Come, break me down. Bury me, bury me - Niklas + Bradán

You are killing me
Niklas Montgomery
DTK, Hogsmeade
Marts 2054
Det var fredag aften og klokken nærmede sig med hastige skridt de 22 stykker hvilket betød at Hogsmeade var ryddet for skole elever og Bradán sad mere eller mindre i sin egen verden ved bardisken på De Tre Koste. Det var ikke lige gået op for ham endnu at der kun var 3 mennesker tilbage da han var sikker på at der ville komme flere lige om lidt. Hans venner var taget imod London for at fejre Skt. Patricks dag mens han selv sad og søbede til en tår øl der var ved at være halvdød. Ikke fordi han var synderligt fuld eller noget, men han gad bare ikke hjem endnu. Mest af alt fordi han havde brugt det meste af dagen i selskab med hans højt elskede lillebror der trods alt gik på skolen og han havde derfor tilladt sig selv at drikke en øl med sig selv hvilket havde resulteret i at han nu sad helt alene kun med 2 andre mennesker til stede på den lille hyggelige kro. Han legede en anelse med sin ene finger og tegnede ganske let på bardisken hvilket sikkert fik ham til at se mere påvirket ud end han faktisk var, men fordi han tænkte på om han overhovedet ville hjem til den ensomme lejlighed velvidende at hans skide irriterende fætter sikkert ville møde op dagen efter for at høre om han havde lavet noget fornuftigt når det kom til Garden, eller endnu bedre. Havde fået oplysninger ud af The Immortals hvor han befandt sig for tiden også under et dæknavn blot for at sikre sig de ikke regnede det ud når han ligesom bar samme efternavn som Gabriel for nok var Mason et almindeligt brugt efternavn, men det ændrede ikke på at de ikke skulle løbe en risiko for det ville gå udover Arian. Bradán havde taget sig selv i et par gange at kigge efter nogle af de fyrer der havde været til stede for ligesom alle de andre gange han havde taget sig selv i det at påpege at han blot var hetero og der ikke var andet i det end at kiggede fordi hans lillebror så tit havde påpeget mænds skønhed. Udenfor regnede det også en anelse, men det gik jo nok.  

De sidste par uger havde været et helvede for Niklas. Han havde ikke rigtigt set David eller haft en chance for, at snakke med ham om, hvad der skulle ske. De var jo blevet skilt, men der var så mange praktiske ting, som også skulle på plads, især når de også havde Bellis, som lige nu ikke kunne forstå noget som helst af det. Han vidste godt, at skylden primært lå på ham, men alligevel følte han også at en del af det var David. Han havde jo vidst længe før de var blevet gift, at Niklas' arbejdstider var som de var, så selvfølgelig kunne han ikke være der og putte Bellis, hver aften. Lige nu kørte det sådan, så de havde Bellis på skift, en uge hos hver. Det var virkelig hårdt, og langt fra sådan han havde forstillet sig sin fremtid, men han kunne ikke gøre så meget andet end at acceptere det.
Han så lidt rundt i kroen. Der var ikke rigtigt nogle kunder lige nu, men det var fredag, så det varede nok ikke længe, før magikerne ville begynde og strømme ind. Han stod og tørrede et bord af, som netop var blevet ledigt, og samlede så glassene og gik hen med dem så de kunne komme til vask. Han lagde kluden fra sig, og vendte så blikket mod den unge fyr som sad ved bardisken og sendte ham et venligt smil. "Du må endelig sige til, hvis du mangler noget," sagde han i en varm tone stillede sig foran den fremmede, blot på den anden side af bardisken, mens han tørrede hænderne lidt i det lille bartenderforklæde han havde på.


Bradán havde lagt fra ligeså store problemer. Han var bare ved at være godt træt af at blive sammenlignet med Marc for faktum var at han var et år yngre end ham og endda professor. Han var ikke musiker og det var hans bedste ven sådan set heller ikke. Han nikkede ganske let til at han nok skulle sige til. Han tog sig selv i kort at stirre på ham og håbede bare ikke det blev opdaget da det virkelig var Arians skyld at han kiggede på fyrer. Han var trods alt slet ikke til fyrer hvis han skulle være ærlig. Det var kun piger som sagde ham noget. ”Jeg kunne ærlig godt bruge noget stærkere” sagde han og tog fat i sin øl for at vise hvad han drak og sendte ham et ganske let smil. Han havde egentlig lovet Arian at han kun ville drikke den øl, men siden han håbede at der ville ske et eller andet så havde lyst til at drikke mere end blot det. Og det var trods alt for at han havde drukket lidt med sin lillebror også så han var ganske let påvirket.
Hvis der så ikke skete noget så kunne man altid smutte hjem og så var det ikke fordi man havde gået glip af noget alligevel.

Niklas smilede venligt til den unge fyr foran ham. Nu var han godt nok mugglerfødt, men han havde boet hele sit voksenliv i magikernes verden, og han var trods alt 29 år, så det var ikke fordi han var typen som hørte aller mest Faded Exit, men det var nok heller ikke lige hans aldersgruppe de henvendte sig til. Han havde da hørt om bandet, men hvordan de så ud og hvem de var, vidste han ærligt talt ikke noget om.
Han vendte blikket mod øllen manden sad med, og nikkede så lidt før et smil meldte sig på hans læber på ny. Han kunne sagtens stå og smile og spille glad overfor sine kunder, selvom han inderst inde var så underlig tilpas som han var. "Noget bestemt ønske, eller skal jeg bare være kreativ?" spurgte han og fandt to forskellige flasker frem, som lige umiddelbart var hans bedste bud på noget som var stærkere end øl. "Det har måske været en hård dag?" spurgte han velvidne om, at det ikke var alle som havde lyst til, at snakke med deres bartender, men Niklas var altid ret åben og han snakkede hellere end gerne med sine kunder, og han kunne skam også godt finde på at flirte med dem, selvom han havde været gift med David, det lå jo ligesom lidt i jobbet.

Bradán nød virkelig lige nu ikke at blive sammenlignet med Marc. Han var trods alt et år yngre end Marc trods for han var professor. Så mange af hans elever kendte godt begge personer. Om ikke andet så af udseende da. ”Du må gerne være kreativ. Der er trods alt rimmelig dødt lige nu så brug du heller tiden” sagde han med et ganske let grin da han næsten lige havde haft set sig om og set at der kun var to andre end dem. Så kunne man ligeså godt udnytte tiden med at være kreativ. Det var nu heller ikke fordi Bradán var det mest lykkelige menneske her i verden, men han vidste godt selv det var hans egen skyld at han var havnet hvor han var så det var som om det var en ting som han tog med sig. Han rystede ganske let på hovedet da han ikke havde tænkt sig at fortælle en fremmede om at han var i Garden og træt af rollen som væren alles slave med fare for at det var en muggler han snakkede til. Det var han trods alt ikke dum nok til. ”Nej jeg har bare sikret mig at min bror har det godt og så har jeg en mindre stak på mit skrivebord af papir der savner min opmærksomhed” sagde han med et ganske let grin og holdte sin ene hånd oppe over bardisken for at vise at stakken nok var en god 20 cm høj, men det var trods alt standard så det var ikke fordi han ikke var van til det. At han så godt vidste at han var ung at se på og derfor ville de fleste nok tænkte at han havde lektier for og ikke fordi han skulle rette dem. Han blev trods alt 22 i år og havde været professor siden sidste sommer. I Bradáns hoved var bartenderen nok lidt mere den der person der var nærmest umulig at ligge an på da alle gerne ville have deres opmærksomhed så han ville være enormt overrasket over hvis der nogensinde ville være en bartender som ville ligge an på ham og da endnu mere hvis det var en dude. ”Det er ikke altid nemt for min bror at være homo og gå på Hogwarts så jeg støtter ham i alt hvad jeg kan” forklarede han med et smil og kunne ikke lade være med at smile over at tingene var sådan selvom han på samme tid godt vidste det var fordi han ligesom var værge for sin lillebror.

