Angelo/Jared - You and I, date?

Angelo havde hentet Jared efter arbejde som de havde aftalt at han skulle. Egentlig havde Angelo lidt følelser for Jared, men han var langt fra helt sikker og der ville ikke skulle meget til at hylde ham ud af den igen. Angelo havde da heller ikke helt valgt at sige til Jared at det her var en date da Angelo trods alt mente at han slet ikke var til mænd, men alligevel havde han forklaret ham hvor de skulle hen. Angelo stod ude foran hans dør og ventede på ham da han vidste at Jared godt var klar over at Angelo var til stede. Angelo stod i et jakkesæt for selvom de skulle på museum kunne han ikke lade være med at gøre en smule ud af sig. Nu var det så også normalt for ham at være pæn i tøjet til den slags ting. "Så er du klar?" spurgte han med et varmt smil da Jared åbnede døren og stod foran ham. Han havde egentlig lidt lyst til at give ham et kys, men lod være for lige nu. Angelo havde bestilt en taxi til dem og først da de var kommet frem og han havde åbnet døren for ham så Jared ikke kunne stikke af. "Jeg ville bare fortælle dig at dette er en officiel date" sagde han med et varmt og nærmest kærligt smil over sine læber.

Jared havde også altid jakkesæt på, og derfor havde han denne gang også iført sig et. Et nyt, da han også havde jakkesæt på, på arbejde. Han var trods alt direktør, så det med at være pænt klædt, var trods alt noget som han altid var. Han glædede sig til at skulle på museeum, da han trods alt elskede kultur. Det var sikkert også derfor de skulle afsted. Han kunne ikke se hvorfor det som egentlig skulle være noget andet. Han åbnede døren ud til, og fik øje på Angelo og sendte ham et bredt smil. Han kunne mærke hvordan hans hjerte sank, for han var sikker på Angelo aldrig nogensinde ville kunne gengælde de følelser, han havde for ham. "Ja, jeg er klar" fik han sagt til ham, inden han bevægede sig mod taxaen, så de kunne tage afsted. Han sagde ikke så meget inde i taxaen dog. De havde trods alt været venner længe, så det var ikke et behov, at snakke hele tiden. Han steg ud af taxaen, da døren blev åbne for dem. "En d...date? Hvorfor?" spurgte han forvirret. Han var på ingen måde sikker på, hvad det egentlig var der foregik og var samtidig sikker på, han bare lavede sjov.

"Skal man have en undskyldning for at hive sin bedste ven på en date når man ikke går ind for venskabs dates?" spurgte han med et varmt smil henover sine læber så Jared ligesom måtte regne resten ud. Angelo var ikke særlig god til følelser og da slet ikke det faktum at han åbenbart var lidt glad for en fyr. Det var ikke fordi han tændte på andre fyrer og det var ikke fordi han havde lyst til at kysse andre fyrer heller, men der var et eller andet over Jared. Måske det faktum at han altid virkede så sårbar nær ham og det kunne Angelo ikke rigtig stå for uden han ville fastholde ham i en rolle af en art. Måske var det fordi Jared var hans bedste ven så han kendte en anden side af ham. Uanset hvad så var det her ganske nyt for ham og det skulle gå i hans tempo. Han ville lige nu forsøge at gøre udtryk for han selv var lidt mere end almindelig glad for ham, men han ville ikke være klar til at høre om at Jared var vild med ham og han ville være endnu mindre klar hvis han vidste hvor længe Jared havde været det. Ja faktisk ville han blive vred. Mest af alt fordi han så havde overset det og den vrede han havde for sin egen blindhed ville gå udover Jared. "Har du noget imod det?" spurgte han med et smil og rakte ud efter hans hånd for at vise han skulle komme ud af bilen så de kunne komme på date. Angelo vidste godt der var en risiko for det ville komme i medierne så han bad lidt til det ikke ville komme ud til masserne i det usikre stadie han var i og slet ikke når han fornylig havde været på date med Maddy, mest af alt for at forsøge at sige til sig selv han intet havde for Jared.

Jared så lidt på ham ved hans ord. Hvad var det han sagde? Var det en.... rigtig date? Var det virkelig det han sagde? Jared så på ham meget forskrækket, inden han overhovedet fandt mæle til at begynde at sige noget. "H-hvad?" røg det ud af hans læber. Han var ikke sikker på hvad det var Angelo havde sagt overhovedet. Han vidste jo, at Angelo var hetero, så det kunne umuligt være en rigtig date han talte op. "No...noget imod det?" spurgte han forvirret. Han kunne slet ikke fungere lige nu. Hans tanker løb løbsk, og han kunne mærke hans hjerte begynde at hamre hårdt ind mod hans bryst. Han havde det som om, han næsten ikke kunnet trække vejret lige nu. "Angelo, jeg er ikke sikker på, hvad det egentlig er du mener." forsatte han med en lille stemme og så op på ham endnu en gang. Hans blå øjne var næsten helt fugtige, da han var sikker på at Angelo nærmest bare tog pis på ham. Han kunne virkelig ikke håndtere det.

