Do you love danger? - Gabriel + Dacoda

September 2053
Outfit
Dacoda Shantan
Gabriel havde en aftale med Dacoda og havde med vilje ikke valgt at holde det i sit hjem der trods alt lyste ud hvor mange penge han havde og selvom mange ville mene at han var ganske overdressed i forhold til at de skulle mødes i Godric Dalen var det ikke fordi han tog sig af det fakta. Han klædte sig som han selv havde lyst til og var da også mødt op på det aftalte spot midt på gaden i sit stiveste puds. Gabriel var en ganske velklædt herre og hvis man ikke kunne lide det så måtte man jo gå. Som han altid sagde: kan du ikke li lugten i bageriet har du ret til at forlade det. Det var bare ikke sikkert man endte med livet i behold, men det var så straks en anden sag. Gabriel havde overtaget Garden for nogle mdr siden med hjælp fra Dacoda, men for at holde lev profil var det først nu at han havde smidt Esther ud af gruppen for hvad skulle man dog med noget som ikke var loyal overfor ham? Klokken nærmede sig da også med hastige skridt de 22 om aften stykker og Dacoda burde være på trapperne. Han stod med hænderne i sin ene lomme mens han på det andet betragtede sit ur. Dacoda havde stadig 5 min at løbe på og hvis han kendte hende korrekt ville hun da også være der indenfor få sekunder medmindre var var sket hende noget. Han stolede bestemt en del mere på hende end på så mange andre i Garden og det var også derfor han havde tænkt sig at udnævne hende til sin højre hånd, men det havde han nu ikke sagt til hende. Blot aftalt af mødes der med hende for at snakke om hvorvidt de burde snart overtage Norge med hjælp fra den kære Isaac. Han havde da heller ikke skjult sine evner lige nu og valgt at være en anden. Nej faktisk lignede han sit eget handsome jeg for det var bestemt en fordel for ham at være metamorp.

Dacoda havde længe ikke brudt sig om Raysal, så da Gabriel havde foreslået at begå mytteri, havde Dacoda ikke været mange sekunder om, at støtte op om det. Generelt var Dacoda ikke god til, at andre kvinder skulle være højere end hende eller bestemme over hende, så var det langt bedre, at det var mænd.
Hun var lige nu på vej mod Godric dalen, hætten var trukket godt op så den dækkede hendes ansigt, for selvom det var ved, at være nogle år siden, at Cillian havde hjulpet hende ud af muggler fængslet, så var hun stadig efterlyst, og det var hun sådan set også i magikernes samfund. Folk vidste godt, at hun var dødsgardist og mafia medlem, men Ministeriet havde ikke noget på hende, så de kunne heldigvis intet gøre, Ethan havde jo prøvet, men havde måtte lade hende gå igen, og hun havde ikke set eller hørt fra ham siden.
Hun havde aldrig lært at transferere sig, eftersom hun var blevet smidt ud af Hogwarts da hun kun havde været 16 år, men det var fint nok, hun kunne sine utilgivelige forbandelse på rygraden, mere behøvede hun ikke. Desuden var hun ikke rigtigt bange for noget, og da slet ikke når det var Gabriel hun skulle mødes med, hun stolede på ham, som en af de få faktisk, dog ikke hundrede procent, men det gjorde hun ikke med nogen, end ikke sig selv.
Som hun fik øje på ham, satte hun tempoet lidt op. Hun havde sin jakke stående åben, og gik med den ene hånd i lommen, mens den anden holdt en smøg mellem hendes pegefinger og langefinger. "Hva' så?" spurgte hun roligt, som hun nåede tæt nok på ham, hun gjorde dog ikke antegn til kram eller noget som helst, hun var ikke så god til nærkontakt, ikke foruden sex, men nu var det ikke lige dét hun regnede med i det her selskab.

Gabriel havde heller ikke været speciel glad for Raysal, men det var nu mest af alt fordi han selv gerne ville til magten på et tidspunkt og det var så sket nu. Han havde intet imod kvinder ved magten, men det var bare ikke alle som var egnet til den og hvis han skulle være ærlig havde han ærlig talt ikke følt at Raysal var god nok til at kalde sig leder af deres smukke og traditions rige gruppe. Han havde mest af alt ventet på han var blevet gammel nok til at folk ville kunne anerkende ham som væren deres leder og yderligere på at han ville have støtter nok inden han havde bedt Dacoda om hjælp. Hun var hans veninde og partner in crime. Han stolede ikke hundred procent på hende, men hun var bestemt en af dem han stolede mest på udover sin lillebror selvom han ville mene Cillian til tider var lidt af et skævt. Det var dog en helt anden sag og slet ikke en han havde i sine tanker lige nu hvis han skulle være helt ærlig. Gabriel var heller ikke specielt glad for nærkontakt. Heller ikke med en smuk kvinde som Dacoda medmindre han faktisk ville i seng med hende og meget kunne man sige om Dacoda, men hvis der var en han ikke ville røre med en ildtang så var det hende. Mest af alt fordi han vidste Cillian havde været vild med hende og lidt sød kunne han godt være overfor sin bror, men også fordi på et underligt og helt deres eget niv. var de venner og derfor ville det bare være helt igennem mærkeligt. Så han sætte stor pris på at hun ikke lade an til et kram. Så ville han helt sikkert også mest af alt tro at hun var syg eller noget i den stil eller endnu værre. Under imperiusforbandelsen.. ”Ikke så meget frøken. Tror du selv jeg spankulerer rundt i denne dødsforladte by for at mødes med en med dit rygte uden grund?” spurgte han en anelse drillende blot fordi han vidste han var i et selskab hvor han kunne tillade sig det. Han gjorde tegn til de skulle begynde at gå. ”Jo ser du. Det er ikke kun Raysal der på den mest mærkelige måde kan forsvinde” sagde han med et ganske let glimt i øjet. "Esther fik sådan en pludselig lyst til at forlade landet" sagde han med et mindre grin da han synes selv det var morsomt.

