Show me your love before the world catches up - Niklas og Bradán

Outfit
December 2054
De Tre Koste
Hos Niklas Montgomery
Omkring kl. 22

Bradán kom stadig hver anden dag efter Niklas havde fri for at massere hans fødder og dette her var bestemt ingen undtagelse. Han var dog oftere og oftere begyndt at komme så Niklas faktisk ville være hjemme i stedet for så han kunne sidde bedre. Og så fordi han gerne ville kysse med Niklas og ikke orkede hvis der skulle være en misforståelse mellem ham og Marc. For ikke at Marc skulle have den ære at kende en så dejlig mand som Niklas. Bradán var virkelig ved at falde hårdt for Niklas og havde da også indrømmet overfor sig selv at han havde lyst til at se ham uden tøj på og bare ligge i hans seng, men ikke om han ville indrømme det højt overfor nogle andre for han var bestemt ikke biseksuel. Det var bare Niklas der var noget andet og at han mistede kontrollen over sit hjerte når han var nær Niklas det stammede udelukkende fra at han var bange for at Gabriel skulle opdage han kyssede med en muggler og ville bringe både Niklas og hans datter i fare. En datter han da heller ikke havde mødt da han trods alt kun var der efter Niklas havde fri og følte det var underligt at skulle møde Bellis når de jo bare var venner. Det kom sig så nok også af han faktisk heller ville være mere end venner med Niklas og helst ikke ville introduceres som 'fars ven'. Bradán vidste også Niklas havde tidligt fri fordi det var en hver dag og han derfor aldrig lukkede ligeså sent. Det var trods alt en ganske almindelig kedelig mandag aften der var både kold og mørk, men det var ligemeget. Bradán bevægede sig op til lejligheden over De Tre Koste for at banke på døren indtil Niklas' lejlighed. Han kunne mærke en spænding stige i hans krop og lysten til virkelig bare at se ham. Han lyst til at Niklas bare skulle åbne døren og overfalde ham med kys som en anden lille teenage dreng. Han havde lyst til for en gangs skyld at rive hans trøje af ham blot for at komme til at se på hans overkrop og hengive sig helt og fuldt ud til ham bare for at slippe for at sige højt til nogen at han var glad for ham. Også selvom Arian havde gennemskuet det og drillede Bradán med han var forelsket.

Niklas havde tilladt sig selv, at lukke en smule tidligere end han normalvis gjorde på en mandag aften, men der havde ingen mennesker været og han havde derfor besluttet bare at lukke af for denne aften, i det håb om, at han ville kunne nå et bad inden Bradan ville komme. Bellis var hos David i denne uge, de skiftes hver uge med at have hende hjemme, hvilket var fint nok Niklas, selvom han savnede sin datter, hver gang hun var hos David, men han havde efterhånden haft god tid til, at vænne sig til det. Han havde også vendt sig til, at være single igen og ham og David kunne sagtens snakke sammen nu, heldigvis dag. Han var dog meget påpasselig med, hvem han introducerede for sin datter, for selvom han var blevet virkelig glad for Bradan, så var de lige pt ikke andet end venner, men Niklas ville langt fra udelukke, at deres venskab kunne udvikle sig til noget mere end det. Men han var ikke sikker på, hvor den anden var i forhold til det, så derfor havde han ikke bragt noget op omkring Bellis, selvom han godt vidste Niklas havde hende.
Hans hår var stadig vådt efter badet og han havde kun lige nået at hoppe i et par mørke joggin bukser, da det bankede på hans dør. Uden at tænke yderligere over det, gik han blot ud og åbnede døren, hvortil et smil som nåede helt op til de grønne øjne, meldte sig. "Hey," hilste han muntert og trådte til siden for, at lade den unge fyr komme indenfor. Hans humør var i top og han var virkelig glad for at se Bradán. For Niklas var det nok lidt gået hen og blevet en dårlig undskyldning i mellem dem, at han skulle have masseret fødder. "Vil du have noget at drikke?" spurgte han roligt med et nyt smil på læberne, uden at tænke den mindste smule over, at han stod i bar overkrop og ikke ligefrem var nogen splejs.

Bradán der godt nok havde haft en mindre drøm ude foran døren om at flå trøjen af Niklas blot for at kigge mistede helt sit mæle da Niklas åbnede døren kun iført bukser. Han åbnede sin mund og glemte helt han skulle hilse på ham og lukkede den bare igen inden han fik en sjov rød kulør der spredte sig som en stappebrænd fra hans kinder til henover hans næse og fik Bradán som ellers var en velformuleret mand til at komme med et helt tøset grin. Og det var trods for Bradán langt fra var den mest tøset fyr her i verden. Han nåede da også at vippe en smule på sine fødder så han skiftede med vægten fra hæl til tå og hans ene hånd gled op i hans hår inden den gled ned i hans nakke mens han vippede på sine fødder inden Niklas snakkede til ham igen og han blev revet helt ud af sin egen verden hvor det var svært ikke at betragte Niklas og finde ham enormt køn mens han kæmpede en indre kæmp med sig selv om at Arian ikke måtte få ret i at han var forelsket inden han fik let nervøst grint. “Hey” grinte han med sin let nervøse stemme som han gik indenfor. Bradán vidste jo godt selv det var en seriøs dårlig undskyldning efterhånden. Nu havde han siden marts kommet hveranden dag for at massere hans fødder og en gang i mellem kysse en smule med Niklas, dog primært når han havde drukket lidt, for ikke om han ville indrømme han var biseksuel, men han blev bare så glad når han så Niklas og hans hjerte sprang helt op og sætte sig i hans hals mens det gav et ordentligt sug i hans mave, men Arian måtte bare ikke få ret. Han nikkede ganske let til om han ville have noget at drikke og bed sig ganske let i læben. “Øh jo tak som byder” sagde han stadig lige forlegen og vidste godt et sted Niklas sikkert havde opfanget den. “Jeg sku være kommet for 5 min siden” mumlede han lavt for sig selv da det var gået op for ham Niklas lige havde været o bad og det var ik gået op for ham at han havde sagt det bare nogenlunde højt.

