Kim - Seth - Love Feels Like Loneliness

Post Options Post by Kimberly Aya Minore York on 2 minutes ago
Seth Engel Minore York
OBS: Dette emne forgår i februar 2055.
Hogwarts bibliotek.


Kimberly havde isoleret sig fuldstændigt fra omverden. Den eneste hun svarede ugler fra, var Dorran, selv ikke hendes forældre fik svar mere. Hun mødte op til timerne, men hun fulgte ikke med, hvilket efterhånden havde forladt hende der, hvor hun knapt kunne følge med mere, selvom hun egentlig var en klog ung pige. Hun sov stort set ikke om natten, fordi hun led af mareridt - mere end hun nogensinde havde gjort før. Hendes i forvejen spinkle krop, havde tabt sig yderligere, fordi hun ikke rigtigt spiste noget og hendes kladdehæfter var efterhånden mere fyldt ud med tegninger og krusseduller end noter som den egentlig var beregnet til.
Efter timerne sluttede om dagen, opholdt hun sig enten i sin sovesal eller her på biblioteket, fordi det var der, der var færrest elever og hun slap dermed for, at skulle besvare det samme spørgsmål tyve gange i løbet af en dag fra alle Seths fans som gik på skolen: Hvor er Seth? Ja, havde hun vidst det, så havde hun nok ikke været så ked af det skulle de se, men de så ingenting, fordi de havde så travlt med deres eget behov og ikke på, hvordan hun måske havde det.
Hun sad med en bog om magiens historie åben foran sig, men den havde ligget på den samme side de sidste to timer, og hendes kladdehæfte var blot blevet en tegning rigere og en masse krusseduller til samlingen. Hun mærkede en enkelt lille tåre trille ned af hendes ene kind og så den lande på hæftet, som fik blækken til at flyde ud. Hun snøftede stille og tørrede så tåre væk med sin håndryg. Hun havde mest lyst til, at stikke af fra skolen og så bare tage ud og finde Seth, men hvor skulle hun starte? Hun måtte ikke bruge magi uden for skolens område, så det var heller ikke fordi hun ville kunne gøre det helt store. Hun ville nok ende med, at gøre mere skade end gavn. Hun sukkede lidt og rettede lidt på den lårkorte, sorte nederdel som hun havde på, sammen med den hvide skjorte som var blevet en smule for stor til hende, fordi hun havde tabt sig af ikke at spise. Hendes blonde lokker hang løst ned af ryggen på hende og bordet, da hun lagde hovedet mod bogen, da selv det at skulle sidde oprejst virkede så uoverskueligt.

Seth selv vidste jo godt han havde været væk længe og han havde jo også selv hadet det faktum. Han havde jo savnet sine band mates og sine søskende noget så voldsomt og alt han havde været i stand til var at skrive triste sange. Ikke kun fordi Leslie og ham havde slået op, men også fordi nu var han endelig begyndt at snakke med Heather igen og så var han atter revet væk fra hende. Det kunne umuligt se særlig godt ud i Heathers øjne og han ville atter være tvunget til at tage en kæmpe kæmp med hende for at få lov til at blive hendes ven. Nok havde han skrevet med Heather mens han havde været i USA, men han vidste også bare at Heather var svær at komme ind på livet af og derfor havde det klart været en af første han havde opsøgt. Og Seth havde et blødende hjerte for sine små søskende og derfor var Kim langt vigtigere for ham at se end Ashton. Kim var også alt ikke særlig gammel og selvom han var sikker på at Ashton ikke havde det godt heller for det havde Charles jo sagt så havde Seth bare Celinas ord på at Kim havde det så meget værre. Og for Seth var familien bare virkelig vigtig. Det var også en af grundene til han ikke duede til at bo alene. Han kom fra en familie på 6 mennesker så han var van til der altid var folk omkring ham.
Seth havde sneget sig ind på sin gamle skole og havde måske også lettere udnyttet at der var mange af pigerne på skolen der vidste hvem han var og havde fået taget magiske billeder med dem og signeret fotografierne bagefter for at få adgang til Hogwarts. Han havde også spurgt indtil hvor Kim befandt sig henne og gik da også ganske målrettet mod biblioteket for at finde sin lillesøster. Han vidste jo godt selv man skulle være stille der, men han måtte erkende at Kim betød mere for ham end reglerne gjorde lige nu. Desuden kunne han altid udnytte at han var kendt og han var willie hvis det var en kvinde der var ansat på biblioteket. "Kim?" spurgte han en smule forsigtigt mens han gik igennem biblioteket for at se om han kunne finde sin lillesøster.

