I'm Gonna Show You Crazy - Nathiar - Anto

Post Options Post by Nathair Malfoy on about an hour ago
Antoinette Riva Lavoie
Klasseværelse på Hogwarts.
Juni 2055 - Omkring klokken 14.


Nathair gik ned gennem gangene på sin gamle skolen. Han havde ellers lovet sig selv, at han aldrig skulle tilbage til dette sted, men det havde hans chef tydeligvis ikke en anden mening omkring. Han hadede dette sted. Han var hele sin skolegang blevet dømt på baggrund af alt hvad hans familie havde gjort, i forhold til at både hans oldefar og farfar havde været medlemmer, selvom hans farfar ikke havde været det med sin gode vilje. Han var derfor meget tidligt begyndt at påtage sig rollen som folk forventede en Malfoy havde sig. Dog var han fuldstændig ligeglad med folks blodstatusser, for det var han vokset op med, men det var svært at bevise overfor hele det magiske samfund, at Malfoy-slægten havde ændret sig og ikke var en slægt som omverden skulle frygte mere. Det havde også været en af årsagerne til, at Nathair havde taget det karrierevalg han havde.
Han forsatte ned af gangen og stoppede op ude foran et klasselokale. Hold nu op, hvor gad han bare ikke være her. Han kunne jo godt huske hvordan det var, at være teenager og respektløs. Han bankede roligt på døren og uden at afvente et 'kom ind' skubbede han døren op, professoren vidste jo han kom, så hvorfor skulle han vente på trods af at han var der ti minutter før tid. "Arh, velkommen til, Mr. Malfoy," sagde professoren og sendte ham et venligt smil, som han blot nikkede let til. "Jo tak," svarede han afkortet - nope han gad virkelig ikke være her. "Well, som jeres professor lige har afsløret, så er jeg en Malfoy og jeg er her for at fortælle lidt om mit arbejde. I skal være velkomne til at stille spørgsmål undervej," fortalte han roligt og så lidt rundt på eleverne, som han kunne se nogle af dem allerede var begyndt at hviske lidt. Typisk. Fordomsfulde unge mennesker. "Jeg blev færdiguddannet som auror for et halvt år siden og har arbejdet på Kontoret for Sporing af Mørk Magi, siden da. Nogle spørgsmål?" spurgte han, da han for det første ikke havde forberedt sig overhovedet - han havde hverken haft tiden eller lysten, da han kun lige var mødt ind på arbejde, før han havde fået af vide, at han skulle ud og snakke med nogle elever på Hogwarts.

Anto sad som sædvanligt bagerst i lokalet og tyggede tyggegummi. Hun havde også flere gange haft sine ben op på bordet og fået af vide hun skulle tage dem ned. Da deres professor derfor vente ryggen til og åbnede døren gled hendes ben da også ganske simpelt op på bordet igen og landede sig bagover i sin stol. Hun lavede da også store bobler og var modsat hendes andre kvindelige klassekammerater var hun ikke vildt imponeret der mødte klassen med fyren der trådte ind af døren og havde ikke travlt med at rette på sit hår eller lande sig frem i sin stol. Anto blæste da også bare en kæmpe boble hvortil hun atter blev mindet om hun skulle tage sine fødder ned og spytte sit tyggegummi ud. "Så har du lidt meget under dit efternavn?" spurgte en af pigerne på første række ganske forsigtigt hvortil Anto virkelig ikke kunne lade være med at begynde at grine. "Ej hør hva er nu det for noget pis at spørge om Barbie? Det ville være som at sige jeg burde være vejleder fordi jeg er en Lavoie. Føler du selv det er det jeg er?" spurgte Anto med et grin og kunne ikke lade være med grine videre over pigen fra sin klasse af. Det ville også betyde at Anto skulle være en good girl og det var nok det sidste her i verden hun var. Hun havde virkelig lyst til at forlade sin klasse lige nu. For det første interesserede hans uddannelse hende ikke og for det andet var hun død træt af både skolen, at snart skulle vælge noget at lave og så også at hendes klassekammerater var så dumme at høre på. Omvendt følte hun måske lidt lige nu hun var nød til at være der for at forsvare den stakkels fyr. Hun rejste sig derfor også kun op for at spytte sit tyggegummi ud som hendes professor havde sagt. Ikke fordi hun tog det ud af munden først, men fjernede sit hår en smule og valgte at spytte det ud inden hun blinkede let til fyren og sætte sig igen og landede sig atter tilbage i stolen.

