I'm Wrapped Around Your Finger - Ray + Charlie

Ray Duncan MacKay
Frankrig 2054 - Formiddag.
Outfit


Charlie havde de sidste mange uger i skolen godt kunne mærke, at han havde brug for ferie, eller rettede han havde brug for tid sammen med Ray, så de kunne finde hinanden ordenligt igen. Ikke fordi, han var sådan set kommet sig over chokket omkring Ray måske skulle være far, men han havde stadig svært ved tanken omkring det. Han havde bare brug for at slappe af og bare have det godt i Rays selskab, hvilket har grund til, at han havde inviteret Ray med til Frankrig. Han vidste godt at Ray ikke havde ligeså mange penge som Charlie selv havde, han havde derfor forud betalt hele turen, så Ray ikke havde haft et eneste ord, at skulle have sagt, for ellers ville pengene jo bare gå til spilde.
Han havde selvfølgelig også sørget for, at leje en bil derovre, selvom han slet ikke var gammel nok til, at køre den, så hjalp det falske kørekort på det. Det var også det kort han brugte som falsk ID når han skulle ind steder, hvor han ikke var gammel nok. Han smed sin kuffert om i bagagerummet, og vendte så blikket mod Ray med et stort smil, "Har du egentlig været i Paris før?" spurgte han i en rolig tone, før han satte sig ind på førersædet og afventede at Ray ville komme ind i bilen. Det som var virkelig rart ved ikke at være hjemme i Skotland, var dog at han ikke behøvede at være bekymret for at blive set sammen med Ray på samme måde som han gjorde der hjemme, selvom han selvfølgelig stadig var virklig påpasselig, da han aldrig vidste hvor eller hvornår han kunne støde ind i sine forældre eller William eller Evanna, når de var på forretningsrejse.

Ray ville på alle måder havde sagt fra hvis han havde haft en chance. Charlie havde alle de her penge og Ray havde næsten intet så han ville ikke føle at han bare levede af sin kærestes penge. Han brød sig virkelig ikke om at Charlie brugte sine penge på ham og det var trods for at Charlie havde råd til en masse når Ray ikke selv havde. Det var også derfor han ikke havde kunne lade være med at grine over hans valg om ikke at lade det gå til spilde nu hvor Charlie altså allerede havde købt billetten. Det var tydeligt at Charlie kendte ham godt nok til at vide hvor han skulle snøre Ray nok til at komme med. Ray havde da også hævet et forundret øjenbryn over at Charlie havde lejet en bil når Charlie ikke var gammel nok til at køre den og han selv ikke havde et kørekort. Det havde han da slet ikke råd til når han ligesom boede i lejlighed med sin bedste veninde og han forsøgte at spare op til at komme steder hen. Han rystede ganske let på hovedet. ”Nej skat hvor skulle jeg dog få de penge fra? Og hvem har du præcist tænkt dig skal køre bilen når jeg intet kørekort har?” spurgte han ganske forundret og ventede lidt på hvad Charlie havde fået af idéer nu. Ray ville nok aldrig helt affinde sig med det der rigmandsliv som Charlie førte, men det var sikkert også meget godt et sted for så ville det jo ikke stige ham til hovedet kunne man sige. Det var næppe en dårlig ting. Ray åbnede da også døren og sætte sig ind på forsædet ved siden af Charlie. ”Du ved godt du ikke er gammel nok ikke sandt?” spurgte han med endnu et hævet øjenbryn da Charlie ligesom satte sig ind på førersædet. Nogle gange gjorde hans kæreste virkelig de underligste ting, men han elskede ham alligevel og han elskede at de kunne være mere sig selv på den her tur. ”Har jeg egentlig sagt til dig at jeg har snakket med Raven efter sidst?” spurgte han stille og bed sig ganske let i læben.

