I hate everything about you, why do I love you? Ray + Collin

Ray Duncan MacKay
Januar, 2054
Dressed to impress


Collin havde planlagt at tage på den irske. Han havde længe ikke bevæget sig derind, fordi han vidste Ray arbejdede der og ikke ville se på ham. Han havde dog brug for at drikke sig helt igennem i hegnet og han havde brug for at gøre det med stil og et sted, han vidste humøret altid var højt. Han var derfor valgt at drage på eventyr og håbet på, at Ray af alle dage, virkelig ikke var på arbejde i dag. Han stod pt. foran sit spejl og havde lige været i bad. Han skulle være lækker, for hvis en mulighed for at score meldte sig, ville han være klar. Noget andet var, Collin selvfølgelig altid var lækker, spurgte man ham, altså. Han gik trods alt meget op i sit udseende. Han så sig i spejlet og lagde mærke til de røde render under hans øjne. Han kunne mærke i hans krop han var rastløs og tvær. Han manglede noget og han vidste godt hvad det var, men han måtte fortælle sig selv at han skulle vente. Han vidste det jo godt. Han træk i nogle boxers, inden han åbnede sit skab og tog en grå strippede trøje ud og tog den over sit hoved. Han tog den militær grønne converse skjorte, som faktisk var ret vintage, frem og lod den stå åben så man kunne se hvad han havde på inden under, inden han fandt nogle af de strammeste skinny jeans han havde og trak på. Han så sig i spejlet, og rettede lidt på tøjet. Han betragtede sig selv et øjeblik, inden han rettede sit hår og bevægede sig mod en skuffe og trak en pose med hvid pulver frem. Han lagde et par streger på sit bord, bøjede sig ind over og lod det hvide pulver drage sig op i hans næsebor. Han tørrede sig om næsen, inden han så sig i spejlet endnu en gang. Denne gang med et stort bredt grin over sine læber, da han kunne mærke stofferne. Han rettede en sidste gang på sit hår, inden han fandt sine grå converse og kom dem op. Han fandt sin stav frem, velvidende at det var præcis de her tidspunkter han virkelig ikke burde udføre magi, men fandens tage det, han var fucking ligeglad. Han havde gjort det så mange gange før. Han sprektral transferede sig frem til Godric dalen og lagde sin stav tilbage i hans bukser. Han fandt en smøg frem, som han bevægede sig mod den irske pub og lod røgen fylde hans lunger. Han var i godt humør, stofferne virkede og han var klar på at drikke. Han slukkede derfor hurtigt sin smøg igen, og bevægede sig ind. Han bevægede sig med raske, hurtige skridt mod baren. "5 shots og en øl," bad han, mens han lyttede til den irske musik, der mindede ham om hans hjemland og de år, han havde boet sammen med sin familie og de år, han havde lavet så meget ballade det halve kunne være nok.

Ray havde ikke set Collin siden han havde regnet ham på døren med Raven og Dylan på slæb og det var ikke fordi det i sig selv havde været spor rart. Bare ved synet af Collin kunne Ray ikke lade være med at savne ham også selvom han ikke burde gøre det. Det gjorde det heller ikke spor bedre at han rent faktisk havde lidt knas i forholdet til Charlie, men det betød ikke at han ville være sin kæreste utro eller noget i den stil for han elskede trods alt virkelig Charlie. Ray vendte sig om da han trods alt var på arbejde og havde en t-shirt på der lidt skreg at han var Charlies. Eller i hvert fald var optaget da han fik øje på Collin. Han rømmede sig ganske let og nikkede let for sig selv. ”Skal ske” sagde han roligt og vendt sig igen for at få fat i det som Collin havde bedt om. Han hadede hvordan hans hjerte begyndte at hamre blot ved synet af Collin, men han var heller ikke rigtigt over Collin hvis han skulle være ærlig og det var trods for han elskede Charlie. Han sætte de ting som Collin havde bestilt foran ham. ”Jeg vidste ikke du stadig kom her” sagde han ganske roligt da han trods alt var på arbejde og helst skulle føre en samtale med kunderne. De fleste var trods alt glad for bartenderen. De var som regel ikke helt så nemme at slå sine fingre i og det var Ray heller ikke. Han havde trods alt en kæreste, men derfor kunne han vel godt kigge på Collin uden at pille? Han så jo godt ud som han stod der med sin smøg og i det der outfit.

