Sweet Valentine? - Luke + Blake + Skyler + Frej + Liam

Outfit
Luke Lynch
Valentinsballet
Ilvermorny
I forbindelse med Triwizard
Blake var som resten af Hogwarts' elever taget med til USA for at se Triwizard tournement. Det havde kun glædet ham at den skulle holdes i hans fødeland og han var blevet så glad for det at han faktisk havde slået meget hurtigt over i at snakke amerikansk ligesom når han var på ferie. Glæden havde dog hurtigt taget en ende da han kom i tanke om at han ikke alene skulle holde Valentinsbal på en skole hvor han havde en eks-kæreste i form af Frej McLow, men han faktisk også skulle holde det med en af hans sommerflirts ved navn Leon som gik på den franske skole. Han havde ivrigt fuldt med i turneringen uden at gå synderligt op i hvem der faktisk vandt da han havde skulle bruge største delen af sin dag på ikke at være alt for fysisk tæt på drenge fra ikke mindre end 4 magiske skoler. Som om en skole ikke var nok! Det var heller ikke fordi han havde noget specielt for franskmænd eller noget i den stil, men der var nu et eller andet over fyrerne fra Durmstrang med deres fag som mørk magi uden han ville date dem og amerikanske fyrer gjorde også bare et eller andet ved ham. Nu var aften dog kommet hvor han skulle ligge alle bekymringer på hylden og han bare skulle more sig. Han havde brugt stort set hele aften i selskab med Skyler da det ligesom virkede langt mere sikkert end nær nogen som helst fyr. Desuden vidste han heller ikke helt hvordan han skulle håndtere alt med Tobias i de her dage. Alligevel af en eller anden grund havde han fået den geniale idé at bevæge sig over mod Luke som han gik i skole med. Han var sikker på at det for det første mere var hans fødder og så fordi alt i ham bare var enormt rodet og så var det så nemt at gå derover. Han bed sig en anelse i læben som han kom tættere på og fik en ganske svag fin rød kulør i hans kinder for han synes virkelig at Luke så godt ud. Olive var jo egentlig bare en pige han havde som 'kæreste' til han følte sig parat til at komme ud af skabet. "Godaften" sagde han med et varmt smil over sine læber til Luke og tænkte slet ikke lige nu.

Luke hadede noget så inderligt valentins dag. Det eneste gode var, at pigerne som regel blev utrolig desperate. Ikke fordi Luke ikke kunne score, for det havde han bestemt ingen problemer med, men det der med, at pigerne skulle spille kostbare, det gad han ikke. Han kunne ikke bruge det til noget.
Han havde brugt det meste af tiden på Ilvermorny skolen, på at se på damer sammen med Tristan og havde da også et godt øje til et par stykker efterhånden og han havde allerede også kysset lidt på en af dem. Han ville ikke definere sig selv som player, men han var nok lidt for glad for det modsatte køn til, at han kunne holde sig til en af gangen. Hvorfor skulle han dog også det, når der var så mange? Han havde da også været sammen med Skyler en del gange, eftersom de havde været kærester, for pokker, den tøs så godt ud, og så var resten ligesom lidt lige meget. Han kunne jo sagtens snakke med hende, han gad bare ikke lege hendes små julelege, men hun skulle ikke vrikke mange gange med sin fine lille bagdel, før han, som så mange andre fyre, stod klar med det samme. Han havde snakket med Blake et par enkelte gange, netop i forbindelse med Skyler, men aldrig nogen længere eller dybere samtale. Han vendte blikket mod stemmen som snakkede til ham, "Hey Blake," hilste han roligt og sendte et venligt smil retur. Vejlederne var altid bedste at holde sig gode venner med. Især når man som Luke, ikke altid var nogen regelrytter.

Blake havde faktisk lykkeligt glemt at Luke havde været kærester med Skyler. Så havde han så heller aldrig gået derover for han vidste det ville komme tilbage i hans hoved og det var han langt fra interesseret i. Det havde han ligesom prøvet et par gange før og at det skulle ud foran ikke mindre end 4 skoler var virkelig slet ikke det han var klar på. Han bed sig let i læben da Luke sagde hans navn og kunne mærke hans kinder blev ganske let røde igen og han følte sig en anelse genert. Han kunne ikke lade være med at blive glad over at Luke vidste hvad han hed og det var jo mest noget han kunne fordi han havde datet Skyler og dermed havde snakket med ham før. ”Så.. Øhm.. Nyder du din aften?” spurgte han med et varmt smil og var mm fra at lade sin hånd glide om i sin nakke hvilket han tog sig selv i og derfor sank sin arm igen. Han lod da også sit blik sænke en smule inden han rømmede sig let da han trods alt godt vidste hvad det var han ville, men han var en anelse bange for det. Det gjorde det nemmere nu hvor Luke var fanget to sekunder alene så det handlede om at være hurtig inden hans venner kom igen. ”Så jeg tænkte på.. ” sagde han stille og bed sig i læben igen inden han denne gang faktisk lod sin hånd glide om i nakken for at klø den ene anelse da det var som om det instinktivt var begyndt at klø inden han kort så sig om for at få øje på Lukes venner der var på vej tilbage. ”Vil du.. Øhm.. Danse?” spurgte han stille da han trods alt havde fået af vide af Frances han skulle forsøge at være mere selvsikker og både ham og Tobias sagde det ikke var en skam at være til sit eget køn.

Det var ikke fordi Luke havde elsket Skyler, hun var virkelig lækker og et fantastisk knald, men han kunne også godt mærke, at hendes snobbet attitude til tider blev for meget, selvom den samtidig var virkelig tiltrækkende. Desuden var Luke typen som ville have det alle andre også ville, bare for at han kunne stå og grine af de andre, når han så fik det og de ikke gjorde. Skyler var god til, at give folk følelsen af, at de fik noget andre ikke gjorde. Det var nok noget af det, som var så farligt ved den tøs. Hun vidste præcis, hvordan hun skulle snørre en fyr som Luke om sin lillefinger. Han havde nok lidt en mistanke om, at det var samme problem Blake sad i, selvom han ikke lige slog Luke som værende Skylers type.
Han nikkede lidt, "Jah, det gør jeg. Gør du?" spurgte han og så lidt på Blake. Det var en smule underligt, at snakke med ham, men selvom Luke godt kunne virke som en hård dreng, hvilket han også til tider var, så var han også venlig overfor folk som også var venlige overfor ham.
Han rynkede lidt på panden, Blake virkede nervøs eller sådan noget. Han valgte dog ikke at afbryde, men blot lade den unge mand snakke færdigt. Det fortrød han dog, da Blakes spørgsmål lød, hvilket fik et meget overrasket blik frem i hele Lukes ansigt. "Danse?! Ehm.. Det ville være ret mærkeligt, syntes du ik?" spurgte han og mærkede hvordan han helt automatisk blev ret afvisende overfor Blake. En fyr spurgte sgu da ikke en anden fyr om at danse, med mindre man var Frej eller Liam. Det var jo bare mærkeligt.

