Ain't My Fault - Skyler + Blake + William

Skyler Brown - 4. årgang og Blake Owen Jackson - 5. årgang - Første skoledag - Togstationen - En halv time før afgang.

William havde netop fået kørekort, han var flyttet hjemmefra for godt et år siden og havde arbejdet for sin far i familiens firma i cirka samme tid. Han elskede det, det måtte han dog indrømme. Han havde lovet Skyler, at kører hende til stationen, så hun kunne komme med Hogwarts ekspressen. Han vendte roligt blikket imod Skyler, "Hva så? Er du klar til endnu et skoleår?" spurgte han roligt, som han parkerede bilen og steg ud.
Han tog fat i hendes kuffert i baggage rummet og løftede den ud, og stillede den på jorden, før han vendte blikket mod hende, med et roligt smil på læberne. Det var sommer, så han var iført en hvid tank top, som nok viste lidt flere af hans muskler end hvad godt var, han gik trods alt meget op i sit udseende. Han lagde armene omkring Skyler og kyssede ganske kort hendes pande og slap hende så hurtigt igen, "Du må komme godt frem." Han havde aldrig været den helt store familie person. Ikke fordi, han elskede da sin familie, men intet var vigtigere for ham, end firmaet.

Skyler kiggede ud af vinduet som de kom kørende mod parkeringspladsen. Hun var egentlig ikke særligt bekymret for, at køre med i bilen, når det var William som kørte, selvom hun måske burde. Men hun var vant til, at køre med deres far, så William var nærmest vand ved siden af. "Jaja, whatever.." svarede hun blot ganske roligt, og steg ud af bilen, da den holdt stille.
Hun smilede lidt, som han tog hendes kuffert ud for hende, "Tak," sagde hun med et lille smil på læberne, både til, at han tog hendes kuffert ud og til, at han sagde hun måtte komme godt frem. Hun gengældte hans kram ganske kort, og lod så blikket glide lidt rundt, som hun fik øje på en af fyrerne fra en årgang over hende selv. Jep, Skyler havde fuldstændig styr på, stort set hver eneste elev på hele skolen. Et lettere falsk smil meldte sig på hendes læber, som hun vinkede ham hen til ham. "Vi ses Will, bare kør," sagde hun og viftede lidt med den frie hånd som tegn på, at han godt kunne kører igen.

Blake selv var blevet kørt af en fra sin familie. Det var ikke fordi det huede ham specielt meget taget i betragtning af at Blake ikke vidste hvilket ben han skulle stå på i forhold til om han brød sig om mugglere eller ej da familien var dybt splittet på det punkt og det gjorde det bare ikke bedre at Noah så endda havde valgt at give fuckfingeren til sit tidligere mugglerhad for at gifte sig med en muggler og så endda en fyr. Blake havde et par år for inden affundet sig med tanken at han selv var til fyrer dog, men han tænkte at det der med at springe ud sagtens kunne vente til han ville være færdig på Hogwarts to år efter da det ville være et frygteligt sted at skulle springe ud når der var så mange der havde styr på alle andre elever hvilket han på ingen mulig måde selv havde det. Noah steg ud af bilen og Blake gjorde det samme i modsatte side af bilen. Blake tog selv sin kuffert ud af bilen og lod sit blik glide rundt mens Noah snakkede om at han skulle passe på sig selv. Der gik da heller ikke længe før at hans blik faldt på en ret så veltrænet fyr og kunne mærke hvordan hans hjerte hamrede ganske let og Noahs ord ligesom forsvandt ud i intetheden. Blake var gået helt i stå og mærkede da heller ikke at Noah klappede ham ganske let på hovedet. "Pas nu på dig selv og især de der fyrer ikke Blake?" kom det fra Noah hvilket fik Blake til at vende hovedet rundt og nikkede ganske let. Blake opdagede ikke engang at der var en pige der havde fået øje på han var gået nærmest helt i koma over denne fyr inden Noah gav ham et blidt puf og spurgte om pigen gik på hans skole. Blakes kinder blussede helt op og han begyndte at gå væk fra Noah af med sin kuffert og ville lige nu ønske han havde en hætte på så han kunne gemme sig som han gik forbi pigen der tydeligt havde set hvordan Blake havde gloet på fyren hun var kommet med.

Will sukkede lidt, "Jamen selv tak, fordi jeg gad køre dig så," sagde han roligt og rystede lidt på hovedet, af Skylers utaknemlighed. Han bemærkede dog overhovedet ikke fyren som kiggede på ham, men nu var det heller ikke til sit eget køn på nogen som helst punkter, andre end venneplanet.
Han satte sig roligt ind i bilen igen, og tændte for den, hvortil musikken gav sig til, at spille højlydt ud af højtalerne. Vinduerne var rullet ned, hvilket blot fik musikken til at virke endnu højere. Han tog sine solbriller på, begyndte så køre.

