I Wish I Had Missed The First Time That We Kissed - Celina, Orin og Collin

Orin Lochlan Fitzgerald og Collin Kieran Fitzgerald
November 2054 - Omkring klokken 19.
Café i London.


Celina havde det underligt i kroppen. Den spillefilm hun havde brugt utroligt meget tid på, på det sidste, var endelig blevet færdig og skulle snart i mugglernes biograf. Hun glædede sig virkelig til at høre, hvad anmelderne ville have at sige om den, men hun syntes selv den var blevet virkelig god. Dog var det ikke det eneste som den unge kvinde rendte rundt og tænkte på. Hun var gravid. Tre måneder henne, så det kunne heldigvis ikke ses i de sidste scener de havde optaget og hun kunne stadig skjule det ret godt, med et par løssiddende bluser, men hun vidste godt at hun før eller senere ville blive afsløret af sin egen krops naturlige udvikling som selvfølgelig fulgte med det, at være gravid. Hun havde ikke fortalt sin mor noget endnu, ikke fordi, hun vidste godt hendes mor ville støtte hende hundrede procent, især fordi hun selv havde været yngre da hun havde fået Celina, så hun var nok den sidste som skulle prædike om den slags.
Grunden til hun ikke havde fortalt nogen noget endnu, var fordi hun faktisk ikke var helt sikker på hvem faren var. Selvfølgelig havde hun sin hovedmistænkte, Orin, men eftersom Collin også havde været der, så kunne hun jo ikke være helt sikker. Termin mæssigt, så ville det give mest mening hvis det var Collin, men hvad ville chancerne for det også lige være, i forhold til at hun havde været sammen med Orin flere gange. Hun vidste ikke engang, hvem dem hun håbede på det var. Collin som bare havde været en one night ting, eller Orin som var hendes mors eks-kæreste og overhoved og professor på hendes skole.
Nu havde hun i hvert fald taget en beslutning om, at fortælle dem begge to sandheden og så måtte de vel finde en løsning. Heldigvis var Celina virkelig moden af sin alder, når det kom til at tage ansvar for sine handlinger. Det her var nok bare straffen for, ikke at være så moden når det kom til beslutninger om, hvem hun gik i seng med. Hun sad ved et bord på en lidt større café, hvor der var en del mennesker. Pointen ved dette var nok primært, at der med mange mennesker fulgte meget larm og ingen så nogen eller noget, så hun regnede med, at de kunne sidde i ro og fred og snakke tingene igennem.

Orin vidste ikke hvorfor de skulle mødes med Celina, men han havde i hvert fald selv bedt om det var et sted der ikke var for tæt på skolen og det skulle være et sted hvor der ikke var magikere fordi han ligesom var hendes professor, men heldigvis ikke også hendes overhoved. Han var nemlig overhoved for Gryffindor og Celina var Ravenclaw. Det gjorde bare stadig ikke det var ok det som han havde gang i. Det var stadig ikke gået op for ham at det var Zoellas datter for så havde han virkelig aldrig lavet noget med hende i første omgang. Desuden vidste både Celina og han selv at han ikke havde noget for Celina. Det var udelukkende for intimt samvær hvor hun fik bedre karakterer og nogle fordele mens han fik nydelse og slap for at tænke på Silver og hele hans rod med at Gabriel var i lommen på ham samtidig med han arbejdede sammen med Raysal. Orin havde hentet Collin først da han godt vidste Collin ikke var skide god til det med der var mugglere. Ikke fordi Collin var imod den blodstatus de havde, men mere fordi Collin bare så dem som væren dumme og de gik glip af en masse som de andre havde.
Orin håbede døren for Collin så hans lillebror kunne gå ind først. Ikke fordi Collin ikke kunne holde døren, men fordi Orin godt kunne li sin lillebror velvidende at Collin ikke var specielt glad for ham. Det ændrede bare ikke på Orin altså holdte af sin lillebror selvom det ikke altid var lige tydligt, men det var mere fordi de trods alt var Fitzgeralds og ingen af dem derfor var i kontakt med deres følelser. Orin lod sit blik glide rundt for at se om han kunne se Celina. ”Kan du se hende Collin?” spurgte han med et let smil til sin bror da han ikke selv kunne få øje på hende sådan lige umiddelbart.

