THERE'S NO ANTIDOTE - Kaya og Lawrence

Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Darcel

Go down

THERE'S NO ANTIDOTE - Kaya og Lawrence

Indlæg  Kaya on Fre sep 15, 2017 1:35 am

Denne tråd er tilegnet Kaya Elisabeth Hansen
September 2054
Kl. 02.35
Foregår i en forladt industri bygning i yderkanten af London
Outfit
Lawrence var blevet lokket af sin chef, Celia, til at tage med til en fest, som foregik i yderkanten af Londons industrikvarterer. Denne del var en forladt del, men lige nu var det ikke ikke til at se. Den bygning som han var i, havde graffiti malet over alt på væggene i alle mulige farver. Noget af det gammelt, andet nyt. Der var mange mennesker herinde, men det var en stor bygning, så der var plads til at kunne trække vejret. Musikken kørte ud fra store højtalere, mens en DJ stod for det elektroniske musik, som blev spillet for fuld skrue. Bassen og de skingrene lyde kunne mærkes helt ind i kroppen og den fik folk til at opføre sig vildt. Mange dansede, kastede ud med hænderne og levede i nuet. Nogen røg, andre drak. Nogen var langt væk på stoffer. Lawrence fandt sig i midten af dette inferno. Han var selv typen, der nød en kold øl på en pub, så dette var en uvant scene. Celia havde dog insisteret på, at han skulle prøve det og derfor havde han - modvilligt, sagt ja. Det var ikke fordi han hadede at feste, for det kunne han egentlig godt lide. Han var bare mere til det, der var nede på jorden og hvor det ikke handlede om at være så langt væk, at det var en konkurrence. Lawrence havde mistet Celia i menneskemængden i det Celia ville danse, og han selv ville ryge. Derfor stod han nu op af betonvæggen og kiggede på de dansene, høje, skæve, snavrende, fulde, utilgængelige mennesker, der gik amok. Han havde en smøg i hånden og en øl i den anden. Han ville lyve, hvis han sagde at han ikke var påvirket af alkohol, for det var han skam. Han var også flere gange blevet spottet som værende Charles, hvilket var grunden til, han havde taget sin hue med. Så kunne han gemme sit hår og hans ansigt lidt mere og så var det ikke alle der troede det. Selv i et miljø som dette, kendte folk til Faded Exit. Fucking Charles. Lawrence var meget betaget af de mange tusind lys, der blev spredt hurtigt rundt i lokalet, som han tog en tår af sin øl. Hans blik faldt dog på en person der gik hurtigt forbi ham og stak ham en farvet pille på kanten af hans øldåse, og inden han nåede at reagere, var personen væk. Han valgte i stedet at stirre. Han havde aldrig været typen, der havde taget stoffer eller været specielt langt væk. En overgang, havde han været glad for hash, men det var i hans teenage år, og det var langt fra det samme som en skud MDMA.




Det var efterhånden ved at være længe siden, at Kaya havde været ude og slå sig løs. Dengang hun havde været meget i selskab med Ramon, havde det her været mere eller mindre hverdag for hende, på trods af at hun havde gået på Hogwarts dengang. Hun kom egentlig fra, at have været i byen inde i London, men da Dacoda var dukket op, havde Kaya hurtigt fundet sig en udgang, men hun havde heller ikke følt helt for at tage hjem endnu. Hun havde nok nærmere bare tænkt på det mindst sandsynlige sted Dacoda ville dukke op, og så var hun taget derhen.
Hun havde bare virkelig brug for, at komme væk og tænke på noget andet. Hun havde brug for, at glemme alt det lort hun havde fået roddet sig ud i endnu engang. Hun havde dog fået kontakt til en auror som ville hjælpe hende med, at få Seth i sikkerhed, når han på et tidspunkt kom hjem fra sin turné og som samtidig ville holde hånden over Kaya, så længe hun kunne stå til ansvar for hvad hun end gjorde, hvis hun blev anholdt, hvilket hun var gået med til. Seths sikkerhed var vigtigere for hende, end hvis hun selv skulle endnu en tur i Azkaban.
Hun var da også gået hen og blevet ret så fuld, dog havde hun holdt sig fra stofferne, selvom hun udemærket godt vidste, at hun nok var en af de få som havde det på det her sted, men nu havde hun været clean i så mange år efterhånden, at det ville være dumt at falde i igen, selvom hun godt vidste det kun var et spørgsmål om tid. Hun havde netop været oppe i baren, for at hente sig noget at drikke, da hun fik øje på, hvem hun troede var Charles. Det var ikke fordi hun kendte som super godt, men hun hilste da på ham, når hun var stødt på ham og de havde jo også arbejdet sammen, så det var jo ikke fordi hun ikke kunne snakke med ham. Hun gik roligt i mod ham og stillede sig op af væggen ved siden af ham, "Ta' aldrig imod noget, fra nogen du ikke kender," sagde hun roligt og sendte ham et venligt smil, før hun tog pillen som var blevet lagt på hans øl og smed den på gulvet. Det var regel nummer et, da hun havde lært Ramon at kende. "Er Seth her?" spurgte hun pludselig en smule panisk. Shit. Hvis han var der, så skulle hun dæleme have benene på nakken og væk derfra. Hun ville ikke sætte ham i fare ved, at være i nærheden af hende. Hun tænkte ærligt talt ikke over, at manden ved siden af hende, kunne være andre end Charles, men hun satte ham heller ikke på en pældistal, som så mange andre som ikke kendte dem for andet end Faded Exit, gjorde.

Outfit

Kaya

Antal indlæg : 90
Join date : 10/10/16

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: THERE'S NO ANTIDOTE - Kaya og Lawrence