Angelo løftede ganske let det ene øjenbryn selvom han godt kunne forstå Jareds reaktion. Den var i princippet ret så naturligt. Han vidste jo godt selv at han kun var til kvinder, men Jared var virkelig noget helt andet og han kunne ikke helt forklare hvorfor andet end det bare var sådan. "Ja noget imod det" sagde han ganske roligt og vendte blikket mod Jared. Han forstod ham jo godt. Det var slet ikke det, men han ville bare aldrig spøge med en date og da slet ikke når det var en mand. Han lagde sine arme om ham og strøg ham over kinden da han havde fået øje på hans fugtige øjne. "Jared jeg tager ikke pis på dig eller driver gæk med dig. Jeg spørg ganske alvorligt om du vil på en rigtig date med mig" forklarede han med et mildt toneleje for hvis der var nogen som kunne gøre hans hjerte blød. Han kunne jo godt forstå han blev trist og forvirret, men han ville aldrig lave den slags joke med sin bedste ven. Det hele skulle bare lidt køre i Angelos tempo.

"Ne...nej... har intet imod det..." svarede han og kløede sig en anelse i nakken. Han var så forvirret? Hvorfor ville Angelo stå og sige, at han ville på en... date? Han så ned på jorden. Han følte han var ved at dø. Hans hjerte hamrede så hurtigt, han var sikker på at det var på vej ud af hans bryst. Han kunne ikke lide det. På ingen måde. Han mærkede Angelos arme om sig og lagde sine hænder ved hans skulderblade og klemte jakkens stoffer mellem sine fingre ganske kortvarigt. Han mærkede strøget over sin kind og lod øjnene glide i et kort sekund. Hvorfor fik Angelos berøring det hele til at gøre ondt, men føles så godt samtidig? Noget døde inde i ham, hver eneste gang Angelo rørte ved ham, samtidig med at der kom massere af liv ind i ham. Han forstod det slet ikke.... "Øh..." mumlede han og lagde sit hoved på hans skulder. "Det... øh... ja... vil jeg gerne..." fik han fremstammet, stadig forholdsvis forvirret. Hele hans verden krakelerede, for han forstod ikke hvorfor Angelo, en mand der ellers var til kvinder, ville på date med sådan en som ham.

”Det er jeg glad for at høre” sagde han med et varmt smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv. Angelo vidste godt det sikkert ikke var helt til at følge at han ville på date med ham når han netop ikke normalt var til fyrer og det var også derfor det lidt skulle gå i hans tempo for det skræmte ham egentlig en smule. Det var bare.. Det var Jared.. Og mere kunne han ikke rigtigt forklare. Han mærkede hans hænder ved sit skulderblad og lod ham stå og klemme hans jakke en smule. Angelo vidste heller ikke helt hvorfor han egentlig var vild med Jared, men det var der bare noget der sagde ham at han var. ”Det er jeg glad for du vil” sagde han med et varmt smil over sine læber og gav ham et kys på panden. Han slap ham igen for at tage hans hånd og begyndte at gå indenfor. Da de kom indenfor flettede han ganske let deres fingre sammen med hans og så sig om for at finde ud af hvilken vej de skulle gå.

"E..er du?" spurgte han en anelse nervøst. Han forstod ikke hvorfor Angelo ville det her og det forvirrede ham grænseløst. Manden var jo for helved til kvinder! Hvorfor ville han gå på en date med ham? Han så på ham med hans ord om han var glad for det, og vidste ikke hvad han skulle svare. Han smilede bare halvt og så ned endnu en gang. Han kunne ikke tro på det her. Måske ville han ikke? Han mærkede kysset på panden, hvilket fik ham til at rødme, men det var næsten ikke til at se fordi hans ansigt var rødmosset i forvejen. Han tog hans hånd og bevægede sig med ham. Han lod deres hænder flette sig sammen indenfor og orienterede sig også, inden han begyndte at gå mod venstre, da det så ud som om, at det var den vej de skulle. "Her er flot..." kommenterede han. Han havde aldrig været herinde eller set noget af det, som var herinde, også selvom han generelt var interesseret i kunst.


