A friendly date - Eric+Eleanor

Eric vidste egentlig godt det ikke var specielt pænt det han havde gang i med at tilbringe ekstra tid med Eleanor nu hvor Faded Exit var på tour, men faktum var bare at Eric var crazy forelsket i Eleanor og han havde valgt ikke at sige noget til hende. Den eneste der vidste at han havde det sådan var faktisk hans søster, Celia. Desuden havde han tænkt sig ikke at gøre noget. Blot give hende mad og ikke så meget andet. Eric havde inviteret hende hjem til sig selv og sørget for at Celia ikke var hjemme, men hun havde sikkert også travlt med at være sammen med Jeremiah selvom Eric ikke var helt sikker på hvordan det gik med dem. Han vidste godt hun ikke kunne spise det samme mad som han selv kunne, men han havde også skaffet hende noget blod og tænkt at de kunne se film sammen. Han havde trods alt ikke tænkt sig at hive hende ud på en rigtig date da det bare ville gøre at hun ville forstå at han var vild med hende og han havde ikke lyst til at være dem der skilte dem af. Han ville dog være der hvis forholdet gik galt og fedte sig ind på hende. Han var trods alt ikke Marc.


Eleanor måtte indrømme, at det var rart at bruge tid med Eric, nu hvor Ashton var væk. Hun savnede ham ret meget, men hun havde været klar over, at det var sådan, når den man kunne lide var med i et band, der efterhånden havde opnået almenvelvets interesse. Det var et faktum, som en hver kvinde i hendes situation bare måtte acceptere. Desuden måtte man endnu mere acceptere, at man ikke bare havde dem helt for sig selv, hvilket egentlig var tilfældet med dem alle fire og deres repræsentative kærester. Ikke desto mindre, så var Eleanor i hvert fald på vej hen til Eric. Hun havde iført sig et par sorte skinny jeans med huller ned af benene og en grålig alt for stor bluse og derudover en læderjakke. Det skulle have sine fordele ikke at kunne fryse, for det betød, hun kunne gå i hvad hun ville uanset årstiden. Hun nåede til Eric's lejlighed og bankede da også på. Imens hun ventede så hun afventende på døren og lyttede efter hans skridt.



Eric Fawke Conner Avatar
Posts: 19Male
Race:: Magiker
Type: Telekinese
Fødselsdato:: 17. november 2082
Civilstatus:: Single
Arbejdsplads:: Black Lotus Tattoos
Job:: Sekretær
Fritidsjob:: Sitemodel
Opholdssted:: England
Profil:: HER
Member is Online

Jan 26, 2016 at 5:36pm via mobile QuoteEditlikePost Options Post by Eric Fawke Conner on Jan 26, 2016 at 5:36pm
Eric selv var jo også begyndt at trænge mere igennem min sin model karriere og det ville ikke vare længe før han ville slippe Black Lotus helt og kun være der for at besøge sin søster og ikke så meget andet end det. Nok ville han gerne være der for sin søster, men han ville jo også gerne slå igennem som model. Han vidste også godt at det ville stille ham næsten samme sted som det var med Ashton, men det kunne vel være ligemeget når han ikke havde scoret den pige som han godt kunne li og heller ikke kunne få sig selv til at sige det til hende.
Han kunne ikke lade være med at smile over hele femøren da han hørte det bankede på døren da han godt vidste hvem det var som var på den anden side. Han gik hen til døren og åbnede den for hende. Han lagde sine arme om hende til et kram. Han regnede ikke med hun lagde noget specielt i hans hjerte altid hamrede nær hende. Det var trods alt ikke en nyhed og han ville jo ikke gøre noget ved sine følelser da hun virkede lykkelig hvor hun var. "Jeg er glad for du ikke har drukket noget af det rædselsfulde fald blood" røg det udover hans læber da han var glad for hun var rask

Hun smilede til ham, da han åbnede og lagde sine arme om ham. Hun kunne godt høre, hans hjerte bankede ret så hårdt og højlydt, men hun tænkte ikke mere end det var fordi han var glad for at se hende, og ikke så meget mere end det. Hun prøvede også lade være med at lytte til folks hjerte og sådan nogen ting, mest af alt fordi de skulle love til at have deres følelser for dem selv. Nogle gange så vidste det sig dog at være rart smart. Hun var trods alt også en ung vampyr, så adskillelse mellem de forskellige slag var stadig noget, hun var i gang med at lære. Det kom nok med tiden. "Det er jeg også. Jeg gider ikke være syg" forsikrede hun ham, mens hun stadig havde sine arme rundt om ham. "Var du bange for jeg var blevet syg?" spurgte hun med en alvorlig mine. Hun ville langt hellere have blod fra en blodbank, end hun ville have syntestisk fremstillet blod. Den ægte vare smagte langt bedre og man var mere sikker på, at hvad der var i det.

