de skulle gå hen" svarede hun, trods for det var lige så meget fordi folk syntes at have et mål og det havde hun ikke. Amedee var stadig en sød artig pige, men hun kunne ikke løbe fra, at hun var en Gryffindor og derfor tit var kommet ud i problemer på grund af at hun havde være modig eller dumdristig, det var jo det samme alligevel. Det betød dog ikke at hun ikke var lige så sød og uskyldig. Hun var nærmest helt uspoloeret, i hvert fald lidt endnu. "Vil du ikke have et eller andet at drikke og sidde et eller andet sted? Her er ret.... mørkt her.." mumlede hun og smilte så venligt op til ham.

Han var godt selv klar over hans krøller var karakteristiske, men det var ikke noget han gjorde noget ud af med vilje. Han gik ikke op i sit hår for næsten uanset hvad han gjorde så var det ikke til at tæmme. Sådan var det bare når man havde et krøllet hår, men så var der da også en ting mindre at bekymre sig om.
"Jeg er da glad for jeg havde bare lidt ret" sagde han ganske roligt og nikkede ganske let for sig selv. Camden stolede bestemt heller ikke bare på alle og en hver, men det var også mest af alt fordi det var mennesker. Han tog bare ikke pænt imod dem modsat hende. Det var bare sådan han var. "Det er da ikke godt at dine fødder føre dig til Tusmørkestræde. Hvad tror du din bror ville sige til det?" spurgte han ganske roligt og havde lige nu fokus på hende da langt de fleste hekse der befandt sig i Tusmørkestræde var en del mere dækket til fordi det langt fra var dem alle der ville have at andre viste de var der. Tit og ofte kom folk der trods alt fordi de havde noget de skulle købe af sort magi og selvom man var en mørk magikere ville man stadig sjældent have at andre blandede sig i deres sager.
"Trods for jeg mener der intet er i vejen med Tusmørkestræde og det manglende lys så har du nok ret. Vi må heller finde et andet sted" sagde han ganske roligt og nikkede mod vejen der ville føre til Diagonalstræde hvor hun lige var kommet fra mens han selv havde gået en anelse frem og tilbage og derfor var kommet fra den anden side. Han begyndte at gå og lod sit blik vende tilbage mod hende for at være sikker på hun var med. Der gik da heller ikke synderligt længe inden de var kommet væk fra Tusmørkestræde og dens evige mørke. Lyset ramte Camden hvilket fik ham til at misse en anelse med øjnene da han havde været nogle timer på Tusmørkestræde.
"Hvor vil du hen?" spurgte han og så på hende inden hans blik gled rundt for at se hvor de kunne gå hen.

"Det er også bedre end ikke at have ret" sagde hun med et skævt smil. Amedee kunne ikke forstå hvordan man ikke kunne lige mennesker. Jo helt sikkert, de var ikke alle sammen til at stole på eller lige venlige, men hvorfor skulle man distancere sig fra folk? Hvorfor ikke bare give dem en chance? Hun havde selv både gode og dårlige oplevelser med folk, men det var jo også fordi hun turde lukke dem ind i sit liv. Ikke sagt hun blev venner med dem ved at knipse med fingrenene, fordi sådan var det heller ikke. Heller ikke sagt hun altid havde haft det lige let med andre mennesker, fordi der var trods alt hendes eks kæreste som havde været et mareridt uden lige. Hun var ikke så meget til de det mørke stads, trods for hun ellers tidligere havde været det. Det havde nok også noget at gøre med James og det faktum han var lidt for glad for Voldemort. "Det ville i hvert fald gøre mig glad... kom med så" sagde hun og begyndte at gå den vej hun selv var kommet. Det var helt sjovt at støde ind i ham. Hun havde ikke set ham længe, og hun havde egentlig svært ved at placere hvornår sidst var. Hun vidste dog at Darcel heller ikke havde set ham længe, da han aldrig snakkede om Camden som han ellers plejede at gøre ind i mellem. Hun smilede da solen ramte hendes hud og kiggede hen mod Camden og grinte lidt. "Har du været derinde i lang tid?" grinte hun og så sig omkring for at finde et godt sted, da han spurgte hvor hun ville hen. Hun pegede hen mod en bygning hvor der sad nogle folk udenfor med noget at drikke. Det måtte være fint nok. Der så alligevel ikke ud til at være så mange. "Hvad med der?" spurgte hun og trak lidt på skulderen.

