Leave this blue neighborhood - Blake + Zayn

En stor musik forretning
London, UK
Juli 2054
Zayn Mikhailovich

Blake var taget til Meet and Greet da Lorelai skulle signere plader og mødes med sine fans. Det var ikke fordi Blake som så var fan af hende eller noget i den der stil. Hun lavede ikke lige fremme noget som var lige ham. Han var langt mere bare til rendyrket pop musik og ville faktisk meget hellere høre på noget af det som Skyler lavede, som han jo ikke vidste teknisk set var Evanna, og nu hvor Skyler var på turné så skulle han jo bruge sine dage på et elelr andet. Det betød da også at nogle af hans venner han havde mødt igennem homo miljøet havde valgt at hive ham afsted. Blake havde modvilligt taget med, men det var da også mere fordi han jo som sagt skulle lave noget og han kunne altid bruge tiden på at studere hvordan det mon var at være bodyguard selvom han aldrig selv ville være en. Han var færdig på Hogwarts og om nogle få dage ville han være parat til at stå på egne ben og blive assistent i stedet for at være praktikant hos Bodin og han glædede sig sådan. Hans store drøm var virkelig at være Alecanders assistent og dermed bare være i ministeriet som den regelrytter han var.
Blake havde dog midt i det hele måtte forsvinde en smule fra folkemængden da hans venner havde været revet væk fra stedet af pga. de havde råbt efter Lorelai, intet stødende dog, men tilråb fordi de forgudede hende sådan og ikke ville respektere når de var blevet bedt om at dæmpe sig. Da det hele derfor var færdig valgte Blake at tage tilbage til stedet for at prøve på at undskylde på sine venners vegne. Han stod derfor en anelse nervøst og bed sig selv ganske let i læben mens han strakte sin hals for at få øje på hendes bodygaurd. Der var trods alt ikke flere fans tilbage så han håbede lidt der var fritlejet til at komme til at sige undskyld. Han vidste ikke hvorfor, men han var bare virkelig pinligberørt på deres vegne og han var jo selv uretfærdigt skubbet væk når han ikke havde noget med det hele at gøre. Det kunne hans lille regelrytter gen slet ikke håndtere.

Zayn havde været bodyguard i mange år efterhånden. Ikke kun for Lorelai, men også andre sangere og bands før hende, så han var vant til, at håndter både skrigende, grædende og desperate fans. Men også haters. Han var en stor og pumpet mand, og der skulle meget til at slå ham ud, før sin tid som bodyguard, havde han i sine unge dage været bokser og vundet mange turneringer, dog blev han ikke så ofte genkendt, da det var mange år siden efterhånden.
Efter et par unge drenge havde råbt efter Lorelai, havde han fået dem ud og væk, selvom han godt vidste at Lorelai ikke tog det så tungt, så skulle de stadig vide, at den opførelse ikke var i orden. Hans job var at passe på Lorelai og sikre sig, at der ikke skete hende noget. Han havde en gang været nødt til, at springe op på scenen, mens hun havde givet koncert, fordi en fan havde fået snoet sig forbi vagterne og op på scenen til hende, dog havde vedkommet ikke ville gøre Lorelai ondt, men det var stadig ikke i orden. Der var også fans som havde sneget sig ind i hendes omklædningsrum, som han havde måtte smide ud. Det var utroligt, hvordan de kunne komme forbi vagterne.
Han havde fået Lorelai sikkert ind i bilen som skulle kører hende og hendes manager tilbage til hotellet, men havde fået lov til, at holde de næste par timer fri, hvor Blair ville påtage sig ansvaret for Lorelais sikkerhed. Derfor var Zayn taget tilbage til den butik de havde været i, for at se om han kunne få øje på de unge drenge og lige fortælle dem, at det de havde haft gang i, på ingen måder havde været i orden. Så meget for at få fri et par timer. Han havde dog opgivet efter lidt, da det så ud til, at de var væk igen. Han stillede sig derfor i stedet for og kiggede lidt på nogle af CD'erne med Lorelai på coveret, samt den lifesize papfigur af hende, hvor tider osv stod på. Det var underligt, at hun var så kendt, når han kendte hende og hun var så meget nede på jorden som hun var.