Han nikkede ganske let til om han nød sin aften. Det gjorde han trods alt. Også selvom han havde brugt det meste af sin aften på at holde sig til Skyler og stå i hendes skygge for at vide han ikke ville komme til at dumme sig foran ikke mindre end 4 skoler. Det der med at være homo og i et skab var trods alt ikke altid lige nemt, men ligesom han var bange for at Skyler ville afsløre ham ligeså bange var han for at hun skulle gå fra ham hvis han kom ud af sit skab. Ingen af delene ønskede han sig for han holdte virkelig af Skyler som sin veninde selvom man ikke skulle tro det når man tænkte på hvorfor de var venner. Faktum var bare at sådan var Blake altså bare. Han rystede ganske let på hovedet og bed sig ganske let i læben. ”Nej.. Fyrer kan da godt danse med fyrer Luke” sagde han stille og kunne mærke en følelse i ham der voksede til at det her virkelig var en dum idé, men det var som om den følelse var en han ignorerede lige nu og desuden så var Lukes venner ikke i nærheden. ”Ligesom min kære eks-kæreste gjorde med Liam til juleballet” sagde han stille og håbede bare ikke at det fremkaldte nogle negative reaktioner hos Luke. Han ville ikke have at alle skulle vide at han var til fyrer, men det var svært når man på samme tid arbejdede med at få mere selvtillid.

Luke sendte et lidt akavet smil til Blake. Det var svært, at snakke om random stuff med en som man i forvejen ikke snakkede ret meget med. Det var ikke fordi han havde noget direkte imod Blake, men han måtte give Liam ret i, at fyren var ret sær på nogle punkter. Han skubbede ærmerne op, på de i forvejen opsmurte ærmer, på hans skjorte lidt op, hvilket blottede hans sleeve, på den ene arm, og det halvvejs sleeve på den anden arm. Han havde ikke selv styr på, hvor mange tatoveringer han havde efterhånden, men han havde lovet sin mor ikke, at få flere nu. Ikke før han blev 18 om ikke andet. "Ehm.." gentog han og kløede sig lidt i nakken. Han vidste ikke liiige, hvordan han havde det med, at danse med en anden fyr, og der skulle ellers en del til, før man overskred Lukes grænser, da han virkelig ikke havde ret mange af dem. Han prøvede virkelig at finde på en god undskyldning, men Blakes næste ord, var nærmest en forering. "Liam? Liam Fitzgerald?" spurgte han og prøvede at tænke tilbage til juleballet, for at regne ud, hvem Blakes eks-kæreste kunne være. De to brikker ramte hinanden, hvilket fik Luke til at spærre både øjne og mund op. "Frej?!" udbrød han, måske en kende for højt, hvilket fik de nærmeste til, at vende hovedet i deres retning. Han sendte dem et lidt undskyldende smil, før han vendte blikket tilbage på Blake, stadig ligeså overrasket som før. "Har du været kærester med Frej?" spurgte han, og her gik Luke og troede Frej var hans ven og de kunne fortælle hinanden alt, men åbenbart ikke. Selvom det overraskede ham, at Blake var Frejs type, så overraskede det ham nok endnu mere, at Blake var til fyrer. Luke havde længe været fuldstændigt overbevidst om, at Blake var dybt forelsket i Skyler. Hvorfor skulle han ellers følgende hende lige meget hvor hun gik?

Blake synes kun det var svært at snakke random med fyrer fordi han var så bange for at alle skulle komme til at vide at han var homo. Det var ik lige fremme fordi han havde lyst til at springe ud af sit skab. Det var så dejligt trygt at være i det og han havde holdt sig så fint derinde de sidste par år. Han havde under et halvt år igen på skolen og så ville han heller end gerne springe ud. Han vidste godt han var underlig for ik at ville være nær fyrer fysisk. Det var bare den mest sikre måde hvis man spurgte ham. Han nikkede ganske let til det var Liam han snakkede om. ”Shhh” sagde han og bed sig ganske let i læben da Luke nævnte Frej lidt for højt. Det var som om det her føltes mere og mere usikkert og som noget der ville få Luke til at råbe endnu højere. Han brød sig ikke om al den opmærksomhed på sig selvom han prøvede på at være cool og have mere selvtillid. Det var bare som om det her ikke var spor nemt. Han nikkede ganske let til om han havde været kæreste med Frej. ”Ja i en sommerferie, men jeg bad ham gå stille med dørene” forklarede han sig stille og håbede bare det kun var Luke der kunne høre det. Han overvejede virkelig bare at stikke halen mellem sine ben og gå derfra igen. Det her virkede som en virkelig dårlig idé og det virkede ikke som om Luke synes det var fedt han havde bedt Frej holde det hemmeligt at de havde været kærester.

Luke gloede lidt underligt på Blake, da han tyssede på ham. Det her var nok det mest mærkelige, han i sit liv havde oplevet, og han havde ellers oplevet lidt af hvert. "Und.. Undskyld?" sagde han forvirret. Hvad var det helt præcist lige der skete her? Han havde det lidt som om, at det var en meget mærkelig drøm, som han ville vågne fra lige om lidt. Han var vant til Maysons særheder, men han havde altså en grænse for særlinge i sit liv, og den grænse lød altså på én. Det her var om muligt endnu mere sært, men han ønskede heller ikke, at gøre sig uvenner med en vejleder.
Han kløede sig lidt akavet i nakken, "O-okay.. Ehm.. Jeg vidste ikke du er til.. Ehm.. Fyrer," sagde han, ikke at han havde noget imod det, han var jo venner med Frej og han kom da også ret godt ud af det med Liam. Så længe ingen af dem lagde an på Luke, så var han fuldstændig ligeglad med, hvem der var til hvilket køn. Han havde da også en gang pandenet Frej en på hovedet, fordi han havde lagt an på Luke. Godt nok kun for sjov, men bare fordi Luke accepterede at andre var til sit eget eller begge køn, så betød det bestemt ikke, at han selv var det.

”Må du nok sige” sagde han med et ganske let nik og bed sig en anelse i læben da han virkelig ikke ville have det blev sagt alt for højt. Heller ikke selvom han forsøgte at invitere Luke op at danse. Blake synes ikke selv han var sær. Heller ikke selvom han holdte sig fysisk på afstand af fyrer. Det var jo også bare mest af alt fordi han var bange for at være alt for tæt på fyrer fordi de duftede så godt og han var bange for hans krop bare ville reagere helt ubevidst. Det havde han bestemt ikke lyst til at satse på ikke skulle ske. Blake bed sig ganske let i læben ved det næste og sank engang. ”Men det er jeg altså” sagde han stille og stilte sig på tæer da Luke trods alt var en smule større end ham og forsøgte at ramme hans læber bare for at understrege at han faktisk var til fyrer. Han følte at det var fordi Luke ikke troede på ham. Han forstod jo godt hvis folk troede han var vild med Skyler, men det var ligesom bare ikke derfor han randte rundt med hende. Det var fordi hun skjulte hvad han var til.

