You got two black eyes from loving too hard Ray + Charlie

Charlie Brown
Outfit
Juli 2054
Hjemme hos Blair Brown
Edinburgh
Ray havde haft sparet sammen et helt år for at fejre Charlie ved at hive ham i en forlystelsespark og havde vundet ham en bamse plus givet en lidt mere dyr middag end han normalt ellers havde ville gøre. Han havde da også fået lov til at forkæle Charlie sådan på hans fødselsdag fordi han havde forklaret ham at han faktisk havde haft råd til det. Charlie behøvede jo ikke vide hvor længe han havde gået og sparet sammen og så havde det i øvrigt ikke kun været hans kærestes fødselsdag, men også deres års dag så det havde givet god mening for Ray at lade ham sådan forkæle. Det havde været en af de bedste dage i Rays liv i virkelig lang tid og han havde taget mange billeder for ligesom at kunne huske det hver dag. At han så også lidt dybt inde frygtede at Charlie og ham snart ikke ville være sammen mere og derfor ville han have minderne var så noget andet. Han undskyldte sig dog med at det med det med Raven havde fyldt så meget at det var grunden til at Ray ville have billeder som minde da man skulle sætte pris på de små ting.


Det var dog efterhånden nogle uger siden at Ray og Charlie havde været ud på deres lille oplevelsestur og havde aftalt med Charlie at mødes i Blairs nye lejlighed i Edinburgh. Han havde fået adressen og havde mødt op for at vente en smule på Charlie med en kop kaffe i hver hånd som var købt fra det sted hvor de havde mødt hinanden første gang bare fordi det var hans yndlingssted og han lidt håbede at disse nyheder om at Ray var polygam og han var begyndt at snakke med Collin igen ville glide lidt nemmere ned. Han stod op af døren mens han ventede på Charlie og bed sig en anelse i læben.

Charlie var ikke vant til, at der blev holdt fødselsdag for ham og slet ikke efter Evanna var flyttet hjemmefra. Han var mere vant til, at forældrene ikke var hjemme og ingen havde styr på, hvornår eller hvor gamle nogen blev. Jo Charlie og Rose, men nu var de også tvillinger, så hvis man kunne huske sin egen, så var det jo nemt nok at huske den andens også. Han var mere vant til, at der blev sat penge ind på kontoen hver måned, og en opringning var Evanna. Men dette års overraskelse fra Rays side af, var uden tvivl noget som Charlie ville kunne huske for altid. Han havde virkelig haft en fantastisk dag og især efter alt det med Raven, havde Charlie kunne mærke, at det havde været lige, hvad hans og Rays forhold havde haft brug for. Bamsen Ray havde vundet til ham, lå hjemme på hans seng og selvom han ikke ville indrømme det, så sov han med den, når han var alene.

Charlie havde snakket med Blair om, at ham og Ray gerne måtte låne Blairs lejlighed. Det var jo nemmere for Ray at komme til Skotland end det var for Charlie at komme til England, da Ray trods alt kunne transfere sig, det kunne Charlie ikke endnu. Han rettede lidt på sin cap og derefter sine briller, som han egentlig skulle bruge, han brugte bare hellere kontaktlinser.
"Hey," sagde han roligt, da han fik øje på Ray og et stort smil meldte sig på hans læber, som han gav sin kæreste et kram, dog et som mere mindende om dem man gav sine venner, men nu var de jo også i Charlies hjem by, så der var mange som kendte ham. Han låste dem ind og lukkede døren efter dem, "Vi må hellere smide skoene, ellers får Blair bare et føl på tværs," sagde han jokende og smed selv sine sko, "Skal jeg holde noget?" spurgte han stadig smilende.

