Lucas+ Bianca+Dorran - It Will Rain

Lucas McSeeley
Februar 2054
London gågade
The princess
Bianca havde været i skole og havde afsluttet sin time og havde kort været over forbi ministeriet for at aflevere nogle papirer som hun vidste sin chef havde behov for. Nogen ville mene at hun måtte fryse når hun i februar mdr gik rundt kun i kjole, men faktum var at hun havde et par strømpebukser på også og hun ville faktisk til en hver tid heller fryse lidt og se godt ud end hun ville til at have bukser på. Det skulle være sne vejr for at se Bia i bukser da hun virkelig ikke brød sig om det og siden det var solskinsvejr og klokken kun var omkring de 15.30 stykker så var der stadig lunt nok af forårssolen til at hun faktisk ikke kom til at fryse alt for meget. Desuden havde hun en dejlig varm jakke på og hun gik ikke bare sådan lige ned på sit udseende bare pga. vejret når hun sådan elskede kjoler. Hun gik en anelse i sine egne tanker med sine solbriller på da hun følte at solen generede hendes øjne med en kop kaffe i hånden og et bredt smil på læben. Bianca havde trods alt som altid en ganske let make-up på, men da hun havde været i skole havde hun valgt at ligge lidt farve på sine læber så de poppede lidt uden det var alt for meget. Hun synes virkelig at hendes liv kørte lige nu. Hun studerede psykologi og havde et godt arbejde. Det kunne næsten ikke være bedre. Hun havde det også ganske fint uden Cleon der trods alt ikke var hende værdig hvis man spurgte hende idet at han ikke havde ville være kærester med hende fordi han var stoppet på skolen. Bianca havde et headset i det ene øre med en lyserød ledning for faktum var at Bianca stadig ikke alene lignede sig selv, men også stadig var lidt af en prinsesse selvom hun forsøgte at se ældre ud nu.

Lucas var mere eller mindre blevet smidt hjem fra danseskolen af Kaya, som havde ment han lignede en som ikke havde sovet i flere dage. At det så også var sandt, var en anden side af sagen. Kaya var så også den eneste på arbejdet som kunne tillade sig, at sige sådanne nogle ting til ham, selvom de ikke var kærester mere. Heldigvis var de blevet enige om, at de ikke skulle være kærester mere, så der var ingen sure eller akavet miner i mellem dem. De forsatte med at arbejde sammen, som de havde gjort et par år efterhånden. Han vidste jo godt, at det ville være et kæmpe tab for hele danseskolen, hvis han fyrerede Kaya, desuden havde han ingen grund til det, hun gjorde jo sit arbejde, selvom det var svært for ham, at skulle vende sig til, at holde fingerne for sig selv igen.
Han var dog ikke taget hjem, eller jo han havde været hjemme for at skifte tøj, så han ikke rendte rundt i gaderne med træningstøj på. Han flere gange overvejet om, han skulle prøve at kontakte Dorran, men han kunne jo godt forstå han var sur på Lucas og han ville hellere give sin søn plads og tid, end han ville presse på og risikere, at skubbe Dorran endnu længere væk.
Han gik med sin mobil med sin mor i røret i den ene hånd og den anden hånd i lommen på sin læderjakke, og blikket mod jorden. Han så dog op fra tid til anden, for ikke at gå ind i nogen. Han stoppede dog pludselig brat op, som han fik øje på en kvinde lidt længere fremme. "Bianca..? Hvad? Nej, det var ikke til dig mor.. Jeg er nødt til, at smutte igen. Jeg ringer senere," sagde han og lagde på. Selvfølgelig kunne han genkende hende, selvom det var nogle år siden han sidst havde set hende. Hvilket egentlig var et ret stort kompliment, når Lucas kunne huske en kvinde. Han gik roligt i mod hende, med et smil på læberne, "Hey troublemaker," hilste han og blinkede kækt til hende.

Outfit

Nu var Bianca måske heller ikke den mest svære her i verden at genkende da hun trods alt lignede sig selv og stadig var lige prinsesse like at se på. Det eneste der havde ændret sig var at hendes hvalpefedt var forsvundet og ellers lignede hun trods alt sig selv. Stadig det blonde lange hår, det ofte lyserøde tøj når hun kunne komme til det og gerne lidt farve på hendes læber. Bianca havde ikke lagt mærke til Lucas til at starte med selvom hun naturligvis sagtens kunne genkende ham. For det første havde han hele tiden været voksen og derfor var det meget lidt man ændrede sig og for det andet så var hans fjæs sådan set stadig ofte i medierne som hun stadig fulgte meget med i trods alt. ”Gud hey Lucas” sagde hun med et bredt og varmt smil over sine læber. Hun fiskede ganske let sin telefon op fra sin lomme for at slukke for den og snørede headset rundt om inden da han trods alt selv havde lagt op til de skulle snakke og lagde det derfor tilbage i sin lomme. Bianca var godt klar over det var et kompliment hvis Lucas faktisk kunne huske en. Hun vidste jo godt at han var player og det var også det som havde tiltrukket hende i sin tid. ”Som jeg husker det så var det vist dig som var en og ikke mig” sagde hun med et ganske let drillende glimt i øjet og nikkede ganske let for sig selv inden hun bed sig ganske let i læben i den ene side da han trods alt stadig så virkelig godt ud. Nu var Bianca så også kræsen når det kom til udseende på en mand så det var blot et kompliment til Lucas. ”Hvad så?” spurgte hun med et varmt smil og tog en tår af sin kop da hun næsten ikke vidste hvad hun skulle sige selvom hun havde lyst til at snakke med ham. Det var som om hun skyldte sit yngre jeg det selvom hun havde fået sin vilje. ”Jeg høre du har startet en danse skole” sagde hun med en del imponering i stemmen.

Lucas grinte let og nikkede lidt, da Bianca tydeligvis også genkendte ham. Det var altid rart at blive mødt på gaden, af nogen som rent faktisk kaldte ham Lucas og ikke Joey. Han betragtede hende lidt, som hun tog sin mobil frem og lagde den og høretelefonerne væk igen. Hun var blevet mere voksen, at se på. Ikke at det gjorde ham noget, overhovedet, hun var bestemt ikke blevet grimmere med tiden, nok nærmere det modsatte.
"Arh, det ved jeg nu ikke helt," svarede han og blinkede til hende. Han vidste godt, at han sådan set, nok havde udnyttet hende lidt dengang på Hogwarts, men hun havde jo heller ikke ligefrem stoppet ham i det. Dengang havde hun bare virket så uskyldig, lille og fin. Det gjorde hun sådan set stadig. Hendes smil havde ikke ændret sig, heller ikke den meget piget stil, som Lucas nok lidt var en sucker for.
"Jamen ikke så meget, jeg var bare på vej hjem. Hvad med dig selv?" vendte han roligt hendes spørgsmål og smilede charmende tilbage til hende. Han havde ikke behov for, at stå og græde sit hjerte ud og beklage sin nød. Det var nemmere bare, at lades som om, at alt var fint, selvom han var begyndt at drikke lidt mere end hvad godt var. Hvilket overhovedet ikke lignede ham, da han altid havde gået utroligt meget op i sin krop. Smøgerne som før kun havde været til virkelig stresset sitiuationer, blev nærmest røget på daglig basis nu.
Han kløede sig lidt i nakken, "Den har jeg haft i virkelig mange år. Jeg havde bare en som overtog den i den periode, hvor jeg var overhoved," svarede han med et let skuldertræk og smilede til hende på ny. "Men hvad med dig? Er du i gang med uddannelse eller?" spurgte han, rent faktisk oprigtigt nysgerrig og ikke bare af ren høflighed.

”Så det mener du alligevel ikke det var?” spurgte hun med et drillende glimt i øjet og kom med et ganske let tøset fnis. Hun var så en af dem der altid ville tænke på Lucas før hun ville tænke på Joey. Nok kendte hun Joey fra aviserne, men hun ville nu stadig altid tænke på Lucas først af den grund. Hvis hun nogensinde blev mødt af Joey ville hun sikkert også kalde ham for Lucas før så meget andet. Desuden havde hun jo faktisk selv mere eller mindre bedt om det for hun havde jo indrømmet sine følelser for ham på stedet så det var jo ikke fordi hun ikke ville og godt vidste det ikke blev til mere. Bianca ville nok altid være lidt en prinsesse så længe der ikke var sket hende noget voldsommere end de nærmest teenager problemer hun stadig havde sig.

”Også mig faktisk. Lektierne skal passes ved du” sagde hun med et smil og bed sig ganske let i læben i den ene side da han sendte hende et charmerende smil. Lucas kunne virkelig stadig gøre hende ganske svag i hendes knæ. At hun så helt bestemt ville elske at nusse om ham hvis han faktisk græd sit hjerte ud var så en anden sag, men hun var også psykologi studerende.

”Virkelig? Ej det har jeg helt glemt” sagde hun med et ganske undskyldende tonefald. Nok mest af alt fordi hun faktisk bare dengang havde haft et gigantisk crush på ham som nogle gange havde gjort hun mistede sin kontrol en anelse. Hun nikkede ganske let. ”Ja psykologi og er personlig assistent for ministeren af Oblivatekontoret ved siden af faktisk” sagde hun med et ganske stolt smil over sine læber. Hun kunne jo godt høre han var ganske oprindeligt i hans ord. Hun tog en tår af sin kaffe hun havde i hånden som snart var tom. ”Har du travlt?” spurgte hun ganske stille ud af det blå da det nok lød dumt, men hun ville gerne catche op med ham og selvom det nok lød bedre at han spurgte så var det som om det var gledet udover hendes læber.

Et lidt eftertænksomt blik meldte sig i hele Lucas' ansigt, som han tilmed lagde en pegefinger mod sin hage, som han tappede lidt, før det velkendte flabet smil blottede hans hvide tænder. "Nej, det mener jeg faktisk ikke," sagde han og grinte let. Det kunne godt være hans liv lige pt var lort, for at sige det mildt, men han var stadig glad og smilende udadtil. Han var ikke typen, som lod sig slå ud af små ting. Selvom de ting han gik i gennem lige for tiden, måske ikke helt var små ting.
Han nikkede lidt, "Ja, det påstår de klogehoveder i hvert fald," sagde han og betragtede hende lidt. Ingen tvivl om, at Bianca stadig var en smuk, nu ung kvinde. Det var nok ingen overraskelse, at Lucas var kommet i gennem sin Hogwarts tid, ved at smile og flirte lidt med de kvindelige professorer. Han havde dog også lavet sine lektier og han forventede også, at hans lillesøster gjorde det, samt Dorran og Allison, selvom han godt vidste han i bund og grund ikke havde noget, at skulle have sagt.
Han viftede lidt med den ene hånd, "Det skal du ikke tænke på.. Man kan jo ikke huske alt, vel?" sagde han i et roligt smil og trak lidt på den skulder. Han forventede ikke, at nogen huskede alt om hans liv, han var ikke engang sikker på, om han nogensinde havde fortalt hende det, og hvis man ikke gik op i dans, hvor i al verden skulle man så vide fra, at der var en danseskole som var ejet af Lucas?
Et imponeret blik meldte sig i hans øjne, "Waow, det går godt for dig, kan jeg høre. Men jeg kan nu ikke sige det kommer bag på mig, smukke," sagde han med et varmt smil på læberne. Han havde jo hurtigt lært, at aflæse eleverne, hvem der ville blive til noget, hvem der ville følge sine drømme og hvem der bare ville ende med, at tage det første og bedste job de blev tilbudt. "Nej, ikke som sådan. Altså hunden derhjemme har været alene siden i morges, så hun vil nok gerne snart ud, men ellers ikke.. Du kan måske godt drikke en kop mere?" spurgte han og smilede til hende. Han skulle virkelig lærer, at tænke med det øverste hoved nogengange.