Han nikkede ganske let til at han var glad for at han ikke havde noget at indvende mod at de skulle på date. Han forstod jo heller ikke selv at han ville på date med en fyr når han var til kvinder, men han accepterede at det bare var sådan. Han kunne bare ikke lade være med at have lyst til det når det var Jared og sådan var det bare. Han var trods alt helt igennem dejlig. Og det var ikke fordi han ikke havde krammet ham før for de havde tit ligget og sovet sammen uden der var noget i det. Bare som venner og især den periode hvor Jared havde boet hos ham. Angelo kunne ikke lade være med at smile over at Jared fik røde kinder og nød virkelig at se ham på den måde. Det klædte ham helt. ”Ja det synes jeg også og siden jeg ved du elsker kunst så tænkte jeg det ville være det perfekte sted” sagde han med et varmt smil og begyndte at gå for at stoppe op ved den første statue. Jared fortjente virkelig kun det bedste og det ville han slet ikke kunne andet end skrive under på, men noget af hans ulykke var så også noget han selv havde været skyld i som da de havde haft en fælles eks-kæreste, men det havde han så også betalt for og alt var kommet i orden igen senere. Det var han så også glad for. Han ville helst ikke undvære Jared.

Jared havde været på date med både mænd og kvinder, og han havde da også været forelsket i en pige. Det der var gået galt var bare han ikke havde fuldbyrdigt båndet i mellem dem, for han var bange for at have et seksuelt forhold med nogen om helst. Ja, han var decideret angst for det. Derfor undgik han det for enhver pris. Han brød sig helt personligt ikke om at rødme overfor nogen som helst, og det var trods for at det var noget han ofte gjorde. Han nikkede. Ja, han elskede kunst, så det var vel egentlig perfekt... men det var så underligt, at være på date med ham. Han havde jo aldrig været det og det gav ham helt kuldegysninger at tænke på, at det var hvad der skete. "Det er det også" mumlede han en anelse flovt, og fulgte med Angelo. Han betragtede statuen en anelse, da de stoppede op derved. "Prøv at se linjerne.." kommenterede han, mens han kiggede. "De ligner lidt de linjer, der er på arkaiske statuer. Kan du se det?" spurgte han.

Angelo var så heldigvis ikke engel. Han ville aldrig have en frygt for at om at miste sine vinger. Han ville til en hver tid vælge at fuldbyrde sit forhold når det kom til det rent seksuelle, men han ville ikke altid have sine følelser med i det han lavede. Angelo var godt klar over det sikkert var underligt at være på date med ham. Især fordi han normalt slet ikke var til fyre, men han skulle nok få Jared til at falde til ro. "Det tænkte jeg jo nok" sagde han med et varmt smil over sine læber og rakte ud efter hans hånd da Jared begyndte at snakke om linjer. Angelo kunne også selv lide kunst, men ikke helt på samme måde som Jared kunne det. "Ja det kan jeg godt se. Jeg kan også se du er anspændt" sagde han med et kærligt smil da Jared virkelig var noget specielt. Han måtte bare ikke endnu sige at han følte noget for Angelo, men han måtte gerne være glad for Angelo. "Shut up and dance with me" brød han pludselig ud i sang og svang Jared et par gange rundt i håb om at få ham til at slappe en smule af. Angelo var også ligeglad med at de ikke var alene. I hans verden var der kun de to til stede og ingen andre og han vidste godt at Jared var ganske nervøs og typen der gik op i andres holdning, men lige nu var han ligeglad for Jared skulle lære at fokusere på at der kun var dem og nyde det.


Jared vidste et sted godt, at det slet ikke var sådan verden hang sammen, men alligevel kunne hna ikke slippe frygten når den var der. Han vidste godt det ikke var særlig rationelt, men ikke desto mindre så havde han svært ved at slippe en frygt, der havde sat i ham de sidste hundrede år. Han snakkede jo heller ikke med nogen om det. Han havde aldrig fortalt Angelo, at han stadig ikke havde været sammen med nogen. "Ja.." kommenterede han og holdt fast i Angelos hånd, nu når han fik lov til at holde fast i den. Så ville han omvendt helst heller ikke give slip igen. Ikke når han havde fået den, i hvert fald. Han drejede sit hoved mod ham, da Angelo snakkede om at han var anspændt. "H-h-huh?" spurgte han forvirret og bed sig i læben, mens han så på Angelo med store øjne. Jared vidste godt han var anspændt, men det var han tit i nærheden af Angelo... det var ligesom et eller andet sted ikke noget nyt, eller noget han lagde synderligt meget mærke til mere. Jared lod sig svinge rundt et par gange, mens han lyttede på den rustne stemme, som Angelo havde. Han begyndte at grine en anelse, men blev også rød i hovedet. "Du er så fjollet..." mumlede han.

