Ashlyn/Akihito En date midt i kulden (Warning!)

Det var gået hen og blevet lørdag hvilket betød at der ikke var nogen af dem der skulle på arbejde. Aki havde derfor valgt at troppe op på Ashlyns dørtrin med en buketblomster i hånden og selvom de var kærester havde han nu alligevel sørget for at se godt efter med om der var journalister ude. Det var starten af aften og mørket var lige faldet på. Aki var trods alt vampyr og havde været det igennem mange år nu og derfor vidste han da også hvad han skulle gøre. Selvom Aki og Ashlyn havde været et par før så var det nyt denne her gang og derfor ville han helst ikke at alt for mange opsnappede det med det samme selvom det nærmest helt sikkert var umuligt. Han havde da også med vilje taget et par solbriller på, en læderjakke og et par stramme jeans i stedet for det mere nydelige tøj som man var van til at se ham i blot for at ingen skulle kunne genkende ham alt for nemt. Han ringede let på døren til hendes lejlighed. De boede trods alt ikke sammen endnu, men det var da helt bestemt meningen i længden at dette skulle ske. Han havde da også valgt at hente hende på sin motorcykel i stedet for i sin store og flotte dyre bil for at de kunne tage i Hyde Park og nyde det flotte sne der lå på jorden og gå en tur igennem parken for at ende hjemme hos ham.

//OOG: Dette emne indholder seksuelt indhold//

Ashlyn havde iført sig en hvid skjorte og et par sorte jeans, da det trods alt var koldt og det heller ikke var arbejdet. Hun ville dog gerne være pæn, når hun sådan skulle udenfor og derfor havde hun ikke taget det tøj, hun plejede at have på når hun havde weekend. Skulle hun være ærlig, så ville der nok også gå noget tid før Aki fik lov til at se hende iført det tøj. Hun skulle til at påføre sig sin trench coat i det øjeblik, hun hørte sin dør. Hun smilede for sig selv og satte så jakken ordentligt og tjekkede sin make up i det spejl, som var i hendes smalle gang. Hun gik så hen mod døren og åbnede den. Hun smilede, da hun fik øje på Aki. Hun havde savnet ham og var ualmindelig overlykkelig for, at de havde fundet sammen igen. Hun havde været så ked af, alt der var sket i mellem dem. "Godaften, Aki-chan" sagde hun til ham med tydelig glæde i stemmen. Hun betragtede ham en anelse og kunne godt se, at folk ikke måtte genkende ham. Hun priste sig dog lykkelig for, at han havde et godt nattesyn for klokken var jo mange og det var mørkt. Sådan var det jo i februar måned.

”Godaften Park-chan” sagde han med et varmt og kærligt smil over sine læber. Han var bestemt også glad for at de var sammen igen. Hun var trods alt skøn og selv mens de ikke havde været et par havde han gjort alt for at beskytte hende. Han ville ikke have der skete hende noget. Hun var jo i sidste ende hans alt. ”Du er virkelig smuk hertil aften” sagde han med sit forsat varme smil over sine læber. Han var glad for de kolde mdr for det betød at han kunne komme til at bruge mere tid med sin kæreste. ”Er du varmt nok klædt på? Det er trods alt vinter” sagde han med en drillende undertone da hun trods alt ikke var vampyr, men som dæmon havde man det vel også oftere varmere end andre? Han selv kunne jo ikke fryse fordi han netop var vampyr. Den eneste grund til han så dækkede sig til på den der måde var netop at hun ikke skulle hives ind i al mulig sladder efterhånden for han var stolt nok af at være sammen med hende igen.

Ashlyn sendte ham et smil, og var virkelig lykkelig for at se ham. Hun så altid frem til at være sammen med Aki, for hans selskab måtte i sandhed siges at berige hende. Hun vidste godt, at Aki havde gjort meget for at beskytte hende, for hun havde godt kunne mærke det. Hun smilede ved hans ord om, at hun var smuk i aften. "Tak." svarede hun, da hun ikke ville benægte det. Sagen var den, at Ashlyn jo godt vidste hun var smuk samt hun godt vidste, at Aki synes hun var det. "Du ser også utrolig godt ud hertil aften" sagde hun med sandfærdig stemme og betragtede ham med et forelsket blik i sine egne øjne. Aki var jo gudesmuk og en flot og nydelig herre, og hun var også sikker på Aki havde været uimodståelig inden han blev vampyr. Hun nikkede. "Ja, det er alt det tøj jeg har brug for. Det kan godt være det ikke ser ud af meget, men jeg vil hellere være pæn at kigge på" sagde hun og blinkede til ham. Desuden så frøs hun slet ikke så let endda. Hun lukkede døren efter sig og tog fat i hans hånd, for at vise nu var hun klar på at følge med ham.