Niklas' smil blev til et lidt mere påtvunget smil, da han slet ikke kunne finde ud af, hvad der fik Bradán til, at reagere som han gjorde, da Niklas åbnede døren. Havde han noget mellem tænderne? Han tænkte ikke over at det måske var den uvante manglende påklædning, som kunne være skyld i at Bradán reagede som han gjorde. "E-er du okay?" spurgte han lidt usikker på, hvordan han lige skulle håndtere det her. Niklas var rimelig veltrænet, det skulle han ligesom være når han skulle kunne flytte øl kasser, og andre tunge kasser med alkohol, sodavand og snacks. Så nyttede det jo ikke noget, hvis hans ryg, ben og arme ikke kunne klare mosten og han var ikke den type chef, som bare satte alle andre i gang med alt muligt og selv stod og kløede røv imens. Han havde selv arbejdet som bartender i virkelig mange år, så han forsatte med at tage fat, præcis ligesom han havde gjort før han var blevet ejer.
Han lukkede døren efter Bradán da han langt om længe om indenfor. Han var stadig ikke helt sikker på, hvorfor Bradán opførte sig om en 15-årig, da han ikke selv lagde noget som helst i, at rende rundt som han gjorde lige nu. Sådan rendte han tit rundt, når han bare var ham selv eller hvis det kun var ham og hans søster. Han nikkede lidt og gik mod køkkenet for, at finde noget at drikke til dem, "Te? Kaffe? Øl?" spurgte han ude fra køkkenet af og fik øje på sit spejlbilled i glaslågen i ovnen. Først her ramte de to prikker hinanden. Han kløede sig lidt i nakken. Nu gav Bradáns opførelse pludselig mening. Heldigvis var Niklas langt fra typen som var flov af sig og der skulle en del mere til, for at gøre ham pinlig berørt. Han vendte rundt og så på Bradán da hans mumlen lød, "Well, vi kan da altid gå ud og tænde for vandet igen, hvis det er?" foreslog han og gik mod Bradán med et lidt udfordrende smil på sine læber og et drillende glimt i de grønne øjne. "Jeg er ret sikker på, at jeg glemte at vaske mig med sæbe, liiiige her," sagde han og pegede mod sin ene brystmuskel som han spændte op i, før han grinte let. "Ej, jeg skal nok være sød," tilføjede han hurtigt og smilede til ham.

Han nikkede ganske let og fik sådan en fin rød kulør i sine kinder der blussede helt ukontrolleret op. Han vidste jo godt han opførte sig som en 15 årige. Han selv underviste jo på Skt. Mungos og der var de som regel kun 18 år. Der var pigerne og fyrrene ikke meget bedre end han selv var lige nu. Så han vidste kun alt for godt hvordan den slags opførte. Han kunne slet ikke få sit blik fra Niklas når han var så veltrænet. Nok var han ikke selv verdens slappest og han var veltrænet selv, men han var nærmest vand ved siden af Niklas. Bradán selv holdte sig mest bare i form fordi han godt kunne li det at være sund. Nu var han selv sundhedspersonale så det med at holde sin krop ved lige betød en helt del for ham. Det var heller ikke fordi Bradán havde noget imod at Niklas randte rundt med så lidt tøj på. Det var mere bare hans indre kæmp om han var sikker på at han var hetero han havde at kæmpe imod. ”Hmm.. Øl” sagde han og bed sig selv ganske let i læben da han et kort øjeblik var ved at drifte væk igen selvom han godt vidste han ikke burde det.
Den røde farve steg hurtigt op i hans kinder igen da Niklas tydeligt havde hørt hans mumlen og fik ham til igen at stå of vippe med sine fødder som en anden lille teenager. Han rystede ganske let på hovedet mens hans hoved gled en anelse på skrå i mens og var faktisk lige ved at få overbalance til den side han lænede sig til. ”Og give min lillebror ret i at jeg er biseksuel? Du er ikke rigtig klog” mumlede han og mærkede han var ved at miste balancen til siden og kom med et ganske svagt gisp inden han gik rettet sig op igen og rømmede sig ganske lavt fordi han godt vidste det var tydeligt hvad han havde lavet. ”Du skal være sød! Jeg er ikke til fyre. Jeg kan bare..” sagde han og kløede sig ganske let i nakken og lod sit blik glide ned. ”Li at kysse med dig og se på din overkrop” sagde han mens han mest af alt mumlede det sidste selvom han godt vidste at Niklas ville kunne høre det. Faktum var at han var biseksuel og han var lidt mere end almindelig glad for at se Niklas. Der var en grund til han ikke havde ville møde Bellis endnu. ”Du er slet ikke sød. Hverken dig eller Arian skal have ret i at jeg er til fyre” sagde han en anelse stædigt velvidende at han slet ikke var overbevisende at høre på. Faktum var at hans hjerte sad helt oppe i halsen og han bare havde lyst til at slå sine arme om ham, kysse ham og rent faktisk gå med ud i det skide bad for at udforske det at han var til fyre. Nærmere betegnet til Niklas. Niklas vidste godt at Bradáns lillebror hed Arian for det havde de snakket om før. Han fik da også taget sig sammen til i det mindste at slå sine arme rundt om hans hals. "Dine stakkels fødder kan slet ikke leve uden mig" sagde han i et svagt grin for ligesom at snakke om noget andet og kyssede ham ganske forsigtigt.