Som Kimberly hørte en forsigtig stemme sige hendes kælenavn, tørrede hun den ensomme tåre på hendes kind væk og åbnede sine blå triste øjne. Nu måtte det da rable fuldstændigt for hende. Hun var helt sikker på, at det var Seths stemme, men det kunne ikke passe, for han var væk, pist bort og kom nok heller ikke tilbage på torsdag, eller om en uge. Hun glippede lidt med øjnene, da hun først ikke turde tro sine egne øjne. Hun rettede sig derfor så langsomt op, at hun lignede en robot i sine bevægelser, som ellers under normale omstændigheder var ganske feminine. "Seth..?" lød det nærmest hviskende fra hende, mens hun stirrede på sin storebror lidt fra hende, men hun kunne se ham gennem nogle huller i reolerne hvor der manglede nogle bøger. Hendes hjerne kunne slet ikke finde ud af, hvad hendes øjne prøvede at fortælle hende, men da det endelig lykkedes spring hun nærmest op af sin stol og løb gennem biblioteket, "SETH!" udbrød hun mens hun løb til hun kastede sig om halsen på ham, mens tårene begyndte at løbe ustyrligt omkamp ned af hendes blege kinder. Hun vidste ligeså vel som Seth, at man skulle være stille, men det havde hun smidt fuldstændigt ud af sit hoved lige nu. "Hvor har du været? Er du okay?" lød det fra hende, selvom hun ikke var sikker på om han kunne høre hende fordi hendes ansigt var dybt begravet i hans skulder, og hun havde ikke tænkt sig at give slip lige med det samme. "Hvor har jeg savnet dig, du må aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bare forsvinde på den måde igen," græd hun videre og krammede sig indtil ham med de tynde arme omkring ham, heldigvis var hun ikke verdens stærkeste pige, så han kunne forhåbentlig godt få luft, men hendes kærlighed var dog stærk, så måske den klemte ham. Hun kunne slet ikke beskrive sin kærlighed for sin storebror. Hun var uden tvivl et stort familiemenneske, hvilket også var en af grundene til, at hun ligesom Seth hadede at være alene. Hun havde hadet da Saga var begyndt på Hogwarts, for Kim havde følt sig efterladt derhjemme, mens hendes søskende havde været samlet på Hogwarts og da hun endelig var begyndt, var Seth og Cleon gået ud eller i hvert fald været tæt på og nu skulle Saga også snart videre ud i sit voksne liv og igen ville Kim være efterladt alene, fordi Dorran også var gået ud.

Seth kunne ikke lade være med at smile bredt og varmt ved synet af Kim selvom han godt selv kunne se at hun bestemt ikke havde det godt. Han fangede sin søster og løftede hende op da hun slog sine arme om hans hals og knugede hende tæt indtil sig. Seth selv fik også tåre i øjnene, men han lod dem ikke løbe da han lige nu skulle være den stærke for hende. Han vidste også godt han sikkert klemte hende så hårdt at det nærmest gjorde ondt på hende. Helt inde i sjælen. Han slap hende også godt for at sætte hende ned igen så han var sikker på at han ikke klemte livet ud af hende. "Ja jeg er ok" sagde han stille da det var det eneste han kunne høre da hun havde været begravet i hans skulder. Seth var trods alt næsten to meter høj så hun havde skulle løftes eller han skulle ned i knæ for at hun kunne nå hans skulder ordentlig. Han gik da også ned i hug for hende og lagde atter sine arme om hende da han godt kunne mærke at han ikke fik lov til at slippe sin dejlige lillesøster. "Det var heller ikke med min gode vilje jeg sådan går og forlader dig Kim" sagde han stille og strøg hende let over kinden i et ringe forsøg på at tørre hendes tåre væk. Han brød sig ikke om at se hende sådan der og det gjorde ondt på ham, men på samme tid varmede det hans hjerte uendeligt meget på samme tid at vide hun elskede ham så højt. Også selvom han godt vidste det i forvejen.
Seth selv var jo også et familiemenneske af den anden verden. Ikke alene var han dårlig til at være alene, men han havde jo også drømt om at være far siden han kun havde været 17 år gammel. Det mest ironiske var faktisk at deres far ikke havde drømt om hverken at blive gift eller få børn før han havde været bange for at deres mor ikke ville have ham længere og det var sådan Seth var kommet til verden og de kort forinden havde indgået ægteskab. Mens Seth derimod ikke kunne få det hele hurtigt nok i sin egen frygt for at være alene. Og nu havde han snart det hele. I hvert fald barnet og sin familie igen. Han manglede dog kvinden han ville giftes med, men det skulle nok komme. Og det bedste var at han ikke behøvede at presse Heather til at give ham et barn når Erica allerede havde opfyldt dette ønske. "Kim skal vi ikke tage til Hogsmeade? Du ligner en der godt kunne bruge at få noget mad i maven" sagde han stille og gav sin lille søster et ganske blidt kys på panden da han virkelig synes hun så noget så tynd ud og hun havde også været en del lettere end hun plejede at være det. Han måtte erkende at han var ganske bekymret for hvad der skulle ske hende.