Hun rystede ganske let på hovedet og kunne ikke undertrykke en ganske mild og hjertelig latter. ”Ej Lucas det er ikke godt man er så gammel at man ikke kan huske man selv er en troublemarker” sagde hun med et drillende glimt i øjet selvom det var ganske sandt. Det var godt nok hende der havde fortalt hendes følelser, men det var ham der ikke havde holdt sig tilbage. At hun så ikke havde ville have han skulle holde sig tilbage var noget helt andet og ikke det som snakken gik på lige nu. Bia ville så ikke have noget imod at tage sig af Lucas hvis hun skulle være helt ærlig. Lucas var en dejlig mand og det ville hun ikke benægte at hun synes selvom hun ikke var vild med ham mere. Det ændrede bare ikke på at hun godt kunne se han var en dejlig mand. Hun nikkede ganske enigt med ham da hun trods alt selv havde bagt vigtigheden af lektier på banen. Bia ville så ikke være overrasket over hvis han havde brugt sin charme for at komme igennem sin skoletid var ikke fordi hun ikke havde gjort det samme, men det ændrede bare heller ikke på at hun faktisk også bare var en ganske klog kvinde. ”Rigtig nok, men jeg ville da gerne kunne huske den slags dig. Det synes jeg da ikke er for meget rlange” sagde hun med et varmt smil og nikkede ganske let for sig selv da hun virkelig mente det. Lige den del følte hun ikke var ok at hun ikke kunne huske. Dog uden at kunne sætte en finger på hvorfor, men sikkert fordi hun havde været vild med ham at så var det noget andet. Han var trolds alt den sidste mand sm hun rent faktisk havde være vild med. Udover Cleon, men han havde jo ikke været en mand på det tidspunkt. ”Nej vel? Man vel skal udnytte man er dygtig i skolen” sagde hun med et lille let nik da hun godt selv vidste at hun var dygtig. Det var også derfor hun havde valgt at lave så meget på en gang og hun vidste godt det var meget, men hun kunne godt li det. Især når hun ingen kæreste havde på. Hun nikkede let til om hun kunne bruge en kop kaffe mere. ”Så også kun fordi du giver” sagde hun med et let grin da hun ikke kunne lade være med at drille en smule. At det så ikke kun var derfor vidste de jo godt begge to så det var ikke fordi hun kunne se noget problem i det.

"Hov hov, jeg har ingen grå hår endnu, så jeg er stadig ung," sagde han morende og blinkede til hende, selvom han nu var på den anden side af de 30. Han følte sig faktisk ret gammel på rigtigt mange punkter efterhånden, selvom han stadig gik meget op i sin form og kondi, så vidste han jo også godt, at han ikke kunne blive ved til han blev 60, hvilket faktisk var en ret skræmmende tanke, for der var han ligesom over halvvejs.
Et skævt smil meldte sig på hans læber, "Well, i det mindste kunne du huske mit navn, så pyt med resten," svarede han afslappet, han tog det ikke som noget som sådan. Han kunne dårligt nok huske hendes efternavn, som han ellers burde havde brugt mere som overhoved, end hendes fornavn.
Han vidste godt, at han egentlig nok burde have dårlig samvittighed over, at have været sammen med Bianca dengang, for det første havde han været overhovedet og hun havde været elev. For det andet, så havde hun indrømmet overfor ham, at hun havde været vild med ham. Han følte faktisk lidt, at han havde udnyttet hende, hvilket han vel egentlig også havde. Men han så derimod også tilføje, at hun selv havde lagt op til det. "Selvfølgelig skal du det. Du er en klog pige, Bia.. Sorry, kvinde," rettede han hurtigt sig selv og kløede sig lidt i nakken, det var en smule underligt, at hun var blevet så voksen at se på.
Han lo let, "Nu smiger du vidst," sagde han morende og blinkede til hende, ikke at det gjorde ham det mindste. Hun var stadig ligeså smuk som dengang, hvis ikke smukkere. "Vil du ind og sidde på en café, eller tror du min kaffe derhjemme er bedre?" spurgte han, primært fordi de faktisk kun var ti minutters gågang fra hans hjem.

”Jeg er ellers sikker på jeg kan se et lige der” sagde hun med et drillende glimt i øjet og en mild latter som hun pegede mod hans hoved selvom det slet ikke var sandt. Han var ligeså lækker som han havde været dengang og det var lige før hun ville vove at påstå det blot klædte ham at være blevet de år ældre. Det var i hvert fald ikke noget som havde påvirket ham negativt hvis hun skulle være ærlig. ”Som om jeg kan glemme dig” sagde hun med et bredt smil og fik en svag rød kulør i sine kinder. Hun havde trods alt været vild med ham så hans navn var nok det sidste her i verden hun ville glemme ved ham. At han ikke kunne huske hendes efternavn var trods alt heller ikke så vigtigt. Også trods for hun mest var blevet kaldt Lavoie i sin tid. De havde bare ligesom haft det mere intimt så det ville være underligt at blive kaldt ved efternavn i sengen. Hun havde selv lagt op og endda nærmest bedt om at blive udnyttet. Hun havde jo godt kendt prisen og vidst at han aldrig ville føle for hende. Det var skam helt ok med hende bare hun kunne være nær ham og det havde hun så været. Hun kunne ikke lade være med at grine over at han rettede det til kvinde. Det var nærmest helt sødt og hun kunne godt mærke hvordan hun fik svage knæ af at være nær ham. Hun rystede ganske let på hovedet. ”Og hvis jeg gør er det fordi jeg har lært det af den bedste. En mand ved navn Lucas McSeeley. Kender du ham?” spurgte hun ganske drillende da hun godt vidste at han kendte sig selv, men det var sådan en sød måde at sige tingene på. ”Jeg er sikker på din kaffe smager bedre end det man får på en café” sagde hun med et ganske let nik og bed sig selv i underlæben så hun fik et uskyldigt smil. At hun så brugte det som en dårlig undskyldning for at komme hjem til ham var straks en anden sag. At bruge bare 10 min med Lucas ville bestemt kun gøre hendes dag bedre.

Lucas grinte let, "Neeej, det er bare lyset," modargumenterede han morende, som hun pegede mod hans hår. Han var nu glad for, at han ikke havde nogle grå hår endnu, men han vidste jo godt, at den dag nok skulle komme, men det ville ikke ændre på, at han stadig følte sig ung indeni, hvilket vel var det som talte mest.
Et kækt, skævt smil meldte sig på hans læber, "Du har ret, jeg er ret uforglemmelig," sagde han og blinkede til hende, selvom han godt bemærkede hendes rødlige kulør på hendes kinder, så kommenterede han det ikke. Der var ingen grund til, at gøre det værre for hende, og nu vidste han trods alt ikke hvad hun tænkte, når hun sagde hun ikke kunne glemme ham. Men han regnede bestemt ikke med, at hun stadig havde følelser for ham. Det var jo nogle år siden efterhånden, så han gik da ud fra, at hun var kommet sig helt over ham, for han vidste godt, at han havde været en røv overfor hende, og havde udnyttet hende. Han havde jo aldrig haft gengældt hendes følelser, men han havde dog været ærlig omkring det, så hun ikke havde sat sine forventninger op efter andet end sex.
Han satte en eftertænksom finger mod sin hage, "Hmm, jaah, jeg tror måske jeg har hørt om ham. Det er ham alle tøserne syntes er pisse lækker og skide fræk ik?" spurgte han drillende og blinkede til hende igen, før han grinte let og rystede lidt på hovedet. Det skæve, charmende smil meldte sig på hans læber, "Selvfølgelig, det er jo min kaffe," sagde han som om, det var det mest logiske hele verden, før han drejede hende elegant en halv omgang rundt, og lagde så sin arm omkring og begyndte at gå i retningen af hans hus.

”Så siger vi det” sagde hun med et ganske let grin da de trods alt begge to havde vist at hun bare havde drillet ham. Hun var så sikker på at den dag hvor Lucas fik grå hår ville det blot klæde ham. Han ville helt sikkert blive en silver fox. Det var hun slet ikke i tvivl om for så meget som tre sekunder. Det var ligesom Célésten. Han ville heller ikke bare sådan lige holde op med at være lækker og Bia nød at have den slags mænd i hendes liv. ”Selvtilliden fejler stadig intet kan jeg høre” sagde hun med et smil og nikkede ganske let for sig selv. Det var virkelig helt igennem charmerende når en mand godt selv vidste hvad han var værd. Hun var dog ovre ham for længst. Hun havde jo også været vild med Cleon i mellemtiden, men det var bare ligesom ikke endt godt. Det der med at han ikke havde ville havde hende fordi hun stadig havde gået i skole når han ikke gjorde havde virkelig sat en smerte i gang hos hende for et halvt års tid siden som ikke længere var til stede. ”Skide fræk? Hmm. Jeg har nu ellers hørt at han var blevet gammel og var faldet af på den” drillede hun og regnede med at hun ramte hans mandighed mere på en måde hvorpå at han skulle bevise sig selv end at han ville gå over i den modsatte bane og ville efterlade hende lige der og ellers havde hun skam tænkt sig at sige undskyld til ham, men man kunne godt se på hende at hun ikke alene bare mente det for sjovt. Dog også at hun synes at han faktisk var fræk og det indrømmede hun også gerne højt hvis nogen bad hende om det. Hun nød at mærke hans arm på den der måde og gik da også med hende. ”Er det sådan du får alle pigerne med hjem til dig?” spurgte hun med et smil da hun trods alt godt lidt vidste hvor tingene bar hen uden at hun havde det store imod det.

Lucas grinte let og nikkede. Han vidste trods alt godt, at hun blot havde drillet ham, selvom han var kommet over på den anden side af de 30, så var det nok lige tidligt nok for ham, at få grå hår. Så skulle det da lige været fordi han havde så mange ting om ørerne lige for tiden. Han prøvede bare at holde hovedet højt og tage en dag af gangen.
"Har den nogensinde gjort det?" spurgte han og blinkede til hende. Bianca var en dejlige ung kvinde, men han vidste godt, at have været sammen med hende dengang, havde været forkert, men hans morale gik ikke længere end til, at hun selv havde ville, og hvorfor skulle han så have dårlig samvittighed over det? Det var alligevel længe siden nu og han arbejdede ikke på Hogwarts mere.
Et drillende smil meldte sig på hans læber, "Jeg er ret sikker på, at du har hørt forkert. Mon ikke det er Joey du har hørt det om?" spurgte han og blinkede kækt til hende. Han tog det bestemt ikke, som noget dis eller noget, men han kunne da sagtens genopfriske hendes hukommelse, hvis det var det hun var ude efter, så længe de var enige om, at det stadig ikke var andet end hvad det var og hele tiden havde været.
Han kløede sig lidt i nakken med sin frie hånd, "Jeg har mange måder, at få pigerne med hjem på, men jeg foretrækker nu, at tage hjem til dem," sagde han ganske ærligt, han var ikke bleg for at indrømme, at han var et svin på det punkt. Han ville helst tage med pigerne hjem, for så kunne han gå igen, når han havde fået hvad han ville have og han slap for, at de fandt ud af, hvor han boede. Desuden sov han jo ikke sammen med nogen, så hvis han ikke kunne få tøserne til, at gå igen bagefer og de mente de skulle blive og sove, så blev han jo tvunget til, at blive liggende med dem til de sov, før han selv kunne gå ud og sove på enten sofaen eller inde på Allisons værelse i hendes seng.

”Sandt. Jeg har vist heller ikke sagt noget om det var en skidt ting” sagde hun med et ganske let glimt i øjet da hun faktisk bare godt kunne li at hans selvtillid ikke fejlede spor. Det var faktisk blot noget af det som gjorde ham ganske attraktiv hvis hun skulle være ærlig. Også selvom hun ikke ville sige det højt til ham for hun vidste godt et sted at han næppe ville kunne tåle at høre den slags. Han ville sikkert bare få et kæmpe selvtillids boost af det og det behøvede han trods alt ikke. Hun rystede ganske let på hovedet af ham. ”Neeej jeg er ret sikker på det ikke er Joey. Jeg går ikke så meget i at følge med i hans liv” sagde hun med en ganske mild latter mens hun nikkede let for sig selv da det var sandt. Det var også endnu en af grundene til at hun faktisk aldrig tænkte på Joey når hun så på dem. Hun tænkte altid først på Lucas. Hvis hun nogensinde mødte Joey ville hun også bare begynde at kalde ham for Lucas i stedet for. Ofte glemte hun faktisk også at Joey overhovedet var til. Hun hørte mere Faded Exit trods alt. Desuden ville hun langt fra have noget imod at få sin hukommelse genopfrisket. Det var trods alt lidt det som hun fiskede efter.

”Se det undre mig ikke. Jeg føler mig helt beæret nu Lucas” sagde hun med et ganske veltilfreds smil over sine læber inden hun bed sig ganske let i sin læbe. Desuden havde Bia ikke et behov for at blive og sove medmindre hun var så umættet efter sex at hun faldt i søvn ved et uheld. Hvis man var enig om det bare var sex så havde hun intet behov for at blande ting. Ikke fordi hun var et røvhul, men blot fordi Célésten havde lært hende en del om hvordan en kvinde skulle opføre sig. ”Så det var den der kaffe du skylder. Eller har du mere travlt med at kigge på mig?” spurgte hun ganske drillende inden hun blinkede ganske let til ham. Hun vidste også godt selv hun så godt ud så hun kunne jo godt forstå hvis han lige var grebet af noget andet.