Blake selv begyndte at kigge sig om da han trods alt gerne ville sige undskyld for sine venners lille optrin og fik da også endelig øje på vagten der havde ført ham uheldigt væk sammen med de andre. Blake selv var ikke særlig høj og var ikke særlig stor heller så det var sikkert derfor at Zayn havde overset ham. Desuden var det primært hans venner der havde opført sig upassende hvor Blake ligesom bare var røget med ved et uheld. Han rykkede sig derfor op på sine tæer og tilbage på sin fod inden han valgte at tage sig sammen til at gå hen til Zayn. ”Undskyld sir?” spurgte han ganske stille og bed sig en anelse i læben. Han havde en svag rød kulør i sine kinder da han var ganske dyb forlegen over sine venner havde været sådan. ”Jeg vil gerne have lov til at undskyld at mine venner sådan råbte efter Deres chef. Jeg ved ikke hvad der gik af dem” sagde han ganske stille og slog sit blik en anelse ned i jorden og håbede bare at denne bodyguard ville høre på ham. Han kunne slet ikke forstå man sådan ville råbe efter en kendt, men det kom sig nok også mest af alt selv at han skulle til at begynde for alvor at optræde som draq queen og han ønskede langt fra at folk ville råbe sådan efter ham hvis han stod på scenen. Den eneste grund til han havde selvtillid nok til at gøre det var jo også fordi hans drag figur havde selvtilliden i orden og han var sikker på at når man først havde prøvet det en gang så var det ikke helt så slemt at gøre det mere end en gang.
Det var sikkert også derfor han et sted var virkelig nysgerrig på Zayns job. Fordi han jo sådan set beskyttede Lorelai så hun kunne stå på scenen i fred præcis som det burde at være. Det der med at overtræde regler det var virkelig aldrig noget som Blake havde kunne sætte sig ind i at man havde det behov.

Zayn stod lige i sin egen verden, men blev vækket fra den, da en stille stemme lød bag ham. Han vendte sig rundt og så på den unge mand. Han hævede lidt det ene øjenbryn, "Ja?" spurgte han i sin egentlig ret mørke stemme, mens han lagde de store arme over kors med blikket hvilede på ham.
Han hævede det ene øjenbryn noget mere, "Frk. King er vant til det, men det var på ingen måder okay. Hun møder op til sådanne nogle ting her for, at give sine fans en enestående mulighed for, at møde hende og snakke med hende. Det er ganske almindelig god opdragelse," sagde han, dog ganske roligt. Han vidste jo at Lorelai var vant til, at folk råbte efter hende på gaden, samt stoppede hende på gaden for at få billeder og autografer. Den del ville han ikke blande sig i, for hun skulle have lov til, at være så nærværende med sine fans som hun ønskede, så længe han også kunne passe sit arbejde. Hans arbejde var at sørger for hun var i sikkerhed hele tiden, og det var præcis hvad han havde tænkt sig at gøre. Også selvom hun havde fået ny manager. Han havde egentlig ikke noget imod Blair og han stolede på Lorelais dømmekræft når det kom til, hvem hun turde lægge en så stor opgave på.

Blake bed sig hårdt i læben da han endelig reagerede. Mest af alt fordi han var nervøs for at han ville blive sur trods for det slet ikke var Blake der havde gjort noget. ”Jeg ved skam godt det ikke er i orden sir, men det var heller ikke mig der gjorde det. Jeg forsøgte at stoppe mine venner” sagde han stille og virkelig tydeligt forlegen. Det lyste ud af ham at det næppe kunne være ham der gjorde den slags. Sådan var han slet ikke. Han var virkelig en regelrytter af den anden verden. Det var også derfor han dels selv havde skubbet Tobias væk fra sig og dels følte han at Tobias havde gjort det fordi det var forbudt hvad de havde haft sammen. Han havde ikke lyst til at sige at han slet ikke var fan af Lorelai. ”Jeg vil derfor gerne sige undskyld på mine venners vegne. Jeg ved ikke hvad der gik af dem. De er ganske vilde med hende må du forstå” forklarede han sig selvom han ikke helt vidste hvorfor han forklarede den slags til hendes bodyguard. Han begyndte igen at vippe ganske let på sine fødder. ”Nå, men du skal vel også tilbage til dit arbejde så jeg må heller komme videre” sagde han stille med en ganske let skæv grimasse da han ikke følte han havde undskyldt nok eller rodet ordenligt bod på hvad hans venner havde gjort. ”Åhh jo.. Jeg beundre virkelig at nogen kan have sådan et farligt job som Dem selv” sagde han med et let smil og bed sig ubevidst i sin læbe i den ene side. Tænk at turde den slags. Det var slet ikke ham. Han elskede bare at være på sit kontor og var glad for hans familie havde mod hans vilje sikret ham det job her i verden han havde ønsket sig mest.