Indlæg  Kaya on Tirs sep 19, 2017 7:10 am

Lawrence stod i sine egne tanker, mens han betragtede den pille, som lå på øldåsen. Han vågnede fra sine tanker, da han hørte en kvindestemme. I første omgang troede han egentlig, at Celia langt om længe var blevet færdig med at danse eller han i det mindste kunne få lov til at vende snuden hjemad. Det her var ikke hans favorit scene og han følte sig ærlig talt malplaceret. En følelse der nærmest var en gammel kendning hos ham, da det var få steder, han følte han havde et egentlig hjem. Han havde vel altid bare følt sig anerledes på mange punkter, men det var ikke noget han skammede sig over. Han var, delvist stolt af hvem han var, men hans ophav derimod, var en hel anden sag. Som ordene kvinden havde sagt begyndte at danne sig til noget der gav mening og noget, som ikke lød som Celia, kiggede han i den retning hun var. Han betragtede hende kort og måtte erkende, at han ikke vidste hvem hun var. "Nej, selvfølgelig ikke.." kommenterede han, og betragtede hende kaste den væk fra dem begge. Det gav vel egentlig sig selv; tag ikke imod noget, du ikke har betalt for og som du ikke er sikker på hvad var. Han havde hørt skrækhistorierne, men tog han den, kunne det jo være, han følte han hørte til her. Han sendte hende et overfladisk smil, som aldrig nåede op til hans øjne. Det gjorde hans smil trods alt nærmest aldrig. Få kendte historien og der var få han ville fortælle den til. Han så på hende, som hun stillede sig ved siden af ham. Han tog endnu et hvæs af sin smøg og holdt røgen i lungerne, men måtte hoste det hele op ved hendes spørgsmål. Seth? Hvem fuck troede hun, at han var? "Seth?" spurgte han med en hæs stemme efter sit hosteri og tog en stor tår af sin øl for at skylde den væmmelige smag væk af røg. Det var svært for ham at gemme væmmelsen væk som i det her tilfælde var overfor Faded Exit for ved navnet Seth gled han automatisk over på tanker om Charles. "Men nej, det er han ikke," svarede han en anelse sammenbidt. Han kunne godt mærke alkoholen gjorde ham en del mere arrig end hvad godt var. Hans stemme lød jo som Charles'. Han lignede Charles nærmest fuldstændig. Den eneste åbenlyse forskel han kunne påpege var de mange tatoveringer, der sad på ham, da han jo nærmest havde hele sleeves. I hvert fald useendsmæssigt og hvad han havde set af sin tvillingebroder.


Kaya hævede lidt det ene øjenbryn med et skævt smil på læberne. Hun var for fuld til, at lægge mærke til alle de små detaljer, som adskilte manden foran hende fra Charles, men nu havde hun heller aldrig nær studeret Charles, både fordi han ikke lige umiddelbart var hendes type, men også fordi han var Seths ven, så allerede der var det bare et no-go. Hun lænede sig lidt mod ham, til hendes mund var lige ud for hans øre, "Desuden er EMMA eller coke, meget sjovere," hviskede hun i en smule drillende, før hun trak sig igen og blinkede til ham. Men det var selvfølgelig også bare hendes mening, det var i bund og grund nok mest bare en smagssag. Hun havde selv heldigvis altid haft styr på, hvad hun havde taget eller røget, fordi Ramon havde guidet hende i, hvad der var godt og hvad man skulle holde sig fra.
Hun hævede begge øjenbryn, da han hostede, "Ta' du dig et hvæs mere," drillede hun, før hun nikkede lidt, da han gentog Seths navn, mens hun kløede sig lidt i nakken udenom det plaster som hun havde sat over det mørketegn som Cillian så fint, havde placeret i nakken på hende. Hun skulle hun dække det på en eller anden måde, når han nu havde valgt at sætte det et så irriterende sted, så hun ikke kunne sætte håret op eller noget, uden det ville kunne spottes. Hun åndede en smule lettet op, da han sagde Seth ikke var der, men rynkede lidt på panden over måden han sagde det på. "Er I stadig uvenner eller hvad?" spurgte hun, selvom hun havde sine tvivl, da de jo havde været på tour, hvilket hun egentlig troede de stadig var, men de var nok kommet hjem, når Charles var her. Han tog vel næppe hele vejen fra USA bare for at feste og så tilbage til USA igen? I hendes øjne lignede han Charles på en prik og hvis hun skulle være helt ærlig, så bemærkede hun heller ikke den forskel som der måske var eller ikke var i stemmerne, så ofte snakkede hun jo heller ikke med ham, desuden var hun for fuld til at tænke længere.
Hun lod sit blik glide lidt rundt på de mange festende mennesker, hvortil hendes blik faldt på et bord ikke langt fra dem, hvorpå der stod nogle bøtter med neon farvet kropsmaling. Hun bed sig lidt i den røde underlæbe, "Kom," sagde hun og rakte sin ene hånd frem mod ham for, at han skulle tage imod den og gå med hende.

Kaya

Antal indlæg : 90
Join date : 10/10/16

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: THERE'S NO ANTIDOTE - Kaya og Lawrence

Indlæg  Kaya on Tors sep 21, 2017 4:29 am

Lawrence kunne ikke udstå Charles. Han skrev alle der kaldte ham – hvilket var mange – i sin metale bog over folk, han ønskede at myrde. Han anede ikke hvem fanden kvinden ved siden af ham var. Han vidste, at hun kendte Charles og tilsyneladende som mere end en der kendte Faded Exit. Det bedømte han alene ud fra måden han blev snakket fra hende på. Han vidste ikke hvor længe, han kunne snige sig uden om at sige han ikke var Charles, for et eller andet sted kunne han nå at lave meget ravage. Få hende til at hade Charles om ikke andet indtil hende og Charles mødtes igen. Charles og ham var to vidt forskellige personer. Charles virkede for Lawrence som typen, der havde haft det let hele sit liv. En type, der altid grinte, var meget spontan og blød. Lawrence selv var hård, seriøs det meste af tiden og bitter. Han kunne godt have det sjovt og kunne også løsne op, men han gjorde det sjældent. Han var typen, der glædeligt tænkte alting i gennem. Han var typen, der ikke kunne klare at tabe hvorimod Charles virkede ligeglad med den slags. ”Det ved jeg ikke noget om,” svarede han med et skuldertræk. Han havde aldrig prøvet stoffer før, selvom lysten havde været der. Det havde Charles vist, men om det var al ment kendt, det vidste han ikke. Han vidste ikke meget om hans kære broders liv.
Han holdt sig en anelse for munden, som hans lunger føltes brændende. ”Øh ja,” svarede han en anelse sammenklemt, inden han tog et hvæs mere og betragtede hende nikke til det med Seth. Han anede ikke hvor fuck Seth var. Han kendte ham jo ikke andet end han vidste ham og Charles var venner og med i samme band. Faktisk, så hadede han hele bandet. Alene på grund af Charles fucktard Lavoie. ”Ja, det kan man godt kalde det,” svarede Lawrence ambivalent. Det skulle fandme ikke undre ham, at Charles endnu en gang havde bevist hvor skrækkelig han var og var blevet uvenner med en af dem i bandet. Tilsyneladende kendte hun så Seth bedst, siden hun vidste noget om de havde været uvenner. Lawrence undgik som sådan ikke hendes spørgsmål og svarede på dem, dog uden at sige noget om han ikke var Charles.
”Hvad skal vi?” spurgte han undrende, som han prøvede at følge hendes blik. Han tog dog hendes hånd, en anelse ambivalent, inden de nåede hen til bordet og han sukkede. Han var slet ikke fuld nok til det her. Derfor valgte han at bunde sin øl og så på hende, afventende. Han vidste godt, han skulle til at lyse som den flotteste regnbue.



