Lucas + Dorran + Seth + Kim - Alcohol is not always a friend

Ham den grimme pinkie (Lucas McSeeley )
October 2053
McSeeleys danseskole
Dorran vidste godt at han ikke burde tage til England i oktober mdr. når han han gik i skole, men han var faktisk en anelse ligeglad lige nu. Han havde lyst til at se den person han kaldte sin seje onkel og drikke sin hjerne ud. Ikke fordi der var sket noget specielt eller noget, men mere bare fordi det var rart at hænge ud med Lucas en gang i mellem. Dorran havde ikke sagt til Lucas at han kom på besøg så han håbede bare lidt at han havde tid til sin nevø alligevel. Han skubbede døren op indtil dansestudiet og vidste at det var sidste hold den fredag. Selv hvis Lucas skulle være sammen med Kaya ville Dorran faktisk mene at han selv var en del mere vigtig når han ikke så ham så tit og lidt McSeeley-ego var man vel selvom han mente at han var Joeys søn? En del af ham vidste jo godt at det slet ikke var tilfældet. Han holdte døren for en af de piger der havde været på holdet og sendte hende et charmerende smil som hun gik forbi. Bare fordi han selv var 17 og hun helt sikkert var i midt 20'erne så kunne han da godt sende hende et smil og blinke lidt til hende på vejen ud af døren. Han lod døren falde i efter hun var gået ud og han selv var gået ind for finde Lucas vist ret så alene. "Hvad så grimme?" spurgte han med et grin og var egentlig ligeglad med om der faktisk var et par elever tilbage eller om Lucas faktisk var alene for det var hans onkel og de havde et godt bånd så han snakkede som han havde lyst til.

Lucas havde netop fået afsluttet dagens sidste dansetime. Han havde så også været i gang hele dagen. Han var stadig glad for damer, selvom der var sket så mange ting i hans liv de sidste par år. Han blev nok aldrig bedre på det punkt. Han var for pokker begyndt, at være kærester med Kaya, som havde været hans elev i så ufattelig mange år, men hun var i det mindste ikke mindre årig mere, så det var vel okay.
Han stod med et smørret smil på læberne, armene over kors og med et hævet øjenbryn, da Dorran kom ind af døren. På uhyggelig mange punkter, kunne han selv tydeligt se og høre på Dorran, at han var søn af Lucas. Men han havde valgt ikke, at fortælle Dorran det, fordi de jo havde det godt sammen, så hvorfor skulle Lucas ødelægge det? Selvom han godt vidste, at Dorran fortjente en forklare på, hvad der var sket dengang, og hvorfor.
"Hva så selv fuckboy?" spurgte han og lod armene falde igen, da han så hvordan Dorran kiggede efter kvinden. "Burde du ikke være i skole?" spurgte han og lukkede et par vinduer op, da der var virkelig varmt i lokalet.

"For jeg er jo dig. Det kan jeg godt se brormand" sagde han med et ganske let grin og rystede let på hovedet. Han vidste jo godt et sted at Joey eller Lucas måtte være hans far, men det ændrede ikke på at han nægtede at sige onkel til en af dem direkte og han havde heller ikke tænkt sig at lade være med at kalde sine adoptivforældre for far og mor uanset om han så fandt sine rigtige forældre eller ej. Han var trods alt også lidt bange for at hans håb og teorier ville falde til jorden for han var helt sikker på at han naturligvis ikke ville være så heldig at det var den romantiske af dem som var hans far.
"Og misse chancen for at glo på tøser i midttyverne hr. jeg score en pige der er 7 år yngre end mig selv?" spurgte han ganske drillende selvom han nu synes det var ret så godt scoret af Lucas. Det var der ingen tvivl om. At han så selv havde inviteret Seths lillesøster ud uden at få det første kende til hele situationen med at Seth ikke kunne li Lucas og hun i øvrigt kun var 14 var så en helt anden sag. Hun var enormt spændende og så længe de ikke var kærester og de ikke datede fast så måtte han jo gerne kigge på andre. Han vendte blikket tilbage mod Lucas. "Men faktisk tænkte jeg på om din dame ville kvæle mig for at foreslå du hiver mig med ud og kigger på tøser. Modsat dig kan jeg godt holde mig til at kysse lidt på dem medmindre de faktisk selv ligger op" sagde han med et drillende glimt i øjet da det var sandt. Han udnyttede det virkelig kun hvis pigerne nærmest selv kravlede op på hans skød for i bund og grund var han mere til tanken om et forhold og være romantisk.

Lucas grinte let, han tænkte ikke rigtigt over, at Dorran var hans søn og ikke hans bror. Nok mest fordi det var så mange år siden efterhånden, at han nok selv et sted var begyndt, at tro på, at de kun var brødre. "Beklager min ven, at være mig kræver et helt særligt talent, når du er færdig på skolen, skal jeg nok lærer dig alt, hvad der er værd at vide," sagde han med et kækt smil på læberne.
Han ønskede virkelig ikke, at Dorran ville ende som Lucas selv. Ikke fordi han selv mente han var et dårligt menneske, men han vidste godt, at han havde været med til, at sætte lidt for mange børn i verden, uden at være inden over dem. Det prøvede han så også, at rette op på nu, med Isadora og Penelope. Han besøgte da også en sjældent gang i mellem Danielle på det børnehjem hun boede på.
Et skævt smil meldte sig på hans læber, "Hun er lækker, smidig og villig, jeg ser intet problem," svarede han til Dorrans kommentar omkring Kayas alder. Ja, hun var en del yngre end ham selv, men de havde jo også kendt hinanden i ufattelig mange år.
Han rystede lidt på hovedet, "Hun skal undervise herfra kl 17 til sent, så har ikke nogen aftaler med hende i dag. Og det andet vælger jeg at overhøre," sagde han en smule morende, og tørrede sin pande i et håndklæde. "Jeg skal lige hjem i bad først, så hvis du låser af, så mødes vi hjemme hos mig?" spurgte han og kastede nøgen til Dorran. Lucas boede jo lige ved siden af danseskolen, det tog ikke meget mere end to minutter, at gå.

Dorran havde egentlig heller intet at klage over for i det mindste havde han set Lucas hele sit liv, men det ændrede bare ikke på at han ville blive vred som den teenager han trods alt var. ”Nu er det jo så heller ikke fordi jeg har lyst til at være dig skal du se. Jeg kan godt li ikke at bare komme i bukserne på pigerne” sagde han med et drillende glimt i øjet da han faktisk gjorde alt for ikke at være som Lucas. Han ville langt heller bare det der med at have en kæreste og være romantisk. Jo det gjorde ham da intet med nogle one-nights her og der, men det var ikke fordi det var det største behov han ejede sig. Heller ikke selvom han var teenager og burde være mere hungrende efter det. ”Du er virkelig ufattelig nogle gange og ikke på den gode måde” sagde han med et grin og rystede ganske let på hovedet af ham. Nu var det så heller ikke fordi han havde det store imod deres aldersforskel eller for den sags skyld hvad han sådan lige kendte til Kaya hvilket var ret så begrænset. Nu var Dorran også bare en virkelig åben og udadvendt person og man skulle have lov til at være sammen med dem man selv havde lyst til.


Han nikkede ganske let til hans ord og kunne ikke lade være med at grine over han ikke ville høre det sidste han havde sagt. ”Jeg gider godt nok heller ikke stinke til en der ik har været i bad efter en danse time så sure thing” sagde han med et grin og greb nøglerne inden han lod Lucas smutte. Han kunne sagtens hygge sig i studiet selvom det ikke var fordi dans sagde ham noget synderligt, men altså at se på pigerne og vise de få moves han kunne det kunne han da altid bruge tid på. Da han var sikker på der var gået tid nok nåede han at hilse på Kaya inden han gik. Dorran ringede på blot for at vise han var der inden han låste sig selv ind da han ikke gad at overraskes af en Lucas uden tøj på. ”Så er jeg her du gamle” råbte han blot at understrege at han var kommet.

Lucas havde seks børn, inklusiv Dorran, men det var kun Allison og Penelope han så som sine børn, selvom det havde taget ham virkelig lang tid, at vende sig til tanken og vende sig til, at Allison kaldte ham for far. Han smilede lidt, i det mindste var Dorran ikke endt ud som Lucas var, "Siger du efter du har stået og overbegloet mine elever," sagde han morende og blinkede til ham.
Han grinte let, "Jeg er ærlig, du kan jo altid selv prøve hende, når jeg er færdig med hende," sagde han morende. Han vidste jo godt, at det ikke skulle være ham og Kaya for altid, det var bare praktisk lige nu og her, og desuden var det kun et spørgsmål om tid, før en af dem ville fucke det op. Han håbede dog bare, at de stadig ville kunne være venner bagefter, da hun var en af hans bedste dansere, og han ville ikke miste hende på det punkt.

"Én danse time? Bro, jeg har danset de sidste fem timer," svarede han og grinte let, han havde haft flere hold, det havde han hver dag, selv i weekenderne. Plus mesterskaber og alt hvad der ellers fulgte med. I dag havde endda været en kort dag.
Han var kommet ud af badet og fået tøj på, da Dorran meldte sin ankomst. "Hey, jeg er kun 13 år ældre end dig, husk lige det," sagde han morende, ude fra badeværelset, hvor han var ved at sætte håret med voks. Det var egentlig ret vildt, at han var blevet far for første gang i så ung en alder, hvilket også havde været grunden til, at han på ingen måde havde været mentalt i stand til, at tage sig af et barn, og da slet ikke da det så også var gået helt galt mellem Dorrans mor og Dacoda. Det var dog ikke noget han nogensinde havde fortalt Dorran, da det jo sjovt nok ville afsløre, at Lucas var hans far og ikke hans bror. "Gider du kalde Love ind fra haven og tjekke hun har vand? Så er jeg klar lige om lidt," spurgte han. Love var Lucas' hvide schæfer hunhund, den eneste kvinde i hele Lucas' liv som fik den kærlighed og respekt enhver kvinde burde få.

”Det betyder ikke jeg vil kneppe dem Lucas. Jeg er jo ikke dig” sagde han med et glimt i øjet da han trods alt ikke havde et behov for at jumpe hans elever. Han kiggede bare lidt. Desuden var han ret så sikker på han havde mødt denne her pige der helt klart havde fanget hans interesse og derfor gad han ikke alt muligt med en masse andre. Der var noget specielt over hende som han ikke kunne sætte en finger på. ”No bro’. I don’t share women” sagde han med et ganske let nik da han faktisk bare ikke havde lyst til at dele kvinder med nogen. Det var ikke lige ham. Det ville sige når de nogen var nogen han kendte.

”Ja danse time som en lektion sgu da og det ændre ikke på du virkelig stinker af sved” sagde han med et ganske let grin og rystede på hovedet af ham. Lucas stank virkelig langt væk af sved og det måtte han jo også erkende. Nu var det heller ikke fordi Dorran havde specielt styr på det der danse-sprog som han kaldte det.
”Ja 13 år ældre din gamle mand. De 13 år er lidt nok til du kunne være min far” blinkede han drillende til ham da han trods alt håbede at det var Joey og ikke Lucas. Også selvom det ikke helt gav nogen form for mening. Han havde virkelig ikke lyst til det skulle være Lucas da han var bange for at blive som ham. ”Ja jeg skal nok” sagde han tilbage for at åbne døren så hunden kunne komme indenfor. Dorran havde ikke et eller andet behov for dyr udover ugler, men han var også stadig elev på skolen så det var måske ligeså meget det.

Et lettere flabet smil meldte sig på Lucas' læber, "Jaja, bare gør mig til familiens sorte får," grinte han, der var egentlig ikke noget sort får i familien, men hvis der var, så var det nok Lucas, men det var okay, den titel kunne han godt tage på sin kappe, han vidste jo godt, at han ikke altid var lige fair, især ikke overfor kvinder, og han havde heller ikke været det overfor Joey, hvilket også var årsagen til, at de ikke snakkede mere.
Han hævede lidt det ene øjenbryn, "Er du så sikker på du er en McSeeley? Joey og jeg har da delt før," sagde han og blinkede til Dorran, godt nok havde Joey heller ikke helt været inden over det at dele Isadora, men det var jo en anden side af sagen.

