We could steal time (Camden + Darcel + Trystan + Cyra)

Denne tråd er tilegnet Camden Logan Mitchell, Cyra Fleur Isolde Mitchell og Trystan Valentin Lavoie

Darcel havde aftalt med Camden og sætte deres små søskende på date. Det var på tide, at Trystan fik fortalt Cyra de følelser, som han noget så tydeligt nærede for hende. Darcel havde hørt sine øre fulde og Cyra, og det viste sig, at Cyra tilsyneladende også havde talt Camdens ører fulde om Trystan. Nu havde de to bedstevenner i hvert fald aftalt, at nu var det tid for de små unge mennesker at tage på en date. De kunne ligeså godt gøre noget ved de følelser de nu en gang havde, og ærlig talt, så var han selv en blande maskine, men han skulle også nærmest se hver eneste dag, at de egentlig godt kunne lide hinanden, men bare ikke gad at gøre noget ved det. Det kunne ikke forsætte på den måde, og han vidste Trystan og Cyra havde lavet nogle ting, for det havde Cyra nemlig fortalt ham. Darcel havde derfor bedt sin kære lillebror om at møde op i Hogsmeade og givet ham en adresse på det sted, de skulle mødes. Han havde tænkt sig venligt at skubbe ham ind på Madam Nuttetrut. Ikke desto mindre, så stod han nu på det aftalte sted, med en smøg i sin mund. Han stod godt lænet tilbage, mens han tanker var fyldt op med de unges kærlighed, men også med Jordan. Det undrede vel ingen, som vidste, at de to var sammen igen. Darcel håbede Camden og Cyra ville ankomme på det aftalte tidspunkt, men han vidste at familien Mitchell altid ankom til tiden, Cyra var i hvert fald relativt meget punktlig i hendes Astronomi aflevereringer. Darcel tog et stort hiv af sin smøg, og lod røgen ramme lungerne, så han kunne komme til at slappe lidt af. Han var faktisk en anelse nervøs på sin lillebrors vegne.

Camden havde skam fået tudet sine øre fulde af snak om Trystan og han var ærlig talt ved at være godt træt af det. Trystan var en Lavoie og burde at være bedre til det der med at score, men han skulle tilsyneladende have et kærligt skub. Han gjorde det gerne. Især fordi han vidste at hans lillesøster længe havde haft noget for Trystan, men ikke turde sige noget af den simple grund hun troede at Trystan kunne li en anden. Camden havde derfor valgt at mødes med Cyra et andet sted i Hogsmeade for at skubbe hende ind på den date som han og Darcel havde sat op. Camden havde da også dagen før planlagt det ved at få stillet bordet klart og bedt om der skulle være et par blomster fra Trystan der. Camden var ikke det største blandehovede når det kom til de to unge og deres følelser, men nu var der snart gået 3 år og nu gad han ikke høre mere om det. Selvom han ikke så på dem hver dag synes han nu nok det var synd for Darcel at han skulle høre på det. Camden var sikker på at Cyra ville komme til tiden da de trods alt var punktlige i deres familie. Camden selv var kommet nogle minutter før. Han havde med vilje aftalt et punkt der var lidt fra caféen og havde tænkt sig at overraske hende ved at ligge bind for hendes øjne og få hende derhen. Cyra var trods alt klog og lidt mere svær at skjule planen for.

Cyra havde i længere tid haft nogle følelser for Trystan, og det havde hun også haft længe før, at de havde samleje første gang. Hun var dog blevet ked af det, da Trystan ikke kunne huske det. Hun ville dog gerne ordne det selv, men det lod ikke til, at det var noget hun fik lov til. Hun vidste ikke, hvorfor hendes bror ville mødes med hende i Hogsmeade - han kunne jo altid komme og besøge hende henne på skolen, så hun havde mistanke til at der var et eller andet i gærde. Hun vidste dog ikke helt hvad. Hun var nu på vej hen til det aftalte sted, de skulle mødes og hun agtede også at komme til tiden, da hun hadede at være forsinket. Hun var decideret meget punktlig, som hun altid var.
Hun var iført en lyseblå kjole og bare ben. Det var trods alt sommer, så der var ingen grund til at have massere af tøj på. Hun fik øje på Camden, smilede så til ham. "Hej brormand. Hvad skal vi?" spurgte hun og løb hen til ham for at give ham et stort kram. Hun havde savnet ham, men hun kunne trods alt heldigvis snart tid til at være sammen med sin elskede storebror. Hun så sig en smule omkring. Lige nu var der intet mistænkeligt, men man kunne jo aldrig vide.