Luke kløede sig atter lidt akavet i nakken. Han vidste ikke rigtigt hvad pokker han skulle gøre af sig selv. Sådanne en situation havde han aldrig stået i før. Hvor var hans venner når han havde brug for dem? Han så sig lidt omkring. Frej stod selvfølgelig sammen med Liam. Tristan var intet sted at spotte. Den øvrige del af gruppen, var spredt rundt i hele salen. Typisk.
Han nåede kun lige at vende blikket tilbage på Blake, da han bekræftede, at han var til fyrer og før Luke nåede at trække sig, var Blake alt for tæt på, og han mærkede Blakes læber mod sine egne. På et split sekund, uden at tænke det mindste, satte han begge hænder mod Blakes brystkasse og skubbede ham væk. "Hvad fuck laver du?! Er du fuldkommen idiot eller hvad? Du skal fucking ikke kysse mig, dit homo svin!" råbte han vredt og tørre sin mund med sin håndryg, mens blikket var stift på Blake. Hvis blikke kunne dræbe, var Blake så død lige nu. Det her skulle han ikke slippe godt fra. Luke hævede sin hånd som han knyttede godt sammen, før han sendte den direkte efter Blakes ansigt.

Frej 'McSeeley' Shantan

Frej stod sammen med Liam, han var stadig lige så glad og lige så vild med ham som han hele tiden havde været. Det gik jo også godt mellem dem, syntes han i hvertfald. Han havde godt hørt, Luke udbryde hans navn før, men det skete ofte flere gang på en dag, så det var ikke noget han havde bidt mærke i. Desuden hygge han sig lige nu med sin kæreste, så måtte Luke altså vente.
Han vendte dog blikket mod Luke, og måtte spærre øjnene op, da han så hans ven stod sammen med hans eks-kæreste. "Ehm, jeg kommer om lidt.." sagde han hurtigt til Liam, før han satte retningen direkte mod Luke og Blake.
Han var da også hurtigt henne ved dem, selvom mange omkring, hvis ikke alle, kiggede på dem. Det her var bare ikke i orden. Frej greb hurtigt fat om Lukes arm, "Stop Luke! Gå. Nu," sagde han hårdt, selvom han godt vidste det her sikkert ville betyde han ville blive uvenner med Luke, men de havde før fundet ud af det igen, så mon ikke de også ville gøre det den her gang. Frej vendte blikket mod Blake, "Er du okay?" spurgte han bekymret. Det var ikke fordi han havde følelser for Blake mere, overhovedet. Men det betød ikke, at han ikke ville bakke Blake op.

Blake fik et mindre chok da han mærkede skubbet mod hans brystkasse. Også selvom en del af ham faktisk havde regnet med det. Dybt inde vidste han jo godt at Luke slet ikke var til fyrer, men det havde bare heller ikke gjort at han heller ikke ville forsøge sig. Han havde trods alt fået af vide han skulle have mere selvtillid og det det kunne jo godt være at det bare var fordi Luke var i skabet som han selv var. Det kunne han jo sådan ikke vide. Hans ord fik dog en smerte til at løbe igennem ham da især fordi han følte lidt at halvdelen af salen lige nu kiggede på dem. Han var helt handlingslammet og følte virkelig at alle nu vidste at han var homo. Han havde lyst til at modsige ham, men det var som om hans ord ikke ville komme over hans læber. I stedet for blev hans øjne ganske fugtige. Han forstod jo godt at en hetero ville afvise ham, men det havde ikke lige behøvet at være på den der måde. Det var måske så voldsomt igen. Blake var så handlingslammet at han slet ikke så at Luke var mm fra at ramme ham med en knytnæve eller at Frej kom og reddede ham. Da han dog hørte Frejs stemme spørge ham om han var ok vendte han sig hurtigt mod Frej for at tage fat i hans skjorte tæt ved kraven for at ligge sit hoved ind mod ham. Blake var ikke den højeste fyr i verden og ikke specielt meget højere end Frej trods for de 2 års forskel i mellem dem. ”Frej det er ok. Det er min egen skyld. Jeg… Jeg prøvede på at kysse ham” sagde han stille og ville ikke have de skulle blive uvenner over ham. Det var han heller ikke værd. Han holdte godt fast i hans tøj mens han gemte sit hoved ind mod ham og han mærkede hans tåre fik frit løb. Blake havde heller ingen følelser for Frej mere trods alt. Det havde bare været en sommerflirt der havde udviklet sig til noget sommerkærester og ligeså hurtigt som Blake faldt for folk, ligeså hurtigt var han videre igen.
Han havde også lyst til at takke Frej for han havde holdt sit løfte til ham, men lige nu føltes det som om han bare var større skyld i hvis de to venner blev uvenner lige nu og derfor havde han ikke overskud til at nævne det. Han ville bare stå der i hans favn og føle sig tryg fra Luke da det trods alt var gået op for ham at han havde forsøgt at slå ham også.

Luke nåede ikke at fuldende sit slag mod Blake, da han mærkede nogen greb fat i hans arm, hvilket fik ham til at vende blikket mod Frej. Han var så hidsig lige nu, at han var sikker på, at han ville springe i luften lige om lidt. Han rev derfor hårdt sin arm til sig. Hans øjne lynede af vrede, da Frej sendte ham væk, "Så hold dine eks-kærester for dig selv!" vrissede han hårdt tilbage, og vendte et endnu mere lynende blik mod Blake, "Og dig?! Hvis du nogensinde så meget som overvejer, at kysse mig igen, så lover jeg dig for, at jeg vil gøre dit liv til et ægte helvede! Er det fattet?" spurgte han retorisk og med advarende løftet pegefinger.
Han var så arrig lige nu, at alt i ham dirrede. Han vidste godt, at han sikkert ville få et stempel som homofob nu, hvilket han faktisk slet ikke var, han ville bare ikke lægges an på eller kysses på af en anden fyr. "Frej vil ikke være her til, at redde dig næste gang," advarede han krigerisk og begyndte at gå væk fra dem. Han ville trods alt heller ikke ødelægge sit og Frejs venskab fuldstændigt, selvom han lige nu var godt vred på sin ven. Han kastede et blik mod dem, som han var kommet lidt væk og rullede med øjnene, da han så hvordan Blake omfavnede Frej og gav sig til at græde. Han var så hidsig lige nu, at han forlod salen helt. Han skulle så meget ud og have sig en smøg nu.