Dacoda trak roligt på skulderne, hun vidste godt hun havde noget af et ry, som ikke ligefrem var positivt, men hun tog det ærligt talt ikke så tungt. "Hvad ved jeg, du har det med, at få de mærkeligste ideer," svarede hun en kende drillende, dog var hun ikke ligefrem typen som grinte eller smilede aller mest, men hun regnede med, at Gabriel kunne høre det i hendes toneleje.
Hun skubbede hætten af sit hoved, så det lange, vilde blonde hår blev synligt og tog et nyt hvæs af sin smøg, før hun roligt fulgte med ham, da han begyndte at gå.
Hun fnøs lidt, da Gabriel bragte Raysal på banen. Det var ikke fordi Dacoda havde noget personligt imod Raysal, men en kvinde som leder? Bare nej. Hun hævede lidt det ene øjenbryn, "Hvad mener du?" spurgte og så lidt på ham, hun havde et meget særligt syn på det, at flirte, blinke og alt hvad der ellers fulgte med. Hun tog sig ikke af noget som helst af det, hvis der var noget folk ville, så måtte de jo enten åbne munden og sige det, eller selv ty til handling.
Det skete kun meget sjældent, men et kort grin forlod faktisk hendes læber, "Seriøst? Wow.. Men okay, jeg havde nok ikke rigtigt forventet andet," sagde hun og trak lidt på skulderne, mens hun tog et nyt hvæs. "Har du en pointe med alt det her Gab?" spurgte hun så ret lige ud, hun brød sig virkelig ikke om, at rende rundt her, selvom der ikke var nogen som helst i miles omkreds og det var sent, så var der stadig virkelig mange, både på den ene og den anden side af loven, som ville have fat i hende, enten for, at smide hende i fængsel, Azkaban eller bare slå hende ihjel.

Gabriel kunne bestemt godt høre det i hendes stemme og rystede ganske let på hovedet. ”Jeg får på ingen mulig måde mærkelige idéer at du ved det frøken. Det burde du kende mig godt nok til efterhånden” sagde han med et let glimt i øjet. Gab kunne sagtens grine og smile, men det var yderst sjældent at han gjorde nogle af disse ting med hjertet.
”Jeg mener mange ting. Ingen grund til at forhaste sig sådan” sagde han med et ganske let nik da han ikke havde travlt. Det var ikke fordi han regnede med at Dacoda ville blive overfaldet og slæbt væk lige her og lige nu. Han havde skam vagter rundt omkring i byen for at advare dem hvis der skulle komme nogen for han ville gøre alt for at Dacoda ikke skulle sendes i fængsel igen. Han var i gang med at samle sine tropper og det ville heller ikke vare længe før han ville dukke op på Isaacs dørtrin for at samle ham om planen også.
”Ville jeg nævne en masse hvis jeg ingen point havde?” spurgte han ganske roligt og stoppede op midt i deres gang for at gå ind foran hende og lagde sine hænder på hendes kinder. ”Jeg skal have mig en ny højre hånd Dacoda og jeg kan ikke tænke på andre der er pladsen værd end dig” sagde han ganske roligt og gav hende et kys på panden uden det var fordi han skulle til at lave en Judas imod hende og forråde hende, men mere for ironien i det og besegle hendes skæbne med et kys på panden.

Dacoda trak lidt på skulderen, "Man kan jo altid blive overrasket, ik?" sagde hun og blinkede til ham, ikke fordi hun flirtede, men det lå bare i hende som person, et af de få punkter hvor hende og Kaya mindede lidt for meget om hinanden. Det var ikke fordi hun ikke kunne grine og smile, det skete bare oftes kun når hun var skæv nok, primært fordi den del af hendes hjerne efterhånden var så ødelagt, at den ikke rigtigt fungerede mere.
"Hvis det er forbigået din opmærksomhed, så er jeg ret efterlyst, min hverdag er ret forhastet," sagde hun roligt og tog et nyt hvæs af sin smøg. Hun var med tiden blevet virkelig paranoid, hvilket nok tildels skyldtes stofferne, men tildels også det faktum, at hun havde levet livet farligt i så mange år efterhånden, at hun havde lært, at kigge sig over skulderen og sove med et øje åbent.
Hun stoppede op som han gjorde, selvom hun var lige ved, at gå ind i ham, da han gik ind foran hende, men det var først da han lagde hænderne mod hendes kinder, at hun så ham ind i øjnene, men hun nåede ikke at svare på hans spørgsmål før, han afslørede hvorfor, han havde bedt om et møde med hende. "Nu jumper du mig vel ikke lige om lidt vel?" spurgte hun en anelse drillende da han kyssede hendes pande, mest fordi hun ikke var vant til, at stå så tæt med ham. "Men jo, selvfølgelig vil jeg det, Gab," sagde hun så, selvfølgelig ville hun gerne være hans højre hånd, "Men kun hvis vi kan vente lidt med, at sige det til de andre," tilføjede hun så, dog uden at give en grund.

