Nightout with friends - Kenji & Ethan

Det var en ganske almindelig fredag aften. Det ville sige helt almindelig aften ville det aldrig kunne blive I denne del af London bedre kendt som Soho. Det var trods alt det meste farverige kvarter. Ethan havde fået sig forvildet af sted sammen med nogle af hans veninder der mente han skulle ud og prøve noget sjovt. Ethan som var med på lidt af hvert lod sig hive med da han ikke bare sådan sagde nej til et eller andet der handlede om alkohol og en tur i byen med sine to veninder. De var begge to brunette med stiletter af den slags der var ca. 7 cm høje. Ethan selv havde sin læderjakke på der stod åben, en t-shirt på indenunder og et par tætsiddende jeans. Hans brune hår sad som han ville have det selvom det ikke var det her i verden han brugte mest tid på at sætte. Tit og ofte var han bare heldig at det sad som det skulle. Han havde ikke haft nogen vagter på hospitalet den dag så han havde brugt hele dagen sammen med sine veninder. De havde været ude og shoppe og nu handlede det om at komme i byen. Han gik ned af de smalle gader med en pige på hver arm. Klokken var omkring 21.00 så der var stadig lidt tid til de fleste spillesteder åbnede op, men gaden begyndte alligevel at rumme liv idet at teatrene havde åben og det samme havde pubsne så man kunne finde et sted at varme op. Ethan havde intet smil over sine læber trods for han hyggede sig på denne dejlige forårsaften hvor solen stadig skinnede en smule. Det havde været godt vejr det meste af dagen med oppe omkring de 14 graders varme og kun en svag brise så det havde været til at holde ud, men nu var det omkring de 11 grader og en smule mere vind så derfor var jakken kommet på hos dem alle tre.

Kenji sad i en gyde med nogen han kendte i det farverige Soho. Han var iført en lang jakke og en lang t-shirt under den og læderbukser med nitter og ellers bare et par normale converse sko. De sad lige nu og røg en fed, hvilket fik Kenji til at slappe af og have det sjovt og mest af alt; føle lykke. Han hørte lidt på det musik som blev spillet fra en af deres mobiler. Det var Love Me (Good Kush And Alcohol) og han måtte indrømme, at den sang aldrig nogensinde ville blive god, lige meget hvor stiv han var. Men de skulle jo ryge ordentligt. Han hørte lidt på de to mænd han var sammen med snakke og rejste sig så op. Han havde fået det han ville have, og lille nu efterlade dem for at gå i byen. Han vinkede farvel og gik ud i Soho’s gader og tænkte lidt over, hvor det var han egentlig skulle hen. Han havde lige nu ingen idé andet end at han vidste, at dette var stedet, hvor han kunne gå i byen og han bare skulle finde et sted, hvor han kunne have det sjovt. Det var lige nu lige meget hvor, bare folk var festlige. Kenji havde selv undgået at komme på sygehuset i noget tid og ville sikkert snart blive tvunget derefter, dvs. mere end han var i forvejen. De ville sikkert hente ham og spærre ham inde derinde, og det gad han så heller ikke.Han ville bare ikke snakke med nogen. Han bevægede sig mod Fairy Tale og var ret så meget i sin egen verden. Kenji kom her godt nok ret tit, og var også godt kendt der, da han jo trods alt var biseksuel og en af dem som tit var med til at sætte en fest i gang, når han havde taget noget for at være glad. Han vidste godt at det var tæt på at de havde åbnet, men han havde ikke travlt. Han havde et chill smil på og så verdenen gennem hash øjne, hvilket gjorde den langt federe. Han drejede ind til der hvor Fairy Tale var og stillede sig nu bagest i køen så han kunne komme ind.