//OUT

Frej så overraskt på Luke. Hvor pokker vidste han fra, at Blake var Frejs eks-kæreste? Frej havde jo aldrig fortalt til nogen, at han havde haft en kæreste i den sommerferie. "Luke, gå. Jeg mener det. Nu." vrissede han tilbage, da hans ven begyndte, at true eller hvad han end ville kalde det. Han fulgte Luke med blikket som han langt om længe forsvandt. Han vidste godt, at det ikke var mange som turde sige Luke imod, og han vidste bestemt også godt, at Luke ikke var bange for at slå fra sig. Men han vidste til gengæld også godt, at de var venner, så de skulle nok finde ud af det igen.
Han mærkede dog pludselig Blake greb fat i Frejs skjorte og ikke længe efter hans hoved ind mod sig. Heldigvis var Frej ret høj af sin alder. Han lagde hurtigt sine arme omkring Blake. Han vidste godt, at Liam ikke var langt derfra og sikkert enten havde set det hele, eller i hvert fald en del. Men lige nu følte Frej mest, at han bare trøstede en ven og ikke en eks-kæreste.
Han sukkede stille, "Det var da også en virkelig dum idé.. Luke er ikke til fyrer, Blake," svarede han stille tilbage i en blid tone og lagde sin ene hånd mod Blakes baghoved, for at ae ham lidt i håret. "Uanset hvad, så giver det ham ikke ret til, at snakke sådan," mumlede han irriteret. Ikke på Blake, overhovedet, men på Luke. Han lod sin frie hånd stryge ned over Blakes ryg og op igen et par gange. "Skal vi ikke gå ud herfra?" spurgte han, mest fordi han ikke regnede med, at Blake syntes det var super fedt, at folk stod og gloede, men også fordi Blake stadig havde fat i Frejs tøj, så han kunne ikke rigtigt bare tage Blakes hånd og få dem ud.

”Undskyld Luke” sagde han stille inden han havde taget fat i Frej. Han vidste jo godt at Frej ikke ville være der næste gang. Det kunne også være ligemeget for han var sikker på at alle vidste nu at han var homo. Hans hemmelighed var ude al for tideligt og han var så synderknust. Han havde virkelig ikke håber på at andre end Frej havde opdaget at han havde grædt. Han følte selv at man ikke kunne se det når han stod så tæt på Frej, men han kunne naturligvis ikke vide det. Han ønskede det bare ikke da det var virkelig svagt af ham. ”Det kom jeg også i tanke om midt i det hele” sagde han stille og trykkede sig ind mod Frej og holdte stadig godt fast i ham da han virkelig forsøgte at sikre sig at ingen andre kunne se at han faktisk græd. Han havde jo ikke lyst til den slags svagheder og slet ikke nu hvor alle bare vidste han var homo. Det var ikke lige sådan han havde planlagt at han ville komme ud af sit skab. Han smilede let for sig selv da han mærkede hans hånd i sit hår. ”Nej, men det er min egen skyld. Jeg kunne bare lade være med at prøve på at kysse ham og nu ved hele skolen ikke alene at vi har været kærester, men også at jeg er homo” sagde han stille og bed sig let i læben da han ikke havde lyst til at benævne de 3 andre skoler også. En var mere end rigeligt. Han mærkede hans hånd ned af sin ryg og tænkte lige nu ikke på om Liam kom til at misforstå det her. Det var jo ikke fordi der var noget i mellem dem. Han nikkede ganske let til om de skulle gå og slap ham stille for at tørre sine øjne der stadig var røde efter tårene. Han tog fat i hans håndled i stedet for så Frej kunne vise an til hvor han ville gå hen.

Frej var virkelig sur på Blakes vegne og så var han faktisk ret ligeglad med, hvor gode venner ham og Luke ellers var. Han vidste jo godt, at Luke ikke var homofob, for så havde de to jo slet ikke været venner, men han vidste også godt, at det havde været noget af et selvmål for Blake at prøve at kysse Luke. Det ville der aldrig kunne komme noget godt ud af.
Frej sukkede stille, "Det skal nok gå. Jeg skal nok snakke med ham, du skal ikke være bange for ham.." sagde han stille i håb om, at trøste Blake bare en smule. Han vidste trods alt godt, hvordan det var at komme ud af skabet, heldigvis for Frej havde han bare en adoptivfamilie som var meget åbne og hvor han kunne være sig selv. Han gav Blake et lille klem, da han trykkede sig længere ind mod ham, hvorefter han forsatte med, at lade sine hænder ae Blake ned og op af ryggen, som han lod sit hoved hvile lidt mod Blakes.
Han vidste ikke helt, hvad han skulle svare. Han så lidt på Blake, da han gav slip på ham, og lagde sine hænder mod hans kinder, for at tørre dem, med et lille forsigtigt smil, "Kom," sagde han roligt, og begyndte at gå ud af salen, selvom han godt havde set Liam var på vej over mod dem. Han havde bare lige brug for to minutter mere alene med Blake, så han vidste han var okay.
Som de kom ud på gangen, trak han Blake med lidt ned af gangen. "Hør, Blake, jeg er ligeglad med, hvem der ved vi har været kærester, jeg har jo kun holdt det hemmeligt for din skyld og jeg svæger, jeg aner ikke hvor Luke vidste det fra," sagde han ærligt og aede Blake lidt på armen, "Og se det på den lyse side, nu kan du være dig selv, Blake, det er slet ikke så slemt, det er faktisk virkelig rart og jeg vil gerne være her for dig, hele vejen igennem," sagde han og bed sig lidt i læben.

Blake regnede nu heller ikke med at Luke var homofob af nogen art for ellers kunne han jo ikke være ven med Frej. Det var jo heller ikke Lukes skyld det her. Det var helt igennem hans egen skyld. Det var trods alt ham der havde forsøgt at kysse en hetero fyr. Ikke omvendt. Så skylden var skam helt på hans side. Det vidste han jo også godt. Han kunne bare havde ladet være med at tro noget andet jo. ”Det er ok. Det er min skyld. Jeg kunne jo bare lade være” sagde han med et skævt smil over sine læber da han virkelig følte at det var hans egen skyld. Han var ikke direkte bange for Luke. Han vidste godt han bare skulle holde sig fra ham. Så ville der ikke ske noget og det havde han så også tænkt sig at gøre. Holde sig fra ham. Han ville ik engang snakke med ham og det var ikke ham der var medlem af deres lille gruppe så det ville sådan set være nemt nok. Han var jo kun trist fordi det havde gjort ondt at blive afvist på den der måde og det havde gjort ondt at alle nu vidste at han var til fyrer. Han mærkede hans nus på ryggen som virkelig hjælp en helt del. Han lod Frej tørre hans kind for tåre. Det var en rar følelse. ”Han ved det fra mig selv. Jeg ved godt du har holdt dit løfte” sagde han stille og nikkede let for sig selv inden han bed sig selv let i læben. Han var glad for at Frej havde holdt sit løfte. Det var dejligt at vide man kunne stole på andre. Han rystede let på hovedet. ”Nej det er ikke rart. Jeg ville ønske jeg kunne komme tilbage mit skab. Jeg er bange for at Skyler forlader mig nu” sagde han stille og mærkede et par nye tåre der gled over hans kinder fordi han ikke ville miste hende.