Outfit

Ray gengældte hans kram og bed sig en anelse i læben for ikke at kysse ham før de var kommet indenfor. Hele hans verden drejede virkelig hurtigere på den gode måde når han var sammen med Charlie, men han havde lidt på fornemmelsen at han snart ville slå skår i alt det med det han ville fortælle ham. Han lod Charlie låse op og kunne ikke lade være med at grine. ”Er din bror ikke ret så.. Maskulin?” spurgte han med et grin da han var sikker på at denne Blair ville være ligeglad med hvad de gjorde med skoene. Han rystede ganske let på hovedet til om han skulle holde noget for ham og sætte sin taske fra sig efter han havde lagt sine solbriller ned i den og tog så pænt sine sko af ved at binde dem op i stedet for nærmest at sparke dem af. Han var virkelig glad for at Charlie havde været glad for hans gave for han havde virkelig brugt tid på at planlægge det uden det skulle være alt for dyrt og på samme tid nok til at han følte han forkælet ham. Han havde pænt sat kaffen på det nærmeste bord og ville derfor være ganske forsvarsløs hvis Charlie tog dem alligevel nu hvor Ray havde sagt det var ok. Han slog let sine arme om sin kæreste for at give ham et dybt kys. ”Jeg har savnet dig skat” sagde han med et varmt smil over sine læber inden han vendte opmærksomheden mod kaffen igen. Han regnede med at lade sin taske stå i gangen da han kun havde haft den med fordi han var kommet meget tidligt og havde haft mulighed for at sidde og skrive lidt ned hvad han skulle sige til Charlie inden han havde købt kaffen til dem begge to og var taget afsted mod Blairs lejlighed.
"Kaffen er forresten fra det sted hvor jeg mødte dig" sagde han med et smil og bed sig selv ganske let i læben for ligesom at understrege at han ikke havde glemt det sted endnu.

Charlie grinte let, "Joh, det kan man vel godt kalde ham, men man kan vel godt både være maskulin og stadig bo rent?" spurgte han lidt drillende, men blinkede smilende til Ray. Han havde virkelig haft en fantastisk dag sammen med Ray sidste gang. Han var vant til at han fik penge og så kunne han selv eller tage med nogle venner og veninder. De eneste familieture han kunne huske de havde været på, var når deres forældre skulle på forretningsrejse, og Evanna havde taget de mindste med ud for at se og opleve lidt i det land de nu havde været i, selvom hun egentlig havde været for lille til, at tage ansvar for så mange, syntes Charlie i hvert fald at hun havde været.
Han mærkede Rays arme omkring sig, og gengældte hurtigt krammet. Han var bestemt heller ikke længe om, at følge trop i kysset og lod sine hænder nusse Ray ganske blidt i nakken. "Jeg har også savnet dig," sagde han stille mod Rays læber og prøvede at fange hans læber igen, inden Ray gik mod kaffen. Han grinte let og tog imod kaffen, "Det er mit ynglingssted," sagde han ærligt og pustede ned i koppen, før han tog en tår af kaffen, velvidne om, at han nok var en af de få som drak kaffe i hans alder. Han stillede koppen fra sig igen på sofabordet og gik så hen og tog Rays hånd, for at fører ham med hen til sofaen og satte sig. "Hvad har du lyst til, at lave? Blair er på tour med Lorelai, så han kommer ikke hjem det næste stykke tid," sagde han og smilede varmt til sin kæreste.

”Jo det er sandt. Føler du jeg træder på din maskulinitet nu skat?” spurgte han med et ganske let grin og blinkede drillende til ham. At han så havde ret i at Blair ikke virkede specielt som en der gik mest op i rengøring da der lå et par pizzabakker her og der var så straks en anden sag. Det kunne stadig havde været helt enormt meget værre. Selv Ray havde så meget mere orden, men det var også bare fordi ellers kunne han ikke finde noget som helst og det havde han simpelthen ikke tid til om morgen og slet ikke hvis han skulle mødes med Charlie. Han var bare en af dem der som kunne bruge en evighed på at gøre sig i stand om morgen. Ray var godt klar over at Charlie var van til noget helt andet og det var jo også derfor han havde brugt så lang tid på at gøre det helt perfekt og uden at Charlie skulle føle at han havde brugt alle hans penge. Fordi han netop ville give ham en helt speciel dag.