"Jeg skal jo også på date med en smuk kvinde. Så er jeg jo nød til at passe til hende" sagde han med et varmt smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv. Aki vidste godt et sted hun sikkert havde kunne mærke at han passede på hende, men han ville til en hver tid benægte det hvis nogen spurgte ham direkte for han havde virkelig været helt utrolig sur på hende fordi han havde været sikker på hun havde behov for at være sammen med andre selvom det langt fra var tilfældet. Han havde bare ikke kunne klare tanken på nogen måde og havde sikkert også lidt brugt det til at skubbe hende væk fordi han havde haft travlt med sit valg som han havde vundet. "Du er altid pæn at kigge på Park-chan og jeg vil så nødig have at du går hen og bliver syg" sagde han med en anelse bekymret mine uden helt at have styr på hvor meget og hvor lidt en sensuel dæmon egentlig overhovedet kunne blive syg. Han selv var ganske forelsket i hende og var mere end ovenud lykkelig for de var blevet et par igen. Da hun tog hans hånd flettede han sine fingre ind i hendes og begyndte at gå. Han ville gøre en del for at sætte et par timer af til hende. Ja nærmest det hele. Selvom han var af højere rank i samfundet ville han bestemt ikke lade det stå i vejen for hans forhold til hende. Da de kom ned lod han hende hoppe op på sin motorcykel bagved ham for at køre mod parken. Der var trods alt nærmest kun vampyrer ude i en park på denne tid af døgnet så de havde masser af plads til dem selv. Da de kom frem lod han hende hoppe ned og tog fat i hendes hage da hun havde fået hjelmen af for at lade sine læber blidt fange hendes.

Hun lo hjerteligt af hans kommentar, da hun virkelig ikke kunne lade være. Det var ret sjovt. Hun åbnede så munden og sagde med en blid stemme, men en jokende undertone. "Det er rigtigt. Det er jo kun pæne mennesker der kan være sammen. Alt andet skulle jo nærmest forbydes, ikke Aki-chan?" spurgte hun og blinkede så en anelse drilsk til ham. Hun kunne ikke dy sig for at drille ham bare en lille smule, og desuden mente hun ikke hvad hun sagde. Hun var ikke af den holdning at det kun var smukke mennesker, som kunne være sammen. Aki kendte hende dog, så det vidste han garanteret også. Hun havde ikke haft behov for at være sammen med andre, men hun havde manglet næring og nærhed fra ham. Det fik hun nu. "Jeg bliver ikke syg, og hvis jeg nu skulle blive det imod alle odds, og hvis jeg altid er pæn Aki-chan, så må jeg også være pæn når jeg er syg" forklarede hun ham med et smil. Hun lod dem flette deres hænder sammen og fulgte med ham ud på deres gåtur. Hun var glad for, at han overhovedet havde tid til hende. Hun vidste jo godt hans skema var booket, for sådan var det jo når han var præsident. Hun hoppede op på hans motorcykel med hjelm på og lagde armene om ham. Hun hoppede ned da de kom frem og fik sin hjelm af, og mærkede taget i sin hage. Hun gengældte så hans kys ganske blidt og lod øjnene glide i. Det var rart at mærke ham så tæt på, for hun havde savnet han var en del af sin hverdag.

"Så er det jo godt jeg ikke er menneske længere. Synes du ikke Park-chan?" spurgte han drillende tilbage da det ikke var fordi han havde den slags overfladiske holdninger. Sådan var han slet ikke som person og hvorfor skulle han så starte på den slags nu? Det ville ikke virke spor logisk hvis man spurgte Aki. Det var mere det at det var sjovere at gøre noget ekstra ud af sig selv når hun også gjorde det. Han elskede desuden at drille Ashlyn. Det var som om det år væk fra hende slet ikke havde været til stede. Som om det var en del af en historie der slet ikke var til. Han vidste godt hun havde samme holdning som ham om at smukke mennesker ikke nødvendigvis var med smukke mennesker. Eller væsner for den sags skyld. "Hvis du bliver syg må jeg finde tid til at passe på dig. Nok er jeg præsident, men jeg er også din kæreste og der bør og skal være tid til begge ting" sagde han med et ganske let bestemt nik som hurtigt gik over i et grin da hun nævnte at så måtte hun jo også være pæn når hun var syg. "Se det er jo så en teori som jeg aldrig kan få syn for hvis du aldrig bliver syg vel?" påpegede han med et ganske let glimt i øjet da det trods alt var ganske logisk. Da kysset var blevet brudt og helt klart en ting som han havde savnet flettede han atter deres fingre sammen. Sneen lå ganske uberørt i parken og lå flot på jorden. Han begyndte at gå og nød blot at have hende tæt på sig. Hun var virkelig et lys i natten ved siden af den smukke hvide sne.