Kaya havde aldrig ført nogen lange, dybe samtaler med Charles, det havde primært været da de havde arbejdet sammen og ellers hvis de havde været sammen med Seth samtidig, eller hun var stødt på ham et eller andet sted, men hun ville nok ikke kalde ham for en ven, men nok nærmere en bekendt, eller hendes bedste vens ven. Det var nok også grunden til, at hun på ingen måder bemærkede de åbenlyse forskelle på ham og den mand foran hende, som hun var overbevist om, var Charles. Plus alkoholen i hendes blod, selvfølgelig også slørerede en hel del. Hun hævede lidt det ene øjenbryn, "Bare stol på mig," sagde hun roligt og blinkede til ham.
Hun grinte let som han valgte, at tage et hvæs mere, men valgte ikke at kommentere mere på det. "Vidste du godt, at Marc er bange for mig? Som i, virkelig bange? Han lignede en der havde set en levende død," spurgte hun og himlede lidt med øjnene, dog med et lille smil på læberne. Det ville hun nok aldrig komme sig over. Marc havde virkelig haft travlt med, at komme ud af døren igen, det sekund han havde set hende. Så farlig var hun da heller ikke. Blid som et lam.. Eller..I hvert fald ikke så farlig, at han skulle være bange for hende. Hun sendte ham et lidt sigende blik, til hans svar omkring Seth, "Du er sgu da også for dum og ligge og hugge i hans lillesøster. Især Kim, du ved hun er hans lille prinsesse," sagde hun og rystede lidt på hovedet af ham. Aldrig om hun selv kunne finde på, at hygge sig med en af sine venners eller veninders søster eller bror, ikke uden tilladelse i hvert fald.
"Knalde på toilettet, selvfølgelig, hvad ellers?" svarede hun som om, at det var da det mest logiske i hele verden, men når han spurgte dumt, så måtte han også finde sig i, at få et dumt svar. Hun stoppede dog henne ved bordet og slap hans hånd igen, med et lidt lusket smil legende på de røde læber, "Eller vi kan nøjes med, at male hinanden," foreslog hun og blinkede til ham, før hun dyppede sine pegefingre i en bøtte med grøn farve og vendte sig så mod ham igen, stillede sig helt tæt på ham, så hun kunne dufte hans mandeparfume. Hun førte sine fingre op til hans ansigt, og lod dem glide blidt henover hans kindben, mens hun bed sig lidt i læben, hvilket hun altid gjorde når hun koncentrerede sig. Hun vendte sig mod bøtterne igen og dyppede denne gang alle fem fingre på den ene hånd og vendte sig tilbage mod ham, "Smid blusen," sagde hun roligt, da hun ikke følte hun kunne udfolde sine kunstiristeske evner på så lidt plads. Hun havde brug for mere hud, som hun kunne være kreativ på.

Kaya

Antal indlæg : 90
Join date : 10/10/16

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: THERE'S NO ANTIDOTE - Kaya og Lawrence

Indlæg  JeromeWinther on Søn dec 10, 2017 5:43 am

"Og det vil jeg gøre? Stole på dig?" spurgte han og kiggede kort på hende. Han anede ikke, hvor godt Charles kendte hende eller ej. Det var egentlig ikke fordi han var i gang med at lade som om, han var Charles. Han havde bare heller ikke sagt, at han ikke var det og han ville også gerne vide, hvor længe der gik, inden det gik op for hende, at han ikke var. Han kunne dog godt høre på måden, hun snakkede til ham på, at deres affektion var mindre end venner. Lawrence tog en tår mere af hans øl, og kunne mærke den lidt mere. Han var dog ikke den type fuld - og gud forbyde han blev det, hvor han var så lalleglad, det halve kunne være nok. Han var stille og roligt fuld, hvor det meste bare var hyggeligt. Ja, altså lige bortset fra, at blive sammenlignet med Charles.
Han hørte hendes latter, men ignorerede den mens han slukkede for det sidste af hans smøg. Marc. Åh. Hvor havde Lawrence meget had for Marc. Mest af alt fordi det var Charles' bror. Han vidste ikke hvorfor hans biologiske forældre havde givet ham væk og han vidste derfor heller ikke, at det havde noget med Marc at gøre, at hans hukommelse var blevet slettet. Han forstod dog ikke, hvorfor Marc var bange for hende. "Næ, men underligt," svarede han tøvende. Han havde mange svar parat: At det var fordi han var en taber eller at han skulle tage sig sammen, men han sagde dem ikke. Han holdt hadet inde i sin eget hoved. Han prøvede lige nu at forestille sig Brádan se sådan ud, da de var blevet venner gennem et fælles had til Faded fucking Exit. Hvor han åbenbart lignede Charles, der lignede Brádan Marc. Han lagde mærke til det sigende blik, og rynkede en anelse på sin næseryg. "Ja, det var sgu da også tåbeligt," svarede han medgivende til, at han var enig. Hvor dum var Charles ikke lige? Han kunne sgu godt forstå, hvis Seth var vred på ham. Han ville sgu nok heller ikke tilgive Charles for det. Der var bare grænser, man ikke overskred.
"Hvad?" spurgte han, som hun svarede ham og begyndte at blinke til ham. Lawrence var tydeligvis ikke fuld nok til det her. Han betragtede hende dybe sine fingre ned i en bøtte med grøn farve, hvorefter han mærkede hende tæt på sig og fingrene hen over hans kindben, som han betragtede hendes ansigt i stilhed og forbløffelse over, hvad det var hun gjorde. Han trak vejret tungt, da han koncentrerede sig om hvad hun lavede. Han lod hende vende sig om, og kiggede på hende med et hævet øjenbryn, da hun bad ham om at smide trøjen. Var det en udfordring? Det kunne godt være, hun var rolig, men stadigvæk. Han hev trøjen op over hovedet og smed den på gulvet. "Smider du så din bagefter?" spurgte han en anelse kækt. Der var mange tatoveringer på hans overkrop, så havde hun set Charles' fornylig, så var han nok også afsløret i, at han ikke var Charles.