Lucas mærkede sit ene øjne slå trick, da Dorran sagde han var gammel nok til, at være hans far. Han vidste jo godt, at han faktisk var Dorrans far, og ingen tvivl om, at han også godt vidste, at Dorran havde ret til at vide det, men det behøvede jo ikke at være lige nu og her, han ville jo ikke ødelægge det broderligebånd som var mellem dem. "Der står en whisky i skabet ved siden af køleskabet. Du ved hvor glassene er," spurgte han og lod blot som om, at han ikke havde hørt, hvad Dorran havde sagt.
Han kom ud i køkkenet selv som han rettede lidt på håret, hvorefter han aede Love da hun kom ind. Han satte sig på en af barstolene ved køkkenbordet. "Skal vi starte med, at drikke her og så rykkede videre til byen?" spurgte han.

”Og det føler du ikke lidt du er i forvejen hvis nogen spurgte?” spurgte han med et ganske let drillende glimt i øjet. Det var trods alt ikke fordi det var officielt eller noget de havde et sort får i familien, men det ændrede måske bare ikke helt på at hvis de faktisk havde så ville det bedste bud nok lidt være Lucas. Det fik dog ikke Dorran til at holde mindre af ham af nogen art. Så havde han trods alt næppe været der hvis det havde gjort ham noget at Lucas måske lidt var det sorte får i familien. ”Ja jeg er helt sikker på jeg er en McSeeley og er du helt sikker på at Joey har nydt at dele damer med dig?” spurgte han ganske drillende da han godt vidste at de begge havde været sammen med Isadora, men det betød ikke at det havde været lige frivilligt. ”Du vil måske dele de piger jeg går rundt og hygger mig med? Jeg advare dig. Nogle af dem er 16” sagde han med et drillende glimt i øjet og henviste måske lidt til Kimberly som han stadig fuldt og fast troede på var 16 år gammel. At han så ville slå Lucas halvt ihjel hvis han faktisk havde tænkt sig at røre hende var noget helt andet. Hun var så også den eneste der havde været yngre end ham selv som han faktisk havde brugt den slags tid på da han normalt så piger på 17-20 år. Hvilket i øvrigt også ville gøre Kaya med sine 22 år alt for gammel i forhold til hvad han normalt var sammen med.



Dorran lagde ikke mærke til Lucas’ øje begyndte at få ticks ved han sagde han kunne være hans far. Det var sikkert også meget godt for Lucas for så havde han spurgt indtil hvad der skete. ”Yes” sagde han og gik ud i køkkenet for at finde tingene. Han kom tilbage med to glas i den ene hånd og flasken i den anden. Han sætte først flasken og så glassene på bordet da han kom tilbage. ”Ja det var det jeg tænkte. Ellers kan jeg jo ikke rigtigt glo på piger vel?” påpegede han med et grin da det trods alt var ganske sandt. At han så ikke havde tænkt sig at lave noget med dem lige den dag var så noget andet. Ikke før han vidste hvor det med Kimberly førte hen da han var ganske betaget af hende.

"Nu strammer du den, jeg er perfekt ved du godt," sagde han morende og nikkede bestemt. Han vidste godt, at han langt fra var perfekt, men på den anden side, så var der jo ingen som var perfekte. Hans forældre havde altid været meget støttende og forstående, så helt præcist, hvorfor Lucas var blevet som han var, vidste han ikke, eller jo det gjorde han jo nok inderst inde, men det var ikke noget han tænkte over i sin hverdag. Det var ligesom bare sådan det var.
"Så pyt da," sagde han morende, da Dorran sagde han var helt sikker på, han også var en McSeeley. Det vidste Lucas af alle trods alt godt. "Pff, Joey er så nærig, når det kommer til damerne, men hvad han ikke ved, har jeg ikke ondt af," sagde han i et grin og trak lidt på skulderne. Han grinte let og skar en grimasse, "Nu skal du høre her, kan de bløde, kan de kneb, okay? Du kan ligeså godt lærer det, alder er bare et tal," sagde Lucas morende, han havde været sammen med kvinder i mange forskellige aldre, lige fra elever til voksne kvinder på 50. "Men jeg er sikker på Kaya godt vil lærer dig et trick eller to, hvis du spørg hende pænt," drillede han og sendte et flabet smil.

Lucas smilede og hældt så op til dem begge, "Jamen så er det dét vi gør," sagde han og hævede sit glas som et skål mod Dorran, før han tog en tår. Han vidste godt, at det her måske var ret atypisk. Det var jo ikke alle brødre som ville tilbyde deres små søskende alkohol, snakke om damer eller sex. Måske det især var atypisk fordi de jo i virkeligheden slet ikke var søskende, men far og søn. Lucas var nok bare ret afslappet omkring det meste, og han kunne sagtens snakke med sin familie omkring sådanne nogle ting, selvom det var en smule sværere for ham, dengang Allison havde spurgt, hvad et blowjob var, men hun var også en pige, så det var noget helt andet. "Hvordan går det ellers på skolen?" spurgte han og tog en tår mere af sit glas.

"Så ved du sikkert også godt at ingen er perfekt Lucas. Heller ik en McSeeley" sagde han med et drillende glimt i øjet selvom han godt vidste han ramte et ømt punkt hos Lucas med den slags ord, men det var måske også lidt derfor han gjorde det. Nok holdte han ufattelig meget af Lucas, men han ville bestemt ikke ønske at have ham som sin far. Mest af alt fordi han faktisk var bange for at blive ligeså meget player som Lucas. Især fordi han halvt var det og halvt ikke var det.
Dorran kunne ikke lade være med at grine mens han rystede på hovedet. "Altså du må gerne låne de kvinder jeg har været med og jeg er sikker på Arian gerne vil låne dig et par fyrer, men regner med du springer det sidste over" sagde han med et grin da han ikke kunne lade være med at drille. Dorrans bedste ven var trods alt flinterende homo, men Dorran var ligeglad så længe han ikke selv blev lagt an på. "Du er for meget nogle gange. Ved du godt det?" spurgte han med et hævet øjenbryn da han selv gik virkelig op i at pigerne ikke skulle være over et år yngre end ham selv. Nu var han så også teenager så for ham sagde det bare en helt del. Han rystede let på hovedet da han bestemt ikke havde et behov for at lære noget af Kaya. Han havde det faktisk ligeså godt hvis han skulle være ærlig. Jo hun var da utrolig smuk. Det var slet ikke det, men han ville bare ikke være hvor Lucas havde været. Han ville så heller aldrig have noget mod at snakke om sex med Lucas. Selv ikke når han vidste Lucas var hand far for så mange års forskel var der jo heller ikke på dem.

Han nikkede let til at det var en aftale og tog sit glas. Han skålede let med ham for at tage en tår. "Jeg klager skam ikke. Jeg er næsten ligeså populær som dig, jeg får gode karakterer" sagde han med et smil og stoppede let sig selv inden han tog en tår mere af sit glas. "Og så har jeg måske mødt en pige, men tager det roligt. Hva med dig og arbejdet?" spurgte han med et smil og tog igen en tår. Han mente nu stadig de skulle kigge på piger, men det betød ikke han ville noget med dem. Han vidste slet ikke hvor han havde Aya henne og det var stadig også bare nyt og spændende.

Lucas lagde en hånd på Dorrans ene skulder, "Hvis ingen er perfekt, så er jeg ingen, det burde du have lært efter så mange år i mit selskab," svarede han i en falsk skuffet tone, og grinte så let. Han vidste skam godt, at han ikke var perfekt, men han var tæt nok på, til at han ville våge den påstand og sige det var okay, at sige.
Han grinte let, "Hvem siger jeg ikke allerede har været der? Og euw! Nej tak, der er sgu ingen fyre som skal så meget som nærme sig mig," sagde han og skar en grimasse i væmelse, Lucas havde nok alle dage været ret homofobisk, undtal når det var to tøser selvfølgelig, som foreksempel deres kusine Grace, det var helt i orden. Et skævt smil meldte sig på hans læber, "Jep, det ved jeg godt," svarede han roligt, han vidste skam godt, at han til tider var noget af en mundfuld.
Et nyt smil meldte sig på Lucas' læber, "Arh godt, at høre," sagde han, og nikkede så lidt til Dorrans spørgsmål, "Jo, det går skam fint, Kaya er en bitch for tiden, men det er nok bare den tid på måneden," sagde han med et roligt skuldertræk. Om det så var fuldmånen eller det kvindelige, vidste han ikke, men et eller andet foregik der.

***TIME***

Lucas kunne efterhånden godt mærke, at han var blevet godt beruset. "Nåh, skal vi sætte retningen mod byen eller skal du ind og sove?" spurgte han morende, heldigvis boede Lucas ret centralt, så de ville kunne gå frem og tilbage, og hvis Dorran skulle ende med, at gå helt under bordet, så kunne han altid sove i Allisons seng på hendes værelse. Lucas delte ikke seng med nogen, det havde han ikke gjort siden han var helt lille, og det var han fast besluttet på, aldrig ville komme til, at ændre sig.
Han rejste sig og kunne godt mærke hele stuen snurrede en del, eller også gjorde han, han var faktisk ikke helt sikker. Han tjekkede om Love havde vand og mad, hvilket hun havde, og hun havde også lige været ude i haven, så hun burde godt kunne klare sig til dagen efter, når de på et tidspunkt kunne holde ud at være mennesker igen.

”Fuck hvor er du full of it” sagde han med et grin og rystede ganske let på hovedet af ham. Det var ikke fordi Dorran havde noget imod han var sådan for han var som sagt van til det, men mere at Lucas virkelig bare var for meget nogle gange hvis han skulle være ærlig. ”Det tror jeg simpelthen ikke på du har. Jeg har standarder. Det er jeg ikke helt så sikker på du har” sagde han med et drillende glimt i øjet og kunne ikke lade være med at grine da Lucas reagerede som han gjorde da han foreslog Lucas et par fyrer. Dorran selv var ikke homofob, men det ville også bare være underligt når hans bedste ven var homo. ”Yeah minus hun undgår mig efter vi havde sex. Ikke lige verdens bedste tegn hvis du spørg mig” sagde han med et ganske dybt suk og rystede let på hovedet. Det var også en af grundene til at han tog det så stille og roligt og havde behov for at se på andre piger selvom han godt vidste at han heller ville have fingre i Aya. ”Oh my det sagde du bare ikke det der!” udbrød han og rystede let på hovedet af ham. Nogle gange var Lucas bare lidt for meget. Det sagde man bare ikke om sin egen kæreste, men nu var Dorran også bare mere som Joey på det punkt.


-- Time --

”Byen og så hjem og sove ham den grimme” sagde han med et grin og vidste godt Lucas helt sikkert ville protestere mod at blive kaldt det igen. ”Yes det er stadig dig” skyndte han sig at påpege før Lucas ville kunne sige ham imod. Dorran ville helt sikkert gå under bordet. Ikke fordi han ikke kunne holde til noget for det kunne han skam godt, men mere fordi han var påvirket over Aya undgik ham når han vildt gerne ville på date med hende igen. Dorran selv ville heller gå kold på sofaen end hos Lucas. Mest af alt fordi den eneste fyr han faktisk gad putte med var Arian, men det var fordi de var bedste venner. Alle andre fyrer havde han slet ikke så tæt på. Igen ikke fordi han var homofob, men bare fordi han ikke havde behovet. Han selv rejste sig op og gik efter Lucas da det var ham der kendte vejen.