Lucas lo let, "Nej, det har du ikke. Men der er vel heller ikke noget galt i, at tro på sig selv? Nogen skal jo gøre det," sagde han og smilede skævt til Bianca. Han havde altid ment, at man skulle tro på sig selv, for hvis man ikke gjorde det, hvordan skulle man så kunne overbevise resten af verden om, at man var noget værd. Det kunne godt være, at Lucas' selvtillid intet fejlede udadtil, men pt var den knækket. Den havde fået et hak, da han og Kaya var gået fra hinanden, men den var knækket helt, da Dorran havde sagt han ikke ville snakke med ham mere, fordi han var hans far.
Han hævede lidt det ene øjenbryn med et kækt smil på læberne, "Men du følger måske med i mit?" spurgte han drillende og blinkede så til hende. Han havde intet imod at flirte med hende. Hun var ikke elev mere og han var ikke overhoved mere, så der var intet forkert i det mere, selvom det nok ikke havde stoppet ham, det havde det jo ikke gjort dengang og lige dét ville nok ikke ændre sig ved ham. Han flirtede med præcis dem han ville, og så måtte de jo sige fra hvis de ikke ville have det. Lucas hørte så tyve gange hellere Joeys musik end han gad hører på Faded Exit, deres musik var bare larm og så kunne han bare ikke klare lyden af Seths stemme i sine øregange.
Han smilede roligt til hende, "Ja, det kan jeg godt forstå, men jeg har altså en hund, bare så du er advaret," informerede han roligt, det var jo ikke alle som kunne lide hunde, men Love var nu virkelig godt opdraget, selvom hun selvfølgelig altid lige skulle se fremmede mennesker an. Hun hoppede dog aldrig op af nogen og hun gøede kun meget sjældent, det var primært når han tog afsted om morgen og når han kom hjem igen, når hun kunne hører nøglen blive sat i hoveddøren. Det var da præcis også det der skete, da han låste dem ind i huset han boede i. Det var egentlig alt for stort taget i betrakning at han boede alene med sin hund, men han kunne godt lide at have plads omkring sig og han havde jo pengene til det. Plus han havde danseskolen til udsigt, det kunne jo ikke blive bedre.
Han tog sine sko og jakke af, før han hilste på Love som logrede ivrigt med halen. Han vendte blikket mod Bianca med et smil på læberne, "Tag det som et kompliment, smukke," sagde han og blinkede tilbage til hende, før han gik ud i køkkenet for at sætte kaffe over, velvidne om, at de nok ikke ville nå dertil anyway. "Har du måske travlt med at kigge på mig, eller har du tænkt dig at kysse mig?" spurgte han med et flabet smil på læberne og lænede sig op af køkkenbordet med et udfordrende blik hvilende på hende.

Hun rystede ganske let på hovedet til om der var noget galt i at tro på sig selv. ”Nej det er nok noget af det sidste” sagde hun med et glimt i øjet da hun trods alt godt kunne li at Lucas var på den måde. Det var en af de ting ved ham som rent faktisk tiltræk hende. At hun så omvendt også ville nusse om ham hvis hun faktisk vidste hvordan han havde det var så straks en anden sag. Ikke fordi hun var forelsket i Lucas længere, men blot fordi hun synes han var dejlig og mente at han skulle have det godt. ”Den del jeg kan i medierne ja. Min fætter er ligesom stadig journalist” sagde hun med et ganske let grin og nikkede let for sig selv. Hun fulgte også kun med fordi Trystan var journalist. Ellers gad hun ikke og hun tog da også alting med et gram salt. ”Så er det godt jeg ikke er bange for hunde” sagde hun med et hjerteligt smil da hun ligesom så mange andre piger af hendes type var ganske vild med hunde og da især de små af slagsen. Hun var også virkelig typisk pige på det punkt af dem der fra diverse tv shows der kunne bruge timer med sin lille hund og det blonde hår. Eller i hvert fald dem som Bianca nogle gange fulgte med i af hjernedøde shows blot for at føle sig klogere end dem. Bia bukkede sig da også ned for at hilse pænt på hunden inden hun havde taget sine sko af mest af alt for høfligheden i det. ”Gør jeg skam også” sagde hun med sit hjertelige smil over sine læber inden hun fulgte efter ham ud i køkkenet. Hun lod ham ikke engang svare før hun gik de skridt hen imod ham for at ligge sine arme rundt om hans hals og fange hans læber i et kys. Det gav et sug i hendes mave og alle de gode minder om Lucas væltede tilbage hvilket fik hendes hjerte til at skippe et slag og hende til kort at gispe en enkelt gang efter vejret som hendes øjne gled i da hun regnede med at kysset ikke bare sådan lige ville stoppe nu hvor han helt sikkert havde hende hvor han gerne ville og hun glemte alt om kaffen på ganske få sekunder.

"Godt vi er enige," sagde Lucas med et af sine charmende smil på sine læber. Selvom man måske ikke skulle tro det, så havde Lucas skam standarter når det kom til kvinder, det var ikke de var sindssygt høje, men de var der. De skulle jo helst se godt ud, og det måtte man jo sige Bianca gjorde i aller højeste grad. Hun var en rigtigt girly pige, eller rettere kvinde, og det var en af de typer som han bare ikke kunne stå for.
Han grinte lidt, "Så længe det ikke går over i freaky stalking, så går det nok," sagde han morende, han vidste godt, at der fra tid til anden stod nogle mindre heldige ting om ham i aviserne, men han havde lært at leve med det. Ofte vidste journalisterne jo heller ikke om det var ham eller Joey, så der var ligeså tit at det kunne være hans tvilling at der stod noget om. Som regel også oftere om Joey end Lucas selv, da det trods alt var Joey som var den verdens kendte sanger.
Han smilede og nikkede så, "Ja, hun er ved at være oppe i alderen, så der er også grænser for hvor spændende hun syntes det er når der kommer gæster," sagde han roligt med et skævt smil legende på læberne. Selvfølgelig kom Love altid ud for at se, hvem der kom som de fleste andre hunde gjorde, når der kom folk ind i hjemmet, men hun var nok også bare vant til, at Lucas hev fremmede kvinder hjem jævnligt, så hun gøede ikke rigtigt af dem eller noget.
Han smilede som hun kom over mod ham, og var ikke mange sekunder om at følge trop i hendes kys som hun tildelte hans læber. Han kunne ikke lade vær med at smile lidt i kysset over hendes gips, som han selv lod sine øjne glide i for at nyde det fuldt ud. Hun havde været en dejlig pige, og han var sikker på hun ikke var blevet mindre dejlig af at vokse op og blive en kvinde. Han lod sine hænder finde hendes baglår og lod sine fingre trække stille og roligt op i hendes kjole. Han var nok ikke kendt for at gå stille og roligt frem og det var heller ikke et tempo han ville kunne holde ret længe. Han tog derfor en smule mere bestemt fat og løftede hende op, for at dreje dem rundt og satte hende op på køkkenbordet han selv havde stået op af, hvor han gjorde kysset mere krævende og lod sine hænder glide op af hendes lår.

Hun nikkede ganske let til at de var enige på det punkt. Bia havde faktisk høje krav til de mænd hun var med. Sikkert også højere end Lucas’ krav til kvinder, men det ville ikke være til at vide for ingen af dem kunne satte sig hundred procent ind i den andens sted. Hun var ganske vild med selvsikre mænd og hvis de på samme tid var hvad andre ville kalde for dårligt selskab så var hun helt oppe at ringe. Selv Cleon levede op til de krav trods alt. ”Neeej. Jeg er jo ikke en lille pige på 15 mere som er forelsket i mit overhoved vel?” spurgte hun med et ganske let drillende glimt i øjet da det nok var det nærmeste hun havde været på stalker, men det var også bare fordi når man var i den alder så ville man ofte vide alt om den man kunne li uden at det var egentlig stalkning. Bare intenst på et helt andet plan som det ofte mere var teenger som kunne forstå. Desuden var der jo intet galt i player. Man skulle bare ikke forvente de gad en mere end en gang og de havde sine følelser i det. Derimod var det ofte virkelig god sex fordi de vidste hvad de havde gang i og det gjorde tingene det hele værd. ”Åh bette pus da” sagde hun med et piget smil over sine læber, men det var stadig godt hun ikke var bange for hunde for hvis hans hund alligevel ville komme ud så var det godt hun blot ville hilse pænt på hunden og det gjorde ofte de fleste hunde stille igen.

Hun mærkede hans hånd over sit baglår og kunne ikke lade være med at smile en anelse for sig selv i kysset da hun mærkede hans fingre under hendes kjole. Hun ønskede jo at han skulle røre ved hende. Hun hungrede efter at vide om det var ligeså godt som hun huskede det som at være. Det ville jo være ren tortur at skulle vente hvis han ikke brugte et fornuftigt tempo. Hun lod sig løfte op og lod sig placere på køkkenbordet inden lod sine fingre glide henover hans brystkasse for at tage fat i kanten af hans trøje og hev op i den. Hun vidste jo godt hvad han ville og hun kunne ikke sige andet end at hun ville det samme. Hun mærkede hans hånd over sit lår og kom med et svagt nydende suk og afbrød også kun deres kys fordi hun hev hans trøje over hans hoved inden hun grådigt fangede hans læber igen.

Lucas havde aldrig rigtigt sat så høje krav til de kvinder han var sammen med, mest fordi langt de fleste var engangsfornøjelser, så så længe de så godt ud, så var han godt kørende. Han grinte lidt af hendes kommentar, "Nej, det er du ikke," sagde han med et smil på læberne, selvom hun lignede sig selv, så kunne han jo også godt se, at hun var blevet ældre, men det var han jo også selv og resten af verden havde det sjovt nok med at følge med, selvom det nogengange kunne være svært at følge med i. Især når det kom til hans børn, selvom han kun havde kontakt til tre af dem.
Han havde meget sjældent sine følelser med i sex, han mente det var to helt forskellige ting som man ikke skulle blande sammen. "Tjah, hun bliver jo også ældre ligesom os andre," sagde han med et roligt smil, han vidste jo godt at et kæledyr kun var til låns tid og Love var en gammel hund efterhånden, selvom han slet ikke var i tvivl om, at en stor del af hans verden ville gå under den dag hun ikke var der mere. Hun var den 'kvinde' som havde været i hans liv længste tid og som forstod ham bedst.
Han kunne godt mærke hvordan han meget hurtigt blev utrolig utålmodig, ikke fordi det var længe siden han havde fået noget, men fordi det var længe siden han havde været sammen med Bianca og han kunne mærke sin krop skrige efter hende. Hendes unge, fine hud, hendes bløde fingre, hænder og ikke mindst læber. Han havde aldrig troet, at han skulle se hende igen, men nu hvor hun var lige der, så var der ingen andre kvinder i hans tænker end hende. Han lod sine hænder glider længere op af hendes lår, som han mærkede hendes hænder over sin brystkasse, og slap så kysset for at lade hende trække hans bluse af ham, hvilket blottede hans overkrop. Han lod sine hænder glide om til hendes lænd, for at trække hende ud til kanten af køkkenbordet, før han tog fat i hendes kant på hendes trusser, for at gøre tegn til at hun skulle tippe sig fra side til side, så han kunne trække dem af hende, mens han gengældte hendes grådig kys.

”Der kan du selv se” sagde hun med et glimt i øjet. Bianca var utrolig kræsen anlagt. Ikke alene skulle de være pæne, de skulle også helst være ældre og så skulle de faktisk også have en ting eller to ved dem som tiltræk hende. Det var kun Cleon hun havde været sammen med som kun var et år ældre end hende selv og det var fuckede op godt og grundigt i form af han ikke ville være kærester og hun så havde været sammen med hans storebror i bare arrigskab. Og Seth havde haft det præcis ligesom Lucas. Hun var villig, hun var smuk og hun lagde op så hvorfor en i alverden skulle man dog sige nej til det? Bianca vidste jo også godt hun stadig meget lignede sig selv, men omvendt var hun faktisk begyndt at være mere moden at se på. Også når det kom til hendes tøjvalg. Dog priste hun sig lykkelig over at hun aldrig rigtig havde haft noget hvalpefedt og det hun havde haft havde nærmest kun været i hendes kinder og det var skjult med makeup så det var ikke noget man kunne se på hende alligevel. Hun nikkede ganske let til hans ord om at hunden også blev ældre.

Bia kunne jo også godt selv mærke at hendes krop skreg efter ham. Hun havde lyst til at være sammen med ham hvor der faktisk ikke var nogen følelser i klemme fra hendes side af selvom hun havde været helt afklaret med at det var det eller slet ikke være tæt på ham. Hun lagde godt mærke til hans tegn og gjorde det da også så hun kunne få sine trusser ned. Hun mærkede ham da også ikke særlig længe efter og kunne da bestemt heller ikke holde et støn tilbage. Det var virkelig bedre end hun sådan lige kunne huske det havde været og det var trods for der ikke var følelser med i det denne her gang. Det var sikkert fordi Lucas ikke følte han skulle passe hende på samme måde nu hvor hun var voksen. Hun lod sine negle løbe henover hans krop på ryggen hvor hun lige kunne nå mens hun mærkede ham styre det hele og nød hans handlinger.