”Virkelig?” spurgte han da han altid blev så glad når Charlie sagde den slags. Det fik hans mave til at boble helt bestemt hver gang og det var derfor han nogle gange kunne finde på at spørge om han virkelig mente det. Han lod sine læber kort fange inden han fik fat i kaffen som han havde købt. ”Før eller efter du mødte mig?” spurgte han med en mild latter da han lidt håbede at Charlie ville sige at det var begge ting. Ray elskede blot at Charlie drak kaffe. Det med at han var ung og gjorde det sagde ham intet. Man skulle da gøre som man havde lyst og hvis Charlie ville drikke kaffe så måtte han det. Desuden havde det ført dem samme så det var kun godt. ”Øhm.. Faktisk havde jeg noget jeg ville snakke med dig om” sagde han stille og sank engang som han selv havde drukket en tår inden han vendte sig mod Charlie da kaffen var sikkert på bordet. ”Kan du huske da vi snakkede om det med at jeg ikke havde noget imod hvis du var sammen med en pige for at skjule vi er et par?” spurgte han stille og bed sig en anelse i læben for så at presse dem sammen. ”Ser du. Modsat med Raven så har jeg ikke lyst til at jeg skal fucke op og få alt til at gå i stykker” sagde han og legede ganske let med sine fingre. ”Forstår du. Jeg var hende utro. Ikke fordi jeg ikke elskede hende, men fordi jeg er polygam” sagde han stille og var ret nervøs for hvordan Charlie skulle tage det her. Problemet var ligesom bare at hans behov for at være sammen med flere var kommet igen og han ville ikke være Charlie utro. Det var bedre at sige det og så måtte Charlie gå hvis han ikke kunne med det. Alt om Collin ville sikkert også komme frem af det her og det hele var bare ikke spor rart. Han ville ønske han blot kunne nøjes med at elske en, men han var bare en virkelig kærlig person.

Charlie grinte let med et let skævt smil på læberne, "Ja du gør, du er et ondt og kynisk menneske," svarede han drillende og blinkede til Ray, hvorefter han trak ham en smule indtil sig, for at kysse hans læber. Charlie havde aldrig elsket et andet menneske så højt som han elskede Ray. Han vidste bare, at det her var ægte kærlighed. Han var sikker på, at Ray var hans eneste ene, hvis sådan en altså fandtes. Han slap Ray igen og kunne ikke lade vær med at begyndte at samle Blairs rod lidt. Bare fordi han virkelig ikke var god til rod, og syntes faktisk det var ret pinligt, at Ray skulle se hans storebrors hjem sådan. Blair kunne godt lige have ryddet bare lidt op inden.