Niklas grinte let og nikkede så, "Det gør jeg så," sagde han med et smil på læberne og fandt et par andre flasker frem, samt et glas. Han havde været bartender i virkelig mange år efterhånden, faktisk lige siden han var gået ud af Hogwarts, så hans skills var ret så store indenfor det. Han gav sig da også hurtigt til, at kaste rundt med flaskerne og cocktail shakeren. Han behøvede ikke noget målebæger, det havde han lagt på hylden for længe siden, han kunne sagtens lave en perfekt drink på øjemål. "Værsgo, nu håber jeg den smager, ellers er den på husets, regning," sagde han og stillede det nu fyldte glas foran den unge mand og smilede stort til ham. Hvor han dog elskede sit job.
Han så lidt mod hans hænder, da han demostrerede hvor høj hans bunke med papirer var, "Arh. Du læser måske på universitet?" spurgte han, da han bestemt ikke havde en jordisk chance for, at gætte sig til, at en så ung fyr var professor. Han så jo en del yngre ud end Niklas selv, som om et årstid ville runde de 30. Niklas flirtede bestemt ikke med hvem som helst. Det var en del af jobbet, at gøre det med kvinderne, men det var langt fra alle fyre som syntes det var lige spændende, at blive lagt an på, at en anden fyr, og han var ikke interesseret i problemer, eller få en på hovedet, hvis han rader ikke lige virkede som den skulle, selvom den som regel gjorde. Men nu havde han også været sammen med David i mange år, hvilket da også havde gjort, at han havde holdt igen, og især ved fyrerne, da han trods alt ikke ville have at David skulle tro, at han havde været ham utro, for det havde han aldrig. "Oh.. Nej, det kan jeg godt sætte ind i. Men jeg er sikker på din støtte betyder mere for ham, end du tror, tro mig, jeg taler af erfaring," sagde han i en rolig stemme, han var ikke flov over selv at være til mænd, men han havde jo først fundet ud af det i sit voksenliv, men han kunne bestemt godt sætte sig ind i, hvordan det måtte være, i skolen tiden, som kunne være hård nok, at overleve i forvejen.

”Tak” sagde han med et varmt smil over sine læber og betragtede ganske let hvordan han stod og rodede med flaskerne. Det kunne han slet ikke finde ud af den slags. Nu var han så også mest af alt bare skoleklog så det var måske også bare lidt noget andet. Han tog glasset op for at se en smule nysgerrigt på det inden han tog en enkelt tår for ligesom at komme til at smage på det. Han lod det glide let rundt i sin mund for at smage bedre på det inden han sank det. ”Det smager fint. Jeg stoler da på dine evner som bartender” sagde han med et ganske let nik for sig selvom han nu synes at det var ganske sødt at han ville give hvis det ikke smagt godt. Det var ikke alle steder der havde den slags service, men det var vel også bare den slags der gjorde at folk gad at komme igen. Det gav i hvert fald ganske god mening. Da han spurgte om han læste på universitet kunne han ikke lade være at grine en anelse med en ganske mild latter. ”Det var sødt sagt af dig, men nej jeg er professor” sagde han med et bredt smil over sine læber inden en ganske mild og svag latter gled let henover hans læber igen. Han vidste jo godt at han så ung ud og han var det sådan set også. Det var bare fordi han var så skide klog at han havde gennemført det på rekordtid. ”Du er måske selv homo?” spurgte han med et ganske let hævet øjenbryn da det kom en anelse bagpå ham selvom han godt vidste at man ikke kunne dømme den slags ud fra folks udseende. ”Håber jeg da. Jeg er trods alt hans værge, men det er bare som om det ikke er helt så nemt for ham at være ham der ik rigtig gider skolen heller når hans storebror er så møg klog at han begyndte healer uddannelsen allerede på 6. Årgang for så at færdiggøre den og blive professor i en alder af blot 21 år” sagde han med en ganske skæv grimasse over sine læber da han var ganske bekymret for sin lillebror. Det var jo også derfor han havde den aftale med Gabriel. Han ville da heller ikke sige at det var Garden der havde slået deres forældre ihjel for tænk nu hvis denne mand var i Garden. Også selvom han nu måtte erkende at han ikke rigtig havde set ham før og hvis han skulle være ærlig så var han ganske nydelig. Ja faktisk nærmest direkte lækker. Det var også bare Arian og hans homo tendenser der gjorde at han vurderede fyrer. Det kunne ikke være andet!

Niklas smilede venligt til ham. Han havde altid elsket, at forske i drinks og finde nye ting at blande sammen. Det var nok også en af grundene til, at han aldrig rigtigt var kommet videre. Han havde arbejdet på De Tre Koste siden han var gået ud af Hogwarts, hvor det egentlig havde været meningen, at det kun skulle have været et fritidsjob, mens han skulle læse videre, men han var blevet så glad for stedet og nu ejede han det. "Modigt, når du ikke kender mig, men tak," sagde han med et lidt drillende smil på læberne. Han kunne sagtens stå og smile og se glad ud, selvom han selvfølgelig stadig havde ondt indeni. Han savnede på punkter David, men de havde også været et par i syv år. Det havde jo været syv god år, men det havde bare ikke fungeret til sidst, og det måtte de jo begge bare acceptere, så det ikke endte med, at gå ud over Bellis i stedet for.
Han slog et lille klik med tungen, "Sorry, du ser bare ikke så gammel ud," sagde han og kørte en hånd i gennem det sorte hår. Nogengange skulle han virkelig passe på med, hvad han antog når han snakkede med kunder, det var jo ikke fordi han ville være uhøflig eller noget som helst, men lige folks aldre var ikke altid lige lette, at gennemskue, og hvis Niklas skulle være helt ærlig så lignede fyren foran ham altså ikke en, som var en dag over 25.
Han nikkede lidt, "Ja, det er jeg," svarede han ganske ærligt, han stod ved, at han var til fyrer, selvom David var den eneste fyr han havde været sammen med, og han i sin Hogwarts tid havde været sammen med et hav af piger, så vidste han inderst inde godt, at han kun var til mænd nu.
Han så overrasket på den unge fyr foran ham, "Waow, imponerende," sagde han og nikkede lidt. Han ville ikke snager for meget i folks privatliv, men han havde godt nok langt ører til mange historier i gennem sin tid som både bartender og som ejer, men igen, det var jo også en del af jobbet, og når der ikke var så mange kunder, så havde han skam heller ikke noget imod det. "Men jeg er sikker på din bror nok skal klare sig," sagde han og tog selv et en tår af sit vandglas han havde stående ved siden af kasseapparatet, han måtte trods alt ikke drikke i arbejdstiden, selvom han var sin egen chef. Han stillede sit glas fra sig igen, og sendte et charmende smil, da han bemærkede hvordan fyren kiggede på ham, hvilket fik hans rader til, at bippe en smule.

”Omvendt er du bartender og jeg er sikker på at du ikke ville være det hvis du ikke vidste hvad du lavede” sagde han med et ganske let nik da han trods alt ikke havde styr på at Niklas ikke kun var bartender, men også var ejeren af stedet. Det var ikke fordi han gik synderligt op i den slags. Han havde andre ting at tænke på her i livet hvis han skulle være ærlig. Uanset hvad så ville han næppe lavede hvad han gjorde hvis han stank til det. Det var i hvert fald en ting der var sikkert. I hvert fald hvis man spurgte Bradán. Bradán levede jo også selv bag en facade. Godt nok ikke fordi han havde gået fra sin kæreste, men fordi hans liv bare var et stort rod. Han forsøgte at beskytte sin bror, men følte ikke altid at det lykkes ham som han gerne ville og det var som om han stod alene med ham idet Garden havde slået dem ihjel. Ja faktisk hans egen fætter. Gabriel var så heller ikke verdens mest normale mand her i verden kunne man så sige. Han vidste godt han så ung ud, men det var han jo sådan set også. Så han var godt klar over at der var en masse som snød helt vildt. ”Hvor gammel ser jeg da ud til at være?” spurgte han med et smil blot for at se ham skyde på en alder for han var sikker på at manden foran ham ville ramme ret så præcis i forhold til hans 21 årig. Det var jo sådan set heller ikke fair når man ikke kunne se på ham at han faktisk var så ung når han fortalte om at han var professor før han havde forklaret sig selv. Nu var det også virkelig sjældent at folk røg så hurtigt igennem systemet, men Bradán var skoleklog og ikke så meget mere end det og det var også derfor en som Gabriel kunne udnytte ham på den der måde uden at han selv havde en idé om det var det som foregik. ”Det må jeg sige. Den havde jeg ikke regnet med, men skal naturligvis heller ikke se på folk ud fra stereotyper” sagde han med et ganske let nik da han trods alt heller ikke selv lignede en typisk klog person da han ikke lige fremmede havde hvad der kendetegnede en nørd i udseende. Det gik han for meget op i sit ydre til. ”Jeg takker” sagde han med et varmt smil over læber selvom det måske var underligt at takke for det, men ikke desto mindre så ville han gerne komme med et eller andet form for modsvar til hans. ”Håber jeg da helt bestemt han gør. Jeg er hans værge så det betyder meget for mig at han klare sig” sagde han med et ganske let nik og snakkede kun sådan ud af posen fordi han var en smule snaldret. At han så var en del mindre påvirket end han faktisk var. Bradán synes ikke selv at han betragtede Niklas selvom han et sted også godt vidste det var fucking løgn og han følte sig da også ganske taget i det da han fik et charmende smil. Han slog derfor sit blik ned da han følte sig busted. ”Jeg fik egentlig aldrig fat i dit navn” sagde han henkastet som om at Niklas havde sagt det før selvom han godt vidste det ikke passede. Det var bare nu snakkede de om lettere personlige ting og så var det måske underligt ikke at have et navn.