Kaya hævede lidt det ene øjenbryn, "Det må du jo finde ud af, med dig selv," svarede hun og lagde armene løst over kors. Hun kunne jo ikke bestemme om, han ville vælge at stole på hende eller ej, hun vidste hvad hun snakkede om, men hun vidste ikke hvor meget eller lidt Charles vidste om hendes tidligere misbrug, præcis ligesom hun ikke vidste, at manden foran hende slet ikke var Charles. Selv var hun typen, som dansede på border, gik med fremmede hjem og intet kunne huske dagen efter. Hun ejede ikke rigtigt den der stopklods, som så mange andre ejede. Dog kastede hun kun meget sjældent op af det, om det var fordi hun var varulv og hendes immunforsvar derfor var i top, vidste hun ikke.
Hun trak lidt på den ene skulder, "Tjah.. Seth sagde det er på grund af alt det med Azkaban," sagde hun roligt og kørte en hånd i gennem det lange blonde hår. Hun lagde ikke skjul på, at hun havde siddet inde, det havde alligevel stået i profettidende, så alle magikere som læste den avis, vidste det. Og hvis hun havde jo arbejdet sammen med Charles, da hun var blevet anholdt og fyret på grund af det, så det ville komme meget bag på hende, hvis han ikke vidste det. Hun kneb øjnene en smule sammen, "Nåh, det syntes du alligevel? Men det er sgu da altid noget, at du selv kan se det," sagde hun og pustede tungt ud gennem næsen, mens de nøddebrune øjne hvilede på ham.
"Come on, du hørte mig godt," svarede hun og sendte ham et flirtende blik, før hun grinte lidt og himlede med øjnene, "Slap af, det var en joke," tilføjede hun og rystede lidt på hovedet med et morende smil på de røde læber. Hun behøvede ikke at være fuld, for at flirte, men nu var det også kun ment i sjov, ikke at hun ville afvise, hvis det blev aktuelt og hun var også ret sikker på, at Seth nok ville være ligeglad, det havde han i hvert fald været da hun havde været sammen med hans kusine. Hun kunne godt høre hans vejrtrækning ændrede sig, men hun koncentrerede sig mere om, hvad hun lavede end hans vejrtrækning. Hun måtte dog hæve begge øjenbryn, da han smed blusen, ikke fordi hun ikke havde regnet med, at han ville gøre det, men fordi der var utroligt mange tatoveringer, hvilket hun ikke havde regnet med. Hun vidste godt Charles havde tatoveringer, men ikke så mange. Hun vendte blikket tilbage til hans øjne, da hans spørgsmål lød. Hun rømmede sig lidt, hvortil hun trak selerne udover sine skuldre, hvilket efterlod hendes overkrop kun iført bh, da hun ingen bluse havde på inden under smækbukserne. "Jeg er ikke blufærdig, hvilket du havde vidst, hvis du rent faktisk havde været Charles.." sagde hun roligt, mens hun lod sine fingerspidser glide henover hans overkrop i nogle forskellige mønstre. "Sååå.. Hvem er du?" spurgte hun tæt mod hans øre, som hun havde bevægede sig rundt om ham, og nu stod bagved ham, med fingerspidserne mod hans maveskin lige over hans buksekant. Selvfølgelig kunne Charles have fået flere tatoveringer siden sidst, men hun tvivlede på, at han i processen ville have fjernet blandt andre de tykke sorte ringe om hans arm og dem kunne hun ikke se.

Han nikkede som svar til, at det kunne han selv finde ud af. Han vidste ikke om Charles stolede på hende eller ej. Han stolede dog på hende i forhold til det med, man ikke skulle tage stoffer fra folk, der gav det på den måde, han havde fået det, gratis. På andre punkter, ville han ikke stole på hende. Ikke nok med, at han slet og ret ikke kendte hende, nej, han stolede generelt bare heller ikke rigtigt på nogen, andet end de få han havde tæt på sig og selv der, var tillid noget, der var svært for ham. En hel anden grund skyldtes, hun var varulv. En grund, han ikke vidste han kunne have, da han ikke kendte hende. Han ville aldrig stole på en varulv, for han vidste at alt de var, var monstre.
”Nåh, så Marc er bange for alle der har været i Azkaban eller hvad?” spurgte han med en tør stemme. Ingen form for affektion ved Marcs navn og som om det gjorde ham noget, at han stod sammen med en der havde været i Azkaban. Heldigvis for Kaya, så var han magiker og vidste hvad Azkaban var, men gjorde han ikke, var han jo så også blevet afsløret. En tanke om at Marc var en wuss, strejfede dog også hurtigt hans hjerne. Klart, når han var blevet så beskyttet af den forbandede familie, som han havde taget fra Lawrence. ”Ja, ha…” begyndte han, inden han rynkede på næsen. ”Jeg tænker vel bare med min pik,” rettede han og kunne ikke lade være med at more sig over, at Charles havde været sammen med Seths lillesøster. På 14. De piger, han ville være sammen med, blev da også bare yngre og yngre.
Han lagde mærke til det flirtende blik, men gik forsat lidt i stå ved hendes ord. Hun var meget direkte. Ikke, at han ikke selv var det, men det var bare ikke det forhold, han havde troet at han skulle lade som om, han havde med hende. ”Okay,” svarede han med et kort, akavet smil inden han lod de grønne øjne hvile på hende for at aflæse hende. ”Men det lyder da som om, du har tænkt på det,” svarede han med et flirtende smil, der dog ikke afspejlede det samme i hans øjne. End ikke et glimt, hvor det var tydeligt han smilte.
Lawrence lod et selvtilfredst smil forme sig over hans læber i det, det gik op for Kaya, at han ikke var Charles. ”Ville jeg det..?” spurgte han og lod sit blik kigge på hendes krop, da hun kort forinden havde løsnet selerne. Han lod sit blik fokusere på hendes brystparti, inden hans grønne øjne hvilede på hendes hals, da hun var tæt på ham. Han mærkede hendes fingre over sin brystkasse i mønstre, og mærkede så hendes ånde og ord mod sit øre. Han bemærkede hun gik rundt om ham, og prøvede at følge hende med sit blik, hvilket gjorde han skævede til hende. ”Lawrence,” svarede han ærligt, som han bemærkede hendes fingerspidser var ved hans buksekant. ”Og du er?” spurgte han opfølgende.

Kaya havde i starten da hun var blevet bidt, forsøgt at holde det skjult for alle, men efterhånden som hun var blevet ældre og havde lært at leve med, at det var en del af den hun var nu, så var hun også blevet mere og mere ligeglad med, hvem der vidste det. Selv på trods af, at hendes egen familie havde varulvejager i blandt dem. Deriblandt både Amelia og Christopher. Derfor var det heller ikke noget hun snakkede højt om, men spurgte folk, så var hun ærlig.
Hun rynkede lidt på panden, "Det ved jeg ikke, han var ret hurtigt ude af døren igen," svarede hun og trak lidt på den ene skulder. Hun havde det virkelig underligt med, at en af Seths venner var så bange for hende. Hun kunne forstå folk tog afstand op til fuldmåne og det respekterede hun også, men fordi hun havde siddet i Azkaban? Så farlig var hun altså heller ikke. Hun vippede kort mundvigerne ned og trak lidt på skulderne, for at slå det lidt hen, "Well, han skal nok blive god igen, det er jo ikke fordi han ikke selv, har gjort nogle dumme ting, fordi han har haft tænkt med et forkerte hoved," sagde hun roligt, uden rigtigt at lægge noget i hans rettelse af hans sætning, nok primært fordi musikken stadig spillede højt, og det kunne være svært nok i forvejen at høre hvad hinanden sagde.
Hun kneb øjnene en smule sammen og fnøs lavmeldt, da hans okay lød. Ikke et hånligt fnøs, mere et overbærende fnøs. Hun hævede dog det ene øjenbryn ved hans svar og det flirtende smil han pludselig sendte hende, "Knalde min bedste vens, ene bedste ven? Sure, why not?" sagde hun og blinkede til ham på ny, mens hun satte hænderne i siderne og lod sit blik glide ganske langsomt og studerende fra hans sko og hele vejen op af hans krop til, hendes nøddebrune øjne mødte hans igen, "Men tror du virkelig, du har hvad der skal til for, at håndtere en kvinde som mig? Jeg mener; Seth kan kun lige følge med, så hvad får dig til, at tro, at du kan?" spurgte hun udfordrende med en sensuel undertone. Dog vidste hun godt, at det var en delvis løgn. Seth kunne sagtens følge med, men det ville ikke være ligeså sjovt at sige eller lyde ligeså udfordrende.
Hun så godt det selvtilfredse smil på Lawrence læber, "Yeah.. Men point for skuespillet," svarede hun, uden at sige noget til, at hans blik fokuserede længere nede end hendes øjne, måske fordi, at selvom hun havde en idé om, hvor hans blik var, så kunne hun jo ikke vide sig sikker, desuden koncentrerede hun sig stadig om, at male hans krop. Hun nikkede lidt, da han afslørede sit navn, om han bare fyrerede et eller andet tilfældigt navn af, eller om det rent faktisk var hans navn, vidste hun ikke. Hun gik roligt om på den anden side af ham igen, så de stod med front mod front, hvortil hun smilede lidt til ham, da han vendte hendes spørgsmål. Dog uden at svare, gik hun ned i hug, så hendes ansigt var lige ud for hans nedre, hvortil hun lige over hans buskekant skrev 'Kaya was here', hvorefter hun kiggede op på ham, "Kaya, Seths veninde, som du nok har gættet," svarede hun og blinkede til ham, før hun rettede sig op igen og lod sit blik studere sit mesterværk. "Well, en aftale er en aftale. Din tur," sagde hun roligt og smilede til ham, som hun stillede sig klar til, at han kunne male hendes krop også.