Collin så med vilje over Rays hoved, i det øjeblik det gik op for ham, hvem det var. Han kunne genkende hans stemme og han skænkede ikke hans outfit eller ham et eneste blik. Det havde været nok at skulle se på ham, da Raven havde fortalt, at hun var gravid. Han snøftede en anelse og tog fat om sit shots og drak de to efter hinanden, inden han tog fat om sin øl og tog en stor tår. Tørsten skulle trods alt slukkes. Han valgte dog at se på Ray ved hans spørgsmål med et dræbende blik. ”Hvad rager det dig, hvor jeg kommer?” spugte han hårdt og kløede sig for næsen. Collin havde efterhånden taget stoffer så længe, at man ikke kunne se på ham, når han var skide høj. Collin fiskede ned i sin lomme og fandt sine smøger frem og tændte den, inden han endnu en gang så på Ray med det dræbende blik, han havde haft før. Han havde virkelig ikke noget at sige til ham. Collin havde for længst smidt en hver følelse der var inde i hans krop væk. Han nægtede at forholde sig til virkeligheden og lige nu var han så langt fra den, at han ikke kunne mærke hvor ondt hans hjerte i virkeligheden gjorde. Han ville ikke mindes om, hvordan hans hjerte plejede at hamre så blødt mod hans brystkasse og nogen gange så vanvittig hårdt, når han så ham. Alt det var fortid nu og det ville ikke blive andet. Han drak endnu en stor tår af sin øl og begyndte at betragte udvalget han havde af kvindelige skabninger i aften.

”Er der nogen grund til at snakke så grimt til mig bare fordi jeg spørg pænt?” spurgte han ganske roligt og sendte ham et ganske let smil. Han ville jo bare være venlig. Det var jo heller ikke fordi han havde lyst til at bryde distancen mellem ham helt for han var bange for at han bare ville falde for ham igen, men så på den anden side ville han faktisk bare gerne snakke med ham igen fordi han virkelig savnede ham. Ray lagde godt mærke til hans dræberblik og slog sit blik ned. Det fik en smerte til at skyde igennem hans brystkasse når Collin så sådan der på ham. Det gjorde virkelig ondt at han ikke ville snakke med ham, men han vidste jo også godt det var hans egen skyld. Ray satte et shot mere ved hans side. ”På min regning” sagde han stille i håb om at Collin ville onde ham bare 3 sekunders venlighed. Også selvom en del af ham var bange for at hvis han gav ham sin lillefinger så ville Collin tage hele armen for at få gratis alkohol og det havde han heller ikke lige fremme råd til. ”Jeg stødte ind i Alastair herinde for nogle dage siden. Har I stadig ikke løst jeres stridighed?” spurgte han stille selvom han godt kendte svaret for Alastair havde smadret en flaske da han havde nævnt Collin og var styrtet ud af stedet. Alastair var slet ikke ligeså glad at se på mere efter alt det med Keira til jul og Keira virkede mest af alt bare synderknust og utrøstelig ligeså snart hun var hjemme. Dele som Ray dog fint samlede op, men det ændrede ikke på han synes det var dumt at skændes sådan med sine venner.

Collin gav ham med et hårdt blik, over hans spørgsmål. Ray vidste udemærket godt, hvorfor Collin snakkede grimt til ham, lige udover det faktum at Collin snakkede som en havnearbejder generelt for ikke at nævne det faktum, Collin egentlig ikke var en venlig person. Han ville dog ikke lade en ignorant, inhabil stupid idiot som Ray ødelægge hans aften. Han var høj på sit elskede dope og alt skulle nok blive godt. Han kom til at score i aften og han kunne hævne sig lige foran Ray. "Nu du nævner det, taber.. Så ja." lød hans hæse stemme med en isende tone. Han havde intet tilovers for ham, og han ville heller ikke få det lige foreløbeligt. Ray havde for alvor virkelig knust hans hjerte som i forvejen var fuld med skrammer og krakkeleringer, så det var ikke fordi Ray havde givet ham en stor chance. Han hadede at have ondt, og det var nemmere at gemme sig ind i en verden hvor alt omhandlede druk, stoffer, sex og langsom selvdestruktion. Det var så langt fra virkeligheden, han kunne komme. Collin tog fat i shottet som Ray gav ham og nussede det med sin hånd, mens han eftertænksomt overvejede om han skulle tage det. Var det en eller anden form for peace offering? Fandme nej, om han kunne vinde hans tillid gennem alkohol. Han tog shottet op mod munden og drak det i en hurtig bevægelse. Han sank shottet med en stort glurp i det Alastair blev nævnt og kastede glasset ned på gulvet, så det gik i stykker. Han smilede sit karakteristiske 'jeg er en stor idiot' smil, og så demonstrerende på Ray. Ingen peace offering og ingen snak om Alastair, det var helt sikkert. "Ligner det, vi har løst vores stridighed, huh?" spurgte han isende, hårdt og spottende på én og samme tid. Lige nu fortrød han da godt nok han var taget afsted!