Charlie elskede virkelig Ray højt, han havde aldrig været forelsket før, men han var slet ikke i tvivl om, at det var præcis det han var i Ray. At betale en rejse til Frankrig for dem begge, var ikke mange penge i Charlies optik, men han vidste godt, at Ray ikke havde samme syn på økonomien som Charlie havde. Han havde sagt til sine forældre at han og en ven ville på ferie, så de vidste hvad pengene var gået til, for selvom de langt fra manglede pengene, så vidste han godt, at de holdt øje med alle deres børns kontoer. Men det gjorde ham nu ikke noget. Nu havde han sagt at han var taget på ferie, så vidste han, at de ikke ville stille spørgsmåltegn omkring, hvor meget de brugte.
"Det kunne da godt være du havde været her på ferie med din familie.." svarede han roligt i en stille stemme, før han vendte blikket mod Ray og et stort smil meldte sig på hans læber. "Det skal jeg selvfølgelig," svarede han som om, at det var da det mest logiske. Han rettede sædet til så det passede til ham og derefter fik spejlene også en tur. Han trak det falske kørekort frem og rakte til Ray, "Hvad snakker du om? Det er da mit navn og næææsten min fødselsdag," grinte han og gassede lidt op, "Jeg skal nok kører pænt," forsikrede han med et beroligende smil, før han satte bilen i gear og begyndte at kører mod hotellet. Evanna havde lært ham at kører for omkring et år siden, så det var nu ikke noget problem for ham. Han ramte dog lidt for hårdt på bremsen da Ray nævnte Raven. "Sorry.." mumlede han og fik gasset op igen, "Neej, det har du ikke," tilføjede han og så skævt mod Ray, men holdt sin opmærksomhed på vejen.

Ray havde udelukkende et andet syn på økonomi fordi han ikke havde ligeså mange penge og aldrig havde haft det. Derfor havde han et andet forhold til det der med penge og han var ikke så sikker på at han på noget punkt ville ændre holdning til dette, men det var aldrig til at vide når han ikke havde prøvet andet. Det var måske også blot en god ting at han ikke mistede hovedet af at have en kæreste med alle de penge som så mange andre ville gøre det. Nu kunne det så også godt være fordi han endnu ikke var i spotlightet, men han følte virkelig bare ikke at han ville miste den.
Han rystede ganske let på hovedet til at han havde været der med hans forældre. ”Neeej.. Nej. Jeg har nærmest set hver lille sten der er i hele UK og resten af Irland, men været udenfor det.. Nej ikke rigtigt..” sagde han med en ganske mild latter da han fandt sin egen beskrivelse ganske morsom. Det var ikke lige fremme fordi der havde været penge til den slags fornøjelser og selvom de var magikere og sikkert godt kunne bevæge sig over land og vand så var det ikke lige noget som de havde gjort helle. ”Det der rejse noget udenfor farevandet og udenfor de små øer. Det gør vi MacKay os ikke så meget i. Du skal huske på vi er en stolt skotsk klan jo” sagde han med et ganske let nik og forsøgte at lyde som sin far i mens. Han kunne lige høre hans far sige det for sig. Desuden så ville de fleste i hans familie heller ikke for langt væk hvis nu Domicus havde brug for dem efter den tragiske død af hans forældre, men det var måske ikke lige at bringe op af en fætter han næsten ikke snakkede med havde siddet i Azkaban for mordet på hans og Doms forældre. ”Dig? Jamen du har jo ikke kørekort din bums” sagde han ganske forundret og hævede ganske let det ene øjenbryn. Det gav jo slet ingen mening at Charlie mente han skulle køre bilen. ”For det første er vi ikke i USA så du er langt fra gammel nok og du fylder først i juli” sagde han med et ganske let grin som han betragtede Charlies falske kørekort. Han tog det også til sig blot for at se hvor godt det var lavet. Ray klemte nu alligevel sine hænder til sædet som Charlie lovede han nok skulle køre pænt og mærkede hans hjerte sprang et slag over da bilen satte i gang. Ray var glad for han havde klemt sig fast til sædet da Charlie bremsede hårdt op. ”Jeg synes du lovede du ville køre pænt” piv han en anelse inden han bed sig ganske let i læben. ”For at starte med de gode nyheder så er det ikke mig, men Dylan som er faren. For at tage de dårlige nyheder har hun mistet sit barn” sagde han stille og skær en skæv grimasse til det sidste. Han vidste så ikke det lige præcis det var Blair der havde gjort det og for det andet hvis han havde så ville han aldrig sige det.