"Det er så sandt nok, men stadig. Jeg ville da heller have fuldt ud ret end kun delvist" sagde han og rystede ganske let på hovedet af hende. Han kunne godt li at få fuldt ud ret når det kom til den slags selvom det var menneskeligt at han nok ikke helt kunne huske hendes fulde navn efter så mange år. Camden kendte af logiske grunde indtil James. Ham og Darcel var gledet fra hinanden da Darcel var stoppet et år før ham selv af den logiske grund at Darcel var et år ældre, men Camden havde nu alligevel taget det som at han havde forladt sin bedste ven og derfor havde han afskåret ham helt uden nogen gyldig grund. Af den grund havde han heller ikke hørt om hvad der var sket med hverken Darcel eller Amedee i alle de år.
"Som du vil" sagde han med et let nik og gik med hende. Han så op da han mærkede solens stråler og lod sit blik glide over mod hende da hun begyndte at snakke. "Her der og alle vegne" sagde han ganske roligt og missede ganske let med sine øjne da det her sted virkelig var lys i forhold til hvad de lige havde været nede. "Fordybet mig i arbejde. Hvad med dig og din bror?" spurgte han roligt og nikkede let til hvor hun pegede hen inden han at gå hen mod stedet.
Han lod sit blik i nu og næ falde på hende blot for at sikre sig at hun var med inden han skubbede døren op og holdte den for hende. Han slap den først da han også selv var kommet indenfor og gik op mod baren. Han stilte sig op af bardisken og lod sit blik falde på hende igen. "Kan jeg byde på noget nu hvor vi er her?" spurgte han ganske roligt inden hans blik gled rundt i lokalet for at se om han kunne finde noget andet. Hans blik havde en vane med at vandre om ikke andet for at sikre sig hvordan lokalet så ud og om der var folk der så ud til at være ude på skræmmer. Hans blik gled da også efter kort tid tilbage mod hende for hun kunne svare.

"Men hvis man kunne vælge mellem at have delvist ret og slet ikke at have ret, så er det bedre. Desuden er der måder at snige sig uden om, man ikke kan huske folks navn på. Eksempelvis at sige: Hvad er dit navn, og når folk man kender så svare og er sådan lidt sure, så siger man bare: Jeg mente dit efternavn... og så har man jo hele svaret ikke?" sagde hun og grinte lidt. Det var da logisk nok. Selv vidste Amedee intet til hvordan Darcels og Camdens venskab var sluttet, hun var bare ked det på sin egne vegne da Camden lige pludselig ikke kom på besøg uden for skoletiden længere.
"Hvad arbejder du så med den dag i dag?" spurgte hun da han havde svaret hende og begyndte at gå med ham, mens hendes blik var fremadrettet mod deres mål. "Darcel er blevet professor i Astronomi på Hogwarts... og jeg blev jo færdig sidste år.. så jeg er ved at uddanne mig som auror.." svarede hun inden hun drejede sit hoved for at sende ham et bredt smil. Hun gik ind af døren da han holdt den for hende, og smilte lidt. Hvor var han venlig. Hun gik med hom op til baren og kiggede op på ham. "Sikker på jeg ikke bare skal købe mit eget? Desuden var det jo mig der spurgte, så du behver altså ikke købe det til mig.. men jeg tror bare jeg skal ha' noget koldt... hvad med dig?" spurgte hun og lagde godt mærke til at han kiggede rundt i lokalet, mens hun var mere fokuseret på de ting, man kunne få herinde. Hun havde ikke det behov, for så længe der var mennesker omkring hende, så var hun glad. Så var hun nemlig ikke alene, hvilket var en ting hun på ingen måde kunne bære.