"Det var det bestemt ikke Kim. Jeg ville aldrig bare forlade dig med min gode vilje. Det ved du også godt hvis du tænker dig lidt om" sagde han stille og tørrede atter hendes tåre væk. At se hende sådan fik da bestemt også tåre frem i hans øjne, men det var mest af alt fordi han bare var bare var så glad og lettet over at se sin smukke lillesøster igen som han virkelig bare elskede ganske højt. Han forstod jo også godt hun var ude af den. Han havde jo været væk længe nu. "Fik du min besked fra Celina?" spurgte han roligt blot for at være sikker på at Kim i det mindste havde haft et lille håb. Han vidste godt det ikke havde givet hende meget, men det havde da klart kunne give hende et peg om at han i det mindste var i live.
"Hvis jeg kan snige mig ind på din skole uden at blive stoppet så kan jeg bestemt også det. Vi må bare håbe jeg bliver opdaget af Isadora hvis nogen skal se os" sagde han med et ganske let glimt i øjet da han trods alt havde været sammen med hende og derfor vidste han kunne bruge sin charme på hende så længe hun var single i hvert fald. Han tog derfor fat i sin søsters hånd og begyndte at gå mod Hogsmeade. Han kunne jo godt se at hun havde tabt sig trods alt. Han lagde sin jakke over sin lillesøster så hun ikke skulle fryse da hun sikkert kunne gøre det nemt når hun var så tynd og det var også her han fik øje på hun kun havde nederdel på og kom derfor med et svagt irriteret grynt uden lige nu at nævne mere om det. Det passede ham bestemt ikke. Nok skulle hun vise hun var smuk, men han var altid bekymret for at drengene ville behandle hende som han selv havde gjort med andre piger. Det ønskede han bestemt ikke. Det var derfor han havde tænkt sig at forklare sin søn at den slags gjorde man ikke. Det mest ironiske var nok at han selv havde fået samme snak i sin tid, men valgt at ignorer den. Han skubbede døren op til Det Glade Vildsvin da de kom frem og lod Kim gå ind først mens han holdte døren. "Du skal bare bestille hvad som helst" sagde han med et varmt smil over sine læber og havde tænkt sig at forkæle sin søster.

