I see quiet nights part over ice - Blake + Donovan

Outfit
Donovan Sawyer
December 2054
Diskotek i London

Blake havde som altid når han ramte december ikke alene nissehue på om så han var i byen, men også rødt så mange steder som muligt. Han vidste godt det var lige lovligt koldt skulle have Converse på, men da han vidste han skulle i byen var han sikker på at han nok skulle få varmen der da han trods alt var glad for at danse og han derfor ikke gad svede på sine fødder når han skulle danse. At det så var frostvejr udenfor og han havde stået kø i en times tid inden han kom indenfor idet han for engangs skyld havde valgt at tage af sted alene. Ikke fordi han var ensom eller noget for han havde en god håndfuld venner, men mere fordi han skulle mødes med Donovan indenfor og han faktisk bare helst ville vente alene modsat så mange andre gange. Det var trods alt ved at være et år siden han havde fortalt sine følelser til Tobias for blot kort tid efter at skulle skubbe ham væk pga. Mayson. Blake elskede julen helt vildt, men det stak stadig en smule i hans brystkasse, men det kom sig nok af han stadig gik rundt med den ring han havde fået af Tobias med latinske ord der skiftede hver dag. Han gik da også op i baren for at lede efter Donovan som de havde aftalt og vidste ikke hvem af dem som kom først, men det gjorde heller ikke nået for han var sikker på det nok skulle blive en god aften på diskoteket og så endda i godt selskab. Nok havde de ikke snakket meget sammen, men Blake havde rakt en smule ud efter Donovan. Ikke fordi Arian ikke var nok, men fordi han bare gerne ville udvide sit netværk da han var en virkelig social fyr.

Donovan elskede at komme i byen og komme ud og give den gas. Han havde virkelig savnet det, mens han havde været indlagt på Skt. Mungos fordi en eliksir på arbejdet var gået galt. Han var nu helt på toppen igen, tilbage på arbejdet og med nyt gå-på-mod. Han sad allerede oppe ved baren og havde købt sig en øl, samt en som stod klar til Blake. Han havde da også kun nået at tage et par enkelte tåre, da han fik øje på Blake. Han havde aldrig snakket helt vildt meget med Blake, men han havde været kærester med Skyler, selvom det kun havde været et par måneder, så han havde da hørt en del om Blake. Han var dog ikke typen som barnag, så Skyler var ude af hans hoved og han havde faktisk ikke tænkt på hende siden. Han var derfor blevet ret overrasket da Blake havde rakt til ham, men han var ikke typen som ville brænde sine broer, så selvfølgelig ville han gerne have chancen for at lære den unge fyr at kende.
Han tog begge ølglas og fik så snorret sig igennem de mange mennesker og hen til Blake, hvor han stillede den ene øl foran ham, "Heey," sagde han med et stort smil på sine læber og gav Blake et kram. "Det er godt nok længe siden, hvordan går det med dig?" spurgte han ind og tog en tår af sin egen øl, mens han så afventende og spændt på Blake.

Blake kunne ikke lade være med at smile bredt da Donovan pludselig tog røven på ham og kom indenom med en øl. Han havde faktisk glemt alt om at Skyler og Donovan havde været kærester. Han huskede det kun som de havde haft en flirt, men aldrig som de havde endt sammen. Så havde han aldrig for to sekunder tænkt Donovan som at være attraktiv da han ikke gik ind for ‘genbrug’ af sine venners eks’er om så det var af ren tiltrækning. “Hey” sagde han med et smil og gengældte hans kram. “Jamen det går super. Arbejder i ministeriet så jeg klager ikke” sagde han med et varmt smil og tog en lille nip tår af hans øl da han ikke var så god til øl. Han kunne godt drikke det, men han var ikke vild med det. “Hva med dig?” spurgte han med et varmt smil over sine læber. Han var glad for de var taget i byen og var sikker på det skulle blive en god aften.