Niklas havde aldrig rigtigt lagt så meget i, at rende rundt i bar overkrop, når han var hjemme. Selvfølgelig gjorde han det ikke hele tiden, men han havde da også nogle gange holdt engcementer på De Tre Koste, hvor bartenderne rendte rundt i bare overkroppe, dog de kvindelige beholdt deres bh'er på og når han bad sine ansatte om sådanne nogle ting, så gjorde han det selvfølgelig også selv. Han nikkede ganske let til Bradán ønskede øl og tog en øl ud af køleskabet til ham og rakte ham den, med et roligt smil på læberne.
Han kunne ikke lade vær med, at grine mildt både over måden Bradán stod på, men også de røde kinder, "Well, nu er din lillebror her ikke, så han behøver teknisk set ikke vide det," sagde han og blinkede til Bradán med et ret så flirtende smil på sine læber, dog greb han hurtigt ud efter Bradán da han var ved at miste balancen, for han ikke skulle ende med at stå på røv og albuer.
Niklas skød underlæben en smule frem og lagde panden i nogle rynker, "Nej, nej, selvfølgelig gør det faktum at du kan li at kysse med mig og se på min overkrop, dig slet ikke til biseksuel, det kan jeg godt se, det gir mening," sagde han og nikked let, men kunne ikke holde masken ret længe, før han grinte let. Han ville dog aldrig presse på, for han vidste jo selv godt hvordan det var, at skulle springe ud og det havde i hvert fald ikke været nogen glædes dag for ham eller hans forældre.
Et drenget smil meldte sig på hans læber, "Hvad? Jeg er da altid sød. Altså du ved godt, at det i sidste ende ikke går ud over andre end dig selv, ik?" spurgte han roligt med et venligt smil, da det jo i bund og grund var rigtigt. Niklas havde ikke noget imod at de holdt lidt lav profil her i starten og han havde det også helt fint med, at Bellis ikke var blevet introduceret til det hele endnu. Ikke fordi han var flov over hverken det at have en datter eller det at han så Bradán, men fordi det skulle være langt mere seriøst i mellem dem, før den lille pige skulle vide noget som helst.
Et skævt, charmende smil meldte sig på hans læber, og han lagde ligeledes sine arme om ham. "Helt enig," svarede han roligt og gengældte kysset, dog uden at forlange for meget i det, da han ikke ville presse på, men drille lidt, det kunne han altså ikke lade vær med, så han lod sine hænder glide ned af Bradáns ryg og ned til hans bagdel, som fik et blidt klem.

Det var jo egentlig heller ikke fordi Bradán som sådan lagde noget i det med at folk gik rundt i bar overkrop. Det var mere det var mindre end 10 minutter siden han havde stået og haft en drøm at se Niklas’ overkrop og så var den lige der foran ham. Endda uden at han havde behøvet at gøre noget for den var kommet frem hvilket var grunden til han var så forfjamsket for i virkeligheden var en overkrop slet ikke særlig intim og slet ikke hos en mand. Det var bare fordi Bradán i virkeligheden gik med det største crush på Niklas og ikke ville indrømme noget som helst. Han tog imod øllen og tog da også en mindre tår af den da han godt kunne regne ud at Niklas grinte af ham hvilket bare gjorde tingene værre. Da først Bradán havde fået styr på sin balance nikkede ganske let. ”Jo for han mener han kan se det og han bruger trods alt stadig største delen af sin tid på Hogwarts” sagde han stille og bed sig ganske let i læben inden han sætte øllen da han trods alt havde været ved at tabe den også. Bradán kom med en sjov lyd da Niklas drillede ham med han tydeligt var biseksuel. ”Hold op med at drille Niklas” mumlede han lavt med et svagt hint af det faktisk ikke gjorde ham noget. Det var ikke fordi han følte sig presset eller noget som helst og det var egentlig ikke fordi det var svært for ham. Det var udelukkende fordi Arian ikke måtte have ret.
Han nikkede ganske let til at det kun ville gå udover ham selv. Han vidste det jo godt, men han havde ikke lyst og slet ikke at Niklas skulle vide hans hjerte løb af med ham når han så ham. Han var et sted også bange for det ikke var gengældt da han aldrig havde været glad for en fyr før og derfor slet ikke kunne læse tegnene om så Niklas kom med dem eller ej. Og så bare at han var helt igennem bange for at Gabriel skulle finde ud af det og gøre Niklas fortræd. Eller Niklas ville finde hans tegn der var virkelig minimal og sad ved anklen som heldigvis ikke var det mest oplagte sted at glo, men det gjorde ham bare ikke mindre udtryk alligevel.
Han mærkede Niklas’ hænder der gled ned over hans ryg og ned på hans ene balle. En behagelig følelse gled over ham og et svagt nydende suk gled da også over hans læber. ”Du er slet ikke fair lige nu Niklas” hviskede han lavt og lagde sit hoved på hans brystkasse for at stille sig helt tæt på ham. ”Du siger selv man ikke kan vide om man er biseksuel før man har lavet andet end at kysse” sagde han og begyndte at tegne små figurer på Niklas’ brystkasse da han ikke havde lyst til at se op i mens da han bare ville blive ildrød i hovedet igen. ”Så måske var det der bad slet ikke en dårlig idé” sagde han stille og sank engang. Det var ikke fordi han følte sig presset på nogen måde, men mere fordi han var så pinlig berørt over at han faktisk sagde ja til Niklas’ drillerier. Han lod sit blik glide op for at fange hans læber i et kys igen blot for at sige at han selv var med på det og Niklas altså ikke pressede ham.