Kimberly Aya Minore York

Kimberly havde siddet sammen med Seth i det som efterhånden måtte ligne nogle timer. Hun elskede at bruge tid sammen med sin storebror, især fordi hun kunne slappe af og være sig selv, der var intet pres, normer hun skulle leve op til eller noget som helst andet.
"Har du nogen som helst idé om, hvor mange eftersidninger jeg får, hvis skolen finder ud af det her?" spurgte hun Seth, med et morende smil på læber. Hun måtte ikke være uden for skolens område, men hun undskyldte sig lidt med, at det jo var for en god sag, nemlig at se sin bror.
Hun havde ikke været sammen med nogen siden Dorran, og det var egentlig heller ikke fordi hun var sur på ham eller noget som helst. Han havde jo været virkelig sød og hensynsfuld overfor hende, nærmest behandlet hende som om hun var lavet af glas, og ville kunne gå i stykker. Men hun var endnu engang en York, og hun var så bange for at binde sig, eller måske rettere for, at få følelser for Dorran, hvilket måske endda allerede var lidt for sent. Men mest af alt, så var hun bange for, at blive såret, så var det bare nemmere, at være den som sårede frem for selv, at blive det.
Hun følte dog pludselig som om, at jorden forsvandt under hendes fødder. Hun havde det som om, at alt blodet forlod hendes ansigt, selvom det ikke var det som skete. "Byt plads med mig," bad hun nærmest panisk, mens hun meget ihærdig forsøgte sig skjule sit ansigt, da hun fik øje på Dorran. Det skete bare ikke det her. Og var det Joey McSeeley, han var sammen med?! Bare de ikke kom herind på baren, lige nu sad hun bare virkelig uheldigt, så hun kunne se dem på gaden, hvilket måtte betyde, at han sikkert også kunne se hende.

Seth Engel Minore York

"Kim du er en York. Vi er så charmerende du bare taler dig fra en. Er du klar over hvor få jeg fik udelukkende pga mit udseende?" spurgte han med et ganske let glimt i øjet, men faktum var at det var sandt. Især hvis det var en kvindelig professor for hvis der var nogen der kunne charmere sig ud af det meste så var det Seth. Han selv havde lige så lidt styr på følelser. Han var egentlig ret så glad for Leslie og endda mere end han havde været for Alex i sin tid, men hans store svaghed var stadig Heather. Hun var bare taget til USA så han havde svært ved at se han skulle vente på hende og når han så på Leslie så bankede hans hjerte. Desuden var de mere alike så hvis man spurgte Seth var det måske bare bedre. Seth var meget beskyttende overfor sine yngre søstre og det var også derfor Kim kun måtte drikke fordi det var med ham.
Seth hævede lidt det ene øjenbryn da hun bad ham om at bytte plads. Han havde ikke fået øje på Joey eller Lucas eller hvem det nu var, men det var også kun godt for alene ansigtet kunne sætte hans pis i kog ved tanken om det kunne være Lucas og han kendte logisk nok ikke Dorran. Han hoppede ned fra sit sæde og gik om på den anden side af Kim. "Hva er der?" spurgte han og så undrende på sin yngste søster.

Lucas så lidt på Dorran. "Avs, den er aldrig helt god, men hey, der er masser af tøser derude. Glem hende," lød hans råd som et smil meldte sig på hans læber. Han ville gerne være der for Dorran, ingen tvivl om det, men han skulle altså være en del mere fuld end han var nu, hvis de skulle til at snakke følelser.
"Hvorfor skulle jeg ikke sige det? Hun er en kælling, men hun ved det godt selv," sagde han og trak lidt på skulderne, han vidste dog godt, at han nok ikke skulle sige det direkte til Kayas ansigt, men når de bare gik ned af gaden mod baren, så kunne han sagtens være ærlig.

Han hævede lidt det ene øjenbryn, da Dorran igen kaldte Lucas for grim, "Du ved godt vi deler gener ik? Det er et total selvmål, at kalde mig grim," pointerede han med en lettere beruset finger som pegede mod Dorran. Måske var det egentlig lidt dumt sagt, for det afslørede jo, at Dorran ikke var adopteret fra en familie udefra, men en som kunne have begge deres gener. Dog tænkte Lucas ikke så langt, når han var påvirket.
Han skubbede døren til baren op, og blev med det samme mødt, at et syn han godt kunne have været foruden. Var det ikke Kayas ven? Ham som var skyld i det kæmpe skænderi, som Lucas havde haft med Kaya? Lucas kunne godt mærke, at han måtte styrer sig, for ikke at flyve direkte hen og stikke Seth en på hovedet. Han var egentlig slet ikke den voldelige type, ligesom dengang med Tyler, der havde Lucas også bare ladet Tyler komme ud med sin vrede og taget i mod slag, spark og knytnæver. Han skævede lidt mod pigen Seth sad sammen med, uden at vide hvem hun var, hvorefter han nikkede til Dorran i håb om, at han ville følge med, så de kunne finde et bord så langt væk fra Seth og hans trunte, som muligt. "Hvad skal du ha og drikke?" spurgte han Dorran, da han jo godt vidste Dorran selv var for ung til at købe alkohol.

Han rystede ganske let på hovedet. ”Nej jeg tror bare det var fordi det var hendes første gang. Who knows? Kvinder er ikke altid lige nemt” sagde han med et ryst på hovedet og håbede lidt de kunne lade den ligge der. Han havde godt nok mere forstand på det med følelser end Lucas sikkert havde, men det betød ikke at han havde lyst til at snakke med lige netop Lucas om det. Han følte det var underligt. At snakke om sex med ham gjorde intet, men det med følelser ville han godt nok ikke snakke med ham om. ”Jesus. Du ved da intet om hvordan man behandler kvinder. Gør du?” spurgte han med et ganske let hævet øjenbryn da han trods alt ikke selv mente man snakkede sådan til dem. Man skulle behandle dem pænt.


”På ingen måde. Du er dig og jeg er mig brormand og du vil altid være mere grim end mig” sagde han med et ganske let selvsikkert glimt i sine øjne. Lige den del med at han ikke var adopteret udefra havde han godt regnet ud så det var blot ret at blive bekræftet uanset hvor beruset Lucas var, men han ville stadig ikke have ham som sin far. Dorran hævede ganske let det ene øjenbryn da Lucas så ud til at være gået en anelse i stå og fik øje på Aya. ”Du Lucas. Hvad synes du om hende der?” spurgte han og pegede lige netop mod Aya inden hans blik gled tilbage mod menukortet. ”Øl” sagde han med et grin og vidste slet ikke hvorfor han havde spurgt Lucas om Aya, men sikkert fordi han gerne ville have en form for accept på han havde smag.

Kimberly Aya Minore York

Kimberly grinte let og rystede lidt på hovedet af Seth. "Hvem siger jeg har arvet sammen charme som du har?" spurgte hun, selvom hun et sted godt kunne lide tanken. Sandheden var dog nok bare, at hun endnu ikke vidste om williegenet også var slået igennem til hende. Hun var trods alt den yngste i søskende flokken, og med hendes held, ville det ikke komme bag på hende, hvis hun ikke var så heldig, som hun mente Seth var.
Hun havde stort set altid set utroligt meget op til Seth, hun elskede ham utroligt højt og ville gøre alt for ham. Han var en fantastisk storebror, selvom det ikke ligefrem var alt hun fortalte ham. Ikke fordi hun ikke stolede på ham, men fordi hun godt vidste, at han var meget beskyttende overfor hende.
Hun åbnede munden i en lille sprække, da Seth hoppede ned fra sædet, "Ikke noget," svarede hun nok lidt for hurtigt til, at det lød særligt overbevisende. Det blev da overhovedet heller ikke bedre, da Dorran og ham hun troede var Joey, kom ind på baren. Hun havde virkelig lyst til, at grave sig ned lige nu. Hendes blik flakkede hele tiden fra Seth og over på Dorran. Hun havde ingen idé om, hvordan Seth ville reagere, hvis han fandt ud af, at hun ikke var jomfru mere, men hun havde sine bange anelser.
Det gjorde det så bare slet ikke bedre da Dorran pegede på hende, hvilket fik hende til, at trække kort på smilebåndet i de få sekunder hun havde øjenkontakt med ham, før hun brød den og vendte blikket tilbage på Seth med et uskyldigt smil legende på sine læber. "Har du nogensinde tænkt på, at vi har samme efternavn som en by i USA?" spurgte hun, i et desperat håb om, at Seth ikke havde bemærket noget som helst.

"Uanset om du har den del af mors gener eller ej så er du stadig en York. Marcelle har ikke de gener og hun har samme charme som mig" sagde han med et glimt i øjet da det var sandt. Hun var stadig en York og det kunne hun ikke komme udenom. Seth så det blot som en ekstra charme at have willieblod og var sikker på han stadig ville have charme uden. Også selvom han aldrig kunne vide det da han trods alt var født sådan.
"Av ja det lød super overbevisende det der Kim. Så hva er der?" spurgte han med et hævet øjenbryn. Han kunne jo godt mærke på hende at der var noget som ikke var helt normalt. Det kendte han hende trods alt godt nok til hvad end hun kunne lide det eller ej. Han var også meget overbeskyttende overfor Saga, men det var endnu værre overfor Kim fordi hun var det yngre og fordi han altid havde været tættere knyttet til Kim og især efter han havde troet han skulle ha været far.
"Teknisk set kommer det fra en britisk by Kim. Der er en grund til den i USA har ordet new foran" sagde han med et drillende glimt i øjet. At de så var amerikansk/svensk/fransk var så noget andet, men de havde ikke slægtningen i USA længere. Blot rødder derfra. I hvert fald når det kom til deres fars side. Desuden var det ikke lige USA Seth havde allermest lyst til at snakke om. "Så hvem gemmer vi os for?" spurgte han og så sig rundt for at få øje på den person som Seth altid forbandt langt mere med Lucas end Joey. Nok var Joey kendt, men det var Lucas han ikke ville se og derfor var det altid det navn der faldt ham ind først. Han glemte ofte Joey overhovedet var til. "Lucas" mumlede han lavt og en anelse irriteret

Lucas satte en hånd for sin brystkasse, "Har du prikket en jomfru? Waw, det må jeg sige, så har du det sgu i dig alligevel. Jeg er stolt af dig, Ran," sagde han morende og blinkede kækt til Dorran. Han havde ikke tal på, hvor mange jomfruer han selv havde været sammen med, men han undgik dem helst. For det første, fordi det ikke var særligt tit, at der var jomfruer i hans aldersgruppe, selvom han mente alder bare var et tal, så var han alligevel 30 år efterhånden.
"What?! Selvfølgelig gør jeg det! Hey der er forskel på, hvordan jeg snakker om kvinder og hvordan jeg snakker til kvinder. Tro det eller ej, men jeg kan faktisk godt være både romantisk og sød," sagde han med et lidt bestemt nik. Hvis han ikke vidste hvordan man behandlede kvinder, så havde han jo nok ikke været sammen med så mange. Og han kunne sagtens sidde og lege sød, blød fyr, hvis det betød han fik noget på den dumme.

"Sgu da kun fordi jeg er ældre end dig, bare vent til du bliver 30 og de første rynker begynder, at minde dig om, at naturen går sin gang," sagde han morende, da han jo godt vidste det hele var kærlige drillerier. Han tog sig dog ikke af, at Dorran kaldte ham for brormand, selvom han godt vidste det ikke var sådan det hang sammen.
"Mh?" spurgte han og flyttede sit blik fra menukortet, for at se, hvem Dorran pegede imod. Han fik hurtigt øje på den unge pige igen, som sad sammen med Seth. En smule provokerende, tillod Lucas sig, at studere pige i et par lange sekunder, i håb om, at Seth ville bemærke det. "Utrolig smuk pige, måske lidt for ung til mig, men go for it," sagde han morende og vendte blikket tilbage på Dorran, uviden om, at den unge pige var Seths lillesøster, for så havde Lucas aldrig sagt go for it. Han bestilte to øl, en til dem hver.