Trystan bevægede sig til Hogsmeade da han havde en aftale med Darcel. Trystan havde en hel del mindre mistanke end Cyra nok havde det. Han havde da fået af vide hundred gange eller noget i den der stil at han havde været intim med Cyra et par gange, men han kunne ikke huske noget som helst. Han kunne også mærke sit hjerte banke hårdere når han så hende. Det føltes altid som om det var på vej ud af hans brystkasse, men han nægtede stadig pure at det var fordi han havde noget for hende. Også selv BÅDE Darcel og Amedee havde forsøgt at fortælle ham andet i det sidste år. Trystan havde da hellere ikke lagt mærke til Cyras reaktion over han havde taget Marcelle med til ballet året før for de var jo bare venner så det kunne han da ikke se noget som helst galt i. Marcelle var hans bedste veninde udover Cyra der så også havde været det næsten hele hans liv for ikke at sige hele hans liv så det var da fint nok at følges med sin veninde når det ikke var ham og Cyra der gik ud. Trystan havde taget et par jeans på og en skjorte da Darcel af en grund havde bedt ham klæde sig pænt hvilket han ikke helt forstod når det bare skulle være dem, men han gad ikke diskutere med ham og valgte derfor bare at møde op. "Hey grimmeran" sagde han med et grin da han fik øje på Darcel og puffede blidt til Darcels arm ligeglad med om der var andre elever i nærheden. Han gad ikke tiltale Darcel høfligt når de var udenfor lektionerne og der ikke var andre professorer i nærheden. "Så hvad skal vi?" spurgte han med et smil og var sikker på at det bare skulle være ham og Darcel.

Darcel kiggede på sin lillebror, og betragtede hans tøjvalg ganske let. Det var okay. Han havde nok valgt noget andet, men nu var han jo også en voksen mand og han havde styr på damerne, i modsætning til hans hjernedøde lillebror. Han havde haft en fornemmelse af, at han skulle have haft Amedee ind over det her, men det virkede for cheesy. "Hej wuss" svarede han ham, og puffede tilbage til ham. Han tog det sidste hiv af sin smøg, og smed den på jorden for så at træde på den. Han kiggede så mod sin lillebror, sendte ham et varmt smil. "Det kunne du lide at vide, eh?" spurgte han drillende, og løftede også et lille øjenbryn for at det kunne ligne, at han undrede sig. Han betragtede så sin lillebror, inden at han ville sende ham på mandskabs prøve. Han skulle score Cyra nu. Nu gad han ikke se på de blikke de sendte hinanden, og de tydelige vibes der var mellem dem. Han så det også i hans timer, og der kunne han ikke gøre ret meget end at drille dem ved at man skulle vælge en partner fra et andet kollegie, og altid sætte de to sammen, så de intet valg havde. Darcel havde det fint med, at Trystan talte til ham som han gjorde. Han foretrak alligevel at eleverne kaldte ham ved fornavn, han havde oplevet at nogle steder i Europa, dog mest skandinaviske lande, kaldte de deres lærere ved fornavn og det gav et mere personligt og afslappet forhold til læren. Han gad ikke blive kaldt professor, selvom det var det, han reelt set var. Han hadede bare titler, og han hadede at blive kaldt for Professor Lavoie. Han hadede derimod også kælenavne. Han hed Darcel, intet andet end det. "Vi skal den her vej Trystie" sagde han så, pegede med hovedet. Han begyndte at gå hen mod Madam Nuttetrut. Han gik med rolige skridt derhen, og da han var nået derhen og havde sikret sig at Trystan stod tæt nok på ham, smed han ham ind for døren. "Så må du hygge dig Trystan. Du skal på date med Cyra" grinte han.