Ray vidste jo godt hvorfor Collin snakkede som han gjorde til ham, men det ændrede ikke på at Ray snart synes han havde været nok på pinebænken i forhold til Collin. Han vidste jo godt selv han havde gjort noget galt, men han kunne ikke blive ved med at blive straffet for det. Det var for pokker et halvt år siden og det gjorde jo stadig også ondt på ham. ”Collin snak nu pænt. Det er et halvt år siden. Kan du blive ved med at have ondt i røven når du ik engang ville være kæreste med mig?” spurgte han stille og sukkede ganske lavt da han faktisk synes det ikke var særlig behageligt at Collin kunne blive ved med at køre rundt i det. Han vidste jo ikke at han havde knust Collins hjerte. Han havde flere gange selv givet udtryk for sine følelser og Collin havde aldrig givet udtryk for det. Ray lagde godt mærke til hvordan Collin reagerede på hans shot. Det lignede ham nu ikke og det var ikke fordi han ville give det som en form for peace offering af nogen art. Han følte bare han skyldte ham det. Ray sank engang da Collin smed glasset på den der måde og vidste han havde ramt en næve hos Collin. ”Nej undskyld. Det var ikke sådan ment. Jeg undre mig bare over hvad han laver når han ligesom ikke hænger ud med Keira mere” sagde han stille med et skævt smil over sine læber da han trods alt var bekymret for dem begge to.

Collin så på Ray med et ætsende, skarpt dræbende blik, akkurat som han sagde han skulle lade være med at straffe ham og han jo ikke ville være kæreste med ham. "Du synes åbenbart det var sjovt med en elskerinde," påpegede han med en hæs, irriteret stemme. "Desuden, hvis du kendte mig, vidste du, at jeg kun behandler folk pænt, hvis de har gjort sig fortjent til det og er der kun to mennesker på den her jord, der har gjort sig fortjent til, fag." påpegede han med samme tone, som der var at finde i hans før påpegede blik. Han havde virkelig ikke ondt af Ray og det var ikke fordi han ikke var 'kommet' sig over hvad der var sket. Han kunne bare ikke se hvorfor han skulle være venlig over for en, der virkelig ikke fortjente hans venlighed. Der var virkelig få, Collin virkelig kunne være andet end en røv overfor, og den ene af dem snakkede han ikke med mere og den anden hun var sammen med en, han virkelig ikke kunne fordrage. Collin fortrød ikke, at han ikke havde sat ord på sine følelser, for han havde tydeligvis ikke fået noget ud af det alligevel. "Men bare lige en heads op, så knepper din ekskæreste ganske glimrende," sagde han med et grin over sine læber og slukkede sin smøg. Han fandt et lille hylster frem og satte det op mod næsen og sniffede indholdet i det ind. Han havde brug for at være konstant høj, især i nærheden af Ray, hvis han skulle glemme, hvor ondt det gjorde i hans stakkels hjerte. Virkelighedsflugt var virkelig hvad han gjorde bedst. Collin så vredt på glasset og fik nærmest et rødt skær under øjnene på grund af påvirkningen fra stofferne blandet med hans vrede. "Med Keira?" spurgte han undrende, da det ikke lignede ham ikke at ville være sammen med hende længere. Han plejede normalt ikke at snakke om andet. Hvad fuck skete der? "Skal du ikke rydde op efter det der?" spurgte han og pegede ligegyldigt ned mod det med sit hoved og lænede sig ind over bardisken og tog fat i Rays trøje for at trække ham så langt ind mod ham som han kunne. "Ned på alle fire. Det kan du jo godt lide," hviskede han med den hæse stemme og et drenget smil over sine læber, dog var vreden stadig tydelig, da han ikke ville snakke om Alastair.