Collin vidste, de skulle mødes med Celina på en eller anden cáfe. Han anede ikke hvorfor. Han kunne godt huske, han havde været i seng med hende, men det var så også det. Han kunne ikke se hvorfor de skulle mødes og slet ikke hvorfor Orin skulle med. Sidst en kvinde havde fortalt ham, hun var gravid og muligvis med hans barn, havde det endt med hun havde mistet det. Heldigt for ham og han havde egentlig heller ikke ondt af hende, da han ikke ville være fare til en eller anden møgunge. Han vidste heller ikke om det var en eller anden undskyldning for Orin, så han kunne tilbringe tid med ham, da han ikke havde så meget tilovers for ham og faktisk ikke gad bruge tid med ham. Han var derfor ikke i verdens bedste humør til at starte med. Da Orin holdt døren for ham, så han også på ham med et hårdt blik. "Jeg er altså ikke en kvinde," sagde han inden han gik ind og så sig omkring for at se efter hende. Han kunne dårlig nok huske, hvordan hun så ud, så spørgsmålet irriterede ham også lidt. Han havde set hende en gang og det var den gang, han havde haft sex med hende. Hans tanker var ærlig talt også mere på, om denne åndssvage muggler café serverede alkohol. Han havde også taget et par hvide streger til næsen inden han var blevet hentet af Orin, men da han så tit var påvirket, så var det ikke noget man kunne mærke på ham. Det gjorde trods alt bare, han kunne fungere lidt mere normalt. Han så sig omkring, som han så hende blandt menneske mængden. "Der," pegede han som han ventede på Orin tog de første skridt, før han selv gik hen mod hende for at sætte sig ned.

Celina havde ikke følelser for hverken Orin eller Collin. Hun bladrede lidt i det blad hun sad med, ikke at hun som sådan læste det, men mere bare skimtede. Hun ville ikke sige hun var direkte nervøs, men hun havde ingen idé om, hvordan nogen af dem ville tage det. Hun var nok bare typen som tog tingene lidt som de kom. Ikke altid en god ting, men hun var nok meget som hendes mor havde været og til tider stadig var.
De fleste fra skolen vidste, hun var kærester med Cam, hun var egentlig ret sikker på, at Orin også godt vidste det. Hun elskede ham ikke, men hun var nu også ret sikker på, at han heller ikke elskede hende. Helt præcist hvorfor de overhovedet var kærester, vidste hun dårligt nok mere.
Hun hævede blikket fra bladet, da Collin pludselig satte sig ved hendes bord, "Jamen hej til dig også," sagde hun roligt og lukkede bladet, før hun vendte blikket mod Orin og sendte ham et roligt smil, "Hej.. Sid ned," sagde hun og gjorde en gestus med sin ene hånd mod den anden frie stol. Hun førte en hånd i gennem det lange blonde hår, med de mange farverige totter i. "Well, jeg kan ligeså godt bare sige det, som det er. Jeg er gravid og jeg ved ikke hvem af jer, der har leveret den magiske klat," sagde hun bund ærligt og så lidt fra den ene til den anden og tilbage igen, før hun trak lidt på skulderne, det var jo bare sådan det var.

"Nej, men du er den yngste og derfor holder jeg døren for dig" sagde han med et ganske let suk da han ikke selv følte han havde antydet at Collin var nogen kvinde. Han elskede virkelig sin lillebror, men han var godt klar over at den kærlighed ikke altid var lige gengældt. Det gjorde ham bestemt ikke noget for han ville ikke forsøge at ændre på sin lillebror på noget punkt. Collin havde sit eget liv der på ingen måde var nogenlunde nær det liv han selv førte sig. Han selv levede højt på sit efternavn mens han godt vidste at Collin mere eller mindre forkastede det. Orin var heller ikke specielt begejstret for der var mugglere over det hele, men det var bare bedre når han ligesom selv var underviser på Hogwarts og han havde været sammen med en elev. Han vidste ikke hvor meget og hvor lidt Collin havde set til Celina. Så havde han aldrig bedt ham om at hjælpe sig med at finde hende. Hun var trods alt hans elev så han havde en bedre fornemmelse af hvordan hun så ud og så bare det faktum at de havde været sammen lidt flere gange.
Orin havde jo heller ikke følelser for Celina. Han havde følelser for Silver som han havde haft lige siden han havde indledt det rent seksuelle forhold med Celina og han var sikker på hun havde det på samme måde. Orin gik med over mod Celina og tog ud i stolen da han så hendes hint om at sætte sig ned. Orin rynkede ganske let på panden. "Uanset hvem det er så kan vi ikke gå ud og sige det er mig når jeg er din professor Celina" sagde han ganske stille da han et sted var bange for nogle ville høre med hvilket var fjollet når det var dumme mugglere de var omringet af.