Donovans smil voksede da han så, hvor glad Blake blev. Selvfølgelig havde han ikke selv glemt, at han havde været kærester med Skyler, men de havde kun været kærester i tre måneder, så han så det ikke ligefrem som et af sine mest seriøse forhold, overhovedet, han snakkede heller ikke med Skyler mere og havde ikke snakket med hende siden de havde slået op. Han holdt krammet lidt, før han slap Blake igen, stadig med et stort smil på sine læber.
"Waow, fedt, hvordan er det?" spurgte han nysgerrig og tog selv en stort tår af sin øl, han havde fuldstændigt glemt, at det ikke ligefrem var Blakes ynglingsdrink, men man kunne vel heller ikke huske alt. Han kørte en hånd i gennem det strittende hår, "Hovedet op og benene ned, som man siger," svarede han med et varmt smil over sine læber. Han kunne ikke ligefrem klage, men selvfølgelig var det hårdt, at være tilbage i praktikken, efter at have været indlagt med forgiftig, men det var en af de chancer man måtte løbe i i hans erhverv.

Blake selv snakkede ofte med Skyler. Hvis ikke via han mødte op i Hogsmeade for at se Arian og Skyler på skift så skrev han til hende hele tiden eller brugte susepulver til bare at rejse med sit hoved så han kunne snakke med hende til hun stoppede på skolen. Blake havde det virkelig svært ved at han ikke så sin bedste veninde ligeså ofte som han havde gjort da han havde gået på skolen og savnede både hende og Arian på dagligt plan og derfor så han dem så meget som han kunne komme til. "Taget i betragtning af det er mit drømmejob og jeg virkelig ser op til Alecander så klager jeg i hvert fald ikke" sagde han med et bredt smil over sine læber. Han nød virkelig sit arbejde og selvom han godt vidste at han ikke havde fortjent det helt da noget af det var hans families fortjeneste. Blake selv havde ikke tænkt sig at sige han ikke var vild med øl. Det var ikke fordi han ikke kunne drikke det, men han undgik det helst. Omvendt ville han så heller aldrig forlange at andre kunne huske det og da slet ikke en som ikke var hans kæreste. "Hvad er det du læser?" spurgte han med et smil da Donovan ikke gav ham specielt meget. Hvis Donovan sagde det ville Blake så også straks vide det var samme sted som Liam. Ikke fordi han gik op i Liam, men mere fordi han havde hørt det igennem andre. Det var ikke lige fremme fordi Liam kunne li ham og Blake vidste stadig ikke hvad han havde gjort ham.

Donovan havde ikke rigtigt nogen på Hogwarts tilbage som han ønskede at holde kontakt til, de fleste han havde snakket med dengang var gået ud enten året før ham eller samme år som han selv var. Det var ikke fordi han ikke havde nogle venner, for det havde han skam, han havde bare ikke ret mange, fordi han gik så meget op i hans uddannelse, at han havde det med at glemme alt og alle omkring sig, på nær hans lillesøster, hende kunne han altid finde tid til, selvom han havde samme problem som Blake, fordi hun stadig gik på skolen, ligesom Arian og Skyler. Han grinte let, "Har du så mødt ham? Alecander Moore, altså," spurgte han ind oprigtigt nysgerrig efter at høre hvad Blake havde at fortælle om deres Minister. Det var trods alt ikke hver dag, at han mødte en som arbejdede for en så magtfuld magiker som Alecander og det var faktisk ret fascinerende.
Han smilede lidt ved Blakes spørgsmål, "Jeg er elev på Hales Forsknings Center For Magisk Udvikling, på eliksir og urte afdelingen," svarede han og smilede en smule stolt, det var trods alt heller ikke hvem som helst som kunne blive elev for Benyamin Hale, men Donovan havde endnu ikke mødt ham, han havde travlt med alt muligt og havde nok ikke så meget tid til sine elever, men han havde da fået et brev med en undskyldning for det eksperiment som var gået galt og havde sendt Donovan på Mongus med forgiftningen. Heldigvis havde han ingen gener af det mere, men det havde han haft og healerne havde ikke kunne love for, om det ville blive normalt igen. Til hans held var det endt sådan.