Efter et langt stykke tid kunne hun da heller ikke mere og kunne mærke at han selv var ved at nå til samme punkt. At han så sikkert var stoppet før hun selv havde været med ville hun ikke betvivle, men eftersom han havde haft fat i nogle gode punkter og lyttet når hun havde bedt om noget bestemt så var hun selv ved samme punkt som ham selv og gav da også slip på sin krop og regnede med han ville gøre det samme.

Lucas havde siden han var meget ung været glad for kvinder, det var ingen hemmelighed og hvis det var, var det nok verdens dårligste, da langt de fleste godt vidste det. Men han mente ikke selv, at han behandlede kvinder dårligt. Han gjorde det altid tydeligt for dem, hvad han ville og hvad han ikke ville. Han ville gerne have sex med dem, men han ville ikke sove sammen med dem, giftes med dem eller have børn med dem. Det var der så et par kvinder efterhånden som ikke havde fattet, eftersom han havde seks børn. Men med Bianca var det hele bare så nemt. Hun var som en fin lille dukke, han kunne få til at hoppe når han sagde hop, og hun vidste hvornår hun skulle gå. Det bedste af det hele var nok, at hun aldrig blev sur over det. Hun gjorde det bare. Måske det var en kvinde som hende, han skulle slå sig ned med. Selvom forholdet med Kaya også havde været dejligt nemt, lige indtil hun havde været ham utro og han havde været hende utro.
Han trykkede sig imod hende i et par afgørende stød, før han mærkede hele sin krop give efter. Det havde været lige hvad han havde haft brug for. Måske han rent faktisk skulle bede om hendes nummer, hvilket ellers var noget som skete en gang hvert femte år, hvis det kunne gøre det. Han var meget sjældent interesseret i den samme tøs flere gange, men Bia kunne virkelig noget. Hun var så lige til. Han lagde hovedet mod hendes skulder lidt, mens han genvandt kontrollen over sin vejrtrækning, og kiggede så på hende med et smil på læberne, "En fornøjelse som altid frk. Lavoie," sagde han og blinkede til hende, før han trak sig ud og hev sine bukser op på plads, han havde det dog for varmt til, at tage sin bluse på igen lige nu også her.

Bia havde så også haft sin første gang da hun kun havde været 12 år og hun var nærmest blevet opdraget til blot at skulle være der for mands nydelse og være så kvindelig som muligt på samme tid for dermed ikke at være billig. Célésten havde jo skabt hende i forhold til sex som han gerne ville have det og det var derfor Bia var så lige til og ikke blev sur. Desuden første gang hun havde været sammen med Lukas havde hun jo selv gået med til det kun var sex og intet andet for hun ville heller være tæt på ham og få hvad hun havde kunne end hun ville undvære at være tæt på ham. Bia var også mest af alt lige til fordi det handlede om sex. Ok hun var så heller ikke den jaloux type, men hun var ikke længere så god til det der med at elske en anden person for det fik man ikke noget godt ud af.

Bia kom med et par støn da han gjorde sig færdig og fik da også selv orgasme ud af det da Lukas stadig kunne finde ud af at ramme de rigtige punkter. Og det var trods for hun egentlig nogle gange betvivlede om han var en af de mand der lod kvinden få ligeså meget nydelse eller han bare gik op i sin egen. Hun nussede ham ganske kort i håret mens han fik styr på sit vejr igen og sendte ham et varmt smil. Bia ville så ikke have noget imod at give ham sit nummer, men hun havde luret at han skulle spørge efter det hvis han ville have det. ”I lige måde McSeeley” sagde han med et kærligt smil over sine læber inden hun fiskede sine trusser op. Hun havde ikke hørt at det rumsterede ved døren. Så havde hun godt nok været en del hurtigere til at tage tøj på end hun var lige nu.

Dorran havde valgt at ville besøge sin far. Han ville prøve at give ham en chance mere og var lige nu glad for han havde nøgler til hans lejlighed for det gjorde det en del nemmere at komme ind. Det ville sige. Han ville hurtigt komme til at fortryde at han ikke havde sagt at han kom forbi. En ting var at Lucas gik i seng med kvinder. Det var han sådan set ligeglad med. Bare fordi han selv kunne holde sig til en forlangte han ikke det umulige af Lukas for han vidste jo godt hans far ikke kunne holde sit tredje ben i buksner. Det var mere det faktum at det syn der ventede ham var en pige, eller kvinde, som han selv kunne huske fra da hun havde gået på skolen. Han kunne jo godt regne ud hvad de havde lavet når Bia sådan set kun havde trusser på og Lucas havde sine bukser på som det eneste. Desuden var det bare sådan noget der lå i luften og der var den der specielle lugt som der kom når folk havde sex. ”Næh hva har vi så her? Min far og hans stolte lillemand der ikke vil blive i hans bukser” sagde han vredt som han skubbede det nærmeste ned fra Lucas’ køkkenbord ved indgangen til køkkenet. Han havde jo godt kunne høre nogle lyde og havde tænkt det var smartest at bevæge sig ud til køkkenet mens Lukas gjorde sig færdig for det var jo direkte uhygiejnisk at gøre det i et køkken! ”Må jeg minde dig om hun kun er et år ældre end dit ældste barn? For satan jeg er skide stolt af dig nu!” sagde han ganske ironisk og havde virkelig bare lyst til at slå på sin far. Det var simpelthen bare ikke rigtigt. Her havde han ville give sin far en chance mere og så gjorde han præcis det som han havde bedt ham om at lade være med bare for et stykke tid for at bevise at Dorran faktisk betød noget for ham, men det var bare som om man ikke kunne stole på Lukas. Havde det været en ældre kvinde havde han også været mere ligeglad, men Bia var jo for helvede kun et år ældre end ham selv.

Lucas smilede skævt til Bia, da hun sagde i lige måde. Han vidste virkelig ikke hvad det var ved den meget yngre kvinde, som han bare ikke kunne holde fingrene fra, men hun kunne noget som ingen andre. Han havde ikke hørt sin hoveddør gå op, men da Dorrans stemme pludselig lød bag ham, frøs han et øjeblik på stedet. Det skete bare ikke. En ting var, at hans søn vidste Lucas havde sex med mange forskellige kvinder, en anden ting var, at blive taget i det. Normalvis var han ligeglad med at blive opdaget, det var jo et basalt menneskeligt behov, men at hans søn skulle se ham sådan, det var alligevel ikke det fedeste, slet ikke efter han ikke havde set Dorran i virkelig lang tid.
"Dorran? Hvad laver du her?" spurgte han overrasket og vendte rundt for at se på sin søn. Det var virkelig ikke godt det her. Han kløede sig lidt i nakken og vendte kort blikket mod Bia, før han samlede hendes tøj op og gav til hende, "Så jeg går ud fra, at I kender hinanden, så en præsentation er ikke nødvendig.." sagde han og prøvede sig lidt frem med et smil til Dorran. "Jeg har aldrig forventet du ville være stolt af mig, Dorran," sagde han ærligt, han vidste jo godt selv at han var en røv på ben. "Men tro det eller lad vær, men min plan var faktisk at give Bianca mit nummer," sagde han og følte lige nu, at faderrollen lå på Dorrans skuldre og han selv var teenageren som var blevet taget i at have sex første gang. "Desuden huskede jeg faktisk gummi den her gang, så lidt stolt må du gerne være," tilføjede han i en mumlen.

Bia vidste godt hun var anderledes end de andre, men nu havde hun også været ’opdraget’ af Célésten fra en virkelig ung alder så det var virkelig not any wonder at hun nærmest adlød når det kom til at have sex og derfor måske også mere tænkte på mands nydelse end sin egen. At hun var så heller ikke var verdens mest jaloux kvinde gjorde jo kun tingene bedre. For ikke at nævne at hun stadig var virkelig kvindelig at se på og kunne til tider minde lidt om en prinsesse agtig pige selvom hun tydeligt også var blevet mere moden at se på. Bia var ganske stil bevist. Og trods for hun var sådan var hun heller ikke en billig tøjte der bare gik i seng med alle og en hver hun mødte. Den eneste grund til hendes tal havde sneget sig op på 4 var fordi den ene havde været der da hun kun havde været 12 år gammel og hun var blevet 19 år. Det synes hun ikke selv var helt så slemt som mange andre.
Hun hævede let det ene øjenbryn da hun pludselig fik øje på Dorran og glemte helt alt om at få tøj på til Lucas var så sød at give hende det. Hun valgte da heller ikke at sige noget i mens de snakkede, men tog blot sit tøj på mens hun havde en fin rød kulør i sine kinder for faktum var at hun godt kunne huske Dorran. Hun havde bare ikke vist det var Lucas’ søn og så meget tid havde de heller ikke brugt sammen. Det var også kun hendes sidste år hun havde brugt bare en smule af tid sammen med hende for både Cleon og Chaney var begge et år ældre end Bia selv og det var dem hun primært havde brugt fokus på. Han fiskede et visitkort op af sin pung og rakte det til Lukas for han ikke skulle bruge tid på det omvendte inden hun sneg sig i mellem de to McSeeley og stak ud af døren da hun virkelig ikke havde lyst til at være midt i deres samtale omkring det her. Hvis Lukas ville bede om hendes nummer var det vel det samme som han skulle tage sig sammen til at ringe til hende hvis man spurgte hende.

//out

”Hvad jeg laver? Jeg låste mig ind med sådan en sjov lille muggler ting kaldet en nøgle. Det er jo nærmest helt magi! Jeg tror mugglere er mere magiske end de går og påstår” sagde han ganske ironisk og tydeligt irriteret på sin far. At Lukas så tydeligt ikke kunne huske han havde givet Dorran en nøgle var han da virkelig ligeglad med lige nu. Det var sådan set heller ikke hans problem. ”Ej gør du? Hun er et år ældre end mig så tror du ikke godt jeg ved hvem prinsesse Lavoie er?” spurgte han med et dybt suk og rystede på hovedet af Lukas. Det var ikke fordi han havde noget imod Bia som sådan, men mere at hun gik i seng med hans far når hun kun var et år ældre end ham selv. Også selvom han godt vidste han intet havde at sige til det for hun var voksen. Det var jo heller ikke aldersforskellen der rørte ham. Overhovedet ikke. Aya var jo også 3 år yngre end ham selv. Det var mere bare nederen det faktisk var en han havde brugt en smule tid med da de begge var en del af de semi populære. ”Så det har du ikke? Jeg havde været stolt af dig hvis du for to sekunder kunne holde din pik i dine bukser som jeg sagde til dig at det har du ikke lært” sagde han med et dybt suk og kunne bare mærke hvor irriteret han stadig var. ”Ej nu er jeg jo næsten helt stolt af dig. Så håber jeg fandme for dig du ringer til hende når hun har givet dig sit nummer for Bia er faktisk en ret så sød pige” sagde han med et dybt suk og var lige nu glad for at Bia og ham heller ikke var dybt venner. Det var mest af alt choket der havde gjort det. Hvis bare han behandlede Bia pænt ville han jo heller ikke have noget imod det. ”Wow så du mener det gør jeg ik risikere at få en mindre søskende igen? Jeg har opgivet at prøve på at holde styr på hvor mange damer du har gjort gravid Lukas for at være ærlig” sagde han med et suk som Bia forsvandt ud af døren og var glad for at hun var væk. ”Det var sgu en fejl at tro jeg skulle til at tilgive dig for at lyve overfor igennem hele mit liv. Det var vist ikke lige nu” sagde han irriteret og overvejede virkelig at gå. Jo det var da et virkelig fremskridt han havde gang i at bruge gummi, men helt ærligt. Havde Lukas nu ikke været hans far havde han jo været ligeglad med Bias alder. Så som dengang han troede han var hans bror.

