Troublemaker - Celina + Orin

Orin Lochlan Fitzgerald - August 2053 - Første dag efter sommerferien.

Celina skulle begynde på sit sjette år på Hogwarts. Hun tog det egentlig ret cool, hun regnede ikke med, at der ville være den store forskel på femte og sjette årgang, andet end at der sikkert ville komme flere lektier, hvilket hun overhovedet ikke følte hun havde tid til. Hun havde lige brugt hele sin sommerferie på, skuespil til en ny engelsk ungdomsfilm, og hvor hun dog elskede det, selvom det til tider også kunne være ret så stressede, hun havde jo ikke tid til andet.
Hun havde endnu ikke skiftet til sin skole uniform endnu, men nu havde hun heller ikke travlt, da hun ikke gad se på de nye elever blive fordelt til deres kommende kollegier. Hun havde derfor sneget sig uden om, og sad lige nu under et træ uden for i solen med lukket øjne og ryggen mod træet, så hun kunne læne sig op af det. Hun elskede sol og sommer og varme, det her var langt bedre end at høre på alle de nye rollinger som skulle fordeles, så kunne hun altid snige sig tilbage ind, efter eller måske under maden.

Orin havde hoppet i sine pæne bukser i mørke blå der nærmest lignede sort uden at være det, en blå/grå jakke da han ikke var typen der synes det var nødvendigt med en kappe som i gamle dage, men blot en habitjakke burde være nok, et par sorte laksko naturligvis da han var på arbejde, uret sad på plads så han kunne holde øje med tiden. Desuden kørte det ikke på strøm så det var jo fint og den hvide skjorte der altid sad under en habitjakke når han var på arbejde. Det eneste der gjorde at man kunne se han var overhoved for Gryffindor var at han ligesom sine elever havde det røde og guld slips der adskilte kollegiet fra de tre andre. Han burde være inde og tage imod de nye elever, men der var tid nok til at han kunne gå en runde for at sikre sig at alle var indenfor idet at uanset om man ville det eller ej så skulle man se fordelingscermoninen. Bagefter var der mad og alt det inden de skulle op til sit nye kollegium og selvom det ikke var ham der skulle vise vej, men en præfekt så ville han nu stadig gerne fange et glimt af dem inden han skulle til at lære en masse nye navne at kende. Dette år ville også blive ganske anderledes for ham. For hele året før havde han brugt tid på at skjule et forhold til en elev og nu hvor hun ikke gik der mere skulle han ikke bruge tid på det mere. Derfor ville det være anderledes på den måde at han stadig var ganske vild med hende og nu hvor det ikke var forbudt mere så ville hun ikke mere. Det var noget han skulle affinde sig med, men til gengæld skulle han stadig skjule sit lille fritidsjob hos Raysal. Han løftede det ene øjenbryn da han fandt en elev udenfor. Det havde han dog ikke regnet med. "Hvad gør du herude?" spurgte han med en rolig og dog bestemt stemme da hun ikke burde være der. Egentlig ville han heller bruge sin tid på at mindes Silver og selvom det var nogle år siden han havde været med Kaya var det noget nær det samme som Silver.

Celina havde virkelig troet, at dette her var noget hun ville slippe godt afsted med. Professorerne og alle de andre elever, var jo inde i storsalen, og hun sad her i sin egen lille verden, hvor alting bare var afslappende og hun havde fundet sig et godt sted med fred omkring sig.
Eller det troede hun i hvert fald, lige indtil hun hørte en stemme, hvilket fik hende til, at gipse let i forskrækkelse og åbne øjnene med det samme. Shit, en Professor. "Ehm, godeftermiddag Professor Fitzgerald," sagde hun høfligt, og sendte ham et af sine mest uskyldige smil.

Hun vendte blikket mod sit ur, "Åh nej, er klokken allerede så mange?" sagde hun, jep, det var hendes bedste undskyldning hun lige kunne komme på, på stående fod, hvilket hun slog sig selv mentalt i hovedet for. Hun rejste sig op og børstede sin bagdel lidt fri fra græs og jord.
Hun vendte så blikket tilbage på Orin, "Jeg sad bare lige og slappede af.. Tiden må have været løbet fra mig, det beklager jeg virkelig, Professor," sagde hun.