Kimberly nikkede lidt og bed sig hårdt i læben, mens hun kæmpede en indre kamp mod sine tåre, "Hvorfor tror du, jeg har været så bekymret, storebror? Jeg ved du aldrig, uanset hvad, ville forlade nogen af os uden så meget som et 'farvel', jeg troede.." hun tav og vendte blikket væk, hun havde virkelig haft det værste mareridts omkring hvad der kunne have været sket med Seth, siden han bare var forsvundet på den måde. Hun hævede blikket langsomt op på ham igen, "Celina? Ravenclaw Celina? J-jeg fandt et brev i min taske, men jeg troede det var nogen som lavede sjov," svarede hun og tørrede et par af sine tåre væk med sin håndryg. Celina havde nok været klog nok til, at vide det ville rejse for mange spørgsmål hos Kim, hvis hun havde givet brevet fra Seth personligt.
"Isadora? Sygeplejersken? Lucas' eks-kæreste? Virkelig?" spurgte hun og hævede lidt det ene øjenbryn, hun kunne godt huske Seth havde fortalt at han og Lucas ikke kunne lide hinanden på grund af en eller anden kvinde, og Kim var ikke dum. Når Seth sagde det på den måde, så kunne hun hurtigt lægge to og to sammen. Hun rystede dog hurtigt lidt på hovedet, og smilede skævt til ham. Hun burde næsten have sagt sig selv det. Hun tog imod hans hånd og gav den et lille klem, før hun smilede varmt op til ham, som de kom uden for og han lagde sin jakke over hende. Hun havde ikke selv rigtigt bemærket at hun havde tabt sig, og hun tænkte ikke over længden på sin nederdel, primært fordi de fleste af hendes nederdele og kjoler efterhånden havde den længde. Hun hørte til gengæld det svage grynt Seth kom med, hvilket hurtigt fik hende til at vende blikket mod ham med hans jakke puttet godt om sig, så hans duft fyldte hendes næseboer, "Er du okay?" spurgte hun, egentlig mere i den overbevisning, at han måske bare havde holdt et host inde eller sådan noget. "Sethy?" spurgte hun lidt forsigtigt, uden rigtigt at se på ham, hun havde hørt nogle af de andre snakke om, at der gik rygter om at han skulle være far, men hun havde det så stramt med rygter fordi hun vidste mange af dem ikke passede alligevel.
Kim var ligeglad med, hvem og hvor mange fyre der kiggede efter hende, for hun havde selv kun øje for én. Og så længe han også ville have hende, så kunne alle de andre drenge ikke rage hende mindre. Jo selvfølgelig var hun begyndt, at få en del mere selvtillid på grund af alle de blikke og pift, så længe de holdt sig til det, var det okay. Som de kom indenfor på Det Glade Vildsvin, fik hun hurtigt øje på et bord lidt afskåret, men nær et vindue, så de kunne kigge ud. "Pomfritter med ketchup og en ingefærøl?" spurgte hun og sendte ham et af sine mest uskyldige smil.

"Hvad troede du? At jeg var død?" spurgte han med en ganske let skæv grimasse da han sådan set godt kunne forstå hende. Han ville ikke bare skride sådan fra hende uden at sige noget til hende. "Jeg ved ikke hvad kollegium hun går på søde, men Celina Ayers ja" sagde han med et ganske let nik da han trods alt altså ikke kendte hende fra skolen og derfor ikke havde styr på hvilket kollegium hun gik på. Det var sådan noget man tænkte i når man gik på Hogwarts. Det havde han jo også selv. Også selvom han havde været ligeglad med hvilket kollegium folk kom fra. Han snakkede jo med dem alligevel. Han rystede let på hovedet. "Nej det var skam fra mig" sagde han med et ganske let smil over sine læber og havde faktisk håbet at hun havde lagt mærke til der var ting i det brev som kun han havde burde vide, men man kunne jo aldrig vide. Han nikkede ganske let til om det var den Isadora. "Ja hvorfor tror du jeg hader Lucas som pesten?" spurgte han med en ganske mild latter og vidste godt at han var måske var en smule pitty når det hele handlede om en kvinde, men Isadora var fræk. Det indrømmede han også gerne højt. Hun havde godt nok vakt mange syndige tanker i hans hoved.
Han nikkede ganske let til om han var ok og gad slet ikke lige nu bruge sin krut på at forklare hende at han ikke brød sig om en pige i hendes alder havde en så kort nederdel på. "Ja Kimmy?" spurgte han ganske roligt da hun sagde hans navn og sendte hende et let smil selvom hun ikke rigtig lod til at ville kigge på ham. Han kunne jo desværre ikke læse tanker og ville derfor ikke komme med et bud på hvad hun tænkte på og ville spørge ham om.
Han nikkede ganske let til hendes valg og bestilte det hun ønskede sig. Det kunne også være at ingefærøllen ville give hende en smule varme. Han bestilte derfor en ingefærøl til dem hver og en kæmpe tallerken pomfritter der da også kom til dem og blev sat foran dem ikke særlig længe efter Seth havde fundet et bord til dem. Han selv tog en enkelt pomfrit mens han blot lod hende spise. "Kimmy er du egentlig begyndt at få mere opmærksomhed fra drengene?" spurgte han ganske let og bed sig en anelse i læben.