Han nikkede med et smil på sine læber, "Ja selvfølgelig, skat," forsikrede han, da han virkelig havde savnet Ray, men det var jo også svært, når Charlie stadig gik på skolen, men i det mindste var Ray også magiker, så han vidste at Charlie ikke bare gik på en almindelig kostskole eller efterskole, men det faktisk handlede om, at han skulle lærer at blive en dygtigt magiker, selvom han da selv mente at han var godt på vej, desuden vidste han jo præcis hvad han ville efter Hogwarts, han skulle selvfølgelig være elev i sin fars firma. Han bed sig lidt i læben, "Jeg kunne li' stedet før, men efter? Er det blevet mit ynglingsted," svarede han ærligt og smilede varmt til sin kæreste.
Han rynkede lidt på panden som han havde sat sig i sofaen, og satte kaffekoppen fra sig på bordet, "Okay? Hvad er det?" spurgte han en smule bekymret, og lænede sig tilbage i sofaen, mens hans blik ikke ve fra Ray. Hans rynken på panden blev kun mere tydelig, da Ray begyndte at snakke, han nikkede dog lidt, da han godt kunne huske det, men valgte ikke at afbryde Ray, men blot lade ham snakke ud. "Ray, du gør mig lidt bekymret, hvor vil du hen med det her?" spurgte han med en tydelig nervøsitet i sin stemme, da Ray begyndte at snakke om Raven, Charlie vidste jo godt, at hun var Rays eks-kæreste og han havde ærligt talt ikke lyst til, at høre om hende. Han mærkede hvordan hans hjerte begyndte at banke på en underlig ubehagelig måde, "Hvad er det? Skat, er du syg? Vi skal nok finde en kur, min far har kontakter til Hales forskningscenter, jeg skal nok betale alle udgifter, skat," sagde han og mærkede hvordan han nærmest følte han blev kvalt ved tanken om, at skulle miste Ray. Han lagde en hånd på Rays og aede den ganske blidt.

”Åh basse da.. Altså jeg er van til folk mener jeg er homo fordi jeg er feminin” sagde han det sidste med et ganske let grin og bed sig en smule i læben da han godt vidste det ikke var pænt, men nu var det så heller ikke hans holdning. Han vidste godt man kunne være virkelig mandig og homo på samme tid. Desuden var det Collin der kaldte ham det i håb om at ramme ham. Det gjorde det bare ikke. Han gengældte hans kys og kunne ikke lade være med at smile let for sig selv.

”Awh altså. Du smelter mig gang på gang” sagde han med et varmt smil over sine læber og kunne ikke lade være med at bide en smule genert i sin læbe fordi Charlie virkelig gjorde ham glad. Helt ufatteligt meget, men han havde også bare en bange anelse om at han ville smadre det om lidt. Han lod Charlie rydde en anelse op. Han var faktisk ligeglad selvom han heller ikke brød sig om der var så beskidt, men det var omvendt bare heller ikke hans lejlighed. ”Hvor er du sød. Så er vi to” sagde han med et varmt smil over sine læber da han trods alt havde det på præcis samme måde. Han elskede virkelig også det sted og have mødt Charlie der gjorde bare ikke tingene bedre. ”Du skal ikke være bekymret skat” sagde han stille og kyssede ham ganske blidt på kinden selvom han selv udstrålede at han var virkelig nervøs for det her. Han ville jo ikke miste Charlie, men han var bange for det ville føre til det. Det var bare ligesom bedre end det andet og han skulle være endnu en kæreste utro. ”Skat det er ikke en sygdom” sagde han med et svagt smil over sine læber og kunne ikke lade være med at gnide sin kind ind imod hans fordi det var sådan en rar følelse som han helst ikke ville slippe igen. ”Monogam betyder man kun er til en partner. Mono betyder ene. Poly betyder flere” forsøgte han sig for ligesom at se om Charlie opfangede den her. ”Som i jeg var Raven utro fordi jeg havde en mere ved siden af som hun ikke kendte til. Raven var min kæreste og jeg havde en elsker ved siden af” prøvede han sig og kløede sig ganske let i nakken da det her virkelig ikke var spor nemt. ”Altså ikke at jeg har været sammen med en anden mens jeg har haft dig, men altså.. Trangen er der” mumlede han mest af alt det sidste for åh gud hvor han dog ikke håbede at Charlie nu ville tro igen at han havde været ham utro for det havde han ikke. Det var jo derfor han ville snakke om det her. Han var også sikker på at Charlie om lidt ville skubbe ham væk og begynde på at Ray var ham utro igen og denne her samtale ikke blev så stille som han havde håbet på den ville. Han var bare nød til at være ærlig for ligesom ikke at såre Charlie alt for meget og så måtte han gå hvis han ikke kunne klare det for Ray kunne ikke undertrykke sig selv længere selvom han virkelig prøvede og uanset hvad ville det ende med at såre hans højtelskede kæreste som han for intet i verden ville undvære.