”Dog ikke. Visse ting ændre sig ikke” sagde han med et let glimt i øjet. Nu havde han heller ikke i sinde selv at flirte med hende. Han havde slet ingen interesse i hende på den måde for han vidste godt Cillian havde haft noget for hende og nok var han normalt ikke specielt tro mod den slags ting, men når det kom til hans lillebror så var han det altså. Havde Cillian ikke haft det sådan havde han det måske været en anden sag, men det nu var det sådan så det ville han aldrig kunne sige.
”Det ved jeg skam godt du er. Hvorfor tror du vi bevæger os? Hvis alt går galt så må du jo flytte ind. Jeg har Raysals gamle hjem helt for mig selv for ja jeg kunne ikke holde fingrene fra det heller” sagde han med et let smil over sine læber kun fordi det morede ham at han havde taget alt fra Raysal. Hvis der var noget han ikke kunne fordrage så var det virkelig en leder han ikke synes havde gjort nok og sådan havde han altid været. Han var en Mason så han ville frem i verden. Der skulle ske noget og han havde hovedet fyldt med idéer til at de kunne få en ny storhedstid. Han vidste dog godt hun var efterlyst. Det var derfor de mødtes hvor de gjorde. Der var som ofte ikke mange mennesker.
Han rystede ganske let på hovedet. ”Meget vil jeg frøken, men ikke det og det ved du også godt selv” sagde han med et drillende glimt i øjet da han godt vidste hun bare drillede ham lige nu, men han havde bestemt ikke tænkt sig at jumpe hende. Blot give hende et kys på panden for at vise han stolede på hende. ”Jeg kan ik se hvorfor de andre ikke må vide noget blot fordi du er efterlyst. De skal følge min ordre og ellers må de bøde” sagde han en anelse hårdt, men han mente det. Betvivle hans dømmekræft ville koste dem ganske dyrt om så man havde været tilhænger af Raysal eller ham selv for han kunne ikke bruge illoyale folk til noget.

"Narj, det sagde han også i går," sagde Dacoda og blinkede til Gabriel. Det var egentlig ikke fordi Dacoda flirtede som sådan, hun var bare ret.. Åben omkring det mest, og hun tog ikke tingene så tungt. Hun havde oplevet de ting i sit liv, som hun ville. Hun havde ingen nære familie relationer, selvom hun havde en rimelig stor familie. Det havde hun ødelagt for sig selv, men det var fint nok, hun var faktisk ret ligeglad med dem. Eller i hvert fald til et hvis punkt.
Hun spærrede de blå øjne op, "Hvis det går galt? Gab, det gjorde det for mange år siden," sagde hun og trak lidt på skulderne, som om, at det var ingenting. Hun boede på loftet af en gammel bygning som var lejet ud af et ældre ægtepar, som ærligt talt nok ikke rigtigt turde andet, end at lade hende være. "Vent, hvad? Har du smidt Raysal ud af slottet?" spurgte hun i et grin, det var jo næsten for godt til, at være sandt.
Hun tog et nyt hvæs af sin smøg, "Bare vent, det skal nok komme en skønne dag," drillede hun ham og sendte ham et åbenlyst blink med det ene øje, bare fordi hun syntes det var sjovt, at drille ham, og nu havde de jo også kendt hinanden længe, så hvis der endelig skulle have været sket noget mellem dem, så var det jo nok allerede sket. Hun vidste desuden ikke, at Cillian og Gabriel var brødre, havde hun vidst det, så havde hun nok være meget mere påpasselig med, at være den som gav Gabriels lillebror stoffer og alkohol første gang.
Hun rystede lidt på hovedet, "Det har ikke noget, at gøre med, at jeg er efterlyst," sagde hun og smed smøgen på jorden, hvorefter hun trådte på den, så gløden gik ud. "Jeg er nødt til, at snakke med Judas om det før han høre det fra andre," forklarede hun. Til tider kunne det godt være ret så besværligt, at være medlem både i garden og i mafiaen, hun skulle hele tiden tænke over hvad hun sagde til hvem. Selvom det var hos Garden hun var mest sig selv.

”Jeg har mine grunde Dacoda” sagde han med et ganske let nik da han vidste fuldt ud af at han ikke havde tænkt sig at ligge an på hende no matter what. Han vidste godt hun bare var sådan, men han havde faktisk tænkt sig at holde sig til det. Om så han havde været fuld ville han ikke gøre det. Nu vidste hun så heller ikke at hans bror var glad for hende eller i hvert fald havde været det i fortiden. Den eneste virkelig nære relation han havde var også hans lillebror selvom op til flere i hans familie var ligeså glade for mugglere som ham selv, hvilket ville sige slet ikke. ”Sandt, men jeg skulle jo lige have et større sted hvor der var plads til begge ego’er så flytter du ind eller ej?” spurgte han med et ganske let smil da han mente det. Han vidste jo godt selv han havde et kæmpe ego og selvom han altid havde haft pengene til det så ændrede det ikke på der ikke havde været en grund til det udover der skulle være plads til hans ego før nu. ”Hvad tror du selv? Tror du jeg vil se på familien lille lykkelige Fox når jeg kan overtage alt hun har berørt og endda gøre det med stil?” spurgte han med et glimt i øjet da det kun var en begyndelse. Han havde skam tænkt sig at gøre meget mere end det. Garden havde virkelig behov for at vise alle hvem de var igen.