//OUT

Skyler sukkede en anelse dramatisk, "Tak, fordi du gad køre mig," sagde hun så, selvom det ikke var med hendes gode vilje, men nok nærmere en selvfølge. Hun var ikke ligefrem det mest taknemlige menneske her på jorden, da hun var vant til, at få alt serveret på et guldfad. Jep, selv sølvfade var ikke godt nok til frk. Brown.
Som Blake gik forbi hende, fulgte hun ham med blikket, "Han ser godt ud ik?" spurgte hun med et smil på læberne, som nok var mere koldt end det var noget andet, og begyndte at gå, lige før hun gjorde et vift med håret, så det røg om på ryggen af hende. Hun vendte kort blikket efter Wills bil som et hjulspind lød. Den blærerøv. Hun vendte blikket tilbage på Blake, "Bare rolig, Blake, han er min bror, ikke min kæreste," sagde hun og blinkede til ham, jep hun vidste præcist, hvem han var.

Blake missede let med sine øjne ved spørgsmålet. Han behøvede ikke svare for hans kinder svarede for ham da han fik en sjov rød farve i kinder der blussede ganske kraftigt op. Tænk at få et crush ud af ingenting og så endda på fyr der havde en kæreste i forvejen. Det var egentlig utrolig typisk ham. Han slog sit blik ned og bed sig ganske hårdt i læben. Det var ikke fordi man kunne se på dem at de var søskende trods alt. Han begyndte dog at gå da hun gjorde da de trods alt skulle nå toget. ”Din.. Bror? Og hvor kender du mit navn fra om jeg må spørge?” spurgte han med et hævet øjenbryn da han virkelig på ingen mulig måde kunne forstå det. Blake gik så heller ikke op i alle mulige. ”Ehm.. Jeg kiggede altså ikke på ham hvis det var det som du troede” forsøgte han at bortforklare sig selvom han godt vidste det var for sent nu.

Skyler elskede at lege med folks følelser, måske fordi hun var en pige i Brown familien, hvilket helt automatisk betød, at hun ikke havde helt det samme pres, for at skulle arbejde i familiens firma, selvom deres far da uden tvivl helst så det, så var hun lidt mere frit stillet.
Hun nikkede roligt, "Ja min bror, han er single, men jeg ville ikke gøre de største forhåbninger, han er ikke til fyre.." sagde hun, uden overhovedet, at dæmpe sine stemme eller andet. hun vendte dog blikket imod ham, "Du går på skolen, jeg ved hvem alle er, eller i hvertfald dem som er værd at vide," svarede hun roligt, og stillede sig på rulletrappen ned mod perronen.
Hun sendte ham et ret sigende blik, "Yeah right, den havde jeg måske troet på, hvis jeg var blind," sagde hun med et hævet øjenbryn, før håret fik et nyt dask, så det endnu engang røg om på ryggen. "Men bare rolig, jeg kan godt holde på en hemmelighed, så længe jeg er i godt humør, om ikke andet," sagde hun og studerede sine negle lidt, uden overhovedet, at kigge på Blake.

"Jeg.. jeg ved ik hva du snakker om. Jeg er da heller ik til fyrer" sagde han uden at lyde spor overbevisende. Han kunne ikke gang overbevise sig selv om at det var sådan det hæng sammen for han vidste jo godt selv han var homo. Han havde bare ikke lyst til at springe ud. Nu havde han gemt det i et par år. Så kunne han også godt gøre det samme de sidste to år uden problemer.
"For jeg er jo værd at vide noget om" sagde han med et dybt suk selvom han godt vidste at hans familie var stor. Hans onkel havde været mugglerhader og havde giftet sig med en muggler i sidste ende. Hans farfar ejede to tøjbutikker i henholdsvis England og Florida plus han ejede to restauranter og hans når havde været model. Han synes bare ikke det var noget særligt. Han var trods alt født ind i det.
Blake slog blikket ganske let ned da han godt vidste han var afsløret ret så kraftigt. "Og hvordan har du så tænkt jeg skulle gøre det? Desuden kender jeg ik engang dit navn. Jeg går ikke op i andre" sagde han med et ganske let og frygtede kun det væreste. "Desuden har jeg haft masser af pige kærester" sagde han med et lille bestemt nik. At de så ofte kun holdte nogle mdr var noget andet

Skyler hævede det ene øjenbryn, "Yeah right, og du er i den grad heller ikke god til, at lyve," svarede hun og rullede lidt med øjnene, før hun vendte blikket tilbage frem for sig. Han kunne i det mindste sige det, som om, at han selv troede på det. Skyler var ikke homofobi som sådan, der var bare ikke nogen piger som skulle lægge an på hende, for så kunne det godt være, hun ville komme til, at smække dem en.
"Narj.. Jeg ved bare du hedder Blake og går en årgang over mig. Ravenclaw, hvis jeg ikke husker helt forkert," sagde hun en smule tørt. Skyler havde styr på navnene, årgangene og kollegierne på langt de fleste på skolen, hvis ikke alle da. Det var dog kun som var noget værd i hendes øjne, at vide mere om, som hun rent faktisk vidste en del om. Men nu var hun også ret god til, at sprede rygter, men dog også til, at stoppe dem igen. Med andre ord, Skyler var, på trods af hendes unge alder, ikke en pige man havde lyst til, at lægge sig ud med.
Hun sukkede tungt og sendte Blake et ret så opgivende blik, "Skyler Brown," var det eneste hun svarede ham. Hvordan han havde tænkt sig, at sørger for hun holdt på hans hemmelighed, det skulle lige gennemtænktes og overvejes. "Mhhm.. Og alene det faktum, at du har behov for, at understrege, at de eks-kærester var piger, bekræfter bare endnu mere, at du er til fyre," sagde hun og gik roligt i gennem murren mellem perron 9 og 10.