"Så udviser man jo stadig man ikke kan huske deres navn når man spørg efter det" blinkede han ganske let drillende til hende da det jo sådan set var rigtigt nok.
"Jeg arbejder på Mitchells dyre care center så jeg arbejder med dyr" sagde han med et let smil og nikkede let for sig selv. Nok gav det en anelse sig selv at han arbejdede med dyr, men derfor kunne man da godt understrege det bare en anelse. Især fordi han var så glad for at arbejde med dem. Han nød trods alt virkelig sit job til fulde. Det ville han på ingen måde ligge skjul på.
Han nikkede ganske lyttende til det hun sagde. "Det er da flot. Ham storebror kan du godt være stolt af" sagde han med et let grin selvom det langt fra kom bagpå ham. "Auror siger du? Det er ellers et farligt job, men det er nu flot alligevel" sagde han med et lille let nik. Det kom derimod bagpå ham, men han synes nu alligevel det var flot at hun var kommet ind på det. Det var slet ikke det. Det var bare fordi hun ikke virkede som en pige der var glad for fare, men igen havde han ikke kendt hende ligeså godt som sin bror og det var også stadig mange år siden.
Han lagde godt mærke til det smil der kom da han holdte døren. Det var bare sådan han var. Han var trods alt en sand gentleman. "Ja jeg er helt sikker. Du er Darcels lillesøster så jeg betaler" sagde han med et bestemt nik og kaldte bartenderen hen for at købe to sodavand og han skulle sørge for de var kolde. Ikke længe efter kom der da også to flasker og to glas der blev sat foran dem. Camden sørgede da også for at betale med det samme og lod slet ikke Amedee komme ind i mellem det.

"Kun deres efternavn ikås?" sagde hun med et bredt smil og grinte lidt af at han drillede hende. I det mindste syntes han da til at være godt humør, hvilket hun var glad for. "Det lyder da meget sjovt. Jeg mindes også at huske du var ret glad for dyr, så det er dejligt for dig" sagde hun stor smilende. Tænk endelig at få den mulighed at møde ham igen efter alle de år. "Mor og far er også stolte af ham og han er glad for jobbet, men jeg er skam også stolt. Jeg er bare glad for jeg ikke skal undervises af ham, du ved" sagde hun roligt. De havde så også gået på to forskellige kollegier. "Ja Auror. Det er nu meget fedt og tak" sagde hun stille. Hun var selv glad for fare, men hun var også modig. Hun var trods alt gammel Gryffindor elev. Hun var godt nok en sød pige og kunne syntes at være naiv, men hun kunne ikke lide når folk satte hende fast i en bås. Der var mere ved hende, end øjet kunne se. Der var flere lag, og hun kunne ikke lide når folk generaliserede. Hun kiggede på ham da han insisterede på at betale og bed sig i læben. "Men...."nåede hun at sige inden bartenderen kom og forstyrrede hendes sætning. Hun kiggede lidt på bartenderen og sukkede, da han bestilte. Man skulle ikke mistolke hende, hun var skam glad for han ville betale og var sød overfor hende... men.. Hun var bare ikke vant til folk gad at betale for hende medmindre hun var tætte venner med dem. Hun kiggede på glassene foran dem og hældt cola i sit glas. "tusind tak" sagde hun og tog en tår. Det var virkelig dejlig forfriskende efter at have tilbragt tid ude i heden.

Han rystede ganske let på hovedet af hende da hun vist var en smule fjollet lige nu. Det ville han i hvert fald selv mene at hun var. Man udviste jo stadig at man ikke kunne huske deres navn selvom det måske kunne lyde som om det kun var efternavnet man ikke kunne få fat i.
"Har jeg også altid været så ja det er nemlig" sagde han med et smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv. Han var i hvert fald også glad for sit job, men det var også klart når han virkelig elskede dyr at man så var glad for man kunne arbejde med dem.
"Tror jeg gerne på de er, men jeg forstår godt du er glad for du ikke skal undervises af ham. Det havde måske også være bare en anelse underligt" sagde han med en svag latter da han godt lige kunne forestille sig det. Desuden var han sikker på at Hogwarts ikke ville ansætte ham hvis han skulle undervise sin egen søster. Så havde han sikkert fået af vide at han skulle vente til hun var færdig. Det var han i hvert fald sikker på.
"Og farligt" tilføjede han igen til hendes ord om det var fedt, men han synes nu alligevel det var lidt sejt alligevel. Selvom han nu stadig ikke helt havde regnet med det, men det var så hvad det var.
Han kunne ikke lade være med at smile en smule da hun prøvede at protestere, men ikke nåede særlig langt da han allerede havde betalt for hende. "Intet men. Nu lader du mig og så er den ikke længere" sagde han roligt og rystede ganske let på hovedet af hende inden han selv hældte noget at drikke op i sit eget glas. "Skal du virkelig ikke takke for" sagde han ganske roligt og tog selv en tår af sit glas inden hans blik atter gled rundt i lokalet og kort fik øje på en smuk kvinde omkring hans egen alder lidt længere henne af baren inden hun rejste sig og hans blik gled tilbage mod Amedee. Camden var ikke typen der tog første skridt til en flirt, men det betød bestemt ikke at han nød at kigge på en smuk kvinde for det gjorde han skam. Han var trods alt stadig en mand.