Charlie så en smule drillende på Ray, "Men hvem siger jeg er homo? Jeg har ikke været sammen med nogen pige, så teknisk set, kan jeg vel ikke vide, om jeg er til begge køn," påpegede han med et skævt smil på læberne, men det var vel i og for sig rigtigt nok. Han kunne jo ikke udelukket, at han ikke var til piger, når det eneste han havde prøvet med en pige, var at kysse hende og det havde været Celina, som nærmest ville kunne gøre selv den mest homoseksuelle mand i verden, til biseksuel bare for at komme i bukserne på hende.

Han bed sig lidt i læben, "Fordi jeg også har savnet dig?" spurgte han en smule uforstående overfor, hvorfor det smeltede Ray. Charlie var virkelig ikke god til rod, men det var nok fordi han altid havde været vant til, at alting stod snore lige derhjemme, fordi husalferne vimsede rundt og mere eller mindre væltede over hinanden for at få lov til, at rydde op efter dem. Charlie grinte let mens han kløede sig lidt i nakken, "Sød og sød.. Det ved jeg nu ikke," sagde han roligt og trak lidt på den ene skulder.
Han rynkede lidt på panden da Ray sagde det ikke var en sygdom. Han sagde ikke noget da Ray af sig selv gav sig til, at forklare hvad polygam betød. "Flere? Som i.. Flere.. Partnere?" spurgte han og kunne virkelig mærke hvordan han på ingen måde brød sig om, hvor den her samtale var på vej hen. Charlie sukkede og tog sig lidt til hovedet, da Ray begyndte at snakke både omkring han havde været Raven utro og til sidste kom frem til, at hans trang til at være sammen med andre. Charlie sad første fuldstændig stille. Han sagde ikke et ord. Han havde det som om, at Ray have taget Charlies hjerte, revet det direkte ud af hans brystkasse og trampet på det, kun for at sætte det knust og smadret tilbage ind i hans brystkasse. Han sad ret længe uden at sige noget. Han kunne ikke finde ord, da han lige nu var så ramt af Rays ord, at han slet ikke kunne sammensætte en sætning. "Så det du siger til mig er, at du har trang til, at være mig utro?" spurgte han direkte og mærkede hvordan al den smerte inden i ham lige nu, begyndte at vende sig til raseri, sorg og skuffelse. Han kneb øjnene sammen, mens han rystede på hovedet, "Fuck dig, Ray. Jeg syntes du skal gå, lige nu," sagde han hårdt og rejste sig fra sofaen, for at gå ud og åbne døren for Ray. Han kunne slet ikke se på ham lige nu og han vidste også godt, at det sekund Ray ville gå ud af døren, så ville han sætte sig ned og græde, men han grad ikke foran andre, ikke så længe han kunne undgå det. "Skrid! Nu! Og du skal aldrig nogensinde kontakte mig igen, vi er færdige med hinanden," råbte Charlie og åbnede hoveddøren, som han pegede ud af den, så Ray kunne gå, mens tårene stod klar til at vælte frem det sekund Ray var gået.

”Omvendt har du selv sagt du har kysset med en pige som jeg husker det og hvis du har det så kan du teknisk set godt have en god idé om du er til piger eller ej” sagde han med et ganske let nik, men det kunne også være han havde husket forkert. Uanset hvad var det også et år siden de havde snakket om det. Mest af alt fordi det bare ikke var noget som kom på banen. Rays eks i form af Raven kom jo også nærmest kun op fordi han måske skulle have været far og så alligevel ikke.