”Ej det sagde du bare ikke det der. Det var ikke fordi det var planlagt hun skulle være det eller noget” sagde han med et ganske lavt suk da han faktisk ikke synes det var cool. Det var ikke fordi han havde tænkt sig som Lucas at gå efter jomfruer med vilje som han sikkert havde gjort i sin tid. Sådan var han bare ikke. Desuden synes han faktisk i sidste ende det var langt mere cool med nogen der havde bare en smule erfaring. Han blev så nervøs med en jomfru fordi han ville give dem den bedste mulige oplevelse overhovedet.
”Og hvor mange af dem du er sammen med kontakter du så dagen efter?” spurgte han med et ganske let hævet øjenbryn. Han selv kontaktede dem bagefter. Han kunne jo ikke gøre for at tøserne godt kunne li ham. Det var ikke fordi han faktisk var helt ligeså oplagt player som Lucas, men han vidste godt han var player et sted. Han udnyttede piger der tydeligt gerne selv ville udnyttes, men han var faktisk langt mere til det med faste forhold og dates hvis han skulle være ærlig.


”Gode undskyldninger har du nok af Lucas” sagde han med et drillende glimt i øjet og kunne ikke lade være med at grine. Dorran kaldte ham kun for bror fordi han ikke ville sige til Lucas han godt vidste det måtte være ham eller Joey der var hans far og han faktisk heller ville have Joey som far. Dorran kendte ikke til stridhederne i mellem Seth og Lucas og hvis han havde gjort ville han kalde dem direkte latterlige, men han var også en McSeeley så naturligvis valgte han sin familie på det punkt. ”Ja er hun ikke?” spurgte han stille og bed sig selv ganske let i læben. Dorran mærkede kort sit hjerte stikke en smule inden han tog fat i Lucas ved armen for at hive i ham. Mest af alt fordi han faktisk var en anelse lost omkring sine følelser for Aya og han virkelig slet ikke tænkte. ”Kom vi hilser på hende Lucas. Så kan du distrahere fyren for det er hende jeg fortalte om” sagde han bestemt og var allerede godt på vej over til Aya. Han ville ikke have hun skulle på date med andre og han tænkte ikke over det nok var Seth. Fyren lignede for pokker Liam som han gik på skole og endda klasse med. Bortset fra de gik på hver deres kollegium så hans tanker faldt straks på Liam og ikke hendes bror. Nok vidste han godt hendes bror lignede Liam helt vildt eller omvendt, men fordi han var fuld og hun havde ignorede ham så havde det sagt klik for ham og han tænkte på Liam i stedet for. Også fordi hvorfor skulle Seth drikke med sin lillesøster? Udover han altså jo selv drak med Lucas, men så langt tænkte han da ikke lige nu.

Kimberly Aya Minore York

Kimberly trak lidt på skulderne, "Narj.. Jeg tror, jeg er adopteret, jeg er alt for klog til, at være en York," sagde hun morenden og blinkede drillende til Seth. Hun var slet ikke i tvivl om, at hun var en York, hun syntes blot det var sjovt, at drille Seth. Hun vidste dog ikke helt, hvordan hun ville have det med, at være willieslægt. Et sted ville det da være mega fedt, og hun ville helt sikkert komme til, at udnytte det, men på den anden side, så var hun nok også en smule bange for, om hun så nogensinde ville finde den rigtige kærlighed, eller om fyrene blot ville have hende, fordi de ganske enkelt ikke kunne sige nej til hende.
"Bare fordi du er min storebror, behøver du ikke vide alt.." mumlede hun og kløede sig lidt i nakken. Det var egentlig virkelig ikke fordi Dorran havde gjort noget forkert eller noget som helst, at hun havde undgået ham og nu også prøvede at undgå ham, eller i hvert fald håbede på, at han ikke så hende.
Hun sendte Seth et lidt opgivende blik, men i det mindste var hendes forsøg på, at få hans fokus væk, lykkes for hende. Om ikke andet for en stund. "Der burde vi tage til, på et tidspunkt," sagde hun med et stort smil på læberne, som ligeså meget, var fordi hun var lettet over, at de kunne snakke om noget andet, selvom hun bare havde slynget et eller andet random ud.
Hun skulle lige til at åbne munden, for at gøre et nyt forsøg på, at få hans fokus væk, men opgav i et stille suk. "En fra skolen.." indrømmede hun en smule opgivende. Det var da også bare umuligt for hende, at holde noget som helst skjult for ham.
Hun spærrede øjnene op, da Dorran og ham hun stadig var helt sikker på var Joey, kom over imod hende og Seth. Nej, nej! Det skete bare ikke. Hun prøvede meget ihærdigt, at forholde sig i ro. Bare Dorran ikke ville skabe en eller anden scene, så Seth ville finde ud af, at hun havde været sammen med ham. Hun vendte hurtigt blikket mod Seth, da han mumlede, "Hvem?" spurgte hun med en mild rynken på panden, og prøvede, at undgå al øjenkontakt til Dorran, selvom det ikke lige frem var nemt for hende, hun var trods alt ret glad for ham.

Han rystede ganske let på hovedet af hende. ”Jeg har fået gode karaktere i næsten det hele så det er der ikke noget som hedder unge frøken” sagde han med et glimt i øjet selvom han godt kunne høre at hun bare forsøgte at lave sjov. En del af Seth håbede måske heller ikke lige fremme at hun var willie for han ville flå bollerne af fyrerne hvis de udnyttede hans lillesøster.

”Jo når der er nogen vi gemmer os for så gør jeg jo” sagde han med et ganske let nik og endda en anelse bestemt, men det var sandt. Han var jo nød til at vide hvem de gemte sig for. Ellers kunne han ikke være til meget hjælp. Han rystede ganske let på hovedet af hende da han bestemt ikke var spor enig med hendes ord om de burde tage den på et tidspunkt. Især ikke når en del af den skøre samtale hun forsøgte på at starte handlede om USA. Han ville helst ikke savne Heather, men bare have lov til at tænke på Leslie. Det var trods alt hende som han var kærester med. ”Og hva er der så med ham?” spurgte han med et hævet øjenbryn da han ikke helt forstod hvorfor de gemte sig for ham. Der måtte jo være en speciel grund og den fik hun ikke bare lov til at skubbe væk igen. ”Lucas er Joeys tvilling. Følger du ikke med?” spurgte han og så godt selv de var på vej derover. Han var nu stadig mere sikker på det var Lucas end Joey. Mest af alt fordi han bare automatisk bare altid tænkte på Lucas når han så det ansigt selvom det var Joey der var kendt for andet end at være en player.
"Sig mig Kim du dater da ikke allerede fyrer gør du?" spurgte han med et hævet øjenbryn da han ligesom kunne fornemme der var et eller andet siden fyren gik så målbevidst imod dem og mest af alt godt kunne ligne en fyr der var sur. Det var ofte fordi der var noget han ville have som han kendte til fyrer.

Lucas McSeeley

Lucas kunne ikke lade vær med, at grine, "Hvorfor skulle jeg ikke sige det? Hvordan fanden ville du også planlægge, at hun skulle være jomfru?" spurgte han morende, han var faktisk ret godt underholdt lige nu, især fordi han ikke selv havde noget problem med, at snakke om det. Den eneste grund til, at Lucas ikke gad jomfruer, var fordi han modsat Dorran, ikke gad at tage hensyn, være forsigtigt og blid og alt det der, som ofte blev forventet af en jomfru.
Han hævede let det ene øjenbryn, "Måske ikke liiiige dagen efter, men altså.. Hvis hun er et godt knald skal jeg da nok, kontakte hende igen, hvis jeg bliver liderlig nok," svarede han som var det et spørgsmål om hvad han syntes om vejret. Lucas ville aldrig nogensinde definere sig selv om player, selvom han godt vidste, at det var præcis hvad han var, han ville bare selv nok nærmere kalde sig selv for.. Livsnyder.

"Selvfølgelig, jeg har ikke andet," sagde han og trak lidt på skulderne. Lucas havde egentlig ikke haft noget imod Seth før, han havde mødt ham sammen med Kaya, Lucas havde ikke engang vidst, eller rettere kunne huske, at den unge mand fandtes. Men han brød sig bestemt ikke om Seth. Han accepterede at han var Kayas bedste ven, udelukket fordi, at han godt vidste, at han ikke ville kunne gøre fra eller til omkring alligevel. Kaya var en kvinde, som gik sine egne veje, og enten fulgte man med eller også gjorde man ikke, men så mistede man hende også. Så meget havde han da fundet ud af, i gennem alle de år de havde kendt hinanden.
Han nåede kun lige at nikke lidt, før han mærkede Dorran tage fat i hans arm og trak ham med sig, "Nej, Dorran, nej, det er en virkelig dårlig idé," sagde han, men regnede ikke med Dorran hørte det på grund af musikken som spillede. Åh nej, det her var bare dømt til, at gå galt. "Hvad har du tænkt dig? Bare at bryde ind i deres samtale og snave hende eller hvad?" spurgte han og så lidt på ham.

”Bare.. Ok? Bare.. Nemlig” sagde han med et ganske let suk da han selv synes det havde givet super god mening i hans hoved, men faktum var at han var fuld og derfor havde det måske ikke givet helt så meget mening da ordene var kommet over hans læber som han havde regnet med de havde gjort. Dorran havde intet imod pigerne var jomfru, men nu var han også en alder hvor det stadig var forventeligt at støde ind i dem. Dog hvis han selv kunne bestemme så ville han langt hellere være med en som havde bare en smule erfaring. Det var heller ikke fordi han havde noget imod at snakke om sex og det med Lucas. Det var bare nogle af de måder han behandlede kvinder på brød han sig ærlig talt ikke spor om. ”Og jeg kontakter dem uanset om tingene er sådan eller ej. Som sagt er jeg ikke dig” sagde han med et ganske let flabet glimt i øjet da han trods alt fandt sin egen metode meget bedre. Nu var Dorran også langt mere som Joey på det punkt medmindre det virkelig virkede som om alt kvinderne ville var at blive misbrugt. Så ville det jo være dumt ikke at gøre det og nogle var altså sådan. Hvis man fra starten af var enige om det bare var en engangs forestilling.

”Tænkte jeg nok” sagde han med et ganske let grin og nikkede let for sig selv. Dorran kendte slet ikke til alt det i mellem Seth, Kaya og Lucas. Så havde han da sikkert også holdt en anelse afstand fra Aya udelukkende fordi han ikke havde lyst til at være en klemmelus. Dog hvis han hjerte sagde ham noget andet så ville han heller være en klemmelus end ikke lade sit hjerte få hvad det ønskede. Især fordi så tit blev han heller ikke forelsket og lige nu vidste han godt med sig selv han havde det vildeste crush på Aya som han bestemt havde tænkt sig at gøre noget mere ved. Dorran havde skam godt hørt det var en dårlig idé, men hans hjerte hamrede vildt og voldsomt så han kunne ikke stoppe sine egne fødder af en eller anden grund. De var målbeviste. ”Noget i den stil. Få nu bare fyren væk gør” sagde han ganske bestemt og gik videre imod Aya. Han tænkte sig slet ikke om lige nu og nåede da også hurtigt frem til hende mens han holdte fast i Lucas. ”Ej gud hey Aya er du her” sagde han ganske casuel som om han ikke havde stormet igennem klubben for at komme frem til hende og slap Lucas i mens.

Kimberly Aya Minore York

"Der er forskel på, at få gode karakterer i næsten det hele, og på at få topkarakterer i alt," sagde hun morende, selvom det ikke ligefrem var fordi det var hendes tilfælde. Altså jo, hun fik da gode karakterer, men der var også nogle fag som hang hende langt ud af halsen. Hun var egentlig ikke selv så bange for, at blive udnyttet, hun var nok nærmere bange for, at ende med at udnytte selv. Hun ønskede jo ikke, at såre nogen.