Camden slog sine arme om sin lillesøster med et bredt smil over sine læber. Hun var virkelig blevet næsten en helt lille dame at se på og det gjorde ham glad. Han var dog stadig ikke glad for hvad hende og Trystan havde lavet da han behandlede hende lidt overbeskyttende. Det var hans lillesøster og han ville gøre alt for hende og det lagde han langt fra skjul på. "Du skal have det her på Cyra. Det er en overraskelse" sagde han med et varmt smil over sine læber og lagde et bind for hendes øjne inden han roligt førte hende over mod Madam Nuttetrutte. Han vidste jo godt hans lillesøster var klogere end Trystan. Han havde sikret sig at Darcel ikke stod i vejen og Trystan var på plads inden han førte sin søster sikkert igennem gaderne og flyttede først bindet da de stod ude foran døren. "Tillykke Cyra. Du skal på date. Han venter indenfor" sagde han med et smil og lod sin lillesøster gå indenfor inden han vendte sig mod Darcel og gik hen for at række sin hånd op i vejret til en high five. "Vi gjorde det Duracell" sagde han det sidste med et grin efter Darcel havde slået hans hånd og kunne ikke stoppe sit grin da han vidste Darcel hadede det navn. Det var bare lidt kærligt drilleri. Camden gav Darcel et kys på kinden ikke længe efter. "Ej undskyld skat" sagde han med et glimt i øjet og dog virkede det som om han mente sit undskyld.

Cyra kiggede lidt på Camden, da han sagde, at hun skulle have bind for øjnene. "Øh okay Camden" sagde hun og løftede op i sit hår, så hun kunne have det under håret, så det ikke blev uglet til. Hun begyndte så at gå med ham, og prøvede sådan at orientere sig på vej derhen. Hun kunne godt gætte, hvor de egentlig var på vej hen, men hun var langt fra sikker... og hun forstod egentlig heller ikke helt hvorfor. "Hvor er det, du tager mig hen?" spurgte hun med undren i stemmen. Hun kiggede op på ham, da han flyttede bindet for hendes øjnene, og hævede sit ene øjenbryn da han havde sagt, at hun skulle på date, og han ventede inden for. "Hvad fanden Camden?" spurgte hun, og kiggede ind ad vinduet. Hun trådte så ind, og hvem så hun? Til sin overraskelse, så stod Trystan, hendes bedsteven, lige foran hende! Hvad var det, de nu havde planlagt? Hun rødmede lidt, og kiggede så ud for at se, om hun kunne få øje på Camden. "Så.. hej Trystan..." sagde hun med et piget smil.

Trystan havde bare taget det pæneste tøj som han ejede. Han ejede trods alt intet jakkesæt, men han havde da overvejet at anskaffe sig et når han blev færdig på skolen. Der var dog heldigvis et år endnu så han havde masser af tid til at finde ud af hvad han skulle og ville. Trystan ville bestemt ikke bryde sig om hvis hans storesøster også skulle ind i det her. Det var mere end rigeligt at Camden og Darcel havde lagt planer for ham og Cyra. De skulle slet ikke blande sig sådan. ”Jeg er ingen wuss” sagde han med et let ryst på hovedet inden han grinte ganske let. Darcel var et tossehoved. ”Ja ellers spurgte jeg jo ikke vel dumpap?” konstaterede han med et ryst på hovedet da han gerne ville vide hvad det var som de skulle. Trystan nikkede ganske let til hvor de skulle hen og gik med ham. Trystan var en anelse mere væk i hvad Darcel mon havde af planer end at han tænkte over hvor de var henne. Trystan vidste godt at Darcel havde svært ved det med titler. Det var også det som gjorde det sjovt når han trods alt var professor og han vidste godt at hans argumentation var at man tiltalte sin professor ved fornavn andre steder. Det gjorde det bare ikke altid lige nemt for de andre elever. Trystan havde nemt ved det. Det var trods alt også hans storebror. Trystan så forvirret på Darcel da han blev skubbet ind af døren og skulle lige til at gøre protester da han fik øje på Camden og Cyra. ”I blander jer for meget” mumlede han irriteret inden Cyra stod helt foran ham og sendte hende et varmt smil. ”Hey Cyra” sagde han og bed sig ganske let i læben og lagde godt mærke til hendes røde kinder. Han fandt det bord som Camden havde bestilt til dem og træk stolen ud for hende. ”Vi må hellere gøre hvad de siger Cyra. Ellers bliver de aldrig stille” sagde han med en mild latter over det sidste og sætte sig selv ned. Trystan forsøgte også at vende tid for han vidste jo godt hvad det var som han ville. Cyra var så smuk og fin som hun sad der og hans hjerte pumpede så hårdt mod hans brystkasse.