Liam vidste jo godt at Frej var stukket af for at hjælpe Blake, men det var bare som om han ikke var spor glad for det. Han kunne mærke en vrede sprede sig nu hvor han vidste at freaken og Frej havde været kærester og så tillod Blake at stå sådan der med hans kæreste! Liam valgte da også at følge lidt efter dem på afstand. Han var virkelig ligeglad med hvordan Luke havde reageret for faktum var at han faktisk lidt selv havde fortjent det hvis han havde lagt an på en hetero fyr. Virkede hans radar da slet ikke? Liam brugte da heller ikke lang tid på at indhente dem da de var alene. Det var jo ikke fordi han ikke stolede på Frej af nogen art, men mere fordi han faktisk bare ikke kunne fordrage Blake. Han var simpelthen så mærkelig og nu gav det hele mening. Det var jo lige præcis det som han havde regnet med at det var derfor drengen var så underlig som han var. Det kunne ikke være andet. Han skulle også virkelig tage sig selv i ikke at kalde ham en freak foran Frej. ”Hvad sker der?” spurgte han som om han havde intet hørt selvom det virkelig ikke passede. Man kunne også sagtens se på ham at han ikke brød sig om det her på noget punkt.

Frej rystede lidt på hovedet, "Ja, det kunne du, men han kunne også bare lade vær med, at være sådan en røv omkring det," sagde han en smule bitteret, stadig på Luke og ikke Blake. Han var jo ikke sur på Blake overhovedet, han var til gengæld pænt sur på Luke, men igen, så vidste han også godt, at de nok skulle finde ud af det igen. Luke skulle bare vide, at han ikke skulle røre Blake uanset hvad.
Han prøvede at sende Blake et varmt smil, "Well, jeg er stadig ligeglad med, hvem der ved vi har været kærester, Blake, jeg er ikke flov over det og det burde du heller ikke være. Det er ingen skam, at være til sit eget køn. Selvfølgelig har jeg holdt mit løfte," sagde han roligt, og lod sin hånd glide ned fra Blakes kind igen, da der ikke så ud til, at være flere tåre at fjerne. "Det er normalt, smukke," forsikrede han, da Blake sagde han ville tilbage i sit skab, "Jeg var også nervøs, da jeg sprang ud, men jeg fandt også ud af, hvem mine rigtige venner var, så hvis Skyler er din rigtige veninde, så mister du hende ikke. Mister du hende, er det hendes tab, ikke dit," sagde han i et håb om at opmuntre Blake bare en smule. Frej vendte blikket mod Liam, da han hørte sin kærestes stemme, komme bagfra. Han så godt nok ikke særlig glad ud, men Frej ville ikke bebrejde Liam, Frej var trods alt bare gået, ret så hurtigt endda og uden en forklaring. "Luke er en røv, det er hvad der sker," svarede han og trak lidt på den ene skulder og sendte Liam et kærligt smil, før han vendte blikket mod Blake igen, "Du skal nok klare dig, og ellers ved du hvor du kan finde mig. Jeg tror, der er en som gerne vil snakke med dig" sagde han og nikkede mod Skyler, han kunne se kom gående mod dem også, hvorefter gav Blake et nyt kram, før han slap sin eks-kæreste igen, og gik over mod Liam, "Kan vi ik lige snakke, skat?" spurgte han og kørte en hånd i gennem sit hår.

Skyler Brown

Skyler havde ikke været i skole i nogle uger, men efter hun have fundet ud af, at hun var gravid, var hun taget tilbage på skolen igen. Nu vidste hun jo, hvorfor hun havde kvalme hver eneste morgen, og hvorfor der skulle intet til, at hendes hormoner stak af med hende. Hun havde dog endnu ikke fortalt nogen det. Det var kun Philip som vidste det, da det var ham som havde opdaget det. Hun vidste godt, at hun skulle have fat i Blair og have ham til, at skrive en erklæring til hende, med deres forældres underskrift, eller i hvert fald skulle lægerne tro det var deres og så skulle de selvfølgelig betales for, ikke at sige noget til nogen. Man kunne dog heldigvis ikke se det på hende.
Hun havde skam set alt hvad der var sket, men Frej havde været hurtigere til at reagere end hun selv havde. Desuden havde hun stået og flirtede lidt med en af de amerikanske syvende årgangs elever, i et eller andet latterligt håb om, at Philip havde set det.
Hun havde dog ment, at Frej havde ladet Luke slippe alt for let. Hun kom derfor gående mod den lille forsamling af drenge med et tom glas i den ene hånd. Indholdet havde dog kun været vand. Meget kunne man sige om Skyler, men når man først var hendes ven, så havde hun ens ryg fuldt ud. Vandet havde hun derfor kastet i hovedet på Luke, da hun først havde været løbet, ja i høje stiletter, efter ham efter han havde forladt salen.
Hun gik målrettet mod drengene, "Hey skat, er du okay?" spurgte hun og lagde armene om Blake. Han var hendes homo-ven, og hun håbede virkelig ikke at miste ham nu, hvor hun ikke havde nogen klemme på ham mere. Hun slap ham lidt, og vendte så blikket mod Frej og Liam, "I kan godt gå igen, jeg tager over herfra," sagde hun og sendte et lettere flirtende blink i Liams retning, primært fordi han var ældst og så så han jo virkelig godt ud, men nu havde hun jo så også været sammen med Seth som lignede Liam. Eller omvendt. Ikke fordi hun ville noget med ham, men bare fordi hun var Skyler, og det lå så naturligt i hende, at flirte.

”Men det var jo min egen skyld siger jeg jo” sagde han med en skæv grimasse og bed sig ganske hårdt i læben da han faktisk synes at han burde have fået de slag som Luke ville give ham. Han havde ikke fortjent andet hvis han skulle være ærlig. Slet ikke når han igen havde kigget på en hetero fyr. Det var da også bare så typisk ham at lave en desperat handling og gå efter en som var hetero. Blake vidste så også godt at Frej ikke var sur på ham, men på Luke. Det ændrede bare ikke på at han følte at han fortjente det helt igennem. Blake havde så ingen idé om at Skyler havde taget hævn på vej hen mod dem eller at hun faktisk også var på vej hen mod dem ligesom Liam var. ”Jeg skammer mig heller ikke over at vi har været kærester. Jeg skammer mig over jeg er til fyrer. Jeg vil ikke være det” sagde han stille og slog blikket ned. Han vidste slet ikke hvorfor han havde det sådan når hans egen morfar var til begge køn, men det var bare som om han havde gjort det forbudt overfor sig selv. Det var jo ikke hans familie. Han var skrækslagen for at han bare skulle være pigernes tilbehør fordi alle ville have en homo ven og han ville ikke være et tilbehør da han trods alt godt selv vidste at han ville være den perfekte homo ven. ”Jo jeg gør så” sagde han en anelse bestemt da han ikke havde lyst til at sige til Frej at han sådan set kun var ven med Skyler fordi hun havde en klemme på ham. Det var præcis derfor han ville miste hende!


Blake vendte blikket mod Liam der var kommet og havde bare lyst til at stikke af. Tænk nu hvis han misforstod det! Det måtte ikke ske og angsten steg i ham for nu. Han nikkede ganske let. ”Liam du må ikke tro noget.. I swear” sagde han stille og vidste godt et sted at han nok bare gjorde alt værre, men det var så svært at stoppe igen lige nu. Han kunne ikke lade være med at smile let da han mærkede Skylers arme om sig, men han var stadig virkelig bange. Han lagde derfor sine arme om hende for at vise han ikke ville miste hende. Han nikkede ganske let til om han var ok og tog fat i hendes hage for at rette hendes blik væk fra Liam. Han ville ikke have hun også skulle komme ud i problemer pga. det her. Han slap hende igen kun for at tage hendes hånd og begyndte at gå væk der fra. Der gik dog ikke længe inden han bed sig let i læben. ”Du forlader mig ikke nu vel skat?” spurgte han stille og fik et helt trist glemt i sine øjne da han virkelig frygtede det værste.

