Dark plans in darks places - Gabriel + Isaac

Isaac Elijah Melek Mendel
Andre Garden-medlemmer i Norge er velkommen

November 2053
Norge - Oslo - En café for "mørke" magikere
Gabriel var taget til Norge da han mente det var et langt bedre sted at starte end altid at skulle gå efter UK. Ikke fordi han ikke holdte af sit hjemland, men fordi han havde en drøm over at overtage hele Europa og så var det bedre at starte et sted hvor han var helt sikker på han havde kontakter højere oppe i systemet selvom han havde mange kontakter rundt omkring i UK også. Blandt andet på Hogwarts også. Gabriel havde trods alt tænkt sig at komme en del længere end Raysal nogensinde havde gjort. Gabriel havde aftalt at mødes med Isaac på den lille café hvor han vidste der kun befandt sig fuldblodsmagikere. Eller i hvert fald kun folk der havde med mørk magi at gøre. Han havde egentlig også inviteret Dacoda, men han regnede nu ikke med at se sin smukke højre hånd da hun trods alt stadig var på fri fod og i store vanskeligheder på det punkt trods alt.
Gabriel var som altid ganske velklædt. Han kunne ikke fordrage at ligne en der havde væltet ud af sin seng og taget tøj på. Han vidste også godt hans tøj ofte vakte opsigt, men det gjorde ham intet for det var ikke fordi folk havde lyst til at overhøre hans samtaler af nogen art. Gabriel havde trods altid været glad for mørk magi, men nu var han også en Mason så det var ret så naturligt. Han skubbede døren op indtil caféen og så sig om efter et bord så han ville være sikker på at ingen ville overhøre hans samtale med Isaac andet end de øre der havde behov for det. Hvis der kom flere måtte de jo blot flytte til et seperat lokale og det havde han trods alt sikret sig at der var. Han gik derfor op til disken så han havde udsyn over dem der trådte ind af døren for at se hvor mange der ville møde op, men han var helt sikker på at Isaac ville det.

Isaac havde iført sig en blå skjorte og et par sorte tætsiddende jeans. Han havde taget nogle sko på, der mest alt mindede om støvletter, men de skulle være så finde. Hatten havde på, var mest af alt for at man ikke skulle kunne genkende ham, så snushanerne ikke fik nys om for tidligt, hvad der skulle ske eller hvilke kontakter, Isaac havde sig. Som Minister for Magi var det vigtigt, at han så pæn ud og derfor havde han hyret en person til at hjælpe ham med det, hvilken var en årsag til hans anretning. Almindeligvis ville Isaac være tilfreds med hvad som helst slags tøj, så længe det sad pænt og føltes behageligt. Det lange hår mindede om, at han stadig var den han var før at han var blevet minister. Han havde taget en dynejakke på med pels omkring, da det var Norge og november måned – det var ad helvedes til koldt. Hans krop var dog vant til de lave temperature. Isaac måtte erkende, at han ærligt talt glædede sig til at høre, hvad det var Gabriel ville ham. Han havde en anelse om det, men han ville nu gerne vide sig sikker først. Hvis det var det han troede, så var han klar på at stille det i værk – han skulle bare have ordren først. Isaac fik adgang til den gade, de skulle mødes og gik med raske skridt mod caféen de havde aftalt. Han observerede hurtigt, hvor Gabriel sad og satte sig overfor ham. ”Goddag,” kom han på engelsk, der var fejlfrit. Han havde trods alt spenderet meget tid i England, så han tilmed lød britisk.

Gabriel var heldigvis af en race der kunne skifte udseende hvis han følte for mange kendte ham på et sted. Han kunne skifte over til at ændre en smule ved sig selv så folk ikke kunne genkende ham. Han elskede at han havde den form for mulighed og benyttede sig af den når han var på flugt, men lige nu var han i Norge hvor færre kendte ham og for det andet så var han ikke på flugt lige nu. ”Godaften sir” sagde han med et ganske let smil over sine læber. Gabriel ville være ligeglad med om hans sprog var perfekt eller ej for han så længe han kunne snakke engelsk og han kunne forstås så kunne han ikke se hvorfor det behøvede at være bedre end det. Det var dog rart alligevel han var til at forstå. Han anviste Isaac til et bord da han bestemt havde tænkt sig at tage styringen i denne her sag, men nu var det også ham der havde kaldt på Isaac og ikke omvendt. Han havde store planer. Han havde en god idé om hvad der skulle ske. ”Tag plads” sagde han med et let smil da han var typen der godt kunne smile. Især når han havde skumle planer med verden. Gabriel var ligeglad med hvorfor Isaac havde langt hår hvis han skulle være ærlig. Nu var det heller ikke ham der var minister så han skulle ikke tænke over den slags ting på helt samme måde og det var ikke et problem i forhold til hvad han skulle bruge en Garden tilhænger som Isaac til.