Darcel grinte da han sagde, at han ingen wuss var. Han gad ikke kommenterere på det, og trak lidt på skulderen. ”Det gjorde du nok ikke wuss” svarede han med et grin. Han kunne ikke lade være. Han rystede på hovedet. ”Hvem os? Nej det gør vi i hvert fald ikke!” sagde han bestemt, og lod dem være alene. Han rakte sin hånd op i vejret for at lave en high five. ”Jeg hedder altså Darcel, Camden!” sagde han bestemt, og bed sig i læben. ”Det må du nok sige elskede. Der er intet til dig i aften” sagde han bestemt, og smilede over kysset på kinden. Han kiggede så ind for at betragte dem på deres date.


//Out

Camden var godt klar over at Cyra nok havde bare en smule idé om hvor de skulle hen, men det var også derfor hun havde bind for øjnene og selvom hun måske godt kunne fornemme det på sine fødder tog han nu chancen alligevel. Ellers ville der aldrig blive noget i mellem dem og han havde ondt af Darcel for at skulle se på det hele tiden. ”Det er jo en overraskelse siger jeg” sagde han med et lille let grin da det var morsomt. Camden reagerede bare med et grin da der ikke var en grund til at forklare sig bedre end han allerede havde gjort.

Camden rystede på hovedet til Darcel kun hed Darcel. Han var ikke helt enig og han fandt det så morsomt at kalde ham det andet. ”Nej slemme mig, men find du Jordan i stedet så” sagde han med et grin og lod Darcel se til de unge inden han selv også valgte at gå da de godt kunne klare resten derfra.

//Out

Cyra kiggede på Trystan, og måtte indrømme, at hun var en anelse forvirret lige nu. Hvad havde de to gamle mennesker gang i? Hun kunne ikke se, hvad de to skulle blande sig i. Hun var sikker på, at Trystan aldrig nogensinde kom til at gengælde de følelser, som hun havde for ham. Det havde hun jo overbevist sig selv om for længst. Hun kunne ikke se, hvorfor hun så skulle udsættes for den tortur, det så ville være at være på date med ham. Det ville bare være som at skyde i blinde, for det gjorde jo ikke, at han kunne lide hende. Han havde jo sagt, der var en han kunne lide, og ud fra den beskrivelse, kunne hun jo gætte, at det nok ikke var hende. ”Øhm… ja, det må vi nok hellere påtage os,” svarede hun, med et lille nik. Hun lod ham trække stolen ud til hende, og rødmede endnu en gang svagt. Hun satte sig yndefyldt ned på stolen og rettede sit hår til at falde ned på højre side af hendes skulder. Hun kunne mærke hvordan hendes puls, nærmest sad helt oppe i hendes hals. Hun var samtidig også nervøs, hvilket fik hende til at se ned i bordet. Hun vidste ikke helt, hvad hun egentlig skulle sige.

Trystan var jo netop vild med hende. Hans beskrivelse var jo netop af hende. Hun var smuk og intelligent. Hun var kærlig og omsorgsfuld. Det var nogle af de mange ord som han havde brugt om pigen han troede han kunne lide og det var jo lige præcis hende. Hun var sådan der i hans øjne. Især når han beskrev hende som den smukkeste pige her i verden og han havde fået øjnene op for hendes skønhed virkelig sent. Han nikkede ganske let og kunne mærke hvordan blodet pumpede helt ustyrligt rundt i hans krop. Han kunne slet ikke få vejret føltes det som, men alligevel kunne han godt. ”Kan jeg byde på noget kakao?” spurgte han efter lidt tid da han synes der var blevet alt for stille og han var noget så akavet omkring det her. Han kunne jo godt lide hende og var bange for at hun ikke kunne lide ham på samme måde. Han rejste sig op for at hente to kopper nærmest før hun nåede at svare ham. Han gik op for at betale og kom tilbage ikke længe efter med en kop i hver hånd. Han sætte den ene foran hende og den anden hvor han selv skulle sidde for så at slå sin mås i sædet igen. ”Ehm.. ” rømmede han sig da han havde en tudse i halsen. ”Jeg.. Jeg tror egentlig godt jeg ved hvorfor de der to gamle fjollede mennesker sådan blander sig” sagde han stille og bed sig en smule i læben da han forsøgte at fange sine ord før de sådan faldt ud fra hans tunge og landede på bordet som dårligt formuleret sætninger