"Nej." svarede Collin fast, da han ikke mente det havde noget at gøre med han var den yngste. "Du behandler mig som en pige. Du ved jeg er gammel nok til at åbne en dør selv, så det andet, det giver ikke mening," svarede han og lod sine øjne flakke rundt. Alkohol. Han havde allerede nu brug for det. Collin hadede som egentlig ikke mugglere, da han begik sig meget i deres verden. Han kunne bare heller ikke lide dem. Han var derfor typen, der hellere end gerne ignorerede deres eksistens. Collin så på hende med et hårdt blik, da hun talte til ham første gang. Hvad regnede med? At han ville stå op til han fik den allernådigste tilladelse til at sætte sig ned af hende? Fandme nej. Han fiskede hurtigt en pakke smøger op ad sin lomme og tændte sin smøg, ligeglad med om man måtte ryge der eller ej og tog et hvæs af sin smøg. Han lænede sig tilbage og så afventende mod hende. Som hun ytrede sig, bed han sig i læben. Det var Orins barn. Ikke hans. De havde været sammen en gang. Han skulle ikke være sammen med et barn. Han tog et nyt hvæs af sin smøg, som han sad der i fuldstændig stilhed. Han tog det pænere end sidst, i hvert fald ud ad til. Denne gang blev han ikke bleg eller direkte vred. Han så på Orin, som han begyndte at snakke. "Celina og jeg har kun været sammen en gang," svarede han Orin direkte, inden han så mod Celina. "Og hvad er dine planer?" spurgte han, som han langsomt kunne mærke virkeligheden gik op for ham og han fik det fysisk dårligere.

Celina så lidt fra den ene til den anden. Hun havde det underligt i kroppen, ikke kun på grund af graviditeten, men fordi hun aldrig før havde været i en situation, hvor hun skulle fortælle nogen som helst, at hun var gravid. Hun fnøs let da Orin stille ord lød, men nåede ikke at sige noget, før Collin svarede Orin. Hun rulle let med øjnene, "Det er fuldstændigt lige meget lige nu, for det er ikke noget vi alligevel kan finde ud af, før den er ude," sagde hun lavmeldt og bed sig lidt i læben. Hun ville ønske hun vidste hvem af dem der var faren. Hun vidste med sikkerhed, at det ikke var Cam, så så langt så godt.
Hun vendte blikket mod Collin da hans spørgsmål lød, "Fortælle jer det, fortælle min kæreste det, tage hjem og snakke med min mor om det," svarede hun og tøvede lidt, "Snakke med hende om, at enten så har hendes eks-kæreste gjort mig gravid eller også har hans lillebror," tilføjede hun stille. Hun vidste ikke, hvad andet hun kunne gøre. Hun var ikke myndig, så hvis hendes mor sagde hun ikke måtte få en abort, jamen så kunne hun ikke få den, eller omvendt. Dog vidste hun godt, at hendes mor aldrig ville tvinge hende til noget som helst, men være støttende, for det var sådan Zoella var.