Lawrence kunne ikke fordrage varulve, men han tog det ikke ligeså langt som Jasper og valgte at slå dem ihjel. Han valgte ganske simpelt bare at undgå dem og alt hvad der havde med dem at gøre. Han havde endda tatoveret en ulv på sig bare for at blive mindet om, hvad der var sket med hans familie og minde sig selv om, at selvom varulve virkede som mennesker, så var de det ikke. På noget som helst givet tidspunkt. Samtidig var den så også for at mindes hans søskende og mor, da han så dem mere som familie end de forældre, han var blevet givet til da han var lille og hans biologiske forældre havde aldrig været rigtige forældre overfor ham. ”Nåh okay,” svarede han med et skuldertræk. Lawrence kunne ikke fordrage Marc, men han kunne selvfølgelig heller ikke fordrage nogen af dem, fra det fucking lorte band. Han kunne slet ikke forestille sig, hvordan det var at skulle omgås dem hver dag. Det havde han godt nok ikke gidet. ”Nej, det er det vel ikke,” svarede han med en apatisk stemme. Det ville ikke undre ham at denne Seth havde gjort noget dumt mange gange og kun tænkte med sit lem, men det overraskede ham omvendt heller ikke at Charles havde fucket op på helt nye områder end tidligere. Ikke at han selv var meget bedre, men alt der hed ulykke for Charles, frydede ham helt grænseløst.
Han så fikserende på hende, da hun fnøs overbærende af ham. ”Nåh, det frister dig måske?” spurgte han hende meget direkte og lagde godt mærke til, hendes blik der gled nedefra og op, indtil han lod sine grønne øjne møde hendes brune. ”Fordi jeg er bedre end Seth og jeg kan mere end bare følge med,” svarede han uden en tøven. Lawrence kunne håndtere det meste og kontra hvad de fleste måtte tro, kunne han være ret kinky. Der var selvfølgelig begrænsede muligheder, når man var på offentlige steder, men det bremsede ham dog heller ikke. Han lod sig måske lokke af den sensuelle tone hun havde sig, men hvad fanden. Det ville ikke være hans problem hvis Charles og Seth blev uvenner igen.
Han lod stadig sit blik være ved hendes barm, som hun snakkede til ham. ”Tak,” svarede han fraværende, da han egentlig ikke som sådan lyttede til hvad hun sagde, men han alligevel havde opfattet hendes ord. Han spærrede øjnene en smule op, da hun bukkede sig ned og var tættere på hans ædlere dele, end han havde forventet hun skulle være. Han vidste godt han havde lagt op til hende ved at flirte, men at hun ville tegne ved hans buksekant, havde han ikke forventet. ”Ja, den gik op for mig,” svarede han og blinkede tilbage til hende, inden han dyppede sine fingre i den selvlysende kropsmaling og begyndte at give sig til at tegne, først omkring hendes skulder. Han kunne dog ikke lade være med at gøre sine billeder og mønstre kunsteriske, da han trods alt var tatovør. Han havde da heller ikke noget problem med at begynde at tegne ved hendes brystparti.


Havde Kaya vidst, at hun stod overfor en med så stort et had til varulve, havde hun aldrig startet en samtale med ham. Hun havde trods alt varulvejagere i familien og vidste godt, hvor forskuret de kunne være. De glemte lidt, at de stadig var mennesker, selvom de ikke lignede dem en nat om måneden. Hun valgte dog ikke at svare mere på det med Marc. Der var vel ikke rigtigt mere, at sige den sag. Hun elskede når folk havde respekt for hende, men at Marc var direkte bange for hende, det var faktisk en ret ubehaglig følelse, især efter hun var blevet ufrivilligt medlem af garden. Hun trak lidt på den ene skulder, "Vi har vel alle sammen gjort ting, vi ikke brude. Jeg har knaldet med hans kusine, så på et eller andet tidspunkt, vender han sig vel til, at hans venner og veninder piller lidt ved hans familie," sagde hun og bed sig lidt i læben, over sin egen forskuret humor, men der var vel en eller anden form for sandhed i det.
"Om tanken frister mig, eller om du frister mig?" spurgte hun tilbage og blinkede flirtende til ham. Det lignede godt nok ikke Charles sådan bare at lade hende flirte med ham, og så alligevel måske lidt. Så godt kendte hun trods alt ikke Charles, til at vide det. Da de havde arbejdet sammen, havde det jo været professionelt, selvom der også havde været plads til, at lave sjov. Hun hævede dog overrasket begge øjenbryn, ved hans meget direkte come-back. Hun nikkkede lidt som hun bed sig i den røde underlæbe, før hun tog et skridt tættere på ham, "Bevis det," svarede hun udfordrende, i en lavmeldt sensuel tone, både for at teste om han rent faktisk havde tænkt sig at gøre det, eller om det hele bare var tomme ord i hans mund. Det var nok det sidste hun regnede mest med.
Hun hævede lidt det ene øjenbryn, da han blev ved med at stirrer på hendes brystparti, "Okay, enten så hilser du pænt på dem, eller også stopper du med at stirre. Det der er bare uhøfligt," sagde hun roligt, især da hans fraværende tak lød. Det virkede jo nærmest som om, at han aldrig havde set et par bryster i en bh før. Hun havde nok aldrig været typen som holdt sig tilbage, hun var ret lige ud i sine udtaler, og hvis folk ikke kunne klare det, jamen så måtte de jo lade vær med at snakke med hende. Hun holdt øjenkontakten med ham, som hun rettede sig op igen og han svarede hende. "Jeg har afsløret dig og alligevel forsætter du med at flirte med mig?" spurgte hun en smule overrasket over, at han valgte at blinke tilbage til hende. Ikke fordi det gjorde hende det mindste, overhovedet, men det kom nok bare bag på hende. Hun vippede hovedet lidt til den ene side, så han kunne komme til omkring hendes skulder. Hun kunne godt mærke, at det måske var en smule mere farligt for hende, at have givet ham lov til, at male hendes krop. Ikke fordi hun direkte tændte på hans berøring, men hun kunne godt mærke at der var noget som træk i hende, da han nærmede sig hendes brystparti. Hun prøvede dog at fokusere lidt på noget andet, hvilket blev til hans ansigt. Det var da helt vildt som han lignede Charles, eller omvendt, hvad vidste hun. "Bliver du tit sammenlignet med Charles, Lawrence?" spurgte hun, nok mest for at få sine tanker andre steder hen end hans berøring af hendes krop.