Niklas grinte let, "Hvordan skulle han kunne se det, hele vejen fra Hogwarts?" spurgte han og rystede lidt på hovedet med et varmt smil på sine læber. Han havde lidt en fornemmelse af, at Bradán blot brugte det som en undskyldning. Men igen, et sted kunne han jo sagtens sætte sig ind i det, han havde selv været ret længe om at springe ud og hans forældre acceptrede det stadig ikke, dog var han heldig at hans lillesøster gjorde. Han satte en hånd for hjertet, "Jeg driller ikke, jeg pointere bare på en sød måde, at du er lidt bi, når du godt kan li at kysse mig," sagde han og blinkede til ham. Han vidste godt at han et sted kunne være fuldstændig ligeglad med om Bradán ville blive i sit skab eller komme ud af det. De var jo ikke kærester, så Niklas burde slet ikke blande sig i det, men når de kun var de to, så kunne han altså ikke lade vær.
Niklas havde det selv helt fint med at være mugglerfødt, han var ikke som sådan bange for Dødsgarden skulle komme efter lige ham, for hvorfor i al verden skulle de gide bruge tid på én ud af så mange mugglerfødte? Han vidste så heller ikke at Bradán var ufrivilligt medlem af garden, så havde han nok heller aldrig involveret sig med ham, da han så utroligt meget ned på folk som mente de var bedre end alle andre, bare fordi de havde det såkaldte rene blod.
Et nyt smil brød hans læber, "Du kan da bare sige stop," pointerede han med et lidt drillende glimt i øjnene og lod sin anden hånd glide op i Bradáns hår og nussede ham lidt i nakken, da han mærkede hovedet mod sin brystkasse. Han nikkede lidt, "Fordi læber er ens, ligemeget hvilket køn man har," forklarede han og så ned på ham og tog blidt fat om hans hage, for at få ham til at kigge op på ham, da han mærkede Bradáns fingre tegnede på hans brystkasse og kunne ikke lade vær med at drille lidt igen, ved at spænde i sine bryst og mavemuskler. Han smilede varmt til ham og nikkede så lidt, før han gengældte det nye kys. Han slap det lidt efter og lod sine grønne øjne hvile i hans, "Lover du mig at sige stop, hvis det bliver for grænseoverskridende for dig?" spurgte han og tog blidt fat i hans hånd for at gå mod badeværelset, som stadig havde dug på spejlet efter Niklas lige forinden havde været i bad selv. Han tog roligt fat i kanten på Bradáns bluse, for at trække den over hans hoved, dog hele tiden aflæsende om det var okay, det han gjorde.

”Sådan er han bare” sagde han med et mindre grin da han godt selv vidste det lød helt enormt dumt lige nu og Arian ikke kunne vide hvad der skete når han ikke var der, men gode undskyldninger var måske lige nu lidt det som han havde mest af. Nu havde Bradán så slet ingen forældre at springe ud til, men kun en lillebror som selv var homo så på det punkt var Bradán helt enormt heldig i forhold til Niklas. Det var bare som om han heller ville have haft det andet. Også fordi hans forældre næppe havde haft et problem med det. ”Mmmh” kom det som en let utilfreds lyd fra Bradán af da han ikke helt havde lyst til at give efter, men han vidste jo godt at Niklas havde ret. Da især når han vidste hans hjerte stak af med ham nær ham og alt han havde lyst til var at forsvinde ind i hans favn og håbe på at alt nok skulle blive godt igen. Han håbede måske også lidt at Gabriel problemet ville forsvinde på den måde selvom han godt vidste det nok var mere drøm end virkelighed. ”Måske vil en del af mig gerne have du driller lige nu” sagde han i en lav mumlen selvom han godt vidste at Niklas kunne høre det. Det havde jo også været meningen. Han kunne dog ikke lade være med at smile en anelse for sig selv da han mærkede Niklas’ hånd i sin nakke der blidt nussede ham. Det var sådan en rar følelse. Bradán nåede ikke at sige mere før Niklas flyttede hans hoved op af. Han stoppede ham heller ikke. Det var sådan en utrolig rar følelse.
Han nikkede ganske let for sig selv selvom en del af ham havde lyst til at spørge hvilke grænser som han snakkede om. Det var lidt den der: You are missing your shirt, so I’m missing my bounderies. Det havde han bare ikke helt lyst til at sige. Især fordi en stor del af ham bare gerne ville være tæt på Niklas selv med fare for han ville bemærke hvor hurtigt hans hjerte løb afsted. Han lod Niklas tage fat i sin hånd og rakte blot sine arme op i vejret da Niklas begyndte at tage hans trøje af. Der gik et sug igennem hans mave hvilket fik ham til kort at holde sit vejr inden han blidt kyssede Niklas på munden og stille knappede hans bukser op blot for at sige det var ok og han gerne ville med. Bradán ville jo gerne, men han var blot spændt og nervøs. Det hele kildede i maven og han havde lyst til at blot skrige ud til hele verden at han var glad for Niklas, men det turde han heller ikke for tænk nu hvis Niklas faktisk ikke havde det på samme måde. Han regnede lidt med at Niklas ville hjælpe ham med bukserne på Bradán og brød da også kun kysset for at skubbe sine egne boxers ned og lod Niklas gå først ind. Hele hans mave fik da også et kæmpe sug i maven igen idet Bradán aldrig før havde stået nøgen sådan der overfor en fyr og håbede bare Niklas hurtigt ville gå ind i badet så han selv kunne gå efter. Han var virkelig blot i en verden hvor der kun var de to og lige nu var det ikke så pinligt da det hele bare handlede om bad, men han vidste et sted også godt han næppe ville kunne holde kæft om sine følelser inden aften var omme om så det ville gøre ondt alt sammen.