”Og det kan ikke tænkes at Blake selv har været en smule skyld i det?” spurgte han med et dybt suk og rystede ganske let på hovedet da han faktisk lidt synes at det havde været dumt af Blake at ligge an på en fyr som de fleste på skolen faktisk vidste var hetero. Desuden så kunne Liam bare heller ikke li Blake. Så heller Luke som han kun kendte fra den lille gruppe som de alle tre var i og han håbede virkelig heller ikke at Blake nogensinde ville blive en del af den. Det ville bare være underligt og især nu hvor Blake havde gjort som han havde. Liam rakte sin hånd ud imod Frej da han ville snakke. ”Brown styr dig. Det er sgu ikke alle som er til din type pige!” råbte han efter hende inden han hev Frej indtil sig og gav ham et kys da han ikke alene ville bevise overfor alle at han faktisk bare elskede Frej og så for at understrege at Blake skulle holde sine fingre fra ham. Det kunne ikke være så skide svært.

"Det er ikke noget at skamme sig over Blake. Prøv at tænk på, hvor mange på skolen, der enten er homo eller biseksuelle," sagde han i en rolige tone og sendte Blake et nyt smil. Han syntes i hvert fald ikke det var noget, at skamme sig over og han var selv ganske åben omkring. Folk måtte gerne spørger ind til det, hvis de var nyserrige, de skulle bare være klar over, at de ville få et helt ærligt svar.

Frej så lidt fra sin eks-kæreste til sin nuværende kæreste. Det var faktisk ret akavet det her. Men det var først da Blake snakkede til Liam, at det sådan rigtigt gik op for Frej, hvordan det hele måtte se ud, fra hans side af. Hans mund gled op i en lille sprække. "Hvad? Nej, det er Luke som er forkert på den her, og jeg skal nok tage en snak med ham," sagde han til Liam, da han spurgte om det kunne tænktes det var Blake egen skyld.
Han så godt hvordan Skyler blinkede til Liam, og mærkede jalousien og vreden begyndte at boble i ham. Skyler var virkelig en af de tøser man skulle passe på med, men han havde snakket med hende et par gange, eftersom hun var Lukes eks-kæreste.
Han nåede dog ikke at sige eller gøre noget, før han mærkede Liam trak ham indtil sig og kyssede ham. Om det var for at afmærke territorium eller hvad det var, vidste Frej ikke. Men han gengældte kysset uden at tøve.
Han slap det dog også igen, "Tak, skat," sagde han stille mod Liams læber og placerede et nyt blidt kys på hans læber, dog ganske kort. Det var bare rart, at Liam havde afvist Skyler på den måde, ikke fordi Frej ikke stolede på Liam, men fordi det bare var rart at blive bekræftet i, at det var med god grund.

Skyler smilede lidt, da hun mærkede Blakes arme omkring sig, selvom hun stadig havde det tomme vandglas i den ene hånd, så brugte hun bare den anden til, at ae ham blidt lidt på ryggen, før hun slap ham igen, med et blik som sagde mere end tusind ord. Hun var rasende på Luke. Blake skulle blot komme med en eneste lille hentydning og Skyler ville personligt, sørger for, at Luke aldrig ville have nogen venner eller veninder igen. Hun vidste præcis, hvordan hun kunne få et rygte til, at sprede sig hurtigere end Blake ville kunne nå, at tælle til tre.
Hun mærkede Blakes hånd mod sin hage, hvilket fik hende til, at vende et uskyldigt blik tilbage på hendes bedste ven, "Hvad?" spurgte hun ganske uskyldigt og trak lidt på den ene skulder. Hun tog imod hans hånd, men vendte blikket tilbage mod Liam, da han råbte efter hende, "Lad nu vær med, at lade det stige dig til hovedet, Fitzgerald, du ville alligevel ikke kunne håndtere mig, selv hvis du fik en brugsvejledning," svarede hun retur, med en ganske, måske en smule provokerende, rolig tone.
Hun forsatte med at gå, indtil de var kommet et godt stykke væk. De høje hæle på hendes stiletter klikkede under hende. Hun vendte dog blikket mod Blake, som hun rystede lidt på hovedet, med et halvhjertet smil. "Jeg har ikke nogen klemme på dig mere. Du er fri, skat," sagde hun og trak lidt på den ene skulder, som hun aede hans ene kind. Det gjorde ondt. Hun var nok mindst ligeså bange for, at miste ham, som han var for at miste hende. Hun var bare ikke vant til, at have det sådan, og hendes hormoner gjorde det bestemt ikke nemmere for hende, at håndtere. Der var ikke mange som havde set hende græde, faktisk var det kun primært hendes familie. Men hendes øjne var blanke lige nu, og hun måtte bide sig lidt i læben, for at holde sine tåre tilbage. Lorte hormoner. Normalvis, var det jo intet problem for hende, at opretholde den hårde facade.

”Og min morfar er biseksuel, men jeg kan bare stadig ikke li det” sagde han stille og bed sig ganske let i læben. Han skammede sig som sådan heller ikke. Han var bange for at folk ville udnytte ham for den han var. Det var det som skræmte ham. Og han vidste godt det var fjollet, men det var sådan han havde det. Han kunne ikke gøre for det, men sådan var det altså bare. Blake slog sit blik ned ved Liams ord han trods alt var ganske enige i hvordan tingene hæng sammen. Også selvom han ikke blev særlig populær for den slags holdning til og derfor holdte han sin mund. ”Skyler lad nu være med at spilde tid på ham. Han er ikke det værd” sagde han stille og hev hende med væk derfra da han godt vidste at Liam hverken kunne li ham eller Skyler for den sags skyld. Det var spild af tid, men han var så heller ikke flabet anlagt så det var nok ligeså meget det.


Da de var kommet væk fra de to andre og Skyler sagde som hun gjorde kunne han dog slet ikke styre sin krop. Han kunne mærke at hans øjne blev fugtige. Ikke kun fordi han havde lagt mærke til at hendes gjorde, men også bare fordi hendes ord gjorde ondt. Han mærkede en smerte der spredte sig i hans hjerte noget så grusomt og han mærkede ikke længe efter hvordan et par tåre begyndte at glide ned over hans kinder. ”Åh Skyler du skal virkelig lære at høre efter. Ved du godt det?” spurgte han vredt mens hans tåre blot løb mere ned af hans kinder. Det her gjorde om muligt mere ondt end Lukes ord og det faktum at alle nu vidste at han var til fyrer. ”For helvede hvor er du dog dum og egoistisk hvis du ikke kan se at jeg elsker dig om så du har en klemme på mig eller ej. Jeg sagde til dig at du ikke måtte forlade mig og så bare fordi du ikke har en klemme på mig så vil du lade mig gå. Vågn op prinsesse” sagde han irriteret, vred og ked på en og samme tid. Han havde slet ikke lyst til at være der hvis hun havde det sådan der! Ej hvor var hun dog irriterende blind. Han havde jo lige sagt til hende at ikke ville have hun skulle gå og så gjorde hun det alligevel. Det var trods alt ikke ham som person, men hans indre som havde opfanget at hun havde fugtige øjne. ”Hvis alt jeg virkelig er for dig er ham du har en klemme på så sku jeg lade være med at elske dig så højt. Fuck hvor er jeg dog naiv at tro du faktisk kunne li mig som din ven” sagde han irriteret og tørrede aggressivt sine tåre væk for at begynde at gå. Han havde ikke lyst mere når det skulle være sådan der. Han elskede hende som sin veninde, klemme eller ej.