"Du ved godt den slags ikke virker på mig ikke?" spurgte han roligt og hentydede til hendes uskyldige smil. Nok var han Gryffindors overhoved og mange forventede ikke at han var den mest hårde, men det ændrede ikke på at han faktisk var ganske retfærdig anlagt og han var langt mere hård end man lige skulle tro. Nu havde han altså også et helt hav af tattoos ligesom sin lillebror og selvom det ikke altid betød at man var hård så gjorde det bestemt i hans situation. Nok havde han givet efter med Silver mens hun havde været elev på skolen, men hun var også noget helt andet. Kaya derimod var kun nogle få år yngre end ham selv så det havde været noget andet.

Han hævede let det ene øjenbryn ved hendes undskyldning. "Det er nok den dårligste undskyldning jeg har hørt endnu i mine to år som professor frøken. Du bedes komme indenfor" sagde han bestemt og rystede let på hovedet af hende. Han var godt nok typen man kunne flirte sig ind på, men han var stadig vild med sin eks-kæreste så det var ikke helt så nemt som det havde været for blot et år siden. Han var godt nok kun 25 år af en professor at være, men det betød ikke han ville være blid. Det var nok det sidste han var. Han var ganske retfærdig og han ville ikke have at alle ikke var til den ceremoni. Det var blot noget som alle skulle være med til og overstås skulle det. Det var heller ikke hans yndlings aften i verden fordi han skulle lære en masse nye navne, men det var en del af jobbet.

Celina tippede hovedet en smule til den ene side, som hun studerede Orin en smule, "Well, det virkede for min mor, så jeg havde vel lov til at håbe, right?" sagde hun roligt og trak lidt på skulderne, som var hun kommet op og stå. Hun vidste godt, at han nok ikke kunne genkende hende, hun havde jo været en lille pige dengang Orin havde været kærester med hendes mor, Zoella, hvilket også passede hende helt fint, hun kunne heller ikke rigtigt huske ham, det havde kun været hans navn som havde afsløret ham.
Celina havde mange træk efter sin mor, men det meste lå nok i personligheden, men hun havde også altid været virkelig tæt med sin mor, de delte humor og kunne begge to også godt lide at skille sig ud fra mængden og fange folks opmærksomhed, selvom Zoella nok var blevet bedre med alderen, hvorimod Celina stadig var ung og vild.
Hun sagde et lille klik med tungen, efterfulgt af et suk, "Okay, jeg gad ikke.. Gider ikke.. Please, kan jeg ikke slippe?" spurgte hun og så bedende på ham, selvom det nok nærmere var en smule flirtende end det var direkte bedende, men hun var gennerelt ret flirtende af natur.

"Og hvad præcist har Deres mor med denne sag at gøre frøken?" spurgte han med et ganske let hævet øjenbryn. Det var ikke fordi der ringede nogen klokke for ham uden et fornavn. Han kunne huske navne på dem han havde været sammen med, men han var ikke specielt god til deres efternavne. Heller ikke hos tidligere kærester. Og han kunne ikke genkende hende. Det var trods alt stadig nogle år siden så hvor skulle han huske den slags fra? Hun havde jo kun været en lille pige dengang.
Han rystede ganske let på hovedet til om hun ikke kunne slippe. "Sådan leger vi ikke frøken. Du skal ind til ceremonien om så du gider eller ej" sagde han en anelse bestemt inden han lagde mærke til det flirtende smil. Han vidste godt han ikke burde, men det kunne nu være rart at slippe for tanken om Silver hvis han skulle være ret så ærlig. "Hvad er du måske villig til at gøre for at slippe for at komme med indenfor?" spurgte han med et ganske let glimt i øjet selvom han godt vidste han skulle passe på og han godt vidste han var en anelse vammel lige nu, men de var alene og det ville være ord mod ord. Et ord hvor hans ville veje tungest og ikke nok med det så sendte hun ham selv et flirtende smil så hvorfor ikke tage chancen? Desuden var det ikke fordi han ville hele vejen i hendes bukser alligevel. Blot glemme Silver for en kort stund og et kys eller et sødt smil ville bestemt hjælpe på den sag.