"Det ved jeg godt du er. Jeg ville bare være høflig for satan Collin" sagde han med et dybt suk og rystede ganske let på hovedet af det. Hvor var det bare typisk Collin at skulle gå sådan i defense mode over noget som kun foregik i Collins hoved. Han holdte af ham og var bare et høfligt menneske. Orin selv havde ikke et konstant behov for alkohol, men han var bare ikke ligeså meget ligesom deres far. Han vidste godt at Collin på nogle punkter havde deres fars sind og det irriterede ham ganske grusomt at Collin bare kunne connecte en del bedre med deres far.
Da de kom ind og Orin havde sat sig ned måtte han hæve øjenbrynet ved Collins ord. "Du ved godt der kun skal en gang til ikke?" spurgte han en anelse forundret sin lillebror selvom han var ganske sikker på at Collin udmærket godt var klar over det faktum. Han vendte blikket mod Celina. "Og nej jeg ved godt vi ikke kan finde ud af det lige nu. Jeg siger bare uanset hvad ville jeg aldrig kunne stå frem hvis jeg var faren" sagde han stille og bed sig ganske let i læben og vidste godt det lød som om han ikke ville tage ansvar, men det var langt fra det. Han vidste også godt at Collin sikkert ville opfange den og komme med en længere monolog tale om at Orin heller ville være den perfekte søn end at stå ved den slags. Orin hævede ganske let sit øjenbryn igen ved Celinas ord om det med hendes eks-kæreste. "Vent hvad? Din mor er min eks-kæreste?" spurgte han en del mere forundret over lige det faktum end at hun havde en kæreste. Det var han faktisk ligeglad med. Det var hende der havde lagt op til ham til at starte med. "Du er ikke Zoellas lille pige er du?" spurgte han stadig lige forundret da der var noget som begyndte at dimre for ham om at Zoellas pige for resten havde heddet Celina også. Han havde bare gået ud fra det var et skørt tilfælde. Det var virkelig noget seriøst møg. Han havde aldrig været sammen med en elev før han havde mødt Silver og siden kunne han slet ikke komme sig over hende igen. Han var så skide vild med denne her tidligere elev at hans liv siden faktisk havde været en del anderledes end før det. Det var også derfor han overhovedet havde været sammen med Celina i første omgang.

”Der er forskel på at være høflig og på at være nedladende, Orin,” svarede han med et fnys, da han var ret ligeglad med med Orin prøvede på. Et eller andet sted inde i Collin, der elskede han nok sin storebror, men han havde svært ved at kanalisere de følelser. Orin havde altid været deres mors vidundersbarn, men han havde været affald for hende. Derfor havde han nok bare ret hurtigt taget afstand fra dem begge to. Han elskede jo deres lillesøster og selvom han aldrig sagde det eller gjorde meget for at vise det, så var hans kærlighed for hende nærmest ubetinget. Den eneste der kom før hende – men det gjaldt sådan set alle han elskede, var ham selv. Han var den vigtigste i sit liv.
”Ja, men det er ikke mit barn,” svarede han dem begge som den ene sagde der kun skulle en gang til og den anden sagde det var lige meget nu. Han ville hårdnakket holde fast på om det ikke var hans. ”Det er sådan set ikke fordi du behøver at tage en test, Celina… Som sagt, så er barnet ikke mit, så det er sådan set ret simpelt,” påpegede han med armene overkors, som han røg videre på sin smøg. Collin opfangede sådan set godt hvad Orin prøvede på at sige. Han var hendes professor og han havde haft sex med en, han slet ikke burde have rørt til at starte med. Orin var et fuck up og et eller andet sted, så var den tanke tilfredsstilende. Som Celina nævnte at Orin var hendes mors eks kæreste, havde han lyst til at finde en bøtte popcorn og bare se på. Han tog et hvæs af sin smøg, mens han blot smilede tilfredst for sig selv, inden han lænede sig ind over bordet med smøgen i munden. ”Hør. Hvis det gør Orins situation bedre, så er jeg faren, selvom jeg ikke er faren. Bare vi er enige om, jeg ikke er faren,” svarede han og følte det han sagde gav mening. Han skulle nok tage skylden ud ad til, men han mente stadig han ikke var faren (test eller ej) og han havde heller ikke tænkt sig, at opføre sig som faren.