Kim bed sig hårdt i læben og mærkede hvordan tårene atter pressede på, mens hun nikkede lidt, med blikket fastgjort til gulvet. Hun havde haft alverdens mareridt omkring, hvad der kunne have været sket, men hendes største frygt havde hele tiden været, at han havde været for fuld og var faldt et eller andet ødet sted og slået hovedet. For pokker den tanker gav hende kvalme og gjorde ondt helt ind i sjælen. Hun rynkede lidt på panden, "Hvor kender du Celina.. Nej vent, jeg tror ikke jeg vil vide.." afbrød hun sig selv midt i sit spørgsmål og skar en grimmasse. I det store hele havde Kim det egentlig fint, med de fleste på skolen, men hun holdt sig meget for sig selv, fordi hun var bange for at blive udnyttet - både i form af sit williegen, men også i form af at være lillesøster af Seth. Hun nikkede lidt, "Det burde jeg næsten kunne have sagt mig selv," svarede hun og smilede let til ham, det var nok mest hendes hjerne som havde været i benægtelse og ville beskytte hende. Hun skar en ny grimmasse, "TMI, storebror, TMI," sagde hun og rystede lidt på hovedet af ham. Hun håbede virkelig ikke hun ville få brug for skolens sygeplejerske efter den indformation, for det eneste hun ville kunne se for sig, ville være hende sammen med hendes højt elskede storebror. Ikke fordi hun ville have lyst til det, men fordi det nu var indprintet i hendes stakkels hoved og indreøjne.
Hun smilede lidt, da han nikkede til at han var okay. Hun vidste jo ikke, at det var hendes nederdels længde der havde fået Seth til at reager som han havde gjort. Hun bed sig lidt i læben og legede lidt nervøst med sine fingre under bordet, måske det bare ville være bedst at være ligeud og ærlig lige nu. Hun trak derfor vejret tungt ind, dog stadig uden at se på ham. "Jeg ved godt, jeg ikke skal tro på alt hvad jeg hører, men.. De fleste af rygterne går på, at du er gået underjorden fordi du skal være far og ikke ønsker dit barn, skal vokse op og blive præget af din berømmelse," sagde hun lavmeldt, uden det egentlig blev stillet som et spørgsmål, selvom det nok et sted var det.
Hendes klare blå øjne lyst op, da han godtog hendes ønske omkring mad og drikkelse. Selvfølgelig skulle der også mere til end blot en ingefærøl til, at gøre hende fuld, og dog skulle hun selvfølgelig også have med i beregningen at hun havde tabt sig virkelig meget og hun stort set intet spiste for tiden, så alkoholen ville hurtigere ramme end normalvis. Hun smilede som tak til tjeneren, da deres bestilling nåede deres bord. Hun skulle lige til at tage en tår af øllen, men stoppede op, da hans spørgsmål lød. Et lidt drillende smil meldte sig på hendes læber, som hun så på ham over glassets kant, "Selvfølgelig er jeg det," svarede hun og blinkede til ham, før hun førte glasset det sidste stykke op til sin mund og tog en tår. Hun stillede glasset tilbage på bordet, "De kan hoppe og danse alt det de vil, jeg kan sno dem om min lillefinger, men jeg er ligeglad. Jeg elsker Dorran og det er ham som har mit hjerte," tilføjede hun og tog et par pomfriter. Hun var ikke længere bange for, at indrømme overfor Seth, at hun virkelig elskede Dorran og følte ikke selv hun var for ung til, at komme med sådanne en udtale.