Bradán var jo godt selv klar over at Niklas ikke kendte hans bror og derfor kunne han slet ikke være med i denne her samtale. Det var måske så også en anelse med vilje. Desuden var der ikke nogen grund til at introducere hans ven overfor Arian. Han havde ik engang husket at Bradán snakkede med Lawrence og havde kaldt ham for Charles. Der var præcis to tanker der var fløjet igennem Bradáns var: hvorfor dater du din professor? og er det kun dig som er vigtig siden du glemmer mine venner?
Det var ikke fordi Bradán havde noget imod at Arian så sin professor. Han synes godt nok ikke det var det smarteste, men omvendt skulle Arian jo faktisk have været færdig på skolen og var dermed myndig så derfor kunne han ikke se noget problem i det som sådan. "Men nu kender jeg ikke din søster så det kan jeg ikke svare på" sagde han med et drillende glimt i øjet selvom det var sandt. Præcis ligesom Niklas ikke kendte til Arian. Det var bare sjovt at give tilbage af samme skuffe.
Bradán havde kun set en nøgen fyr før i form af når han var nede for at træne, men det var slet ikke det samme som det her. For slet ikke at glemme at hans lem allerede var begyndt at små reagere en smule. Det var også derfor han håbede at Niklas ville gå ind først. Han mærkede kort tid efter vandet der gled ned over sin krop og mærkede Niklas' hånd der gled samme vej. Bradán tog da også sig selv i at suge sin mave ind i et ringe forsøg på at få Niklas' hånd til at glide længere ned. Faktum var måske også bare lidt at han gerne ville have at Niklas faktisk rørte ham og egentlig helst også mere end det. Han kyssede atter Niklas ganske blidt og tog da også sig selv i at skubbe sit underliv en smule op imod Niklas for at sige han gerne ville have mere.

Niklas var ikke nogen stereotype af en homoseksuel mand at være. Det var kommet bag på alle, inklusiv ham selv, da han var sprunget ud. Han havde datet utroligt mange piger i gennem hele sin Hogwarts tid og faktisk lige frem til han havde kysset David første gang, da han havde været 22 år. Alle hans tidligere forhold havde også været kvinder, og han havde aldrig set i en anden fyrs retning. Han gik ikke op i tøj, make-up eller andre ting som nogle homoseksuelle mænd gjorde, eller biseksuelle for den sags skyld. Han var en kæmpe drengerøv, han elskede at hænge ud med sine venner og spille playstaion, biler og andre typiske drengeting. Han havde spillet Quidditch i sin Hogwarts tid og han bed negle.
Han trak lidt på den ene skulder, "Hun gik en årgang under dig på Gryffindor," fortalte han med et roligt smil på læberne. Han elskede sin søster mere end nogen andre her på jorden, og ingen skulle nogensinde så meget som overveje at gøre hende ondt, for han ville gå amok.
Han lod sin hånd glide længere ned til den endte mellem hans ben, hvor han i en rolig bevægelse kærtegnede hans nedre. Han bemærkede ikke Dødsgardens tegn på Brandán, da han var fuldt optaget af at aflæse ham, for at være sikker på, at han ikke overskred nogle grænser. Desuden havde han selv en del tatoveringer, så det var ikke det første han bemærkede på andre. Han gengældte kysset, men måtte fjerne sin hånd igen, da der ikke var plads til den, da Bradán skubbede sit underliv mod hans. I stedet lod han sin hånd glide op i Bradáns hår og om i nakken på ham, som han nussede ganske bildt og gjorde kysset en smule dybere. For ham behøvede de ikke gå længere end blot dette her. Han vidste godt det var et stort skridt at tage, så han ville hellere tage det stille og roligt og være sikker på, at Bradán ikke ville ende med at fortryde noget i sidste ende.

Bradán selv havde jo også fået et kæmpe chok da Niklas havde sagt han var homoseksuel. Nok mest af alt fordi Arian var en anelse mere feminin uden han stadig var den alt for stereotyp gay. Bradán selv havde aldrig kysset en fyr han havde mødt Niklas og han havde heller aldrig følt han havde kigget på en fyr heller. "Yeah og da jeg var 15 år havde jeg travlt med at tage min uddannelse ved siden af og min eneste ven var min mentor" sagde han stille og bed sig en anelse i læben. Det var dog ganske sandt. Nu havde han godt nok flere venner, men dengang havde han kun haft Jeston som han stadig havde virkelig god kontakt til. Bradán havde ikke været specielt socialt anlagt før han havde mødt Lawrance og det havde gået ud af skolen da ham og Lawrence havde gået på hver sin skole. Så Bradán kendte på ingen måde Niklas' søster og havde helt sikkert været alt for genert en teenager til at vide hvem hun havde været da de havde været 13 og 14. Det var en af de mange ulemper ved at være sådan en nørd som han var og han måtte erkende at han et sted hadede at indrømme han havde været sådan for han var måske lidt bange for Niklas ville bryde sig mindre om ham.
Bradán stønnede ganske lavt da Niklas begyndte at kærtegne hans lem. Bradán var virkelig taknemlig over at han ikke havde set hans mærke. Han ønskede ikke at gemme det for ham, men han havde bare heller ikke lyst til noget skulle stoppe før det var rigtigt begyndt. Bradán havde også tattoos end det. Han havde jo Lawrence som sin bedste ven og han var jo tatovør. Da Niklas måtte fjerne sin hånd fordi han tydeligt fyldte for meget flyttede han sit underliv tilbage igen og lagde sine arme om Niklas' hals for at kysse ham blidt. Det havde virkelig været rart og han følte virkelig et sted det var nydelsestortur. Han lod den ene arm glide ned udelukkende for at guide Niklas' hånd tilbage til sit lem for at fortælle han gerne måtte fortsætte. Bradán var virkelig tændt og selvom han ikke havde en plan om mere end dette var han lige nu så væk i sin nydelse at han ikke var sikker på om han ville kunne nøjes. Han vidste jo godt han tændte på Niklas selvom han ikke havde lyst til at indrømme det andet end igennem hvad hans krop viste.