Blake gik nu også meget op i sin uddannelse, men han var en af de der irriterende ørne hvor karaktererne bare kom nemt til ham og han havde lært at socialisere sig mere pga. Frances. Han forsvandt også ofte i sine skoleting og glemte alt omkring ham, men på samme tid havde han fået sig en virkelig god evne til at være social på samme tid. Han rystede ganske let på hovedet til om han havde mødt ham. “Nej, men jeg glæder mig til det. Det bliver svært ikke at få et fangirl moment, men det bliver det hele værd” sagde han med et ganske let nik da han virkelig glædede sig sådan og han virkelig bare så sådan op til Alecander. Det var nok underligt for de fleste at en i hans unge alder så sådan op til en politiker, men det gjorde Blake altså. Han synes han var køn og en var en fantastisk leder.
“Din stakkel. Det er samme sted som Liam” sagde han med en ganske let grimasse. Han havde mest af alt styr på det fordi han holdte sig langt væk fra Liam med hans attitude overfor Blake. Blake havde trods alt intet imod Liam overhovedet, men Liam hadede ham tydeligvis for vildt og så var det en god idé at vide hvor man skulle holde sig væk. “Ej undskyld. Hvis han kan hade mig så kan jeg også ham” mumlede han lavt og kløede sig ganske let i nakken. Blake var ikke typen der hadede andre bare sådan lige.

Donovan havde altid fulgt godt med i skolen, men det var især eliksir lektionerne som havde fanget ham, hvilket var årsagen til hans karriere valg. Han elskede sin elevplads, men han vidste også godt, at han ikke var sikret noget, når han engang ville blive færdig, hvilket var en af grundene til, at han yderede sit aller bedste. Han håbede inderligt, at de ville tilbyde ham en fastansættelse, når han var færdig som elev, for han var præcis der, hvor han ville være og han følte han var med til at udvikle det magiske samfund. Han grinte let, "Du må holde dit fangirleri inde, indtil han ikke kan se dig mere så," svarede han morende med et smil på læberne.
Han trak lidt på den ene skulder, "Jeg snakker ikke rigtigt med Liam og har aldrig gjort det, så det genere mig nu ikke," svarede han, han nægtede at lade en som Liam eller nogen som helst andre, stå i vejen for hans drøm. Han ville være forsker i eliksir og urter, så han måske en skønne dag ville kunne være med til, at redde liv eller finde en kur mod magiske forbandelser. "Det okay, jeg snakker som sagt ikke rigtigt med ham, men hvorfor hader han da dig?" spurgte han og tog en af sin øl, hvorefter han lod sit blik hvile roligt på Blake, dog oprigtigt interesseret i at høre Blakes svar.

"Har jeg også tænkt mig" sagde han med et ganske let grin og nikkede let for sig selv. Blake selv havde fået et job på hans tidligere praktiksted, men han var også begyndt allerede omkring 6.-7. årgang fordi han godt vidste hvor han ville være henne i verden og der var han nu. Udover hans drag ved siden af naturligvis. Blake bed sig ganske let i læben uden at sige noget omkring det med Liam. Det var ikke fordi han regnede med at Liam ville være i vejen af nogn art, men han kunne bare ikke li Blake. "Længere og meget kedelig i historie faktisk" sagde han med et ganske let nik da han helst ikke ville snakke om det. "Mest af alt en der indvolvere mig der ikke ville springe ud og Liam synes jeg var dybt underlig for ikke at stå tæt på fyre i timerne" mumlede han lavt og kløede sig selv i anelse i nakken. Han vidste jo godt selv det havde været en anelse mærkeligt, men han havde haft sine grunde. "Oh yeah og så gør det bare ikke det bedre at jeg har været sommer kærester med Frej før han selv var kærester med Frej og en masse andet der sætter mig i et virkelig ringe lys" sagde han med en ganske skæv grimasse da hverken Frej eller Blake havde vist at Liam og Frej stadig var kærester. Så havde han jo aldrig været sammen med ham igen derefter. Det var ikke fordi han var ude på at såre Liam med vilje trods alt.