Ray lagde godt mærke til hans blik og bed sig derfor i læben da han ikke brød sig om lige netop det blik. Det var som om det fik det til at isne i ham hvis han skulle være ærlig. ”Sådan så jeg ikke på det” sagde han stille og sank engang selvom han godt vidste at Raven og Collin ville se helt anderledes på det. ”Og jeg er godt klar over at det sikkert var det som skete, men det var ikke sådan ment” sagde han stille og slog blikket let nedad da det trods alt slet ikke var det som var hans mening. Faktum var bare at han var ganske vild med dem begge to og han havde ikke ville vælge. Han vidste jo godt selv det var utrolig egoistisk af ham og han vidste jo godt hvordan det havde måtte se ud for de andre. ”Jeg er ingen fag Collin og det ved du også godt. Du skal stadig opføre dig pænt” sagde han med en ganske skæv grimasse og havde slet ikke lyst til at spørge hvem de to mennesker var selvom han havde en god idé om den ene måtte være Alastair og den anden sikkert var Leslie. Ray var jo heller aldrig kommet sig over Collin. Aldrig. Det var ikke fordi Charlie var en erstatning, men det ændrede bare ikke på han ikke var ordentlig over lige præcis Collin. Mest af alt nok fordi det var der hvor han havde fucked mindst op selvom det stadig var en helt del han havde fucked op og det vidste han også godt selv. ”Så er det godt for dig hun har kæreste på at du lige ved det!” sagde han lidt mere hårdt tilbage end hvad godt var, men faktum var at det gjorde utrolig ondt og han virkelig ville ønske han havde noget med Collin igen selvom han elskede Charlie utrolig højt. Han nikkede ganske let. ”Har du ikke hørt det?” spurgte han stille og bed sig ganske let i læben. Han ville ikke blande sig af nogen art, men Alastair virkede bare ikke som typen der var god til at være alene. Han mærkede taget i hans trøje og lod sig blot hive hen mod ham. Han brød sig virkelig ikke om når Collin tog stoffer. Det var ganske ubehageligt hvis han skulle være ærlig. Ray sagde ingenting. Han lagde sig dog ikke ned på alle fire, men fandt blot en kost og fejede det op. Han var trods alt på arbejde så han skulle opføre sig pænt for ellers ville Coyan sikkert sige noget til ham.

Han lagde godt mærke til Ray bed sig i læben. Om han kunne lide ham eller ej, når han var på stoffer, var virkelig ikke hans problem. I sin tid, havde Ray godt kunne lide det og havde været med til at tage stoffer. Det var jo en af grundene til, at han var gået ud som et lys til festen, så meget kunne han da huske. "Jeg er ligeglad med om det ikke var sådan du så det. Du havde en kæreste og havde en affære!" svarede han med en hårdere tone end før og så på ham med et blik, der kunne slå ihjel. Var han dum eller hvad? Han rystede på hovedet. "Jeg opfører mig pænt." svarede han hårdt tilbage. Det kunne godt være han talte grimt til ham, men Ray kunne sådan set lade være med at snakke med ham overhovedet. Han havde ikke gjort ham noget fysisk og så længe han ikke havde det, så kunne han ikke se hvad problemet var. Collin kunne ikke løbe fra, at han stadig holdt af Alastair. Det var stadig hans bedsteven og han ville jo egentlig også gerne have ham i sit liv. Han kunne bare ikke finde ud af hvordan han skulle få ham tilbage og han ville helst ikke sige undskyld. Det var ikke et ord, han havde brugt før til nogen som helst. Han så undrende på ham, da Ray snakkede hårdt til ham. "Så er det godt jeg kommer igen hos dem der er så billige at man ikke skal kæmpe for det," svarede han tilbage i en ligegyldig tone og tog en tår af sin øl. Han så afventende på Ray, da han gerne ville se hans reaktion på hans ord. Han var jo kommet igen gentagende gange hos Ray. De havde jo egentlig kneppet i et halvt år. "Næ. Jeg er også ligeglad," svarede han sammenbidt. Hvad var der sket der? Det lignede ikke Alastair bare sådan at give slip på Keira på den måde, så der måtte være sket noget i mellem dem. Han vidste jo godt, at Alastair var glad for Keira. Ikke at han forstod det, for jo hun var da meget sød, men hvorfor forelske sig i nogen som helst, når man kunne være fri? Collin ville nærmest gøre alt fra at redde sit hjerte fra smerte end han ville give et forhold et forsøg.
"Sig mig hørte du mig ikke? Jeg sagde ned på alle fire," sagde han i en kommanderende, bestemt tone. "Kunden har altid ret," påpegede han som en sidekommentar og så endnu en gang afventende på om han ville gøre som han sagde. Det var bare det mindste han kunne gøre og hvis Ray ikke ville have at Coyan fik besked på at Ray var en dårlig bartender, så måtte han jo gøre som der blev sagt.