Angelo vidste nemlig slet ikke at Jared havde det på den der måde. Havde han vist det havde han nok ikke gjort grin med ham, men mere stillet sig uforstående overfor han havde det sådan og prøvet at finde ud af om det overhovedet var sådan det hæng sammen. Mest af alt for at hjælpe sin bedste ven. Angelo havde heller ikke tænkt sig at slippe hans hånd igen. Der var noget betryggende over det. At vide Jared var lige der og de var på date sammen uden at han behøvede at få styr på hvad han egentlig følte for ham. Angelo havde ikke lagt mærke til før hvor spændt Jared var i nærheden af ham, men det var sikkert også fordi Angelo ofte gav sig til at give Jared et kram når han kunne fornemme det uden at vide det var lige præcis der den hæng sammen. "Du må lade være med at være dig så Jared for du gør det her ved mig" sagde han med et grin og lod andres blikke glide. Han placerede Jared tilbage så han kunne se maleriener igen. Han hev ham videre til det næste. Det var slet ikke nødvendigt for ham lige nu at understrege hvor meget han nød at være her.

Jared kunne mærke hans hjerte slå hårdt mod hans bryst. Han var sikker på, at Angelo måtte kunne høre det, eller se det på hans tøj, at noget var på vej ud. På en og samme tid var han lykkelig og ked af det. Lykkelig fordi Angelo overhovedet ville tage ham med på date. Ulykkelig fordi han ikke vidste, hvor det stillede dem. Hvad skulle der ske bagefter? Han havde trods alt holdt sine følelser tilbage så længe, at han bare var klar til at kaste sig ud i kærligheden, som et forelsket fjols. Han ville elskes også. Det var som om han ikke havde lavet andet end at elske alle andre, og selv om Jared sjældent var egoistisk, så var han det lige nu. "Undskyld" mumlede han inden han sendte ham et smil. Han gik videre og var næsten igennem kunstmuseumet, da hans øjne faldt på et billede af noget der lignede akrylmaling. Et par der holdt om hinanden, hvor deres hår forsvandt ind i et farve ocean. "Jeg elsker dig, Angelo" røg det ud af hans mund. Der gik få sekunder, før det gik for Jared hvad han sagde. Han træk sin hånd til sig og førte dem begge op til munden. "Jeg..øh... jeg mener..." han så mod Angelo og så ned igen. Ja, hvad mente han egentlig? Det han sagde! Men.. det var bare blevet slynget ud sådan der.

Angelo selv var sikker på at Jared kunne mærke at han var usikker omkring hvordan han havde det med ham selvom han godt vidste at han var glad for ham. Han var forelsket i sin bedste ven som han havde været venner med i mange år og det var virkelig dybt underligt for ham at have det på den måde med en fyr for han var jo slet ikke til fyre normalt. ”Det er helt ok..” sagde han med et varmt smil og havde et kort sekund lyst til at kalde ham for smukke, men stoppede sig selv ved at bide sig selv i læben ikke særlig lang tid efter. Angelo var jo glad for Jared, men det forvirrede ham og gjorde ham ganske bange et eller andet sted. Ville han kunne falde for andre fyrer eller var det bare Jared han kunne få det sådan her med? Han var virkelig noget helt unikt og den tanke ville han helst ikke slippe. Angelo nød den her dag og var glad for at han havde gjort det. Angelo spærrede sine øjne op ved hans ord og kunne mærke en vrede trange igennem sin krop. Hvorfor kunne Jared ikke bare lade ham gøre det her i sit eget tempo? ”Du hvad for noget? Helt ærligt Jared. Det er bare en date. Gider du lade mig gøre det her i mit eget tempo?” spurgte han vredt da han virkelig slet ikke var spor parat til det her. Det var som om det fik hans følelser til at forsvinde selvom han godt vidste der slet ikke skulle så lidt til. ”Du er virkelig bare en fag got ved du godt det?” spurgte han med et hævet øjenbryn da Jared virkelig var for meget. Han kunne slet ikke at det gik så hurtigt frem. Det skræmte ham inderligt og det ville han helst ikke være med til. ”Hvad er du ude på? At komme i mine bukser eller?” spurgte han stadig frustreret over at Jared gik så hurtigt frem.