"Så væsner da" påpegede hun og rullede lidt med øjnene af ham, ikke på en måde hvor det var fordi han drillede hende men for at drille tilbage. Ashlyn havde skam heller ikke den slags overfladiske holdninger. De havde været der da hun var væsentlig yngre, til trods for at hun i forhold til at være dæmon, ja, så var hun jo stadig ung. Nærmest et lille barn. Men da hun var yngre, eller teenager var det vel nærmere, der havde hun været fuld bevidst om sit eget gode udseende og derfor skulle andre også se godt ud. Selvfølgelig ikke bedre end hende, det var klart. Ashlyn var i dag dog glad for, at man modnede med alderen. "Hvor er du sød Aki-chan" sagde hun sagte og lagde hovedet ind mod hans skulder. Hun elskede ham af hele sit hjerte og ville aldrig nogensinde adskilles fra ham igen. Det havde været helt afsindig svært overhovedet at få noget til at hænge sammen uden ham, og Ashlyn var ikke meget for at indrømme når hun havde det sådan. Hun var dog fuldstændig klar over, at hun var afhængig af Aki og fuldstændig smaskforelsket i ham. "Rigtigt nok, men det er omvendt også en teori du ikke behøver at få bekræftet." lo hun hjerteligt og lod deres fingre flette sig sammen, som de bevægede sig ind i det uberørte sne. Hun lagde endnu en gang sit hoved ind mod hans skulder, mens de gik. Hun var jo højere end ham og til trods for der ikke var meget varme at spore i hans krop, så følte Ashlyn sig nu alligevel meget varm. "Man skulle næsten tro, du havde lejet parken for at lade sneen være uberørt" sagde hun så med et mildt grin. Der trods alt nogen der gik igennem om aftenen.

”Se det var bedre” sagde han med et glimt i øjet og et smil over sine læber da han jo godt vidste at de bare pjattede rundt lige nu. ”Hvis du siger det Park-chan. Her gik jeg og troede jeg bare var mig” sagde han med en mild latter da han ikke kunne lade være med at drille hende en smule mere. Han vidste jo godt at hun jo blot mente det og hun virkelig bare godt kunne li tanken om at han ville passe hende trods for at hun på den anden side også ville hade det. Aki havde også kun klaret sig igennem at være foruden Ashlyn fordi han havde druknet sig selv i arbejde. Han havde brugt sin energi på at være præsident i stedet for og at være der for hende og det var heller ikke lige fremme den nemmeste stilling her i verden han havde selvom der var mange der troede det. ”Jamen det vil jeg nu gerne alligevel om så du kan li det eller ej frøken” sagde han med et mindre grin da det var sødt at hun havde det sådan der. Han ville nu gerne se hende syg udelukkende for at kunne vise han var en sød kæreste og ville passe på hende. Ikke for nogen anden grund. ”Jeg kunne nu godt finde på det, men jeg vil helst ikke have du bliver overrumpet med en masse spørgsmål skat så derfor har jeg naturligvis ikke gået så langt endnu. Det skal være når du er klar til journalisterne” forklarede han med et varmt smil over sine læber og kyssede hende blidt på panden. Han slap hendes hånd blot for at ligge sin arm om hende i stedet for. Det var jo ikke fordi han ville holde deres forhold hemmeligt for han kunne faktisk ikke være mere ligeglad med at folk vidste det. Han elskede hende og så var den ikke længere.