For Cyra, havde det overhovedet ikke strejfet hendes tanke, at det måske kunne være hende. Det eneste, der havde krydset hendes tanker var, at det overhovedet ikke kunne være hende. Den beskrivelse, han havde givet hende, lød ikke som hende, hvis hun skulle beskrive sig selv. Hun ville nok også nærmere beskrive sig selv som værende pligtopfyldende og rimelig kedelig. Det skulle ikke tolkes som at hun havde et dårligt selvværd eller så ned på sig selv, overhovedet. Hun synes bare ikke, at hun var sjov, selvom andre syntes at hun var. Hun skulle til at åbne munden, da han spurgte efter kakao men lyn hurtig rejste sig. ”Øhm ja, det skal jeg så, kan jeg fornemme” grinte hun og smilede, da Trystan satte en kop foran hende. ”Tak” sagde hun lavt, inden hun rømmede sig. Det her var en anelse akavet, det måtte også hun indrømme. Hun havde aldrig forestillet sig, at hun skulle på date med Trystan, trods for, at hun havde følelser for ham. Det var dog en anelse surrealistisk. Hun vidste ikke lige nu om hun skulle hade de to blandemaskiner eller om hun skulle være taknemlig. Det ville tiden vise, for pt. Vidste hun ikke hvordan det sådan ville gå. Hun lagde hovedet skrå, da han begyndte på, at han havde en idé om, hvorfor de var havnet her, og hvorfor de to gamle mennesker blandede sig i deres venskab. ”Hvorfor Trystie?” spurgte hun. Hun kunne godt regne ud, at det var på grund af det hun selv havde fortalt Camden, men hun kunne ikke se, hvorfor de havde gjort det til virkelighed.

Trystan synes selv det havde været klart at han havde ment hende, men det var jo også bare hans holdning. Hun var virkelig det skønneste her i verden og det ville han slet ikke ligge skjul på af nogen art. Hun var så perfekt på sin egen måde. Han var jo godt klar over et sted at hun ikke så det samme som ham. Det burde hun bare gøre. Mange ville nok kalde Cyra for kedelig, men Trystan synes det var skønt at hun var en smule modsat ham selv når det kom til det at være pligtopfyldende. Det var jo hendes skyld at han lavede lektier. Trystan var nervøs og derfor havde han ikke ladet hende give en chance for at sige ja eller nej. En mild latter gled derfor over hans læber ved at det skulle hun så åbenbart. ”Jamen jeg synes du havde behov for det” sagde han med et lille let bestemt nik da hun skulle have det. Trystan havde hellere ikke troet at han skulle på date med Cyra, men han var nu glad for at få det lille skub som han tydeligvis havde haft behov for siden de to blandemaskiner havde valgt at blande sig. Trystan tog en mindre tår af sin kop og rømmede sig let. ”Kan du huske hende pigen jeg har beskrevet som jeg tror jeg har en ting for?” spurgte han stille og bed sig ganske let i læben. Han vidste godt han skulle være hurtigt for at hun ikke ville føle at han ødelægge deres date og sank engang. Han rakte stille sin hånd ud mod hende for at tage den mens hans hjerte pumpede så hårdt det gjorde helt ondt nærmest. Han håbede lidt hun lod ham tale. ”Hende den smukke og kloge pige der får min krop til at stivne helt i lykke når jeg ser hende?” spurgte han stille og vidste godt han ikke kunne trække det mere ud uden at hun sikkert ville gå. ”Hun.. Hun.. Si… Si… Sidder foran… Mig” hakkede han en del i det og fik en svag varme i sine kinder og sank igen selvom det gjorde ondt. Tænk nu hvis hun faktisk ikke kunne li ham sådan, men de bare ville have at Trystan skulle forklare hende det for at redde deres venskab.