Lucas sukkede lidt, men valgte ikke at sige mere, før han havde fået Bias nummer og sendte hende så et kort nik for farvel. Han forstod udemærket godt, at hun helst ville stikke af lige nu. Havde han været hende, så havde han også været stukket af. Faktisk ville han lidt ønske, at han kunne gøre det lige nu. "Den nøgle var til nødtilfælde, men fair nok.." mumlede han og gned sine øjne lidt, før han lod en hånd løbe ned af sin ene kind, han trængte til en barbarring efterhånden, med de skægstubbe. Han nikkede lidt, "Rolig nu, Dorran. Jeg har ikke voldtaget hende, hun ville selv," sagde han roligt, da han godt vidste, at det ikke ville nytte noget, hvis han begyndte at sige for meget til Dorran lige nu. Det var nok bedre bare at lade den unge mand rase ud og så kunne de snakke ordenligt bagefter.
"Du kan ikke kræve af mig, at jeg holder pikken i bukserne, Dorran, jeg er en voksen mand, præcis ligesom du snart er. Du har ingen idé om, hvilke dæmoner jeg kæmper med, så drop det der dømmende snak," sagde han, denne gang dog en smule mere hårdt, ja faktisk i en stemme som lød helt far-artigt. Men det viste nok også bare, at han var begyndte, eller om ikke andet prøvede, at tage mere ansvar, for de børn han havde, selvom han godt vidste, at det nok var meget forsent i forhold til Dorran, så håbede han alligevel, at Dorran ville give ham en chance.
"Tror du ikke jeg ved det? Tror du det er første gang jeg har været sammen med hende eller hvad?" spurgte han i selvforsvar, han ville måske ikke ringe til Bia det sekund de var færdige med, at snakke, men han kunne sagtens finde på at ringe til hende inden for nær fremtid. Han syntes jo også Bia var en sød og dejlig ung kvinde. Der var noget særligt over hende, som han ikke helt kunne sætte en finger på. Han sukkede lidt, "Jeg kan sagtens give dig et præcist tal på, hvor mange søskende du har, jeg kan give dig al den info jeg selv har på dem. Jeg gør mig bedst Dorran, det har aldrig været min mening at sætte børn i verden, fordi jeg ved jeg ikke er noget godt forbilled. Jeg ville ønske jeg kunne være den perfekte far, både for dig, Allison og alle de andre, men jeg fungere bedre som den sjove onkel, så hvorfor Dorran? Hvorfor skulle jeg ødelægge jeres liv, ved at fortælle jer, at jeg er jeres far? Er dit liv måske blevet bedre, efter du fandt ud af, at jeg er din far og ikke din storebror?" lød det ene spørgsmål efter det andet, mens tårene ophobede sig i hans øjne, selvom de ikke forlod dem. Det var kun Joey som havde set Lucas græde, det var bare ikke noget han gjorde. "Jeg kan sagtens fortælle dig om din mor, jeg kan fortælle dig om din mors familie, men hvad gav vil du have af det? Jeg kan ikke bringe hende tilbage, selvom jeg ville ønske jeg kunne. Dorran, please, det var aldrig min mening, at lyve for dig," Lucas bed sig hårdt i læben, mens hans hænder var knyttet så hårdt, at hans ellers korte negle efterlod mærker i hans håndflader.

Dorran kunne også godt forstå hun stak af på den der måde. Det var jo egentlig heller ikke alderen der gik ham på. Det var mere det faktum at han havde brugt sin tid sammen med Bia. Ellers havde han jo været fuldstændig ligeglad. ”Og hvem fuck har sagt det ikke var et nødstilfælde? Så fordi du knalder en jeg kender så kan din hjerne slet ikke tænke sig til at det kunne have været et nødstilfælde?” spurgte han med et dybt suk. Det var ikke fordi det var direkte et nødstilfælde, men han havde skulle væk fra at Arian ikke gad snakke med ham efter han havde fået kæreste på og den der super svære hårdfine balance var altså ikke spor nem når de begge to var på skolen. ”Jeg er godt klar over du ikke er voldtagsmand, men hun er et år ældre end mig. Hvor fedt tror du egentlig det er for mig?” spurgte han med et ganske let suk og kunne faktisk godt mærke han blev en anelse mere rolig bare fordi han ikke selv gad være hysterisk.

”Jeg forsøger ik at kræve du holder din pik i bukserne. Jeg forsøger at få dig til at fatte at Bia kun er et år ældre end mig” sagde han med et dybt suk da han godt kunne forstå at Lucas havde misforstået ham, men det var virkelig bare heller ik fedt at gå ind på ens far havde sex. Da Lucas faktisk begyndte at virke helt far agtig lukkede Dorran da også sin mund for det var præcis det han havde savnet i ham trods alt. Han ville jo netop gerne have den person der før havde været hans bror og hans ven skulle være hans far og hans ven. Med den der fine distance der var hos forældre uden han regnede med den ville være ligeså skarp til Lucas når han netop først havde fået sin far i sådan en sen alder. Det var ligeså meget for at skubbe ham så Lucas kunne være mere far overfor de andre. ”Jeg vil slet ikke høre om hvor mange gange du har knaldet med en af mine veninder” sagde han med et dybt suk og træk en stol ud for at sætte sig ned. ”Hvis du absolute skal stikke dit vedhæng ind i min veninde så håber jeg godt nok du har tænkt dig at ringe til hende og behandle hende pænt” sagde han med et let suk og lagde sin overkrop indover bordet da han trods alt var blevet væsentlig mere rolig. Mest af alt fordi han ikke ville gå i vejen for hvem hans far var sammen med heller.

”Mit liv er kun blevet værre da jeg fandt ud af du var min far fordi du har løjet for mig igennem 17 år. Jeg elskede dig som min bror så hvorfor skulle jeg ikke elske dig som min far? Kalder jeg dig måske ikke stadig for far trods for jeg er sur på dig Lucas?” spurgte han med et lille let suk og viste med hånden at Lucas altså gerne måtte sætte sig ned over ham uden han ville slå ham helt ihjel. ”Jeg vil gerne vide hvor mange søskende jeg har. Min kæreste spørg mig konstant og jeg kan ikke komme med et bud for er sikker på du har flere end jeg kender” sagde han med en ganske let skæv grimasse. Han havde jo holdt af Lucas så det var jo ikke det faktum der havde ødelagt hans liv. ”Men nice to know jeg aldrig skulle have været i live” sagde han med et let trist ansigt. Mest af alt fordi det faktisk ikke var en fed oplysning at få sig. Det gik da også hurtigt op for ham at Lucas så ret så trist ud og derfor sætte han sig hurtigt op og bed sig let i læben. Han rejste sig da også op og slog sine arme om sin far som stadig sad ned. At det lige netop ikke var typisk Dorran og Lucas burde fortælle tossen at han faktisk holdte af ham. Den handling betød virkelig mere end tusind ord. ”Alt jeg havde ønsket var du havde sagt det. Jeg elsker dig jo for satan alligevel din stjernetosse” sagde han ganske stille og havde ikke lyst til at slippe ham lige nu.

Lucas så på Dorran, mens han mærkede hvordan hans hjerte faldt ti centimeter i hans brystkasse. Han vidste jo godt, at han havde svigtet Dorran, præcis ligesom alle de andre børn han havde. "Det var ikke sådan ment.. Du ved du altid er velkommen," sagde han ærligt, han ville jo gerne være der for sin søn. "Alder er bare et tal og så længe Bianca selv vil, så ser jeg ærligt talt intet problem," sagde han og sukkede lidt, han havde ingen idé om, hvordan han skulle håndtere det her. Han var ikke god til, at blive konfronteret med sådanne nogle ting.
"Jeg ved godt hun kun er et år ældre end dig, så det behøver du ikke pointere for mig," sagde han, han vidste jo godt, at han aldrig ville vinde en pris for verdens bedste far, men han prøvede i det mindste og det måtte da også tælle for noget. Eller også var det bare et naivt håb, han havde inden i. "Jeg vidste ikke hun var din veninde, men hvis det ikke er rart for dig, skal jeg nok ringe og sige til hende, at jeg ikke kan ses med hende mere," sagde han, han ville aldrig være sammen med Bia igen, hvis Dorran ikke brød sig om det, for et sted kunne han jo godt forstå den unge mands frustration. Han trak selv en stol ud og satte sig overfor Dorran, "Hør Dorran, jeg er glad for Bia, jeg kunne aldrig finde på at såre hende," indrømmede han roligt og sukkede lidt, men det var jo sandheden. Ikke at han var direkte forelsket i Bia, men nu havde han også kun været forelsket to gange i hele sit liv, til trods for hvor mange kærester han havde haft.
"Jeg var 13 år, Dorran, og da du var gammel nok til, at forstå tingene kaldte du min mor og far, for mor og far, jeg ville ikke ødelægge dit liv. Det havde intet med dig at gøre, det var mig som ikke var klar til det ansvar, men din mor ville ikke have en abort, jeg kunne intet gøre," forklarede han, selvom han godt vidste det kun var dele af hele historien og der lå så meget mere bag. "Du skal kun kalde mig for far, hvis du føler for det. Jeg forventer det ikke af dig," tilføjede han og så på sin søn med et lettere såret blik. "Fem. Du har fem søskende.. Vent hvad? Kæreste? Hende willien? Seths lillesøster? Woow, du er en modig mand, Seth slå dig ihjel," sagde han og prøvede at holde et lidt morende smil tilbage, men han fandt det faktisk en smule underholdende, og for pokker hvor ville han dog gerne være en flue på væggen, når Seth fandt ud af det.
"Det var ikke sådan ment, Dorran, men du ved godt jeg ikke er nogen god far, personligt ville jeg hellere ikke være født end at have en far som mig," sagde han og rystede lidt på hovedet. Det hele gjorde ondt inden i lige nu. Han vendte blikket mod bordet og så lidt på sine hænder som rystede en smule. Det gav et mindre sæt i ham, da han mærkede Dorrans arme omkring sig, hvortil et overrasket gips lød fra ham. Han sad et øjeblik uden at vide hvad han skulle gøre af sig selv, som stivet i sin egen krop. Men Dorrans ord, fik ham tilbage og han lagde sine arme om Dorran. "Jeg elsker også dig, min søn," sagde han stille, næsten hæst. Det var nok første gang han havde sagt den sætning i hele sit liv, men for pokker hvor det føltes underlig rart. Han lagde en hånd mod Dorrans baghoved og en mod hans ryg, mens han holdt ham ind til sig. "Jeg er virkelig ked af alt det her," sagde han og slap ham roligt igen. "Vil du ha en kop kaffe eller noget? Så kan vi snakke videre inden i stuen?" tilbød han.

Han sagde ikke noget, men nikkede blot til han altid var velkommen. Det var jo sikkert også bare mest af alt fordi Lucas havde fået et stort chok over at Dorran var kommet med i mens han havde sex. ”Jeg ved godt at alder er et tal. Det er ligesom ik hendes alder jeg har et problem med” sagde han med et ganske let ryst på hovedet da han ikke synes det var super fedt det her. At Lucas så sikkert havde været ligeglad hvis det var omvendt var så straks en anden sag. Dorran synes bestemt at Lucas skulle have point for at forsøge. Det var bestemt det hele værd. Han var jo glad for at Lucas prøvede. Han skulle lige til at sige til ham at det var ok på visse betingelser da Lucas tydeligvis havde hørt efter med at han var glad for Bia. ”Amen så inviter hende sgu da på date dit fjols” sagde han og sendte ham et ganske let smil bare for ligesom at sige at det ikke gjorde ham noget. Ikke fordi han regnede med Lucas var forelsket, men mere fordi det var jo bare fordi han ville have vist det.


”Og som jeg sagde sidst er det også forståeligt du ikke sagde det da jeg var lille, men ingen forhindrede dig i at have sagt noget da jeg var ældre. At du er min far ødelægger jo ikke mit liv. Jeg er så heldig jeg har to fædre uden de er i forhold med hinanden” sagde han med et venligt smil for han ville nok ikke bare holde op med at kalde sine bedsteforældre for far og mor, men han ville da bestemt sige far om Lucas. ”Nu var det faktisk for at sige selvom jeg har været sur så kalder jeg dig stadig for min far. Fordi jeg netop ik har noget imod det” sagde han med et ganske let suk over at Lucas ikke kunne forstå det. Dorran skulle lige til at sige noget til at han havde fem søskende da Lucas begyndte at grine. ”Jo tak det ved jeg godt. Det siger Aya også, men siden vi gik ud fra du heller ik brød dig synderligt om det så kunne du jo slå den anden halv del af mig ihjel” sagde han med et let ryst på hovedet da han synes det var for dumt det der. Tænk at det skulle være så besværligt at være glad for en pige. Derfor sagde han heller intet til at Lucas tydeligt morede sig. ”Jeg vil være din søn end være død” sagde han en anelse opgivende da han til en hver tid synes det var fedt at Lucas gjorde et forsøg. Han forstod jo godt hvorfor han fik et lettere chok, men han synes det var hvad situationen krævede. Han lod sig også hive ned mod ham så han kunne ligge hånden ved hans baghoved og nærmest komme ind i et kram. ”Du skal ikke være trist. Lad os nu bare snakke om det i stedet for jeg går her og skide sur. Teenager du ved” undskyldte han sig selv med et let smil og nikkede let til det med kaffe og slap Lucas og lod som om han aldrig havde givet ham et kram.