Charlie havde virkelig intet problem med, at bruge sine penge på Ray, nok mest fordi han virkelig håbede, at selvom Ray måske protesterede når Charlie brugte penge på ham, så vidste han vel også godt, at Charlie ikke ville gøre det, hvis det ikke var fordi Ray betød så meget for ham. Han kunne godt finde på at donere penge til forskellige velgørringhedsting, men han ville ikke bruge dem på nogen som han ikke mente var dem værd.
Charlie så en smule overrasket på Ray, dog stadig med et smil på læberne, "Seriøst? Hmm, så er det godt vi har god tid til, at se det hele," sagde han med et stort smil på sine læber. Han glædede sig virkelig til, at se alt hvad der var noget værd at se, selvom han havde set det meste af det før, så var det altid noget nyt når det var med andre og ikke bare fordi, at forældrene sad til møde og betalte en eller anden tilfældig stuepige på hotellet for, at underholde børnene imens. Han grinte morende, "Jamen selvfølgelig er I det," sagde han og gjorde et buk med hovedet som var han en konge.
Han smilede en smule uskyldigt, "Det har jeg da, sådan næsten lovligt," sagde han uskyldigt og smilede til Ray, "Neej vi er i Frankrig, og det er altså til juni, men tæt på skat," sagde han drillende og blinkede til Ray, nu var de jo inden i bilen og ingen kunne høre dem og kiggede nok heller ikke ligefrem ind i bilen. Normalvis kørte Charlie faktisk ret pænt, især taget i betrækning at det var Evanna som havde lært ham at kører, hun havde nok en del mere benzin i blodet end Charlie selv havde, men nu galt det jo også om ikke at blive stoppet alt for mange gange.
"Jeg kører pænt, du kan da bare lade vær med at.." han stoppede sig selv i sin sætning, det var jo ikke fair at give Ray skylden for, at han selv lige skulle lærer bilen at kende og lige skulle vende sig til, at de skulle kører i den forkerte side, han var jo vant til, at kører i Skotland og England, nogengange også Irland, men ikke så meget, men det betød jo også at bilens gearstang var i modsatte side af hvad han var vant til, samt vejbanerne og sådanne nogle ting skulle han være ekstra opmærksom på. Han lyttede til Rays ord og nikkede så lidt i et lille suk, før det gik op for ham hvad det sidste var Ray havde sagt, "Kan vi ikke tage den her snak, når vi når hotellet?" spurgte han stille, han ville gerne lytte til Ray, men han prøvede også at koncentrer sig om at kører pænt i et land som mente de skulle kører i den forkerte side.

Ray vidste jo også godt hvorfor det var at Charlie brugte penge på ham og hvis ikke det var fordi han netop vidste det betød at det var fordi Charlie var så fandens vild med ham så havde han også proteseret noget mere for han brød sig virkelig ikke om at folk brugte penge på ham og da slet ikke Charlie der virkelig havde alt for mange af dem hvis man spurgte Ray. ”Hvor ville jeg præcis skulle få pengene fra til at tage så langt væk smukke?” spurgte han ganske drillende selvom han godt vidste at han heller ikke skulle påpege for meget overfor Charlie at han nærmest ingen penge havde for Charlie skulle jo heller ikke have det skidt med at han havde noget som Ray ikke havde. Ray elskede trods alt Charlie præcis som han var og det var uanset om han havde penge eller ej. Han nikkede ganske let med et grin da han godt selv vidste hvor dumt det lød, men ikke desto mindre var det sådan hans far sagde tingene og derfor kunne han også høre hans stemme for sig mens han sagde det. At Charlie så bukkede sit hoved på den der måde i mens gjorde bare tingene endnu sjovere. ”Ih ja hva du har skat. Den må du altså længere ud på landet med den der” sagde han med et ganske let grin da han virkelig ikke troede på at det var helt lovligt at Charlie havde fået fat i det kørekort. Han måtte virkelig have haft betalt sig fra det. Han bed sig dog let i læben da Charlie sagde det var juni og ikke juli. Pokkers tæt på alligevel og det var jo ikke fordi Charlie havde været kærester i den periode de havde været sammen ligesom Ray havde.

Han nikkede ganske let til om de kunne tage den senere. Han sad stadig og holdte godt fast i sædet. Han havde jo bare været ivrig for ligesom at sige at det ikke var ham der var far til det afdøde barn fordi han regnede med at Charlie ville være glad for han ikke skulle være stedfar alligevel. Han vidste jo godt de i Frankrig kørte i den forkerte side, men han havde jo bare ville gøre Charlie glad og sagde derfor intet på resten af turen. Han vidste jo ikke hvor de skulle hen eller hvor langt de skulle. Han håbede bare ikke Charlie havde brugt alt for mange penge på ham.