Han smilede, da Angelo sagde det var okay. Han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv, og han var forvirret. Ikke fordi han havde følelser overfor en mand, nej det havde han affundet sig med for mange år siden. Han havde forestillet sig mange gange at Angelo ville gengælde hans følelser, og nu da det så ud som om det var en realitet, så virkede det hele bare underligt. Som om det ikke kunne være sandt, og dog, så var det. Han kunne ikke tro på det. Han havde lyst til at nive sig selv i armen, for at se om det hele var en drøm. Og dog, så stoppede det brat. Drømmen blev til et mareridt. Han så på Angelo med en skælvende krop. Han vidste godt, han havde trådt ved siden af. Han kunne slet ikke være i tvivl om det. "U..undskyld.." mumlede han med en skælvede stemme og så på ham med et bange blik. "Det er bare.. øh..." forsatte han, mens han hænder blev svedige. Han prøvede at tørre dem af i sine bukser. Han kunne ikke forsætte med sætningen, da Angelo kaldte ham fag. "Øh..." svarede han og så ned i gulvet. Han kunne mærke hans øjne blev helt tårevædet. Han vidste det var dumt... Han vidste han skulle have været bedre til at stoppe sig selv, men det havde han altså bare ikke været. "N...nej... jeg ha...har slet ikke..." forsøgte han sig frem og så bange på ham. Han havde lyst til at løbe sin vej.

Angelo havde jo egentlig følelser for Jared, men han kunne slet ikke følge med i det der tempo og derfor blev han da også aggressiv omkring noget han normalt ikke ville have gjort det. Han ville også helt klart fortryde det lige bagefter. Det var jo ikke fordi han egentlig ønskede at skubbe Jared væk, men faktum var at han var panisk overfor det hele gik lidt for hurtig og derfor sætte han bak. Det var jo ikke lige fremme fordi det var hans plan at gøre tingene på den der måde. At Jared stammede gjorde bare ikke lige fremme at Angelos hjerne gik mindre i klik. Det gik for stærkt og han følte ikke han kunne følge med. ”Øh? Kan du nu også kun stamme? Er det virkelig for meget at forlange at tingene går lidt langsomt? Det er ikke fordi jeg er til mænd trods alt. Jeg er ikke homo” sagde han hårdt og hævede sit ene øjenbryn da Jared begyndte at tørre sine hænder af i bukserne. Åh gud hvor var han dog hjælpeløs til tider. Virkelig. Hvad var det overhovedet han så i ham? Normalt var Angelo ikke lige fremme til de der små svage og hjælpeløse typer. Han var faktisk rigtig glad for dem der kunne give ham et vist modspil. ”Du har ikke hvad? Virkelig Jared. Du skuffer mig lige nu. Du er virkelig verdens største fag got. Ved du godt det?” spurgte han stadig lige hårdt og ville slet ikke høre hvad det var han havde at sige lige nu. Jared skulle egentlig bare helst gå og hvis det stod til Angelo i dette øjeblik så skulle han helst også bare blive ude af hans liv. ”Helt ærligt dit stammende fjols. Bare skrid din klamme lille homo. Tænk at vi nogensinde har kunne være venner. Hvordan kan du overhovedet tro jeg har noget for dig?” spurgte han hårdt selvom han fortrød sine ord i samme sekund de kom over hans læber. Var han virkelig så bange for at føle for ham? Angelo var som frosset fast til stedet. Han vidste godt det ville få Jared til at smutte og han havde lyst til at følge efter ham for han mente det jo slet ikke, men hans krop ville ikke hvad han ville for han var skide nervøs for det hele gik alt for hurtigt.

Jared så passivt til, mens Angelo svinede ham. Han kunne ikke svare. Han var fastfrosset i ren chok over den måde, som Angelo behandlede ham på. Han kunne mærke hvordan væden i hans øjne tog til. Han måtte kort kigge op i loftet, for ikke at få tårerne til at falde. For at tvinge dem tilbage. Han vidste han havde sagt noget forkert, men følelserne havde bare været der så længe, og de gjorde så ondt. De sad som en klump i hans hals, og nu hvor han havde fået ordene frigivet, føltes det som om de blev presset tilbage ind i ham. Han ville ikke mere. Han så på Angelo med et trodsigt blik, da han bad ham om at gå. Som om han havde tænkt sig andet. Han ville ikke mere. Hans hjerte hamrede så hårdt, sveden samlede sig i hans håndflader, og hans mund blev tør. Han hev en anelse efter vejret, inden han samlede sig. Han kunne mærke tårerne falde, men han var ligeglad. Han ville væk, og hans blik forsøgte også febrilsk at finde en udgang. Jared var i stand til modspil, det var ikke der den lå... Jared ville helst bare ikke være uenig. "Angelo. Du er jordens største røvhul." lød hans stemme hans køligt, inden han løb sin vej, med tårerne trillende ned af kinderne.

//Out//