Cyra kunne virkelig ikke gennemskue, at det havde været hende, som han havde ment. Han så ikke de samme ting, som han så i hende. Så hun kunne ikke se, hvordan de ord han havde brugt, havde afspejlet hende. De havde jo to forskellige billeder af hvordan hun var, så det var måske ikke helt så mærkeligt, at hun ikke havde set sig selv i de adjektiver, som han netop havde brugt til at beskrive hende. Trystan kunne nok heller ikke finde sig selv, i de ord, som hun ville bruge til at beskrive ham. Cyra ville gerne være sjov, og kunne godt være der. I hendes hoved kom pligter bare før sjov, og derfor var hun meget kontrolleret omkring det. Når hun så endelig havde det sjovt, ville hun så også hellere lade sine hæmninger forsvinde end måske så mange andre ville. Især i nærheden af Trystan. De havde jo drukket første gang sammen i en alder af 14 år, og det havde virkelig været, det man kunne kalde hæmningsløst. Hun kunne godt huske det, modsat ham. "Jamen det kan jeg så fornemme" sagde hun med en mild latter, og pustede en anelse på kakaoen inden hun tog en tår af den. Hun kiggede op, da han begyndte at snakke om, den penge han havde snakket om. "Ja, hvad med hende?" spurgte hun med et hævet øjenbryn. Hun lod ham tage sin hånd, for hun var virkelig tæt på at nævne, at det nok ikke var det, at de skulle snakke om. Hun kiggede forventningsfuldt på ham, og kunne godt mærke hun blev irriteret og anspændt i hele sin krop jo længere tid, det tog for ham at komme til den mest væsentlige pointe. Hun gad jo ikke vente. "Ja, hvad med hende?" spurgte hun henkastet og irriteret. Hun gjorde store øjne, da han sagde, det var hende. For det kunne jo kun være hende. Hun rødmede en anelse og så ned i bordet. "Er d...det mig?" spurgte hun overrasket. Hun havde på ingen måde forventet det.

Trystan var godt klar over at tingene nok ikke hæng sammen. Han var dog ligeglad. Han synes at hun var sådan. Så måtte han jo bare lære hende at det altså var sådan verden hæng sammen på en måde. Hun skulle se hvordan andre så hende og da især ham. Han vidste jo hun sagtens kunne være sjov og da især i selskab med ham. Det havde han jo lært hende for mange år siden da de havde drukket sammen. Han havde desværre bare glemt hvad de havde lavet hvilket da også helt sikkert ville plage ham hvis han vidste det. Trystan havde bare fulgt op på sin tale og vidste jo godt hun snart mistede det hvis han ikke rykkede på det. Han holdte også fast i hendes hånd en anelse hårdt for at sikre sig at hun blev og lod ham snakke færdig. ”Ja dig Cyra” sagde han stille og bed sig en anelse i læben. Han lagde godt mærke til hendes smukke røde kulør og kunne ikke lade være med at smile for sig selv. ”Jeg er ked af det så ud som om jeg var vild med Marcelle da hun gik ud fordi jeg tog med hende. Jeg gik jo bare med hende som min veninde. Jeg håber da du vil følges med mig når det bliver vores tur” sagde han stille og forsøgte at flette sine fingre ind i hendes. Hun var så smuk som hun sad der foran ham. Han følte sig så lykkelig for at havde hende lige der og glad for de to fjollehoveder havde blandet sig. ”Cyra Mitchell? Vil du ikke nok gøre mig den ære at blive min kæreste?” spurgte han stille og mærkede hjertet hamre løs igen og denne gang fandt den vejen op til hans hals for at sætte sig på tværs. Han havde lige nu også glemt alt om sin kakao som faktisk mest havde været en god undskyldning for at samle mod til sig mens han var væk.