Charlie havde nok altid haft et ret farligt forhold til penge. Familien Brown havde jo altid haft penge, de havde aldrig manglet noget. Jo deres forældre, nærværret og kærligheden, som så mange andre børn fik, men de havde altid fået hvad de pegede på. Jovist Evanna havde nok lidt prøvet at være deres alle sammens reservemor, men så meget ældre var hun jo heller ikke, og hvis Charlie skulle være ærlig så, så han hende nok nærmere bare som en form for barnepige, end et familiemedlem. Han trak lidt på den ene skulder, "Pas.. Men det kunne da godt være, dine forældre havde haft pengene. Jeg mener, det kunne være du havde været her som barn," forklarede han sig, og kløede sig lidt i nakken. Det var ikke fordi han havde dårlig samvittighed over at have penge, når Ray ikke havde så mange, han havde det ærligt talt værre med, at han ikke 'måtte' bruge dem på Ray. Han var jo vant til, at kærlighed var noget man købte, så hvordan skulle han i en alder af femten år, tro at det var anderledes med en kæreste? Ray var Charlies første kæreste og Charlie var vant til, at ved at købe ting og bruge penge på andre, det var den måde man viste sin kærlighed.
Han grinte morende med Ray. Han elskede virkelig at bruge tid sammen med Ray, og han indrømmede gerne at han syntes det var utroligt hårdt, at være så langt fra sin kæreste hele tiden, fordi Charlie selv gik på Hogwarts. "Hvorfor? Jeg har hørt, at by-muggler er nemmere at narre," sagde han morende, der var sikkert så mange fordomme mellem mugglernes levesteder og måder, men i bund og grund var Charlie faktisk bare virkelig fasineret af dem, hvilket nok også var fordi han var vokset op med deres teknologi mixet sammen med magi. Han smilede lidt til Ray, men flyttede hurtigt sin opmærksomhed tilbage til trafikken. Det gjorde ham nu ikke noget, at Ray lige tog fejl af hvilken måned Charlie var født i. Han var sikker på at selv hans forældre ikke engang ville kunne huske datoen, han kunne i hvert fald ikke huske hvornår de sidst havde været hjemme til hverken jul eller nogen som helst fødselsdag.
Han koncentrerede sig om, at kører det sidste stykke til hotellet, som de nåede frem til. Selvfølgelig var det et fem-stjernet hotel med all inclusive. Han smilede til Ray og tog ud efter hans hånd, "Jeg elsker dig, Ray," sagde han og lod sin tommelfinger stryge hans håndryg, før han lænede sig mod Ray og kyssede blidt hans kind. Han steg så ud af bilen og skyndte sig om på Rays side for at åbne døren for ham, med et varmt smil over sine læber. Han afleverede nøgen til en parkringsmand som stod i fint jakkesæt og lod piccoloerne tage deres bagage. Han tog Rays hånd og gik indenfor. Det var virkelig rart at kunne slappe af uden at være bange for nogen ville genkende ham, selvom firmaet var kendt verden over. "Charlie Brown," sagde han til kvinden i repsetationen som hurtigt fandt deres nøgle til hotelværelset og gav en masse informationer på fransk, som Charlie svarede på, på fransk. "Kom," sagde han så til Ray, og begyndte at gå mod en elevator, for de kunne komme op til værelset, som nok nærmere mindede lidt om en lejlighed i høj klasse. Han låste døren efter dem og vendte sig så mod Ray, "Okay, jeg er klar til at lytte," sagde han og tog en dyb indånding, han ville jo gerne høre hvad Ray havde haft at sige om Raven og barnet.

”Har de så ikke. Vi har altid været ganske gennemsnitlig, men en gammel klan det er vi dog” sagde han med et ganske let nik og smilede let for sig selv. Nok havde Ray ikke haft penge, men han havde altid haft sine forældre og de havde været der for ham. De havde jo også støttet ham da han var kommet ud af skabet som biseksuel. Det var noget ingen penge kunne købe sig til trods alt. Alt de havde var stoltheden over at være i en gammel skotsk klan, men det var også mere end rigeligt for Ray. Desuden var der mere rigeligt at tage sig til når hans fætter ligesom havde siddet i Azkaban i virkelig mange år og ingen havde taget sig af hans lillebror. Det var bare ikke den del af familien som Ray snakkede mest med. Så var han godt nok også blevet ganske foragte. Ray ville heller ikke have at Charlie skulle have det skidt over han havde flere penge end ham, men han ville gerne vise ham at penge altså ikke kunne købe kærlighed for så langt havde Ray fanget at Charlies familie var. Ray vidste jo heller ikke at han arbejdede sammen med Charlies ældste søster fordi han ikke rigtig snakkede om hende.