Niklas nikkede en smule med et roligt smil på sine læber, "Teknisk set er jeg ejer, men ja, jeg har været bartender i en del år efterhånden," sagde han roligt og gav sig til, at pudse et glas af og sætte det på plads, hvorefter han gentog bevægelsen med et par glas mere, til der ikke var flere. Niklas var nok i bund og grund ret heldig. Han havde aldrig oplevet noget vildt og traumatiserende, hans liv havde været ganske gennemsnitligt. Han havde været vokset op med sine forældre som stadig var gift og hans to småsøstre. Hans far var godt nok ikke så glad for, at Niklas var sprunget ud som homoseksuel, men det var nok også bare det eneste. Han havde aldrig stået ansigt til ansigt med en dødsgardist før, men det vidste han jo så heller ikke, at han gjorde lige nu. Selvfølgelig syntes han det var helt hen i vejret, at nogen mennesker kunne tænke, at de var bedre end andre, bare fordi de havde det såkaldte rene blod.
Han grinte let og lod sit blik hvile bedømmende på ham, "Uha, det ved jeg ikke.. Mellem 20 og 23 måske," gættede han og trak lidt på den ene skulder, mens hans blik hvilede afventende på fyren, han stadig ikke havde fået et navn på, men det var også okay, han havde ikke noget behov for, at få navne af sine kunder, han ville sikkert alligevel bare glemme dem igen ret hurtigt, fordi der jo kom så mange nye ansigter ind hver dag.
Han rystede lidt på hovedet, "Nej, ikke altid," svarede han blot, han hadede at blive sat i bås, bare på grund af hans seksualitet. Niklas var meget drenget af sig, han var mugglerfødt, så ting som at spille playstation eller x-box elskede han. Han var ikke en af de feminine homoseksuelle og det ville han heller aldrig blive. Han ville da heller ikke udelukke, at han en dag ville kunne finde på, at være sammen med en kvinde igen, dem havde han trods alt været sammen med mange af, før David dog.
Han smilede og nikkede blot en enkelt gang til hans tak, uden helt at vide, hvad han skulle svare til det. "Hans værge? Hvad med jeres forældre?" spurgte han undrende, selvom han godt vidste, at han begyndte, at bevæge sig ind på et ret privat område, og det ikke var sikkert han ville fortælle sådanne en information til en fremmede. "Oh, sorry. Jeg hedder Niklas" sagde han og tørrede sin højre hånd af i sit bartender forklæde, før han rakte hånden over bardisken mellem dem, og regnede med, at han selv ville afsløre sit navn også.

”Se det giver også en anelse mere mening” sagde han med et ganske let nik da han virkelig heller ikke helt kunne få det til at hænge sammen hvis fyren foran ham som faktisk teknisk set var en mand ’kun’ skulle være bartender. Han lignede trods alt en som var ældre end ham selv og ikke fordi han ville dømme nogen, men det virkede måske bare en smule sølle hvis man var bartender udelukkende i den alder som han var sikker på at Niklas havde selvom han nu heller ikke lignede en som var vildt gammel heller. Bradán havde så aldrig sprunget ud som noget som helst da han trods alt var ret så sikker på at han selv var hetero og gav virkelig bare en anelse Arian skylde når han kiggede på fyrer selvom han også godt lidt vidste at han var utrolig nysgerrig omkring det. Bradán nød så heller ikke lige fremme at være i Garden. Han var der virkelig kun for at passe på sin bror. Han havde trods alt den der dumme aftale med Gabriel om at Arian skulle beskyttes for en hver pris og han havde ikke været klog nok til faktisk at indgå en ubrydelig ed på det. ”Det er så også sandt nok” sagde han med et ganske let nik da han trods alt allerede havde indrømmet at han var 21 going on 22. Han havde så intet imod at give sit navn for han var trods alt ikke en kendt person i Garden, men han havde vel bare ligeså lidt tænkt over det som fyren foran ham. ”Det er også kun en god ting. Så lære folk at tænke udenfor boxen” sagde han med et ganske let nik da han trods alt også selv var et godt bevis på det. Han var trods alt i Garden, men han var langt fra ond og kunne lide at skade muggler. Det var bare med nogle andre ting. ”Vores forældre blev slået ihjel” sagde han stille og slog sit blik ned uden at nævne det var Garden og at han selv følte det var af en ond person. Det var trods alt hans egen fætter og han vidste godt at Gabriel ikke lige fremme ville behandle ham godt hvis han fandt ud af hvordan han omtalte hans elsket garden når det ikke var hos The Immortals. Det var så også tydeligt på ham at han ikke ville snakke mere om det. Han løftede sit blik og tog imod hånden. Han gav den et ganske let tryk. ”Bradán” præsenterede han sig selv med et smil inden han træk sin hånd til sig igen. Bradán kunne virkelig ikke lade være med at finde ham ganske køn og tanken kunne virkelig komme til at hylde ham helt igennem ud af den som alkoholen gled ind da han trods alt stadig drak det som Niklas havde sat foran ham.

Niklas lo midt, "Ser jeg da så gammel ud?" spurgte han med et drenget smil på sine læber. Okay, han ville snart runde de 30, men han følte sig nu ikke gammel, eller jo på punkter, var han nok blevet langt mere ansvarsbevidst end han havde været for bare fem år siden, for alt bare havde gået op i alkohol og fester til langt ud på natten. Nu havde han et lille barn og han havde en skilsmisse i bagagen, men sådan var livet nok bare, når kærligheden blev for meget hverdag og man glemte de små ting i livet.
Havde Niklas vidst, at den unge mand foran var dødsgardist, havde han uden tvivl smidt ham ud på stedet. Niklas var mugglerfødt, for det første, og for det andet, så stod han bare ikke inden for, at hade andre uden grundlag, eller rettere på så tyndt et grundlag som blodstatus, men nu var Niklas også bare generelt et meget åbensindet menneske, og der skulle meget til, før han direkte hadede nogen. Han nikkede lidt med et venligt smil på læberne, "Så jeg kan altså mere end bare, at kaste lidt rundt med nogle flasker og lave drinks," konstaterede han, som hans smil voksede, men han måtte tage sig selv i ikke, at blinke til ham, da han trods alt stadig prøvede at finde sig selv igen efter brudet med David. Han smilede mildt, "Jah, det gør de vel. Nu ved jeg ikke hvor gammel din bror er, men Hogwarts kan være en hård nok tid i sig selv. Det der med at være teenager og kunne finde sig selv, det er ikke altid nemt," sagde han i en rolig stemme og trak lidt på den ene skulder. Han kendte dog hverken fyren foran ham eller hans lillebror, men han kendte sig selv, og alene det at skulle have fundet ud af, at han selv var til fyrer, havde været noget af en omvending for ham, selvom han havde været voksen da han havde fundet ud af det.
Et overrasket blik stod skrevet over hele Niklas' ansigt, "Wow.. Ehm.. Sorry, det var ikke for at.." han tav lidt, uden helt at vide hvad han skulle sige. Hans forældre havde endnu ikke hundrede procent accepteret at han var til mænd, men i det mindste så levede de. "Det gør mig ondt," tilføjede han med et blidt udtryk, som nok ret hurtigt afslørede medlidenheden. Han havde jo ikke ville snære i hans privatliv, det var bare ikke så tit, at han mødte folk som var værge overfor deres søskende.
Niklas trykkede Bradáns hånd og slap den så igen, "Hyggeligt at møde dig," sagde han med et venligt smil på læberne, før han satte sig halvt på en af de stablet ølkasser, for at hvile benene lidt, så længe han havde muligheden for det. Det var nok det værste ved jobbet, det at stå op hele dagen, aftenen og nogen gange tilmed natten. Det kunne virkelig ødelægge ens fødder, ryg og nakke.