Et skvæt smil meldte sig på Niklas' læber, "Oh well, man ved jo aldrig," sagde han ganske roligt, han havde nu ikke noget imod Bradán havde gået op i sin skole, han ville til tider nok lidt ønske, at han selv havde gjort det samme, men sådan havde det bare ikke skulle være. Han havde haft travlt med at jagte piger med sine venner. Sådan var det bare, han kunne jo hverken gøre til eller fra nu. Alle havde jo en fortid, som de var mere eller mindre stolte over, og i det mindste så var Niklas stolt over, hvor han var i sit liv på nuværende tidspunkt, selvom han havde en skilsmisse i baggagen også.
Niklas mærkede Bradáns arme omkring sin hals, og lod sin hånd glide tilbage mellem hans ben, da han guidede til det og flyttede sine læber til hans kraveben, som han tildelte små blide kys. Med sin frie hånd, tog han blidt fat omkring Bradáns håndled, dog så løst, at han ville kunne trække sin hånd til sig til hver en tid, for at guide ham ned til Niklas' nedre, da han trods alt også gerne ville have noget ud af det, men han ville samtidig ikke presse til noget, så hvis Bradán ikke ville, så var det også okay.

Han rystede ganske let på hovedet da det jo sådan set var ganske rigtigt. Man kunne jo ikke vide og normalvist ville en som kun var et år ældre helt sikkert også kende dem som gik på årgangen under dem, men nu var Bradán så også bare hyperklog og derfor kendte han ikke så mange. Det var heller ikke altid han forstod at folk ikke kunne huske mere fra da de havde gået på Hogwarts end de kunne, men det var bare en ting som han måtte leve med når nu han selv havde gået så meget op i skolen. Selv hans bedste ven Lawrence kunne ikke altid følge med når Bradán mente noget var som alle kendte til og det var der nok ikke noget at gøre det vilde ved. Han ville da også til tider ønske at han havde brugt bare en smule tid på at flirte med andre eller noget i den stil som andre på hans egen alder havde gjort det, men det havde han ikke. Han følte til tider det gjorde der var mange ting han ikke bare fandt logisk når det kom til følelser fordi han ganske enkelt ikke havde oplevet så meget af det. Han ville så heller aldrig dømme Niklas på hans fortid. Sådan var han slet ikke som person. Man havde jo gjort det man havde fundet korrekt på det tidspunkt og så kunne man ikke gøre mere end det.
Han blottede sin hals for Niklas da han kyssede ham ned over kravebenet. Han lod Niklas komme til igen og lod sin hånd føre ned mod Niklas' lem. Han selv lod sin hånd lukke om hans lem selvom det fik hans røde farve tilbage i kinderne, men han kunne heldigvis undskylde sig med det var varmen fra vandet lige nu. Han begyndte stille at bevæge sin hånd selvom han synes der var ganske lidt med plads lige nu, men han forstod godt at Niklas selv ville have noget ud af det. Bradán selv var bare væk i en verden hvor der kun var ham og Niklas blandet med nydelse og derfor havde han virkelig glemt alt om at Niklas sikkert også ville have noget ud af det. Faktisk følte Bradán der var så lidt plads at han fik skubbet en anelse til Niklas' arm så det kunne opfattes som han ville have Niklas til at stoppe idet Bradán førte sin anden hånd op for blidt at kærtegne Niklas' ene nipple. At det så var ligeså meget for at vise Niklas at han ikke ville være egoistisk og virkelig bare nød det her til fulde var straks en anden sag.
Bradán var meget påpasselig med ikke at vende ryggen til ham da han havde haft bedt Niklas om at gå hele vejen. Bradán ville trods alt gerne og håbede lidt på at det ville gøre mindre ondt hvis det var i badet. Han var virkelig bange for at Niklas skulle se hans mærke i nakken. Da han trods alt ikke ville udsatte Niklas for fare pga. hans egne dårlige valg. Da Niklas var kommet og Bradán ikke kunne mere da det gjorde så ondt vendte han sig om i badet for at hive Niklas' arme omkring sig. Han kunne ikke kigge på ham lige nu. Ikke fordi han fortrød hvad de havde lavet, men fordi han ikke kunne sige det næste og se ham i øjnene på samme tid. Han regnede også med hans hår havde dækket for hans dumme mærke. "Niklas?" halv hviskede han og lagde sit hoved bagover blot for at være helt sikker på at hans mærke var skjult. "Ved du hvorfor jeg ikke ville nøjes med det første, men gik hele vejen?" spurgte han stille og regnede lidt med at Niklas ingen idé havde. "Fordi jeg måske godt li dig. Sådan på den der måde hvor både dig og Arian har ret i at jeg er bi" sagde han stille og bed sig ganske let i læben mens han forsøgte at fange hans pande med sit blik.