Ethans ene veninde hev en smule mere fat i hans arm for at hive dem begge for at begynde at gå ned af en vej hvor der var en mindre kø dannelse. Ethan så sig en smule om og fik øje på en lidt længere fremme som han var sikker på han kendte, men han var ikke helt sikker på at det rent faktisk var Kenji. Ethan var ikke selv påvirket endnu så derfor var han ikke helt så glad for hvor hans veninder havde slæbt ham hen. Det var dog ikke fordi de vidste han var til fyrer, men mere fordi de gerne ville prøve at være sammen med en pige. Ethan stod ikke langt fra Kenji af. Faktisk kun nogle få mennesker i mellem dem.. Hans ene veninde fik øje på Kenji lidt fremme og gik over og prikkede ham ganske let på skulderen. ”Hey. Kender jeg dig?” spurgte hun med et lille let grin velvidende at hun ikke gjorde det. På den måde ville Kenji også komme til at vende sig om og dermed ville Ethan kunne komme til at se hvem det var hun ville snakke med. Ethan lavede et nik med hovedet for at hilse på Kenji. Pigen så nysgerrig i mellem dem. ”Kender du ham der var Ethan?” spurgte hun og så en smule undrende på dem. Ethan nikkede ganske roligt til at han da vidste hvem det var. Ethan havde ikke lyst til at skulle spærre Kenji inde for ikke at være kommet og ærlig talt var det heller ikke noget man gjorde over den slags. Man fik måske bare nogle reminders om at man skulle komme og så ville han naturligvis blive tvunget yderligere end det han allerede var, men det var ikke fordi der var nogen der ville spærre ham inde. Det var trods alt blot et hospital og ikke nogen psykologisk afdeling. Ethan så sig atter en smule omkring. ”Hvis du er alene må du da gerne hænge ud sammen med mig og mine veninder” sagde Ethan ganske roligt mens de to piger så noget så afventede på Kenji da de tydeligt gerne ville det

Kenji var stadig sikker på at sygehuset ville kunne spærre ham inde og han var også ret paranoid decideret, så ingen skulle prøve at bilde ham andet ind for han ville alligevel ikke tro på det. Han ville jo i forvejen ikke gå og tale med læger og psykologer, så ikke at møde op var bare langt letter end at rent faktisk at skulle tage stilling til noget som helst af det. Han ville så ikke dele det med nogen, ikke en gang Jack, som han var ulykkelig forelsket i. Men alt dette var ude af has hoved lige nu, han havde røget og var afslappet og lykkelig, og alt andet var helt ude af hans system, han kunne kun tænke lykkelige tanker lige nu, og lige nu tænkte han på kush – han skulle blande den hashrus han havde med alkohol, og det ville blive fedt, ja en fest i sig selv. Han hørte en kvindestemme, som på ingen måde lød bekendt overhovedet, men v endte sig op. Først fik han kun øje på hende, som talte til ham. ”Uhm, nej det tror jeg ikke” han fik øje på Ethan efter hans svar. Han så Ethans nik og gav ham også et og løftede hånden for kort at vinke, han kunne godt huske ham. Han kunne bare ikke huske, hvordan de havde sagt farvel sidst, men at de havde haft sex det kunne han skam godt huske. Han hørte den ene af dem spørge Ethan om de kendte hinanden og forholdte sig mest af alt bare stille, da han ikke kendte nogen bortset fra Ethan og det kun havde været en enkelt gang han havde set dem. Det undrede ham dog at Ethan kunne logges herind overhovedet, men det ragede ham en høstak. ”Uhm, jo, det kan jeg da godt, hvis I gerne vil have mig med” svarede han med et smil, og kunne da også godt se på pigerne, at de gerne ville have at han tog med. Og man kunne jo ikke sige nej til to piger, som havde kigget forventningsfuldt på en. Efter lidt tid i køen, kom de også ind på Fairy Tale. Kenji havde ingenting som skulle i garderoben, så han ventede bare på de andre.

Ethan vidste at Kenji ikke ville snake med dem, men det var ikke helt hans eget valg. Ethan kendte langt fra noget til Jack og når han gjorde ville han sikkert have hele historien. Ethan havde langt fra oplevet det samme så den slags ville han aldrig helt kunne forstå. Den eneste fordel var sådan set at han måske ville kunne forstå hvordan Anne sikkert havde haft det da han var skredet fordi han selv havde fået gjort hende gravid. Hvis der var noget her i verden som Ethan bare ikke kunne så var det spædbørn. Han var heller ikke glad for ældre børn, men de var ikke ligeså slemme som spædbørn. Ethans veninde var jo godt et sted klar over at Kenji ikke kendte hende, men det var en god icebreaker hvis man ville snakke med nogen hvis man spurgte hende. Ethan synes det var en lam måde og der da måtte være bedre måder. ”Awh øv. Jeg var ellers sikker” sagde hun og bed sig ganske let i læben hvilket sagde Ethan at hun var fuld af løgn. Ethan fik øje på han hævede hånden til et vink og sendte ham et varmt smil tilbage. Ethan kunne tydeligt huske at han var blevet smidt ud af lejligheden efter han havde lavet morgenmad til dem. Ethan var trods alt en gentleman i sidste ende og han ville da ikke bare skride uden at give lidt igen. Han ville dog nok ikke sådan lige komme til at finde ud af Kenji ikke kunne huske det idet han ikke havde nogle planer om at nævne det. Han var trods alt ikke bitter på ham. Ethan var der skam heller ikke med sin gode vilje og havde tænkt sig at lade som om han var den der hetero fyr der ufrivilligt var hevet med derind trods for at nu hvor Kenji var der så vidste han godt med sig selv at han skulle stjæle mindst et kys inden aften var omme da det ville være dumt ikke at ligge an på noget man vidste man kunne få og så fordi han gerne ville teste om Kenji stadig var vred på ham. ”Selvfølgelig Kenji. Det er altid godt med mere selskab og alt er bedre end at være alene” sagde Ethan ganske roligt mens hans veninder bare var jublende henrykte. De gik og hviskede lidt for sig selv om hvor nuttet Kenji var og hvor glad de var for at Ethan kendte ham. Ethan skulle have sin jakke i garderoben, men hans veninder havde intet de skulle ind med. Den ene tog let fat i Kenji’s arm og så på ham med et blik der spurgte om det var ok med ham at hun gjorde det og holdte da også så løst fast at han bare kunne skubbe hende væk. ”Drinks anyone?” spurgte Ethan med den anden pige på armen og nikkede op mod bardisken.