Gabriel var så ligeglad med hvem der gav Cillian stoffer. Det var han sikker på at han selv kunne klare at sige fra til hvis det var det han ville. ”Og Judas er og bliver en fyr jeg ikke kunne være mere ligeglad med, men for din skyld så fint. Det er ikke fordi jeg bryder mig om hverken mafiaen eller den der lille hygge gruppe som forsøger at være den nye bande, men det er trods alt ikke fordi de er direkte mine fjender som muggler er” sagde han med et lille let nik da han mente det. Nu var det så også fordi han ikke kunne se hvad man skulle med hverken The Reaper crew eller mafiaen, men det ville ikke stå i vejen for at han ville have Dacoda som sin højerhånd og på den måde kunne hun også for alvor vise hvor hun hørte hjemme.

"Grunde? Til hvad?" spurgte Dacoda og så en smule forvirret på Gabriel. Det var egentlig ikke fordi hun selv bemærkede når hun flirtede. Ikke altid i hvert fald. Det var nok mest fordi hun ikke selv lagde noget i det, hun slappede bare af og var sig selv, kunne folk ikke håndtere det, så måtte det jo skride.
Hun lagde sin ene hånd i den ene lomme på sin jakke, mens den anden stadig havde smøgen i mellem to fingre, mens hendes blik hvilede på ham. "Mener du det seriøst?" spurgte hun og tog et hævs af sin smøg, mens hun nikkede lidt. Hun havde godt nok aldrig troet, at hun af alle skulle komme til, at bo på et slot. Hun grinte let, "True.." sagde hun roligt som røgen forlod hendes lunger og sivede ud af hendes mund, mens hun havde et lidt eftertænksomt blik hvilende på ham. Hun var glad for, at det havde lykkedes dem, at få vippet Raysal af pinden.

Hun nikkede lidt, "Det er fint nok du er ligeglad med Judas og mafiaen, men jeg skal ligesom tjene nogle galleoner og det er ikke bare lige noget man siger over en kop te, til en mand som ham," forklarede hun roligt. Judas havde været ved at slå Dacoda ihjel sidste gang, da hun havde sagt hun ville holde en pause fra at sælge, fordi aurorene havde været og razziarede hendes lejelighed. Hun var ikke direkte bange for Judas, i og med, at hun ikke var bange for at dø, men hun havde respekt for ham, og vidste godt hun ville være færdig, hvis hun kom i duel med ham. "Bare gi mig en uge, så skal jeg nok sørger for, at han ved det," sagde hun, da hun virkelig gerne ville være højrehånd for ham.

”Ikke at ligge an på dig og det kommer slet ikke dit hoved ved” sagde han med et let smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv. Det var ikke fordi han følte hun flirtede med ham lige nu eller prøvede på det, men bare at hun havde selv ment at han gerne ville flirte med hende når han faktisk ikke ville. Han holdte sig pænt på måtten af flere årsager, men den største ville altid være hans lillebror. Det gjorde han ikke imod ham. Det holdte han for meget af Cillian til. ”For jeg ville jo joke om den slags. Jeg kan godt li at vide du har et sted hvor du kan være tryg. Så kan jeg også vide du er i sikkerhed og det betyder en del for mig” sagde han med et ganske let nik. Han selv var også glad for det var lykkes dem at vippe Raysal af pinden. Han kunne slet ikke lide en kvinde som hende.

”Og du kan skaffe penge på så mange andre måder frøken. Jeg er godt klar over at du ikke er født med en guldske i munden som jeg er, men det betyder ikke jeg ikke kunne finde dig noget du kunne tjene kassen på” sagde han med et ganske let suk og rystede let på hovedet af hende. Han kunne godt se at Judas næppe var en man bare sådan lige sagde den slags ting, men hvis han rørte hende så meget som to sekunder mod hendes vilje ville han slet ikke tvivle med at såre ham. Ja endda slå ham ihjel for han var enormt beskyttende overfor Dacoda. Hun var det nærmeste han kom på en veninde uden de var det helt da ingen af dem stolede hundred procent på den anden. ”En uge. Hverken mere eller mindre og hvis han rør dig så skal du slet ikke tvivle med at tilkalde mig” sagde han med et bestemt nik da han ikke ville have der sket hende noget som helst fordi hun var nød til at gøre noget ved Judas for at kunne blive hans højre hånd.

Dacoda satte en hånd for sit hjerte, "Nu såre du mig, helt ind i sjælen Gabe, jeg troede vi fortalte hinanden alt," sagde hun med et skævt smil på læberne, bare fordi hun ville elske, at kunne få det ud af ham. Det var okay med hende, at der ikke var andet end venskab, så og sige, mellem hende og Gabriel. Han var vel egentlig nok hendes eneste ven, selvom hun ikke brød sig ret meget om det ord. Det lød så falsk.
Hun bed sig lidt i undersiden af sin ene kind, mens hendes blik hvilede på ham. "Er du klar over, hvor forfærdelig jeg er at bo med? Jeg rodder, jeg hiver random fyrer med hjem, jeg er ikke god til regler eller til, at tage hensyn," advarede hun, mere så hun var helt sikker på, at han vidste hvad han ville få ind for sine døre, hvis han stadig ville stå ved sit tilbud.