Hendes mund gled op i et fint lille o, "Vi gemmer os ikke for nogen.." mumlede hun og sank en smule mere ned i stolen og lagde armene over kors, som en fin rødlig kulør meldte sig på begge hendes kinder. Hun havde virkelig lyst til, at grave sig ned lige nu og bare forsvinde væk fra jordens overflade. Hun var jo virkelig glad for Dorran, hun syntes bare det var så akavet, at snakke med Seth om.
At Seth lod Kimberlys snak om USA lægge, var ikke lige det hun havde haft i tankerne, og da slet ikke når han så vendte samtalen tilbage på Dorran. "Ikke noget, lad det nu bare læg," svarede hun som hun vendte blikket mod gulvet. Hun kunne jo ikke bare sidde og sige det som det var til Seth, at Dorran var en tre år ældre Gryffindor fyr, som havde været Kimberlys første gang og kys for den sags skyld, hvorefter hun havde undgået ham lige siden, fordi hun var blevet ret glad for ham. Hun kunne jo godt selv høre hvor dumt det lød. Hun rynkede lidt på panden, "Har Joey McSeeley en tvilling?" spurgte hun, mens hun rystede lidt på hovedet, hun fulgte overhovedet ikke med.
Hun spærrede øjnene helt op ved Seths spørgsmål, omkring dating og tog sig selv i, bare at stirre på ham lidt for længe, før hun vendte tilbage til virkeligheden. Spurgte han virkelig lige om det? "Nej! Jeg var på én date, med én fyr. Ental. Kun den ene. Én," sagde hun efterfulgt af det mest uskyldige smil hun overhovedet kunne mestre. I al forvirringen, havde hendes opmærksomhed været på Seth, så hun slet ikke havde bemærket, at Dorran og Lucas eller Joey, eller hvem det end var, var kommet helt hen til dem. Det blev først afsløret da, Dorrans velkendte stemme lød, hvilket fik det uskyldige smil til, at falme fuldstændigt som hun vendte blikket mod Dorran. "Hey Dorran, yeah, det var godt nok.. uventet, at støde ind i dig her," sagde hun og fandt et lille smil frem til sine læber, som hun lod sin ene hånd glide i gennem sit lange hår.

”Og det sidste gør du så eller hva? Jeg vidste ikke min lillesøster var blevet en ørn” blinkede han ganske let drillende til hende. Det var ikke fordi der var noget i vejen med Ravenclaw elever og deres tilgang til skolen, men faktum var altså bare at Seth var stolt Slytherin selv så mange år efter han var endt i skolen. Nu var han så også ’kun’ 22 år så det var jo ikke fordi det var vanvid mange år siden han havde gået i skole. Seth ville et sted heller selv have at hun udnyttede nogen end omvendt. Det havde han trods alt gjort og så ville han anse hende for at være den smule mere stærk selvom han i sidste ende faktisk ik ønskede at hun skulle udnytte nogen eller. Hun behøvede ik være ligeså dum som han selv havde været. En ting som han faktisk forsøgte desperat at rette hos sig selv for han vidste jo godt han havde været utrolig virkelighedsflygtende og endda gjort nogle alt for fucked up ting.


”Yeah og det er derfor du sidder som du gør? Fordi vi ikke gemmer os for nogen” sagde han med et ryst på hovedet da han virkelig godt selv kunne se at hun løj og det vidste hun jo sikkert også selv. Seth ville ikke kunne se det akavet i det, men han var så omvendt også bare van til at være åben omkring den slags. Han havde ofte snakket selv med sine forældre omkring sex. Dog ikke da han var yngre fordi han godt vidste hans forhold med Kate havde været forbudt selvom han til en hver tid gerne gjorde det igen. Nok kunne både Kaya, Marcelle, Heather og Leslie vride hans hoved adled, men hvis nogen kunne få ham til at opføre sig som en lost puppy så var det Kate. Hans første kæreste ever. Seth ville så om nogen kunne sætte sig ind i hvorfor Kim reagerede som hun gjorde. Han var jo ikke en skid bedre på det punkt. Han havde jo også stukket sin hæle i mellem sine ben hver gang han var blevet vild med en. ”Yeah. Narrøven Lucas” sagde han med et dybt suk da han virkelig ikke lagde skjul på han ikke kunne fordrage den mand.


Seth betragtede hende blot da hun begyndte at stirre da han så bare vidste han havde ret. ”Det er stadig en fyr. Jeg vidste ikke du var der allerede” sagde han en smule forundret da han virkelig havde håbet hun ville være mere kløgtig end ham på det punkt. ”Så vi gemmer os for din date? Jeg synes ligesom du minder mig frygteligt om en anden person” sagde han med en skæv grimasse og nåede ikke at sige mere før Lucas og Dorran var henne ved dem. ”Jeg håber godt nok ikke det er dig igen Lucas” sagde han i en mumlen der ikke var lavere end de sagtens ville kunne høre det.


Lucas McSeeley

Lucas grinte let, "Okay, okay, jeg stopper nu," sagde han morende, da han selv syntes dette her var ret morsomt, men han ønskede heller ikke, at gøre Dorran alt for flov eller hvad han end blev. Hvis Dorran ikke ville snakke mere om det, så accepterede Lucas det trods alt. Det var jo heller ikke alt som kom ham ved, og da slet ikke ting om Dorrans sexliv.
Et roligt smil meldte sig på hans læber, "Nej det er du ikke, vær du glad for det, jeg er ikke noget godt menneske," indrømmede han uden skrupler. Det generede ham ikke, at han behandlede kvinder som han gjorde, men han forstod omvendt godt, at det ikke var alle som havde samme fremgangsmåde som han selv havde. Han var ligeglad med, hvem han sårede på sin vej, eller ikke fordi at det var det han gik efter, men han lagde altid klart ud, at han kun var ude efter en ting, og så var det jo ikke hans ansvar, om kvinderne blev såret af det. Han havde kun meget få kvinder han havde været sammen med flere gange, faktisk var det kun dem som han havde været kærester med.

Han grinte let og rystede så lidt på hovedet. Han vidste godt, at han havde masser af gode undskyldninger, men mange af dem passede jo også. Lucas ønskede jo heller ikke, at Dorran skulle føle sig i klemme, bare fordi han selv og Seth ikke kunne sammen. Men nu mente Lucas så også, at han havde al mulig god grund til, at hadede Seth, især efter det med Kaya.
"Det er ikke gennemtænkt det her, Dorran," mumlede han, men fulgte alligevel med. Det var virkelig akavet det her, også selvom han også selv var godt beruset. Som Seth snakkede til Lucas, overvejede han kort sine muligheder, "Årh nu sårer du Seth, og her gik jeg og troede vi var bedste venner," sagde han i en kold tone, som tydeligt bar præ af, at han var ironisk. Han vendte så blikket mod den unge pige som Seth sad sammen med. For pokker hvor han hadede unge willieslægter, hun var utrolig smuk, men alt for ung til ham, men det betød jo ikke, at han ikke kunne hilse pænt på hende, "Oh så du er Aya, Dorran har fortalt mig alt om dig, men hyggeligt, at møde dig," sagde han og rakte høfligt hånden mod hende og blinkede til hende. Ikke fordi han ville noget som helst overhovedet, for det første fordi at det ville han aldrig gøre mod Dorran, men for det andet, bare lige for at se hvad Seth ville sige til det.


Dorran blev nu ikke så nemt flov. Heller ikke når det kom til hans sexliv, men faktum var bare at han ikke forstod hvorfor Aya gik og ignorere ham når han havde været sød ved hende og især når det havde været hendes første gang. Han havde været den perfekte gentleman og endda mistet sit hjerte til hende og så skete det her. Det gjorde en del mere ondt end han sådan lige havde troet.

”Er jeg skam også på nogle punkter. Jeg kan godt li dig Lucas, men jeg er fandme glad for jeg ikke er en af dine tøser” sagde han med et ganske let nik da han faktisk mente det på en god måde. Han kunne godt et sted forstå pigerne var vilde med en som Lucas, men omvendt forstod han ikke de piv over den måde fyrer som Lucas kunne behandle dem på for så at overse fyrer som han selv og Joey. Det ville sige normalt kunne han godt score hvis han ville, men alt det med Aya gik ham virkelig ganske hårdt på.


”Det er super gennemtænkt. Du er ikke min far. Du er min onk… Min bror” sagde han med et ganske bestemt nik og bed sig hårdt i læben da han ikke håbede at Lucas havde hørt at han var sikker på at Lucas var hans onkel. Han var sikker på at Joey var hans far. Eller han håbede det i hvert fald selvom en del af ham godt vidste det var Lucas. Det ville også mere ligne hans held at det var Lucas end det var Joey. Dorran skulle lige til at kalde fyren for Liam da Lucas kom ham i forkøbet og kaldte ham for Seth. Shit hvor Ayas bror og Liam lignede hinanden! Dorran havde virkelig ikke den fjerneste idé om at Aya var willie. ”Ja verden er lille Aya” sagde han og sank engang. Dorran var virkelig fuld og det var ikke fordi han stod hundred procent lige eller kunne stå ordenligt på sine egne ben. Han overvejede et øjeblik at sige han var glad for det ikke var Liam, men Seth hun var i selskab med da det gjorde han var en anelse mindre jaloux. ”Så det er altså din bror kan jeg forstå” sagde han med et smil og nikkede imod Seth inden han bed sig ganske let i læben. Hvor han dog var ved at udbryde hvorfor hun ignorerede ham når han var vild med hende og en del af ham håbede virkelig Lucas kunne se han var ved at begå et par fejl trin og ville få ham væk derfra for han tænkte sig slet ikke om lige nu.
Normalt var han slet ikke sådan der, men han var virkelig vild med hende og han kunne slet ikke rumme det.

"Åh kære storebror, der er meget du ikke ved," svarede hun drillende og grinte let, hun var nu også selv ganske stolt over, at være en Slytherin, mest af alt fordi Seth også havde været det, og ingen tvivl om, at hun så op til ham. Han var en fantastisk storebror, ihvertfald i Kims øjne, men nu vidste hun jo så heller ikke alt hvad han rendte rundt og lavede, som ikke kom i medierne. Og hun prøvede så vidt som muligt ikke at læse om ham eller bandet, mest fordi hun ofte blev så sur, når hun læste noget som ikke passede. Hun elskede Seth for, at være så beskyttende overfor hende, men det var også en af grundene til, at hun ikke fortalte ham alt, hvad hun lavede, men hun stolede nu på ham nok til, at hun vidste hun kunne fortælle ham ting, og det ikke ville gå videre til andre.
Hun kunne nu godt forstå, at mange tøser røg direkte i Seths fælde, hvis det ikke havde været fordi han var hendes bror, så havde hun sikkert også selv været en af de piger. Om ikke andet så bare for, at overbevise sig selv om, at hun ikke havde de følelser for Dorran som hun så tydeligt havde, men ikke ville indse.

Hun rømmede sig lidt og rettede sig op, "Aner ikke hvad du snakker om.." mumlede hun og rettede lidt på sit hår, hun vidste udmærket godt, at hun var taget i en lille hvid løgn. Hun havde ikke som sådan noget imod, at snakke om sex og sådan noget med hverken deres forældre eller med sine søskende, men det var heller ikke ligefrem et behov hun havde, men nu havde hun også kun været sammen med Dorran den ene gang, så det var ikke fordi hun havde så meget at snakke om, og så var det bare nemmere at lade vær.
Det havde virkelig både sine foredele og ulemper, at være den yngste i en søskendeflok på fire. Hun var utroligt tryghedsøgende, og var virkelig ikke god til forandringer. Hun havde stadig ikke vendet sig til, at Seth ikke boede hjemme mere, selvom det var ved at være nogle år siden, at han var flyttet hjemmefra. Men det var nok også fordi, at det alligevel var sjældent a hun selv var hjemme, eftersom Hogwarts var hendes andet hjem. "Jeg fornemmer en smule negativitet omkring Lucas?" spurgte hun og så lidt på sin bror.

Hun bed sig lidt i læben, "Jeg er 14 år Seth, jeg bliver ikke ved med, at være en lille pige," sagde hun, selvom hun nu godt kunne forstå, hvis det var svært for ham, at følge med i, at hun også voksede sig ældre, men nu var hun alligevel bosted, så kunne hun ligeså godt give op og bare være ærlig omkring det. Hendes mund gled op i en lille sprække, "Vi gemmer os stadig ikke, vi undgår. Hvem? Dig?" spurgte hun, uden helt at vide om det var et dis eller et kompliment.
Hun nikkede lidt til Dorran, mens hun bed sig lidt i læben, "Jah, det må man sige.." svarede hun lidt akavet med et lille smil. Hun havde det virkelig skidt med, at have undgået ham så længe, og ikke mindst måden hun var skredet mens han stadig havde sovet. Hun kløede sig lidt i nakken, "Jep.. Ehm, Seth - Dorran, Dorran - Seth," præsenterede hun dem kort for hinanden, og lod sin hånd glide igennem sit lange hår. Nu kunne det da nærmest ikke blive mere akavet, men jo det blev det da lige, da Lucas rakte hende hånden, hvilket fik hende til at se lidt over på Seth, for at få hans godkendelse, da der tydeligt var et eller andet mellem de to mænd, og det var ikke romantik.

”Jeg tror stadig ikke på du er blevet ørn henover natten” sagde han med et ganske let grin og rystede let på hovedet af hende. Meget ville han tro om Kim, men ikke lige det der. Det var han trods alt klog nok til at vide hvis han skulle være ærlig. Seth havde det så på samme måde med Kim. Havde hun ikke været hans søster havde han så også været all over hende. Hun var trods alt den type han gik efter når han bare skulle have et eller andet. Nogle gange var han glad for at han var blevet ret så glad for Leslie for det betød trods alt han forsøgte at styre sig bare en smule. Også selvom de ikke lige fremme var kærester. Han vidste godt selv han var virkelig overbeskyttende, men ikke desto mindre så var det blot fordi han virkelig elskede sin lillesøster. Udover alle grænser.


”Sikkert ikke” påpegede han roligt og rystede let på hovedet af hende. Han ville så heller ikke have noget imod at snakke sex med hende, men det ville være over hans fatte evne at hun overhovedet havde haft det endnu og hun ville også snart få en tale om at den slags burde hun slet ikke gøre endnu. ”Mig? Negativ omkring Lucas? Pjat med dig” sagde han med et ganske let grin da han virkelig ikke kunne sige den sætning uden at være ganske flad af grin og virkelig bare slet ikke kunne holde masken. ”Jeg.. Elsker.. Da… Lucas” hakkede han sig dybt ironisk igennem sin sætning da det nok var den værste løgn den aften. Han kunne virkelig ikke fordrage den mand og han ville aldrig komme til det. At han så havde tage en tilpas hævn over ham var så noget andet. Så kunne den narrøv da lære at lade være med at date hans bedste veninde og nærmest opføre sig som om han ville voldtage hende.


”Jo du gør. Du vil altid være min lillesøster og det er der intet der kan ændre på. Jeg håber godt nok heller ikke du har haft sex endnu Kim. Du er alt for ung. Du er KUN 14” sagde han med et ganske let bestemt nik og lod ikke til at ville tage mere af den snak lige nu for han skulle bestemt have et alvorsord med sin søster omkring det der. Han havde også virkelig lagt vægt på ordet kun. Seth nikkede ganske let til at hun gerne måtte hilse på Lucas selvom hun bestemt skulle have afspritet sine fingre bagefter for den mand var bare for meget. Seth nikkede let hilsendende på drengen, men havde lettere afskrevet ham fordi han måtte være i familie med Lucas. Det duede bare ikke.

Lucas slog let ud med den ene hånd, "Pff, mine damer er ellers altid godt tilfredes," sagde han en smule slesk med et morende smil på sine læber. Han vidste skam godt, at han ikke altid var lige sød ved alle tøser, men de vidste jo godt, hvordan han var og hvad de gik indtil. Han lovede dem jo aldrig noget.
Han åbnede munden, for at svare, at han teknisk set var Dorrans far, men tog hurtigt sig selv i sin fejl, hvilket fik ham til at bide sig i læben. "Skulle du lige til, at kalde mig onkel?" spurgte han overrasket, det gjorde faktisk en smule ondt i hjertet, for ja, selvom man måske ikke altid skulle tro det, så havde Lucas faktisk et hjerte. Troede Dorran, at Joey var hans far? Det her krævede mere alkohol.

Han så en smule undrende på den unge pige, da hun i stedet for, at trykke hans hånd, vendte blikket mod Seth, som Dorran afslørede de var søskende. Han sendte hende et roligt smil, og kunne virkelig ikke lade vær med at morer sig over, at hans søn havde prikket Seths lillesøster, og måtte virkelig tage sig sammen for ikke at bryde ud i en håndlig latter.
Han vendte blikket mod Dorran, det her var ved at ende i en grim og akavet scene, han tog derfor fat om Dorrans skulder, "Okay, kom så Prins Charming, vi skal videre nu," sagde han en smule bestemt, da han ellers ikke var sikker på, at han ville kunne få sin søn med sig. "Hyggeligt, at møde dig Aya," sagde han hvorefter hans blik kun meget kort gled over på Seth. Lucas havde stadig lyst til, at fortælle den fyr en ting eller to, omkring hvad han mente om Seths og Kayas venskab, men han vidste godt, at det nok kun ville gøre tingene værre, og den tilfredsstillelse skulle Seth bare ikke have. "Dorran, kom," gentog han og trak ham med sig væk fra de andre.
Først da da var kommet et stykke væk, gav han Dorran en over nakken, dog ikke hårdt, "Din røvbanan, du er ikke rigtigt klog! Hold dig fra hende," sagde han og rystede på hovedet.

”Du er simpelthen så nasty nogle gange du er” sagde han med et let ryst på hovedet, men det var også mest af alt fordi han ikke selv kunne følge det der. Sådan var han jo langt fra. Det ville derfor altid være over hans fatteevne. Nogle ting skulle man bare heller ikke forstå.

”Nej jeg ved jo godt du er min bror. Lad nu være med det der Lucas” sagde han med et dybt suk for ligesom at dække over hvad han havde sagt. Han ikke alene troede at Joey var hans far, men en del af ham håbede det også. Mest af alt fordi han var tonser bange for at ende ud med at blive som Lucas. På den anden side havde han et tættere forhold til Lucas så på det punkt ville det ikke gøre ham noget. Det var mere det at Lucas intet havde sagt og frygten for at ende som Lucas der virkelig træk nedad.


Dorran ville så også blive rasende på Lucas hvis han begyndte at grine over det. Især fordi det bare ville afsløre de havde haft sex og han vidste ikke lige hvor op Kim på var at Seth skulle vide de havde haft det. Han mærkede taget i sin skulder og så undrende på Lucas da han selv synes det gik super godt. Ok han var måske en lille smule fuld, men det gjorde vel heller ikke noget? ”Nej vi skal ej Lucas” sagde han og måtte da også bare gå med da Lucas hev i ham for han havde virkelig ikke sin virkelighedssans med sig lige nu. Han var trods alt godt fuld. Han ville ikke væk derfra, men gik derfra ganske modvilligt.

Dorran hævede let det ene øjenbryn da han mærkede hans dask i nakken og så forundret på ham. ”Hvad fanden har jeg nu gjort? Huh?” spurgte han da han var virkelig ganske forvirret. Han kunne ikke selv se hvad der var galt med det trods alt. Han kendte ikke til Seths og Lucas’ manglende forhold til hinanden, men hvis han havde gjort det ville han mene at Lucas ikke skulle fortælle om hvordan han havde det med Seth for det ville ikke gøre noget som helst godt da Kaya ikke virkede som typen der gav op på sine venner bare fordi Lucas ikke brød sig om dem.

Kimberly grinte let, "Du ville blive overrasket over, hvad din lillesøster kan udrette i nattens myldre mørke," svarede hun morende og blinkede til sin storebror, bare fordi hun syntes det var sjovt, at drille ham lidt. Hun tænkte bare ikke lige over, at det kunne måske kunne misforståes, især med en tankegang som Seths.

Et smil meldte sig på hendes læber, "Godt, så er vi enige," sagde hun og tog en tår af den øl, som Seth havde haft købt til hende, hun vidste jo godt, at det kun var fordi hun var sammen med ham, at det var okay hun drak, men nu var det heller ikke fordi hun havde tænkt sig, at drikke sig fuld eller noget, det var bare hyggeligt sammen med Seth. Hun ville dog aldrig bebrejde ham, hvis det ville være svært for ham, at forstå hans lillesøster ikke var jomfru mere, hun kunne jo dårligt nok selv fatte det. Men det havde bare virket så rigtigt med Dorran, han havde været så sød og hun fortrød bestemt ikke. Hun var bare, forvirret.. over de følelser han havde sat i gang i hende.
Hun kunne dog ikke lade vær med at grine, "Yeah right, prøv, at sig det som om du mener det," grinte hun og rystede lidt på hovedet af ham. Hun vidste ikke hvorfor Seth ikke kunne lide Lucas, men hun var nu ret sikker på, at hun altid ville kunne spørger senere.

Hun skulle lige til, at svare ham på, at selvom hun var hans lillesøster, så blev hun stadig ældre i takt med han selv gjorde, men da han nævnte sex, forsvandt hendes ordforråd fuldstændigt og hun blev ildrød på sine ellers så blege kinder. "Det.. Sagde du.. Bare ikke," fremstammerede hun og så på ham med munden en smule åben. Hun vidste slet ikke hvordan hun skulle snog sig ud af det her.
Som hun fik Seths godkendelse til, at hilse på Lucas, trykkede hun hans hånd med et lille smil på læberne, "I lige måde Mr. McSeeley," sagde hun og slap hans hånd ret hurtigt igen. Hun bed sig lidt i læben, da Lucas trak Dorran væk igen. Hun vidste ikke helt hvad der var værst lige nu. At snakke med Dorran og se ham i øjnene igen mens Seth var der. Eller blive efterladt igen med sin bror, som sikkert ikke ville lade hende slippe med 'han er bare en ven'.

//OUT

Han rystede let på hovedet af hende da hun bestemt ikke kunne udrette den slags ting. Meget kunne hun, men man kunne heldigvis ikke bare sådan lige skifte kollegium og det var han faktisk ret så glad for hvis han skulle være ærlig. Han vidste så også godt at hun drillede ham og det var skam ganske fint. Det var slet ikke det.
"Jeg mener det skam. Jeg elsker den mand er kæreste med min bedste veninde mere end noget andet her i verden" sagde han stadig ligeså ironisk som han havde været da han havde sagt at han ikke var negativ når det kom til Lucas for faktum var bare at han kunne fordrage den mand overhovedet. Han så ham allerhelst ude af Kayas liv, men det var ikke hans beslutning og han havde heller ikke tænkt sig at prøve på at gøre det til hans beslutning heller. Så vidste han godt at han ville miste Kaya på den bekostning. Så var det bedre at sluge det og være sammen med Kaya når han ikke måtte indtil han fik gjort noget ved det han havde til Leslie.
"Jo det gjorde jeg kunne du vel høre" sagde han med et ganske let hævet øjenbryn da han virkelig ikke synes at en pige i hendes alder burde have sex hvilket var meget dobbelt moralsk når han selv havde haft sex første gang i en alder af 13 år. Endda også første kæreste som havde været 10 år ældre end ham selv. Forskellen var bare at det skulle hun altså ikke gøre. Han var lidt glad for at Lucas skred derfra og efterlod hende til sin bror igen. Det var langt bedre at slippe for Lucas lige nu.

//Out

"Yeah well, I like it nasty," sagde Lucas bare lige for at hyle Dorran lidt mere ud af den, og selvfølgelig også fordi han syntes det var utroligt morsomt, at drille ham. Lucas var nok bare ikke som så mange andre fyre. Han vidste jo godt at han ikke var sød ved alle tøser, men han havde nu heller ikke tænkt sig at ændre det, så hvorfor ikke bare stå ved det?

Lucas mærkede sit hjerte slå et slag over. Troede Dorran at Lucas var hans onkel? Han håbede virkelig, at det bare var fordi Dorran var fuld lige nu, at han blandede ordene sammen. Han valgte derfor at lade den del af samtalen lægge for nu. Det måtte vente til dagen efter, hvis det skulle være.