Celina bed sig en anelse i læben ved Orins spørgsmål, "De kan slet ikke genkende mig, kan De vel Sir?" spurgte hun roligt, hun vidste ikke helt om hun skulle tage det som en fornærmelse eller ej, men på den anden side, så kunne hun jo heller ikke rigtigt huske ham, så det galt nok begge veje. Det havde jo kun været fordi hun havde kunne genkende hans navn, da han var blevet professor på skolen.
Hun havde bevidst undgået ham så meget som muligt de to år han havde været på skolen, selvom det var svært når det kom til Magiske Sagn og Eventyr, men heldigvis var han ikke overhoved for Ravenclaw, hvilket da så havde gjort det lidt lettere for hende, at undgå ham, men lige nu, hvor de bare stod de to, så var det faktisk okay, at se ham igen. Hun mindes dog ikke, at han havde set så godt ud, men okay igen, så havde hun jo været en lille pige dengang og han havde været mors kæreste, så det var nok ikke ligefrem noget hun havde lagt mærke til. Hun satte hænderne i siderne, og lod blikket glide lidt ned af ham, og så op igen, "Hvordan leger vi så?" spurgte hun med et skævt smil, som nok også var en smule udfordrende, selvom hun godt vidste, at hun nok var på vej ud på dybt vand lige nu og når hun kom i land igen, ville en eftersidning nok vente pænt på hende.
Godt nok var Celina kun 15 år, men hun var ikke jomfru mere, og hun var bestemt ikke særligt tilbage holdende. Lige på det punkt var hun nok ikke som så mange andre teenage tøser. Hun skulle alligevel lige til, at overgive sig, og vende rundt, for at gå ind, da hans næste spørgsmål lød, hvilket fik hende til at bide sig lidt i læben, "Alt," svarede hun og blinkede til ham, okay, det var faktisk en smule nasty, at hun stod og lagde direkte an på ham, ikke nok med, at han var en del ældre end hende, så var han også både overhoved og professor på skolen og så var han da også lige hendes mors eks-kæreste. Hun burde virkelig lærer at stoppe sig selv.

Han hævede atter sit øjenbryn og rystede ganske let på hovedet. Han kendte hende på inden måde. Hvor skulle han dog kende hende fra? Det var ikke fordi hendes efternavn sagde ham noget andet end hun var elev på skolen og hun var lige omkring de sidste årgange på skolen. Nu var navnet Orin nok heller ikke det mest normale navn. I hvert fald ikke i hverken Skotland hvor skolen lå eller England, men nu var han sådan set også irer så det var mest af alt derfor at hans navn var som det var. Det samme med hans efternavn.
"Nu er jeg slet ikke typen der leger og slet ikke med eleverne" sagde han med et ganske let glimt i øjet da det trods alt kunne få ham fyret og det var han ikke lige fremme interesseret i hvis han skulle være ærlig. Silver havde han vist hvor han havde henne selvom det også havde været en utrolig farlig leg at begive sig ud i, men hun havde været det hele værd og han var stadig virkelig glad for hende. Han ville dog langt fra have noget imod at skulle glemme hende for en stund. Hvis hun ville såkaldt lege rundt med ham så måtte hun lave første move for så var han mere sikker på hvor han havde hende henne. Det var virkelig det eneste gode ved at de var alene lige nu for hun var trods alt en køn pige og hans hjerne havde brug for at tænke på noget andet end den samme kvinde han ikke kunne slå sine fingre i. Normalt var det slet ikke ham, men hun havde virket til selv at ville ud i den slags ordspil så hvorfor ikke give hende en fornemmelse af hvor han stod med den slags?
Han lagde godt mærke til den måde hun vendte sig om på da hun havde været på vej indenfor igen. "Så må du jo vise hvad alt er frøken. Ellers slæber jeg dig til eftersidning for ikke at være hvor du bør til sådan en vigtig begivenhed på skoleåret" sagde han med et let udfordrende smil over sine læber. Han skulle godt nok ikke brænde sine fingre på en elev og risikere hans stilling. Han var ikke så sikker på om Gabriel kunne dække over ham hvis alt gik galt.