Hun kneb øjnene en smule sammen, "Er du født i går eller hvad? Jeg skal kræftdæleme ikke sælge mig selv, du må have spist nogle dårlige multismagsbønner," sagde hun fornærmet. Aldrig i sit liv om hun ville begyndte, at sælge sig selv. Lavt havde hun mange gange været sunket, men aldrig så lavt. Så hellere arbejde for mafiaen resten af sit liv.
"Tilkalde dig? Skal jeg sende en ugle eller hvad? Jeg kan ikke fremmanere en patronus," sagde hun og trak let på skulderne, før hun tog et nyt hvæs af sin smøg. "Selvfølgelig rør han mig Gab.. Jeg er heldig, hvis jeg slipper derfra med livet bare nogenlunde i behold.." mumlede hun. Hun havde jo før prøvet, at sige op, hvilket var endt med, at Judas havde været tæt på, at kvæle hende, og han var kun stoppet fordi hun havde 'ombestemt' sig.

”Gør vi også, men ikke lige det her. Jeg har mine grunde Dacoda og det her er bare en af de få ting der er det sådan med” sagde han med et ganske let nik da han trods alt ikke havde tænkt sig at afsløre noget om hvad Cillian havde haft for hende. Cillian var trods alt også en del af det lykkeligste minde han overhovedet havde i verden så det ville være underligt at forråde ham ved at sige den slags om så Cillian stadig havde det på den måde eller ej. Det gjorde han bare ikke. ”Og hvad så? Jeg hiver random tøser med hjem og Dacoda. Jeg har husalfer til at rydde op. Du tror vel ikke at en troldmand som jeg med respekt for mig selv ikke har den slags til at klare det huslige?” spurgte han med et ganske let hævet øjenbryn. Det var virkelig også sjældent at han lavede mad, men når han gjorde så var det fordi han havde lyst. ”Og den eneste regel der er at du skal passe på dig selv og det er et stort palæ. Tror du virkelig jeg kan høre dig hvis vi bor i hver vores ende af huset?” spurgte han med en ganske let latter da han virkelig ikke kunne se de ting hun nævnte skulle være noget problem. Det eneste der ville irritere ham var at se på hendes slæbe fyrer med hjem hvis Cillian stadig følte for hende, men ellers ikke og det var ikke noget som var synligt på ham alligevel.

Han rystede ganske let på hovedet af hende. ”Som om jeg ville have min højre hånd skulle sælge sin krop. Du har virkelig fået noget galt i halsen. Jeg mente at stampe et rigtig job op af jorden der gjorde du ikke skulle være i nærheden af den nar” sagde han med et dybt suk over hun havde misforstået ham sådan. Nok var han ikke verdens mest respektfyldte mand når det kom til kvinder, men Dacoda var hans veninde hvis man kunne kalde det sådan. Aldrig om han ville se hende sælge sin krop. Han lod sin hånd glide ned i sin lomme for at fiske en lille medalje op. ”Næste gang du er i problemer så tilkalder du mig med den der” sagde han en anelse bestemt da han ikke ville have hun skulle komme i problemer. ”Og hvis han rør ham så skal jeg nok vise ham hvorfor det er mig der har overtaget Garden. Du tilkalder mig så må vi se om han kan se mig for grønt lys” sagde han med et små vredt glimt i sine øjne da der bestemt ikke skulle ske Dacoda noget så han gjorde klogt i at opføre sig ordenligt. Desuden havde han da tænkt sig at sende andre efter hende når hun skulle snakke med Judas. Hvis han skadede Dacoda så skulle han personligt vise ham hvad Garden kunne udøve af magi.

Dacoda viftede lidt med den ene hånd, "Narh, jeg overlever, det kræver anyway en sjæl, at blive såret helt ind i, og den har jeg solgt," sagde hun med et skævt smil på læberne. Hun kunne skam sagtens holde på hemmeligheder, hvis altså der ikke kom nogen og betalte en god pris for dem, og så kom det selvfølgelig også an på, hvilke hemmeligheder det var, og ikke mindst hvem de tilhørte.
At det hele så havde noget med Cillian at gøre, fattede hun ikke mistanke om. Hun spærrede øjnene op. Ikke til det med tøserne, det var hun faktisk ret så ligeglad med, men til det husalferne. "Husalfer? Ja, nej det kommer ikke til, at ske," sagde hun stædigt og lagde armene over kors. No freaking way, om hun skulle bo i samme hus som husalfer, der fandtes da nok ikke klammere væsner på hele jorden. Måske lige foruden muggler, men de kunne trods alt godt se godt ud. Det kunne husalfer ikke.
Et lettere flabet smil meldte sig på hendes læber, "Hell yeah, tro mig, hvis det er godt, så kan du høre mig, men bare rolig, jeg passer altid på mig selv," sagde hun morende og blinkede til ham. Helt præcist hvad Cillian følte og ikke følte for hende, vidste hun ikke, dog vidste hun godt, at han var lillebror til Gabriel, hvilket helt automatisk satte alle alarm klokker i gang i hendes hoved. Eller dem som virkede om ikke andet.