”Og så alligevel er det for dumt at ligge an på en hetero fyr. Det er ik lige fremme en hemmelighed at Luke ikke er til fyrer” sagde han med et ganske dybt suk og rystede ganske let på hovedet. Ok nu kunne han så heller ikke li Blake så en del af ham var måske også lettere farvet af det. Skyler var slet ikke Liams type. Ikke fordi hun ikke var pæn og ik fordi han ik godt ku li rapkæftede piger. Det var slet ikke det, men der var bare noget over Skyler som han bare ikke kunne li. Det var nok bare nærmere den kombination hun var som han ikke brød sig spor om. Liam var flad for at Frej gengældte kysset for han afmærkede helt bestemt hvad det var som var hans. Skyler skulle bestemt vide det. ”For jeg vil have sådan en billige skøge som dig som rander rundt med en freak som Blake!” råbte han efter hende og vidste godt han skulle undskylde lige det sidste overfor Frej bagefter, men han synes bare virkelig at Blake var for underlig hvis han skulle være ærlig. Tænk at man ikke bare kunne stå frem om hvem man selv var i stedet for at skjule det på den der måde. Han hævede let det ene øjenbryn da Frej takkede for at han havde afvist Skyler på den der måde når han sådan set bare sagde sandheden.


”Seriøst hvad lavede du med ham?” spurgte han en anelse mistroisk da de ligesom var efterladt alene da det bestemt havde lignet noget andet når Blake havde stået på den der måde. Det var jo ikke fordi han ikke stolede på Frej, men det havde nu stadig nåede at påvirke ham og han brød sig slet ikke om at have det sådan.

"Det skal nok gå Blake," sagde Frej og prøvede stadig at opmuntre sin eks-kæreste. Det gjorde det bare ikke nemmere, når Liam så stod ved siden af, og modsagde alt hvad Frej prøvede at sige. "Liam, stop nu, please.." bad han stille og trak blidt i hans arm, for at få ham med væk fra Blake og Skyler, selvom de også var begyndt at gå væk fra dem.
Han havde godt lidt, haft på fornemmelsen, at den eneste grund til, at Liam havde kysset Frej lige nu, var fordi han ville vise de andre, hvem Frej tilhørte, og det var sådan set også fint nok. Han elskede jo virkelig Liam, også selvom han endnu ikke havde sagt det til ham. "Liam! Gider du godt tale pænt?" sagde han en smule hårdt, da hans kæreste kaldte Blake for en freak. Lige nu havde Blake det ligesom hårdt nok i forvejen, så behøvede Liam ikke at sparke til en der allerede var nede. Godt nok var Frej med på sjov og ballede, men aldrig noget som gik ud over andre. Han havde aldrig været oppe og slås. Hverken fysisk eller verbalt.

Han rynkede mildt på panden, "Jeg trøstede ham?" svarede han, hvilket jo sådan set var sandheden, men han havde brug for, at komme ud hele sandheden og baggrunden til, at han blev sur, når folk ikke behandlede Blake ordenligt, og nu var sandheden som Blakes seksualitet alligevel ude.
Han kørte en hånd igennem sit hår, "Blake er min eks-kæreste," fortalte han og trak lidt på den ene skulder. Han prøvede virkelig ikke, at gøre noget større nummer ud af det, end det allerede lidt føltes som om, at det var. "Der er ikke noget mellem os mere, vi er bare venner nu, bare rolig.." tilføjede han i et lille suk, og så på Liam, da han trods frygtede ret meget, hvordan Liam mon ville reagere. Det var jo ikke fordi Frej havde elsket Blake som sådan, de havde været startet som en flirt i en sommerferie, som havde udviklet sig til kærester.

Skyler nikkede lidt til Blakes ord om, at Liam ikke var værd at spilde tid på, og nåede da også at vende rundt og begynde at gå. Men det sekund Liams ord om hun var billig og Blake var en freak forlod Liams læber, stoppede hun brat op. "Hell to the no! I det mindste kan vi holde os til ét køn! Men det er fint Liam, rend du bare rundt og svin andre til, så du kan få det bedre med dig selv," hun fortrød lige nu, at hun havde spildt glasset indhold på Luke, Liam fortjente det ærligt talt mere. Hvad pokker så en sød fyr som Frej i en som den nar?

Som de var kommet væk fra de andre og Blake begyndte at snakke vredt til hende, mærkede hun hvordan hele hendes verden faldt sammen under hende. Det var jo slet ikke dét hun havde ment, med at han var fri. Han var fri til, at kunne gå, hvis han ikke ville hende mere. Hun vidste jo ikke, at han rent faktisk ville hende selvom hun ikke havde nogen klemme på ham mere nu. Skyler var ikke typen som normalvis græd foran andre, men hendes krop var fyldt med hormoner og hun ville ikke miste Blake. "Det var ikke sådan ment, skat.. Blake," kaldte hun efter ham, da han begyndte at gå væk fra hende.
Hun mærkede tårene begyndte at trille ned af hendes kinder. Det lignede hende slet ikke, at være så følsom. "Blake, kom tilbage, please. Jeg elsker jo også dig," sagde hun, mens tårene stadig trillede ned af hendes kinder. Det var nok første gang nogensinde, hun havde indrømmet, at hun direkte elskede en af sine venner, eller veninder for den sags skyld. Hun gik dog ikke efter ham, udelukket fordi, hun jo selv lige havde sat ham fri. Hun vidste godt, at hun ikke kunne tvinge ham til, at blive og hvis hun skulle være helt ærlig, så ville hun heller ikke. Han betød for meget for hende til, at hun overhovedet havde lyst til, at have en klemme på ham mere, det var nærmere en hel lettelse, ikke at være den eneste som vidste det mere. Udover Frej selvfølgelig også havde vidst det.