Celina kunne ikke andet, end at finde det en smule underholdende, at han ikke kunne genkende hende, selvom hun jo sådan set også kun vidste hvem han var, på grund af hans navn og så havde hendes mor sikker på et eller andet tidspunkt nævnt for hende, at Orin var blevet professor på Hogwarts, så Celina skulle hilse ham, hvis hun så ham. Hvilket hun så bare aldrig havde gjort, men det var en helt anden side af sagen.
"Ikke? Hm, well, nogle kedelige professorer skal der jo være på skolen," sagde hun en smule flabet og blinkede til ham, med et lettere morende smil på læberne. Hun ville ikke have noget imod at tage det første skridt, men lige nu, prøvede hun nok bare at finde ud af, om han rent faktisk mente det, eller om han bare testede hende, for hun var jo ikke dum, hun vidste godt, at det var ulovligt, for professorerne at lave noget som helst med eleverne, udover at undervise dem selvfølgelig.
Hun ville jo ikke gøre noget, som hun kunne blive smidt ud af skolen på, samt hun jo heller ikke var interesseret i at få ham fyret. Hun ville for det første bare virkelig gerne slippe for den kedelige ceremoni, for det andet, slippe for eftersidning, og for det tredje bare gerne hygge sig lidt. Hun tippede hovedet lidt til den ene side, og så på ham, som hendes hjerne virkelig kørte på højtryk, for at finde ud af om han testede hende eller mente det. Hun smed dog sin taske på jorden, og gik så helt hen til ham, "I don't do detention," sagde hun roligt, og lod sin ene pegefinger glide lidt op og ned af hans brystkasse, før hun tog blidt fat i hans krave på hans skjorte for at trække ham ind i et kys. Nu havde hun gået på skolen 5 år, uden en eneste eftersidning, det skulle hun bare ikke til at ødelægge nu.

"Kedelige professorer er der nok af og jeg er bestemt ikke en af dem" sagde han med et let glimt i øjet. Han testede hende også. Bare ikke for at få hende ud på et spor hvor hun ikke burde være det, men mere for at se om hun faktisk var på vej i den retning som han troede hun var. Hun ville trods alt også blive smidt ud af skolen hvis hun havde noget med en professor. Desuden ville han være sikker på hvor han havde hende for han ville ikke fyres pga. en random pige han ikke kendte. Havde det været Silver havde det været noget andet for hende var han vild med, men denne pige kendte han ikke. Han vidste ikke engang det med hvem hendes mor var. Det var ikke fordi han kunne huske efternavne når han havde været med nogen.
Han lod sig hive ned til hende da hun tog fat i hendes skjorte og gengældte hendes kys ganske kort. Han slap kun hendes læber da han var sikker på han havde hørt noget selvom han næppe have det. "You know. Hvis du skal kysse på din professor er det et skidt sted udenfor midt i det hele selvom alle er til ceremoni. Især når jeg som overhoved bør hilse på mine elever inden de skal op til deres sovesal" sagde han stille selvom godt vidste der var noget tid til endnu. Det var mere de burde søge et andet sted hen hvis hun skulle forsætte med at kysse ham og hvis han skulle være ærlig overfor sig selv ville han gerne slippe for at tænke på Silver der stadig rasede i hans hjerte. Nok havde han været glad for hendes mor også, men han havde langt fra været forelsket før i så voldsom en grad som han var i Silver. Han ville slå dem ned der rørte hende selvom de ikke var et par længere.

"Er De sikker på det?" spurgte Celina en smule udforende, mens hun slog sig selv mentalt i hovedet. Det var virkelig dumt af hende, at stå der, kun 15 år gammel, og så alligevel lægge an på en professor, men det var vel bare typisk hende, det lå så naturligt i hende, at flirte, at hun nogen gange slet ikke selv bemærkede, at det var det hun gjorde.
Hun kunne et eller andet sted ikke lade vær med, at få en smule ondt af ham, da han stadig tydeligvis ikke kunne genkende hende, og hun overvejede lidt, om hun burde fortælle ham, at han havde været kærester med hendes mor, godt nok kun et halvt år, men alligevel. Hun ville da ikke selv vide hvordan hun ville have det, hvis det var omvendt.
Hun kunne ikke lade vær med at smile en smule i kysset, som hun mærkede en indre triumf, over at han ikke afviste hende. Hun lod ham dog slippe kysset igen, og slap dermed også hans skjorte, og lod så blikket glide lidt rundt, for at se om der var nogen i nærheden, men de var stadig kun de to. "De har måske et andet sted, De ville foretrække?" spurgte hun, og blinkede til ham, hun holdt stadig den høflige tiltale til ham, da hun trods alt ville have, at han skulle vide, at hun stadig kendte sin plads. Hun var elev og han var for det første voksen, men også professor, så selvfølgelig skulle hun tiltale ham 'De' eller 'Sir', i hvert fald indtil han selv sagde andet var okay med ham.
"Jeg er sikker på, de nye små løveunger, godt kan vente lidt endnu," sagde hun stille, som hun stadig ikke havde rykket sig væk fra ham, men kun givet slip, så de stadig stod tæt.