Eric regnede så også et sted med at hun stadig ikke helt havde styr på sine evner og det var egentlig bare hans fordel. Han havde ikke lyst til at fortælle hende at han var vild med hende når han var ven af Faded Exit og han havde da heller ikke spor lyst til at skulle være den som smadrede noget som helst forhold. Det var kun hvis hun gav udtryk for at hun ikke var lykkelig at han ville gøre det og ikke så meget som et sekund før. "Det forstår jeg sådan set godt du ikke gider" sagde han med et varmt smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv. "Øh ja. Jeg læser ligesom avis skal du se" sagde han med et mindre grin blot for at lette stemningen og slap hende kun for at trække hende indenfor og lukkede døren. Åh hvor han dog havde lyst til at kysse hende og skulle virkelig styre sig lige nu. "Jeg tænkte vi skulle se film og spise. Jeg har lavet mad til mig selv og købt det bedste blod jeg kunne finde til dig" sagde han det sidste med et lille let nik da han ikke var gået ned på kvalitet udelukkende for hendes skyld.

Hun var nemlig ikke helt der endnu, hvor hun kunne sige hun bare var awesome til at være vampyr. Hun vidste også godt, det var derfor Akihito gerne ville have hende så tæt på sig som muligt, så hun kunne lære det hele. Hun var jo ikke født som en, men blevet bidt for ikke ret mange år siden. "Ja ikke? Det at være syg er bare noget bøvl. Men de er i gang med at finde ud af hvad de skal gøre, tror jeg. Altså Ministeriet. Vampyrerne bliver jo nærmest sindssyge af at være syge" forklarede hun med et skuldertræk. Hun synes det var synd for dem, for hun kunne ikke forstå man ville forgifte nogen på den måde. "Selvfølgelig.. Du er vel en rigtig samfundsborger" drillede hun og blinkede ganske let til ham. Hun bevægede sig inde for, da han slap hende og tog sit overtøj af. Hun så på ham med et venligt smil. "Det lyder virkelig hyggeligt" sagde hun med et nik for at understrege, hun mente det.

”Nu er vores præsident så også vampyr så det gør vel bare at det går hurtigere? Jeg mener.. Det ser vel ikke godt ud der kan ske den slags lige under hans næse. Gør det?” spurgte han med et ganske let hævet øjenbryn da Eric ikke lige fremme kunne påstå at han havde specielt meget styr på det der med politik og sådan. Han vidste Eleanor derimod arbejdede for sin såkaldte far og selvom hun bare skulle være sekretær og ikke spindoktor så havde hun vel stadig et mindre genskab til politik mere end Eric havde det. Han gik ikke synderligt op i det der, men det var nok også mest bare fordi han kom fra en halv fattig familie og der var det altså ens knoer og ikke hjerne der duede. Og det var endda selvom man ikke skulle tro den slags ting om Eric for han lignede ikke en som var specielt voldelig. Det var også mest hans baggrund der gjorde at han var sådan og så når det kom til folk han holdte af. ”Selvfølgelig er jeg det og min bedste veninde er ligesom indenfor politik så jeg forsøger at finde rundt i det” sagde han med et lille let grin da faktum var han det bare ikke var noget som interesseret ham overhovedet. Og det var ikke for at være en trist kliché af at være model, men egentlig bare fordi han ikke var vokset op med det og derfor manglede interesse for det. Han var dog sikker på det ville komme med tiden for hvis tingene ikke virkede så var man jo nød til at vide hvad man kunne gøre ved det. ”Ja ikke?” sagde han med et smil og var lige ved at kalde Ashton heldig for at have hende som kæreste, men nåede at stoppe sig selv. Åh alle de der dumme følelser som bare var horpet op inde i ham. Han ville sådan ønske han havde rykket før Ashton havde haft gjort det. Hun var virkelig helt igennem fantastisk. Han fandt blodet frem til hende og hældte det op i et glas og tog sin egen mad for at stille det på bordet. Han hev hende med hen for at hun kunne vælge en film. Det var trods alt hende som sikkert savnede sin kæreste og skulle tænke på noget andet.