Lawrence gik heller ikke og prædikede hans had, hvor end han gik. Han havde en ulv tatoveret på sin ene arm, så han vidste godt, han på den måde også ville sende mixet signaler, men lige den del af den tatovering havde intet med kærlighed at gøre overhovedet. Han slog dem heller ikke ihjel, ligesom Jasper gjorde. Han undgik dem bare og stod hans valg mellem hvem han helst ville dræbe: En mørke troldmand eller en varulv, så var valget ikke en gang svært for ham. Han så varulve som noget af det værste ved den magiske verden og som en alt ødelæggende kraft. Han vidste godt, de var mennesker mere end halvdelen af tiden, men han var overbevist om, at en del af deres menneskelighed var blevet taget fra dem, det sekund de var blevet bidt. ”Måske,” svarede han, mens han inden i sig selv ikke kunne lade være med at tænke, at det var en mærkelig venskabskreds Charles havde.
”Begge,” svarede han direkte, inden han blinkede flirtende tilbage til hende. Lawrence havde opfanget, at hun flirtede med ham, på den måde var han ikke blind. Han kunne også sagtens flirte, men om han var flirtende af natur, vidste han ikke rigtigt. Han vidste, han ikke flirtede med andre for at opnå sex. I hvert fald ikke altid og for ham, var der også meget andet ved livet end at knalde den første og den bedste man så. Dermed ikke sagt, han ikke kunne lide sex, for det kunne han. Han var stadig et menneske. Som hun trådte et skridt tættere på ham og bad ham om at bevise sig, tog han fat omkring hendes hofter for at trække hende indtil sig i en hurtig, let bevægelse. Han pressede sine læber mod hende i et dristigt, lysten kys for at bevise overfor hende, det ikke var tomme ord, men han rent faktisk mente det.
Han lod et grin forlade hans læber, der mest af alt var et fnys. ”Det er alkoholen,” svarede han med en rolig stemme, inden hans grønne øjne gled op på hendes ansigt igen. Det var svært at kigge væk, når hun rent faktisk bare havde hevet ned i hendes bukser foran ham og de tilmed havde snakket om dem. ”Teknisk set har jeg ikke sagt jeg er Charles, så du har ikke som sådan afsløret mig i noget,” svarede han hende kækt tilbage, inden han endnu gang sendte hende et flirtende blink. Han tegnede videre på hendes krop og lavede detaljerede mønstre og bed sig i læben ved hendes ord, da han hadede at svare på spørgsmål om Charles og tilmed kunne blive vred bare ved hans navn. ”Sammenlignet, nej, men folk tror tit jeg er ham,” svarede han ærligt og trådte et skridt tilbage for at se på de selvlysende streger der udmundede sig i komplekse mønstre, han havde tegnet.

Kaya havde det fint med at være varulv. Det havde hun dog ikke altid haft og hun vidste hun havde familiemedlemmer som ville slå hende ihjel uden at blinke, hvis hun mødte dem. Men hun havde lært at leve med det og hvis hun skulle være ærlig, så ville hun ikke bytte det for noget i verden nu. Selvfølgelig havde det ændret hendes personlighed, ikke på alle punkter, men på mange. Hun trak blot lidt på den ene skulder til hans måske, og sendte ham derefter et kort smil. Hun havde ikke rigtigt mere at sige til det, så hun kunne vel ligeså godt lukke den der.
Et skævt smil meldte sig på hendes læber, "Måske," svarede hun med et ret tilfredst blik i øjnene. Hun havde aldrig tænkt på Charles som hendes type, ikke fordi han ikke så godt ud, for det gjorde han, men han virkede ikke som typen som ville kunne håndtere en kvinde som hende. Måske det var derfor hun udfordrede ham til, at bevise hans ord om, at han var bedre end Seth og kunne mere end følge med. Hun blev derfor også ret overrasket, da hun mærkede hans hænder mod sine hofter, men hun lod ham trække hende indtil ham og var da heller ikke længe om at gengælde kysset, som hun lod sine hænder glide om i nakken på ham, som hun tippede hovedet lidt til den ene side, for at gøre kysset dybere og mere krævende. Hvis han ville bevise han kunne gøre det bedre end Seth, så måtte han dæleme oppe sit game.
Hun rynkede mildt på panden, med et blik som nok tydeligt sagde hun ikke var overbevist, "Yeah sure, giv alkoholen skylden, den kan jo ikke forsvare sig," sagde hun og grinte let før hun rystede lidt på hovedet. Alkoholen. Den bedste undskyldning of all time. Hvis hun skulle være ærlig, så var hun ligeglad med, om han stirrede på hendes bryster, men så kunne han da ligeså godt også røre, i stedet for at stå og ligne en som aldrig havde set et par før. "Måske ikke direkte, men at svare på hans vegne, er liiidt det samme som, at udgive sig for at være ham," svarede hun og blinkede flirtende tilbage til ham. Det var faktisk lige før hun bedre kunne lide den her udgave af Charles, end den rigtige Charles.
Hun lod ham tegne videre på hendes krop, selvom det var svært for hende at koncentrer sig om en samtale samtidig. Hun nikkede lidt til hans svar, "Kender følelsen," svarede hun og vendte blikket mod han, da han trådte væk. Det var ikke fordi hun havde en tvilling, men der var mange som havde taget fejl af hende og Dacoda, inklusiv Leslie som havde troet hun havde stukket Dacoda ned, da det var Kaya hun havde stukket ned. Hun vendte blikket lidt ned af sig selv, "Kreativt. Er du kunstner?" spurgte hun for at vende samtaleemnet væk fra Charles igen.