Lucas sukkede lidt, "Du er bange for, at jeg udnytter hende.." sagde han roligt, men alligevel ret så sikker i sin sag. Han gik hen til sin bluse som lå på gulvet og samlede den op, da det gik op for ham, at han endnu ikke havde fået den på endnu. Han trak den da derfor også over hovedet, og rettede derefter lidt på sit tøj, hvorefter håret da også lige fik en tur. Bare så han ikke lignede en som lige var stået op, alt for meget. "Date?!" udbrød han og så på Dorran med store øjne, "Arrh, det er lidt drastisk, syntes du ik?" spurgte han og mærkede hvordan han hjerte slog lidt for hurtigt i forhold til, hvad det plejede. Det var godt nok mange år siden han havde været på en date, han plejede jo bare at finde sine tøser i byen og så var det ud af vagten igen og videre til næste. Men på en date skulle man jo snakke sammen og Lucas var virkelig dårlig til smalltalk.

Lucas rystede lidt på hovedet, "Hold nu op Dorran, der er ikke nogen som ville ønske sig en far som mig. Jeg forstår godt, hvis du er sur på mig over, jeg ikke sagde noget, men din farfar og farmor var dine forældre, de adopterede dig og jeg har ingen rettigheder over dig," prøvede han at forklare sig med. Han vidste jo heller ikke hvordan hans forældre ville havde det med, at Dorran ville begynde at kalde Lucas for far. Tanken var overvældende, men alligevel også rar. Han nikkede lidt, "Du må gerne kalde mig far, men du må ikke forvente at jeg vil være god til at reagere på det, for jeg er ikke vant til det," indrømmede han, selvom han selvfølgelig ville finde det som en eller anden form for sejer og et skulderklap.
Hans grin forsvandt dog hurtigt igen, "Jeg vil ikke blande mig i, hvem du er kærester med, jeg siger bare at hun er willie, så du skal passe på dig selv, plus hun er lillesøster til Seth York, alene det efternavn burde sætte gang i mindst tyve alarmklokker," sagde han roligt og trak lidt på den ene skulder. Han smilede lidt, "Det er jeg glad for. Hvis det betyder noget for dig, så ved jeg din mor ville være stolt af dig," sagde han, selvom han rent faktisk var usikker på, om han begyndte at bevæge sig ind på et forbudt område. Han vidste jo ikke om Dorran overhovedet ville vide noget om hans biologiske mor. Lucas havde jo aldrig snakket om hende.
Han slap ham igen efter lidt og klappede hans skulder, "Ja, lad os det.. Teenager.. Det er utroligt så gammel du er efterhånden," sagde han med et lille smil på sine læber, før han satte kaffe over. Anden gang. Men kaffen han havde haft sat over tidligere var nok blevet kold nu. "Du skal bare vide, at jeg nok skal svare på alle dine spørgsmål, hvis du altså har nogen. Og hvis du har lyst, så kan du altid få et værelse her, indtil du bliver færdig på skolen og får din egen lejlighed," tilbød han roligt. Huset var jo stort nok, og han ville ikke have Dorran skulle føle der var forskel på ham og Allison.

Han nikkede ganske let da det præcis var det ord som han gik og ledte efter. Bia virkede ret så blåøjet nogle gange hvis han skulle være ærlig. Dorran hævede let det ene øjenbryn da Lucas gik hen for at tage en trøje på og gøs kort ved tanken om han havde rørt sin far uden tøj på. Mest af alt fordi han lige havde haft sex med Bia. Det var altså virkelig en underlig følelse. ”Ja og så bare det at havde du været min bror og været med en af mine veninder så fair, men det er sådan lidt underligt når du er min far” mumlede han let og kløede sig selv ganske let i nakken. ”Ja date. Det er sådan man lære en pige at kende man er glad for” sagde han med et mindre ryst på hovedet som han havde lagt vægt på ordet glad. ”Altså bare rolig. Bia skal nok føre samtalen, men for at behandle en pige som andet end et objekt så går man på date. Hvorfor er det lige at jeg skal lære dig det når jeg er den yngste her?” spurgte han med et ganske let grin og kunne faktisk ikke lade være med at synes det var en anelse morsomt det var modsat af hvordan verden normalt ville hænge sammen.


Han lagde hovedet ganske let på sned inden han så på ham med et let sammenknebben blik inden han rystede ganske let på hovedet. ”Og hvem siger jeg ikke vil? Det er sgu da ret så cool med en ungdommelig far der ligeså meget kan forstå en og være en form for ven ved siden af de er far. Og nok har du ikke rettigheder over mig, men det kunne du jo sådan set få en dag hvor du er parat” sagde han med et ganske let smil og rystede let på hovedet af ham. ”Jeg er trods alt myndig. Jeg skal ikke passes på. Jeg er så voksen jeg faktisk går ud af skolen snart. Alt det ville være var et papir hvorpå der stod du var far i stedet for farfar” tilføjede han med sit forsatte smil over læberne da det var sandt. Nu hvor Dorran snart flyttede ud fra skolen og skulle ind i voksenlivet var det ikke fordi der var synderligt meget andet end et stykke papir. Der var begrænset med ansvar man havde overfor en voksen unge. ”Og det er du ik godt klar over jeg kunne regne ud? Jeg har nu stadig tænkt mig at forsøge at få dig til at reagere på det. Bare ikke når farfar og farmor er der” sagde han stille da der virkelig ikke var nogen som helst grund til at skulle forklare dem at selvom de stadig var hans forældre på papiret ville han have lov til at kalde Lucas for far når det nu var det han rent biologisk var. Om så Lucas ville søge om at få rettigheder eller ej ville han jo nok i sidste ende have svært ved ik at kalde sin farfar for far også, men så var det jo bare som at have en ekstra forældre i Lucas. Det var virkelig ikke verdens værste ting. Tænk sig at være i den heldige position at have 3 forældre i stedet for 2 ligesom alle andre.


”Hun er ikke willie. Stop nu det fis for pokker da også. Og jeg har jo heeelt styr på hvilke fyre du har pisset af i årenes løb. Det kan jeg godt se” sagde han det sidste ganske ironisk da det nok var noget af det sidste han havde. Hvorfra skulle han kende alle Lucas’ intriger når han knapt havde styr på sine egne der ofte involverede Arian? Uden der var noget negativt i det for han elskede skam Arian som sin ven, men nogle gange fik det også en lidt høj pris som han dog var villig til at betale. Ikke fordi Arian bragte drama med sig eller noget, men mere fordi Arian ofte havde styr på andres drama. ”Hvordan var mor egentlig?” spurgte han ganske stille og bed sig en anelse i læben da han egentlig gerne ville vide mere, men omvendt føltes det bare som et farligt område. ”Jeg stopper snart på skolen hvis alt går vel og er allerede kommet ind på et quidditch hold. Jeg mangler bare at bestå” sagde han med et stort og bredt smil over sine læber. Han vidste godt han burde at læse ved siden af, men det første år ville han gerne fokusere på sin drøm. Læse kunne han jo altid komme til. Han havde brug for bare at spille lige nu. ”Du kan jo starte med hvem mine søskende er. Jeg kender kun de to” sagde han stille og bed sig en anelse i læben da han lidt var bange nu hvor Lucas havde sagt de var 5-6 stk. ”Jo tak. Jeg betvivler desværre min plan om at flytte sammen med Arian holder stik. Han har allerede dumpet virkelig meget af vores prøver” sagde han med en ganske let skæv grimasse og var virkelig bekymret for at Arian ville bestå.
Dorren fandt kopper mens Lucas gav sig til at lave kaffen og følte virkelig det var rart at kunne snakke med Lucas igen. Det var nærmest ligesom før. Intet var ændret. Kun hvem der rent faktisk var hans far.

"Jeg udnytter hende ikke, når hun selv vil, men jeg kan godt forstå dig," sagde Lucas og sukkede lidt, som han rettede lidt på sit tøj, bare så det sad helt ordenligt igen, selvom håret nok stadig var ret så afslørende. Han skar en mild grimmasse, "Glad og glad.. Kan jeg ikke bare invitere hende herhjem? En date virker så.. Seriøst.." det sidste ord som forlod hans læber kom meget lavt. Han var da glad for Bia, men han var jo ikke direkte forelsket i hende. Hun var bare så dejlig lige til. Der var aldrig noget brok, noget fnider, eller den klassiske 'du har såret mig' eller 'du lovede..'. Det var nemt og simpelt. Han grinte let, "Fordi jeg er en gammel mand og jeg har ikke været på en date i virkelig mange år," grinte han og kløede sig lidt i nakken, "Eller fordi du har brugt for meget tid sammen med Joey," tilføjede han morende.

"Det er måske cool med en forstående, ungdommelig og lækker far, men det er stadig en titel man skal gøre sig fortjent til," sagde han roligt med et lettere kækt glimt i øjet, selvom han selv havde tilføjet lækker. Han rystede lidt på hovedet, "Der er ingen grund til, at begynde på alt sådanne noget nu. Som du selv siger, du er myndig, så det er ligegyldigt hvem der står på papirene," sagde han, det var ikke fordi han ikke ville stå på papirerne som Dorrans far, men han vidste ikke hvordan hans forældre ville tage det, selvom han havde en idé om, at de ville blive glade for at Lucas tog noget ansvar og de kunne få lov til, at være bedsteforældre, for en gangs skyld. Han nikkede lidt, "Hvis du gerne vil have mit navn på din fødseltsarrest, så er jeg parat til det," sagde han og trak vejret en smule tungere, da det var underligt for ham. "Jeg lover at gøre mit bedste, hvis du lover mig, ikke at blive skuffet, hvis jeg ikke lever op til dine forventninger. Jeg skal nok snakke med dem, de skal nok kunne forstå," sagde han og prøvede virkelig mentalt at indstille sig på den nye titel og de krav der ville blive stillet til ham.

"Du kan sige hvad du vil Dorran, men det er hun. Jeg har haft en willie-kæreste og jeg ved fra Kaya, at Seth har willieblod. Men du er ikke i tvivl om, hvilken form for tiltrækning du mærker. Seth og Tyler er nok de to mænd jeg har pisset mest af.. Men det skal du heller ikke bekymre dig om," svarede han og kørte en hånd i gennem sit hår. Han ville ikke have noget imod, at lærer Dorran hvordan han kunne mærke forskel på, om han var tiltrukket af en pige fordi hun var willie, eller fordi det rent faktisk var hende som person, men Dorran skulle selv bede om det.
Han blev dog revet fuldstændig ud af kurs, da Dorran spurgte ind til hans mor og endda snakkede om hende i datid. Et eller andet sted vidste han godt, at han nok selv havde afsløret at Dorrans biologiske mor var død, fordi han selv omtalte hende i datid. Han sank en klump og mærkede en smerte i sit bryst. "Fantastisk. Hun var min første kæreste og den pige jeg har været i et forhold med i længest tid. Hun var.." han tav lidt og bed sig i læben, da det virkelig var svært for ham, at snakke om hende. "Min første gang, og min første forelskelse.." indrømmede han lavmeldt og så kortvarrigt mod gulvet, før han vendte blikket tilbage på Dorran, "Hun hed Skyler Johnson. Der er billeder af hende i min gamle årsbog fra Hogwarts, hvis du vil se hende," tilbød han, selvom smerten i hans brystkasse hele tiden voksede i takt med hans egne ord.
"Hvor flot Dorran, skide godt gået. Selvfølgelig består du," sagde han med et stort smil på sine læber og stolthed i sin stemme. Han kunne uden tvivl se for sig, hvordan Dorrans fremtid som quidditchspiller så lys ud. Han var slet ikke i tvivl om, at Dorran nok skulle nå langt.
Han nikkede lidt, da Dorran spurgte ind til sine andre søskende. "Du er den ældste. Frej McLow, jeg ved ikke ret meget om ham, andet end, at han er 15-16 år og hans mor er Dacoda Shantan. Han blev tvangsfjernet samme dag som han blev født. Allison kender du jo, jeg vidste ikke hun var min, før hun blev syg i 2050 og jeg donerede min ene nyre til hende. Olivia McSeeley, hendes mor var min dansepartner i mange år, men hun fortalte mig aldrig, at hun var blevet gravid, så jeg fandt først ud af, at Olivia eksisterede da jeg var 29 år. Den stakkels pige har været meget igennem.. Hye Young, hendes mor er Nora Jones, jeg ved ikke mere om hende end, at Nora bortadopterede hende. Hun må være omkring fem år nu.. Og så der er selvfølgelig Penelope," fortalte han roligt. Det var underligt rart, at få sat ord på. Men man skulle ikke komme og sige, at Lucas ikke havde styr på, hvor mange børn han havde, selvom han ikke så ret mange af dem sådan rigtigt.
Han rystede lidt på hovedet og satte kaffekanden på bordet, før han satte sig i sofaen. "Well, du må jo bare sige til, så rydder jeg et værelse til dig, du har jo allerede nøgle," sagde han med et mildt grin og hældt så kaffe op til dem begge to.