"Han gør i hvert fald hvad han kan. For nej, det ser ikke godt ud for hans politiske spil at en masse vampyrer bliver syge og mange dør jo også af det. Vampyrer der er syge bliver også mere desperate, og det gør også der kan ske ting, der slet ikke skal ske. Og hvis det sker under Aki, så vil de huske hans præsident periode for netop dette.." forklarede hun. Eleanor vidste efterhånden en hel del om politik, netop på grund af hendes arbejde. Men hendes familie havde også været meget politisk engageret inden det. Så hun vidste en hel del om det. "Hvor er du sød. Alt det for min skyld?" spurgte hun og sendte ham et smigret smil. Det var ikke noget han behøvede at gøre bare for hende. De fleste hun kendte gik ikke synderligt meget op i politik. Heller ikke Ashton. Hun snakkede heller ikke så meget om det, mest af alt fordi hun ikke synes hun skulle. Hendes 'far' sad jo netop på topposten. "Jo" forsikrede hun ham og sendte ham et smil. Hun gik hen til hans film hylde og kiggede idt på de forskellige film inden hun tilfældig fandt en frem og gav den til ham, så han kunne sætte den på. Hun hoppede ned på sofaen og tog fat i sin middag og smagte på den med et smil. "Det smager godt" sagde hun med et grin. "Jeg vidste ikke du var så god en kok" grinte hun videre og lagde hovedet ind mod hans skulder, mens hun forsat grinte.

"Se det tænkte jeg jo nok" sagde han med et smil over sine læber fordi han tydeligt var stolt over at han havde bare en smule for stand på det der med politik. Han nikkede ganske let til om det var for hendes skyld. "Ja og så gider jeg bare heller ikke være en stereotyp model der virker blank og ikke ved hvad der foregår i mit eget land" sagde han med et ganske let suk over den slags personer. Det var bare slet ikke noget han havde lyst til og så var det jo godt hun kunne hjælpe ham med at finde rundt i tingene. Det havde han fået hende til uanset hvad hvis hun havde forstand på det for han havde virkelig bare ikke lyst til at være den slags levende kliché hvis han skulle være ærlig. Han sætte filmen på som hun havde valgt og sætte sig ved siden af hende. "Er jeg glad for du synes. Tænkte det var som vin at det skulle være den rette type og alder og sådan du ved så det blev helt rigtigt" sagde han med et varmt smil over sine læber mens hans indre skreg på at det bestemt havde værd at bruge så lang tid på at finde det rette. For ikke at nævne en helvedes masse penge. Han selv spiste sin mad og kunne ikke lade være med at nyde hun lagde sit hoved på hans skulder. "Og så skal du jo forkæles når nu en vis anden er væk" mumlede han da han et sted gerne ville træde nok i det til hun måske ville skulle trøstes, men omvendt heller ikke så hun var utrøstelig og fik sin aften ødelagt

"Ja," svarede hun sammentykkende. Det var stadig sødt af ham at han havde sat sig ned for at lære noget om politik, om det så var for hendes skyld eller ej. "Det forstår jeg å godt. Men der er mange, der ikke forstår hvad der foregår i deres eget land.." forklarede hun. Hun mødte dagligt, folk som ikke forstod hvad der foregik på den politiske scene. Hun var selv ret uforstående overfor man ikke fulgte med i politik, da det kunne være ret vigtigt at vide hvad fanden der egentlig foregik. Men det var deres valg, selvom det nogle gange også gjorde at folk ikke stemte eller stemte på nogen, der virkelig ikke skulle have den politiske magt. "Ja. Blod er bedst frisk.. Så er det helt varmt og det bringer mere nærig. Det er en af de ting, som ikke bliver bedre med alderen. Men det kommer også an på hvilken blodtype man foretrækker." forklarede hun. "Er glad for han har gang i karrieren" sagde hun med et smil og beholdt sit hoved mod hans skulder. Det gjorde hende ikke ked af at nævne ham, men hun savnede ham helt vildt. Selvfølgelig. "Men så er det godt jeg har en god ven der gider bruge en masse tid på mig, synes du ikke?" spurgte hun og strøg ham gennem håret.