Nathair lagde ikke rigtigt mærke til en eneste af eleverne, han gad ikke være der, så hvorfor skulle han gøre sig besværet? Han havde tjent sin værnepligt på Hogwarts og var taget fra skolen med top-karakter, han var en dygtigt magiker og auror, så hvad skulle han her tilbage efter? Intet. Han sukkede tungt, da en af pigerne spurgte ind til hans efternavn. Han nåede dog kun lige at åbne munden før en anden pige begyndte at grine og svarede på den første piges spørgsmål. Han lukkede munden igen og lænede sig så lidt op af professorens bord og lagde sine arme over kors. "Det er der vidst ingen her der føler, frk. Lavoie," besvarede han, da hun selv lige havde afsløret sit efternavn, før han vendte blikket mod den første pige, "Men ja, det har jeg, frk. Barbie right?" spurgte han vel vidne det med al sandsynlighed ikke var pigens navn, men han kunne sagtens være med på den joke.
Han skævede let mod Lavoie'en igen, da hun rejste sig og spyttede sit tyggegummi ud. Han måtte dog hævne begge øjenbryn en smule, da hun pludselig blinkede til ham. Hvad troede hun dybt seriøst han var? Hun var elev, han havde lige fortalt han var auror og nu stod hun der og blinkede til ham? Han følte sig kun som en stakkels fyr, fordi han var tvunget til at være her, han kunne skam sagtens forsvare sig selv, det afhang hans job jo af, men der havde ikke stået noget i jobbeskrivelsen omkring at tage ud og snakke med elever. "Nogle relevante spørgsmål?" spurgte han så ud klassen, mens han mentalt bad til ingen havde nogle, så han kunne gå igen. Trængen til en smøg var pludselig meget større end normalvis.

"For du kender jo Barbie" sagde hun med et glimt i øjet og rystede ganske let på hovedet af Nathair. Hun kunne dog ikke lade være med at grine da Nathair kaldte pigen for Barbie selvom det langt fra var hendes navn. Anto kunne bare ikke fordrage hende. Ligesom hun ikke kunne li særligt mange andre i hendes klasse heller. De eneste på skolen hun rigtig gad alligevel var Luke Lynch, Toussaint og Arian. Jo og så elskede hun at genere Arthur med sin eksistens efter de havde slået op. Det var ikke fordi at fyren foran hende sagde hende noget. Hvis hun skulle være ærlig var han sikkert en af dem der forsøgte at spille sej selvom han var voksen og levede højt på sit efternavn i form at vise hele verden at Malfoy ikke var så slemme igen og Anto selv var altså langt mere til bad boys. Hun havde derfor ikke tænkt sig noget specielt med ham.
Hun valgte da også at gå direkte forbi ham uden at vide om der var flere spørgsmål eller ej og i så fald var hun faktisk også ret så ganske ligeglad med om der var det. "I'm out" sagde hun med et smil over sine læber og forlod da også klasselokalet uden at blive stoppet. Hun gad ikke høre om en uddannelse der ikke interesserede hende alligevel og hun var selv noget så rygetrængende. Det var ikke altid lige nemt at være ryger på den skole når de helst ikke ville have at man røg og Anto selv røg som en skorsten. Anto nåede da heller ikke høre der kun var et par få spørgsmål mere da hun forlod klassen for hun havde givet klart udtryk for det ikke var noget for hende. Der gik da heller ikke længe inden hun var kommet ned på slottets udendørsarealer og fandt sine smøger frem. Hun var ligeglad med det var mere et ryge område til personalet. Hun regnede for det første ikke med at støde ind i Nathair igen og for det andet så havde hun aldrig stødt ind i andre når hun var der. Hun fandt sin lighter frem og tændte sin smøg frem og tog et hvæs.

Nathair hævede lidt det ene øjenbryn, "Så fordi jeg er en Malfoy, så kan jeg ikke kende til Barbie? Jeg har en søster, jeg er udmærket godt klar over, hvem den blonde, plastisk dukke er," svarede han og blinkede kækt til hende. Godt nok var han fuldblod og hans slægt havde et langt ry for blodfanatiske dødsgardister og tilhængere, men det var stoppet ved hans farfar og Nathair havde selv fået en meget anderledes opdragelse, men udadtil i sin skole tid havde han levet op til alles fordomme, da det havde været nemmere, end at forklare sig. Plus han havde haft og havde stadig sin sygdom og slås med.
Han fulgte hende med blikket som hun forlod klasselokalet. Før han rømmede sig lidt og vendte sin opmærksomhed tilbage på de øvrige elever. Efter noget tid blev han da også langt om længe færdig. Det føltes som om han havde været fanget i det lokale i flere timer, selvom det heldigvis ikke havde været tilfældet.
Han forsvandt hurtigt udenfor, for at finde et sted at ryge. Han fandt sine smøger frem og stak en i munden. Hans hænder rystede en smule, han vidste godt, at det snart var tid til hans eliksir. Han fandt sin tryllestav frem og brugte den til at tænde sin smøg og tog et langt, velfortjent hvæs. Han kom staven tilbage i sin inderlomme og satte sig op på et bord med fødderne med sko på, på bænken. Det var først nu det gik op for ham, at han ikke var alene, "Hvaa... Burde du ikke være til time Tyggegummi?" spurgte han og tog et nyt hvæs, mens han kom den frie hånd i lommen på sin jakke, så det ikke kunne ses at den rystede.