Celina rullede let med øjnene. Hun vidste godt det her var noget virkelig rod. Hun havde været i seng med sin professor og hans lillebror. "Med mindre du er steril eller kastarteret, så er chancen mellem jer 50-50, uanset hvor lidt I ønsker det," svarede hun, helt ærligt, hvorfor kunne han ikke bare tage ansvar? Det var ikke fordi hun krævede penge af dem eller at den som skulle vise sig at være faren, skulle stå nogen steder. Hun ville bare have, at når hendes barn voksede op og en dag måske spurgte efter sin far, så ville hun kunne give barnet et svar.
"Jeg forventer ikke nogen af jer, bliver en større del af hverken mit eller barnets liv. Jeg vil bare vide hvem af jer det er, og om der er noget genetisk jeg skal være opmærksom på? Udover ansvar tydeligvis ikke er noget nogen af jer, kan finde ud af at tage," svarede hun, selvfølgelig var en del af hende utrolig skuffet over, at ingen af dem ville samarbejde, men nu var det i hvert fald klart for hende, at hun ville ende som enlig mor, som hvis det blot havde været en sæddoner.
Hun nikkede roligt, da Orin spurgte om hans eks-kæreste var hendes mor. Et lille smil meldte sig på hendes læber, da han selv regnede ud, hvordan det hang sammen. "Well, jeg er ikke så lille mere, men ja," svarede hun, hun vidste jo at Zoella nok ville komme til skolen og snakke med rektor og måske også nogle af professorerne, omkring hvad der skulle ske, så hun ville hellere selv være ærlig, end han pludselig skulle finde ud af det i gennem Zoella, selvom hun ikke havde tænkt sig at fortælle sin mor, at hun havde været sammen med hendes eks og hans lillebror.
Hun bed sig lidt i læben, da Collins tilbud om at tage skylden fra Orin lød, selvom han stadig ikke stod ved, at chancen for at det kunne være ham, stadig var der. Det kunne måske fungere. "Hvis jeg kun skriver dig og min kæreste på som mulige fædre på, så ved vi, at hvis den bliver negativ ved dig, så er Orin faren. Det vil godt kunne fungere," svarede hun og vendte blikket mod Orin, for at se hvad han havde at sige til den plan, før hun vendte blikket mod uret. Hun skulle snart tilbage til skolen, inden nogen ville opdage hun var væk.

Orin sukkede blot ganske lavt da han ikke selv følte han havde forsøgt at være nedladende, men blot være høflig. Og han vidste godt at han ikke kunne vinde det med Collin for han ville ikke kunne se det alligevel. Orin elskede bestemt også Rosalind højt og modsat med Collin havde han ikke svært ved at vise hende det. Faktisk havde han heller ikke svært ved at vise det til Collin, men overfor ham gjorde han det bare på en anden måde da han godt vidste at Collin alligevel ikke ville tage imod det og derfor så han ingen grund til at vise ham det direkte alligevel. Så kunne man ligeså godt vise det igennem måder som Collin forstod og det var igennem handlinger. Så som han havde givet Philip og Charlie eftersidning helt uden grund. Hvor Charlie var fordi Orin var sikker på at Collin var vild med denne Ray person og han kunne ligeså godt tage Philip med i faldet så det ikke var ligeså tydeligt hvad han havde gang i.
"Jeg ved det Celina og jeg skal nok være der så meget jeg kan, men jeg kan ikke tillade mig at stå 100 % ved din side" sagde han med en ganske skæv grimasse. En del af ham havde heller ikke lyst til at stå ved det, men han var i det mindste voksen på det punkt. Han ville bare aldrig kunne stå og sige det var hans barn. For han ville ikke miste sin stilling og da slet ikke for Celina. Havde det været Silver havde det været noget helt andet. Han var stadig skudt i hende så lang tid efter selvom han kun var en leg for hende. Orin rystede let på hovedet. "Nej intet genetisk her, men som du nok har bemærket er min kære lillebror glad for at leve livet som en fest så er det hans.." sagde han og stoppede sig selv ved at bide sig selv hårdt i læben. Han havde jo ikke lyst til at smide Collin under nogen bus eller noget, men var Collin faren skulle hun være opmærksom på hans høje indtag af alt euforiserende der klart gav flere problemer hvis det var hos hende, men ikke desto mindre kunne det godt skade barnet en smule hvis det var fra Collins side af. "Og jo Collin hun skal tage en test når barnet er ankommet. Bare fordi du er skøn at sige barnet er dit for at gøre alt nemmere for mig og mit job vil jeg gerne vide hvem der faktisk har udsat hende for dette" mumlede han lavt og kløede sig let i nakken. Han ville jo for pokker også normalt have været der for hende hvis altså ikke det var fordi hun var hans elev. Det var det som gjorde det hele så fantastisk besværligt. Han kunne dog ikke lade være med at elske Collin for at have taget den del af ansvaret at han var faren så Orin ikke ville miste sit job. Et job han virkelig elskede.
"No, no, no.. " sagde han med store øjne og rystede på hovedet til det var Zoellas pige og vendte blikket mod Collin der tydeligt havde en fest. Lige nu havde han ikke så ondt over lidt at have smidt Collin under en bus for at han kunne have en masse pga. sine stoffer og alkohol for Collin havde en lidt for stor fest inde i sit hoved lige nu med at Celina var Zoellas datter. "Jo tak, men så håber jeg godt nok ikke det er mig. Uanset hvad hvis du får behov for penge til barnet Celina skal du ikke tvivle med at skrive. Slet ikke når du er Zoellas datter" sagde han og kom til at fnyse en smule for sig selv. Ikke så meget over at hun muligvis skulle bruge penge, men det faktum det var Zoellas datter. Lige nu følte han sig en helt del mere klam end han havde gjort over at være sammen med en elev igen.