Donovan grinte let, "Godt," sagde han med et smil på læberne, før han tog en stor tår af sin øl. Et roligt smil meldte sig på hans læber, da Blake sagde det var en længere og kedelig historie, "Så er det godt, vi har alkohol," svarede han drillende og tog en tår mere. Alkohol kunne bare gøre alting lidt sjovere. Han ville gerne lytte, men han ville også acceptere, hvis Blake ikke ville snakke om det.
Han sukkede let og rullede med øjnene, "Han skal da bare blande sig fuldstændigt uden om," sagde han, da han virkelig ikke kunne se, hvorfor Liam skulle stikke sin næse i, hvad Blake gjorde eller ikke gjorde. Han havde aldrig selv lagt skjul på, at han var til begge køn, men det var heller ikke noget han snakkede højt om, da han ikke mente det kom alle og enhver ved. Han var jo stadig sig selv og det samme var Blake, i hvert fald i Donovans øjne.
"Frej.." gentog han, navnet sagde ham svagt noget, men han var ikke helt sikker, "Han var en af dem, som rendte rundt med Luke Lynch, ik?" spurgte han bare lige for at være helt sikker. Han havde aldrig været fan af Luke og hans gang, men det var nok også fordi han vidste, Skyler havde været kærester med Luke og det havde Donovan jo også selv, selvom det ikke have været ret længe og ikke rigtigt officielt, men mere noget de to bare havde været blevet enige om.

"Selvom det bestemt ikke er nemt. Jeg har det med Alecander som de fleste har det med musikere" sagde han med et ganske let grin og vidste godt selv han måske var lidt mærkelig på det punkt, men faktum var bare at han virkelig var vild med Alecander på et idol plan. Han synes han var sådan en dygtig mand og god til sit arbejde. "Så fordi vi drikker så mener du at du gider høre min kedelige historie om Liam?" spurgte han med et ganske let grin og rystede let på hovedet inden han tog en tår af sin drikkelse. Han var nu ikke helt så sikker på han faktisk havde lyst til at fortælle den heller. Han følte at det udstillede ham lidt som den freak som Liam synes han var. For ikke at glemme det gjorde han lidt var nød til at involvere emner som Tobias og det havde han da slet ikke lyst til. Den mand havde virkelig såret ham dybt og fået ham til at føle noget han aldrig havde troet han skulle føle så dybt for så at få ham til at bløde bagefter fordi han havde ville vente. Han træk ganske let på skulderen. "Omvendt havde han ret i at det var underligt jeg holdte mig på det dobbelte af afstand i forhold til alle andre mennesker og kun over for fyre. Han vidste jo ikke det var fordi jeg var homo" sagde han stille og bed sig selv en anelse i læben. Blake vidste stadig heller ikke hvorfor han havde været så dyb flov over at være homo når de der var så mange bi i hans familie, men måske var det netop det som gjorde det. At han kun ville være til sit eget køn og dermed ikke som de andre. At han aldrig ville være ham der kom hjem og havde gjort en pige gravid og han var faktisk ik engang sikker på om han ville have børn. Han havde altid været ham den tilbageholdende og indadvendte hvilket var meget modsat af de fleste i hans familie udover altså lige hans onkel Rijo. Han var typen der brugte en krig på at tænke på alle de konsekvenser hans handlinger kunne have og da især overfor andre. Ligesom hans onkel Rijo. Hans morbror Noah drillede ham også ofte kærligt med de måtte have brugt for meget tid sammen. Noah som nu var gift med Rijo trods for Noah aldrig havde været glad for mugglere før mødet med Rijo.
Han nikkede let til om det var den Frej. "Ja den Frej. Det var en sommerferie og ganske kort" sagde han stille uden at så meget som nævne at han faktisk aldrig havde haft et længere forhold udover da han havde været ganske ung og selv det havde mest bare været for sex. I hvert fald fra den andens fyr side af. Derfor havde Blake en vane med hovedløst at forelske sig i folk og ikke turde gå længere da han var bange for om den anden virkelig ville elske ham eller ej. Han tog endnu en tår af sin drikkelse og sendte Donovan et varmt smil. "Men nu ikke mere om mig. Så spændende er jeg altså heller ikke" sagde han med en ganske mild latter og nikkede let for sig selv.

