I'll Play My Fight Song - Kaya og Landon

"En anden måde at sige det på," pointerede han. Han havde ikke så mange følelser involveret i noget som helst. Han havde ikke en familie, som kunne trække ham ned. Det ville være et dumt træk lige nu, for så ville han have en svag side og det var han på ingen måde interesseret i for at være ærlig. Der ville nok komme en dag, hvor det var smartere for ham og så ville han slå til, havde han mødt den rigtige kvinde, selvfølgelig. Hans familie havde heller ikke så travlt med hverken ham eller hans bror, det var mest hans homoseksuelle fætter, de havde haft travlt med. Der var jo lige pludselig blevet fjernet en mulighed, og han blandede sig egentlig helst udenom og passede sit eget. Han havde dog ikke så meget tilovers for sin fætter og det var ikke en, han ville hilse pænt på, hvis han mødte ham på gaden.
Han så på hende, som hun trak på skuldrene og derefter satte albuerne op på bordet og lænede sig frem mod ham. Han så på hende med et intetsigende ansigt, da hun prøvede at flirte med ham. I hans hoved prøvede hun at få billige point og så nem var han heller ikke. Hun skulle kunne tilbyde ham noget, hvis han skulle andet end blot flirte med hende, men han kunne vel ligeså godt have det sjovt så længe det her varede. "Ja, hvis du er heldig," påpegede han med et flirtende smil over sine læber. Han vidste hun var nødt til at makke ret. Han vidste, det var dem, der sad med det lange græsstrå og dem, der sad med alle strengene og fik alle dukkerne til at bevæge sig og gøre præcis som de ønskede. "Ja," påpegede han med en rolig stemme. Ja, han var vel fri til at kunne gøre præcis hvad der passede ham. Han behøvede ikke spørge hende, for han havde lavet et baggrundstjek. Han vidste, hun var single og han vidste præcist hvilket kort, de havde spillet i forhold til hende. Han vidste allerede hvad han skulle have, så han kunne sagtens bruge sin tid på at analysere hvordan hun talte, når hun var sandfærdig eller når hun blev nervøs eller alt muligt andet. Man kunne lære folk at kende på mange måder, det var hans filosofi. "Frit." Gentog han "Imodsætning til andre steder?" spurgte han, da han ville mene USA var mulighedernes land. "Nej, ikke endnu. Jeg planlægger min ferie udfra hvad du kan fortælle mig," jokede han. "Har du besluttet dig?" spurgte han, da han bemærkede hun lagde kortet fra sig.

Kaya trak let på den ene skulder, "Der er mange måder at sige det på," sagde hun roligt. Hun var ikke så bekymret omkring en dødsgardist som hun måske burde være, men nu havde hun også to søstre der havde været i det miljø så mange år og hun havde stået ansigt til ansigt med lederen og hans lillebror og ingen af dem havde gjort hende noget værre end at presse hende mod en væg og givet hende mørket tegn i nakken. Hvis det virkelig var det værste de kunne gøre, så havde hun ikke så meget at frygte.
Hun bed sig lidt i læben, "En skam.. Mit held lader til, at have forladt mig," svarede hun og blinkede let til ham, hun mente bestemt ikke selv, at hun var særlig heldig lige for tiden, men hun var ikke typen som lod sig slå ud, bare fordi livet gav hende citroner. Hun gjorde hvad hun ville, når hun ville. Hun kunne flirte med hvemend hun ville, blev hun afvist, jamen så var det jo bare sådan det var, hun tog det ærligt talt ikke så tungt. Hun sendte ham et lille smil, da han svarede ja til at han var en fri mand, "Ikke værst," svarede hun, hun så heller ikke selv nogen fast for tiden, hun havde et barn ja, men hun havde kun set ham to gange efter han var blevet født og hun følte sig ikke om en mor. Heldigvis vidste hun, at Elliott passede godt på deres lille dreng.
Hun nikkede et par gange, da han gentog hendes ord. "Ja," svarede hun uden at uddybe. Hun havde ikke været hele verden rundt, men ud fra de steder hun havde været, så ville hendes hjemland altså være hendes nummer et. En dag ville hun måske også flytte tilbage dertil igen. Hun trak vejret lidt ind og trak let på skuldrene, "Den Lille Havfrue, Rundetårn, Københavns natteliv, et cetera.. Personlig guide," sagde hun og slog let ud med hænderne. Som man sagde hold dine venner tætte, men dine fjender endnu tættere. "Yeah, jeg tror bare jeg snupper en salat. Hvad med dig?" spurgte hun og lænede sig lidt tilbage i stolen, med blikket hvilende på ham.