Niklas var blevet ret overrasket, da Bradán havde sagt han gerne ville gå hele vejen. Han håbede virkelig ikke det havde været fordi han havde følt sig presset, for selvom man kunne sige meget om Niklas, så var han ikke typen som kunne finde på at presse nogen til noget som helst og slet ikke efter han var blevet ældre. Det var trods alt ved at være mange år siden, at han havde været teenager.
Han havde virkelig prøvet at tage hensyn og være så forsigtigt som det overhovedet var ham muligt, men nu havde han aldrig selv modtaget og det ville han under ingen omstændigheder heller ikke, så han vidste ikke præcis, hvor ondt det gjorde, men han kunne uden tvivl forstille sig det. Han lagde hurtigt sine arme omkring Bradán, da han hev i dem og trak ham helt tæt ind til sig. "Er du okay?" spurgte han stille, i den nærmest undskyldende stemme og placerede et blidt kys mod hans pande. Niklas havde været alt for langt væk i en blanding af nydelse og konsekration for det skulle gøre mindst muligt ondt på Bradán, da han ikke havde bemærket noget som helst mærke. "Ja?" svarede han stille og lagde sine hænder mod hans kinder og strøg dem blidt. Han så på ham med et ømt blik og rystede lidt på hovedet, da han virkelig ikke havde nogen idé om det.
Han mærkede hvordan hans hjerte slog et ekstra slag, han stod et øjeblik helt stille, mens hans hjerne prøvede at opfange og bearbejde den information han lige havde fået. Dog gled hans læber op i et smil efter det øjeblik og det var gået op for ham, "Bradán, du har troligt troppet op for at massere mine fødder i så lang tid. Jeg ved godt du er vild med mig, jeg har bare ikke ville presse på. Nogen ting er man nødt til, at finde ud af selv," sagde han roligt og kyssede hans læber ganske kort og blidt, "Men jeg kan også li' dig," tilføjede han med et varmt smil over sine læber.

Bradán vidste jo godt at Niklas bare gerne ville passe på ham, men han ville ikke bare bede om den slags hvis han virkelig ikke ville det. Han var en voksen mand. Det kunne godt være han kun var en lille dreng på 22 næsten et år endnu mens Niklas selv ville runde de 30 samme år, men det gjorde ikke at Niklas kunne tvinge ham til noget som helst. Der var så også en del af Bradán der ønskede at nå så meget som muligt inden Niklas ville opdage hans mærke der bandt ham til Gabriel og en gammel aftale for at sikre hans lillebrors skæbne. Det sidste skulle Niklas bare ikke vide for ikke om han ville bringe ham i fare. Bradán ville så heller aldrig bede om at få lov til at tage Niklas på noget punkt. Det var svært nok at vende sig til at han var forelsket i en fyr til at skulle tænke på overhovedet at skulle være aktiv også. Han nikkede ganske let til om han var ok og kunne ikke lade være med at smile over kysset på panden. At han så havde vendt sig om bagefter så hans stod med nakken til Niklas og dermed lidt måske modsagde sig selv var straks en anden sag. Bradán kunne derfor heller ikke se Niklas' ryst på hovedet eller hans ømme blik. Da først Bradán havde valgt den egoistiske holdning at lade sine følelser glide over hans læber vendte han sig om for at høre hans svar ville ikke være ligeså slemt. Dog valgte han alligevel at ligge sit hoved på hans brystkasse bare fordi det ville være svært at se på ham hvis nu han ikke følte det samme. "Det betyder ikke jeg var vild med dig. Bare at jeg holder mine løfter og gerne ville være venner" mumlede han ind mod hans brystkasse selvom han godt vidste det ikke helt var sådan det hæng sammen. Han havde virkelig bare brugt det med hans fødder som en dårlig undskyldning og han vidste godt det lyste ud af ham. Han valgte dog at kigge op på Niklas og lod sine læber fange i et kys. Bradán vidste ikke helt hvordan han skulle reagere og mærkede blot en rødme sprede sig i hans kind og skubbede smerten i sit hjerte væk om det her var en virkelig dårlig idé. "Nu er du fjollet" mumlede han lavt for ligesom at indikere det ikke helt var opfanget hos ham endnu. Nok var han superklog, men han var ikke verdens bedste socialt og det her var bare en af de situationer.

Niklas havde intet imod at være Bradáns først gang, han var mere bekymret for om det havde gjort ondt, da han af gode grunde ikke selv vidste hvordan det var. Han havde ikke bemærket tegnet på ham, men nu havde Niklas også selv tatoveringer, så det var ikke det første han bemærkede på andre. Et drenget smil legede en smule på Niklas' læber, "At bruge sin fritid på at massere en andens fødder, uden at få betaling eller noget som helst andet ud af det end kys, så lidt jo, smukke, så betyder det lidt, at du er vild med mig, men jeg havde ikke forsat det, hvis jeg ikke også er vild med dig," forsikrede han, da han godt kunne fornemme at Bradán havde svært ved at tro på hans ord.
Han nød kysset så længe det varede og sendte så et roligt smil til Bradán. "Er jeg fjollet? Det er da ikke mig, som står og bliver helt rød i hovedet, over at indrømme nogle følelser, man ikke selv er herre over," sagde han lidt drillende og tog blidt fat i hans hage, for at tvinge ham til at se Niklas i øjnene, "Jeg er også vild med dig," gentog han for at sikre sig, at Bradán ville opfange den denne gang og kyssede endnu engang hans læber ganske blidt.