Kenji ville ikke være glad for at skulle af med hans historie om Jack, for det mindede ham bare om hvor ulykkelig han egentlig var og om at han aldrig nogensinde kunne blive lykkelig. Nok var det lige nu Jack som betyngede mest, men det var kun fordi det føltes sådan. Rent konkret var det jo ikke hans forelskelse i Jack som gjorde ham ulykkelig, det var bare en faktorer som spillede med i hans tristhed og ring af ensomhed. Og han vidste jo godt han var trist, men han ville til hver en tid bare hellere svare, at han havde det fint, fordi han vidste at der var så mange andre som ikke havde det. Kenji kunne dog ikke rumme særlig meget og hans verden var egentlig meget lukket, ja bortset fra når han var påvirket af alt muligt shit, fordi det var det eneste som gjorde livet værd at leve. Han måtte ikke en gang se sin datter andet en gang om året, og hvad kunne han bruge det til? Han kunne ikke være med til at lave alle de ting med hende, som han egentlig gerne ville. Han ville gerne se hende vokse op og blive til en smuk ung kvinde. Kenji han elskede virkelig børn og hvis han kunne, ville han hellere end gerne have flere, fordi der fandtes ikke noget mere sødt end børn. Han lagde bare hovedet på skrå og betragtede hende kort og kunne godt regne ud, at det var en måde at komme i kontakt med ham på, men han sagde ingenting, da det ikke var en nødvendighed at hun vidste at han vidste at det bare var for at komme i kontakt. Kenji mente så også at der var andre måder, men han var ligeglad. Han havde da nogen at feste med efter det her, trods for han helt sikkert også kendte en masse derinde. ”Nåh ja, det kan jo ske” sagde han med et venligt smil, som var helt anderledes fra de smil som Ethan havde fået den skæbnesvanger morgen, trods for det var magen med de smil han havde fået om aftenen, da de havde mødtes. Kendsgerningen var jo, at Kenji var skæv og dermed glad og ikke så negativ og deprimeret som han i noget så høj grad ellers var. Kenji kunne nu bare være glad over Ethan ikke bar nag over at han havde smidt ham ud på den måde, som han havde. I sidste ende ville Kenji egentlig bare med en eller anden hjem, som han kunne have sex med om det så var en kvinde eller mand, så var det lige meget, men kys og sikkert også meget mere kunne Ethan godt få. ”Hmm ja det er det vel” sagde han med et skævt smil og ventede så på at Ethan fik gjort sig færdig. Han mærkede en af pigernes hånd om sin arm og smilede lidt til hende for at vise, at det var okay. ”Hmm ja.. lad os det” svarede han til drinks og gik ind mod festen og op mod baren.