Som Orin ikke virkede til, at han ville diskutere om det havde været nedladende eller ej, følte Collin han havde vundet. Den eneste grund til, han havde synes det var nedladende til at starte med, var også kun fordi det var ham. Han kunne ikke ikke lide Orin. Deres mor havde elsket ham. Ikke ham eller Rosalind. Orin havde altid været den bedste og Collin var altid blevet sammenlignet ham i stedet for at være det han var - et helt andet individ. Han havde en gang været en meget stille, snuden ned i bøgerne kind of guy, og selvom han stadig nød at læse, så var det ikke noget han pralede med til en hver. 

Collin så på Celina over hendes svar. Han havde lyst til at sige, han havde en aftale med en højere magt om, at hans sæd ikke producerede babyer, men han vidste godt hvordan det ville lyde. Paradoksalt, som det nok også var, så ville han ikke have noget imod at give penge til barnet, men han ville ikke have noget med det at gøre. Nu kom både Collin og Orin fra en rig familie, og Collin havde tit lagt mærke til at penge var intet problem, så længe man kunne frakaste sig ansvaret overfor barnet. Det havde han lært af, og han ville gerne kunne det nu. Han vidste ikke, det var hans barn der blev formet, opbygget og næret inde i Celinas mave. Han vidste ikke, han ville elske det barn så meget, at han aldrig havde oplevet en lignende kærlighed. Lige nu var det bare i vejen og det var i hvert fald ikke hans. "Men det er ikke mit," svarede han blot. Det var anden gang inden for et år, han stod i den her situation. Han regnede dog ikke med at Blair ville skyde den her baby ihjel.
Collin så på Orin, som han fornærmede ham. "Min kære storebror er retarderet, men det har du vist fundet ud af lidt for sent," svarede han hårdt tilbage som han lagde armene over kors. Hvad var der i vejen med, han gerne ville have det sjovt? Det var fandme ikke hans skyld, at Orin var en fucking tør kiks, som bare skulle tage og lukke røven, når han tog skylden for ham. Så typisk ham at være så fucking skide arrogant. Collin så mod Orin, som han begyndte på hun skulle tage en test alligevel, men svarede ikke. Han kunne ikke se, hvorfor hun skulle, når han ikke var faren i følge sig selv, men nikkede blot til det Celina sagde. Det lod til, at alle var enige om, han ikke var faren, hvilket virkede for ham. 

Collin kunne ikke lade være med at lade en latter bryde fra hans læber, som han tog en tår af det han havde bestilt at drikke for ikke at grine alt for meget over Orins uheld. Han var dog ret skadefro hvad angik hans ældste bror. Han lyttede blot med med stor underholdning.