”Ja præcis og sådan vil jeg bare ikke være så det er bare fedt at du gider hjælpe mig med det” sagde han med et smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv. Det var ikke fordi han ikke ville prøve at forstå det trods alt. Det var bare virkelig svært at finde hoved og hale på. At det så ligeså meget var for at score billige point hos hende var så noget andet. ”Se det var jo derfor jeg snakkede med en anden vampyr så du fik det bedste” sagde han med et varmt smil over sine læber. Han havde virkelig brugt tid på at finde ud af det så hun ville kunne få noget som hun kunne lide. ”Forstår jeg også godt. Jeg glæder mig også til jeg kan komme videre, men jeg venter på Celia bliver 21” forklarede han med et let nik og fik spist færdig. Han selv ville jo også gerne være mere end det han var, men han havde bare en vis forpligtigelse. ”Og du kunne ikke være taget med ham? Havde du været min var du kommet med” sagde han og bed sig ganske let i læben. Hvad skulle han nu sige den slags for? Han sank engang. Han håbede bare ikke hun lagde noget i det og så alligevel måtte hun gerne selv gætte det. ”Jeg vil altid bruge tid på dig Elea. Det ved du da. Og det her er jo hyggeligt” sagde han med et smil og gav hende et kys på panden da hun strøg ham igennem håret. De havde trods alt brugt mere tid sammen den sidste måned end normalt for at hun ikke skulle tænke på Ashton og fordi Celia sagde han skulle udnytte det, men det træk sådan i ham og den sidste måned havde ikke gjort det bedre. Hans hjerte blødte virkelig nær hende.

"Selvfølgelig vil jeg det" svarede hun med et bredt smil over sine læber. Det var dejligt at være i hans selskab. Det fik hende til at glemme, at hun i det hele taget savnede Ashton. Hun smilede en smule bredere, da han fortalte han havde snakket med en anden vampyr. "Du har virkelig gjort meget for at jeg kan lide det" sagde hun og var tydelig glad for, at han ville gøre det. Og så når det bare var hende! Det kunne hun slet ikke forstå. Hun kunne trods alt godt mærke han havde brugt tid på det. "Du er alt for sød" sagde hun i et fnis og lagde sine knor foran sin mund, da hun samtidig blev lidt forlegen. "Forstår jeg godt. Din karriere er også ved at tage fat, er den ikke?" spurgte hun med et smil og drak resten af det blod, hun havde fået. Hun trak på skulderen. "Jeg har jo mit arbejde også. Jeg kan ikke bare være væk og jeg er ung vampyr og alt det der. Så jeg kan godt have svært ved at styre mine.... impulser" forklarede hun og bed sig en smule i læben. Det var jo sandheden. Hun kunne ikke altid styre sine impulser. Hun lagde ikke noget i det andet end det var en hypotetisk samtale. Hun smilede ved hans ord, om det var hyggeligt og han altid ville bruge tid med hende. "Det er jeg nu stadig glad for du vil" forsvarede hun sig selv. Hun så op på ham med kysset på panden. Hun sagde ingenting, men kiggede ham bare i øjnene i ret lang tid.