Den store grund til at Ray så heller ikke kunne li det mere var fordi Charlie ikke skulle ud i det miljø. Det var slet ikke det som han ville udsætte ham for. Faktum var vel lidt at han godt lige nu kunne bruge at være langt væk, men han var bare bange for at han ville ende i med Collin hvis han gjorde det og det havde han heller ikke lyst til at tilbyde Charlie. ”Og? Det kan jo være ligemeget når du ikke ville mere alligevel” sagde han en anelse mere hårdt end det var meningen, men det gjorde bare ondt på ham og det var trods for at han virkelig ikke havde ret til at have ondt over det. Det var ikke ham der var ofret her. Det var Raven og Collin. Det vidste han jo også godt. Han rystede ganske let på hovedet til at opførte sig pænt. Ray slog blikket ned og mærkede et jag af smerte igennem sin krop da han hentydede til at han var billig. ”Så.. Så du er ligeglad med at de har fundet ud af de var stedsøskende?” spurgte han stille og bed sig hårdt i læben da han godt var klar over at han skulle holde op med at snakke om Alastair bagefter og det havde han også tænkt sig at gøre. Da Collin begyndte at være kommanderende i stemmen igen kunne han godt mærke på Ray Jr. At den faktisk havde savnet lidt at blive hånset sådan rundt med. Det var måske ikke lige det som han havde regnet med og derfor vidste han slet ikke hvad han skulle gøre af sig selv. Da han gik en anelse panik bukkede han sig ned på alle fire for ligesom at skjule hans krops reaktion på Collins ord. Ligeså snart han fik chancen ville han godt nok også skynde sig at få fri for han følte faktisk lige nu at hans krop var Charlie utro.
Han fik da også hurtigt ryddet op efter hans glas og håbede bare at jr. ville ligge sig så han kunne få smuttet hjem før Collin ville se noget.

Collins blik blev piercerende i det øjeblik, Ray talte hårdt til ham. Han lænede hovedet en anelse tilbage, hvilket fik ham til at fremstå overlegen. I hans blik, var det dog tydeligt at opfange at han var vred. "Ligemeget? At du løj for mig?" spurgte han direkte med en kølig stemme. "Det er fint du var utro, det er jeg pisse ligeglad med, men det er tilladt at være ærlig," sagde han sammenbidt. Collin var sådan set pisse ligeglad med, at Ray havde været utro. Det var ikke det, der var hans problem. Hans største problem var vel sagtens, at han havde været den 'anden', i denne sammenhæng og at Ray ikke havde været ærlig med det. Så var det nemmere for Collin at se sig selv som et sexobjekt i forhold til Ray og hans daværende kæreste.
Collin skar en grimasse ved Rays ord og bed sig i læben, hvilket mest kunne tolkes til, at han synes det var ulækkert at de to havde været i seng sammen, når de var stedsøskende. "Ja," svarede han med et ansigt, hvor der ikke var nogen former for følelser at spore. Han var blevet overrasket, det var slet ikke det. Han ville bare ikke indrømme, at han ikke var ligeglad.
Collin lagde godt mærke til at noget i Ray begyndte at reagere på de ord, han havde sagt. Han så på ham med et morende blik og bukkede sig ned i hans højde ved at sætte sig på hug og tog fat i hans hage og kiggede ham dybt ind i øjnene et par sekunder. "Du er patetisk," hvæsede han køligt inden han rejste sig op og bevægede sig ud ad døren.

//Out//