Anto anede ikke hvem Nathairs søster var og hun var faktisk også det man kaldte ligeglad. Hun skulle alligevel snart stoppe på skolen og hun vidste i hvert fald godt hvad hun ikke ville lave. Og så var hun faktisk sjældent bare ind i hvem andre var. Ligesom hun var ligeglad med om andre vidste hvad hun stod for bare fordi hun havde et bestemt efternavn. Anto synes det var det rene pjat og pis. Måske fordi hun ikke var særlig meget som en normal Lavoie ville være det. Og det havde hun det så også ganske fint med.
Anto lod sit blik glide ganske let henover ham som han røg uden egentlig at stirre på ham. Blot et kort elevator blik inden hun igen havde fokus på det at skulle ryge og stirre ud i luften. "Navnet er ikke tyggegummi, men Anto for det første og for det andet så var timen slut" sagde hun med et ganske let nik og førte sin smøg op til hendes mund for at tage et hvæs mere. "Og hvis jeg er tyggegummi så er du Blondie" sagde hun med en ganske mild latter efter hun havde pustet røgen ud og dannet små ringe med det. Anto roddede ganske let op i det lange små krøllet hår med den anden hånd inden hun tog et hvæs mere af sin smøg. "Så hvis du skal belære mig om hvad jeg skal og ikke skal Blondie ville det være bedre hvis du holdte kæft. Jeg orker ikke autoriteter og skal ærlig talt bare væk fra den her lorte skole" sagde hun med et ganske let ryst på hovedet. Hun vidste jo heller ikke hvad hun skulle lave, men hun vidste hun ikke gad læse. Det eneste hun måske overvejede var Arians tilbud om at være hans model, men hun gad bare heller ikke hoppe i kjoler.

Nathair grinte let og rystede på hovedet, "Måske for dig, men ikke for de andre. Du skred bare," svarede han og tog et hvæs mere af sin smøg. Han måtte indrømme, at han havde virkelig svært ved, at tage folk seriøst, når de ikke tog deres skole seriøs, men det var nok primært fordi han selv, havde taget sin skolegang meget seriøs og sin uddannelse. At gå midt i en time med ordene 'I'm out' var ikke mindre end dybt useriøst i hans øjne, men han kendte ikke pigen, overhovedet, så han vidste jo ikke om hun var sådan til daglig eller om hun 'bare' havde en dårlig dag.
Han trak lidt på den ene skulder, mens røgen sivede ud af hans næse og mund, "Well, jeg er blevet kaldt langt værre ting, så Blondie er nok bare en opgradering," gav han igen og smilede drillende til hende. Okay, det var langt fra første gang han var blevet kaldt blondie, men det generede ham ikke, for ja, han var så blondt, at det nærmest ikke kunne blive mere blondt.
Han stak hænderne i vejret, som holdt hun sin tryllestav mod ham, "Woow, easy now tiger," sagde han og lod sine hænder falde igen, "Jeg er her ikke for, at belærer nogen som helst om noget som helst. Jeg er her for at fortælle om min uddannelse og intet andet, hvad du eller nogen af dine medstuderende stiller op med jeres liv, kunne ærligt talt ikke rage mig mindre. Vokser I op og bliver gode medmagikere i det magiske samfund, godt for jer. Vælger I at bo i mugglernes verden, godt for jer. Vælger I at joine Dødsgarden eller varulvene, well godt for mig, så bliver jeg ikke arbejdsløs," sagde han ganske roligt og tog et hvæs mere af sin smøg, før han satte sig på en bænk, men oppe på bordet med fødderne på sædet og vendte blikket mod hende, hvortil han trak let på skuderne og rystede lidt på hovedet igen, før han vendte blikket mod sine hænder. Shit, det var snart, som i meget snart, tid til at han skulle tage sin eliksir. Det første tegn var altid, at hans hænder begyndte at ryste.

“Fordi jeg godt ved jeg sgu ikke gider være auror så det er spild af min tid at høre på din uddannelse og Barbies dumme spørgsmål for at få din opmærksomhed bare fordi hun synes du ser godt ud” sagde hun og rullede let med sine øjne. Hun vidste hun ikke ville tage en uddannelse og hun regnede stærkt med at sige ja tak til Arians tilbud om at blive model selvom hun bestemt ikke ville i kjoler. Det var ikke fordi Anto ikke var god i skolen, men hun var skoletræt og havde altid mere travlt med at være the tough Girl i stedet for at koncentrere sig om sin skolegang.
“Så længe vi er enige om jeg ikke hedder Tyggegummi” sagde hun med et ganske let ryst på hovedet. Det var bestemt ikke lige et navn hun ønskede sig. “Jeg er easy. Jeg gider bare ikke belæres” sagde hun med et let suk og smed sin smøg da hun var færdig. “Og alligevel skal du lige blande dig i om jeg burde gå tilbage til timen eller ej så lidt er du her for af belære mig” sagde hun med et ganske let glimt i øjet og rettede sig ud inden hun atter lod en hånd glide igennem det lange hår. “Hva shaky hvis du er færdig med at spille smart så vil du måske med til Hogsmeade?” spurgte hun og nikkede mod hans hænder uden hun vidste hvad det var. Det var egentlig heller ikke fordi hun ville bruge tid med ham, men nu kunne hun ligeså godt være høflig til en afveksling.