Hun sendte ham et lidt sigende blik, "Nåh ja, jamen jeg er også sikker på, at Hogwarts søger en ny professor i forsvar mod mørkets kræfter eller jeg kunne bliver bartender på De Tre Koste," sagde hun ironisk, "Helt ærligt, frække, der er sgu da ikke nogen ved deres fulde fem, som ville ansætte mig. Jeg blev smidt ud af Hogwarts før jeg nåede at graduere, jeg er efterlyst både i vores og mudderblods verden," forsatte hun, bare lige for at understrege sin pointe. Hun ville jo aldrig kunne redde op på sit liv, det var så fucked op som det overhovedet kunne blive. Eller. Nu skulle man godt nok aldrig sige aldrig, men alligevel.
Hun rynkede mildt på panden og tog så imod medaljen, som hun vendte et par gange i hånden, hvorefter hun tog et hvæs af sin smøg, og vendte blikket tilbage på ham. "Og hvordan ved jeg, at du ikke tager røven på mig?" spurgte hun roligt. Hun ville gerne stole på Gabriel, og det gjorde hun også på visse punkter, men hun ville gerne være sikker. Ikke fordi hun var bange for døden, eller bange for, at komme til skade, hun havde alligevel ikke noget at miste, men alligevel.

”Se det ville ikke undre mig” sagde han ganske roligt og nikkede en anelse for sig selv. Det var ikke fordi han regnede med at hun ikke kunne holde på en hemmelighed, men han havde lovet Cillian det og hvis der var nogen som han virkelig helt igennem elskede så var det ham. ”Er du bange for dem?” spurgte han med et ganske let hævet øjenbryn da han ikke forstod at man kunne være den slags. ”Så ansætter vi en fuser til at arbejde for dig i din halvdel af huset og så holder jeg husalfterne over hos mig” sagde han med et ganske let nik da han godt lige kunne se en fuser lave noget fornuftigt. Det var virkelig det eneste man kunne bruge dem til hvis man spurgte ham. De var virkelig intet værd. De kunne jo ikke magi. Han ville ikke opgive sine husalfer, men han vile gerne holde dem langt væk fra Dacoda og de ville blive straffet hårdt hvis de skræmte hans eneste veninde. ”Og det skal du have lov til. Som sagt tager jeg selv tøser med hjem og de larmer skam også” sagde han med et ganske let nik da han godt vidste hvordan han fik pigerne til at skrige efter mere. Det var sådan set også en af de få situationer hvor han faktisk var fysisk med andre da han trods alt godt kunne lide sex.


”Jeg finder på et og så er du min ansatte. Jeg har penge nok og hvis det kan få dig væk fra ham så gør jeg det gerne Ingen sex og intet job væk fra det hele. Jeg vil bare have dig væk fra ham og jeg slår ham halvt ihjel hvis han nærmer sig dig. Jeg vil ikke have andre skal se på dig som en form for Judas’ spion når jeg stoler på din loyalitet ligger hos mig” sagde han med et ganske bestemt nik da han faktisk bare gerne ville have hende væk derfra. Man kunne ikke have en højre hånd hos Judas selvom han faktisk ville bede alle om at holde kæft og lade hende være da hun var den eneste der var pladsen værdig. ”Udover at du er den eneste der kan kalde på mig på den der måde skal vi så ikke bare sige at jeg godt ved min lillebror var vild med dig da han var yngre og eftersom min lillebror er mit eneste glade minde så ville det være dumt at bryde et løfte” sagde han roligt og håbede lidt at hun faktisk tog den til sig for han havde aldrig delt med andre at Cillian var det eneste virkelige lys punkt i hans liv og han ville gøre alt for ham. Han delte ikke den slags følsomme historier med alle og enhver og slet ikke om Cillian.

"Nej, vel.." svarede Dacoda og kørte en hånd i gennem det lange blonde hår, som hendes øjne hvilede på Gabriel. Det var bestemt ikke alle hun var loyal overfor, og man skulle ikke pisse hende af. Hun var lidt ligesom en bombe, en lille bitte forkert bevægelse og hun sprang i luften. Dog var der også folk, som foreksempel Gabriel og Judas, som hun havde respekt for, lige de to, kunne sige mere til hende end så mange andre kunne. "Jeg er ikke bange for dem. Jeg syntes bare de er virkelig klamme," sagde hun og skar en grimasse, selvom sandheden nok var, at hun var virkelig bange for dem, men det var hun alligevel for stolt til, at indrømme. "Så skal det sgu være en lækker fuser, en mand selvfølgelig," svarede hun en kende morerende og blinkede til ham. Det kunne måske godt komme til, at fungere, så længe det selvfølgelig var en fuldblods fuser, men det regnede hun stærkt med, at han havde tænkt sig det skulle være. Et lidt skævt smil meldte sig på hendes læber, "Det tror jeg gerne," svarede hun og tog et nyt hvæs af sin smøg. Hun kunne skam sagtens forstille sig, at han kunne et trick eller to i sengen, men det var ikke noget hun havde planer om, at finde ud af. Ikke fordi hun ikke syntes han var en flot mand, for det var han, uden tvivl, men fordi hun stadig prøvede at slippe af med den første chef hun havde hygget sig med.