Hun lo en anelse, da han sagde det var bedre efter hendes rettelse. Nogle gange var Aki simpelthen bare sådan en drillepind! Men det var helt okay, for hun var jo på præcis samme måde. Hun kunne godt lide at drille ham, og hun fandt det også morsomt at finde hans punkter. "Man kan godt bare være dig og være det. For det er den du er." svarede hun med et smil og et bestemt nik, og syntes bestemt også at hun havde ret. Om han så ville det eller ej. Ashlyn havde jo også druknet sig i arbejde og i alle de sager, inden for sit felt, hun kunne få fat i. Det havde bare ikke været nok og det havde været en dårlig erstatning. Hun havde også følt sig helt svagelig til sidst, for hun havde jo ikke fået den nærig som hun så også havde brug for. Det var godt, hende og Aki havde fundet sammen igen: Verden var nu mindre skræmmende og hun kunne lide sig selv meget bedre, alt sammen på grund af ham. "Hmm, du må også gerne. Jeg er bare ikke vild med det, Aki-chan" forklarede hun og trak lidt på skulderen. Hun vidste godt hvordan hun var når hun var syg, og det var på ingen måde kønt at være i nærheden af hende. Men han måtte da gerne prøve at passe hende, hvis hun nu en gang skulle blive syg. "Det ved jeg godt du kan og det er ikke fordi journalisterne behøver at blande sig i hvad der sker. Ikke nu." sagde hun med et smil og mærkede kysset på panden og puttede sig indtil ham, da hun mærkede hans arm omkring sig. Ih hvor var han dog skøn!

"Nogle gange er du skør. Ved du godt det Ashlyn?" spurgte han med et varmt smil over sine læber. Det var sjældent at folk lov til at se den her side af ham hvor han pjattede rundt og det var endnu mere sjældent at han kaldte folk ved fornavn. Nok havde han gået på kostskole i Europa og nok var det mange år siden han havde haft kontakt til sin rigtige familie da de naturligvis var døede, men den japanske kultur sad dybt i ham. Heldigvis var det så også mange år siden han havde været i kontakt med sin maker og det skulle der på ingen måde laves om på. "Det ville være mig en ære at få lov til at passe dig i den slags situationer" sagde han med et varmt og kærligt smil over sine læber da det var rigtigt. Det skulle være ham en ære at få lov til at tage sig af hans kvinde selvom han godt var klar over hun var ganske selvstændig hvilket han i sidste ende sætte stor pris på. Så var der også blot mere ære i at få lov til at passe på hende. Det havde heller ikke været godt for ham at arbejde i stedet for at være med hende. Han blev modsat hende blot heller ikke dårlig af manglende nærvær. Han skulle blot holde sig fra at blive en ligeså kynisk mand som sin maker hvilket i sig selv også ville være slemt nok. "Præcis min tanke. Så når du er klar Park-Chan så holder vi et pressemøde og offentliggøre det så der ikke kan gå en masse rygter" smilede han varmt og nød at hun puttede sig ind mod ham som de gik igennem den snefyldte park. Det gode ved sneen var de ville kunne spore hvis de ikke længere var alene.

Hun sendte ham et uskyldigt smil ved hans spørgsmål. "Hvem mig? Jeg fungere da helt optimalt!" påpegede hun med et flirtende blik i sine øjne. Hun vidste godt hun var skør, men hun vidste tilgengæld også, at han kunne lide det. Selvfølgelig var Ashlyn ganske klar over, at Aki ikke ville vise sin pjattede side til alle og enhver, og derfor nød hun også, at det lige netop var hende som fik lov til at se lige netop den side af ham. Det betød jo, at hun betød noget for Aki. Ashlyn var meget splittet mellem sine koreanske og sine britiske rødder, hvilket var svært. Hendes far havde tydelige krav om, at hun skulle opføre sig som en fra Korea og ikke som en, som han sagde det, en billig britisk tøjte. Hendes mor derimod, så fuldstændig anderledes på den sag. Hun ville hellere have hun opførte sig som en rigtig kvinde, men inden for britiske rammer. Det var ret svært at behage dem begge samtidig. Hendes far ville nu alligevel ikke være lykkelig, når hun fortalte at hendes kæreste var japaner. Korea og Japan havde ikke ligefrem den bedste historie i mellem sig, og hun havde hørt den smøre rigtig mange gange. Japans imperialistiske tid og alt det. Hun var dog ligeglad, og i hendes hoved var Kina nu de værste. Det sagde hun dog ikke til sin far, for hun vidste godt, at der ville falde brænde ned. "Det lyder næsten helt fancy." svarede hun og sendte ham et smil. "Men jeg skal nok sige til Aki. Det lover jeg." forsikrede hun ham og stilede sig ind for an ham, da de trods alt var cirka inde midt på parken efterhånden. "Aki." sagde hun så og lænede sig ind mod ham for at få et kys.