Hun var ikke enig i hun var fjollet. Hun ville bare langt hellere have det sjovt end at tænke over, hvordan det forekom for andre. Det var lige meget for hende, hun havde brug for at leve. Det var blandt andet også grunden til at hun var blevet auror.
"Det ved jeg ikke, men nu var astronomi så heller ikke mit ynglingsfag. Jeg kunne skam godt finde ud af det, men jeg må indrømme at min passion for det fag langt fra er ligeså stor som hans, men det kan godt være de havde holdt ham et år tilbage. Jeg ved det ikke." sagde hun og trak lidt på skulderen efter hun var færdig med at snakke. Det var også lige meget, for faktum var hun var færdig og endelig kunne blive det hun gerne ville og gøre noget, som ingen forventede. "Faren i det er ligemeget. Jeg er jo gammel elev fra Gryffindor. Desuden så kan det være ligeså spændende som det er farligt, og hvis man føler, men ændre på noget og det gør en glad, så tror jeg der er en masse ting man stiller til side." sagde hun venligt med et bredt smil. Hun kunne ikke frygte for sit liv på den måde, for så fik hun det aldrig levet. Hun ville ikke frygte andre mennesker, for så fik hun alrig snakket med dem. Hun kunne jo godt lide at snakke med folk. "Jamen jeg kan jo godt finde ud af at betale selv og desuden vi jeg kke have at du føler dig tvunget til at betale bare fordi jeg er Darcels lillesøster" mumlede hun og sendte ham igen et smil. Hun drak sin tår færdig og stillede glasset på bordet og nikkede. "Selvfølgelig skal jeg takke alt andet er da bare uhøfligt" svarede hun og tog en lille tår mere. Hun fulgte hans blik og kiggede på damen. Hun rømmede sig en lille smule, da hun ikke fandt damen pænt overhovedet og hun gerne ville have hans opmærksomhed. Der var et eller andet over ham, som fik hende til at være fjorten år igen. Den gang hun crushede på ham fordi han så nuttet ud, og var sådan lidt sød. Nu var han dog bare blevet decideret tiltrækkende, men hun kunne godt regne ud at han nok ikke ville kigge hendes vej taget betragtning af at hun var 6 år yngre end ham og det var noget, hun desværre ikke kunne lave om på.

Han synes den slags var fjollet, men det betød ikke var negativt ment. Han tænkte bare over den slags ting og det var ikke blot fordi han var ældre, men fordi han bare virkelig ikke stolede på folk. Derfor tænkte han også ofte over hvordan folk ville opfatte den slags ting da han helst ikke ville glemme de folk han så rent faktisk gad bruge tid på.
"Det er også ligegyldigt et sted. Det er jo slet intet problem når du ikke går på skolen længere" sagde han og nikkede let for sig selv da det jo egentlig kunne være ligemeget med at tænke i de banner når det ikke ville kunne gå hen og blive et problem.
"Blot fordi man er tidligere Gryffindor betyder det ikke nødvendigvis man er eventyrlysten nok til den slags. Jeg er tidligere Slytherin og man kan argumentere for om deres snuhed og lusk ville gøre at vi var tiltrukket af jobs som auror jobbet da det ligeså meget er spionage og efterforskning, men alligevel er jeg endt op med at stole mere på dyr og elsker mit job som dyrepasser" sagde han ganske roligt og nikkede let for sig selv. Nu var det så også ligeså meget fordi han var slangehvisker og dermed havde fundet ud af i en lidt senere alder at han kunne snakke med dyr og den evne havde sikkert også haft indflydelse på hans tidligere kollegium da Slytherin-slægten havde slangehvisker i årene. Og så det faktum at han holdte af folk der var ambitiøse når det endelig skulle være.
Camden frygtede som sådan heller ikke andre mennesker. Han stolede bare ikke på dem. Det var ikke helt det samme. Og så alligevel var der visse ting der hæng sammen på det punkt.
"Ved godt jeg sagde det var derfor, men det er ikke kun derfor. Sådan er jeg bare" sagde han og sendte hende et venligt smil da han godt kunne huske at han havde sagt det var pga. hendes storebror, men hun skulle vide han også var sådan. Camden var virkelig ringe til det der med at omgås mennesker om så det var for flirt eller ej og så alligevel var han en sand gentleman. Han ville for det første aldrig starte en flirt med en kvinde og for det andet ville han ikke starte den med en som var 6 år yngre end ham hvis han endelig havde kunne finde ud af at starte en.
Han hørte knapt hendes rømmen da han ikke havde lagt mærke til hans blik var blevet fanget af den voksne kvinde og så også det at han faktisk heller ikke ville kunne forstå at en på hendes alder ville prøve på noget med en på hans alder. Han tog en tår af sin egen cola idet han kiggede tilbage på hende med et varmt smil.
"Har din bror efterhånden fundet sig en partner?" spurgte han med et smil da han trods alt skulle starte en samtale et sted da han havde taget sig selv i at kigge ud i rummet.