Han nikkede bare ganske let da han ikke kunne se hvad han ellers skulle sige nu hvor Lucas faktisk kunne forstå ham. Så var der ingen grund til i hvert fald at skulle køre mere rundt i den del. Det var også underligt når ens far var sammen med ens veninde uanset hvor meget og hvor lidt der lå i tingene. ”Kommer satme an på hvor glad du er for hende. Ik at jeg regner med du er vild med hende som sådan, men det styre du selv. Bare du ik såre hende” sagde han med et ganske let nik da han ville være ganske tilfreds bare at Lucas overholdte sin aftale om at tage kontakt til Bia og ikke omvendt så var han faktik ganske glad. ”Mig? Brugt for meget tid med Joey? Bare fordi jeg rent faktisk har respekt for de der kvinder ligesom Joey har? Det synes jeg virkelig vi har snakket om før” sagde han med et ganske let drillende glimt i øjet for det var der hvor Lucas havde forsvaret ssig med at Joey havde været ligeså da de havde været unge og Dorran havde benægtet det skulle være sådan.


”Lækker? Det synes jeg ikke helt jeg sagde far. Er du blevet gammel og døv allerede?” spurgte han med et ganske let grin da han godt vidste selv at Lucas havde tilføjet det. ”Og hvem siger du ik har fortjent den titel?” spurgte han med et ganske let ryst på hovedet. ”Jeg vil til en hver tid foretrække at det stod korrekt” sagde han med et bredt og varmt smil over sine læber da han faktisk heller ville have at Lucas stod på. Han havde alligevel tænkt sig at lade ham være sin far og kalde ham det. Desuden var fordelen lidt at han snart var voksen så der var begrænset ansvar fra Lucas’ side af og så kunne det være det smittede af i forhold til hans søskende. ”Så længe du ik såre min veninde så er du rigtig langt og så har jeg svært ved at se hvad jeg skulle blive specielt skuffet over så det kan vi sagtens aftale” sagde han med et smil og rakte sin hånd ud imod ham blot for at give hånd på det var deres aftale.


”Hun siger også selv hun ikke er willie så har jeg svært ved at tro på. Og ved godt Seth pisser dig af. Det er bare lidt noget lort når det er Ayas storebror. Jeg gider ik være i jeres midte og gør hun sådan set heller ikke. Føler mig som Romeo og Julie og det er ik fordi den historie endte godt” sagde han med et dybt suk selvom det var ganske ærligt. Nok var det ikke fordi deres situation var ligeså slem, men mere det at han følte ik de kunne være ordenligt kærester når Lucas og Seth var oppe at skændes over en eller anden dum og gammel stridighed. At han så gerne ville lære at vide at han faktisk elskede Aya for at være Aya var så straks en anden sag, men lige nu stolede han bare på hvad hun sagde om hun ikke var det.

Dorran nikkede ganske let lyttede til det om hans mor. Ærlig talt var det mere det at han havde boet hos sine bedsteforældre og ikke hos Lucas der gav ham den konklusion at hun sikkert ik var i live mere eftersom han bare havde kunne bo hos hende i stedet for. Han kunne ikke lade være med at smile over at tænke på en forelsket Lucas. Han nikkede let til navnet og havde tænkt sig at undersøge det inden han stoppede på skolen. ”Der skal vel være noget godt ved at være en McSeeley når det kommer til stædighed” sagde han med et ganske let grin til at han allerede var kommet ind på et hold. Det var også derfor han ikke havde tænkt på at læse ved siden af. Han fulgte sin drøm præcis ligesom de andre i familien. Han ville på landsholdt selvom det ville tage tid og blive hårdt. ”Frej McLow? Som i Frej på min skole?” spurgte han med et ganske let hævet inden han var lige ved at miste sin kæbe helt ved Dacodas navn. ”Som i dødsgardisten? Men far.. Du er mugglerfødt” sagde han ganske forundret da der var noget som ikke helt gav mening i hans hoved. Han nikkede ganske let for sig selv til de andre da det ikke var nogen han kendte ligeså godt. Så de gjorde ham ikke ligeså nysgerrig. Han vidste ikke at Olivia og Aya gik på samme årgang. Han nikkede let. ”Kan du ligeså godt for tror ik jeg får min bedste ven med ud af skolen” sagde han med en ganske skæv grimasse. Han havde ellers haft glædet sig sådan. At Arian var homo var jo ik lige fremme et direkte minus hos Lucas bare han ik lagde an på ham.

Lucas trak lidt på den ene skulder, "Jeg ved det ikke, Dorran, men jeg lover jeg ikke såre hende, ikke bevidst i hvert fald," sagde han ærligt, selvom det sidste kom som en mumlen. Han vidste jo godt at han ikke behandlede kvinder lige pænt, men han skulle nok tænke sig om en ekstra gang, når hun nu var en af Dorrans veninder. Havde han vidst det, havde han aldrig rørt hende i første omgang, men det var jo lidt forsent nu. "Præcis, men det passer stadig," sagde han en kende morende og blinkede flabet til Dorran.

Han mærkede en mærkelig følelse gå igennem ham, da Dorran kaldte ham far. Det var mærkeligt, men på en rar måde. "Men du tænkte det, jeg sparede dig bare for, at sige det, så selv tak," sagde han med det velkendte glimt i øjet og den kække attitude. "Det siger jeg, Dorran jeg har seks børn, jeg har aldrig skiftet en ble eller givet en sutteflaske i hele mit liv. Jeg har aldrig stået op klokken lort om natten, fordi en baby grad. Jeg har aldrig taget ansvar for nogen af jer," sagde han, da han virkelig ikke selv mente, at han var fortjent til at blive kaldt far, men hvis Dorran ville, så skulle han også have lov. Han nikkede lidt og smilede roligt til Dorran, "Så skal jeg nok sørger for, at snakke med de andre om det, og så får vi det rettet," sagde han, han ville ikke have noget imod at stå som biologisk far til Dorran på hans papirer. Han grinte let, og rakte så sin hånd frem og trykkede Dorrans, som tegn på at det var en aftale, "Jeg har en evne til at skuffe alle, så det ville jeg nu ikke være så sikker på, hvis jeg var dig," sagde han og trak lidt på den ene skulder og slap så hans hånd igen.

"Så må det være fordi hun ikke ved det, for man kan tydeligt mærke forskel," sagde han roligt, hvorefter han tog let fat i Dorrans skulder, "Slap nu af Romeo, det er mere Seth som har et problem med mig end omvendt, jeg siger bare at du skal passe på Aya ikke såre dig, men jeg kender hende ikke, så hvis du er sikker på du er så glad for hende, som du giver udtryk for, så be my gest, men hvis hun så såre sig, så skal du ikke komme til mig og sige jeg ikke advarede dig," sagde han roligt og slap hans skulder igen. Han følte ikke han havde rettigheden til, at sige noget som helst til hvem Dorran så eller ikke så.

Lucas bed sig lidt i læben, "Du må sige til, hvis du vil se et billed af hende eller hvis der er mere du vil vide," tilføjede han efter lidt, han havde jo stadig sin gamle årsbog hvor der var billeder i af ham og Dorrans mor. Han grinte let, "Ja, det har du nok ret i. Vi går efter det vi vil," sagde han med et smil på læberne.
Han slog let ud med begge arme, "Pas, Dorran, som sagt ved jeg kun han er omkring de 15-16 år. Han blev adopteret af McLow, men han beholdt egentlig mit og Dacodas efternavne," fortalte han ærligt, han vidste ikke ret meget om Frej. Han kløede sig lidt i nakken da Dorran stillede spørgsmåltegn med Dacoda, "Ja, nu er hun.. Det var hun ikke dengang. Det er en lang historie, som bare endnu engang vil udstille mig som idioten," sagde han ærligt, mens hans tanker kørte på højtryk omkring om han skulle fortælle Dorran at det var Dacoda som havde slået Dorrans mor ihjel eller ej.
Han nikkede lidt, "Du vælger bare et værelse, så fikser vi det. Min eneste regel er, at mit soveværelse er forbudt område," sagde han roligt, da han virkelig ikke havde ret mange regler i sit hjem - selvfølgelig også de grundlæggende regler om at man ryddede op efter sig selv og sådanne nogle ting, men det vidste Dorran sikket godt hjemme fra.

Han nikkede blot ganske let lyttende og accepterende da det ikke var fordi han ikke stolede på Lucas når det kom til kvinder. Mest af alt fordi nu vidste Lucas det var hans veninde og så var han faktisk ret så sikker på at han ville gå lidt flere længder for ikke at såre hende. Han var også sikker på at Lucas ikke havde gjort det med vilje trods for han havde tilbudt ham at låne Kaya i sin tid. ”Nu kan jeg så også godt li onkel Joeys måde at behandle damer på. Du burde lære noget af det” sagde han ganske flabet tilbage og med et kækt glimt i sit øje.


”Måske følte jeg slet ikke det skulle tilføjes så det var derfor jeg slet ikke sagde det” sagde han med et ganske let grin og nikkede let for sig selv da det ikke var med hans gode vilje at ordet lækker skulle tilføjes til lige en beskrivelse af ens far. ”Og så kan du starte med at tage ansvar for en voksen. Det gør det ik nemmere fordi jeg er snart voksen. Der er bare andre ting du skal stå til ansvar for uden at skulle få dine fingre beskidte på samme måde” sagde han med et ganske let grin og nikkede let da han faktisk var sikker på at Lucas kunne klare det. Han kunne ikke lade være med at smile over at Lucas sagde at han gerne ville tage snakken med dem for han ville ærlig talt gerne være Lucas’ og lade sine bedsteforældre være hvad de rigtigt var. Han rystede let på hovedet til at Lucas mente han bare ville skuffe ham. Det var han sikker på at han ikke ville. Han vidste også godt han var en af de få der troede på Lucas på det punkt, men nogen skulle jo gøre det hvis manden skulle genvinde bare en smule tillid til sig selv på det punkt.


”Ja det siger du jo, men kan jeg ikke så tror ikke på hun er det” sagde han med et ganske let suk og bed sig ganske let i læben da Lucas tog fat i hans skulder. ”Kommer hun ikke til. Det var nok hun ignorerede mig efter vi havde haft sex så tror på hun er færdig med det” sagde han stille og slog blikket en anelse ned mest af alt fordi Lucas stod og forsøgte at komme med en smule god indflydelse på ham. En virkelig far lignede situation.


”Vil jeg gerne for tror ik på jeg når at finde hende på skolen. Så lang tid har jeg heller ikke igen” sagde han stille og den tid han havde brugte han ærlig talt på sin eksamen, forsøge at løse det med Arian og på sin kæreste. Det betød dog ikke at han ikke var nysgerrig på sin mor og hendes verden. Han kunne ikke lade være med at grine med et nik til at hans familie gik efter det de ville have. Det var så også noget af det bedste ved at være en McSeeley. ”Yeah.. Han er kæreste med en dude far. Han spiller quidditch for sit kollegium. Ganske sød fyr” sagde han med et smil blot for at sige at det ikke var verdens værste komob, men det var bestemt en sær kombo hvis han skulle være ærlig. Altså kombo i forældre. ”Så du sku aldrig være grunden til at hun nu hader mugglerfødte siden historien ender med du er en nar?” spurgte han med et ganske let suk da det sådan set ville give ret så god mening hvis man spurgte ham. Han ville så ikke ønske at høre lige nu at Frejs mor havde dræbt hans for han ville ikke kunne love han ikke tog det udover Frej så længe han gik på skolen og havde ’nem adgang’ til Frej. ”Ej nu havde jeg ellers lige tænkt mig at ligge mig i din seng med tanken om hvem du knepper derinde eller er det kun køkkenet der dur?” spurgte han ganske drillende da han bestemt ikke havde tænkt sig at nærme sig Lucas’ bakteriefyldte værelse.

Lucas skar en grimmasse, "Joey er for sød. Der er en grund til, at Isadora knaldede udenom med mig.. Damerne gider sgu da ikke være den som styre showet, de vil ha' en mand, ellers havde de været homo'er eller svinget begge veje," sagde han ganske roligt. Lige på det punkt var Lucas nok en ret typisk mand. To kvinder sammen? Damn det var frækt, men to mænd? Fy for den da. Han gøs alene ved tanken.
Han rynkede lidt på næsen, "Næarh, det tror jeg nu ikke," sagde han så og grinte let, hans selvtillid fejlede bestemt ikke noget, ikke når det kom til sådanne nogle ting i hvert fald, det var nok nærmere når det kom til hans egne evner omkring børn og ansvar, kærester og den slags. "Jeg har da også taget ansvar for Allison, ellers havde jeg sgu ikke givet hende min ene nyre, og Penelope ser jeg da også en gang i mellem, når det passer ind," mumlede han, bare lige for at understrege, at han da prøvede. Penelope var så heller ikke så gammel og han var ikke alene med hende. Han sukkede lidt, "Hør Dorran," begyndte han og tog fat i hans skulder og klemte let om den, før han gav slip igen, "Jeg vil altid være her for dig, intet behøver at ændre sig. Vi er stadig de samme, det er nok titlerne som har ændret sig," sagde han og kørte en hånd i gennem det næsten sorte hår.