"Og så alligevel ved du godt et sted du er bare en smule skør" sagde han med et glimt i øjet og kunne ikke lade være med at smile over hende. Han selv havde heldigvis ikke nogen at stå til ansvar for når det kom til hvilket land hans kæreste kom fra og selv hvis han havde så kunne han ikke være mere ligeglad af den simple grund at han elskede hende uanset hvor hun kom fra. Nok var han ikke lige fremme vild med at hun kom fra Korea, men heller acceptere den del end at undvære hende. Det var han slet spor i tvivl om. "Du kan selv lyde fancy. Jeg er præsident. Det er forventet" sagde han med en mild latter og rystede let på hovedet. Han vidste jo godt hun vidste det, men nu var de jo igang med at fjolle og så kunne han ligeså godt forsætte det. Han stoppede op ved lyden af sit navn og vendte sig mod hende for at ramme hendes bløde læber.

“Og hvad er der så galt i det, når jeg ved at du godt kan lide det?” spurgte hun med et drilsk glimt I øjet og så op på ham. Hun var fuldstændig bevidst om, hvor skør hun var. Hun nød det dog, og det var også rart at være unik. Ashlyn var jo også ligeglad i princippet, men alligevel var der også en side af hende, højst sandsynligt fordi hun var kvinde, der søgte for at behage begge forældre. Og det var stort set umuligt I denne situation. Park havde garanteret ikke haft samme problemer, men det var jo fordi han var mand. Fandens til kønsforskel, og ja, Ashlyn ville med glæde melde sig på banen som feminist. “At du er så fancy der? Hmm, det er faktisk ikke det jeg forventer af præsidenter. Jeg forventer en demokratisk ånd.” Drillede hun ham og grinte lidt. Det lød nu alligevel fancy. Hun havde aldrig været til et pressemøde. Hun mærkede hans læber mod hendes egne og lukkede øjnene i. Hun lod kysset forsætte og lod sine arme elegant lande på hans skulder og forsigtigt og mildt lod hun sine arme krydse hinanden bag hans nakke, så hun kunne rykke sig helt tæt på ham.

"Har jeg sagt der er noget galt i det?" spurgte han med et drillende glimt i øjet da det bestemt aldrig var noget som han havde sagt. Han påpegede blot et faktum hvilket var at hun var en smule skør. Om det var godt eller skidt havde han bestemt ikke nævnt noget om for hvordan kunne det være skidt hvis han elskede det? Kun fordi det var hende så var han vild med at hun var en smule skør. "Det har jeg skam også. Jeg gider omvendt heller ikke en masse sladder omkring min smukke kvinde blot fordi hun er sensuel dæmon og det kunne være pressen ville misforstå hende ligeså meget som jeg selv gjorde" sagde han med et ganske let bestemt nik da det vel på sin vis også var ganske politisk at undgå en masse af den slags ved at imødekomme det selv? Det ville han bestemt mene det var i hvert fald, men det var ikke til at vide om det kun var ham. Han mærkede hendes arme rundt om sine skuldre og kunne ikke lade være med at smile i kysset. Han holdte kysset ganske dybt og lagde sine hænder på hendes ryg for at nusse hende ganske blidt.

"Nej, det har du ikke," hviskede hun og havde et drilsk glimt i øjnene. Hun så lidt på ham, da han forklarede sig og bed sig i læben. Åh ja, hvor havde Aki misforstået hende. Ashlyn var ikke et eller andet Samleje-monster, men hun kunne godt lide at bruge sine evner til at tilegne sig magt og som de fleste kvinder, var hun da også tiltrukket af mænd med magt. Det betød dog ikke, at hun ikke kunne elske dem. Hun elskede jo Aki og det var ikke på grund af hans magt, men på grund af hans personlighed og hans blide væsen. Han var alt hvad hun ønskede og alt hvad hun ville have, og sådan var det. "Rigtig nok." svarede hun ham så og lukkede den der. Hun ville ikke snakke om det lige nu. Ikke på denne date og desuden ville hun gerne stå her og nyde at være sammen med Aki for de havde hver deres døgnrytmer. Det kunne trods alt ikke benægtes. Hun nød det dybe kys og lagde da også hovedet en anelse på skrå, så det kunne blive endnu dybere. Hun mærkede hvordan han nussede hendes ryg og nød det helt ubeskriveligt meget. Hun åbnede så sin mund for at lade sin tunge møde med hans.