Seth stoppede op og lagde sine arme om hende for at hive hende indtil sig og tørrede blidt hendes tåre væk. "Rolig Kimmy. Jeg er jo lige her" sagde han stille og kunne helt igennem godt forstå hende. Det var jo ganske naturligt. "Jeg har ikke været sammen med Celina hvis det er det du tror" sagde han stille og slap hende stille igen da hun virkede til at have det bedre inden han tog hendes hånd igen og forsætte med at gå. "Ja det burde du faktisk" sagde han med et varmt smil over sine læber da der virkelig var ting i det brev som kun de to kendte til for at hun netop skulle vide det var sandt og ikke nogen som tog pis på hende. "Nu har jeg kun delt med dig at Lucas nuppede hende foran mine øjne og ikke så meget andet" sagde han med et ganske let glimt i øjet og langt fra brugt nogle detaljer. Han havde jo heller ikke som sådan sagt noget om at han fandt Isadora virkelig frækt og han havde nailet hende. Det ville han så heller aldrig dele med sin søster. Det var sådan en info der var udelukkende til gutterne og ikke så meget andet.
"Det er sandt jeg skal være far, men det er ikke derfor jeg måtte gå underjorden. Og nej jeg er ikke specielt glad for tanken om min lille dreng skal møde min verden, men det kan jeg nok ikke helt undgå med hans mor" forklarede han sig ganske roligt. Han vidste godt at hun ikke havde stillet det som et spørgsmål, men det var svært ikke at svare på det når hun gik og troede på rygter som kun var delvis sande og han ville bestemt ikke bekymre hende med at Gabriel havde været efter ham og da slet ikke at det var Kayas skyd. Han ville også kun sige det til Ashton det var Gabriel og ikke hvem der havde skylden for det. Han nægtede pure at sætte sin bedste veninde i noget som helst dårligt lys.
"Så bør du virkelig ikke have så korte nederdele på" mumlede han en anelse og var ikke sikker på om Kimberly faktisk hørte det. Han løftede sin hånd for at ugle hendes hår ganske let på hovedet. "Jeg elsker du er så sikker omkring din kærlighed til den fyr Kimmy. Lov mig at han ikke knuser dit hjerte" sagde han med et varmt og kærligt smil over sine læber. Han havde jo selv prøvet det i hendes alder, men der var han også selv yngre da forholdet var startet.

Kimberly mærkede Seths arme omkring sig og stoppede automatisk op, og lagde ligeledes sine arme om ham. "Men det var du ikke. I seks måneder, Seth, seks måneder var du der ikke. Mor og far vidste ikke hvor du var, Charles vidste ikke hvor du var, Kaya har stadig ikke svaret en eneste af mine ugler," svarede hun og mærkede et par tåre trille ned af hendes kinder, selvom Seth fjernede dem hurtigt igen. "Det havde jeg også sagt," mumlede hun mod hans skulder og slap ham da han slap hende, og forsatte med at gå. Hun smilede lidt, da han snakkede videre om Lucas og Isadora, "Jeg kender dig, storebror, mere behøvede du ikke at sige," svarede hun og skar en mild grimmasse.
Kims øjne lyste mere op end de havde gjort i meget lang tid, "Virkelig, Seth? Det er fantastisk!" udbrød hun og kastede armene omkring ham og kyssede hans kind, "En dreng? Waow, iih jeg skal være faster," lød det begejstret fra hende, før hun slap ham igen med et stort smil på læberne, "Vent, hvem er moren? Leslie?" spurgte hun, det håbede hun virkelig ikke, hun brød sig ikke ret meget om Seths eks-kæreste Leslie.
Hun tippede hovedet en smule til den ene side, da hun godt hørte hans mumlen, "Hvorfor ik? De vil kigge uanset om jeg har en kort nederdel på, eller store posebukser. Det ville de også gøre, hvis jeg ikke havde arvet mors williegen, for det er sådan drenge er. Det har du selv lært mig, præcis ligesom du lærte mig at have beskyttelse på mig hele tiden og Saga lærte mig at ryge. Der er stadig massere I kan lærer mig, men nogle ting skal jeg også lærer på egen hånd, som foreksempel om det er klogt eller ej, at have korte nederdele på. Så fortæl mig, hvorfor jeg skal lade mig begrænse?" bad hun og sendte ham et kærligt blik. Hun elskede Seth var så bekymret for hende, men hun kunne godt finde ud af, at sige fra overfor de fyrer som prøvede sig på hende. Om det var hendes kærlighed til Dorran som gjorde hun sagde fra eller om det bare var sådan hun var, vidste hun ikke. Hun mærkede han uglede lidt i hendes hår, hvilket fik hende til at grine let, "Det gør han ikke, det lover jeg," svarede hun og gengældte hans smil, "Jeg var en kælling overfor ham, da vi mødte hinanden. Jeg ventede til han var faldet i søvn, efter han havde været så sød hele aftenen, og så skred jeg.. Undgik ham i flere måneder, og ved du hvad han gjorde?" spurgte hun og tog en tår mere af sin øl og lænede sig lidt tilbage i stolen, med det ene ben over det andet, hun vidste trods alt godt, hvordan hun skulle sidde, når hun havde så lårkort en nederdel på.