”Hvor er du sød Elea” sagde han med et varmt smil over sine læber og nød virkelig også at være nær hende. Hun var helt vildt fantastisk. Han nikkede ganske let til at han havde gjort en masse ud af det. Selvfølgelig havde han det og det havde været mere logisk hvis hun havde kendt til hans følelser. Desuden var hun jo slet ikke en bare.. Hun var.. Alt.. ”Jeg er ikke mere sød end du fortjener” sagde han med et smil og kunne ikke lade være med at synes hun var sød når hun blev forlegen. Hans hjerte blødte virkelig, men han holdte det inde i sig selv. Han nikkede let til hendes spørgsmål. ”Jo den er, men ikke før Celia er gammel nok til at overtage” sagde han med et varmt smil da han ikke ville lade sin søster i stikken. Hun var hans alt. Det var der slet ingen tvivl om. ”Virkelig? Men stadig. Det er da ikke fair du skal være væk fra din kæreste i næsten to måneder. Havde det været mig var jeg taget tilbage så ofte som muligt” forklarede han inden han bandede over sig selv igen. Der var den igen.. Hvis hun havde været hans… Hvad f**k var det for noget at fyre af? Hun ville helt sikkert snart regne ud at han var vild med hende. Åh hvor han dog skulle til at tie stille?! Eric bed sig selv i læben da han lod sit blik fange af hende. Det var ganske ubevist endda. ”Du er min bedste veninde. Er du ikke måske?” spurgte han med et varmt og hjerteligt smil over sine læber mens han stadig var helt væk i hendes øjne. De var så smukke og han kunne virkelig stirre ind i dem i flere timer hvis han fik lov til det. Det var også bare blevet værre af at bruge så meget tid med hende selvom det var Celias idé og han godt et sted vidste at Elea fortjente at vide hvad der foregik i hans tanker, men han ville jo intet ødelægge. Han var så langt væk i sine egen verden at han lænede sig frem så hans læber ramte hendes uden at kysse hende. Han lagde sine hænder på hendes skulder for at skubbe ganske blidt til hende da han havde taget sig selv i hvad han var tæt på og lukkede sine øjne i inden han kørte sine hænder ned over sit ansigt. S**t.. F**k.. ”Elea.. Jeg..” sagde han og lagde sine arme om hende inden han vidste hun ville rejse sig.

"Kan ikke se hvad det har med at være sød at gøre" svarede hun med en rolig stemme, inden hun sendte ham et smil. Hvis Eleanor kendte til hans følelser, ville hun have dårlig samvittighed over de mange gange hun tidligere og også i aften havde fået ham til at være i en friendzone, og tydeligvis også fanget i den. For det kunne ikke tælles på en eller to hænder. Hun vidste jo godt det gjorde ondt at være fanget i sådan en, og derfor ville hun helst heller ikke få det til at lyde så hårdt, som det nogle gange havde gjort. Hun ville virkelig få dårlig samvittighed ligeså snart hun kendte til netop de følelser, som han havde. "Nej det ved jeg godt, at du vil være hos hende indtil da. Det er også ved at blive stort med den tattoo biks, så vidt jeg har forstået. Celia er en dygtig tatovør" sagde hun og nikkede lidt for sig selv for at bekræfte det. Kunne hun få en tatovering, så ville hun gerne det. Men det kunne hun ikke, ikke uden den ville hele iden og det var hun jo ikke interesseret i. Hun smilede til ham, mens hun så på ham. "Du har godt nok mange af de der, hvis du var min i dag, synes jeg" kommenterede hun med et grin. "Men det er omvendt også svært for dem bare at efterlade touren. Så det går nok. Jeg klare mig jo nok skal du se" svarede hun med et forsikrende smil. Hun savnede mest af alt bare at mærke Ashtons arme omkring sig og have de mange lange samtaler, som de plejede at have. Og så var hun jo vampyr, så hun var ikke meget for at dele med resten af verden. Hun mærkede hans læber mod sine og ville til at gøre det til et kys, i det han skubbede hende væk fra sig. Hun så forarget på ham "Jeg skal gå. Jeg skal hjem nu" sagde hun pludseligt og skulle til at rejse sig, i det han lagde sine arme om hende. "Hvad var det?" spurgte hun overrasket og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv. Hendes impulser kunne slet ikke det her! Og da slet ikke når hun savnede at have Ashton i nærheden af hende.