Lawrence kunne ikke fordrage varulve. De havde taget alt fra meget fra ham, og så var den ikke længere. Det var ikke noget han snakkede om og det var ikke noget, han som sådan gav udtryk for. Hvis nogen spurgte ham hvordan han havde det med varulve, så skulle han også nok give et ærligt svar, men det var sjældent det var et emne, der egentlig kom op. Han havde cuttet folk af, hvis han havde opdaget at de var forbandede ved fuldmåne. Han var dog ikke ligesom sin far, der direkte slog dem ihjel. Han forstod godt hans valg, det var slet ikke det. Han havde bare fundet en anden måde at deale med det på. Han så på hende over hendes måske. Han regnede ikke med hun tidligere havde haft flirtet med Charles, men han var ikke Charles. Han vidste godt de på nogle punkter lignede hinanden, men der var mange ting der var anerledes. Både psykisk, fysisk og personlighedsmæssigt. Som hun gengældte hans kys. Han mærkede hendes i sin nakke, hvilket gjorde han kortvarigt smilte. Da hun gjorde kysset dybere, lod han sine tænder nappe hende ganske blidt i hendes læbe, inden han lod kysset forsætte dybt og krævende. Han lod sin ene hånd glide op af hendes ryg og op til hendes skulder. Han kunne sagtens vise, han var sine ord værdig.
"Det er jo derfor jeg gør det," jokede han og sendte hende et flirtende glimt. Han var ikke selv særlig blufærdig, hvilket han havde fået bevist overfor andre en del gange, men han kendte ikke Kaya og derfor havde han egentlig ikke troet at hun bare ville stå midt i lokalet med sit undertøj til frit syn. "Nah, det vil jeg sgu ikke sige," svarede han hende direkte. "Jeg udtalte mig bare helt generelt om hvad han gjorde, det var dumt," påpegede han med et drilsk smil over sine læber, inden han blinkede flirtende tilbage til hende.
Han nikkede til hun kendte følelsen. "Det stinker," medgav han mere som en universel sandhed. Hvis ikke hun ville snakke om hvem hun blev sammenlignet med, ville han heller ikke spørge eller tvinge hende til at snakke om det. Sådan var han ikke. "Jeg er tatovør, så ja," svarede han og dyppede sin hånd ned i malingen igen for at rette til. "Nu mangler der kun en ting," sagde han med en udfordrende stemme.

Kaya havde aldrig flirtet med Charles, eller ført en længere og dybere samtale med ham. Hun havde snakket med ham når de havde haft vagter sammen, dengang de havde arbejdet sammen og hun hilste på ham, når hun så ham på gaden eller i opgangen når hun besøgte Seth, men hun ville ikke kalde ham for en ven, måske nærmere en bekendt eller hendes vens ven. Nu var hun heldigvis ikke typen som blev akavet eller pinlig berørt over, at have kysset med nogen og møde dem igen, men hvordan hun ville have det med at møde Charles efter hun nu stod og kyssede på Lawrence, ville nok nærmere kun ende med at morer hende på et eller andet punkt. Ikke at hun ville sige noget, for det kom slet ikke Charles ved hvem hun kyssede på eller ikke kyssede på. Måske hvis der kom et billed i en avis, ville hun selvfølgelig være ærlig omkring, men ellers kunne hun ikke se, at han behøvede at vide noget. Hun mærkede godt han smilede kort i kysset, men det var hans blide nap i hendes læbe som gjorde det hele en smule mere intenst. Hun blev dog en smule overrasket over han valgte, at forsætte kysset efter nappet, da hun lidt havde troet det var hans måde at afslutte det på. Hun tøvede dog ikke med at gengælde kysset igen og svajede let i ryggen, da hun mærkede hans hånd glide af op til hendes skulder. Fremmede eller ej, så måtte hun give ham at han kyssede godt.
"Well, jeg havde nok gjort det samme," svarede hun og blinkede flirtende til ham, alkoholen var altid en god syndebuk. Kaya havde aldrig været blufærdig, det eneste hun havde som andre måske ikke lige havde, var hendes tatovering og nogle ar, både efter da Leslie havde stukket hende ned, men også nogle mindre ar efter de efterhånden mange forvanlinger hun havde været igennem under fuldmånerne. Ingen af delene noget hun var flov over. Hun hævede lidt begge øjenbryn med et skævt smil på læberne, "Okay, touché," sagde hun og fugtede kort sine læber med sin tungespids, hun ville ikke begynde på, at bede ham om at gå stille med dørene omkring de ting hun havde sagt, hvem skulle tro ham og hvis nogen endelig gjorde, så gik der jo så mange rygter, så kunne Charles jo altid benægte. Med andre ord; Charles' problem, ikke Kayas.
Hun slog et klik med tungen, "Yeah.. I det mindste må du kunne score på det. Det kan jeg ikke ligefrem," sagde hun jokende og blinkede til ham. Det var ikke ligefrem fordi hun kunne score på at blive fejl antaget for at være Dacoda, men nu skete det heldigvis heller ikke hver dag, men det forekom oftere end hun ønskede. Hun nikkede lidt, "Arrh, mugglersadist," sagde hun drillende og blinkede til ham, men vendte blikket lidt væk da han begyndte at rette til, for at få fokus på noget andet end hans fingre mod hendes hud. Hun vendte dog hurtigt blikket tilbage på ham, "Og det er?" spurgte hun og tippede hovedet lidt til den ene side, stadig med selerne fra bukserne hængende nede, hun gad ikke sætte dem tilbage op på sine skuldre.

Lawrence håbede ikke, der var journalister i nærheden. De måtte vel for helvede kunne tænke sig til, han ikke var Charles når det band han var i, var på tour. Det var også en af grundene til, han ikke gik særlig tit i byen og slet ikke fester som dem, og da slet ikke for at score piger. Han ville ikke bruge det faktum, han var Charles 'kopi' på at score piger ude i byen.
Som hun svajede lidt i rykken, holdt han hende omkring lænden med den ene hånd mens den anden var lige under hendes skulderblade, som han lænede sig en smule mere indover hende. Han havde dog fast i hende, så hun ikke bare ville falde under ham. Han lod kysset blive en anelse dybere, inden han endnu en gang nappede hende i underlæben og langsomt gav slip fra den. Han betragtede hende kort med et intenst blik i øjnene. Forhåbentlig havde han allerede der gjort hende nysgerrig og lysten efter mere alene ved de kys, han havde givet hende. Han vidste hvad han lavede trods alt. Han ville bare ikke vide om det var værre end Seth eller på lige fod med det. Ja, det var lige før han næsten heller ikke ville vide om det var bedre, selvom det selvfølgelig ville være en større sejr.
"Der kan du selv se," svarede han og blinkede flirtende tilbage til hende. Lawrence havde heller aldrig selv været blufærdig og han var ikke ked af at vise noget af sig selv frem. Han var meget bleg, når man så ham i forhold til fx. en som Celia som havde en fin lysebrun teint, men han tænkte ikke over det på den måde. Han havde mange tatoveringer og det ville være åndssvagt at udsmykke hans krop hvis ikke han var glad for den. Den kunne bare altid blive bedre. "Se selv," svarede han med et grin, der dog ikke nåede hans øjne, for det var der stort set intet som gjorde.
Som hun slog klik med sin tunge, så han hende i øjnene. "Ja, men så er spøgsmålet om man vil høre på Charles' navn, når man er sammen med hende," svarede han og så på hende med et kortvarigt søgende blik. "Hvem bliver du sammenlignet med?" spurgte han direkte, da han ikke kendte hende og heller ikke umiddelbart kunne se, hvem hun skulle blive sammenlignet med. Han rystede på hovedet af hendes drilleri. "Det kan vi da godt kalde det," svarede han, inden han smilede drilsk og samtidig triumferende. Han dyppede sine hænder i hver sin maling og trykkede dem ind mod hendes BH for efterlade sine håndtryk på hver af skålene. "Det," kommenterede han.