Zayn så en smule opgivende på den unge mand foran ham, "Det siger I alle sammen," sagde han en smule køligt, da han virkelig var vant til, at folk prøvede at komme ud af problemer, netop ved at bruge den undskyldning. Det var jo altid alle andre, der var ingen som tog ansvar for deres handlinger, og hvor det dog pissede Zayn af. Det var nok fordi han havde den alder han havde efterhånden, og han ikke gad bruge sin tid på, at høre på dårlige undskyldninger.
Det var nu ikke fordi Zayn selv var fan af Lorelai, han havde nok hørt hendes musik lidt for meget efterhånden, men han syntes uden tvivl hun havde et kæmpe talent og han elskede at arbejde for hende, fordi hun var så nede på jorden. Han så lidt på den unge fyr igen og nikkede så, "Det er ikke noget nyt for Lorelai, at hendes fans reagere som dine venner gjorde, men jeg passede bare mit arbejdet, og det må både du og dine venner kunne forstå," svarede han roligt og sukkede en smule.
"Jeg har fri de næste par timer, men ja," sagde han roligt og trak lidt på den ene skulder, før han sendte den unge fyr et kortvarrigt smil. Han nåede kun lige at vende sig rundt, da han regnede med han ville gå videre nu, men som han snakkede til Zayn igen, vendte han sig tilbage mod ham igen. Han hævede lidt det ene øjenbryn, "Farligt? Jeg er nu ret sikker på, at der findes jobs derude som er værre end mit. Men tak," sagde han denne gang en del mere venligt og endda med et lille smil på sine læber.

”Jeg ved godt det lyder underligt, men jeg er regelrytter. Jeg ville aldrig..” sagde han stille og slog blikket ned og strålede ud af skam over at han virkelig troede den slags om ham. Sådan var Blake slet ikke og det var jo ikke fordi han ikke kunne forstå han havde den tanke og han ikke kunne forstå det, men en som Blake brød sig bare ikke om at blive anklaget for noget som han ikke havde gjort. Det var også derfor han begyndte at udstråle skam for han havde tydeligt ikke gjort det særlig godt når nogen kunne tro det om ham. Han vendte blikket op igen. ”Gør jeg skam også. Derfor jeg undskylder sir” sagde han stille og bed sig en anelse i læben. Han vidste godt han burde virke mere selvsikker når han ligesom ikke havde gjort noget, men sådan fungerede han bare ikke. ”Åh virkelig? Må jeg så ikke byde på en kop kaffe som undskyld for at mine venner opførte sig som de gjorde?” spurgte han stille inden han kløede sig selv ganske let i nakken. Hvor kom den lige fra? Blake fungerede virkelig ikke med dårlig samvittighed. ”Ved siden af at arbejde på et kontor virker alt meget farligt må du forstå. Tænk hvis nogen ville slå hende ihjel. Så ville det være dig som skulle beskytte hende. Det lyder da ganske farligt i mine øre” sagde han stille og kunne ikke lade være med at vippe en anelse på sine tæer mest af alt fordi han ikke helt vidste hvor han skulle gøre af sig selv fordi han ikke kunne have det hængende over sit hoved at nogen kunne tro han ville opføre sig sådan. Han kunne ikke være i sin egen krop for det var kun 2 gange i hele hans liv han havde overtrådt regler og den ene af dem havde han bevis på der sad på hans finger i form af en ring han havde fået af Tobias med latinske ord der skiftede hver dag, men det kunne han altid forsvare sig selv med det var fordi han var Tobias' yndlingselev da han altid havde været ham der nærmest havde lavet en aflevering samme dag som han havde fået dem for.

Zayn rynkede lidt på brynene, da den unge fyr oprigtigt virkede skamfuld, "Så burde du ikke omgåes med sådanne nogle typer, de har tydeligvis en dårlig indflydelse på dig," sagde han og lagde de store veltrænet arme over kors, mens han rettede i ryggen i et tungt suk. Hans job var ikke, at hjælpe teenagere med at komme af med deres dårlige samvittighed, men at passe på Lorelai og være sikker på, at der ikke skete hende noget. Han nikkede lidt, "Din undskyldning er accepteret," sagde han roligt og studerede den unge fyr foran ham en smule, for at se om han kunne gennemskue, om det var et spil for at komme tættere på Lorelai eller om han oprigtigt mente at det ikke havde været ham.
Zayn skævede lidt mod et ur som hang på en væg ikke langt fra dem, hvorefter han vendte blikket tilbage på teenageren, "Joh, en kop kaffe kan vel ikke skade nogen," sagde han roligt, han havde jo god tid, så hvorfor ikke. Han kendte alligevel ikke rigtigt nogen i nærheden, da det ikke var ret mange år siden, at han var flyttet til England, hvilket sikkert også kunne høres tydeligt på hans israelske accent. "Hvad hedder du?" spurgte han, mest fordi det ville blive ret akavet, hvis de skulle tilbringe et par timer eller deromkring, og ikke kende hinandens navne.
Han førte en hånd hen over isen, "Yeah well, der er heldigvis ikke nogen som har prøvet, at slå hende ihjel, men jeg har måtte få en del fans væk fra hende, men det følger jo med jobbet," forklarede han roligt og gjorde et nik mod udgangen, så de kunne finde et sted at få den kop kaffe. "Arbejder du selv på en kontor?" spurgte han lidt ind, han vidste jo ikke noget om, at den unge fyr også var magiker, ligesom han selv var.

Han bed sig ganske let i læben da han ikke ville påpege at han faktisk stadig bare var regelrytter og han gjorde sit for at de skulle opføre sig bedre end de gjorde. Han ville aldrig bryde reglerne blot fordi hans venner gjorde det. Det var faktisk kun med Robin han havde gjort det en gang og det var kun fordi han skulle have livet til at virke uden Tobias i det. Det ville sige lige det med Tobias var også at bryde reglerne, men det var en mindre detalje som ingen behøvede vide noget om. Det var nok at Arian og Mayson gjorde det. ”Virkelig?” spurgte han som han så op og kunne virkelig ikke lade være med at stråle. Ikke fordi han ikke havde rent mel i posen, men egentlig mere var fordi han var så glad for at denne store pumpet fyr troede på sandheden og ikke dømte ham for noget han ikke havde gjort. ”Blake” præsenterede han sig da Zayn spurgte indtil det og nikkede med hovedet til om de skulle gå så han kunne give ham den kaffe han skyldte ham. ”Og du er?” spurgte han med et smil og kunne virkelig ikke andet end juble inden i over at hans undskyldning var godkendt. Det var så lidt der skulle til for at gøre Blake glad nogle gange.

”Det ændre ikke på at det er et virkelig farligt arbejde og jeg beundre dem der tør” sagde han stille og begyndte at gå da Zayn selv lagde op til de skulle gå. Han fandt da også hurtigt en kaffebar hvor de kunne få noget kaffe og åbnede døren og holdte kun døren i form af Zayn kunne klare resten da han følte sig en anelse lille og nærmest direkte feminin ved siden af den store pumpet mand. Han nikkede ganske let. ”Sekretær for en mand ved navn Alecander Moore” sagde han stille og vidste det var en god måde at teste på om manden var magiker og det var også derfor han med vilje ikke havde sagt noget om han var minister. Det var bare langt mere rart at kunne snakke med en ligesindet selvom det ikke var det mest nødvendige. Han valgte også med vilje ikke at fortælle hvor meget han beundrede Alecander da man ikke kunne vide om folk hadede ham eller ej. Det var trods alt meget normalt for folk at hade en politiker.

Zayn havde oplevet mange ting i sit liv, som også havde været med til, at gøre ham til den han var i dag. Det gjorde så også at han til tider kunne fremstå som en ret skræmmende og magtfuld mand, men inderst inde var han jo bare en mand i sorg. Ikke at han viste det, eller beklagede sig, for han vidste godt det var hans egen skyld og så havde han ingen ret til, at sætte sig ned og pive over det bagefter. Et kort smil viste sig på hans læber, mens han nikkede, "Ja virkelig," sagde han roligt og flyttede vægten fra det ene ben til det andet.
"Hyggeligt at møde dig, Blake," sagde han roligt og gik mod døren, som han holdt for Blake, "Zayn Mikhailovich," svarede han og rakte hånden frem mod Blake, for at hilse ordenligt på ham. Han havde ikke noget imod at fortælle sit efternavn, det var alligevel så sjældent, især i Storbritannien.

Han lo let, "Det er ingenting i forhold til mine tidligere jobs, men tak," sagde han morende, han vidste godt, at han fyldte en del i landskabet, især i forhold til Blake, men han var jo vant til det, så han tænkte ikke rigtigt over det mere. Han frygtede ærligt talt mere for, hvordan han krop ville ende med, at se ud, når han engang blev gammel og grå og ikke kunne træne mere og dermed heller ikke holde sin krop vedlige. Han satte sig på en stol ved et bord, da de var kommet ind på cafeen, selvom stolen nærmest var ude af syne, for hans krop. "Alecander Moore? Waow, imponerende. Hvor gammel er du, hvis jeg må spørger?" spurgte han, da han jo udemærket godt vidste hvem Alecander Moore var. Det vidste alle magiker nok.

Han kunne ikke lade være med at bide sig i læben blot fordi han var så glad over at han ville acceptere hans undskyldning da den trods alt havde været virkelig oprigtig. ”Hyggeligt at møde dig Zayn” sagde han med et varmt smil over sine læber og forsøgte at give ham et ordenligt håndtryk selvom han havde virkelig svært ved at trykke særlig hårdt. På nogle punkter var han virkelig bare en slapsvans og virkelig flamboyant. Det var bare sådan han var. Han kendte bestemt ikke hans efternavn og han gad ikke bruge tid på sit eget. Nok var det ret så almindeligt, men på samme tid henviste det til en familie der havde røven fuld af penge og det var ikke fordi han var lige stolt over det. ”Det har jeg næsten ikke lyst til at forestille mig” sagde han og fik helt kuldegys da de der farlige jobs slet ikke var ham. Han ville være bange for at dø og nok løbe skrigende væk med de største hvin man havde hørt i hele UKs historie. Han nikkede let til hvem der var hans chef. ”Ehm.. 18” mumlede han lavt og fik en svag rød kulør i sine kinder da han godt vidste han ikke var særlig gammel. ”Min latin professor satte mig i kontakt med Bodin som også arbejder for Alecander så har været hans praktikant igennem hele sidste skoleår, taget lynkursus under min eksamen og nu er jeg her” sagde han stille og bed i kanten af underlæben så en stor del af hans underlæbe lavede et lille buk inden han slap den hurtigt igen. Blake var også en virkelig pokkers mønster elev og havde jo også gjort alt for at få Arian med over på den anden side uden det var lykkes ham. ”Og nu lyder jeg bare som en nørd. Gør jeg ikke? Så jeg synes vi skal snakke om dig igen” mumlede han en anelse forlegen. Egentlig var det fordi han havde taget sig selv i for et kort øjeblik at beundre hans udseende. Tænk at være så stor at man kunne beskytte hvem som helst. Han havde ikke kunne lade være med at smelte over det faktum for to sekunder.