Hun så lidt på ham, mens hun lyttede til hans ord. "Det er ikke så let, Gabriel. Jeg skylder Judas penge og han er min vej til stoffer. Men selvfølgelig ligger min loyalitet hos dig," svarede hun, hun havde ikke noget imod, at være spion for ham i mafiaen, for hun vidste godt, at uanset hvad, så ville hun ikke bare sådan lige kunne forlade mafiaen fra den ene dag til den anden. Hun havde jo prøvet før, hvor Judas havde taget kvælertag på hende, og kun havde sluppet hende få sekunder før det hele havde sortnet for hende.
Hun vendte den lidt i hånden og nikkede så, før hun lagde den i lommen. "Cillian? Jah, jeg havde det på fornemmelsen, at der var noget.. Han var forbi for nogle dage siden.." det sidste var nok nærmere en mumlen med smøgen i mundvigen. "Din lillebror, betyder alt for dig. Gør han ik?" spurgte hun, dog en smule forsigtigt, da hun ikke var helt sikker på, om hun bevægede sig ind på et lidt forbudt område lige nu.

Han rystede ganske let på hovedet af hende. ”På ingen måde” sagde han ganske roligt og kunne ikke lade være med faktisk at grine en smule over det da han virkelig godt kunne forestille sig det og det var en af grundene til at han faktisk holdte af hende. ”Du er lidt bange for dem” drillede han da han ikke kunne lade være. Hun var så også en af de eneste to i verden der fik lov til at se den side af ham. Hun var virkelig fristende at drille nogle gange og nogle gange var det virkelig svært ved ikke at drille hende. Desuden kunne hun høre det var for sjov. ”Jamen du ansætter bare en sådan en. Jeg har ingen forstand på mænd” sagde han med et ganske let nik da han trods alt slet ikke var til mænd Så den slags havde han ikke spor chance for at forstå sig på. Han havde bestemt tænkt sig at hun fik frie hænder til selv at ansatte en, men hvis det skulle være en fuser skulle de også komme fra mindst en halvblods familie for ellers ville han ikke kunne lade være med at kaste grønt lys efter dem. Han nikkede ganske let blot fordi han faktisk godt selv vidste han var god i sengen. Han havde så heller ikke tænkt sig at hygge sig med hende af flere grunde, men det var så en anden sag. Så meget behov havde han heller ikke for at bevise sine egne ord.
”Penge er intet problem. Jeg betaler dig gerne ud og du har lov til at misbruge Brádan alt du vil til at skaffe dine stoffer fremover” sagde han med et lille let nik da han ingen nykker havde over at udnytte sin egen fætter. Han kunne ikke bruge en spion i mafiaen til noget. Han anså ikke en mand som Judas for at være noget specielt og stod det til ham blev han ærlig talt bortskaffet. Judas var ingen trussel hvis han skulle være ærlig. ”Det er mange år siden Dacoda” sagde han med et let smil over sine læber da han trods alt ikke ville stikke sin bror hvis han mente det var nu selvom han nu var ganske sikker på at Cillian stadig følte for hende. Han nikkede ganske let. ”Som sagt. Han er det lykkelige minde der kan frembringe min patronus” forklarede han en anelse kort for hovedet fordi det handlede om hans bror, men på samme tid var det ikke noget hun ikke måtte spørge indtil. Det var trods alt Dacoda.

Et roligt smil meldte sig på Dacodas læber, "Godt, så er vi enige," sagde hun og blinkede til ham. Det var ikke første gang hun så Gabriel grine, men det var et sjældent syn. Dacoda kunne sagtens grine, dog skete det som regel kun når hun var skæv, men det var hun så på den anden side også ret så tit, det var efterhånden mere sjældent at hun ikke var. Hendes læber gled en smule fra hinanden, som hun satte hænderne i siderne, "Jeg er overhovedet ikke bange for dem, de skal bare holde sig langt væk fra mig," fastholdt hun. Hun nægtede at indrømme, hun var pisse bange for husalfer, for hun vidste godt, at det var virkelig lamt, og en fesen ting, at være bange for, især når hun ikke engang frygtede for sit eget liv. Hun grinte let, "Nåh er du sikker? Der er vel lidt gay i os alle sammen," sagde hun morende. Hun var selv kun til mænd, men hun ville sagtens kunne være sammen med en random tøs, hvis det gjorde noget for en mand hun havde i sinde at score. Lige på det punkt havde hun ikke rigtigt nogen grænser.
Hun tippede hovedet lidt til den ene side, "Hvorfor, Gabriel?" spurgte hun og trak lidt på skulderne, "Jeg mener.. Hvorfor er det så vigtigt for dig, at gøre alt det her for mig? Jeg kan ikke betale dig tilbage, og det ved du godt, du får ikke noget ud af det," forsatte hun, da hun virkelig ikke kunne sætte sig ind i, hvorfor han var så sød ved hende. Jo hun var ham loyal, men det var også det eneste hun havde, at tilbyde ham. Selvfølgelig kunne hun også altid tilbyde ham et blæs, men lige nu virkede det bare som om, at han prøvede at redde hende, og hun kunne ikke gennemskue hvorfor.
Hun tog et hvæs af sin smøg, "Han hjalp mig ud af fængslet, så det var vel dengang?" halvt spurgte, halvt konstaterede hun. hun regnede på ingen måder med, at Cillian stadig følte noget som helst for hende, primært fordi han var skredet med ordene om at hun var en luder, men det var fint nok. Hun var blevet kaldt værre ting. Hun smilede lidt, da Gabriel trods alt ikke var kendt for, at lukke sådanne nogle private ting ud. En ting hun ville kunne ramme ham noget så grusomt med, hvis det var det hun ville, hvilket det dog ikke var. Hun nikkede lidt og smed sit skod, som hun tværede lidt ud med sin ene fod, før hun vendte blikket tilbage på ham. "Jeg er glad for, at du har det godt med din bror, Gab," svarede hun, uden helt at vide hvad hun ellers skulle sige.