Han rystede ganske let på hovedet og bed sig selv ganske let i læben. ”Nåh nej. Det var ikke sådan ment. Bare.. Du ved.. Ældre end mig” sagde han med en ganske svag rød kulør i kinderne mens kløede sig en anelse i nakken da han alligevel havde valgt at lade sit blik glide nedad. Det var jo ikke fordi Niklas i sig selv så gammel ud. Faktisk blot som en der var ældre end Bradán og så var han altså virkelig køn. Det var virkelig for galt med de der underlige tanker som Arian havde sat i værk hos ham og det var helt sikkert fordi han lige havde brugt sin dag sammen med ham. Bradán kunne godt li at drikke sig fuld en gang i mellem, men det var sjælendt han havde tid til det og særligt for tiden hvor Gabriel følte han skulle bruge ham som skødehund. Det var ganske forskrækkeligt, men han havde selv valgt det udelukkende for at beskytte sin elskede lillebror. For i sig selv stod Bradán bestemt ikke indenfor nogle af de holdninger som garden indebær. ”Ja bestemt. Det må være et stort arbejde at skulle holde sådan en kro” sagde han en anelse eftertænksomt efter hans rødmen ligesom var faldet igen. Han ville aldrig kunne sætte en finger på præcis hvad man lavede som kro ejer, men han kunne godt sætte sig ind i der sikkert var meget mere end man bare sådan lige gik og troede der var. ”7. Årgag mener jeg han har sneget sig op på” sagde han med et ganske let smil og kunne ikke lade være med at grine en smule over han ikke kunne huske hans præcise alder. Sikkert lidt ligesom forældre der altid ville se deres barn som væren lille. Han skyndte sig dog at nakke til det sidste blot for at vise det ikke var det som han grinte af.

”Det er ok. Jeg kunne jo bare lade være med at dele det hvis jeg ikke havde lyst” sagde han med et venligt smil og nikkede let for sig selv da det trods alt var sandt. Han havde jo selv valgt at være ærlig omkring det. Han havde så ikke lyst til at påpege det var Garden eller en ond mand der havde gjort det. Gabriel var virkelig verdens værste fætter her i verden, men det kunne han heller ikke sige for så kunne han ikke beskytte Arian.”I lige måde” sagde han med et varmt smil og tog sig selv i kort at betragte Niklas som han sætte sig ned inden han tog en stor tår af sin drink blot for at bilde sig selv ind at det havde været ubevist. ”Hvordan fandt du ud af du var til fyre hvis jeg må spørge?” spurgte han stille og lod det ligge meget i luften at hvis Niklas ikke ville svare så var det ok. Nok var Bradán professor i skader fra magiske væsner, men han havde virkelig svært ved ikke at tænke over hvordan man måtte ødelægge sin krop af det der arbejde som Niklas havde sig. ”Du skal passe på din ryg. Det er ikke sundt at sidde uden støtte” røg det også ganske ubevidst ud over hans læber efterfulgt af endnu en omgang irriterende røde kinder. ”Det er virkelig en arbejdsskade når man er uddannet healer” mumlede han undskyldende og bed sig i læben. Mængden af alkohol gjorde det så heller ikke lige fremme bedre.

Niklas grinte morende, "Du kan ikke redde den, men godt forsøg," sagde han med et smil på læberne og blinkede ganske kækt til Bradán, dog uden det var direkte flirtende. Han bemærkede godt den rødelige kulør melde sig på den unge mands kinder, men han valgte ikke, at kommentere på det, der var jo ingen grund til, at gøre det værre, så var nok det bare bedre, at lave lidt sjov ud af det i stedet for, desuden var Niklas ikke typen som tog tingene i livet så tungt. Han levede meget i nuet, selvom han selvfølgelig også var nødt til, at tage hensyn til Bellis når hun var hos ham. Han trak lidt på den ene skulder, "Jah, det er det også. Man skal i hvert fald ikke være bange for, at lave noget," sagde han med et roligt smil på sine læber. Uanset hvor travlt han end måtte have, når han var på arbejde, så galt det hele tiden om, at holde hovedet koldt og være godt service minded overfor kunderne. Selv hvis lokummet virkelig brændte og de var underbemandet. Han smilede lidt, "Tiden går hurtigt. Nogengange for hurtigt," sagde han med et nyt venligt smil på sine læber.
Niklas nikkede lidt, han var jo ikke psykolog, blot simpel kroejer, så han havde ingen idé om, hvordan han skulle snakke med folk om deres afdøde forældre, selvom han i gennem tiden havde været havnet i virkelig mange mærkelige og sære samtaler med fulde folk, som havde fortalt ham alt fra små ubetydelige ting til ting som han ville ønske, at han kunne slette fra sin hukommelse igen. "De er sikkert et bedre sted nu," sagde han med et lidt forsigtigt smil, uden helt at vide, hvad han ellers skulle sige.
Han nikkede med et smil på læberne, da Bradán sagde i lige måde. Han rømmede sig dog lidt ved Bradáns spørgsmål omkring hans seksualitet. Han havde som sådan ikke noget imod, at snakke om det, men det var ikke længe siden, at han og David var blevet skilt og deres første kys havde netop været på De Tre Koste. "Jeg fandt først ud af det, da jeg blev kysset af min eks-mand første gang," svarede han roligt og lod en hånd glide i gennem sit korte, næsten sorte hår.
Han hævede lidt overrasket øjenbrynet og grinte så let, "Sagde manden på barstolen, uden støtte," sagde han med et lidt drillende smil, hvorefter han viftede lidt med den ene hånd, "Det okay. Men jeg tror nu nærmere det er mine fødder, som hader mit job," smilede han og tog en tår af sit vandglas. Han vidste godt, at hans ryg, fødder og knæ ikke havde godt af, at stå sådan i så mange timer, og han kunne bestemt også mærke det i sin krop efterhånden, men på samme tid, var han også bare vant til det, han havde jo arbejdet her de sidste ti år.

Bradáns røde kinder blussede en anelse kraftigere op da Niklas blinkede til ham for selvom han godt vidste det ikke var for at være flirtende så var der stadig noget inde i ham som reagerede helt ekstremt på at blive blinket til af sådan en fyr som ham og så lige nu. ”Fordi det ikke var sådan ment” sagde han en anelse forlegen og bed sig ganske let i læben fordi han godt selv kunne mærke at han var lidt ude at bunde selvom det ikke var noget at tage tungt og på samme tid kunne han jo godt selv mærke at hans kinder virkelig føltes helt enormt varme. Som han altså undskyldte sig med at det var fordi han ikke alene havde drukket, men også fordi han var forlegen over at Niklas var så pæn som han var. Det kunne jo ikke have sin rigtighed. Bradán tænkte nogle gange for meget over tingene. Det var ikke fordi han var typen der tog tingene tungt, men hans hjerne kunne godt finde på at vandre afsted. ”Det tror jeg så gerne. Kan slet ikke forestille mig hvor meget arbejde der er i det” sagde han med et ganske let hævet øjenbryn som han forsøgte at samle sin hjerne om hvad der kunne være i arbejdet som kroejer. Han nikkede ganske let til at tiden gik hurtigt nogle gange. ”Ja det er underligt. Jeg ved godt jeg selv bliver ældre, men jeg glemmer at min bror ligesom følger med” sagde han med et ganske let ryst på hovedet og sukkede let for sig selv. Han kunne slet ikke forestille så hvordan det så måtte være faktisk at være rigtig forældre.