Lucas smilede skævt til Kim og sendte hende et blink med det ene øjne, da hun trykkede hans hånd, udelukket i håb om at ramme Seth, da hun for det første var alt for ung til ham, og for det andet så kunne han jo godt mærke, at Dorran havde et godt øje til den unge willieslægt.
Han vendte et strengt blik mod Dorran, da han beklagede sin nød over det dask Lucas havde givet ham, "For det første, en YORK Dorran? Virkelig? Det kan du sgu gøre bedre," sagde han, det var virkelig lavt for en McSeeley at synke til. "For det andet, hun er hundrede procent willieslægt," tilføjede han og lod en hånd glide i gennem sit næsten sorte hår.

”Se det undre mig ikke helt” sagde han med et ganske let på hovedet og var derfor heller ikke helt overrasket over det. Det var også derfor det heller ikke rigtig hyldede ham ud af den som Lucas gerne ville have. Desuden havde han jo selv lige sagt til Lucas at han var nasty nogle gange så alt han gjorde var at bekræfte hans ord.


Dorran skulle nok tage samtalen op igen. Han var fuld nok til at gøre det. Det var både sikkert og vist. Han mente bestemt at Lucas var hans onkel og nu ville han faktisk gerne have noget afklaring på det punkt. Også selvom han selv var ganske bange for at Lucas var hans far.


At Lucas blinkede til Aya lagde han godt mærke til og nok ville det måske hylde denne Seth ud af den, men det hyldede i hvert fald Dorran ud af den da han havde set det. ”Hvad fuck er der i vejen med en York? Hvad end det er for en stridighed som dig og Seth har gang i så skal det fandme ikke gå udover mig” sagde han en anelse fornærmet da han trods alt var irriteret over ikke alene at blive hevet væk fra Aya, men også fordi han havde set Lucas blinke til hende. Han rystede let på hovedet til at Aya var willie. ”Nej vel er hun så ej Lucas. Gider du godt stoppe det fis der? Er det derfor du går og blinker til hende eller hvad?” spurgte han stadig lige irriteret og kunne godt mærke Lucas ville hjem derfra.

En af de mange årsager til, at Lucas havde ladet Dorran blive i den tro om, at de blot var søskende, var fordi Lucas vidste at Dorrans mor var død, og det var ikke en samtale han nogensinde ville blive klar til, at tage. Det var ikke fordi han havde haft følelser for Dorrans mor, eller for Dacoda for den sags skyld, men han følte sig en smule skyldig. Han var bare glad for, at de kunne lade det lægge for nu. Han ville slet ikke snakke med Dorran om det, så længe han stadig var fuld, så måtte de tage den dagen efter.

Lucas kiggede på Dorran som var han lige faldet ned fra himlen og landet for fødderne af ham. "Hvad er der ikke i vejen med en York? Dorran, prøv lige at brug øverste etage, lad nu vær med at tænk med pikken, lad mig om det," sagde han en smule frustreret, han var ikke som sådan selv fuld, men han kunne godt mærke, at han havde drukket.
"Nej, selvfølgelig skal det ikke gå udover dig, Ran, jeg prøver bare at spare dig for et knust hjerte," sagde han og rystede lidt på hovedet, "Kom nu," sagde han og begyndte at gå, om han så skulle bæger Dorran hele vejen hjem, så måtte han gøre det. Han kunne altid sove på Allisons værelse, hun var alligevel på Hogwarts eller hos sin mor.
Han gned sig lidt i tindingerne, "Jo hun er, tro mig, jeg har været med en willie eller fem, jeg ved hvordan deres magi mærkes," forklarede han i et suk, og himlede så lidt med øjnene, "Hold nu op, det var udelukket for at pisse Seth af," sagde han ærligt og holdt døren for ham, så de kunne gå hjemad, der var jo heldigvis ikke så langt.

Dorran ville jo også sagtens kunne forstå det og da især fordi Lucas havde været 13 år da han var kommet til verden og dermed på ingen mulig måde parat til at han var der og det kunne han da også godt selv regne ud, men hvad havde forhindret Lucas i at sige det senere? At Dorran så efterhånden var nået til et punkt hvor han faktisk ikke havde lyst til at vide det var sikkert også mest fordi der netop var gået så mange år. Han var 17 år gammel og han kunne ikke se hvorfor Lucas ikke havde sagt det noget før. De havde trods alt et ganske godt sammenhold og et godt venskab så ville jo hurtigt vende tilbage til hvad det havde været. At Lucas så ikke havde haft følelser for hans mor det ville så langt fra komme bag på ham. Faktisk var han nærmest sikker på det ville komme mere bag på ham hvis Lucas rent faktisk havde haft sine følelser med i processen.


”Jeg tænker heller ikke med pikken. Jeg vidste da ikke du var i stridighed med en York vel? Jeg gider da ikke læse alle de skandale historier der findes derude i verden der udstiller min familie negativt” sagde han med et ganske dybt suk og et ryst på hovedet. Det var nok noget af det sidste han havde lyst til at bruge sin tid på. Især fordi både Joey, Lucas og Erica var i medierne hele tiden og han ville bestemt ikke se dem i et andet lys. ”Jeg får intet knust hjerte af en York. Det ville være det samme som at sige man fik et knust hjerte af en McSeeley og synes du måske at den holder?” spurgte han med en ganske skæv grimasse da han ikke synes det hæng sammen. Nok ville man kunne argumentere for at man gjorde af Lucas, men både ham og Joey behandlede folk pænt. Dorran gik efter Lucas selvom det ikke huede ham spor. Han ville heller løse det med Aya hvis han skulle være ærlig. ”Hun er ikke willie” benægtede han da han ikke ville have hun skulle til at ses på bare fordi hun havde nogle gener han bare ikke kunne modstå. Han ville være vild med hende for at være hende. Dorran sagde intet til det sidste da han trods alt på ingen måde synes det var cool om så det var for at hylde Seth ud af den for det havde ramt ham på samme tid da han var vild med hende. Han gik ud af døren som Lucas holdte den og begyndte da også at gå mod Lucas’ lejlighed. Desuden var Dorran teenager så han var ganske lunefuld med nogle ting.
Især når det var første gang han var virkelig forelsket.

Lucas ville ønske han havde været der for alle sine børn, selvom det måske lød underligt, da han aldrig havde ville have børn, men der var jo heller aldrig nogen som havde givet ham chancen. Allison havde han sikkert stadig ikke vidst var hans, hvis det ikke var fordi hun havde været virkelig alvorlig syg for to år siden, og Isadora ikke selv havde været et match til, at donere en nyre. Dorran havde Lucas sikkert heller ikke haft kontakt til, hvis det ikke var fordi Dacoda havde slået hans mor ihjel, og hendes forældre havde været i for stor sorg til, at tage Dorran, hvilket var resulteret i, at Lucas' forældre havde taget ham til dem. Frej havde han heller ikke kontakt til, da han var blevet tvangsfjernet samme dag som han var blevet født. Danielle og Hye vidste Lucas ikke engang hvor i verden var henne, han vidste bare de havde det godt hvor de var. Penelope ville han dog prøve, at være der for og han havde da også passet den lille pige nogle gange efterhånden. Dog havde han aldrig fortalt nogen om, hvor mange børn han egentlig havde. Ikke fordi han var flov, men fordi han bare ikke så nogen grund til det. Dorran var den eneste af sine børn, som Lucas rent faktisk havde set vokse op.

"Når du knalder med en Willieslægt, så jo, så tænker du med pikken.." sagde han en smule opgivende, men kunne godt mærke det her var som at tale for døve øre. Dorran var alt for fuld til, at Lucas følte han kunne bange noget som helst fornuft ind i hans hoved. "Du behøver ikke at læse om nogen af os, og nej du kunne ikke vide det, men du ved det nu, så bare.." han lod sine hænder løbe i gennem sit hår. Han vidste godt, at han brude støtte Dorran i stedet for det her, men for pokker. Det var en York. Og ikke bare en langt ud, eller en som tilfældigvis havde samme efternavn, men rent faktisk Seths lillesøster. Hvilket dog ikke kunne undgå at morer Lucas en smule, udelukket fordi det var Dorran som var fyren. Havde det været Allison og en bror til Seth, så havde det været en helt anden snak. Men nu vidste Lucas ikke om Seth havde nogle brødre.
Han så på Dorran med et det-sagde-du-bare-ikke-blik, hvorefter han fægtede lidt med armene, "Øh ja! Har du mødt Erica og jeg?" spurgte han som var det, det mest logiske i verden. Han sukkede så lidt og lod sit blik hvile på Dorran, som mindede ham uhyggeligt meget om ham selv i den alder. Han havde været så smask forelsket i Isadora, men ikke turde gøre noget ved det, fordi hun var kærester med Joey. At han så senere hen havde gjort det, var en anden side af sagen.
Han sukkede lidt, "Jo hun er, Dorran.. Bare.. Pas på dig selv, okay? Lov mig det," sagde han så i en tone som var langt mere rolig. Han så på ham med et næsten faderligt bekymret blik, før han rystede lidt på hovedet og låste sin hoveddør op til huset. "Kom lad så få dig ind i seng," sagde han og holdt døren, som Love kom dem løbene i møde med logrende hale.

Dorran ville da også tilgive sin far relativt hurtigt da han trods alt vidste at han havde kontakt med ham, men han ville bestemt synes det var underligt at finde ud af han gik på skole med nogle af Lucas’ afkom og da især denne Frej da han gik i klasse med hans flirt eller hvor meget ham og Liam nu end var. Hvis han skulle være ærlig var måske også en anelse ligeglad med hvad Frej og Liam gik og lavede da det ikke var nogen han hæng ud med. Han ville dog more sig med at tvære ud i hovedet på Lucas at hans bedst ven faktisk var homo da han trods alt aldrig var blevet ven med Arian på det grundlag, men fordi han holdte af ham. Faktisk var han nogle gange sikker på Arian og ham mest af alt var blevet venner fordi de gik på samme årgang da de på mange områder var ganske forskellige selvom Dorran var en åben hjertet person der ikke holdte nogle udenfor.


”Nej for hun er ikke willie Lucas” sagde han bestemt da han virkelig bare ikke ville snakke mere om det. Han troede ikke på at Aya var willie og han ville heller ikke have at hun skulle være det. Han ville kunne lide hende for at være sig selv og ikke fordi hun havde et gen der tiltræk ham. ”Så ingenting Lucas. Du er ikke min far så jeg har ikke tænkt mig at lade være med at se den pige jeg er vild med” sagde han med et opgivende suk da han ikke havde tænkt sig at bakke lige nu. Dorran vidste så heller ikke om Seth havde en bror, men han vidst at Aya havde 3 ældre søskende. Det var nok for ham. ”Og du har så tydeligvis ikke mødt Joey og jeg. Vi knuser ikke hjerter med vilje som I gør” sagde han med et drillende glimt i øjet selvom det var sandt. Dorran havde aldrig knust en piges hjerte med fuldt overlæg. Det ville han aldrig byde dem. Sådan var han ikke. Han var trods alt ikke player. Dorran var ganske væk i Aya. Han ville ikke have andre. Han så efter andre, men han gad jo for helvede ik engang flirte med folk der ikke var Aya.


”Jeg passer på” mumlede han lavt og lod ham låse døren op. Han rystede let på hovedet til at han skulle i seng. Han gik direkte mod flaskerne igen som de havde efterladt. ”Vi skal drikke mere Lucas. Drukne sorger i morskab du ved” sagde han med et grin da han ikke havde lyst til at tænke mere på det med Aya lige nu. At han så på ingen måde kunne rumme mere og helt sikkert ville blive dårlig var han ligeglad med. Det kunne morgendagens Dorran tage sig af.