"Nej lige præcis" svarede hun til det intet problem var. Hun kiggede lidt på ham da han begyndte at snakke om man ikke behøvede at være en stereotyp af sit kollegie. Han havde vist glemt hun var Darcels lillesøster og derfor godt kunne være med i en diskussion. Hun var godt nok selv træt af stereotyper, men hun vidste hun var modig og det kendetegnede hende i forhold til hendes job. Desuden måtte hun skulle bruge sine evner et sted. "Omvendt kan man også argumentere for at det faktum at de fleste som har gået på Slytherin er snu og lusket, nogle til tider manipulerende, som alle mennesker kan være, er et udtryk for at de ikke kan lide mennesker. I hvert fald hvis de har et behov for at være sådan overfor andre mennesker, og især hvis de vil undgå dem. Så alt i alt, er vi vel alle en form for stereotyp i forhold til vores kollegie. Ikke jeg blev fornærmet, men jeg bruger bare dit argument. Jeg ved godt du mente det anerledes, men du ved... jeg kan godt lide at vende ting om" svarede hun og havde et glimt i øjet. Hun havde virkelig diskuteret meget med Darcel i årernes løb. "Derudover er kollegier også skide åndssvagt. Det er alle sammen menneskelige karaktertræk, dog syntes jeg at Hufflepuff er nogle af de bedste. Dem er ikke alle i besiddelse af" svarede hun og smilte. "Men det var nu det du sagde" grinte hun og bed sig en anelse i læben. Hun var ligeglad. Lige nu snakkede hun med ham, og Darcel var der ikke. Hun blev bare mindet om, hvorfor hun kunne lide ham den gang. Hun blev hel varm i kroppen om tanken, hun var nærmest helt elektrisk. Han var lige der, og hun var voksen nu. Hun kunne snakke med ham uden at være for pestilens agtigt. Hendes tanker blev dog brudt da Camden kiggede væk, og tilmed efter en anden kvinde. Og så var hun ikke en gang pæn! - I hvert fald ikke i følge hende selv og hun kunne mærke hvordan hendes øjne blev grønne af misundelse - sådan helt bogstaveligt. Hun sukkede og lagde sin hånd på hans skulder og lænede sig lidt tættere på ham. Seriøst? Var det, det han spurgte efter, efter han ikke gav hende opmærksomhed? Hendes øjne var stadig grønne, i det hun tog sig sammen til at svare. "Ikke så vidt jeg ved." svarede hun og lagde sit hoved på skrå og smilede uskyldigt til ham. Han skulle kunne lide hende! Give hende opmærksomhed!