Celina sukkede og rullede svagt med øjnene. Hun vidste egentlig ikke hvorfor, men en lille del af hende blev alligevel utroligt skuffet over ingen af de to mænd virkede særligt støttende omkring hendes beslutning, selvom det måske var ret naivt, eftersom hun kunne have sagt sig selv det. Orin var hendes professor, derfor var der udfordringer for ham. Collin havde egentlig bare været en engangsfornøjelse. "Selvfølgelig kan du tillade dig, at være der 100 procent for mig, Orin, det er et protierings spørgsmål og du vælger dit job over mig og dit måske-barn. Det er noget helt andet," svarede hun tilbage og trak lidt på den ene skulder.
Hun nikkede lidt til, at der ikke var noget genetisk, men måtte rynke lidt på brynene da Orin snakkede om Collin var glad for fester, "Jeg har været til den første skanning og alt ser fint ud, jeg mente mere i forhold til om I har nogle arvelige sygdomme i familien eller sådan noget," uddybede hun sit spørgsmål.
Hun havde aldrig troet at hun skulle sidde her med to mænd og ikke være hundrede procent sikker på, hvem af dem der var far til hendes kommende barn. Og slet ikke i en alder af 17 år. "Udsat mig for det?" spurgte hun til Orins mumlen og vendte så blikket mod Collin, da han gentog det stadig ikke var hans barn. Hun kunne godt mærke hormonerne fes rundt i kroppen på hende og hun virkelig skulle koncentrer sig for ikke, at miste kontrol lige nu. "Okay, for det først, så er der ikke nogen som har 'udsat' mig for noget som helst og du kan lige vove på, at gøre mig til ofret her. For det andet, så sig dog bare ja, til den skide test og så kan vi alle tre komme videre i vores liv," okay, hun mistede måske lidt kontrollen. Det hele kom langt mere hårdt ud end hvad der havde været hendes mening og hun mærkede hurtigt hvordan den dårlige samvittighed skyllede indover hende og hendes hormonfyldte krop og hjerne og var på et følelsesmæssigt overarbejde. Hun mærkede hvordan hendes øjne fyldte sig op med tåre, som begyndte at trille ustyrligt ned af begge hendes kinder, selvom hun prøvede at fjerne dem, så kom der blot nye til lige så hurtigt. "Undskyld," sagde hun og prøvede at finde samling på sig selv, uden at ødelægge sin make-up alt for meget. "I burde snakke pænt om hinanden," mumlede hun, da Collin sagde Orin var retarderet.
Et sted følte Celina sig en lille smule ulækker over, at have været sammen med sin mors eks-kæreste og hans lillebror. Men på den anden side, så levede hun jo bare livet og hvis ungdommen ikke var til at gøre dumme ting i og begå fejl, hvad var den så til? "Yes, yes, yes," mumlede hun og trak lidt på den ene skulder, mens hun skævede lidt mod Collin som tydeligvis havde en fest over det her. "Penge? Orin, vi ved jo ikke engang hvem der er faren endnu," sagde hun og førte en hånd i gennem det blonde hår med de mange farverige totter. "Anyway.. Jeg tager hjem og er der nogle dage for, at snakke med min mor omkring det hele og så skal jeg nok kontakte jer begge to, når jeg har født, så det kan blive testet og komme ud af verden," sagde hun og vendte blikket mod sin mave. Man kunne efterhånden godt se på hendes mave, at hun var gravid, men hun kunne sagtens skjule det med sit tøj.