”Hvis det ik var fordi jeg vidste din far havde et firma der fokuserede på muggler skat så ville jeg mene at det lød en anelse nedværdigende” sagde han med et ganske let suk da han virkelig for et kort sekund havde misforstået hans ordvalg. Det var også derfor en mild latter gled over hans læber ikke særlig lang tid efter fordi det var gået op for ham hvad det var han sagde. Ray ville godt kunne huske hans fødselsdag nu for det var ikke særlig lang tid efter de var blevet kærester. Han mente bestemt ikke at han skulle være alene på sin fødselsdag i år. Ray var da også helt stille på resten af turen hen til hotellet. Han lod ham tage ud efter sin hånd og kunne ikke lade være med at smile. ”Jeg elsker også dig Charlie Brown” sagde han stille med et varmt smil over sine læber og tog sig til kinden efter Charlie var steget ud af bilen for ligesom at prøve på at presse det ind i huden selvom han ikke kunne det. Han lod Charlie åbne bilen døren og steg da også ud. Han flettede blidt deres fingre sammen som de gik indenfor da han virkelig havde behov for at vise den her del af verden at han var Charlies. Og det var trods for Ray var den ældste af de to. Ray kunne ikke lade være med at se sig omkring og var virkelig væk indtil Charlie gav et lille ryk i hans hånd for de skulle gå videre. Han følte sig så malplaceret og alligevel hjemme kun pga. hans kæreste. ”Er du sikker?” spurgte han stille og lagde sine arme om ham blot for at hive ham indtil sig. ”Det var bare at jeg ikke skal være far. Raven har mistet sit barn” sagde han ganske stille og bed sig en anelse i læben da han ikke helt vidste hvordan han skulle reagere.

"Nogle i gennemsnit-klassen, har da også råd til at tage på ferie," sagde Charlie roligt med et varmt smil på sine læber, han havde virkelig intet problem med, at Ray ikke havde ligeså mange penge som Charlie og hans familie havde. Han havde bare aldrig prøvet andet, så det var svært for ham, at sætte sig ind i ting som at skulle spare op til det man gerne ville have. Om det så var en ferie eller en ny kost. Han var vant til at alt var blevet serveret på et sølvfad, og hvis han ville have noget, så pegede han og så fik han det. Det var hans forældres måde at vise deres børn, at de elskede dem. Han havde dog aldrig hørt sine forældre sige ordene til ham eller nogen af hans søskende for den sags skyld.

Charlie så lidt på Ray, "Ved du overhovedet, hvad min fars firma laver?" spurgte han en smule morende, da det var de færreste unge mennesker som vidste det, da firmaet trods alt var noget så formelt. Det var nok mest højt stillet folk og magikere som var interesseret i mugglernes teknologi og magien på samme tid. På trods at dette, så var firmaet verdens kendt, i hvert fald i magikernes verden. Charlie havde bestemt også selv planer om, at blive elev det sekund han gik ud af Hogwarts, selvom der var nogle år til endnu, hvilket også var grunden til, at han gik så meget op i sine lektier og sine eksamener. Hans fremtid afhang i aller højeste grad af det, og han ville ikke svigte sin far. Han sendte Ray et varmt smil, "Tak," sagde han i en kærlig stemme. Han så dog ikke Ray tog sig til kinden, da han havde haft travlt med at nå rundt om bilen, for at lukke døren op for ham. Han smilede da han mærkede Rays fingre flette sig ind i mellem hans egne, og gav hans hånd et lille klem. Det var virkelig rart, at være et sted, hvor de kunne få lov til, at være kærester i ro og fred, selvom han selvfølgelig stadig skulle passe på, at pressen ikke fik øje på dem.
Han nikkede til at han var sikker, før han mærkede Rays arme omkring sig, hvilket fik et smil frem på hans læber og han lagde ligeledes sine arme om ham. "Hvad mener du med mistet?" spurgte han og trak sig en smule for at se på ham, med en mild panderynken som han lod sine hænder glide ned af Rays brystkasse, før han tog bildt fat i hans hænder for at trække ham med hen til sengen, så de kunne sidde ned og snakke i stedet for at stå op midt i det hele.

”Sandt, men min familie har travlt med at være skotske og se hele Skotland og resten af UK plus Irland. De har ret så meget gammel klan mentalitet written all over på nogle punkter” forklarede han med et smil inden han sukkede ganske let over at han skulle sætte så meget ind i deres historie. Det var det som betød noget for dem og ikke omverden. Ray havde så heller ikke noget imod forskellen i deres penge. Det eneste problemer det gav var at han ikke selv var så god til når Charlie forkælede ham, men så på samme tid så havde han langt fra noget imod det og elskede det. Det ville blot gøre at han aldrig ville blive den magtsyge type eller en golddiggar. Det var vel egentlig blot en god ting kunne man sige.