”Sådan er det bare” sagde han med et ganske let grin og nikkede let for sig selv. Elea kunne jo heller ikke andet end holde ham i vennezonen når han ikke sagde noget om hvordan han havde det. Faktum var jo også bare at han hellere ville holdes der end risikere at miste hende helt. Hun kunne jo ikke handle på noget hun ikke vidste vel? Han nikkede let til det var ved at blive stort. ”Det ved jeg godt at hun er. Hun er også en dygtig chef” sagde han med et stolt smil over sine læber. Han var virkelig stolt over sin søster. Elea kunne så godt få en tattoo hos dem. De havde udstyret til det. ”Skal du ikke have en tattoo?” spurgte han og løftede det ene øje da hun sikkert ikke vidste at hun kunne få det. ”Synes du det?” spurgte han med et grin og tænkte bare f**k i sit hoved da han var bange for at hun opdagede det for ja han var værre til at sige det den dag. ”Sandt nok, men Marc har set sin kæreste. I should know. Jeg gav Chris fri til at mødes med ham” sagde han med et ganske let grin da Marcs kæreste trods alt arbejdede for ham og Celia. ”Elea.. Nej.. Du..” sagde han og hev fat i hende for at holde godt fast.. En masse eh og øh lyde kom udover hans læber da han jo helst ikke ville det her, men han var nød til det. ”Du.. Du ved.. Følelser frøken Hathaway” sagde han og sank engang. Han holdte dog blot endnu hårdere på hende da han var bange for at hun skulle gå nu hvor han faktisk havde sagt at han var vild med hende. Han havde lyst til at slippe og bare forsvinde, men han ville ikke miste hende og den følelse vejede højere. Desuden når han faktisk brugte hendes efternavn så var det fordi noget var galt, men han havde jo også følt for hende virkelig længe.

"Det er vi tydeligvis meget uenige om" sagde hun med et let grin og med et glimt i øjet. Eleanor var ikke sikker på, om hun ville holde ham i vennezonen eller bare springe på ham, hvis hun kendte til hans følelser. Hun var alene og ensom. Hun savnede Ashton og selvom han snart kom hjem og det kun var to måneder, og det ingen tid var i hendes liv, så var det alligevel meget, når man var ung vampyr og impulserne fortalte en, at alt man havde brug for var at følge kødets lyster. "Det tror jeg gerne hun er." svarede hun med et smil. Eleanor ville gerne have en tatovering, men hun havde fået bildt sig selv ind at det kunne vampyrer da ikke. Hun havde rent faktisk aldrig spurgt nogen om det var muligt. "Hvem, mig?" spurgte hun og trak på skulderen. "Det kan vampyrer da ikke!" sagde hun og trak på skulderen. "Ja. Du er meget hypotetisk i dag, må jeg sige" svarede hun og blinkede ganske let til ham. "Ja, men vores arbejde passer bare ikke sammen med det der. Det er svært for mig bare at få fri fra mit arbejde, når jeg er personlig assistent." forklarede hun ham og bed sig en anelse i læben. Det var bare umuligt for dem at få det til at passe sammen. Hun så på ham med store øjne, og vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere på det kys.. Det blev værre for hende, da han rent faktisk fortalte, han havde følelser for hende, hvilket gjorde hendes øjne spærrede sig mere op, og hun rent faktisk begyndte at føle sig fysisk dårlig. Hvad? Hvad var det han sagde? Havde hun haft et hjerte og et puls, der kunne banke, ville det havde gået fuldstændig amok på dette tidspunkt. Var han klar over, hvad det selv var han sagde? "Følelser? Nej, det er forkert" sagde hun stædigt og bed sig i læben. Hvad havde han gang i? "Eric, jeg tror, det er bedst jeg går min vej." sagde hun med en rolig stemme; hun var dog i fuldstændig chok.

”Skal vi være enige om alt?” spurgte han og kunne ikke lade være med at grine en smule af hende. Han regnede lavede en let grimasse da det var ganske sandt. Lige på det her punkt var han også ret så sikker på at Eleanor aldrig ville blive enig med ham på det punkt og det var sådan set ganske fint hvis man spurgte ham. ”Ja ikke?” spurgte han med et varmt smil da han sådan set synes hun var fantastisk til sit arbejde og han var bestemt stolt af sin søster. ”Ja dig og jo det kan de sådan set godt. Det er bare specielt blæk. Det er jo det samme med varulve” forklarede han med et smil og kunne godt høre at Eleanor slet ikke havde regnet med at det kunne lade sig gøre. Det var også derfor hun skulle vide det. ”Tror jeg så gerne. Er det forkert at håbe for dig at Aki ikke bliver genvalgt så du ville kunne få mere frihed?” spurgte han med en ganske mild latter selvom det egentlig ville gøre hun fik mindre travlt, men han ville stadig have brug for hende. Det var trods alt ikke fordi hun fulgte med den nye præsident nødvendigvis. Hvis der kom en ny altså. Eric slog sit blik ned da hun sagde det var forkert. Han var normalt ikke specielt blid, men heller ikke specielt hård. Faktum var bare at når han var nær hende så blev han helt igennem lille og helt utrolig blid. ”Eleanor er du ikke sød at blive? Jeg ville jo ikke sige det. Jeg vil ikke ødelægge noget og det har aldrig ville det” sagde han og slog hånden for munden da han lige havde gjort det tydeligt at han havde været vild med hende noget tid nu. Han tog da også fat i hendes håndled så hun ikke ville gå.