Zayn gjorde nok lidt det modsatte end Blake, han prøvede netop ikke at klemme for hårdt omkring den lille hånd, da han trykkede Blakes hånd. Det føltes nærmest som om, at han gav hånd til et lille barn, fordi Blakes hånd nærmest forsvandt i Zayns store lap af en hånd, mens et roligt smil meldte sig på hans læber, han var næsten helt bange for, at knuse Blakes hånd.
Zayn havde på ingen måder mange penge, ikke fordi Lorelai ikke betalte ham godt, men fordi at jobbet bare ikke gav mere end gennemsnittet. Men selvom han havde en del børn og han ikke betalte børnepenge, så manglede han ikke noget. Han boede for sig selv, selvom han havde kontakt til to af sine børn og så dem regelmæssigt, så havde han også to børn som han ingen kontakt havde til, hvilket gik ham utroligt meget på. Men eftersom de to børn ikke havde samme efternavn som ham, så var ikke så bleg for at fortælle sit efternavn til nogen. Han trak lidt på skulderne, "Det er ikke farligere end så mange andre jobs," slog han det lidt hen, da han virklig ikke følte, at det han gjorde var noget særligt.
Han nikkede lidt til den unge drengs alder, "Det er flot opnået i så ung en alder," sagde han rosende med et lille smil på sine læber. Han havde aldrig været typen som smilede stort og varmt, han nok mere typen som brugte sine ord. "Arh, det er altid godt at have gode kontakter," nikkede han og vinkede en tjener hen til bordet, så de kunne få bestilt deres kaffer. Han rystede lidt på hovedet, "Nej, nej, slet ikke. Du lyder mere som en ung mand, som har styr på sit liv og ved hvad du vil," sagde han roligt og lod sit blik hvile lidt på ham. "Vi behøver ikke snakke om mig, så interessant er jeg heller ikke," tilføjede han og så på tjeneren som kom for at tage imod deres bestilling, "En sort kaffe," bestilte han og regnede med Blake selv ville bestille til sig, da Zayn jo ikke kunne vide, hvad Blake ville have. Selv havde han bare aldrig været den type som drak andet end sort kaffe eller urtete, hvis han vel og mærket var syg.

Blake var godt klar over at hans hænder var små. Han var trods alt også både lille og virkelig flamboyant. Det var sikkert også derfor han havde en krop der passede helt enormt godt til at være drag. Fordi han var så lille og spinkel at med et korset fik han en form der gjorde de fleste kvinder syg af jalousi. Blake selv var direkte modsat. Han havde virkelig mange penge og de fleste af dem pga. hans familie. ”Alt virker farligere end at være sekretær” sagde han med et ganske let nik da han selv ville mene at det eneste farligt ved hans job var hvis ministeriet blev stormet af folk som Dødsgarden. Ellers kunne han ikke se hvad der skulle være bange for ved hans job. Han bed sig ganske let i læben. ”Tja måske. Jeg har bare fulgt mit hjerte og gjort noget ved min drøm” forklarede han stille da han virkelig ikke synes det var noget stort. Heller ikke at have jongleret med et vejlederjob, et praktikantjob og sin skole, men det var også bare fordi det var noget som faldt ham ganske naturligt. Også selvom han sagtens havde kunne få sit drømmejob senere, men han ville bare så gerne have det. Han så virkelig op til Alecander hvor de fleste bare ikke kunne forstå ham og Zayn ville sikkert kunne endnu mindre. I hvert fald med det med Lorelai som Blake ikke kendte noget til af logiske årsager. ”Jeg var også hans yndlings elev da jeg er en af de få som rent faktisk satte pris på et uddødt fag som latin” sagde han stille og bed sig ganske let i læben da det ikke var den fulde sandhed, men han havde altså ikke tænkt sig overfor en fremmede at fortælle ham at han havde kysset rundt med sin ikke mindre end 13 år ældre professor mens han havde gået på skolen fordi han slet ikke havde kunne modstå den charme han besad. ”Eller også har jeg bare nogle gode og støttende forældre” sagde han stille og kløede sig selv ganske let i nakken da han ikke havde lyst til heller at sige det var fordi hans forældre havde betalt sig fra noget af det da han ik synes det faktum var særlig fedt. Han selv bestilte kaffe med mælk i da det var det som han var i humør til lige nu. ”Jeg er nu stadig sikker på at du er mere interessant end mig for at være ærlig” sagde han med et smil og legede kort med sin ring som han havde fået af Tobias. Ik fordi han havde dårlig samvittighed over at betragte en anden mand, men mere fordi han ikke havde lyst til at sidde og udlægge sig selv som ham der homo’en der brugte sin fritd på at være drag queen da det måske ikke var alle som fandt det lige fedt. Ikke længe efter kom tjeneren da også ned med deres kaffe. Han selv tog imod sin kop og pustede ganske let til det. Lige nu kunne man godt se hans håndled var en anelse mere løse, men det kunne ligeså vel skyldes at han blot også havde små hænder af en fyr at være. ”Så hvis du kender hr. Moore har du så også gået på en skole for specielt talentfulde elever i Skotland?” spurgte han stile da han ikke ville have at andre skulle høre det. Det gav ham så også en god undskyldning for kort at læne sig ind over bordet og et kort øjeblik være tættere på ham.