Bradán nikkede blot ganske let da han faktisk ikke havde lyst til at snakke om det og slet ikke når han drak for han vidste godt han før eller senere ville komme til at kalde Gabriel for en ond mand som han endnu engang tår en tår af sit glas og stille blot samtykkede til idéen om deres forældre. Bradán slog let sit blik ned som Niklas rømmede sig og var ikke helt sikker på om han ville snakke om det til han svarede på spørgsmålet. ”Sødt” sagde han stille og nikkede let for sig selv. Han havde jo aldrig selv kysset med en fyr så det var ikke fordi han helt kunne sætte sig ind i det og alligevel kunne han godt mærke at han havde drukket selvom han faktisk var mindre fuld end han selv havde troet. ”Jeg har aldrig prøvet det faktisk. Altså at blive kysset af en fyr” røg det udover hans læber hvilket fik ham til at slå sin ene hånd for munden og den der ukontrollerbare farve fandt vejen tilbage. Arian havde jo tit sagt til ham at burde prøve det og det var derfor den tanke var slået ham. ”Så må du jo købe stole med støtte i lænden så man ikke fik ondt” sagde han med et bestemt nik og rykkede sig lidt bagud på stolen så man for alvor kunne se den manglende støtte der var på stolen inden han rykkede sig frem mod bordet igen og tog fat i sit glas og tog en stor tår for ligesom at lade som om den kommentar om fyrer slet ikke havde fundet sted. At han så havde været mm fra at falde ned af stolen ved sit lille stunt var så noget andet, men der var jo ikke sket noget. ”Se det er derfor det er godt at være professor. Halvdelen af jobbet består af at stå op og den anden halvdel af at sidde ned” sagde han med et ganske let grin inden han nikkede let for sig selv. Når han ikke havde lektioner skulle han jo planlægge undervisning og rette opgaver. ”Du burde have en ansat til at tage sig af sine fødder” mumlede han lavt selvom han var sikker på at Niklas godt kunne høre det. Det ville sige. For Bradán var det mumlen. Egentlig var det ganske normal højde at snakke i.

Et drenget smil meldte sig på Niklas' læber, som han lod sine fingre tromme let mod bardisken, "Det okay, jeg laver bare sjov," sagde han, det var jo ikke fordi hans intention havde været, at Bradán skulle blive pinlig berørt eller noget i den dur. Niklas var bare ikke typen som tog livet så tungt, han ville hellere have det bedste ud af det, så længe det varede. Han trak lidt på den ene skulder, "Man skal i hvert fald ikke være bange for, at lave noget," sagde han med et venligt smil på læberne. Han var jo også nødt til, at være i god form, for selvom han var magiker, så var der nogle ting som var nemmere på mugglernes måde, men nu var han også mugglerfødt, så det var vel ikke så underligt. Han skulle også kunne skille to fuldvoksne mænd ad, hvis de kom op og slås og han havde da også et par gange selv fået en på hovedet i forsøgene på at stoppe slåskampe. Han grinte lidt, "Det kender jeg alt for godt, jeg har selv en lillesøster og en datter. De vokser på magiskvis med, når vi andre gør," sagde han og smilede lidt. Det kunne godt være Bellis kun var adopteret, men han så hende som sin datter og han elskede hende som var hun hans biologiske.

Niklas valgte meget hurtigt at lade samtalen omkring Bradán forældre lægge. Det virkede ikke lige som den bedste 'snak med kunder' snak. Det generede nu ikke Niklas som sådan, at snakke omkring det, at han var til fyrer, det var mere den detalje omkring David, som stadig var et ret så ømt punkt for ham. Han smilede lidt, da Bradán afslørede han aldrig havde prøvet at kysse en fyr. Han var vant til fuldemandssnak, så han tog det slet ikke så tungt. "Du er måske i tvivl om din seksualitet?" spurgte han roligt og satte hænderne bag sig som støtte mod ølkasserne han sad på, så han kunne læne sig lidt tilbage og dermed rette lidt ud i ryggen. Han grinte let, "Jeg har set så mange fulde mennesker prøve, at komme op på en barstol med ryglæn, at jeg besluttede mig for, at uden bare var nemmere," sagde han og grinte lidt over Bradáns demostration. Niklas tog en tår af sit vandglas og nikkede så lidt, "Ja, det kan jeg godt se har sine fordele, men jeg sidder da ned når jeg laver regnskaber," svarede han med et stort smil på sine læber, og et let glimt i øjet. Det var nok det værste ved, at være blevet ejer. Nøj hvor han dog hadede regnskaber og det med at få det hele til, at gå op i en højere enhed. Han grinte, "Melder du dig måske frivilligt?" spurgte han drillende og blinkede til Bradán.

Bradán blev ganske let rød i kinderne da han ikke havde opfanget at han lavede sjov. ”Det.. Det var altid noget” sagde han stille og let undskyldende samtidig med at han var enormt flov over at han havde troet at Niklas rent faktisk havde ment det. Bradán var heller ikke den her i verden som tog tingene allermest tung, men alligevel var der nogle ting som han følte man burde at undskylde for og nogle ting satte sig fast i ham som han kunne tænke over længe. Dog ikke det vilde for hvis man f.eks. var uvenner og man en gang havde forklaret sig så var der jo ingen grund til at blive ved med at tænke på det eller måske endda føle at den anden havde løjet for at afslutte diskussionen. Så kunne man gruble over alt for mange ligegyldige ting her i livet. ”Det kan du så godt bilde mig ind. Sådan er det også på mit arbejde, men det er dog mere i den stillesiddende ende hvor man skal huske at bevæge sig for ikke at blive tyk” sagde han med et ganske let nik og kunne ikke lade være med at grine over sit eget udsagn over man var i risiko zonen for at blive tyk. Heldigvis stod han så også meget op når han underviste og det hjælp en del på det. Også fordi han var kropsbevist. ”En datter? Hold da op. Det er du så tilgengæld virkelig ung til” sagde han i en let mumlen da han var ganske imponeret. Han havde trods alt langt fra ment det dømmende eller ondt. Så gammel kunne Niklas da så altså heller ikke være. Han nikkede ganske let til at tiden gik alt for stærkt nogle gange. Han følte ikke altid han kunne følge med hvis han skulle være ærlig, men det var vel sådan alle havde det i perioder?


Bradán ville gerne snakke om sine forældre, men ikke lige nu og slet ikke til en fremmede. Han turde trods alt ikke at fortælle halvdelen af historien så der var ingen grund til at trække den mere ud lige nu. ”Neeeej… Ikke rigtigt” sagde han i mens han nikkede og havde da også trukket nej helt derud hvor man kunne argumentere for at han nok var lidt alligevel. Det var jo også derfor han sad og nikkede i mens. ”Eller ehm. Man kan jo sådan set aldrig være hundred procent sikker på om man er til sit eget køn hvis man ikke har prøvet det” mumlede han let filosoferende da han selv følte det lød helt vildt godt lige nu. Faktum var så også at han godt vidste han havde kigget på fyrer mange gange, men han forsøgte hele tiden at overbevise sig selv om at han altså var hetero og det bare var påvirkning fra Arian af. Nu havde han jo så heller ikke kysset en fyr så han kunne jo sådan set ikke vide om han rent faktisk var bi og selvom en del af ham gerne ville prøve at kysse en fyr så var han enormt bange for hvad der skete hvis han gjorde det. Tænk hvis han fik tæv, eller Gabriel ville bruge det imod ham. Eller endnu værre. Han ville finde det rart og blive vild med en fyr. Han blev helt glad da Niklas rettede sig op så han ikke ville skade sin ryg. Han kunne godt se det for sig med fulde folk og de barstole så det gav måske alligevel god mening at lade være. ”Regnskab? Åh det er godt det ikke er mig. Jeg ville slet ikke” sagde han med et voldsomt ryst på hovedet da han faktisk bare slet ikke kunne finde ud af det. Lige der var han lykkelig for det ikke var ham som var ejer af noget som helst. ”Det ville da bestemt ikke gøre mig noget” sagde han med et grin da han mest af alt regnede med at det bare var for sjov og ikke ville blive taget på ordet.

Niklas bed sig ganske svagt i læben, "Sorry, jeg troede det var tydeligt," sagde han selv i en undskyldende tone, da det trods alt ikke havde været hans mening, at Bradán skulle blive flov eller noget som helst i den dur. Han var bare vant til, at lave lidt sjov med sine kunder, da de fleste kunne tåle det og han ville gerne give folk en god oplevelse når de var her. Det var nok også en af årsagerne til, at han selv så tit stod i baren, selvom han egentlig ikke burde.
Han grinte lidt af ordvalget, "Så gælder det bare om at spise ordenligt og bevæge sig i fritiden," sagde han med et venligt smil på sine læber. Selv havde Niklas ikke alverdens af fritid, det var nok en af de ting som var gået galt mellem ham og David, for når Niklas endelig havde fri, så var der alligevel altid et eller andet han kunne arbejde med hjemmefra, som foreksempel regnskab og bestille vare. Han hævede lidt det ene øjenbryn, "For ung? Hvor gammel tror du jeg er?" spurgte han og trommede lidt med sine fingre mod ølkassen han stod op af. Et typisk tegn på at han var ved at blive en smule rastløs.