Han nikkede ganske let. ”Ja præcis derfor skat” sagde han med et varmt smil da Charlie virkede smeltede ham når han sagde den slags ting til ham. Hvordan kunne man andet end blive varm om hjertet over ens kæreste havde savnet en når man selv havde savnet dem så ufatteligt meget? Det havde Ray i hvert fald svært ved andet end at se logikken i. ”Ja sød” sagde han med et ganske let nik da han sådan set selv var voksen nok til at sige om han synes at Charlie var sød for at elske det kaffested mere pga. de havde mødt hinanden der. Det synes han altså bare om så Charlie brød sig om det eller ej. Han nikkede ganske let til det med flere partnere. Det var ikke fordi han var synderlig glad for han havde den slags behov, men ikke desto mindre havde han det. Ikke fordi Charlie ikke var nok, men mere fordi han bare nød trygheden i at være sammen med flere end en person. For ham var det bare noget som var kommet pga. den kæreste han havde haft før Raven der havde ødelagt ham indeni fuldstændig. Da Charlie sad i stilhed bag Ray sig da også ganske let i læben da han godt var klar over han nok havde brugt sine ord forkert og sank derfor en klump. ”Se jeg vil jo netop ikke være dig utro. Det er derfor jeg fortæller dig at jeg har behov for mere end en partner” sagde han stille og slog sit blik ganske let ned da han virkelig ikke brød sig om at Charlie tog det sådan her. Han ville jo ikke være ham utro. Han elskede ham alt for højt og selvom han havde sagt til sig selv at det var bedre at gøre det sådan her følte han det bestemt ikke lige nu. Ray rejste sig for at gå efter, men kun fordi han ikke ville lade Charlie være alene lige nu. ”Men skat. Jeg elsker dig. Jeg har ikke lyst til at gå fra dig. Jeg siger bare jeg har behov for mere end en partner og jeg har allerede lagt et strammere bånd på mig selv end jeg nogensinde gjorde da jeg var sammen med Raven fordi jeg elsker dig så meget højere” sagde han stille og kunne godt selv mærke at han havde lyst til at græde, men det ville ikke hjælpe noget for Charlie ville tydeligt ikke ændre mening. Da ordene om de var færdige med hinanden ramte Ray var det dog svært at holde de tåre tilbage der havde presset sig på. Han havde lyst til at ligge sine arme om Charlie, men vidste godt det ikke ville hjælpe spor. Lige nu var han dog bare glad for at Collin ikke kom på tale for det ville kun gøre det hele værre. Der var ligesom en grund til Raven havde været sammen med Collin den gang.

Charlie grinte let, "Skat, jeg er 16 år, jeg ved ikke noget som helst," sagde han med et morende smil over sine læber. Han følte ikke selv, at han ud fra et enkelt kys på en pige, kunne afgøre hvad han var til eller ikke til. Det kunne jo ligeså godt være lige Celina, som han ikke have været til. Desuden havde det jo også været underligt at kysse med Ray første gang. Desuden ville han ikke sættes i bås, som kun være til det ene køn, for det kunne jo også være en fase, som så mange andre gik i gennem. Han vidste at han virkelig elskede Ray, og så var alt andet vel også lige meget?
Han rystede lidt på hovedet, "Du tosset," sagde han med et smil på læberne og rettede lidt på sine briller, da hans øjne havde haft brug for en dag fri fra kontaktlinserne, og det var alligevel ikke første gang Ray så ham med briller på, da de jo havde sovet sammen flere gange efterhånden. Han løftede kasketten for at lade en hånd glide i gennem sit hår, kun for at sætte den ned på hovedet igen, hvorefter han trak lidt på den ene skulder, "Tak, tror jeg nok," sagde han og rynkede lidt på panden med et lille skævt smil.