"Der kan du selv se" sagde han med et kærligt smil over læber. Selvom han elskede at Ashlyn var indbegrebet af kvinde for ham og han var vild med hun gik ligeså meget op i karriere som ham, men han måtte indrømme i sit stille indre at han var ligeså vild med hendes tosset side for den vidste lidt at hun ikke var så perfekt som mange ville mene at hun var. I hans øjne var hun dog stadig perfekt, men det vat mere fordi han så hendes små fejl som noget af det som netop gjorde hende perfekt. Uanset hvad så var han slet ikke i tvivl om han var vild med alt ved hende. Han nikkede ganske let til hendes næste ord da han ikke kunne se hvorfor han skulle sige mere i den sag når hun havde gjort det så fint. Han træk hende længere ind imod sig og lod hendes tunge glide ind i hans mund for at afbryde kysset ikke længe efter. Han tog blidt fat i hendes hånd og hev hende over mod den lille have pavillon der stod i parken blot for han kunne forsætte sit kys og vide han var ganske uforstyrret i sine handlinger da han hurtigt lod sin tunge finde vejen tilbage til hendes mund og sukkede ganske let i nydelse da han virkelig aldrig kunne blive træt af at kysse hende.

Hun nikkede lidt til hans ord som svar og sendte ham et hjerteligt smil. Ashlyn vidste godt at hun ikke var perfekt, selvom det var det hun prøvede på at udsende og ja netop derfor, var der mange der antog at hun var indbegrebet af perfekt. Hun ville dog kun lade folk hun holdt af se den fjollede side af hende og Aki var bare en, hun holdt virkelig meget af og en som hun blev glad af, at være i nærheden af. Hun smilede, da han træk hende længere ind mod sig selv. Hun nød at mærke ham sådan helt tæt på, også selvom hans krop var hel kold. Det kunne hun selvfølgelig ikke mærke gennem tøjet, men hun vidste han var det. Hun lod sin tunge mødes med hans og sukkede nydende i deres kys, da hun altid nød at kysse med ham. Hun lod sig føre hen til den lille havepavillon, som ikke var langt fra der hvor de stod. Hun satte sig op på gæret af den og lagde sine hænder rundt om hans nakke og lod kysset forsætte og sukkede også selv nydende. Hun lod sine hænder glide ned mod hans sider og så op igen, for at fjerne hans læderjakke. Gud hvor havde hun virkelig savnet ham!

Aki vidste godt at Ashlyn hun ikke var perfekt. Han nød dog tanken om at hun var det når det kom til hendes udseende og han var elle vild med hvordan hun så ud. Han nød dog ligeså meget at hun slet ikke var helt så perfekt som mange antog at hun var. Han kunne ikke lade være med at smile for sig selv. Hun var virkelig helt igennem skøn og han kunne slet ikke forstå til tider at han var så heldig at være sammen med hende. Hun var perfekt for ham i hvert fald. Det var helt sikkert. Hun kunne ikke være andet. Han mærkede hun sætte sig op og smilede let mod hendes læber i deres kys. Han mærkede hendes hænder over sin side og lod hende fjerne hans læderjakke. Det var ikke fordi han ville savne den alligevel. Han havde jo også savnet hende en helt del mere end han ville indrømme at han havde gjort. Hun var fantastisk og han forstod slet ikke han havde været væk fra hende i sidste ende. Han ville have hende! Han havde savnet alt ved hende og hendes helt ind mod sig var bestemt en af dem. Han lod sin hånd glide ind under hendes skjorte for at finde hendes ene bryst og begyndte at massere det ganske blidt. Han glemte alt om alt andet nær hende.

Ashlyn vidste jo også godt at Aki ikke var perfekt. Hun vidste dog også at Aki huede og lystede at have fuldstændig kontrol med tingene. Det var så her, hun var god for ham. Han kunne ikke kontrollere hende. Hverken hendes tanker, hvad hun følte eller hvad hun gjorde. Hun kunne give ham lov til at miste kontrol og det kunne være Aki havde brug for det. Ligesom hun kunne få lov til bare at være sig selv i nærheden af Aki, fordi de havde forståelse for hinanden. Det var lykke. Det gjorde i hvert fald Ashlyn glad at vide, at tingene var sådan. Hun lod kysset forsætte og smilede da hans læderjakke forsvandt. Hun havde allermest lyst til bare at flå alt hans tøj af, for hun savede at have ham helt tæt og fuldende at de var blevet kærester igen. Hun mærkede hans hånd glide op under sin skjorte og så hans hånd mod sit bryst og sukkede nydende i kysset, da det var en hel fantastisk følelse at mærke hans kolde hænder mod sin hud. Hun lod sine hænder finde ned til hans bukser, hvor hun hurtigt og sikkert fik åbnet og lynet hans bukser op. Det var lidt fjollet, at hun ikke tænkte på resten af hans overtøj, for han var jo vampyr og ville derfor ikke fryse. Så langt tænkte Ashlyn dog ikke i sit begær.