Et lidt skævt smil meldte sig på hans læber, da Bradán trak sit nej ud. Enten var han blevet beruset efterhånden, eller også ville han bare ikke indrømme, at han måske var en smule tvivl. Han nikkede lidt og trak lidt på den ene skulder, "Det har du ret i. Som sagt fandt jeg først ud af det, da min eks-mand kyssede mig første gang," sagde han roligt, han havde jo altid været en af de drenge som jagtede piger i stort set hele sin Hogwarts tid. Han havde været sammen med virkelig mange tøser før han havde fundet ud af, at hans eget køn faktisk var ligeså interessant. Men alle fandt vel ud af det, på hver deres måde og lige på det punkt, var der vel ikke noget som var forkert.
Han smilede venligt, "Man vender sig til det. Det følger jo med, ligeså vel som overarbejde og alt muligt andet," sagde han med et lille skuldertræk, da han trods alt heller ikke ville stå og snakke alt for meget om sit arbejde, så spændende var det nok heller ikke at hører om. Niklas måtte slippe et grin, "Deal, du kan starte i morgen," sagde han morende, dog velvidne om, at det var en joke, det var trods alt ikke ham som var fuld.

”Har det sikkert også været. Det er nok bare mig som ikke opfanger alt” sagde han og pegede med den ene hånd på sit hoved da det trods alt var en af de mange downside ved at have sådan en høj IQ. Der var virkelig mange hverdags ting man ikke opfangede på samme måde. Han lod ofte som om at han faktisk havde fanget den slags jokes selvom han ikke havde. Det var lidt pinligt at der var sådan nogle ting som han bare ikke forstod, men han måtte lære at leve med det. Man kunne ikke få det hele når man var super klog. Desuden var det jo lige netop det at han ikke havde opfanget det som gjorde at han var flov. Han nikkede ganske enigt med hans ord. ”Så er det godt jeg går op i min sundhed” sagde han med et ganske let grin da alt andet ville være underligt med hans erhverv. Bradán havde som sådan heller ikke det vilde af fritid. Han havde undervisning, lektier der skulle rettes og så havde han også en krop der skulle tages af og en Lawrence der skulle have opmærksomhed. Nu var Lawrence så også hans bedste ven og det håbede han aldrig ville ændre sig. Nåh ja og så havde han Gabriel der hele tiden åndede ham i nakken. Han ville dog til en hver tid satte tid af hvis han havde en kæreste og især hvis de havde ligeså travlt som ham selv. ”Du er vel omkring de 25” skød han på da han virkelig var sikker på at Niklas da heller ikke var over 30. Det var bare som om at det at han ejede stedet og havde et barn.


Bradán ville nok mest af alt bare ikke indrømme at han faktisk bare fandt fyrer ret så interessant. Det var virkelig et stort issue for ham og han vidste ikke helt hvorfor han havde det sådan. Han nikkede ganske let forstående til hans ord om hvordan han havde fundet ud af det. ”Så.. Så er det godt der ikke er nogen fyrer der kysser mig” mumlede han ganske lavt og håbede ikke at Niklas hørte det selvom det var en del højere end han selv troede det var. ”Sandt, men det er nok en af de få ting her i verden jeg virkelig aldrig kommer til at forstå mig på” sagde han med et ganske let nik da han virkelig bare slet ikke forstod sig på det. Det der regnskab og ham var bare ikke spor venner. Om det så var fordi han aldrig havde haft brug for det var måske en logisk forklaring, men han var virkelig talblind. I hvert fald i regnskabsform. Han var bedre til andre dele af matematik. ”Jeg lover at jeg tager dig på ordet så” sagde han med et ganske let glimt i øjet og nikkede let for sig selv. Han ville så godt kunne huske det uanset hvor fuld han var. Han tog en tår mere af sit glas og var lige nu glad for at de var alene. Mest af alt fordi han nød selskabet.


Niklas kløede sig lidt i nakken med et lidt akavet smil på sine læber, "Det okay," sagde han lidt i mangle på bedre at sige. Niklas var ikke den typiske stereotypiske homoseksuelle mand, men selvfølgelig havde han nogle træk og sikkert også nogle vibe som han sendte ubevidst, men han gik ikke med make-up og hans håndled var ikke løse. Egentlig vidste han jo heller ikke om han var direkte homoseksuel eller om han var biseksuel, for han ville ikke udelukke at være sammen med en kvinde igen, efter sin skilsmisse. Han var nok bare et sted i sit liv, hvor han havde brug for at slappe lidt af og finde sig selv igen.
Han nikkede lidt, "Ja, det skal man jo helst også," svarede han med et venligt smil og trak lidt på den ene skulder. Selvfølgelig gik Niklas også selv op i sin sundhed, men hvis han skulle være helt ærlig, så havde han også dage hvor han bare slappede af på sofaen derhjemme og nægtede at gå ud for en dør, men sådanne nogle dage havde alle vel.
Han grinte lidt, "Dig kan jeg godt li'. Men jeg er 29," sagde han morende, det var da ikke helt skidt at blive skudt til, at være yngre end han var, ikke når han var nået en alder hvor han var tættere på de 30 end han var på de 25. Ikke fordi han følte sig gammel, men bare fordi det var rart at vide han stadig kunne gå for at være 25.
Han smilede lidt, "Ja, hvis du er sikker på, at du ikke er til fyrer, så kunne det hurtigt blive akavet," sagde han med et mildt grin, han ville ikke have noget imod at kysse en anden fyr for at afhjælpe til at de kunne finde ud af, om det var dét de var til, men det virkede ikke som om, at det var noget Bradán var interesseret i, så selvfølgelig ville Niklas ikke prøve på noget.
"Regnskaber eller overarbejde?" spurgte han med et roligt smil. Regnskaberne havde Niklas vendet sig til efter han havde overtaget kroen efter den tidligere ejer, men overarbejde var noget helt andet og det havde også været en af grundene til, at det ikke havde fungeret længere mellem ham og David. Men det var okay, han ville hellere at de stadig kunne snakke sammen og finde ud af at tage sig af Bellis som voksne mennesker end han ville have de havde forsat og var endt med at blive uvenner for alvor.
Han grinte lidt og nikkede "Det tror jeg på når du står her i morgen.. Ædru," sagde han morende og blinkede til Bradán, da det jo havde været i sjov, da han virkelig ikke regnede med at Bradán rent faktisk ville møde op dagen efter for at tage sig af personalets fødder. De havde jo alle sammen, inklusiv Niklas, selv valgt deres job og langt de fleste vidste vel godt, at et bartender job indebar at stå og gå meget og ikke ret med af det der sidde ned noget.

Han nikkede ganske let til at det var ok. Desuden var der mange ting som Bradán ikke opfangede fordi han var hyper intelligent. Udover det så troede han bare heller ikke på at der var en form for typisk homo. Han var ikke glad for de der stereotyper som folk havde sig. Måske også ligeså meget fordi han ikke opfattede Arian som at være lige typisk homo altid og han havde bare heller ikke selv en gaydar. I hvert fald ikke af hvad han selv vidste af, men han mente jo også selv han var fuldstændig hetero. Bradán gik enormt meget op i sin sundhed, men det var også klart i hans erhverv. Ikke alene bevægede han sig når han kunne, men han var også bare typen der kunne finde på at løbe en tur inden han skulle afsted. Nu var hans liv så sikkert også bare mere fleksibel fordi han jo ikke var på hele tiden. ”He he..” var alt der kunne komme over hans læber og en ganske svag rød kulør i hans kinder. Mest af alt fordi han ikke vidste hvad han skulle sige når han sagde sådan der og hans lille fulde hjerne gik i selvsving.