Kaya havde fået et lidt mere afslappet forhold til journalister efter de var begyndt, at lade hende være, men hun brød sig stadig ikke om dem og de skulle ikke prøve at få en udtale ud af hende, for hun klappede i som en østers så snart de nærmede sig hende. Men hun kunne næsten forestille sig, at det måtte være værre for Lawrence, hvis de troede han var Charles.
Hun flyttede begge sine hænder til hans nakke, da han lænede sig indover hende, som hun lod sine negle ganske blidt efterlade fine røde striber ned af hans nakke og et godt stykke ned af hans ryg, før hun mærkede et nyt nap i hendes læbe, dette nap var dog mere intenst end før, hvis hun skulle være ærlig, men det var langt fra noget hun ville klage over. Hun kunne mærke sit hjerte pumpe en smule hurtigere, som hun så ind i hans grønne øjne med sine brune. "Og hvad sker der så, hvis jeg påstår jeg ikke er helt overbevist endnu?" spurgte hun udfordrende og blinkede til ham, før hun nappede ganske blidt i hans ene øreflip, uden at sige noget om, om det havde været bedre eller værre end Seth, men simpelthen udelukkende for at se hvad han ville gøre eller om han overhovedet ville gøre noget.
"Altså hvis ikke alkohol var til for, at have nogen og give skylden for alt det lort man laver, når man er fuld, hvad skulle det så være til for?" spurgte hun drillende, med et flirtende smil på sine røde læber. Hun nikkede lidt og grinte så, "Jah," svarede hun blot, da hun ikke rigtigt vidste hvad hun ellers skulle svare ham. hun havde antaget han var Charles og derfor snakket til ham som om han var, men det kunne hun ikke ændre nu, hun kunne kun tænke over det i fremtiden.
Hun skar en grimmasse, "Arh, nej, det gør vel næppe noget godt for nederste etage," sagde hun og gjorde et kort nik mod hans underliv. Hun vidste i hvert fald, at hun selv ville tænde helt af, hvis nogen kaldte hende et forkert navn. Hun trak vejret lidt tungt ind, da hans spørgsmål lød, "Dacoda Shantan," svarede hun ærligt, dog uden at nævne noget om, at de faktisk også var halvsøstre, men langt de fleste magikere vidste hvem Dacoda var, og endnu flere frygtede hende, hvilket Kaya sådan set godt kunne forstå, Dacoda var sjælløs på rigtigt mange punkter, hvis ikke alle. Et skævt smil meldte sig på hendes læber, "Ja ik? Nu har jeg godt nok kun en tatovering og jeg kan have været uheldig med ham som lavede den, men han lignede sgu en som nød det lidt for meget," sagde hun og blinkede til ham.
Hun fulgte hans bevægelser med øjnene, som han dyppede sine hænder i malingen. Hun måtte dog spærre øjnene op da han trykkede dem mod hendes BH, hvortil hun slog let ud med hænderne og vendte blikket mod ham. "Du ville bare gerne have en undskyldning, for at røre dem, bare indrøm det," sagde hun og grinte let før hun vendte blikket ned af sig selv og på den forhenværende helt sorte BH, nu pyntet fint i neon farvet maling i form af Lawrences hænder.

Lawrence undgik journalister for alt i verden. Han ville ikke have, Charles skulle finde ud af, han eksisterede. Han var ikke klar til hele konfrontionen i at skulle møde ham. Han havde det fint med bare at være bitter og ønske ham alt det værste i verden, lige nu. Han gik oftest med solbriller og var hel tildækket, når han ikke var på sit arbejde. Han havde prøvet mange fans gik over til ham, især når ham og Charles efterhånden havde samme hårfarve, da Lawrence ikke farvede sit hår.
Han mærkede hendes negle i sin nakke og lod hende rive ham ned af den samt hans ryg. Han mærkede det som sådan ikke, da han havde en meget stor smertetærskel. For ham var det egentlig bare som at blive kildet eller kløet, hvor det efterlod ham en behagelig følelse i hans krop. På nogle punkter var han måske lidt en masochist uden det egentlig var gået op for ham. Han følte sig ikke altid helt i live og han følte, der skulle meget til han kunne mærke. Han var en adrenalin søgende junkie, hvilket virkelig kom til udtryk, når nogen gav ham en udfordring. Uanset hvor sindssyg den var, så nægtede han at tabe. Han fastholdt øjenkontakten med hende efter han havde nappet hendes underlæbe og smilede drenget ved hendes ord. Han mærkede et nap i sit øre efter hun havde snakket og sukkede nydende. Igen en blid, kildende fornemmelse gennem hele hans krop, mens hans hjerte begyndte at hamre ivrigt og hårdt mod hans brystkasse. ”Forventer du noget bestemt?” hviskede han drillende for ham betød det, at hun gerne ville have mere og en måde at sige det på, uden at skulle sige det direkte.
”Jamen det er godt spørgsmål, for jeg ved det heller ikke,” svarede han med et anerkendende nik, inden han gengældte det flirtende smil, som hun havde haft på sine læber. Han var dog glad for, han havde fået etableret han ikke var Charles, for han ville ikke kunne blive ved med, at blive kaldt for Charles.
Han rystede på hovedet, som han med øjnene fulgte hendes nik og opdagede, hvor hun rent faktisk nikkede i retning af. Han bed sig lidt i læben ved navnet. Han havde hørt meget lidt om hende, men han lyttede ikke rigtigt til hvad folk sagde om hende. ”Nåh,” sagde han og skar en grimase. Det eneste de lignede hinanden på, ifølge ham, var det blonde hår, så han var ærligt en smule uforstående og spørgende i sit nåh. ”Ah ja, de typer findes,” svarede han og blinkede til hende.
Han grinte ved hendes kommentar. ”Og hvad hvis jeg ville?” spurgte han med et drenget smil på sine læber, der som alle de andre smil, stadig ikke nåede i nogen form for retning af hans øjne. Han var vel meget det, man kunne kalde død indeni.

JeromeWinther
Admin

Antal indlæg : 573
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: THERE'S NO ANTIDOTE - Kaya og Lawrence

Indlæg  Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Darcel

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum