All My Sins Need Holy Water - Cillian og Dacoda

Cillian havde skam følelser, men de sad aldrig ude på hans tøj. Hans problem var nok mere, at han kedede sig frem for så meget andet og det kunne ske meget hurtigt. Han havde altid været dygtig i skolen, så derfor havde han hurtigt endt med at kede sig. Han gjorde det også meget nu, for han var svær at imponere og han var bare ikke som de fleste andre. Han havde haft det sjovt, da han havde været hos hende efter han var blevet færdig med Hogwarts og havde taget stoffer, og så havde han haft det sjovt da de havde givet Kaya et fransk visit og så nu. Det var i hvert fald gange han kunne nævne, han havde haft det særdeles sjovt. "Jo," svarede han med et grin over sine læber og blinkede tilbage til hende. Han følte nærmest han var blevet en rigtig mand nu, selvom han stadig havde en hvis ting han manglede.
Cillian havde altid været ligeglad med at Gabriel var hans storebror og Dacoda derfor ikke kunne røre ham. Han havde jo villet hende da hun havde givet ham stoffer og der ville hun ikke og han havde synes grunden var åndssvag. Det samme gjaldt den grund hun havde med sin alder. det spillede ingen rolle. De var voksne mennesker, i stand til at gøre hvad de ville. Han hørte hendes grin, som hun bevægede sig tættere på ham og mærkede hendes hænder glide sig op ad hans mave og brystkasse, mens han så hende i øjnene. "Sikker på du tør vide det?" spurgte han og blinkede tilbage og mærkede hendes greb i hans krave og lod sig trække ind i kysset, mens han selv blev mere ivrig i kysset.

Dacoda havde vel også følelser, men hun viste dem ikke, hun pakkede dem væk hvor ingen fik lov til at se dem. Hun havde før været i et forhold, som havde ført hende ned af den mørke stil hun var endt på og forsatte ned af hver dag. Hun havde aldrig fortalt nogen, at hun havde en søn med en mugglerfødt eller at hun i det hele taget havde været sammen med en mugglerfødt, som havde gjort hende til den blodfanatiske morder hun var den dag i dag. Det kom ikke nogen ved. De ville kunne bruge det imod hende, og ingen havde nogensinde spurgt hende om, hvorfor hun var blevet dødsgardist dengang, så hvorfor skulle hun dele det med nogen, som ikke spurgte? Hun grinte let til hans svar, og det blink han sendte retur til hende, tog hun kun som et godt tegn.
Hun vidste egentlig ikke helt præcist, hvorfor hun var 'bange' for, hvad Gabriel ville sige til, hvis hun rørte hans lilleebror. Hun havde vel bare en idé om, at han ligesom så mange andre, havde den uskrevne regel om, at man ikke rørte hinanden søskende. Selvom hun egentlig selv ville være noget så ligeglad med, hvis Gabriel gik i seng med enten Harper eller Kaya. Det kunne han da bare gøre. "Jeg er ikke bange af mig," svarede hun med et flirtende smil over sine læber. Han havde ville hende dengang han havde opsøgt hende, så hvis han stadig ville, så var hun for høj på adrenalin til, at stoppe nu. Især da han gengældte hendes kys, mere ivrigt end hun havde regnet med at han ville gøre. Ikke at det gjorde hende det mindste. Hun mistænkte ham ikke for, at være jomfru, han var jo ikke mindreårig og han var attraktiv. Hun begyndte ivrigt, at åbne hans jakke og trak hans bluse over hovedet på ham, kun for at genoptage kysset ligeså ivrigt som før, mens hun lod sine halvlange negle rive ham ned af hans brystkasse og mave og ned mod kanten på hans bukser.