Isaac havde desværre ikke nogen specielle evner, udover at han var magisk. Han følte sig dog overlegen i forhold til mugglerne, der ikke kunne bruges til andet end at være under ham. Han vidste tilgengæld hvordan man bryggede en polyjuice eliksir, men det brugte han kun hvis det var nødvendigt. Alene lugten var nok til at give ham kvamle. Heldigvis havde han endnu ikke været i en situation, hvor hans liv afhang af at han skulle skifte udseende. Han nikkede indbydende, da Gabriel sagde godaften. Britere var altid overvenlige hvis man spurgte ham. Nordmænd var lige ud af posen og var kun overhøflige i sammenhænge, hvor det gav mening. ”Tak,” sagde han inden han satte sig overfor ham. Han lagde mærke til hans smil, og gengældte det kortvarigt, inden han så forventende på ham. ”Du har taget langt for at have en samtale med mig. Jeg vil gætte på, at det er noget vigtigt,” sagde han og så afventende på ham, da han forventede en uddybning. Gabriel var trods alt et sjældent syn i de her kanter og det eneste han rigtigt vidste om ham var at han var en Mason, og han havde foretaget et kup, hvilket var fint for ham. Den gamle leder faldt ifølge ham af på den og han havde været tæt på at gå solo i sin jagt på, at hans ideologi omkring magi skulle herske. Gabriel måtte hellere end gerne være et friskt pust.

Gabriel var nu brite på mange punkter og det med at være høflig var en af dem. Han var bestemt også glad for te, men han foretræk nu til en hver tid at drikke øl. Det måtte han da også indrømme men det var en helt anden sag og ikke i alt for store mængder da han ikke brød sig om at miste kontrollen for meget efter han var blevet Garden leder, men med måde kunne man da altid. ”Jeg ville aldrig tage langt hvis det ikke var vigtigt sir. Det kan jeg forsikre Dem om” sagde han med et ganske let nik. Han holdte virkelig meget på traditionerne, men nu var han også brite på godt og ondt. At han så kom fra en velstående familie gjorde så bare heller ikke tingene spor bedre. Desuden måtte det være rart at blive beskæftiget i at man havde ret i at tingene var vigtige for ham. ”Jeg har store planer om at overtage Deres land og siden jeg ved De er på min side så kan jeg ikke se hvorfor jeg ikke skal involvere Dem. Desuden er De end af mine mest loyale tilhængere og derfor bliver det uden at det skal komme som et chok for Dem” forklarede han ganske roligt uden det var alt for højt så andre ville komme til at høre det. Desuden stolede på Isaac nok til at han gerne ville have ham ved sin hånd i denne sag.

Isaac havde boet lidt over det hele, da han var barn. Han kom ikke fra Norge af, men hans mor gjorde. Det var blandt andet derfor, han havde slået sig ned i Norge. Norsk sprog, havde altid været en del af hans opvækst, og derfor havde det være logisk for ham at slå sig ned her. Hans far havde tværtimod været af amerikansk og græsk afstamning, hvilket gjorde hans engelsk var fejlfrit men mere amerikansk lydende, samt at han forstod en lille smule græsk. Det eneste faste bosted han havde haft, udover han som voksen havde valgt at bo i Norge (og det faktum han var født i Norge), var Durmstrang. "Det er præcis også det, der er min tanke," kommenterede han til, at han vidste at Gabriel ikke ville tage nogen steder med mindre det var vigtigt. Isaac var trods alt på ingen måde dum. Han satte sig ordentligt til rette og lænede sig om i stolen, som han lyttede på hans ord om, han havde planer om at overtage Norge. "Og her tænker De at min stilling som Minister for Magi ville være gavnlig?" spurgte han for at få det hele på plads. Han havde hørt om cup lavede af andre embedsmænd, men aldrig om cup lavede af en den siddende minister.