Charlie mærkede hvordan hans hjerte slog hurtigere og hurtigere af frustration og sorg, mens tårene stod i kø for at forlade hans tårekanaler. "Hvis du har et så stort behov for andre end mig. Hvis jeg ikke er nok for dig. Hvis du føler trang til flere end mig, så be my gest Ray. Du kan gå ud og kneppe hvem end du vil, for vi to? Vi er færdige med hinanden," sagde han med en stemme som tydeligt var på randen til at knække, præcis ligesom han selv var. Alt gjorde ondt indeni. Han kunne slet ikke fatte, at det her rent faktisk skete.
Filmen knækkede dog fuldstændig for Charlie, da Ray sagde han elskede ham. Tårene begyndte at trille omkamp ned af hans kinder, "Hold kæft Ray! Du elsker mig ikke en skid, men det er sikkert så nemt for dig at sige. Er det nu jeg skal føle mig beæret eller hvad?" spurgte han vredt, mens tårene stadig trillede ned af hans kinder, så han måtte tage brillerne af. Han rystede på hovedet, "Gå Ray, nu," sagde han med sorg i stemmen og holdt stadig døren for ham, han kunne ikke engang se Ray øjnene lige nu. Alt indeni gjorde ondt. Han kunne ikke engang finde ud af, hvilke følelse som vejrede mest lidt nu. Sorgen. Vreden. Skuffelsen. Der var så mange at vælge i mellem og de blev alle sammen kludret rundt i hans hoved og hjerte. Han havde bare brug for, at være alene lige nu.

”Og da jeg var 16 havde jeg været intim med begge køn så det er da ik nødvendigvis givet at bare fordi du er 16 så ved du ikke hvad du er til” sagde han stille da han trods alt ikke mente noget ondt med det. Ok Ray havde så også været med en fuld voksen mand på det tidspunkt og derfor var det måske noget væsentligt andet. Ikke bare en på 19 ligesom Charlie var, men en som var omkring de midt tyve. Nu var Ray så også panseksuel så han gik ikke op i kønnet. Han gik op i folks personlighed og faldt for det. At han så faldt enormt hurtigt for folk var straks en anden sag. ”Ja med dig” sagde han med et grin til at han var tosset. ”Du skal ikke tro. Du skal vide” drillede han ganske kærligt da Charlie skulle tro på han var sød.

Ray sank engang og slog blikket ned. ”Men jeg har ikke lyst til at være sammen med andre når du ikke er der. Det er ikke fordi jeg har lyst til at være dig utro. Jeg er bare ikke monogam” sagde han stille og vidste godt lidt det her ofte var prisen for at han havde behov for mere end en person i hans liv, men han ville jo ikke miste Charlie. Han havde håbet på at hvis han var ærlig ville det hele gå meget nemmere, men han tog fejl. Da Charlie begyndte at græde begyndte det for alvor at gøre ondt på Ray da det jo ikke var det her som han havde håbet på. Ja det var ikke nemt at forstå at nogen var polygame, men han ville da heller binde sig selv fast og forblive med Charlie. ”Nej de ord kommer ikke nemt for mig. Så har du virkelig ikke lært mig at kende det sidste år” sagde han med en ganske skæv grimasse og kunne selv mærke sine tåre presse sig på, men det ville bare ikke nytte noget at han også stod og begyndte at græde. ”Det er ikke fedt at have det behov for mere end en. Jeg har ikke lyst til at miste dig Charlie. Jeg troede det ville være bedre at snakke om det, men jeg tog tydeligvis fejl. Undskyld” sagde han stille og kunne mærke hvordan tårene pressede sig på uden han ville lade dem komme frem. Han elskede Charlie og han ville ikke miste ham. Hvis han blev skubbet længere ud ville han sikkert også komme til at nævne Collin uden helt at have lyst til det heller. Det var virkelig ikke nemt at være glad for nogle af dem og selvom han ikke ville indrømme han stadig var glad for Collin så var det hans og Ravens ord om at det havde været bedre at sige det til sin kæreste.