"Helt bestemt. Ellers sagde jeg det ikke skal du se" sagde han med et glimt i øjet og lod sit blik glide op og ned af hende. Kedelig var nok det sidste han var. Han havde nu ikke det store problem i at hun var elev og lagde an på ham. Nu tænkte han også mest af alt blot på at tænke på noget andet end Silver og når nu denne her chance bød sig så kunne han ligeså godt bruge den i stedet for at forspilde den. Det var som om hans verden gik i stå hvis han skulle tænke mere på en kvinde der ikke ville have ham længere fordi det ikke længere var forbudt.
Hvis han vidste at han havde været kæreste med hendes mor så ville han bestemt ikke nyde mere af at bruge hende til at tænke på noget andet end Silver. Det var både sikkert og vist. Så ville han skubbe hende langt væk så hvis hun virkelig ønskede det her så var det ikke Zoella hun skulle nævne. Det var ikke fordi han ikke havde holdt af Zoella for det havde han. Det var bare det at hun havde været et barn. Så var det altså ikke så nemt at huske hende.
Han var glad for hun slap hans skjorte da det nok var det bedste lige nu for at han ikke bare skulle give pokker i det og kysse hende igen. "Mit kontor" sagde han ganske kort da han regnede med at hun godt vidste hvor det var henne i verden. Lige nu var det fint at hun brugte høflig tiltale. Der var trods alt stadig en chance for at de blev opdaget af andre.
Han rystede ganske let på hovedet til at de små løve unger kunne vente. "Mit kontor om 30 min. Så har jeg gjort min pligt og ingen af os bliver taget i noget" sagde han med et ganske let smil over sine læber. Ikke alene ville han teste hende om hun faktisk mente det, men han ville også vise sit flag somd et overhoved han var inden han ville få en bemærkning for ikke at have hilst på dem.

Celina nikkede lidt, bare hun kunne få lov til, at slippe for den kedelige ceremoni, så var hun stort set ligeglad med hvordan. Hun havde dog ikke planer om, at fortælle ham, hvem hendes mor var, ikke lige nu i hvert fald, det ville nok være lidt for sent, så måske det bare ville være bedst at holde det for sig selv.
Hun bed sig let i læben, og nikkede atter engang, "Okay Professor," sagde hun og sendte et roligt smil retur til ham, før hun bøjede sig ned efter sin taske, og begyndte at gå mod indgangen, selvom hun stadig var en smule i tvivl om, om han rent faktisk mente det eller om han blot prøvede at teste hende, men uanset hvad, så ville det altid ende ud i hans ord mod hendes.

***TIME***

Celina havde været sluppet for fordelings ceremonien, da hun var smuttet direkte til Ravenclaws pigernes sovesal, hvor hun havde skiftet tøj til skole uniformen med Ravenclaw logoet. Dog frygtede hun lidt, at Orin ville kunne se nogle træk fra Zoella nu, hvor Celina havde skoleuniform på, og hun trods alt lignede sin mor på mange punkter.
Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle forvente ville ske, eller om der overhovedet ville ske noget, da det ligeså vel kunne være, at han ville sende hende væk igen. Hun gik dog roligt imod hans kontor, og bankede så på døren. Gangene var næsten uhyggelig tomme, men det var nok fordi alle eleverne var udenfor nu, i det gode vejr, og de nye elever blev sikkert vist rundt på skolen af deres præfekter og vejleder.

Orin havde som sådan ikke testet hende mere end hun havde testet ham. Han havde mest af alt behov for at komme væk fra tanken om de følelser som han havde for Silver der ikke ville se i hans retning da han trods alt ikke var ulovlig mere og hun havde behov for sine thrills. Han havde nået at hilse kort på sine elever inden han havde ladet vejlederne tage over og vise dem de nye elever mod deres kollegie. Egentlig synes han selv det var en ganske fin tradition, men lige nu vægtede tanken om ikke at tænke på Silver en helt del højere. "Kom ind" sagde han roligt da det bankede på døren og hævede det ene øjenbryn let ved synet af Celina i uniform. Han var mest af alt sikker på det var fordi han havde set hende på gangene før at der var noget bekendt over hende end det var fordi han tænkte på hans eks-kæreste. Det måtte han erkende det ikke ville være det første han tænkte på. "Luk døren efter dig" sagde han med et smil som han rejste sig fra pladsen bag sit skrivebord og stilte sig om foran det så han hvilede sig mod det.

Celina åbnede roligt døren, som hun hørte Orins stemme på den anden side af døren, bede hende komme ind. Hun sendte ham et lidt skævt smil, som hun trådte ind på hans kontor, "Goddag igen, Professor Fitzgerald," sagde hun roligt, før hun gik helt ind og lukkede døren efter sig, som han bad hende om det.
Hun studerede ham lidt, som bevægede sig om foran sit skrivebord, hvilket fik hende til, at bide sig lidt i læben, med et lettere flirtende blik hvilende på ham. "Såh, skal jeg tage første skridt igen, eller tør De denne gang, Sir?" spurgte hun og blinkede til ham, som hun gik mod ham, men stoppede op, foran ham, tæt nok på til, at han ville kunne nå hende hvis han ville, men langt nok fra til, at hun selv rørte ved ham.
Hun frygtede dog lidt, at det ville blive utroligt akavet, at have Magiske Sagn og Eventyr lektioner efter dette her, men på den anden side, så ville det nok også komme an på, hvor langt de ville ende med at gå. Alligevel, tog hun sig selv i at træde et skidt nærmere på ham.

"Kald mig bare Orin når der ikke er andre" sagde han med et smil over sine læber og sine læber og skubbede sig væk fra bordet af. Han gik bag om hende for at låse sin dør bare fordi han ikke ville tages i noget som helst selvom han nu ingen planer havde om andet end blot kysse hende igen. Han skulle godt nok ikke sætte alt over styr for en pige han knapt nok kendte.
Han vendte sig om og lagde sine arme om hende for at hive hende indtil sig for at fange hendes læber i et kys igen. Hun skulle ikke have lov til at spørge igen om han turde tage det første skridt. Nu havde han så også en god idé om hun altså var mindst 16 og ikke hendes rigtige alder. Han skulle bare væk fra tanken om Silver. Så det var jo ikke fordi han ikke havde gjort det her før. Han havde bare vist hvor han havde Silver henne. Orin ville aldrig komme til at tage sig af at skulle have hende i Magiske Sagn og Eventyr. Det var uanset hvor langt eller kort de gik idet at det eneste han tænkte på faktisk bare var at glemme Silver.

Et yderst tilfredst smil fandt vej over Celinas læber, som Orin sagde hun gerne måtte kalde ham Orin, når der vel og mærket ikke var andre end de to. Det var egentlig ikke fordi hun havde følelser for ham, men hun indrømmede gerne, at hun fandt ham ret så tiltrækkende, hvilket virkelig var noget skidt, taget i betrækning, at han var eks-kærester med hendes mor.
"Okay," svarede hun roligt, det var dog lidt underligt, at få lov til, men på den anden side, så var det også ret underligt, at kysse med ham, velvidne om, at hendes mors læber havde været der før Celina selv. Hun kunne stadig heller ikke lade vær med, at have en smule ondt af ham, hvis han virkelig ikke kunne genkende hende, men de havde jo også kun mødt hinanden et par gange, dengang han havde været sammen med Zoella.
Hun drejede rundt på hælene, som han gik forbi hende og hen til døren for at låse den, hvilket fik hende til, at smile lidt, dog blev hun også en smule bekymret for, hvor langt han havde planer om at gå. Ikke fordi hun var jomfru eller noget, men mere fordi, tanken om, at hendes mor havde været der før hende, stadig hang i baghovedet af hende.
Hun lod ham alligevel trække sig ind til ham, og var heller ikke længe om, at gengælde hans kys, og lod sine hænder glide om i nakken på ham, selvom hun skulle stå en smule på tær, for at nå ordenligt. Hun gjorde kysset en smule dybere, og lod sine hænder glide ned fra hans nakke til de øverste knapper på hans skjorte, som hun begyndte at knappe op.

Nu var det ikke fordi Orin havde regnet ud at hun var Zoellas datter. Det var ikke fordi han ikke havde holdt af Zoella for det havde han skam. Det var mere bare det at Celina ikke havde været specielt gammel den gang. Han ville heller ikke bryde sig om at blive kaldt Orin når de ikke var alene. Det ville hurtigt få det til at virke som om de havde noget sammen og han ville ikke miste sin stilling. Slet ikke nu hvor han var blevet overhoved også. Han var sikker på at Gabriel godt kunne bruge noget insider viden.
Det var nu ikke fordi han havde en plan om at gå langt, men han ville nu heller ikke tages i at kysse en elev. Han havde ikke været taget i at være sammen med Silver og der havde det været langt mere ok for der havde han haft sine følelser med i det han lavede. Det havde han ikke lige nu og derfor var hun ikke hans stilling værd. Han mærkede hendes arme rundt om hans hals og fornemmede godt hun måtte stå på tæer for bedre at kunne nå. Han gik derfor en smule tilbage mens han stadig kyssede hende og sætte sig med kanten af sin bagdel på sit skrivebord udelukkende for det ville give hende bedre mulighed for at kunne nå. Han mærkede hun begyndte at knappe hans skjorte op og stoppede hende ikke lige nu. Han gjorde blot kysset dybere som han forsvandt ind i en verden hvor Silver ikke var til stede lige nu. Han havde dog tænkt sig at stoppe hende hvis hun gik længere end skjorten. Det var også derfor han ikke gjorde noget ved hende andet end at nusse hende på lænden. Fordi han blot havde behov for at kysse med hende lige nu.

Celina vidste udmærket godt, at det her var dumt, men helt ærligt, hun var teenager og han var lækker, længere tænkte hun ikke rigtigt. Ikke lige nu i hvert fald. Hun syntes bare ofte, at fyrene på hendes egen alder var så kedelige. De var usikre og alt, alt for forsigtige, hvorimod hun selv nok var ret fremme i skoene, men nu havde hun også været vant til opmærksomhed fra hun havde været helt lille, og hun elskede det.
Hun fulgte med, da han gik lidt tilbage, og smilede så lidt i kysset, da han kom ned i en højde som passede hendes bedre. Hun lod sine halvlange negle, glide ned af hans brystkasse, som hun slap kysset, og bevægede sine læber ned af hans hals, som hun mærkede hans nussen på sin lænd. Hun overvejede et kort øjeblik, om hun skulle stoppe det, og fortælle, at hun var Zoellas datter, hun ønskede jo heller ikke, at have Gryffindors overhoved på nakken resten af sin skole tid, fordi han blev sur på hende, over hun ikke havde sagt det. Men på den anden side, hvad han ikke vidste, havde hun ikke ondt af.
Hun nappede blidt i hans ene øreflip, mens hun stadig lod sine fingrenegle glide stille og roligt op og ned af hans brystkasse, dog hele tiden lidt længere ned end op.

Orin tænkte normalt ikke over hvordan eleverne så ud. Hverken fra hans eget kollegium eller nogle andres da han allerede havde haft rodet sig ud i at være lidt for glad for en elev og det var endt i et forhold hvor hun var gået idet hun var stoppet på skolen. Hun havde udelukkende ville have ham fordi det var forbudt. Ikke noget som helst andet. Desuden vidste han godt at han så godt ud.
Han mærkede hendes negle ned over hans brystkasse og videre over hans hals. Han små sukkede lavt da det var en rar følelse selvom han godt vidste at han ikke burde det her. Orin ville bestemt blive rasende når han fandt ud af hvem der var hendes mor. Han havde trods alt ikke en chance for at vide det var hende da han ikke kunne se det i hendes ansigt som Celina havde troet.
Han stoppede hende ikke lige fremme selvom han burde at gøre det, men lige nu var han væk i en verden hvor han slap for at tænke og døren var trods alt låst. Så det var ikke fordi han regnede med de ville blive forstyrret. Han burde så meget, men lige nu var det svært ikke at give efter for en smuk ung kvinde. Hans krop ville ikke lade hans hjerne få ret.

Blackout

Det var ikke fordi de direkte havde haft sex, men der havde bestemt lavet andre ting som de ikke burde. Hun havde stadig det meste af sit tøj på, men det sad bestemt en anelse skævt. Han var dog ligeglad med det faktum lige nu som han hev sine boxers op efter den havde fået kærlig behandling af hendes hånd og mund og hendes eget tøj sad skævt fordi Orin havde magiske fingre. Han lukkede sine bukser igen og gav hende et kys på munden ganske kort. ”Næste gang lover jeg ikke jeg holder mig sådan tilbage” sagde han med et glimt i øjet da han havde holdt sig til det her for så kunne hun ikke bevise noget hvis hun ville det for hans DNA var ikke på hende på samme måde.