Donovan grinte let, "Sååh, sådan som du har det med at skulle møde Alecander Moore, svare til hvordan jeg ville have det, hvis jeg skulle mødes Lorelai King?" spurgte han og nikkede lidt, ja okay han kunne godt se det fra Blakes side af. Don ville i den grad også lægge en snemand hvis han skulle møde frk. King, både fordi han synes hun var utrolig dygtig, men også fordi hun bare var en virkelig smuk kvinde, ikke at han regnede med at han nogensinde ville få muligheden, men tanker og drømme var trods alt toldfrie. Et drilsk glimt kom frem i hans øjne, "Næh, jeg mener, at hvis dine historier om kedelige Liam, bliver for kedelige, så kan jeg altid nå at blive godt fuld og så er altid alligevel sjovt," svarede han og blinkede kækt til Blake.
Han fnøs og rullede let med øjnene, "Homoseksuel eller ej, så ændre det ikke på, at han bare skal holde snotkassen for sig selv og passe sin egen butik," sagde han og trak lidt i den ene mundvig. Det lød ikke som om, at det havde været noget helt nemt år for Blake det sidste skole år, men det var heldigvis et overstået kapitel nu.
Han nikkede lidt, "Jeg tror godt, jeg kan huske ham. Lynch er i hvert fald ikke en man bare lige glemmer," sagde han og skar en grimmasse, om det var fordi Luke også var eks-kæreste til Skyler eller om det bare var Luke som person, vidste Donovan ikke helt, men han vidste at han virkelig ikke kunne snuppe den fyr. Han grinte let og tog også en tår en af øl, "Mere spændende end mig, tilsyneladende," sagde han morende og bed sig lidt i læben.

"Hende har jeg også været tæt på at møde" sagde han med et ganske let grin da det ikke engang var løgn. Det var ikke fordi han havde stået direkte overfor hende eller noget i den stil, men hans venner havde og han selv havde nøjes med at stå overfor hendes bodyguard, men det var også tæt nok på for Blake som trods alt ikke selv var fan af hende. Blake selv var så ikke specielt vild med Lorelai, men han anerkendte hun var ganske dygtig. Det var bare ikke lige ham. Han var langt mere til pop selv. "Så kedelig er Liam da heller ikke. Vi har bare aldrig endt på et spor hvis man kan sige det sådan" sagde han med et varmt smil over sine læber. Primært fordi han ikke selv brød sig om at snakke ondt om andre. Det var noget andet at andre gjorde det, men Blake gjorde det sjældent selv. Også selvom der var mange der ikke brød sig om ham.
Blake bed blot sig selv ganske let i læben og nikkede let mens han tog et sip af sin drink. Blake lod gerne andre snakke dårligt om andre, men han nåede gerne til et punkt hvor han blot nikkede og lyttede for ikke at kaste mere ild på bålet. Heller ikke selvom hans bedste veninde var Skyler. "Altså heller Liam end Luke" mumlede han ganske lavt for sig selv inden han kløede sig ganske let i nakken. Han rystede på hovedet til at Luke ikke var en man bare sådan lige glemte. "Det tror jeg ikke på. Så spændende er mit liv heller ikke" sagde han med en mild latter selvom han godt vidste det var løgn når han var drag ved siden af sit faste arbejde og han endda også kom rundt i mange miljøer, men han synes bare ikke selv han var skide spændende.