"Men det er heller ikke givet, at man ved det," mumlede Charlie og kløede sig lidt i nakken. Han ville ikke definere sig selv som homoseksuel, før han havde prøvet begge køn og han var kun 16 år, den eneste han havde været intim med var Ray, og så havde han kysset med Celina og det var det. Han mente ikke selv, at han kunne bedømme ud fra det, hvad han var til, hvilket vel i bund og grund kun var ham selv som kunne vide. Han rystede lidt på hovedet med et smil på læberne, "Tosset med mig simpelthen?" spurgte han med et grin. Han rynkede lidt på næsen, "Tro kan man gøre i kirken, huh? Jamen så ved jeg, tak," sagde han en kende morende.

"Når jeg ikke er der? What the hell, Ray, for fanden!" hævede Charlie stemmen, ikke fordi han var direkte sur på Ray, men han var så dybt såret lige nu, at han slet ikke kunne finde ro i kroppen eller sit hoved. Han havde det som om, at Ray havde revet hans hjerte ud og trampet godt og grundigt på det. Han rystede på hovedet, "Nej Ray, det har jeg tydeligvis ikke," sagde han blot, mens hans blik hvilede på Ray, som han mærkede en tåre trille ned af hans ene kind, som han dog hurtigt tørrede væk og trådte et skridt væk fra Ray.
"Et behov.. Hør dig selv Ray. Hvis du ikke kan nøjes med mig, så har du allerede mistet mig, Ray. Jeg vil ikke dele min kæreste med nogen, så der er ikke noget at snakke om mere. Jeg syntes faktisk bare du skal gå," sagde han tydeligt såret, som han lagde armene omkring sig selv, da han virkelig følte han var ude på dybt vand.

”Nej jeg ved det” sagde han stille og bed sig selv ganske let i læben da han heller ikke ville ligge alt for meget over på Charlie fra hans eget liv. Ikke kun når det kom til kærlighed og det med følelser, men også bare i forhold til det med deres liv bare på ingen måder var ens. Han nikkede ganske let med et varmt smil over sine læber. ”Ja tosset med dig Charlie. Jeg har ikke været så vild med nogen længe” sagde han stadig lige strålende og hvis Charlie egentlig så efter ville han også godt kunne se det passede. Også lige om lidt når han ville smadre hele idyllen. Han nikkede ganske let til det med at tro var noget man gjorde i kirken.

”Som i bare fordi du går i skole og jeg sjældent ser dig så går jeg ikke i seng med andre. Det har jo ikke noget med hvor meget og hvor lidt vi ser hinanden. Jeg har været polygam i flere år nu” sagde han stille og bed sig hårdt i læben da han godt vidste intet han sagde ville kunne ændre noget. Nærmest kun gøre det værre. Han elskede for helvede Charlie helt ekstremt og han ville ikke miste ham selvom han godt kunne mærke det var for sent. Ray skulle lige til at sige noget da Charlie sagde han tydeligt ikke havde lært ham at kende. Det stak ham i hjertet og han kunne ikke holde sine tåre tilbage. ”Jeg høre skam mig selv Charlie” sagde han stille da han godt vidste at han ikke kunne sige noget som ville ændre det her trods for han gerne ville. Han tog stille fat i sin ene arm med den anden hånd for at forsøge at trøste sig selv. Det var bare heller ikke nemt når man ikke var polygam og han havde virkelig håbet at det ville have gjort det nemmere at være ærlig omkring det, men deres forhold havde tydeligt lidt så meget under det med Raven at det ikke stod til at redde og Charlie var næppe en af dem hvor det ville hjælpe at kæmpe hårdt. ”Jeg vil ikke ud af dit liv Charlie” sagde han stille med tårene ned af hans kinder. Hele hans krop gjorde vanvittigt ondt og han var ganske sikker på at Charlie havde det på samme måde. ”Hvis du føler du en dag vil snakke med mig så ved du hvor jeg bor Charlie” sagde han stille og gik ud af døren da han rent faktisk gerne ville give ham luft trods for det gjorde noget så grusomt ondt på ham.

//Out