Celina var ikke jomfru, det havde hun ikke været siden hun havde været 14 år, men det var helt okay med hende, at de ikke var gået længere end de var, for ingen tvivl om, at han kunne noget og hun tydeligt havde kunne mærke forskel fra de andre fyre hun havde været sammen med, som havde været omkring hendes egen alder. Det var nok lidt en selvfølge af Orin havde mere erfaring på området.
Hun trak sine trusser op og rettede på sin nederdel, som der ikke havde været nogen grund til, at pille af hende, men det ændrede ikke på, at den ikke ligefrem sad som den gjorde, da hun var ankommet til hans kontor. Hun gengældte kort kysset han tildelte hendes læber, før hun gav sig i kast med at knappe sin skjorte, men rettede blikket mod ham, "Næste gang? Så du vil måske være min hemmelige elsker eller foretrækker du, at jeg er din?" spurgte hun udfordrende og blinkede til ham, hvorefter hun bøjede sig ned, for at samle sit Ravenclaw slips op fra gulvet. Hun var ikke ude efter hans DNA eller noget som helst, hun synes bare det var sjovt, at hun rent faktisk havde kunne komme i bukserne på en professor, som samtidig også var overhoved for et andet kollegium. At han så oven i alt det andet, også lige var hendes mors eks-kæreste, det var en helt anden side af historien. Det var faktisk næsten en smule klamt.

Orin havde masser af erfaring. Nu var han så også det ældre end hende og han havde været sammen med ret så mange og lavet en masse forskelligt. Nu var han så også i midt tyverne så det var måske lidt logisk at han havde mere erfaring end en på 16 år.
Han lod hende rette lidt på tøjet da han godt selv var klar over det bestemt ikke sad som det skulle længere. Det var jo bare en ting man var nød til at tage med når de havde lavet det som de havde gjort. ”Du er eleven så det er dig som er min hvis det er” sagde han med en ganske mild latter inden han blinkede ganske let til hende. Han kunne virkelig ikke huske hvem hendes mor var og det var ikke fordi han havde nogle følelser for denne her pige alligevel. Nok havde han haft det for Celinas mor, men det betød ikke han kunne placere Celina af den grund. ”Men stik nu af inden folk får mistænke om hvad du laver. Regner ikke med du vil have mig ud i problemer når du kan score en professor” sagde han med et glimt i øjet da det trods alt ikke var alle der fik den form for chance.

Celina tog et par rolige skridt imod Orin og lod sin hånd søge op til hans kind, med et drillende smil på sine læber. "Så det syntes du?" spurgte hun, før hun roligt placerede et kys mod hans læber, og nussede ham blidt bag det ene øre. Hun holdt dog ikke kysset ret længe, før hun slap ham igen og trådte et skridt tilbage og bandt sit Ravenclaw slips.
Hun fik samlet håret i en høj hestehale, så det ikke så så ulet ud, men det mere så ud som om, at det var meningen, at det puffede. "Pif, som om folk ville være kloge nok til, at regne det ud," svarede hun og blinkede til ham, før hun gik mod døren. Det var vel ingen skam, at gå, når man nærmest blev smidt ud. "Jeg er ikke ude efter problemer, jeg levet blot livet, Professor Fitzgerald," svarede hun og smilede roligt til ham.
Hun åbnede døren, hvor hun blev mødt af nogle elever. "Men tak for Deres tid Professor, jeg forstår det meget bedre nu," lød hendes skuespil, som om hun blot havde været inde på hans kontor, for at få lektie hjælp. Hun blinkede kort til ham, før hun lukkede døren efter sig, og gik mod sin egen opholdsstue.

//OUT

”Ellers sagde jeg det jo nok ikke skal du se” sagde han med et selvsikkert glimt i øjet da han bestemt ikke ville ejes af nogen og slet ikke en elev. Slet ikke en elev han ikke var forelsket i heller. Han mærkede nusset bag øret og hævede ganske let det ene øjenbryn og lod hende binde sit slips igen.
”Nu du selv siger det” sagde han med et ganske let grin da det trods alt var lykkes ham at holde et holdt forhold skjult, men det var også under den tidligere rektor. Han vidste ikke hvad der ville ske når der kom en ny. Det var han faktisk også ligeglad med for han gjorde hvad der passede ham og han havde altid Gabriel til at holde hånden over sig selvom han ikke lige fremme var Dacoda.
”Og så er vi enige” sagde han med et smil over sine læber da han havde regnet ud at han kunne stole på hende og ellers blev det værst for hende selv. Han nikkede ganske let. ”Det var så lidt” sagde han med et smil over sine læber blot for selv at holde et skuespil oppe.
Han lukkede døren efter hende.


//OUT