Bradán havde da også ondt, men omvendt havde det måske også sådan lidt at chancen for det ville gøre mindre ondt var til stede i et bad og så kunne man ligeså godt springe ud i det. Han ville bare have Niklas nær og han var ved at dø over hans berøring på den der måde hvor det kun var godt. Bradán skælvede nærmest helt i nydelse stadig. Bradán bed sig hårdt i læben og slog blikket let ned da han godt vidste han var busted. "Ok måske lidt" hviskede han ganske lavt da han trods alt ligeså godt kunne give efter når Niklas ligesom havde fat i det rigtige. Det var bare ikke nemt for ham at være ham der var til begge køn. Han ville dog godt kunne acceptere det nu hvor Niklas havde det på samme måde. Han nikkede ganske let til om han var den fjollet af de to. "Fordi det at indrømme at man føler for nogen og så endda en af sit eget køn ikke er særlig nemt for mig" sagde han stille og havde bare lyst til at tilføje han ligesom havde haft for travlt med skolen til overhovedet at have haft et forhold så han vidste ikke hvor han skulle gøre af sig selv. Han lod Niklas flytte sit hoved og kiggede ham ind i hans dybe øjne. "It's not like I have tried this before" sagde han stille og kom med et kort gisp fordi han glemte at trække sit vejr ganske kort. Han nikkede ganske kort til Niklas' ord om han havde det på samme måde og gengældte atter hans kys. Han følte sig virkelig egoistisk på samme tid, men han havde heller ikke lyst til at stoppe det her. Han brød kysset igen. "Niklas kan vi godt gå ud af badet nu?" spurgte han stille da han synes det var begyndt at være akavet at komme ind på så tunge emner når han var nøgen. Nok var han ikke jomfru, men det meste af det havde været et tilfælde end så meget andet. Han havde også været senere ude end de fleste. Ja lige med undtagelse af Jeston for han var helt sikker på han stadig ikke havde været intim sammen med nogen. "Og må jeg sove her?" spurgte han stille da han ikke havde lyst til at tage hjem når Arian alligevel ikke var hjemme.

Et roligt, men varmt smil meldte sig på Niklas' læber, da Bradán gav ham halvt ret. Niklas havde ikke noget problem med sin seksualitet mere, men han huskede da også, hvordan det havde været at være i så meget konflikt med sig selv, at det føltes som om ens krop var ved at dele sig i to. En del som benægtede alt og en del som accepterede at det var sådan tingene var. Han nikkede lidt, "Det er også okay, der er ingen der siger vi skal giftes i morgen, så lad os nu bare tage det stille og roligt. Du ved, en dag af gangen og alt det der," sagde han med et optimistisk stemme, da det bare var sådan han var. Han så positivt på alt og der skulle utroligt meget til, at gøre ham sur.
Han smilede, så selv de grønne øjne smilede med, da Bradán så ham i øjnene, "Hvilket bare er endnu en grund til, at tage det stille og roligt. Tag den tid du har brug for, jeg vil ikke presse dig til noget," sagde han bildt og aede ham let over kinden. Han havde ikke brug for, at de kastede sig i alt på engang. Niklas havde trods alt også et barn at tage hensyn til og David, for selvom de ikke var gift mere, så ville det nok altid give lidt spændinger mellem dem, når den ene af dem først ville finde en ny.
Han nikkede lidt, "Ja selvfølgelig," sagde han og steg ud af badet og fandt et håndklæde til Bradán og tog det håndklæde han selv havde brugt tidligere og bandt det om livet, før han gik ind på sit soveværelse, som han delte med Bellis når hun var hos ham, for at finde noget tøj. Han nikkede lidt, "Altså ja, det må du gerne, men jeg skal hente Bellis fra skole klokken 14," svarede han og sendte et let smil. Det var utroligt som tiden fløj, Bellis var allerede tæt på de syv år og var begyndt i magisk grundskole i sommers.

"Jeg havde heller ikke tænkt mig noget andet" sagde han stille og bed sig selv ganske let i læben. Ikke kun fordi Bradán aldrig havde haft en kæreste, men så også bare det at oveni at Niklas var en fyr. Og så bare det faktum at han faktisk bare vidste at han ville sætte Niklas i fare fordi han var mugglerfødt og han selv var i Garden. En ting som han helst ville undgå. Han ville slet ikke sætte Bellis i fare. Det var også en af grundene til at han ikke ville møde hende endnu. Heller ikke når han et sted godt vidste han havde følelser for ham. "Ved jeg godt du ikke vil. Det er jo lige netop en af de grunde til jeg kan li dig på den måde" sagde han stille og bed sig ganske let i læben som Niklas aede hans kind. Det at han ikke ville presse ham på nogen måde. Det gjorde så også bare han fik endnu mere skyldfølelse end den allerede var det. Bradán var så mest af alt bare bange for hvad Gabriel kunne finde på at gøre ved Niklas. Også selvom en del af ham godt vidste at Gabriel kun ville skade Niklas og Bellis hvis han ikke adlød, men det var hårdt nok at stå til ansvar for de ikke skulle skade Arian. Og selv Arian var han ikke så sikker på ikke var i fare hvis han begyndte for alvor at date en mugglerfødt. Han havde bare ikke lyst til at tænke på det lige nu, men blot nyde øjeblikket.
Han nikkede ganske let. "Så smutter jeg ud af døren når du gør" sagde han med et helt kærligt smil da han faktisk lige nu bare gerne ville bruge sin tid med Niklas. Bradán hjælp da også til med at lave maden om aften da han af logiske årsager heller ikke var klar til at skulle tage ud og spise og blive taget i af fremmede skulle se ham kysse på en fyr. Ikke så meget fordi han gik op i hvad andre tænkte, men fordi så ville det hele være meget virkeligt for ham. Han nød dog til en afveksling at sove i Niklas' seng i stedet for blot at smutte som han ellers plejede det og det at kunne vågne op til at give ham et kys. Bradán gik da også med ud af døren da Niklas gjorde det.

//out