Aki var også glad for at han fik lov til at se en side af Ashlyn som ingen andre gjorde. Hun var helt igennem perfekt hvis man spurgte ham. Også med hendes små fejl. Han nød at han kunne være sig selv nær hende selvom de havde vidt forskellige kulturelle ting der bare ikke altid passede lige godt sammen. Hun gjorde ham helt igennem lykkelig og han kunne slet ikke forestille sig at være sammen med nogle andre end Ashlyn hvis han skulle være ærlig. Han havde også en anelse svært ved at kontrollere sig selv, men omvendt så ville han gerne blot for at vise hende præcis hvor meget han holdte af hende og hun var mere end blot intimt samvær for ham selvom det var han omvendt også ganske sikker på at hun vidste. Han var godt klar over at hun elskede hans kolde hænder mod sin hud og kunne da heller ikke andet end smile for sig selv. Han mærkede hun åbnede hans bukser og smilede let for sig selv i kysset. Aki var lige nu også væk i sit begær til hende og åbnede derfor hendes bukser op for at trække hurtigt ned i dem uden at tænke mere og hev ned i hendes trusser for at lade en finger glide op i hende blot for at sikre sig at hun var ligeså tændt som han selv. Han måtte virkelig have hende lige nu og ikke om lidt.

Ashlyn vidste, at hun bare ville være nær Aki og var ligeglad med alt andet. Hun vidste, at hun kunne klare ethvert problem eller enhver konflikt hun ville møde på sin vej, hvis hun var sammen med ham. Så var hun ret ligeglad med hvor cheesy det var. Det var sådan hun havde det, og det var sådan hun vidste det ville være. Hun elskede Aki, endda af hele sit hjerte, sit sind og sin krop. Sådan havde hun aldrig elsket nogen før, til trods for hun da nok havde elsket dem. For hende var det bare et tegn på at Aki var den eneste ene. For Aki var det lykkedes at optø det iskolde hjerte, hun egentlig rendte rundt med. Hun kunne med åbne arme tage imod kærlighed og lykke. Hun mærkede sine bukser forsvinde og hjalp da også med at få dem af med at løfte sin bagdel, det samme gjaldt, da han tog hendes trusser ned. Hun mærkede så hans finger oppe i sig og lod et nydende støn glide forbi sine læber i nærheden af hans øre. "Ak...i... ta...tag mig" stønnede hun ind i hans øre, da hun ærlig talt ikke kunne vente. Hun ville mærke hans begær.

Aki var også helt igennem lykkelig med Ashlyn og det føltes nærmest som om at han havde fået et hjerte igen der var begyndt at banke idet han var nær hende selvom han godt vidste det slet ikke var sådan det hæng sammen, men rent billedelig tal så gjorde det. Han lod deres kys bryde så han kunne komme til at høre hendes nydelses lyde og nikkede ganske let til hendes ord om hvad hun ønskede. Han elskede virkelig at hun gav ham nærmest ordre en gang i mellem på den der måde. Normalt ville han slet ikke bryde sig om det, men fordi det var hende så kunne han virkelig ikke andet end elske det. Han ville heller ikke vente spor. Han var nød til at have hende lige her og nu. Følge sit dyriske instinkt som ikke alene mennesker, men især vampyrer og varulve var udstyret med selvom han for det meste nægtede at han besad den slags ting. Det var slet ikke pænt nok, men det gjorde intet når det var nær Ashlyn. Han nikkede ganske let ved hendes ord og blot en enkelt gang for at tage sin finger tilbage og skubbede ned i sine boxers. Han løftede hende op så hun sad en smule bedre og holdte godt fast i hende ved hendes side før han trængte op i hende da han virkelig kun indeholdte begær til hende lige nu. han kunne slet ikke få nok af hverken hende eller hendes nærvær. Et nydende støn gled da også ganske tungt over hans læber som han kom i bund første gang inden han begyndte at bevæge sig i hende.