Cyra var blevet helt ualmindeligt ked af, at han havde glemt hvad det var, de havde lavet. Det var måske ikke så ualmindeligt hun var ked af det, for det havde jo betydet noget for hende, og det var første gang, hun nogensinde havde været sammen med nogen. Det lå bare ikke til hende, at blive ked af det som sådan. Hun mærkede, hvordan han holdt bedre fast I hendes hånd, og så en anelse bange på ham. Det virkede virkelig som om han skulle fortælle hende, at det var den forkerte pige, han var kommet her med eller det var en prøvedate til den pige, som han kunne lide, og hun var forsøgskaninen. I så tilfælde, så ville hun hellere have, at han selv havde spurgt. “Mig?” spurgte hun igen, da hun havde svært ved at tro på, at han virkelig mente, at det rent faktisk var hende. Hun rødmede yderligere, da han sagde det med Marcelle og at han håbede, at de skulle følges, når de blev deres tur. “D…det okay.. og det vil jeg gerne” mumlede hun lavt, da hun blev en anelse genert ved det her. Hun rødmede endnu mere, da han spurgte om de skulle være kærester. Hun blev helt mundlam, og vidste ikke helt, hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun kunne dog ikke andet end at smile stort og nikke lidt, inden hun egentlig kunne tage sig sammen til at svare. “Jo, det vil jeg gerne” sagde hun med et bredt smil, og kunne virkelig ikke fjerne smilet fra sine læber.

Trystan ville jo hellere ikke lige fremme blive glad når han fandt ud af hvad de havde lavet. Hvis der var noget som han ikke ønskede sig her i verden så var det at gøre hende ked af det. Ikke Cyra. Hun var trods alt noget helt specielt og det ville hun altid være. Han lagde godt mærke til hendes bange blik og kunne jo også godt forstå hun var det når han sådan kludrede rundt i tingene. Han nikkede ganske let da hun spurgte om det var hende. Han kunne ikke lade være med at smile for sig selv da hun begyndte at blive rød i kinderne og måtte da også bide sig selv ganske let i læben da det var sådan et smukt syn. "Håbede jeg lidt du ville sige Cyra. Det skal nemlig være med dig og ingen andre" forklarede han sig selv og nikkede en smule bestemt. Lige den del var han ikke lige fremme vag omkring. Det var bare den del med følelser han var en klump til. Han lænede sig ind over bordet og fangede ganske let hendes læber da deres kopper ikke stod i vejen. "Tak Cyra. Du kommer til at gøre mig til en lykkelig fyr og endnu mere lykkelig mand" sagde han med et varmt smil for at forklare han var sikker på de ville være sammen længere tid end bare den periode hvor han var fyr. Han ville leve og dø med hende. Hun skulle være den første og eneste der havde fået hans hjerte. At hun ikke var den eneste han havde været i seng med ville da også plage ham når det gik op for ham, men hun var stadig den eneste kvinde i hans liv. Det kunne hun ikke bare stoppe med at være. "Undskyld det tog mig næsten 3 år" sagde han stille og strøg hende blidt over kinden.

Cyra havde længe været bange for, at Trystan kunne lide en anden end hende. Hun havde fortalt Camden om det, men hun havde valgt ikke at sige, hvad de havde lavet den nat, de var taget hen til Camdens lille hus. Hun ville ikke nævne for sin storebror, at de havde drukket og var endt med at lave ting, som de helt sikkert også var for unge til. Især i Camdens øjne, hun var sikker på, at Professor Lavoie ville se det på en hel anden måde. Nogle gange, så var hendes brormand og Lavoie simpelthen det sjoveste venskab, hun havde stødt på. ”Selvfølgelig vil eg følges med dig,” hviskede hun, og blev lidt mere rød i kinderne, da hun ikke var så god til, at skulle indrømme at hun havde den slags drømme. Nok var Cyra kvindelig, men hun var meget genert omkring, hvad hun selv ønskede. Hun ønskede jo bare at være i nærheden af Trystan. Hun lukkede sine øjne, da hun mærkede hans læber mod sine egne. Hun gengælte kysset og rødmede en anelse mere, hvis det overhovedet var muligt at få en mere intens rød kulør, end den hun havde nu. Hendes ansigt var jo mere rødt, end hendes hår. ”Og du kommer til at gøre mig til den lykkeligste pige og kvinde på denne jord” svarede hun og tog fat i hans hånd, og klemte den en anelse. For deres brødre var det her sikkert mission accomplished. Cyra var ikke ligefrem stolt af det, men det var heller ikke fordi hun fortrød det. Hun havde jo været ked af det, for Trystan kunne jo ikke huske det! Hun bed sig i læben, da han undskyldte. ”Det er okay, Trystan” hviskede hun og mærkede strøget over kinden. Hun lagde sin kind mod hans hånd, hun nød hans berøring.