Det var også meget normalt man ikke ville ud med den slags og siden Ethan ikke kendte Kenji særlig godt ville han heller ikke komme til at spørge indtil det sådan rent tilfældigt. Han havde godt lagt mærke til alle hans tatoveringer dog, men han kendte ham heller ikke godt nok endnu til at spørge indtil hvad de forskellige betød. Ethan ville dog kæmpe hårdt for at finde ud af hver lille ting i sidste ende der gjorde Kenji ked blot for at kunne gøre ham glad igen. Lige nu var det dog langt fra det som talte i hans hoved, men mere bare det at han ville lære ham bedre at kende. Ethan havde intet ønske om at se sit barn som det så ud lige nu. Han havde det fint med det liv han levede, men det var også fordi ingen havde mindet ham om hvad han gik glip af. Et sted vidste han det godt selv, men han valgte bevist ikke at tænke på det. Ethan var trods alt ikke dum. Han undlod bare at tænke på nogle ting hvis de ville gøre ham ked af det eller trist på anden måde. Han havde bare ikke det behov, men det var nok også fordi han som sådan aldrig havde set sit barn. Han ville dog godt kunne følge Kenji når han var van til at se hende en gang om året at man ønskede mere. Han ville selv få samme lyst hvis han vidste hvordan Kenji havde det med sin datter for så ville han begynde at tænke over det. Ethan ville bestemt ikke have flere børn for han kunne ikke li spædbørn og han havde aldrig sådan rigtig været nær ældre børn så det kunne han ikke forholde sig til. Han vidste dog at hvis han en dag ville møde den rette så ville det syn på verden sikkert blive ændret. Det beviste også bare at Anne ikke havde været den rette for ham eller at han bare havde været for ung. Hun nikkede ganske let og sendte ham et smil. Han var nu sød at se på. Ethan ville ikke have noget imod at slæbe Kenji med hjem. Det var gået meget godt sidst, men før eller senere ville han nok se det som at Kenji havde behov for tryghed og kun fik den falsk. Dog ikke lige nu. ”Synes jeg i hvert fald” sagde Ethan ganske roligt og nikkede let for sig selv. Ikke fordi Ethan ikke kunne li at være alene for det kunne han skam godt og han nød det faktisk i fulde drag, men mere fordi han ikke kunne se det sjove i at skulle være i byen alene og slet ikke når han vidste Kenji næsten ingen penge havde. Så ville han heller give ham en masse at drikke igen. Hun sendte ham et smil tilbage da hun vidste hun havde fået tilladelse til at gå sådan her med ham. ”Første omgang er på mig. Hvad skal folk ha?” spurgte Ethan og så afventede på dem alle sammen. De to piger var hurtige til at afgive deres bestilling og Ethan havde et sted godt vidst det var det som de ville have, men det var højligt at spørge pænt. Han bestilte ikke længe efter til dem alle og gav bartenderen seddelen. Pigen der havde fat i Kenji’s arm kunne ikke helt lade være med at betragte ham og ville helt sikkert også spørge senere om de skulle danse, men lige nu blev hun revet ud af det idet hendes drink blev sat på bordet foran hende og derfor måtte hun også slippe hans arm for at tage en tår. Hun præsenterede sit navn så han kunne høre det ved at stille sig på tæer og ind mod hans øre. Ethan selv tog en tår af sin øl da han lige nu ville starte lidt blødt ud. Især med tanken om hvor mange fyrer der ville ligge an på ham og hans veninder intet skulle vide om han også var til fyrer.

Kenji ville under alle omstændigheder også prøve at undgå at fortælle det, mest af alt fordi han hadede at skulle snakke om sig selv og han mest af alt ikke gad, men han ville nu gerne fortælle om sine tatoveringer, mest af alt fordi han var stolt af dem og faktisk havde tegnet de fleste af dem selv. Han havde en historie og betydning bag hver eneste af dem, om de så var store eller små tatoveringer. Også selvom det bare var en tatovering med skrift, ja så lå der stadig en betydning bag dem. Kenji ville hade at Ethan virkelig gerne ville lære ham at kende, men det var mest af alt grundet han fattede ikke hvorfor og var heller ikke vant til, at folk rent faktisk ville lære ham at kende. Kenji havde det på ingen måde fint sådan som situationen var med hans lille prinsesse lige nu. Han holdt trods alt af hende og ville gerne kunne se hende hverdag, men det kunne han bare ikke. Om hans holdning til børn så ville kunne påvirke Ethan, vidste han ikke. Han ville trods alt gerne selv have haft flere end bare et barn og hvis han nogensinde fandt en han elskede, inden han tog livet af sig selv for alvor, så var det med i hans plan, at han skulle få børn og forsætte den uddannelse, han var blevet nødt til at droppe på grund af den svære depression, han var havnet i. Kenji elskede i hvert fald børn og ville altid gøre det. Han ville hade at se sin lille prinsesse vokse op, da han i forvejen allerede syntes at hun var ved at blive stor. Men det var bare en af de konsekvenser, han havde at tage med. Det var til gengæld også den eneste ting, som han ikke kunne lide hos børn overhovedet. De voksede op, blev store og lige pludselig en dag, så var de voksne og klar til at stå på egne ben, forlod en og kom kun og besøgte en nogle gange og lige pludselig belønnede de en med børnebørn, som så selvfølgelig var en god ting, men langt fra noget man fik hver gang. Kenji nikkede bare til det han sagde, da han intet havde imod at tage alene i byen som sådan. Han mødte alligevel altid nogen han kendte, eller i hvert fald for det meste, og så endte han jo med alligevel at være sammen med nogen. Desuden kunne han godt lide følelsen af det ukendte – hvem skulle han møde i byen denne gang og hvad skulle han lave med dem. Han selv skulle bare bruge en øl, da han trods alt var påvirket af hash, så han gad ikke få for meget af noget kush, fordi han vidste han i sidste ende kunne blive dårlig og det ville ødelægge den perfekte illusion han lige nu var i og stræbede noget så ilde efter. ”Jeg skal bare have en øl” sagde han og tog imod den, da han fik den. Han tog så en tår og hørte hende hviske sit navn i hans øre og smilede ganske let. Han ville gerne danse med hende senere, og kunne nu godt fornemme at Ethan skjulte et eller andet for dem, men nu havde han heller ikke vist at han var til fyre før sidst på aftenen, da han havde mødt ham. ”Nåh, skal vi ikke få lidt gang i festen?” spurgte han så dem alle sammen.

Ethan ville gerne kende mere til hans tatoveringer. Især når han havde lært ham bare lidt at kende. Ethan var trods alt ret så nysgerrig på den slags og han mente at langt de fleste fik en tatovering fordi de havde overvejet den og ikke så meget fordi de bare havde været fulde. Om ikke andet var det spændende at høre hvorfor de så havde valgt lige netop den tatovering da de var stive for der var som regel en grund til de fleste handlinger. Det mente Ethan i hvert fald. Om så de var velovervejet eller ej. Han fandt tatoveringer spændende selvom han ikke havde nogen selv. Han synes de kunne være smukke på nogle mennesker og han synes det var smukt til Kenji. Den smule som Ethan kendte til Kenji der virkede han ganske spændende og derfor ville han gerne lære ham at kende. Han vidste jo godt hvordan Kenji havde det psykisk så han kunne godt regne ud at Kenji ikke var van til andre ville lære ham at kende og det var ikke engang derfor han ville lære ham at kende for Ethan kunne stadig ikke huske at Kenji var en af hans mange patiner. Han ville lære Kenji at kende for den smule han kendte til ham rent privat. Når det gik op for ham at Kenji var en patient på hospitalet ville han dog kunne regne ud det med at Kenji ikke var van til den slags og ikke før. Ethan ville som tingene nu ikke se sin unge og han anede ikke engang hvilket køn det var, men han kunne godt forstå en som Kenji der var nyttet til sit barn gerne ville se hende. Han kunne godt forstå man ville se dem vokse op og blive til noget når først man havde et forhold til dem. Ethan havde bare valgt at stoppe det allerede før hans barn var kommet til verden og han havde slet ikke tænkt over hele den del med at se dem vokse op da hans handling med at skride mere eller mindre var taget i en rus. Ethan havde heller ikke det vilde mod at gå i byen alene, men det var egentlig bare en god undskyldning for så tidligt på aften at ligge beslag på Kenji at han ikke skulle være alene i byen. Kenji’s aften skulle gå med at være i selskab med Ethan og han skulle nok nå at få ham med hjem. Det var både sikkert og vist. Ethan fandt det bestemt som en god måde at bruge sin aften på hvis han selv skulle sige det. Uden det skulle være for at lyde overselvfed. Ethan nikkede let og bestilte en øl til dem hver og bestilte drinksne til pigerne. Ethan nikkede ganske let til festen skulle i gang og tog en stor tår af sin øl. Ethan skjulte nemlig overfor de to piger at han var til fyrer også. Det var virkelig ikke noget der kom hele verden ved hvad han var til og han ikke var til.

Kenji havde en historie bag alle sine tatoveringer, men det var ikke alle han ville fortælle. Den han havde til at være op ad sin mave, som var t il Jack, brød han sig ikke om at snakke om, selvom det var en af de flotteste som han gik rundt med. Han var dog glad for at få stukket en nål ned i huden, så han fik oftest lavet nogle nye tatoveringer, i hvert fald når han havde pengene til det. Kenji fik aldrig lavet hans tatoveringer mens han var stiv. Han ville meget hellere være ædru og så rent faktisk mærke, hvad fanden det var som foregik. Han ville mærke , at det gjorde ondt og det stak ind i hans hud. Selvom han efterhånden havde fået så mange at det ikke gjorde ondt mere. Han ville også gerne kunne sige at han gerne ville have en tatovering, uden det var et eller andet fjollet motiv han fik tatoveret og han så kunne få lov til at fortryde resten af sit liv. Han var ikke særlig påvirket af den vestlige verden på det punkt. Kenji fortrød jo også, at Ethan havde set de piller han var på. Det gjorde jo, at han havde lettere ved at rene ud, at han rent faktisk var skide ulykkelig. Ethan syntes sikkert også det var skide mærkeligt at han gik rundt og virkede mega glad lige nu. Men han havde jo røget af gode grunde. Han havde jo røget, for at han kunne blive glad, for det var det eneste som hjalp. Han var i en verden hvor han kunne flygte ind i en verden med stoffer, alkohol og hash. Ellers blev han konstant mindet om hvor ulykkelig han rent faktisk var. Han brød sig ikke om, at skulle være i virkelighedens verden og gjorde alt, for at være langt væk fra den. Kenji nød lige nu bare sin øl, men kunne også mærke en trang for, at der bare skulle ske noget lige nu og her. Han hadede når tingene gik for langsomt, især når han var i sin rus. ”I tror ikke vi skal tage nogle shots, så festen rent faktisk kan komme i gang? Ellers så er det jo ikke sjovt” sagde han med et smil og bundede sin øl i en mundfuld. Han var trods alt vant til at drikke og at bunde en øl var ingenting. Han havde en gang bundet 5-6 lige efter hinanden. Han var altid festlig at have med i byen, hvis bare han havde røget inden han tog af sted. Han var dog blevet langt mere vant til at være på kush, så han fik det sjældent dårligt når han blandede alkohol og græs. Han vidste dog, at han gerne ville med Ethan hjem denne her gang, hvilket også gav ham anledning til at skride ubemærket, når Ethan sov. Han ville ikke vågne op ligesom sidst og så føle, at han var tvunget til at blive. Han ville heller ikke hjem til ham og vågne op til at Ethan stadig var der. Han ville jo helst undgå det. Men han kunne altid få Ethans nummer og så altid ringe, når han havde brug for et knald, men så skulle det også kun være det, som lå i det. Ikke noget med at lave morgenmad til hinanden, for det mindede ham om alt det han ikke hade: En kæreste som elskede ham på samme måde, som han ville elske sin kæreste.

Ethan kunne regne ud hvor ulykkelig han måtte være hurtigt idet Ethan trods alt var læge og hurtigt ville finde ud af hvad det var for nogle piller. Han havde bare ikke set dem alle. Det var sikkert også deromkring Kenji ville finde ud af at Ethan var hans læge når Ethan begyndte at nævne hvad det var imod i ren bekymring. Ethan havde jo allerede en svag fornemmelse af at Kenji var ulykkelig da han havde fået set nogle af hans piller. Lige nu tænkte han dog ikke så meget over det fordi han ikke kendte Kenji så godt endnu, men det var ligeså meget fordi de var i byen. Han ville sikkert komme i tanke om det næste morgen eller hvis der skete et eller andet. Ethan ville mere finde det underligt hvis Kenji ikke smilede når han var i byen. Egentlig havde han også mere respekt for dem der fik lavet en tatovering fordi noget betød noget for ham og ikke når man var stiv. Ethan var dog sikker på Kenji ikke var af den der type der var så ynkelig at få lavet en tatovering mens han var stiv fordi det lige kunne være sjovt. Ethan var ret så glad for at Kenji ikke ville tage det roligt. Nok kunne han godt den slags til tider, men når han var i byen skulle der helst ske et eller andet. Ethan betragtede Kenji let ved hans ord og nikkede så enigt. ”Shots it is. Ladies?” spurgte han for at se om de var med på den. Lige nu havde de mere travlt med deres drinks og stå at flirte en smule med en anden pige da de trods alt var kommet for at se om det var noget for dem og det havde været mere logisk for dem at gøre det når de var påvirket. Han vendte blikket tilbage mod Kenji. ”I guess it’s just us than” sagde han et meget let smil og blinkede let til Kenji inden han bestilte 10 shots de fik sat foran dem. Han betalte bartenderen og så udfordrende på Kenji. Han lænede sig let frem mod hans øre så hans veninder intet skulle høre selvom de sikkert havde for travlt alligevel. ”Hvis jeg vinder, skylder du en dans. Hvis du vinder får du lov til at bestemme hvad vi skal” sagde han ind i hans øre for at være helt sikker på det kun var ham der hørte det. Hvis Kenji forsvandt når han sov ville han nemt kunne regne ud at Kenji ikke brød sig om lige det punkt og ville begynde at få ham hjem når de var færdige for at Kenji slap for det punkt. Det var ærligt at ikke alle ville vågne op med folk dagen efter af forskellige grunde og det kunne Ethan ikke se som noget sårende. Han flyttede sig atter fra hans øre for at tage sine shots og hældte dem ned for at der skulle komme gang i det hele. Ethan ville sagtens kunne danse med Kenji. De kunne bare flytte sig lidt væk og hvis han var heldig ville hans veninder enten få scoret og skride eller glemme alt om Ethan ved at lege rundt med hinanden.

Kenji havde glemt at han havde smidt Ethan ud den dag og set hvilke piller det v ar, som han tog. Han kunne godt huske at Ethan lavede morgenmad, men hvad der præcist var sket, havde han røget væk ganske få timer efter, han havde smidt ham ud. Kenji viste at der var nogle punkter hans kære datter lignede ham på. Hun havde samme øjne som ham, hvilket vil sige at på den måde kom hun til at fremstå som at være ret så japansk, men hudfarven var dog helt lys, ligesom hans egen. Moren havde så også været halv japaner. Eller det var hun jo nu, men han talte meget sjældent med dem og han ville bare så gerne se hende. Han ville jo også gerne have et normalt forhold med resten af sin familie, men det lod til, at det kunne han hurtig komme til at droppe. I hvert fald med hans mor, men han talte trods alt en lille bitte smule med sin far, så mon ikke det kom til at gå. Bedre på et eller andet tidspunkt. Lige nu troede han dog ikke på det, men han var også noget så langt nede, at det hele kunne være lige meget. Han ventede bare på at verden ville lade ham dø, for hver gang han forsøgte, så skulle nogen jo redde ham, trods for det gik imod hans vilje. Kenji ville gerne have , at der var gang i den. Han havde brug for at have det sjovt hele tiden og få alting på afstanden. Illusionens verden var så meget bedre end den v irkelige, for her var alting bare en leg. Her kunne han gøre hvad som helst han ville uden at det havde nogle konsekvenser og han tænkte ikke over dem. Han skulle ikke tænke over, at Jack ikke elskede ham og var gift med en anden end ham og han bare måtte smile og være glad ved tanken om hans elskede Jack var glad, trods for han havde lyst til at protestere og sige at han også ville have Jack. Alle de impulser holdt han nede, mens han græd indeni, hver gang han så ham. Han døde bare mere og mere indeni. Men Jack var ikke hans hoved lige nu; han var tilstede i festen. Han skulle til at tage shots med Ethan og damerne ville ikke være med. Pussies. Men hvis de ville prøve at lave damer, så skulle de da også have lov til det. ”Fair! Så må vi jo kæmpe bravt, huh? Lad den bedste mand vinde” sagde han med et smørret smil, tog den første shot op og løftede den hen mod sin mund og hældte den ned i sig. Og det samme gjorde han med de fem andre, hvilket han også var ret hurtig til, men hvem der havde vundet det vidste han ikke endnu, da han bare havde drukket. Dog havde han på fornemmelsen at det var Ethan, ligesom sidst. Men det gjorde ham ikke noget at tabe, fordi han ville trods alt gerne danse med Ethan og da også meget mere, da han var noget så tiltrækkende

Ethan ville gøre alt for at Kenji kunne komme til at se sin datter hvis han vidste det. Nok kendte han ikke Kenji særlig godt af nogen art, men han virkede som en han ville komme til at more sig i selskab med og han var helt sikker på Kenji var en af den slags typer som han kunne blive ven med. Det var ikke så meget af medynk, men fordi Kenji bare virkede som en awesome person der kunne fodre Ethans fest side. Bare så længe der ikke var nogle stoffer, men ellers. Og så fordi han med tiden ville finde ud af han selv ønskede at se sit barn. Ethan nikkede enigt til Kenji’s ord. ”Lad den bedste mand vinde” sagde han med et let glimt i øjet da det der med smil ikke lige var Ethans mest normale-jeg selvom han skam godt kunne det. Han synes også det var lidt øv pigerne ikke var med, men på den anden side var det nemmere for ham at ligge an på Kenji når de ikke så det. De behøvede trods alt ikke vide alt her i verden. Ethan begyndte også at tage et shot efter hinanden og så ikke over på Kenji i mens for han vidste han ville tabe værdifuld tid hvis han gjorde det. Han ville vinde det her selvom det betød han skulle danse med Kenji. En del af ham ville faktisk heller have at Kenji vandt for så måtte Kenji selv bestemme hvad de skulle. Han ville jo gerne danse med Kenji, men en del af ham ville heller se hvad Kenji selv fandt på. Da den tanke slog ham valgte han også at tage det sidste shot en smule langsommere og derfor vandt Kenji på et hængende hår. ”Damn!” udbrød han da han havde fundet ud af at han havde tabt hvilket fik hans ene veninde til at se over mod ham. Ethan blinkede let til hende og hun vendte derfor hovedet tilbage til den anden veninde. ”Sååå det lader til du bestemmer hvad vi skal” sagde han og blinkede ganske let til ham. Ethan vidste jo godt de sikkert bare skulle danse, men det var nu alligevel sjovere at få Kenji til at indrømme han ville det end selv at gøre det.

Kenji ville jo også gerne se hende, men ville helt sikkert have svært ved at tage imod hjælp. Han hadede jo, når folk prøvede på, at han skulle Han hadede, når folk interesserede sig for ham. Han ville mest af alt bare ønske, at de lod være. Men fester var han altid klar på. Decideret bare det, at have nogen at gå ud med var ret fristende, venner var han dog ikke interesserede i. Det eneste de ville var at forlade ham på et eller andet tidspunkt. Han var altså decideret bar uelskelig i hans eget hoved. "Fair, men det bliver så bare mig" sagde han bestemt og med et glimt i øjet selv. Han var jo langt væk på hash, og om lidt ville han være kush på grund af alkoholen. Han så da frem til at være mere fucked end han var i forvejen. Kenji var dog tynd og holdt sig gerne væk fra mad, så han blev jo hurtig påvirket. Kenji skulle nok være kreativ, men han ville nu også gerne danse. Han ville danse først og så fucke stedet op, skride mens han gav den fingeren og så have sex med Ethan. Ja, det var det han ville. Kenji fik drukket sit sidste shot og grinte, da det gik op for ham, at han havde vundet. "Jeg sagde jo jeg ville vinde, twat!" sagde han med det største smil på sine læber. Han kiggede tilbage på den veninde som kiggede på Ethan og grinte bare af de blikke, som var rettet mod dem. For Kenji han var lykkelig, han var nemlig i eventyrland, når han var langt væk fra den bidende realitet, som kunne ville gøre ham fortræd. Virkelighedens verden var ikke skabt til Kenji og ej hellere var Kenji skabt til den. Kenji smilede lidt, da Ethan konstaterede, at han måtte bestemme. Han tænkte lidt. "Hmm, altså jeg vil gerne danse også. Men jeg vil også gerne fucke stedet op, du ved" afsluttede han med et bestemt nik. De andre hensigter han havde, holdt han for sig selv.

Ethan kunne slet ikke forstå det behov for at se sine børn. Det havde han trods alt ikke lige nu, men lære det skulle han nok. Ethan brød sig heller ikke om at folk hjælp ham, men han gjorde det med folk han holdte af og havde svært ved ikke at gøre det. Nok kendte han knapt Kenji, men der var noget over ham der gjorde han håbede at de kunne blive venner med tiden. Desuden var han et skide godt knald. Ethan var også mere eller mindre klar til fest altid. Når der var tid det for hverdagen i hvert fald så var han fuldt ud frisk på fester. Det var helt sikkert og så skulle der godt nok også drikkes igennem. Ethan kunne ikke se det uelskelige ved Kenji. Om det så var fordi han næsten ikke kendte ham eller fordi han bare ikke sådan på folk var ikke til at sige. Måske en sjov for blanding. "jeg tror virkelig du drømmer" blinkede han ganske let til ham. At han så havde en plan om at tabe bare for at se hvad han ville var så noget andet. Han mente selv Kenji ikke havde en fair chance hvis han ikke snød selvom Kenji var ligeså hardcore til at drikke som Ethan. Havde de jo fundet ud af sidst. "hardcore lille britte" blinkede han med et kækt smil over sine læber. Han nød nu at Kenji var så flabet. Det var blot med til at få en lyst til ham. Ethan kunne jo godt li den del af Kenji og især når han var i byen. Ethan så over mod sine veninder for at sikre sig de i hvert fald ikke kiggede. Ellers var han faktisk ligeglad med hvor mange der kiggede for han var trods alt på et homo diskotek så der var ingen andre der ville kigge på dem udover pga. deres udseende. Det var trods alt noget andet og det var ikke fordi chancen for han mødte sine kollegaere her var stor. Så det rørte ham ikke. Han ville trods alt gerne holde det så hemmeligt som muligt. "let's destroy the dancefloor, rip this place into peaces and fuck all the way to sunrise" hviskede han ind i hans øre da han lænede sig ind mod ham så kun Kenji kunne høre det. Kenji var virkelig hans partner in crime og han var glad for han havde stødt ind i ham lige nu. Han tog fat i hans håndled og træk ham ud mod dansegulvet. Ethan og Kenji havde trods alt begge moves på et gulv så der skulle nok komme til at komme nogle blikke der. Ethan begyndte at danse og regneded med at Kenji ville danse op af ham. Han havde nogle sexy moves.