Ashlyn vidste godt, at Aki til enhver tid ville benægte han havde en dyrisk side. Ashlyn var dog for at sige det mildt, virkelig ligeglad. Hun vidste det var en løgn, og hun vidste hun så den side af ham. Hun elskede at få ham til at miste kontrol. Hun smilede da hun opdagede han hev ned I sine boxers og lod sig løfte op og lagde sine ben omkring hans liv, for at det var muligt at have ham helt tæt på sig. Hans kolde hud mod hendes, som efterhånden også var en smule afkølet. I hvert fald nogle steder. Hun lagde sine arme omkring hans nakke og mærkede ham så oppe i sig, hvilket fik hende til at lade et nydende suk glide forbid hendes læber. Hun elskede følelsen af ham. Hans åndedræt tæt mod hendes hud. Varmen der blev afgivet ved hans tilstedeværen og indtrængen. Hun mærkede så, hans bevægelser hvilket lod nogle støn glide forbi hendes læber. De var fuldendte og fuldbyrdige nu. Det var bare de to, og ingen, nej ingen, kunne ødelægge det af.

Han elskede også følelsen af hende og var lige nu ligeglad med om andre ville opdage hvad de lavede for han havde lyst til sin kæreste. Han mærkede hendes ben rundt om sig og vidste det var for bedre at kunne holde sig oppe. Det gjorde ham heller intet for han havde jo virkelig lyst til hende lige nu. Helt igennem og han lagde slet ikke fingre i mellem om at han havde lyst til hende. Han kunne ikke lade være med at være lykkelig over at høre hendes støn over hendes læber og nød virkelig bare at være så tæt på hende igen. Han var lykkelig nær hende og han havde intet imod at hun hev al hans lyst frem når han normalt ville være ganske blufærdig på mange punkter. Det var også kun Ashlyn der kunne vække det så meget som hun kunne og det var ikke kun fordi hun var sensuel dæmon. Han håbede dog ikke hun blev for kold af det her i sidste ende da han virkelig ikke kunne holde sine lyster tilbage. ”Ash.. Lyn” hviskede han i et støn og forsætte sine stød i hende. Hun var virkelig det bedste som var sket ham i virkelig mange år.

Ashlyn var også fuldstændig ligeglad med om nogen opdagede dem i deres akt. Det kunne være sagen ligegyldig nu, for lige nu blev hun fyldt op med en masse nydelse. Hun havde ikke mærket ham så længe, hun næsten havde glemt hvor fantastisk det var, så ingen skulle få lov til at ødelægge det for hende eller tage det fra hende. Det var sådan det var, og når Ashlyn havde sat sig noget i hovedet, jamen så var det også det hun fik. Ashlyn fik altid hvad hun ville have. Ikke fordi hun var forkælet, nej, hun var målrettet. Hun var ikke doven, nej tværtimod. Hun var dedikeret. Hun smilte frækt til ham, da han kunne høre ham hviske hendes navn i støn og mærkede et stød, hvilket fik hende til at stønne nydende. "Ahh...A...ki-ch-an!" stønnede hun nydende og prøvede at fange hans læber i et lidenskabeligt og driftsdrevet kys.

Aki havde også et øjeblik glemt præcis hvor fantastisk det var at være sammen med hende. Hun var verdens mest vidunderlige kvinde og han ville ikke være sammen med andre hvis han skulle være ærlig og det skulle han vel overfor både hende og alt hjerte? Det mente han i hvert fald selv. Aki kunne ikke lade være med at smile for sig selv over hendes lyde og ville ønske de kunne blive ved ud i al evighed selvom han godt var klar over de var nød til at være hurtige og fylde det med nydelse blot for at de ikke skulle blive opdaget. Han lod så godt som muligt sine læber fange hendes i et lidenskabeligt kys og fik da også fat i hendes underlæbe et par gange. Det var svært at holde et kys da han havde sat tempoet en anelse blot for at hun præcis kunne mærke hvor meget han faktisk savnede hende for der skulle slet ingen tvivl være om den slags. Hun var hans alt.

Ashlyn elskede det her. Hun kunne slet ikke beskrive hvor meget hun egentlig havde savnet at være sammen med ham. Hun kunne godt mærke tempoet blev sat op, og det nød hun så meget mere. Hun kunne mærke hans savn gennem hans stød, hvilket varmede hele hendes krop og sjæl. Det var så fantastisk! Hun nærmest skælvede hver eneste gang han fik fat i hendes underlæbe, for i hendes optik var det her noget så frækt. Hun kunne nærmest ikke få nok af ham. Hele hendes krop nærede ganske simpelt et afsavn til ham. Hun havde så heller ikke været sammen med nogen siden sidst de var sammen. Der gik dog heller ikke længe før Ashlyns krop ikke kunne klare mere for nu.