Han kneb øjnene en smule sammen, "Selvfølgelig kan du det, så har du bare ikke mærket ordenligt efter. Isabella, min eks-kæreste, hun er også willieslægt, så tro mig, jeg ved hvad jeg snakker om," sagde han roligt, willier gjorde jo ikke noget ved enes følelser, de gjorde kun noget ved ens tiltrækning af dem. "Med willier er det ren tiltrækning. Hun kan være den største kælling på jorden, slet ikke din type og alligevel har du lyst til, at hoppe på hende, bare fordi hun er så smuk," forklarede han roligt. En willie var utrolig svær at sige nej til, især for en mand som Lucas, men det var jo heller ikke fordi det slet ikke kunne lade sig gøre. Han hævede øjenbrynene lidt, "I havde sex og så ignorerede hun dig bagefter? Og alligevel vil du være kærester med hende? Gør dig selv en tjeneste og mærk godt efter inden i dig selv, Dorran, mærk efter om hun fucker med dit hoved og pik, fordi hun er willie eller fordi du er teenager og oprigtigt forelsket," rådede han, selvom det var underligt for ham, at stå og snakke sådan med Dorran. Han følte sig jo næsten som en far. Sådan, en rigtigt far.

Han nikkede lidt og rejste sig så fra sofaen, for at gå ind på soveværelset, hvor han fandt sin gamle årsbog frem. Den var godt støvet, hvilket nok afslørede at han ikke kiggede i den særligt ofte mere. Han satte sig tilbage i sofaen, ved siden af Dorran, så de kunne kigge i den sammen. Han bladrede lidt i årsbogen, til han fandt billedet af ham selv og Dorrans mor, "Jeg er ked af, at du skulle finde ud af det på den her måde, Dorran," sagde han stille og med en smule skam i stemmen og rakte ham bogen med billedet af en meget ung Lucas og en smuk ung kvinde. Forelskelsen mellem de to stod tydeligt skrevet i billedet, som bevægede sig. Det gjorde ondt at se på det billed, fordi alle de gamle følelser kom frem i ham og han vidste det var hans skyld, at Dorran aldrig rigtigt havde mødt hans mor, kun lige de første par dage. Han kørte en hånd i gennem sit hår, "Jeg har flere billeder af hende, men så skal jeg op på loftet og finde albumet," indrømmede han. Der var ingen tvivl om, at Dorrans mor havde været Lucas' helt store kærlighed.
Han mærkede hvordan alt i ham vendte sig, "Siger du til mig, at mit ene afkom er homo?" spurgte han direkte, med nok lidt for tydelig væmmelse i stemme. Typisk, selv når han ikke havde noget med børnene at gøre, så fuckede han dem nok op med sine gener. Han sukkede lidt, "Som sagt, Dorran, det er en lang historie, den tar vi på et andet tidspunkt, når du er færdig på skolen og ikke har eksamen at skulle tænke på," sagde han afvisende omkring at skulle snakke mere om Dacoda. Hun havde været hans største fejl nogensinde.
Lucas sendte et ret så sigende blik i Dorrans retning, "Tro mig, der findes ikke et eneste sted i det her hus, hvor jeg ikke har haft sex. Men jeg mener det, mit soveværelse er forbudt område, du skal ikke så meget som sætte en fod derinde," svarede han ganske roligt, uden at lyde sur eller noget. Lucas havde mange private ting i sit soveværelse, foreksempel hans sovepiller som ingen vidste han måtte tage hver eneste nat, for at falde i søvn. Det var noget andet, når det var en tøs, som han hyggede med og så smed ud igen bagefter, men hans valgte faktisk helst andre steder i huset, som foreksempel sofaen i stuen.

”Jesus. Nogle piger vil faktisk gerne have en sød fyr og man kan godt være mandig og sød på samme tid. Har du set på mig?” spurgte han med et ganske let ryst på hovedet da han trods alt behandlede pigerne bedre end Lucas gjorde og på samme tid var han mand nok til at tage kontrollen bare en gang i mellem. ”Lige præcis og det er sådan jeg vil have det” sagde han med et ganske let nik da intet behøvede at ændre sig for hans skyld. Tingene var fine som de var nu.

Han rystede på hovedet da han ikke ville tro på at Aya var willie. Hun var noget specielt. ”Eller også er hun bare teenager og usikker. Har du hørt om det? Desuden ved jeg at jeg ik har været så forelsket i nogen før. Willie eller ej” sagde han en anelse bestemt da det stadig ik var gået op for ham at hun kun var 14 år. Så havde det hele givet utrolig meget mere mening. Desuden var han skør med hende og han var sikker på det ikke ville skyldes noget willieblod. Det ville derimod bare forklare hvorfor han var vild med en der var 3 år yngre end ham selv.

Han selv blev i sofaen mens Lucas hentede årsbogen. Dorran kunne skam godt se hvor vild Lucas var med hans mor og han måtte indrømme at det gjorde ham ret så glad at se ham sådan der. Sådan der havde han aldrig rigtig set ham før. Han regnede derfor med at det måtte være en forelsket Lucas og det varmede hans hjerte eftersom han var den ældste i søskendeflokken. ”Det er ok. Heller nu end aldrig som man siger” sagde han stille og nikkede blot til det med fotoalbummet. Han lagde en hånd på sin fars skulder for ligesom at sige det ikke behøvede at være lige nu da han godt kunne mærke på ham det gjorde ganske ondt.
Han rystede ganske let på hovedet. ”Nej jeg siger til dig han er biseksuel og er sammen med en fyr” sagde han med et ganske let suk da han godt kunne høre væmmelsen i hans stemme. Lucas skulle bare vide at Dorrans bedste ven var homo. ”Og hans kæreste ligner Seth, men er ikke Seth” indskød han blot for ligesom at fremstille sig selv som det gode barn lige nu som Lucas kunne være stolt over. Han nikkede let til at han gerne ville høre den historie om Dacoda senere. Også selvom det ikke var hans mor. Han havde trods alt ikke tænkt sig lige nu at opsøge Frej da han heller ville have gode karaktere end at efterforske sin familie.
”Jeg sover ik i nogen seng i huset igen før du har købt en ny seng. Heldigt for dig har du 4 måneder til det” sagde han med et ganske let nik da han virkelig gik op i hygiejne på det punkt og derfor ville han heller ikke nærme sig Lucas’ værelse.

Lucas gjorde meget for at holde masken, men det lykkkedes ikke rigtigt for ham, "Dig? Mandig? Du er 17, ikke 30, slap nu af og nyd din ungdom i stedet for at stress over, at blive voksen," sagde han i et grin og rystede lidt på hovedet. Han ville da ikke have noget imod at være 17 år igen. Han ville nok gøre mange ting om, hvis han fik muligheden, men han levede i den seng han nu engang havde redt sig. Han nikkede blot lidt til, at tingene var fine som de var. Han håbede da, at de ville kunne få det til at fungere, selvom det var underligt for ham, at skulle vende sig til at være far til Dorran, og ikke bare storebror.

Lucas sukkede lidt og sendte et overbærende blik i Dorrans retning, "Så siger vi det," svarede han blot, da han virkelig ikke så nogen grund til, at blive ved med at prøve, at forklare Dorran, at Aya altså var willieslægt. Lucas havde jo kunne mærke tiltrækningen, den dag de havde mødt Aya og Seth i byen. Heldigvis var Lucas bare nået til et punkt, hvor han kunne skelne mellem willie tiltrækning og ægte følelser.

Han rømmede sig lidt. Det var underligt, selv efter så mange år, så gjorde det stadig ondt indeni, at se billeder af Dorrans mor. Han smilede lidt mod billedet, hvorefter han mærkede Dorrans hånd på sin ene skulder, "Yeah.. Vi skal nok finde en dag og snakke det hele i gennem," sagde han stille og lukkede bogen igen i et suk. Han kunne godt mærke det blev for meget for ham, selvom han hellere end gerne ville besvare alle de spørgsmål Dorran sikkert sad med indeni, så kunne Lucas mærke, at han ikke kunne snakke meget mere om hende.
Lucas skar en grimmasse, som tydeligt ikke var tilfreds, "Føj for helvede.. Men okay med Dacoda som mor, så kan man sgu heller ikke andet end, at blive fucket op i hovedet på en eller anden måde. Så kan man sgu snakke om manglende mandighed," væmmelesen var stadig tydeligt i hans stemme. Det var nok meget godt, at Lucas ikke havde kontakt til Frej, for så kunne det godt være, at Lucas havde kastareret den dreng på stedet. Hvis han alligevel ikke havde tænkt sig, at bruge sin mandlige del, så var han heller ikke værdig nok til, at have den. "Ej, nu må I kræftdæleme stoppe! Du hugger i lillesøsteren, og Frej røvpules af en Seth-wannabe?" Lucas rulle med øjnene, før han tog en tår af sin kaffe, mens han mumlede lidt for sig selv, men det var ikke ligefrem pæne gloser som kom ud af hans mund. "Man skulle tro I havde rottet jer sammen," tilføjede han sammenbidt. Han måtte nok bare indse, at Seth var en af de der irriterende parasitter, som bare ikke var til at slippe af med, når man først havde mødt ham. Det ville heller ikke undre ham, hvis Kaya inviterede Seth hjem til hende, hvilket ville betyde, at Lucas i teorien ville kunne støde på Seth, på hans egen danseskole.
Lucas ville hellere end gerne gemme historien om Dacoda, faktisk ville han helst helt undgå at fortælle Dorran det. Men det var nok primært fordi, han var bange for hvordan Dorran ville reager på, at hans mor ikke bare var død, men rent faktisk var blevet slået ihjel, af Frejs mor, på grund af Lucas. Et lettere provokerende smil meldte sig på hans læber, mens han klappede på sofaen, for at hentyde til, at han også havde gjort det der. "Som sagt, ikke et eneste sted i det her hus, hvor jeg ikke har haft gjort det, men fair nok. Men vil du ikke hellere ha' pengene og så selv finde de møbler du gerne vil ha'?" spurgte han roligt, Lucas havde ikke overdrevet mange penge, men hans danseskole var en af de mest populære i UK, han havde sponsorer som hjalp til med at betale kostumer og alt sådanne noget. Plus både ham og Kaya ofte blev kontaktet for at hjælpe kendte sanger og sangerinde, til at lave danse til deres musikvideoer. Med andre ord, penge var ikke et problem for Lucas, selvom han havde drukket mange af sine penge væk i gennem de sidste par måneder.

”Man kan godt være mandig og være 17 Lucas” påpegede han blot med et ganske let nik da han virkelig ikke gad diskutere det. Det var for fjollet. De ville alligevel ikke blive enige om det. Desuden havde Dorran travlt med at blive voksen. Mest af alt fordi han gerne ville være der for Aya, men det var svært når han snart ville stoppe og hun stadig ville gå på skolen.

Dorran havde jo godt kunne fornemme at Lucas ikke kunne snakke mere om hende lige nu og det var derfor han havde sagt det godt kunne vente. Det varmede nu stadig hans hjerte inderligt at vide at Lucas virkelig havde følt for hans mor.
Dorran lod være med at kommentere på det for han var jo ikke selv homofob. Faktisk var hans bedste ven homo. Han havde blot ville gøre sig selv bedre end Frej lige der. Det var altid noget at Dorran ikke vidste alt det om Frej og Dani for så havde han sikkert også lige nu brugt det til at skulle være det bedre barn.

Dorran skulle lige til at påpege der ikke var nogen der sagde at Frej var den passive i deres forhold, men da han alligevel ikke vidste noget om det forholdte han sig pænt i ro. ”I det mindste er hans lillesøster stadig ikke ham. Bare rolig far. Jeg holder mig til piger” sagde han med et smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv.

Dorran skulle i hvert fald ikke vide om Dacoda så længe han gik på skolen for han ville bestemt tage det udover Frej hvis han gik ham på for to sekunder hvilket ville være i en quidditch kamp og så ville hele skolen vide det. Det ville heller ikke være spor fair.
”Ja og jeg tror jeg tager en pose med når jeg flytter ind for at have under mig hver gang jeg skal sidde et sted. Nogle ting har man bare ikke lyst til at vide hverken om en person der skulle være ens bror eller ens far” sagde han med et ganske let suk og nikkede let for sig selv. ”Skal nok selv købe dem, men jeg skal tilbage til skolen” sagde han med et smil og drak sin kaffe ud inden han rejste sig op og gik ud af døren. Han skulle trods alt heller ik være væk for længe.

//Out