"Det synes jeg næsten vi skal" sagde hun med et lille nik, inden hun begyndte at grine. Eric var sjov at være i nærheden af. Han var altid god til at få hende til at grine og smile. Det kunne hun godt lide ham for. Hun nikkede til det han sagde og så på ham, da han sagde, hun godt kunne få en tatovering. Hun rynkede eftertænksomt på næsen, inden hun svarede. "Det kunne så være, at jeg skulle få en tatovering på et tidspunkt" svarede hun. Hun ville jo gerne have en, men hun havde ingen idé om hvad det skulle være. Og gjorde det ondt, når man var vampyr? Hun kunne jo godt føle smerte, men der skulle meget til, at noget rigtigt gjorde ondt på hende eller hun ikke anså det som en bagatel. "Det ved jeg ikke. Føles det forkert?" spurgte hun og sendte ham et smil. Hun håbede mest af alt på, at hun snart kunne blive danser. Det var noget hun virkelig gerne ville! Så behøvede hun nemlig ikke arbejde for den næste præsident. "Nej, jeg er ikke sød at blive Eric! Det er mærkeligt og forkert!" udbrød hun og så bare mest af alt forskrækket ud. Hvad var det helt præcist han havde sagt til hende? Hun ville jo have Ashton.. eller ville hun? Nej, nu satte han jo tvivl i hendes hoved! Hun havde jo kun været omkring de 18, da hun blev bidt. Hun var stadig 18 inde i hendes hoved. "Men du ødelægger det jo netop ved at fortælle dine følelser.." kommenterede hun så og hev sit håndled til sig, inden hun lænede sig ind over ham for at give ham et hurtigt kys. Hun skubbede ham så væk fra sig og rejste sig. "Farvel!" udbrød hun og styrtede ud af døren.

”Jamen det kan man altså ikke” sagde han med et mindre grin og rystede let på hovedet af hende. Hun var altså virkelig nuttet når hun var sådan der. Han nød virkelig at være i hendes selskab, men nu var hun jo sådan set også hans bedste veninde. ”Du siger bare til. Jeg skal nok sørge for at det er min søster der kan lave den så” sagde han med et ganske let nik. Ikke fordi de andre ikke var gode for det var de sådan set, men mere fordi han gerne ville have at det lige netop var Celia der lavede den hvis det passede til den stil som Elea gerne ville have lavet selvfølgelig. ”Lidt måske for jeg håber da på det bedste for din vampyr far, men du ved hvad jeg mener” forklarede han sig selv og skær en ganske let grimasse da det var svært at forklare det anderledes. Han vidste jo så også godt hun ville være danser og han var sikker på at Aki nok skulle lade hende ligeså snart hun havde mere kontrol over sig selv. Ellers var det da en dårlig form for skaber. Eric bed sig ganske hårdt i læben. ”Forkert ja, men jeg kan ikke se hvorfor det er mærkeligt. Jeg kan da ikke gøre for jeg har det sådan her.. Eleanore..” sagde han og forsøgte at holde hende hvor hun var. Han ville jo ikke ødelægge noget og han havde holdt det inde så længe. Hvorfor skulle det også vælte ud nu? ”For det var jo meningen at jeg ville sige det.. ” sagde han og skulle til at forsætte da han mærkede hendes læber mod sine. Han nåede ikke at gengælde det, men åh hvor han gerne ville det. Han fik derimod sluppet hende af det. Han rejste sig op og skyndte sig efter hende. ”Eleanore.. Jeg..Bliv..” røg det over hans læber der stille blev til en hvisken. Han havde været mm fra at sige at han havde været vild med hende i alle de år han havde kendt hende, men det ville heldigvis ikke over hans læber. Han smækkede arrigt døren efter hende og sank ned i sin sofa inden han ringede til sin søster.