”Kun at det er noget med muggler teknologi og magi på samme tid. Mor har forklaret mig det en million gange fordi jeg burde vide hvad din familie laver og alt det her hejs. Hun er glad for sin svigersøn må du forstå” sagde han med et lille grin og havde mest af alt citeret sin mor i forhold til at det var noget som ’han burde vide’ og kort lavet sin stemme om for at lyde mere som sin mor. Nok havde hun ikke mødt Charlie så mange gange, men de få gange hun havde var det tydeligt at mærke at Charlie var mere end velkommen i familien og hun gjorde alt for at forkæle ham med de penge de havde til rådighed. Faktisk brokkede hun sig tit over at Ray holdte Charlie for sig selv og ikke inviterede ham mere hjem end han havde gjort. Det måtte også være rart for Charlie at være accepteret som den han var et sted. ”Hvorfor takker du for det?” spurgte han en anelse forvirret da han ikke følte det gav meget mening at Charlie ville takke for den slags og så alligevel vidste han godt at han gjorde det. Han forstod det bare ikke. Mest af alt fordi han følte han skulle være den taknemlige over at Charlie kunne holde ham ud når det føltes som om han kun bragte drama med sig. ”Hun blev skudt i maven” sagde han stille og lod sig hive mod sengen da han faktisk var en anelse trist. Ikke over at han ikke skulle være far, men mere at hun havde mistet sit barn for han havde hele tiden håbet på det var Dylan der havde været faren. ”Så hun mistede sin baby” sagde han ganske stille selvom det lidt gav sig selv. Han vidste bare ikke hvad han skulle sige. Han vidste dog ikke hvordan eller noget i den stil og det var sikkert også meget godt når det var Charlies storebror som var skyld i det.

Et varmt smil meldte sig på Charlies læber, "Jeg gætter mig til, at du har en stor familie så," sagde han med nysgerrighed i stemmen. Han ville gerne hører mere om Rays familiebaggrund, den lød til, at være ret spændende. Det var nok tydeligt, at de to kom fra to helt forskellige familier, men de havde jo alligevel fundet hinanden, og Charlie ville ikke bytte Ray for noget i verden. Han var så glad og forelsket i ham, at han virkelig var begyndt at overveje kraftig, at springe ud af sit ellers så hyggelige skab. Det var faktisk kun hans fars mening omkring homoseksuelle, som afholdt ham fra det.

Charlie kunne ikke undgå at slippe et grin, "Jeg kan godt li' din mor, du burde lytte noget mere til hende," sagde han drillende og grinte let igen. Det var virkelig fantastisk for Charlie er være et sted, hvor han kunne tillade sig at holde Ray i hånd, kysse ham og kalde ham 'skat', uden at være bange for at nogen så eller hørte det. "Men ja, i grove trak er det muggler teknologi og magi mixet sammen, men der er meget mere i det, end det. Du burde næsten komme med ud og se hovedkontoret en dag," sagde han med et smil på læberne. Han glædede sig virkelig til, at det blev hans tur til, at blive elev i firmaet. Han ville starte dagen efter han var gået ud af Hogwarts, præcis ligesom de andre havde gjort.
Han trak lidt på sin ene skulder, "Det ved jeg ikke.. Fordi det er rart at høre de ord," sagde han en smule eftertænksomt. I almindelige familier blev der nok sagt 'jeg elsker dig' mindst to gange om ugen, men Charlie havde aldrig hørt sine forældre sige det, ikke engang til hinanden, så han vidste nok ikke helt, hvad han ellers skulle sige, og han var jo taknemlig for, at Ray elskede ham, for det var virkelig utroligt store ord for Charlie, præcis ligesom 'jeg hader dig' var.
Han mærkede hvordan det løb koldt ned af hans ryg, mens han mest af alt lignede en som havde set et spøgelse. "Blev hun skudt?" spurgte han overrasket, den havde han godt nok ikke set komme. Der gik lidt før overraskelen havde lagt sig i hans sind, og han opfangede, at Ray virkede lidt ved siden af sig selv. Han skyndte sig derfor hen til ham og lagde armene omkring ham, "Det er jeg virkelig ked af, at høre. Er du okay?" spurgte han stille og lod sin ene hånd stryge Rays ryg ganske blidt.

Han nikkede ganske let til at det var en stor familie. ”Har jeg også” sagde han med et smil og nikkede let for sig selv. ”Du går da også i skole med en fra min familie. Han går på 7. Årgang på Hufflepuff” sagde han med sit forsætte smil over læberne da det gav et svagt hint om at familien var større end som så. Også selvom det kun var en brøkdel af det. At Dominicus’ storebror så faktisk havde været i Azkaban var der jo ingen grund til at nævne. Heller ikke selvom Dominicus skulle til at gå året om så vidt Ray havde forstået, men det var ikke fordi han gik synderligt meget op i det hvis han skulle være ærlig.

