I Wish I Had Missed The First Time That We Kissed - Celina - Orin - Collin

Orin Lochlan Fitzgerald og Collin Kieran Fitzgerald
November 2054 - Omkring klokken 19.
Café i London.


Celina havde det underligt i kroppen. Den spillefilm hun havde brugt utroligt meget tid på, på det sidste, var endelig blevet færdig og skulle snart i mugglernes biograf. Hun glædede sig virkelig til at høre, hvad anmelderne ville have at sige om den, men hun syntes selv den var blevet virkelig god. Dog var det ikke det eneste som den unge kvinde rendte rundt og tænkte på. Hun var gravid. Tre måneder henne, så det kunne heldigvis ikke ses i de sidste scener de havde optaget og hun kunne stadig skjule det ret godt, med et par løssiddende bluser, men hun vidste godt at hun før eller senere ville blive afsløret af sin egen krops naturlige udvikling som selvfølgelig fulgte med det, at være gravid. Hun havde ikke fortalt sin mor noget endnu, ikke fordi, hun vidste godt hendes mor ville støtte hende hundrede procent, især fordi hun selv havde været yngre da hun havde fået Celina, så hun var nok den sidste som skulle prædike om den slags.
Grunden til hun ikke havde fortalt nogen noget endnu, var fordi hun faktisk ikke var helt sikker på hvem faren var. Selvfølgelig havde hun sin hovedmistænkte, Orin, men eftersom Collin også havde været der, så kunne hun jo ikke være helt sikker. Termin mæssigt, så ville det give mest mening hvis det var Collin, men hvad ville chancerne for det også lige være, i forhold til at hun havde været sammen med Orin flere gange. Hun vidste ikke engang, hvem dem hun håbede på det var. Collin som bare havde været en one night ting, eller Orin som var hendes mors eks-kæreste og overhoved og professor på hendes skole.
Nu havde hun i hvert fald taget en beslutning om, at fortælle dem begge to sandheden og så måtte de vel finde en løsning. Heldigvis var Celina virkelig moden af sin alder, når det kom til at tage ansvar for sine handlinger. Det her var nok bare straffen for, ikke at være så moden når det kom til beslutninger om, hvem hun gik i seng med. Hun sad ved et bord på en lidt større café, hvor der var en del mennesker. Pointen ved dette var nok primært, at der med mange mennesker fulgte meget larm og ingen så nogen eller noget, så hun regnede med, at de kunne sidde i ro og fred og snakke tingene igennem.