”Se.. Det er jo lige der problemet ligger. Kan man overhovedet virkelig vide det uden at have prøvet det? Og i så fald så kræver det sådan set også en fyr overhovedet ville turde at kysse mig og jeg er ikke helt så sikker på at jeg ville turde at sige til en fyr at jeg godt kunne tænke mig bare for en gangs skyld at prøve det.. Mest af alt fordi jeg ik vil risikere at spørge en hetero fyr må du nok forstå” sagde han med et ganske let grin og bed sig så i læben. Mest af alt fordi han faktisk gerne ville prøve på det og han havde ikke lyst til at spørge Niklas nu hvor han faktisk havde sagt han var til fyre. Så nu begyndte han bare at plapre løs fordi han ikke selv vidste hvilket ben han skulle stå på eller hvordan han skulle spørge Niklas om han havde lyst. Alt i mens hans indre blot havde en indre kamp med hans overjeg om at spørge Niklas om han ikke nok bare ville kysse ham fordi han bare virkelig gerne ville prøve det og så da især med en som Niklas som bare var så pæn. ”Overarbejde er fint, men regnskaber dur jeg ikke til” sagde han med et ganske let grin og nikkede let for sig selv da han godt selv vidste han stank til det. ”Jeg skal nok være der. Bare vent og se” sagde han med et ganske let nik da han var en mand der holdte sit ord og derfor fandt han da også et lille stykke serviet hvorpå han skrev ned at han skulle møde op der dagen efter for at massere Niklas’ fødder. Mest af alt fordi noget i ham faktisk bare gerne ville se ham igen og var lettere væk i hvor køn Niklas faktisk var hvilket igen fik ham til kort at være åndsfraværende. ”Men altså tilbage til det med fyre. Jeg tror slet ikke på der er nogen fyr som ville gide prøve at give mig et kys så jeg kunne prøve det og det er trods for jeg faktisk gerne vil prøve det selvom det lige før lød som om jeg ikke ville. Du kender måske nogen som ville være villig til at være min forsøgskanin huh?” spurgte han med et ganske let grin da han ikke lige regnede med at Niklas ville gøre det og det var ikke fordi de andre to der var til stede var mænd så det kunne jo godt være at Niklas kendte nogen. Desuden kørte hans hjerne bare rundt lige nu og bedte en stille bøn om at Niklas ville være hans forsøgskanin, men eftersom han lige havde sagt han næsten lige var blevet skilt så ville han nok ikke allerede gå og kysse andre..

Niklas smilede ganske roligt da Bradán 'grin' forlod hans læber. Han valgte dog ikke at kommentere på den rødme som kom frem på den unge fyrs kinder. Han var dog glad for at han stadig kunne gå for at se yngre ud, end han egentlig var. Ikke fordi han følte sig gammel overhovedet, men at være ejer af en kro og nu deltidsalenefar, var hårdere end han havde forventet det ville blive. Heldigvis kunne ham og David da snakke nogenlunde, så det gik da.
Niklas prøvede et par gange at åbne munden for, at svare, men det var lidt som om, at Bradáns talestrøm ikke rigtigt tillod Niklas at få indført et eneste ord. Han smilede derfor blot lidt overbærerne, mens han lod Bradán snakke ud. "Det kan jeg godt forstå, men ja, der er nok kun én måde at finde ud af det på. Bare man husker på, at bare fordi man godt kan li at kysse med en af samme køn, så er trinet videre, noget helt andet," sagde han roligt og tog en tår af sit vandglas. Niklas kunne aldrig nogensinde drømme om, at blive modtager, han ville give og ingen skulle så meget som overveje at nærme sig hans bagdel, så i hans hoved var der stor forskel på om, det var kys eller sex med en af samme eller modsatte køn. Han ville da heller ikke udelukket at være sammen med en kvinde igen, David var trods alt den eneste fyr han havde været sammen med, så han vidste jo heller ikke om det var David Niklas havde tændt på, eller om det var det faktum at David havde været en fyr.
Han vippede mundvigerne kort ned, "Hm, skulle man ellers tro, når du i så ung en alder er professor," sagde han morende, med et drillende glimt i øjet. Han slog let ud med hænderne, "Well, jeg venter i spænding," sagde han og grinte let, mens hans blik fulgte Bradáns bevægelser da han skrev deres aftale med på en serviet, hvilket fik Niklas til at grine lidt igen. Fulde mennesker var altså ret underholdende nogengange, selvom de også kunne været noget så irriterende, især når man selv var ædru, eller de tøser som lagde lidt for meget an på ham selv efter han havde fortalt, at han havde været gift med en mand. Nogen fattede bare ikke en hentydning og han kunne godt forstå, at David nogengange var blevet sur og jaloux, når Niklas havde været på overarbejde.
Niklas tog en ny tår af sit vand, han havde efterhånden lært på den hårde måde, at det var vigtigt at drille rigeligt med vand, når man stod i baren. Han skulle da også lige til, at synke forkert, da Bradán vendte samtalen tilbage til det at være til fyre. Han hostede derfor lidt, "Ehm.. Det.. Det ved jeg ikke.." svarede han mellem sine host og rømmede sig så lidt. Han var ikke klar til at hoppe på hvem som helst, og lige nu var Bradán jo en fremmede fuld kunde, i Niklas' bar. Han så lidt på ham, mens han bed sig lidt i læben. Han havde været kærester og gift med David i så mange år efterhånden, så han følte jo næsten han var utro, når han rent faktisk stod og overvejede, bare at kysse den stakkels fyr. Men han var jo single nu. Han skubbede sig væk fra de ølkasser han havde stået op af, og gik så hen til bardisken, som han lænede sig lidt ind over mod Bradán, "Så kys mig. Så er jeg din forsøgskanin," sagde han roligt og smilede lidt til ham.

Bradán vidste jo godt et sted at han lige nu snakkede meget, men han havde ikke beherskelse til at stoppe sig selv da det jo netop var fordi han var noget så fuld at hans mund ligesom bare løb. Det værste var måske så også at han faktisk ikke var mere fuld end han sagtens ville kunne huske det hele dagen efter. Selvom der helt sikkert var nogle ting som han heller ville huske end andre ved den her samtale. Især når de ligesom var alene. Det var også derfor han ikke opfangede at Niklas forsøgte at sige noget. Måske også bare ligeså meget fordi der var et punkt hvor han var ganske usikker. En ting som han mest bare var når det kom til det rent sociale på mange områder fordi han ligesom var et geni og et af de der wonder childs som ofte bare have et par problemer på det rent sociale. Nogle værre end andre dog, men han havde det så i mindre grad fordi han havde brugt utrolig meget tid med sin lillebror som ikke havde nogen problemer med sociale skills. Bradán åbnede sin mund og skulle lige til at sige noget da det gik op for ham at Niklas snakkede om sex. ”He.. He.. Nej.. Det tror jeg gerne, men det er da et skridt i den rigtige retning” sagde han med et ganske let grin da han lige nu følte sig lidt som en teenager for bare at tænke på sex mellem to mænd. Det havde han ligesom slet ikke taget med i sin beregning. Hans latter var da også ganske nervøs. Ikke fordi han regnede med at Niklas ville lige den slags med ham, men fordi han ikke havde taget højde for det og hvis han kunne havde han gemt sig i et musehul lige der. Bradán var ganske sikker på at han slet ikke var til fyre og derfor havde han heller aldrig sinket tanken om hvad han ville være til. Dog var der noget der havde sagt ham at hvis han rent faktisk skulle være med en fyr ville han heller være den som modtog for at have lov til at være den som blev beskyttet. Det betød jo ikke at man ikke kunne kontrollere. Det var bare på en anden måde og faktum var at Bradán egentlig havde et ganske stort behov for at blive passet på. ”Det er jo derfor jeg intet har imod overarbejde” sagde han med et ganske let grin og nikkede let for sig selv. Han var bare virkelig dårlig til regnskaber. Bradán derimod forstod godt det der med overarbejde. Det gjorde han jo også selv. Desuden var det ikke fordi studerende nødvendigvis var bedre når det kom til at flirte. Især fordi nogle af dem troede de fik bedre karakter af det selvom han aldrig havde haft noget for en elev og heller aldrig ville være typen der gik på kompromis med den slags. Sikkert også ligeså meget fordi han godt selv vidste at han ville sætte noget på spil som han havde brugt lang tid på. For nok havde det ikke været hårdt for ham at have gang i to uddannelser på samme tid, men på samme tid var det også bare hans lille hjertebarn og han ville ikke give slip på det og slet ikke for en flirt. Bradán følte hans talestrøm stadig kørte og havde derfor ikke helt lagt mærke til det første Niklas sagde. Måske også ligeså meget fordi han faktisk ikke havde lyst til at høre det. Han fik da også et mindre chok da Niklas pludselig stod foran ham da han ikke havde regnet med det og han i øvrigt heller ikke havde lagt mærke til at han havde rejst sig. Flere tusind tanker gled igennem hans hoved ved hans tilbud. Den eneste tanke der dog ikke løb igennem hans hoved var at det var for at være en erstatning for et forlist ægteskab. Det var trods alt blot et kys. Han rømmede sig ganske let inden han nikkede let og lænede sig ind over bardisken for at give Niklas et kys. Lige nu var han glad for bardisken var i mellem dem for så skulle han ikke også tænke på hvor han skulle gøre af sine arme og hænder i mens som blot hvilede på disken mens et elektrisk stød skød igennem ham da det her virkelig føltes helt enormt rart. Det var ikke fordi han havde noget for Niklas eller han ville have det skulle gå videre, men gud hvor hans mave drejede sig af bare spænding og fik ham til helt at glemme at trække vejret hvilket også var den eneste grund til han måtte slippe kysset. Eller retter. Lade Niklas gøre det fordi han faktisk heller ikke havde lagt mærke til han havde glemt at trække vejret.