”Det gør jeg også. Du kan bare li hende fordi hun forguder dig” sagde han med en ganske mild latter og nikkede let for sig selv da det var sandt. Desuden havde hun jo fra starten af sagt at Ray skulle holde på Charlie og have styr på hvad hans familie lavede. Det kunne godt være Charlie første gang havde mødt hende helt shirtless, men ikke desto mindre havde hun altid haft en stor respekt for familien. ”Se jeg ved da godt lidt, men det vil jeg gerne” sagde han med et ganske let nik da han gerne ville det. At han så lige nu havde mere travlt med at planlægge hans fødselsdag var straks noget andet. Også selvom der var noget tid til, men han havde brugt virkelig lang tid på at spare op fordi han ville give Charlie noget lidt større. Nok vidste han godt at Charlie ikke havde forlangt det eller sikkert ønskede det, men det passede også bare med de også ville have 1 års dag. At det hele så lidt kørte af helvedes til i deres forhold håbede han så lidt ville reddes af den her ferie. Og at han var begyndt at snakke en smule med Collin når han kom forbi arbejdet gjorde det jo så heller ikke bedre.

”Du høre dem ikke så tit. Gør du?” spurgte han ganske stille da han lidt havde en væmmelig fornemmelse af det var sandt. Det var nok også en af grundene til at han selv sagde dem til Charlie så ofte han kunne når de var alene for Charlie skulle jo vide det. Han elskede ham højere end noget andet i verden. At han så stadig crushede helt vildt på Collin ved siden af var straks en anden ting og det håbede han bare ikke Charlie vidste. Mest af alt fordi han godt kunne mærke han snart var nød til at dele den hemmelighed med ham. Bare ikke lige nu. Han ville redde det her og lade Charlie vide hvor meget han elskede ham inden han ødelagde noget.

Han nikkede ganske let. ”Ja jeg ved ikke hvorfor eller præcist hvordan, men i hvert fald så har hun mistet sit barn” sagde han stille og kunne ikke lade være med at smile en anelse da han mærkede Charlies arme omkring sig. Det var virkelig en rar følelse. ”I hvert fald rent fysisk ja” sagde han stille og bed sig selv ganske let i læben inden han ligesom lagde an til at de skulle snakke om noget andet og komme et andet sted hen for det var ikke fordi han havde synderligt lyst til at tænke på det lige nu.

Charlie spærrede øjnene lidt op, "Gør jeg? Hvad hedder han?" spurgte han nysgerrig, ikke helt sikker på, om det var en god eller skidt ting. Charlie snakkede ikke så meget med dem på 7. årgang, og hvis han endelig gjorde, så var det oftes drenge som spurgte, hvordan de bedst muligt kunne score Skyler. Han mærkede dog også en svag bekymring for, hvem det kunne være. Han håbede virkelig ikke at han nu skulle til, at frygte at det var en som ville afpresse ham til, at lave alt muligt lort, for at holde tæt omkring hans forhold med Ray. Det magtede han slet ikke, han syntes han havde nok drama i sit liv i forvejen.
Han grinte let, "Noget mere. Jeg kan li hende fordi hun er venlig og åben, hun har virkelig taget godt imod mig," sagde han med et smil på sine læber. Han syntes virkelig Rays mor havde været sød lige fra starten, selvom deres aller første møde havde været, for Charlies vedkomne, virkelig akavet og pinlig. Men nu havde han mødt hende et par gange, og ingen tvivl om, at hun var super sød og venlig at snakke med, og hun havde jo også holdt tæt på Rays og Charlies forhold. Han grinte mildt, "Ja lidt, det må du gerne, så skal jeg bare lige snakke med Will eller Evanna, men kan ikke bare komme ind, hvis der ikke er nogen medarbejder som lukke os ind," sagde han og skar en lille grimmasse, sikkerheden var i top, både fordi Charlies far ikke var lige velset af alle magikere, men også for at konkurrenter ikke kunne komme ind og stjæle deres ideer.