"Selvfølgelig er vi en del af stereotypen for vores kollegium. Ellers var vi slet ikke placeret der til at starte med. Omvendt har vi så mange flere evner og kvaliteter at byde på end blot det vores tidligere kollegium viser vi har" sagde han ganske roligt og nikkede let for sig selv. Han tog det nu ikke ilde op. De havde trods alt begge to ret på hver deres måde om så de brød sig om det eller ej. "Og gud hvor du dog lyder som din storebror lige nu"sagde han med et mildt grin selvom han intet ondt mente med det. Det var bare sjovt at høre at hun lød så meget som den person der havde været hans bedste ven igennem stort set hele hans skoletid. Han savnede dog at have Darcel som sin ven et sted, men ligesom Darcel mente han vist lidt det var den anden der skulle tage kontakten. Desuden vidste Darcel godt at Camden var så dårlig til mennesker som han var så derfor måtte det være ham der skulle tage kontakten og ikke Camden selv.
Han nikkede enigt med hendes ord om kolligerne. Det var jo ganske menneskelige evner. Dog var han den slags Slytherin der træk sig fra folk og ikke brød sig om dem og ikke så meget den manipulerende slags. Han ville normalt også være ganske kold og fjern hvis folk snakkede til ham. Det var virkelig kun fordi hun dels var en ting fra hans fortid og dels at hun var Darcels søster der gjorde at han var mere venlig overfor hende så hurtig. "Jeg kunne ikke være mere enig i dine udtalelser, men jeg tror så også det med vilje har været så der var plads til alle et eller andet sted" sagde han roligt inden han træk ganske let på skulderen.
Camden mærkede hendes hånd på skulderen og hævede ganske let det ene øjenbryn. Han lagde dog ikke mærke til skiftet i hendes øjenfarve og selv hvis han havde gjort det ville han alligevel ikke kunne forstå hvad farven betød selvom det faktisk gav sig selv en helt del. Hvis han så kunne forstå farven ville han heller ikke kunne sætte sig ind i hun havde det på den måde overfor ham. "Undre mig egentlig ikke" sagde han ganske roligt og sendte hende et varmt smil. Camden opfangede ikke helt hvad hun ville selvom hans underbevisthed et sted havde opfanget det alligevel. Hans blik blev atter fanget af en kvinde da hun stilte sig ved hans og skubbede sin ingefærøl over mod ham. Han sendte kvinden et varmt smil og rystede let på hovedet. "Jeg har tak" sagde han med et smil og vendte så blikket tilbage mod Amedee. "Hvor kom vi fra?" spurgte han ganske roligt uden at ligge mærke til alle hendes jaloux signaler og desuden ville Camden slet ikke kunne gøre noget med en på hendes alder medmindre han var virkelig stiv.

"Det ved jeg godt vi har, men mange af vores meget tydelige kvaliteter er stereotypen af vores kollegium. Mange af vores kvaliteter kan jo også tolkes negativt ud fra hvilke briller man har på. Jeg kunne ligeså godt være dumdristig som jeg er modig. Og du kunne ligeså godt være menneske sky som du kunne gøre klog i at holde dig væk mennesker" sagde hun med et smil. Hun gad jo heller ikke kun være en stereotyp af sit kollegie, og hun vidste at de fleste mennesker var mere end hvad øjet lige kunne se. "Jeg har jo også boet sammen med ham. Der har været mange diskussioner" grinte hun og tænkte kort tilbage på dem. Hun var blevet træt af at Darcel altid selv havde så gode argumenter, så hun ville også have nogen så hun kunne føle hun vandt. Hun var også blevet bedre og havde da vundet nogle diskussioner mod Darcel. Hun vidste at Darcel savnede Camden, men at han havde det lige omvendt. At fordi at Camden var så anti-menneske-social, så måtte han tage skridtet. Hende og Darcel havde nemlig snakket om det for nogle år siden. Selv elskede hun mennesker mere end noget andet, og det gjorde broren også. "Det har det nok, det må være en større videnskab" svarede hun og trak selv på skulderne. Hun var lidt ligeglad, hun var færdig og skulle ikke tilbage på den skolebænk. Nu skulle hun bare blive auror og være sej, og nakke James i at gøre noget ulovligt så han blev spærret inde. Det var hendes mål lige nu. Hun lagde godt mærke til hans kropssprog men smilte bare op til ham og fjernede ikke sin hånd. Hun lagde den anden på hans lår og ville bare være hel tæt på ham. Hun kiggede op på den nye dame og hendes øjne blev en skarpere grøn ved synet af hende. Hvad havde hun gang i. Hun knyttede sin ene hånd, hvorfor skulle han være så populær? Skulle de skride et sted hen hvor de ikke kunne lægge an på ham? De måtte da kunne se at han var sammen med hende. Hun sukkede da han spurgte hvor de kom fra og tog en tår af sin cola. "Jeg tænkte på at vi skulle gå herfra... finde noget andet at lave.." sagde hun og kiggede en smule efter kvinden. HENDES Camden! Om hun så kunne score ham eller ej.

Han nikkede ganske enigt med hendes ord. "Jeg kunne ikke være mere enig. Der er positive og negative ting ved alt trods alt" sagde han roligt og sendte hende et let smil. Camden vidste trods alt godt at det var en venlig diskussion og derfor var der ingen grund til at hidse sig op.