Niklas nikkede lidt, "Jah, det har du vel en pointe i, hvis det vel og mærket er noget man finder ud af, at man er til," sagde han roligt. Niklas havde intet problem med at snakke om sex, selv ikke med fremmede, så længe de ikke var fordomsfulde eller direkte dumme at høre på, så gik det nok. Selvfølgelig var der grænser for, hvad han ville snakke med sine kunder om, men lige nu var det okay. Det var jo ikke fordi Bradán spurgte hvordan Niklas og hans eks-mand havde haft sex eller et andet privat spørgsmål i den retning.
Havde man for bare ti år siden, sagt til Niklas at han om ti år ville stå som 29 årig, være fraskilt og have et barn med en anden mand, så havde nok bare grint af hvem end der havde sagt det, og sagt de ikke var rigtige kloge. Han havde haft en lidt vild ungdom, men han havde hurtigt slået sig ned, nu var han single igen, efter syv år med den samme mand, som han havde troet ville være hans livs store kærlighed, men sådan havde det bare ikke skulle være. Det havde bare ikke fungeret mere. "Arh, ja. Jeg tænker ærligt talt ikke over, overarbejde mere," sagde han i et mildt grin og kløede sig lidt i nakken. Han var nok bare så vant til det, at han et sted ligeså godt bare kunne sove på De Tre Koste, han var der alligevel stort set 24-7, lige foruden når han havde Bellis hjemme hos sig. Men nu boede han så også lige overfor kroen.
Han lod Bradán tage initiativet til kysset, da han trods alt heller ikke ville presse til noget, som Bradán ikke ville. Han lagde ikke så meget i at kysse en fremmede, han kunne til gengæld mærke et svagt stik i hjertet af skyldsfølelse, hvilket var dumt, for han vidste jo godt, at han ikke var David utro, men det var underligt for ham, efter så mange år, så kysse med en anden. Han slap kysset og smilede så lidt til Bradán, med et lidt afventende blik, hvilende på ham. Ikke fordi han forventede at Bradán ville fortælle hvordan det var, men mere i et forsøg på at aflæse om, han kunne lide det eller ej.

Han nikkede ganske let til at han havde ret. Et sted vidste han jo godt der skulle mere til, men han synes bare man ville få en svag idé om det, men det kom sig nok mest af alt af at han ikke havde prøvet det før. Bradán kunne så heller ikke finde på at spørge så personligt indtil en fremmedes sexliv. Heller ikke selvom han var sindssygt nysgerrigt omkring det med to fyre for han tænkte jo sådan set kun på det fordi han var fuld. Han var jo godt klar over hvordan det foregik. Ellers ville det godt nok være skræmmende med hans profession hvis han ikke vidste noget om det. Så skulle han nok overveje for to sekunder at lave noget andet i hvert fald.

”Det kender jeg godt” sagde han med en ganske let grin. Han elskede jo også selv sit job for meget til det. Så han kunne fuldt ud sætte sig ind i det. Det var sikkert også en grund til han ingen kæreste havde. Fordi ikke alene var han hyperintelligent, men også fordi han havde mere travlt med sit job end så meget andet uden at det gjorde at han ikke kunne flirte og have one nights. Bradán mærkede en varme stige op i hans kinder da Niklas slap kysset for han måtte indrømme at han havde nydt det og havde ønsket det ville have varet længere. Det havde han bare heller ikke lyst til at indrømme. Heller ikke selvom han var fuld. Han håbede måske også lidt desperat at deres snak ville blive afbrudt lige her af en kunde, men det var som om de to der havde været til stede udover ham havde forladt kroen og han var alene med Niklas. Hvad fanden skulle man sige efter man havde kysset en fyr og endda nydt det? Det var som om han begyndte at lede for intet svar kunne nærmest være det forkerte og alligevel skulle det være det helt rigtige. Det føltes som en evighed inden han overhovedet kunne finde på noget at sige. ”Se.. Det kunne jeg godt vende mig til” mumlede han ganske lavt og en anelse forlegen da han ikke havde lyst til at sige præcis hvor meget han havde nydt det. Ikke at hans krop reagerede for det var det også for kort til, men mere han havde fået mere blod på tanden for at prøve at kysse en fyr igen. Og det behøvede ikke at være Niklas.

Niklas grinte let med Bradán, mens han nikkede lidt. Han syntes faktisk at Bradán virkede som en ret cool person, men nu kunne han selvfølgelig ikke bedømme ret meget ud fra en samtale med en fuld Bradán, når han samtidig selv var på arbejde. Han mente jo selv, at han mødte mange venlige og åbne mennesker i løbet af en arbejdsdag, men selvfølgelig var der også nogle af de mindre rare mennesker i blandt. Dem som blev voldlige, når de blev fulde, som Niklas måtte smide ud, da han ikke gad ballade i sin kro. Han havde da også et par gange fået en på hovedet, på grund af det.
Han så stadig lidt afventende på Bradán, indtil fyrens lave mumlen lød, hvilket fik et smil frem på Niklas' læber. "Der er nok lidt gay i os alle sammen," sagde han roligt og tog en tår af sit glas med vand. Han vendte blikket mod uret som hang på en væg, som han kunne se fra sin plads bag bardisken, "Jeg er ked af at være en lyseslukker, men jeg er nødt til, at lukke kroen," sagde han roligt og med et lidt undskyldende blik, da han godt vidste det var ret dårlig timing. Men han vidste, at han først skulle have alle kunder ud, selvom der ikke var ret mange denne aften, derefter skulle han rydde op og gøre rent, selvom magi selvfølgelig hjalp til på det plan, kassen skulle tælles op og dagens regnskab skulle skrives ind. Alt skulle lukkes og låses, før han kunne komme hjem i seng.

Han træk ganske let på skulderen til hans ord. ”Ja måske. Who knows” sagde han med en ganske mild latter inden han nikkede let til at Niklas hellere måtte lukke kroen. Ikke fordi det huede ham lige nu. Han hyggede sig faktisk helt enormt med at snakke med Niklas som virkede til at være en sød fyr og han var ret sikker på at det ikke kun var det faktum at han var fuld som gjorde det. Han sagde dog intet imod at han skulle lukke, men det var nemt at se på ham at han ikke synes det var sjovt at skulle hjem og stoppe sin snak med Niklas. ”Så må jeg heller sove inden jeg skal ordne dine fødder i morgen” sagde han med et ganske let grin da han havde tænkt sig at overholde det. Også mest af alt fordi han faktisk gerne ville snakke med Niklas igen da det havde været hyggeligt. Det var nu ikke så meget at han dårlig timing, men mere bare det at han hyggede sig i hans selskab der gjorde at Bradán faktisk så en smule slukøret ud da han gik derfra.

Han overholdte dog sin aftale og mødte da også op næste dag med en lille spand der ville passe til Niklas’ fødder og rent faktisk tog sig af dem. At det så igen egentlig blot var en dårlig undskyldning for at snakke med den nye person han havde mødt var straks noget andet.


//Out