Han nikkede ganske let da det trods alt var sandt. Det var altid dejligt med nogen der forstod hvordan det var. Han ville aldrig tage så langt bare fordi det var hyggeligt at se en anden dødsgardist. Den salgs sociale forhold havde han faktisk kun med Dacoda og sin lillebror og ikke med andre. Han kunne ikke se hvorfor han skulle. Det var spild af hans tid. Der var sikkert også en grund til at han ikke havde en kæreste. Og det var trods for at han da bestemt havde engang bekendtskaber. Han nikkede let til om han tænkte at hans stilling skulle bruges. ”Se det var præcis det jeg tænkte Mendel og så betvivler jeg ikke din loyalitet overfor mig” sagde han ganske roligt og sendte ham et svagt smil. ”Du kan jo starte med at søge andre Gardenmedlemmer i dit ministerium og få dem til at gøre det hele så det ikke peger tilbage på dig. Vi skal have udryddet så mange muggler som muligt så dit ministerium bliver fri for den slags blod og deres sære traditioner” sagde han ganske roligt som om det var hverdags kost. Det var det sådan set også for ham. ”Dernæst skal vi havde de unge på Durmstrang til at vælge os ligeså snart de bliver myndige” sagde han med et ganske let nik og var sikker på at Isaac var med på det hele.

”Godt,” svarede han og var et kort øjeblik overrasket over, at han faktisk havde haft ret i sine antagelser. Han vidste så også at dette komplot mod hele den magiske stat betød, at han ikke længere kunne have hemmligheder over for sin kone. Han skulle vedgive, at han var dødsgardist og han havde mørke planer om at overtage Norge. Han var ikke sikker på hvordan hun ville reagere og han var bange for det principelt kunne ødelægge deres ægteskab. Han lyttede tålmodigt på den lange smøre han fik af Gabriel. Han vidste godt det ikke var et tilbud, men nærmere en ordre. Noget som Gabriel, ikke kun ønskede han gjorde, men ville tvinge ham til hvis ikke han ville. Heldigvis både for sig selv, men også Gabriel, så var han klar på det. ”Selvfølgelig,” svarede han sammentykkende til hvad han kunne starte med. Han brød sig trods alt hellere ikke om mugglere og det faktum han skulle samarbejde med Norges statsminister gjorde ham ikke ligefrem lykkelig. ”Det tror jeg også du kan regne med, de fleste gør.” svarede han med en overbevist tone. Mørk magi var hverdagskost der, og han vidste de fleste var nogenlunde enig med dødsgarden.

Han nikkede ganske let da han godt kunne forstå at det glædede Isaac at han vidste hvor hans loyalitet lå henne. Det ville også være underligt hvis man ikke var tilfreds med ens leder vidste hvor ens loyalitet lå. Selv var han da også glad for at Raysal aldrig havde udspurgt ham for hans loyalitet havde virkelig aldrig ligget hos hende, men hos Garden og derfor havde han heller ikke haft nogen kvaler med at begå mytteri imod hende. Gabriel var dog ligeglad med hvordan Lilja ville tage det her. Det var ikke ham der var gift. Nu havde han så heller aldrig lagt skjul på at han var mørke tilhænger så det gav mening for ham at han ville tjekke om en kvinde var mørke tilhænger inden han overhovedet ville starte et forhold. Han ville endda gå så langt at han aldrig ville gå i seng med en kvinde han ikke vidste var magiker. Han skulle godt nok ikke nyde af at røre ved en ikke magiker eller en fuser for den sags skyld. Han nikkede ganske let da Isaac vedgav han var enig i hans plan. ”Jeg vil være sikker. Jeg vil fange dem her og nu og jeg sætter Dem i forbindelse med frøken Jarvis om at lede en aktion. Hun er den eneste anden jeg kan se i den opgave og det er godt med udefra kommende hjælp” sagde han med et ganske let bestemt nik da det virkelig var vejen frem hvis man spurgte Gabriel.

Nu var det heller ikke direkte fordi Isaac havde skjult at han var mørke magiker. Havde det været en samtale ham og Lilja rent faktisk havde haft, så havde han også fortalt hende at han var tilhænger af Garden. Han lagde ikke skjul på hvem han var, og han lagde heller ikke skjul på, at hans loyalitet var hos Gabriel. Han havde længe synes, der havde været brug for et lederskift i Garden, og havde kun været glædeligt overrasket over, hvor god Gabriel var til at styre det. Han glædede sig til at komme i gang med at rydde op i Norge og han glædede sig til at få et ministerium fyldt op med magikere, der var enige i, den ideologi og den vision som han og Gabriel havde for Norge. Det hele var generelt bare meget lovende. "I orden," svarede han kortfattet, mens han eftertænksomt trak sine læber ind. "Jeg vil se frem til det," sagde han og rejste sig op og rakte hånden ud mod Gabriel, for at give ham et håndtryk på, at dette ville ske. "Jeg vil straks gå i gang," forsikrede han, inden han gav et nik som et farvel.

//Out//