"Ja det kan jeg sørme høre lige nu" sagde han med en mild latter da man virkelig godt lige nu kunne høre de var i familie, men det gjorde ham intet. Camden kunne ikke lade være med at savne sin bedste ven når han sådan stødte på hans lillesøster. Han ville dog ikke være den som tog kontakten. Han følte at Darcel havde svigtet ham hvilket egentlig var dumt når han ikke kunne gøre for at han var et år ældre end Camden var.


"Ja en videnskab der er flere hundred år gammel og vi derfor aldrig helt vil komme til at vide hvorfor stifterne gjorde som de gjorde" sagde han ganske roligt og nikkede let for sig selv. Der var trods alt en mening med tingene som de var. Camden skulle dog heller ikke tilbage på skolebænken. Dog var der fare for at skolebørnene kom der hvor han arbejdede.
Camden selv forstod heller ikke altid selv hvorfor han var så populær som han var. Han gjorde intet for det. Han var bare sig selv og han havde ikke tænkt sig at være andet. Han mærkede sin mave rumle og nikkede let til om de ikke skulle lave noget andet. "Jo jeg er ved at være sulten. Vil du ikke med hjem til noget mad?" spurgte han med et varmt smil og håbede lidt hun sagde ja. Han ville trods alt gerne snakke mere med hende selvom han ikke kunne mærke hvordan hun havde det med de andre kvinder.

Hun nikkede til de to ting han sagde, og så så op på ham. Hun lod stadig sine hænder berører hans lår og skulder, mens hun smilede til ham. Hun ville have ham. Hun ville have, at han skulle kunne lide hende, ligeså meget som hun kunne lide ham lige nu. Hun vidste ikke hvad det var, men måske havde hun stadig et lille pige crush på ham. Hun var dog ligeglad, hun ville stadig gerne være sammen med ham, dog på en uskyldig måde.. så ja.. det var vel et lille pige crush. "det er det og nej... men det er nok også meget godt. Man behøver ikke vide alt" mumlede hun. "Mad? Det kan vi godt" svarede hun mens hun bare jublede over, at skulle hjem til ham. Noget måtte ha været lykkedes, eller også ville han bare være sød.. lige nu kunne det være det samme.

Han mærkede godt nok hun stadig havde hånden på skulderen og låret, men han lagde ikke det helt vilde i det af nogen art. Camden var ikke så god til det der flirteri og slet ikke med en på hende alder. Han rystede ganske let på hovedet. "Det det gør man nemlig ikke selvom jeg vil vove at påstå der er tidspunkter hvor det på den anden side kunne være rart hvis man kunne komme til at vide langt mere" sagde han ganske roligt og hentydede en anelse til at det kunne være rart at kunne læse tanker. Nok kunne magikere bruge magi så de ville vide meget mere, men den slags besværgelser kunne på den anden side også blokeres med magi så og var det nytteløst. Han nikkede let til hendes ord. "Ja mad. Min mave snakker til mig og hvis du ikke har andre planer så tænkte jeg du ville have en bid med" sagde han med et varmt smil og rejste sig op. Han drak resten af sin cola og begyndte at gå. Han åbnede døren for hende og holdte den til hun var kommet ud. Egentlig var det dels for at høre hvordan det gik med hende og Darcel, men det var også dels for at være sød ved hende for hun var jo Darcels lillesøster. Han ville dog sagtens kunne begynde at se hendes flirts, men lige det næste stykke tid.

"selvfølgelig" sagde hun med et smil da det da ville det, men man gjorde ikke. Så måtte man acceptere det og lære noget mere om det, eller acceptere det og være fuldstændig ligeglad. Sådan havde hun det i hvert fald. Hvad angik hendes flirten, var hun bare irritereret over Camden ikke flirtede igen men godt kunne kigge efter alle mulige andre piger. Hendes øjne var dog langsomt gået tilbage til den normale brune farve, hun prøvede at opretholde hele tiden. "Jamen det vil jeg gerne" sagde hun og bed sig i læben. Hun fulgte med ham hjem til ham. Da der var mad spiste hun det med stor glæde.

//Out!//

Han sendte hende et smil og nikkede let. Han smed en ekstra galleon til bartenderen inden de begyndte at gå. De brugte da også stort set hele aften på at sidde og snakke om alt mellem himmel og jord. Det var også virkelig hyggeligt og han fik lavet noget god mad til hende. Udover det kunne han mærke hvor meget han savnede Darcel og overvejede om han skulle tage kontakten.

//Out//