Han nikkede ganske let og fik endnu engang en svag rød kulør i kinderne da han godt selv vidste at han ikke var specielt god til at lyve. Det håbede han bare sådan han var. Han vidste det jo virkelig godt. Han ville bare helst ikke sige det højt. Det var ikke fordi han var specielt stolt af det selvom der var så mange der var både til det ene og andet køn i hans familie.

Blake var lige ved at tabe sin kæbe da Skyler sagde navnet på hans kollegium på den måde når der var mugglere til stede. ”Ja.. Det er jeg også..” sagde han stille som han fik løftet sin kæbe igen da han virkelig ikke ville bustes af dem heller selvom de ikke kunne vide hvad de snakkede om og det jo bare var navnet på et kollegium. ”Du bruger virkelig for meget tid på en masse hvis du ved hvem jeg er. Jeg er virkelig ingen” sagde han med et ganske let suk da han virkelig selv følte det var sandt og nok kendte hun kun hans navn og hans kollegium, men stadig. Han var jo ingen. I hvert fald ikke følge ham selv.

”Ja ja du fik mig. Hvad så nu? Har du tænkt dig jeg skal følge dig som en anden puppy og behandle dig som en prinsesse?” spurgte han med et løftet øjenbryn da han ærlig talt bare gerne ville vide hvad prisen var. Hun var bestemt ikke en rar person at møde og han hadede sig selv for at have kigget sådan på hendes bror. Han var virkelig slet ikke det her værd. Han gik stadig med hende og gik selv igennem muren. Han var jo godt klar over at han ikke slap for hende mere og han ville ærlig talt heller være hendes ’slave’ end han ville have hun skulle fortælle alle hvad han var til.

Det kunne godt være, at Skyler ikke var ret gammel, men hun havde styr på alt og alle. Hun var fuldt bevidst om, alt hvad der var værd at vide, huske og gøre. Hun var dog ligeglad med, at snakke om Hogwarts og kollegiumrene foran mugglerne, da hun alligevel mente, at de alligevel ikke vidste hvad hun snakkede om, og hun blandede sig jo heller ikke deres samtaler, så de skulle da bare lige prøve, at blande sig i hendes.
Hun sukkede lidt, "Alle er nogen, gro dog nogle nosser og få noget selvtillid" sagde hun og rullede med øjnene. Skyler havde nok lidt for meget af selvtillid til tider. Hun elskede opmærksomhed og det der med, når nogen forgudede hende, det var det bedste.
Hun stoppede op som de begge var kommet i gennem murren, og vendte så blikket imod ham, med et ægte bitch-face og sendte ham et elevator blik. "Selvfølgelig fik jeg dig, troede du virkelig du kunne lyve for mig? Skuffende," sagde hun og gav sit hår et dask, så det røg om på ryggen af hende, som hun stillede sig hen for, at være klar til toget når det kom.
Hun vendte dog blikket mod ham igen, "Alle behandler mig som en prinsesse," sagde hun som om, at det var det mest åbenlyse i hele verden, hvorefter et lettere provokerende smil meldte sig på hendes læber, "Du kan få lov til, at behandle mig som en dronning," sagde hun og blinkede til ham.

Blake havde slet ikke styr på det, men han gik bare heller ikke op i alt det der selvom hans morfar helt sikkert ville blive noget så lykkelig hvis han havde styr på det fordi sådan havde han selv været. Det havde Blake bare ikke fordi han ikke var særlig god til at socialisere sig.

Han rystede ganske let på hovedet da han havde det ganske fint med sin manglende selvtillid. Også selvom han virkelig var en af dem der havde den dårligste selvtillid i hele familien og det vidste han også godt. Han havde heller ikke behov for at understrege at han faktisk havde det ganske fint uden. Det var som om det bare ville gøre det værre at sige at man faktisk havde det fint uden al den selvtillid.

”Nej egentlig ikke, men så rart er det heller ikke at sige det højt” sagde han med et ganske let suk og kløede sig let i nakken. Det var ikke fordi han brød sig om højlydt at sige han var til sit eget køn og han brød sig bestemt heller ikke om at andre gjorde det hvis han skulle være ærlig. Blake tog sig selv i at rulle med øjnene over pigen da han lidt godt kunne regne ud at alle behandlede hende som en prinsesse. Han nikkede bare let til hvordan han skulle behandle hende og fulgte stadig med hende ind i toget. Han kunne godt regne ud han havde sat sig selv i en frygtelig kattepine, men det var der bare ikke noget at gøre noget ved nu.


//Out