Orin selv følte ikke at Collin havde vundet. Han havde bare ikke gidet diskutere det mere. Det var jo ikke fordi han ikke ønskede deres mor ville dele sin kærlighed med de to andre. Omvendt havde Collin sin fars kærlighed. Det havde han ikke selv. Han var ganske jaloux på det punkt, men han vidste godt han næppe kunne vinde på det punkt også. Han var træt af deres far drak som et hul i jorden og ønskede blot at han gad stoppe. Han nikkede ganske let til at det var hans valg. "Ærlig talt ja Celina så vælger jeg mit job over alt. Spørg selv Collin" påpegede han ganske roligt som om det var det mest naturlige her i verden. Han havde ikke tænkt sig at vælge Celina over sit job og slet ikke når de ikke var kærester. Han mente selv at han derfor ikke kunne tillade sig at vælge hende over sit job. Et job han havde brugt lang tid på at kunne besidde og et job der siden dag et havde været hans drøm. Han ville selv forlade Raysals side hvis det vidste sig at han ville miste sit job af det trods for han bestemt mente at den magiske verden skulle være befriet fra mugglere og mugglerfødte. "Og det ved du simpelthen fordi du har magisk sæd Collin?" spurgte han ganske roligt og rystede ganske let på hovedet af sin kære lillebror. Det ville ikke undre ham hvis det var det som Collin selv mente han havde.
Orin rystede ganske et på hovedet. "Nej det har vi ikke" sagde han med et ganske let smil. Han sukkede bare lavt over Collins modsvar på at Orin havde sagt at Collin brugte en del tid på at feste. Det var ikke fordi det ikke var i orden at feste overhovedet for det var det naturligvis, men det var bare ikke det smarteste her i verden med alle de stoffer han tog. Orin nikkede ganske let til de havde udsat hende for det at blive gravid og lod ellers Celina være irriteret på Collin. "Og vi snakker pænt til hinanden. Så skulle du høre når vi ikke gør" sagde han ganske roligt og nikkede ganske let for sig selv. Mest af alt Collin der ikke snakkede pænt hvis man spurgte Orin. Han selv elskede jo sin lillebror, men han var ganske sikker på det ikke var helt så gengældt til tider. "Nul. Niks. No way" sagde han med et ganske let ryst på hovedet til at han bestemt ikke havde været sammen med Zoellas lille datter. Det var virkelig en anelse for klamt. "Og hva så? Selvom det sagtens kan være din kæreste forhindre det ikke mig i at tilbyde dig penge da chancen for det er en af os er 2/3 dele" sagde han med et ganske let nik da chancen trods alt var stor for det var en af dem og derfor ville han tilbyde det som han følte han kunne tillade sig at tilbyde. Han nikkede ganske let til hendes forslag og rejste sig op for at hjælpe hende med stolen da det næppe kunne være nemt med den størrelse mave hun havde sig.

"Seriøst, bro, bland mig udenom," bad Collin, da han ikke gad at blive blandet ind i hvorvidt Orin valgte sit job over andre. Der var sikkert også en grund til at sådan en som Silver ikke gad at blive kærester med ham, og når han var sådan der, forstod han det ærligt godt. Han rystede på hovedet til Celina talte om sygdomme og andre ting. Der var ikke noget. Ikke andet end deres far var alkoholiker og deres mor var en bitch (sidstnævnte mere et faktum ud fra hvem man spurgte af de to), men det var så vidt han vidste ikke genetisk. Collin havde været i den situation mere en gang før, at nogen havde troppet op og sagt han måske var far til den baby de havde i deres babyhule. Han nægtede at tro på det, og det havde han gjort hver gang. Han kunne med garanti havde mange børn derude han ikke kendte til. Det var nu ikke fordi Collin ikke ville kunne tage ansvar eller ikke forstod alvoren i det, men han gad ikke. "Præcis," påpegede han til Orins bemærkning om hans sæd. Collin så på hende med store øjne, da hun rent faktisk svarede ham igen. Han kunne godt lide, når folk kunne svare ham igen og viste ham, de havde respekt for sig selv, men han havde dog også til tider brug for bare at få ret. "Fint, så tager jeg den åndssvage test," mumlede han, og tog et hvæs af sin cigaret. Collin svarede ikke på hendes undskyld, men så blot på hende, stadig en smule overrasket. Han trøstede hende heller ikke, han var slet ikke god til den form for intimitet. "Hvis du siger det, Celina," svarede han blot til de skulle tale pænt til hinanden, mens han bad til, det kunne få hende til at stoppe med at være ked af det.

Collin lyttede bare til det de to andre snakkede om, mens han morede sig. Han drak det sidste af det, der var tilbage i hans glas, mens han ikke sagde noget som helst. Han nikkede ganske let til hun ville tage hjem og snakke med sin mor. "Yeah," svarede han med et lille nik og rejste sig. "Vi snakkes så," sagde han til Celina og så tilbage på Orin for at bedømme om de skulle følges af.