Han rynkede lidt på brynene ved Rays spørgsmål, men endte dog med at sende ham et varmt smil, "Min familie er ikke som så mange andres, Ray. Ord som er normale hverdags ting for andre at sige til hinanden, glemmer vi, snakker vi ikke om, eller erstatter vi med andre ord eller ting. Så nej, det gør jeg ikke, jeg har aldrig hørt mine forældre sige, hverken til mig eller mine søskende, eller Evanna for den sags skyld, at de elsker nogen af os, men det betyder ikke, at de ikke gør det," forklarede han roligt og trak lidt på den ene skulder. Han var jo vant til det, så for ham var dét det normale.
Han lagde sine arme omkring Ray og holdt ham tæt indtil sig, "Det gør mig virkelig ondt, skat," sagde han ærligt og placerede et blidt kys på hans kind, før han slap ham lidt igen, for at køre en hånd i gennem Rays hår, med et ømt smil på sine læber. "Har du lyst til, at vi går en tur i byen?" spurgte han, både fordi han var virkelig dårlig til, at snakke om sådanne nogle ting, men også fordi han ville opleve nogle ting med Ray inden de skulle hjem til hverdagen igen.

”Dominicus” sagde han stille med et let smil over sine læber. Han regnede nu heller ikke med at Charlie havde styr på det. Ray regnede så heller ikke med de havde snakket sammen. Dom var trods alt virkelig tilbageholdende og Ray betvivlede faktisk om drengen overhovedet havde haft sex. Så det ville slet ikke undre ham hvis Charlie ikke kendte hans fætter. ”Men altså det ville ik undre mig hvis du ik kendte ham. Han er virkelig asocial anlagt og har boet hos en del forskellige plejefamilier” sagde han stille og bed sig selv ganske let i læben. Charlie skulle bestemt ikke være bange for at Dom ville presse ham til noget som helst.

”Det er også nemt når hun forguder dig skat” sagde han med et ganske let grin bare for at drille da han godt vidste det ikke kun var det. ”Ej jeg ved godt hvad du mener” sagde han med et varmt smil og nikkede ganske let for sig selv. Han nikkede ganske let til hvordan de skulle komme ind og se det. Han forstod jo godt at sikkerheden var i orden og det synes han sådan set også gav ganske god mening.

”Det havde jeg godt på fornemmelsen skat” sagde han med et ganske skævt smil over sine læber. Han var ganske sikker på at Charlies forældre elskede ham, men han kunne godt forestille sig at det var sådan hjemme hos Charlie. Han var ganske glad for det ikke var sådan hjemme hos ham, men det var præcis derfor han huskede at fortælle Charlie at han elskede ham. For at han skulle vide præcis hvor meget der var nogen som elskede ham.

Han mærkede hans arme om sig og kunne ikke lade være med at smile let for sig selv. Han kunne slet ikke lade være med at smile en smule over kysset på kinden og lod Charlie slippe ham igen. ”Det er ok skat. Det er jo ikke din skyld, men ja. Det har været lidt hårdt” indrømmede han blankt og bed sig en anelse i læben som Charlie kørte hånden igennem hans hår. Han nikkede ganske let til om de ikke skulle tage ud i byen i stedet for.

Charlie rynkede lidt på panden og det var nok tydeligt, at se på ham, hvor meget han prøvede at fiske det navn frem i sin hjerne, men der kom intet ansigt frem som mathcede navnet. Han nikkede lidt til Rays tilføjelse, "Altså lige umiddelbart, så nej, så ved jeg ikke lige hvem han er. Men Skyler gør sikkert," svarede han, da det virkelig ikke ville komme bag på ham, hvis Skyler vidste hvem Rays fætter var, hun vidste jo nærmest alt om alle, det var næsten uhyggeligt, selvom hun virkede ret fraværende for tiden, uden Charlie vidste hvorfor.

Han kløede sig lidt i nakken, med et lille smil på læberne, "Jah.. Hvorfor gør hun egentlig det? Jeg er jo ikke din første kæreste," spurgte han undrende, da han ikke helt kunne forstå, hvorfor Rays mor var så sød ved ham hele tiden, ikke fordi han klagede, for det var virkelig rart, da de havde et sted hvor de kunne slappe af og være kærester, udover hjemme hos Ray selvfølgelig. Og Blair havde tilbudt de måtte låne hans lejlighed nogengange. "Godt," tilføjede han med et varmt smil på læberne.

Charlie nikkede lidt, "Det gør mig nu ikke noget, jeg kender jo ikke til andet, husk det," sagde han med et smil på læberne, da han jo ikke vidste hvordan det var, at have en familie som hver aften spiste aftensmad sammen omkring spisebordet og snakkede sammen om deres dag, eller læste godnathistorier højt eller noget som helst andet i den dur.
"Du må sige, hvis du har brug for, at snakke om det," sagde han og kløede sig lidt i nakken, da han selv følte han var virkelig dårlig til, at snakke om sådanne nogle ting. Han kyssede ganske blidt Rays læber og tog så hans hånd for, at de kunne komme ud og se byen lidt, måske de kunne finde et sted at spise også.

//OUT