”Jamen det er jo også altid godt” sagde han med et smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv. Det var bestemt et sjældent syn at se Gabriel grine og han gjorde det også kun nær Dacoda og Cillian. De var trods alt noget specielt og det kunne han ikke komme udenom. ”Du er altså lidt bange for dem” sagde han med et drillende glimt i øjet og vidste godt at Dacoda ikke ville stå tilbage og overgive sig. Det var bare som om det ikke gjorde tingene mindre sjovt for det var altså en sær ting at være bange for hvis man spurgte Gabriel, men han var så også bare vokset op med dem. Gabriel valgte blot at sende Dacoda et sæt dræberøjne da hun sagde der var lidt gay i alle. ”Jeg tror du har mig forvekslet med min irriterende lille fætter Arian. Der er ikke det mindste gram af homo i mig putte og det ved du godt. Du er ik engang særlig sjov lige nu” sagde han med det vildeste stener face med hans dræber øjne oveni. Heldigvis godt tilgive Dacoda da han godt vidste at hun lavede sjov, men det ændrede ikke på at Gabriel bare var en af dem der som var så helt igennem hetero at han ik gang synes den slag svar spor sjov. ”Fordi Dacoda at selvom jeg ved hvor din loyalitet ligger så vil jeg gerne have dig væk fra Judas. Jeg vil have du hundred procent fokuseret på det her og står ved min side. Jeg vil have du hjælper mig at organiseret Garden og vi overtager hele verden. Du og jeg. Længere er den sådan set ikke” sagde han med et ganske let bestemt nik da han også gerne ville have at alle vidste at Dacoda var loyal overfor ham og kun ham. Han var ligeglad med pengene. Han havde jo alt for mange af dem. Det var jo også derfor han havde købt det store slot helt for sig selv. Han havde alt for mange penge og de skulle bruges på noget. Han ville redde hende. Han holdte af hende som sin veninde og der var så få der kom helt derind at han var meget bestemt omkring den slags ting. Han nikkede ganske let til om det havde været dengang. Det var han i hvert fald sikker på, men han vidste bare det var mange år siden og han havde en idé om at Cillian stadig var ganske vild med hende. Det sagde han dog ikke. Han sendte hende blot et smil med hendes ord om Cillian da han ikke ville dybere ind på det. Det bevidste også bare hvor meget han mente det her. Han delte slet ikke den slags med andre og her stod han og blottede sig for Dacoda. Han rømmede sig derfor også engang. ”Men nok om det. Aftalen er du bliver min højre hånd. Du flytter ind og så går du ud af Marfien. Så kan vi vist godt komme hjem” sagde han ganske roligt og dog en anelse bestemt ganske ubevidst. Der var ikke mere i deres møde.

Dacoda nikkede roligt med et lidt halvhjertet smil på sine læber. Hun havde aldrig været den som smilte eller grinte aller mest, kun når hun var skæv eller fuld, men det var hun på den anden side stort set altid.
"Gu er jeg ej," der var ingen chance for, at hun ville indrømme, at hun var bange for husalfer. Hun vidste jo inderst inde godt, at de ikke kunne gøre hende noget, men de var så grimme og klamme at se på, og så havde hun bare haft så mange dårlige oplevelser med dem i de mange hjem hun havde boet i, da hun var barn, hvor hun var blevet kastet rundt fra familie til familie.
Hun måtte kæmpe en indre kamp, for ikke at grine, "Jeg er sgu da heller ikke homo eller bi, men kom ikke og sig, at hvis en lækker kælling tilbød dig en trekant med hende og en dude, så ville du sige nej," sagde hun og prøvede at skjule, at hun morerede sig lidt lige nu.
Et skævt smil meldte sig på hendes læber, som hun tog et par skridt imod ham, til hun stod helt tæt på ham, "Hvor tæt på din side, vil du ha' mig?" spurgte hun og blinkede til ham, før hun grinte let og trådte et skridt tilbage igen og rystede lidt på hovedet. "Jeg er ved din side og jeg er fokuseret, men jeg kan ikke se mig ud af, hvordan jeg skal komme væk fra mafiaen, tro mig, jeg har prøvet før," sagde hun i en lidt opgivende tone.
Hun ville sådan set gerne ud af mafiaen, men hun vidste godt, at det ikke ville komme til at gå stille for sig. Hun nikkede lidt, "Ja, jeg skal også videre, men vi snakkes ved," sagde hun roligt og trak hætten op over hovedet, hun ville trods alt ikke genkendes på gaden og eftersom hun var blevet smidt ud af hogwarts før hun havde fået chancen for at lærer at tranfere sig, så var hendes eneste mulighed, at finde et sted med susenetværk, for at komme hjem. Hun sendte Gabriel et lille nik som farvel og stak så hænderne i lommerne på sin læderjakke, og begyndte at gå.

//Out