Blake bed sig hårdt i læben ved Liams ord. Han ville dog ikke sige noget. Han var dog glad for at han ikke gik efter ham denne her gang, men det gjorde stadig ondt den måde han snakkede til Skyler på. Heldigt for ham så var han ikke en hadefuld person, men det ændrede ikke på at han synes det skær i hjertet at Liam snakkede på den der måde. Blake stoppede op ved hendes ord og kunne godt høre på hende at hun var trist og ked af det. Han lagde mærke til hendes tåre samtidig med at hendes ord nåede hans øre hvilket fik ham til at sætte i løb tilbage til hende og slog sine arme om hende for at knuge hende indtil sig. Han var jo godt klar over at hun normalt ikke snakkede sådan der. Det havde han jo været vidne til i virkelig lang tid. Blake sagde ingenting. Han holdte bare om hende og skubbede hendes hoved ganske blidt ned mod sin skulder for at nusse hende ganske blidt på lænden for at holde hende ind mod sig. Det var ikke nødvendigt med ord lige nu for hun skulle have lov til at være trist. ”Jeg elsker dig Skyler” hviskede han ganske lavt og håbede bare ikke at de ord gjorde hende mere trist lige nu. Blake var jo også ganske lettet over ik at skulle gå med en hemmelighed mere.

Liam kunne bare ikke li Blake og det ville næppe ændre sig. Han ville nok bare skære det ned fordi han var kæreste med Frej, men det ville ikke ændre på ham at han var glad for Blake. Han mærkede hans tag i armen og så på ham. Han brød sig virkelig ikke om det. Han følte at Blake tog Frej fra ham og han vidste godt det var dumt. Liam havde jo heller ikke sagt til Frej endnu at han elskede ham. Det var alt for tideligt i deres forhold. Det ændrede dog ikke på at faktisk elskede ham. Han rystede ganske let på hovedet til at han ikke ville tale pænt. Det var nok det sidste han ville, men han skulle da nok prøve på at slappe af lige nu for Frejs skyld. Liam kunne ikke lade være med at smile let for sig selv da han fik Skyler til at stoppe op på den der måde. ”Du skulle prøve en pige Skyler. Det er enormt frækt at du ved det” råbte han efter hende med et glimt i øjet inden han vendte blikket mod Frej. Idet mindste havde han ikke tilføjet noget om Blake denne gang, men han brød sig så heller ikke om Skyler heller.


”Din eks? Kan du selv se hvordan det ser ud i mine øjne?” spurgte han ganske stille og langt fra vred da han heller ikke ville virke alt for jaloux selvom han faktisk var det lidt. Eller faktisk meget. ”Jeg tror heller ik der er noget i mellem jer, men jeg har aldrig brudt mig om Blake og når det så er min kærestes eks så er det heller ik nemt. Ikke at du skal holde op med at være ven med ham, men stadig” sagde han med et ganske let suk og bed sig ganske let i læben. Han ville jo heller ikke styre Frej. Langt fra. Det var bare som om han var blevet valgt fra pga. den slags lort før. ”Jeg er elendig til den slags. Det må du undskylde” sagde han med en ganske let skæv grimasse, men han havde bare virkelig misforstået det hele og det fik minder frem om en eller anden følelse i ham hvor han ikke kunne huske hvad der var sket.

Frej rystede blot lidt på hovedet, af Skyler og Liam, som blev ved med, at kaste verbale-mudderklatter efter hinanden. Han havde bedt Liam om, at stoppe, han gad ikke blive ved, men regnede blot med, at de begge to ville stoppe på et eller andet tidspunkt. Så længe Skyler var stoppet med at flirte med Liam, så var Frej faktisk ligeglad. Samt Liam var stoppet med, at det gik ud over Blake.
Han nikkede dog til Liams spørgsmål. "Selvfølgelig kan jeg det, skat, og det er jeg ked af, men det er længe siden.. Jeg lover ham aldrig at sige noget til nogen og jeg holder altså, hvad jeg lover," forklarede han sig, så godt han nu engang kunne. Han ville selvfølgelig svare på alle tænklige spørgsmål som Liam end måtte have, og han skulle nok være ærlig, men han ville heller ikke selv bare begyndt, at gå i detaljer.
Et lille smil meldte sig på hans læber, "Jeg ville heller aldrig be dig om, at skifte syn på Blake. Det er fair nok, at du ikke kan li' ham, men han er min ven mere end han er min eks," sagde han og lagde sine hænder mod Liams hofter, for at trække ham indtil sig, hvorefter han placerede et blidt kys på hans læber, "Du skal ikke undskylde.. Jeg kan godt forstå, at det nok så forkert ud fra din side, det er slet ikke det. Det er bare vigtigt for mig, at du stoler på mig. Blake er slet ikke min type mere, vi er begge to blevet ældre og vi har ændret os. Du er min type," sagde han med et varmt smil over sine læber og kyssede Liam endnu engang, bare for at understrege sine ord.

"Så du kan få stillet en eller anden syg og forskruet fantasi? Drøm videre Fitzgerald," Skyler nægtede at lade Liam få det sidste ord. Stædig, stolt og snobbet. Det var nok tre ord som kunne beskrive Skyler ganske fint. Selvom nogle måske ville bruge nogle lidt andre. Hun mente jo ikke selv hun var nogen af delene. Folk skulle bare lærer, at opfører sig ordenligt, og hvis de ikke gjorde det, så var hun bestemt ikke bange for, at være den første til, at åbne munden.

Hun så på Blake, som tårene stille og roligt trillede ned af hendes kinder. Hun græd normalt ikke offentlige steder. Det var primært Blair som havde set hende græde, hendes forældre havde også set hende græde et par gange, når de rejste afsted, men det var primært, når de sagde de ikke var hjemme til jul eller til fødselsdage, og da hun havde været yngre. Hun tog ikke rigtigt den slags som noget mere, hun var jo vant til det, præcis ligesom hendes søskende var.
Hun slog armene omkring Blake, da hun mærkede hans arme omkring hende og klemte sig indtil ham, som hun opgav kampen mod sine tåre fuldstændigt. Det var alligevel meningsløst, at blive ved med at kæmpe en tabt kamp. "Du vover på, nogensinde, at tro jeg kun snakker med dig, fordi jeg holdt din hemmeligehed," græd hun mod hans skulder, selvom det nok lød mere som en bøn, end en ordre og klemte sig lidt ekstra indtil ham.

Blake mærkede hendes arme om sig og kunne ikke lade være med at smile en anelse i mellem sine tåre. ”Det har jeg ikke troet længe. Blot ikke turde spørge dig om det hæng sådan sammen” indrømmede han stille da han virkelig havde været bange for at hun ikke elskede ham selvom hun på den anden side havde gjort ting han ikke kunne få til at passe sammen med at de kun snakkede sammen fordi hun havde en klemme på ham. ”Jeg elsker dig Skyler og du vil altid være min bedste veninde. Jeg forlader dig aldrig” sagde han stille og nussede hende ganske blidt i håret. Han glemte lidt at græde fordi hun gjorde og holdte hende bare tæt indtil sig. Hvor han dog elskede den tøs og han ville aldrig holde op med det. Han havde lyst til at fortælle hende om alt med Tobias og han virkelig var tæt på at blive smidt ud, men undlod det for nu. Ingen skulle vide noget om han faktisk følte for Tobias og slet ikke lige nu. Han førte hende væk derfra efter han havde fået styr på hendes tåre for at ingen andre skulle se hende græde.


//Out