Lucas rystede opgivende på hovedet, da Dorran blev ved med, at påstå, at Aya ikke var willieslægt. "Så luk dog ørerne op knægt og hør efter hvad jeg siger, hun er willieslægt," sagde han en smule irriteret efterhånden, mest fordi han ikke ville have liggende på sig, at han ikke kunne mærke forskel. Nu var Aya jo ikke den første willieslægt han havde mødt, han havde tilmed været kærester med en, endda Isadoras halvlillesøster.
Han måtte dog bide sig hårdt i læben, for ikke at afsløre, at det netop var Dorrans far han var. Han valgte derfor slet ikke at svare på den del af Dorrans sætning. Han så da også en smule overrasket på sin søn, "V-vild med? Oh my.. Dorran er du sikker?" spurgte han og lod en hånd glide i gennem sit hår. Han vidste ikke helt hvordan han skulle håndtere det, men han regnede nu heller ikke med, at Dorran havde brug for faderlig snak omkring beskyttelse og alt det der.
Han lagde armene over kors, "Det kan godt være Joey ikke gør mere, men tro mig, dengang vi gik på Hogwarts, var han ikke en skid bedre end mig," sagde han, at Joey så var blevet mere moden og var vokset fra det efter han var blevet kendt, hvorimod Lucas stadig ikke altid var lige sød ved tøserne stadig, var en anden side af sagen.

"Godt," mumlede Lucas tilbage. Han var nok mere beskyttende overfor Allison end Dorran, fordi hun var en pige, hvorimod han mente at Dorran også efterhånden var så gammel, at han selv kunne passe på sig selv. "Er du sikker på, at det er en god idé?" spurgte han med et roligt smil på læberne og satte sig ned i hug for at hilse ordenligt på Love. Han rejste sig efter lidt og gik på sin i stuen, hvor hans smil forsvandt som dug fra solen. "LOVE?!" råbte han, som forventede han, at hunden ville svare ham. Han lod en hånd glide i gennem sit hår, som han kiggede rundt i stue. Det var bare løgn! Alt Lucas' vasketøj lå spredt ud over hele gulvet, samt de poser med konfetti, som var beregnet til nytår, som der selvfølgelig var bidt hul på. Hans stue lignede en blandingen mellem dagen efter nytår og et teenager værelse, hvor der aldrig blev lagt tøj til vask. "Ved nærmere eftertanke.. Alkohol, lige nu Dorran," mumlede han som hans blik gled opgivende rundt i stuen, da Love kom logrende ind med tungen halvt ude af munden. Lucas vendte blikket mod Dorran, "Vil du ha en hund? Helt gratis og helt vildt uopdragen," sagde han, men kunne alligevel ikke lade vær med at grine lidt, og da slet ikke da Love så begyndte, at ligge og rulle sig i det.


Han rystede bestemt på hovedet da han bestemt ikke ville høre tale om at det var det som hun var. Det kunne ikke passe. Sådan måtte det ikke være. Det var jo ikke fordi Dorran betvivlede Lucas kunne mærke forskel på dem. Det var fordi han ville kunne lide Aya for den hun var og ikke for hendes gener. Han ville ikke være kendt for at være ham der var vild med en pige bare fordi hun havde nogle dumme gener der gjorde han blev tiltrukket af hende. Dorran valgte måske også lidt med vilje at blive ved med at køre rundt i at Lucas ikke var hans far da han trods alt mente at Lucas var hans onkel og fordi han egentlig bare mente at han ikke skulle bestemme over ham så længe han kaldte sig bror til Dorran. ”Nej Lucas jeg kan godt li at bruge den slags stærke ord om mine følelser når jeg aldrig har haft det sådan her før” sagde han ganske dybt ironisk og måtte tage sig selv i ikke at fnyse af ham. Dorran havde skam styr på det med beskyttelse. Det var jo ikke lige fremme hans første gang. Det var dog derimod første gang han havde været faldet så dybt på så kort tid. ”Meget muligt, men jeg var en baby da I gik i skole så jeg kender kun Joey nu og hvordan du end vender og drejer det så kan jeg ik vide det” sagde han med et dybt suk da det trods alt var rigtigt. Han havde trods alt været til da Lucas og Joey var blevet 13 år og dermed kun været en lille baby omkring hvor Joey måtte have været ligesom Lucas.


”Det er helt vildt en god idé. Hør nu på de små her. De har altid ret” sagde han med et grin og nikkede let for sig selv selvom han godt vidste det var en virkelig skidt idé. Dorran havde slet ikke opdaget hvad hunden havde lavet, men han kunne ikke lade være med at grine da han fik øje på det. Han grinede endnu mere da Lucas spurgte om han ville have en hund ganske gratis og Lucas begyndte at grine. Han havde nået at få et par tåre af den nye alkohol han havde hældt op at det ikke gik op for ham at han faktisk måtte lade et par dråber i hans underbukser.

Lucas sukkede opgivende, da Dorran forsat ikke ville tro på ham, når han sagde Kimberly var willieslægt, men han magtede ærligt talt ikke mere nu, så ville han hellere bare lagde det ligge og så kunne de altid tage det op igen dagen efter, hvor de begge to havde en smule mere hjerne. Eller. Det ville nok komme an på tømmermændene, men om ikke andet, ikke var fulde mere.
Lucas vidste godt, at han nok ikke var nogens ønske far, han ville ikke engang ønske at have en som ham selv som far. Det kunne godt være han var rundet de 30 år, men han opførte sig til tider stadig som en på 20-25 år, hvilket han ville blive ved med, lige til den dag han ikke kunne mere og skulle fra denne verden. Han kløede sig lidt i nakken. Det her var en langt mere vanskelig snak for ham, end det havde været dengang Allison havde spurgt ham, om hvad et blowjob var. Der havde han haft et svar, et fascist, men følelser? Der var han jo lost. "Oh.." sagde han en smule akavet, "Det er nok bare hormoner.. Det går over igen.." fik han sagt en smule mumlende.
"Jeg siger heller ikke det er noget du kunne vide, jeg siger bare, at sådan var det. Dorran, du er en god dreng, jeg ber dig bare om, at tænke dig om, lad vær med at lade en York narre dig," sagde han i en rolig stemme, hvori en snært af bekymring faktisk var at spotte. Det hele lå nok til bunde i, at han vidste, at Seth var Kayas bedste ven og Lucas hadede det så inderligt. Han var jo ikke dum, han stolede ikke en pot pis på Kaya, når det kom til hendes venner som 'bare' var venner, selvom han selv havde været Kaya utro, så talte det jo ikke på samme måde.

Han rystede lidt på hovedet med et morende smil på læberne og skålede så med Dorran, mens hans blik gled rundt i stuen. "Nåh min ven, det er senge tid," sagde han med et grin og så lidt på Love, som han pegede imod, "Og du skal ikke stå der og se så uskyldig ud," sagde han og klappede den hvide schæfer på hovedet, og lukkede hende så ud i haven, for hun lige kunne tisse af, mens Lucas selv kunne få Dorran i seng.
Han så mod Dorran, "Kom så bassemand, du kan sove i Allisons seng," sagde han med et smil på læberne, og gik i gennem huset til Allisons værelse for, at gøre sengen klar til Dorran. Lucas delte ikke seng med nogen, selv ikke sine søskende eller børn. Han kunne ikke sove, hvis der lå nogen ved siden af ham.

Han rystede bare ganske let på hovedet til at det ville gå over igen. Han var ganske sikker på at han var forelsket. Hvis der var noget han var i alt det her så var det bestemt sikker på at han faktisk var forelsket og i lige præcis Aya. Han behøvede ikke råd omkring det for han kunne godt lide at have det sådan. Også selvom det åd ham op indefra at hun tydeligt ikke gad ham. Han ville ikke stoppe med at føle for hende før han havde prøvet at score hende. Været på en rigtig date med hende eller noget. Tage det i hendes tempo. ”Hun narre mig ikke. Du kender hende ikke. Så er jeg ligeglad med hvilken beef du har med hendes bror” sagde han med et dybt suk og bed sig ganske let i læben da han et kort øjeblik overvejede at pensle det ud med at Aya var hans Isadora. At Aya betød præcis ligeså meget som Isadora plejede at gøre det for Lucas, men han valgte at lade være da han ikke gad ud i en teori om hvor meget og hvor lidt Lucas var vild med Kaya. Dorran havde trods alt en pretty good idea om at Lucas altid ville være mere vild med Isadora end nogen anden kvinde her i verden og han måske ikke helt elskede Kaya, men det havde han bare ikke rigtig ret til at være dommer over når han havde været forelsket i hvad der svarede til 10 sekunder ved siden af Lucas.


”Jeg skal ikke i seng Lucas” sagde han med et grin og lod Lucas snakke med sin hund inden han tog fat i Lucas’ tøj på ryggen for at holde fast i ham udelukkende for at holde balancen inden han gik med ham da han virkelig godt kunne bruge at sove. Han gav slip på Lucas da de kom til værelset og svajede let for sig selv mens Lucas gjorde sengen klar. Den eneste udover Aya som Dorran faktisk gad holde om når han skulle sove var helt klart Arian. Dorran var ikke touchy feely på noget punkt, men han vidste Arian havde et behov og derfor opfyldte ham det. Dorran nåede kun hen til sengen da Lucas havde gjort den klar og faldt mere eller mindre ned i sengen for at falde i søvn. Det eneste han ønskede var faktisk Lucas ville ligge dynen over ham og tage hans sko af da hans fødder lå udenfor sengen og så ville han faktisk have det fint.


- Skip-

Næste morgen vågen Dorran da også på maven og en væmmelig smag i munden. Han var sikker på at hans hoved var ved at eksplodere da han aldrig havde haft tømmermænd før, men det var vist også mest af alt en moralsk en end så meget andet. Han tørtede sig om munden da han følte han var våd og kørte sin hånd igennem sit hår. Han sukkede lavt for sig selv inden han rejste sig op. Om han havde sko på lagde han ikke mærke til og slet ikke da værelset ligesom begyndte at køre en smule rundt. Han ville slå Lucas halvt ihjel hvis han begyndte at råbe lige nu da han ik havde det super fedt lige nu, men det ville fortage sig hurtigt.

Efter Lucas havde fået hjulpet Dorran i seng, hvor han havde fået bakset både sko og skjorte af, havde han sat en spand ind ved sengen også, bare lige for en sikkerheds skyld. Derefter han havde hentet Love ind fra haven igen, og selv gået i seng. Oprydningen efter hunden måtte vente til dagen efter, det havde han ikke lige haft overskud til. Han var da også faldet hurtigt i søvn.
Han sad lige nu ved sit spisebord, med en kop kaffe, noget morgenbrød og dagens udgave af Profettidende. Han hadede egentlig den avis, udelukket fordi det var Tyler som styrerede den. Tyler og Seth lå nok cirka lige højt (hvilket var øverst) på Lucas' top ti liste over folk der hellere end gerne måtte tage en båd og sejle ud af denne verden.
Han vendte dog blikket mod Love, da hun reagerede på, at Dorran stod op. Lucas sukkede lidt, han vidste godt, at det her nok ikke ville blive den bedste dag i hans liv, men han kunne ikke holde til det mere. Han rejste sig derfor og gik mod værelset, hvor han bankede let på døren, før han skubbede den op. "Godmorgen," sagde han i et roligt smil, "Vil du ha lidt morgenmad?" spurgte han og så lidt på Dorran.

Dorran havde hverken set spanden før han var vågnet næste morgen eller haft behov for den. Han tog sig til hovedet idet han var kommet ud af sengen da han virkelig følte at han var ved at dø. Han følte hans hoved vejede 10 tons, mindst og sikkert endda også mere, men det var ikke fordi han var dårlig. Bare helt enormt træt. Dorran havde intet imod Profettiende. Heller ikke den nye avis der var kommet. Dorran havde så heller ikke rigtigt nogen som han ikke kunne li hvis han skulle være ærlig. Han var ikke en person der bare sådan lige hadede andre. ”Godmorgen” sagde han med et let smil da det var det bredeste han kunne komme til lige nu. ”Jo tak. Jeg vidste ikke du var blevet helt far agtig Lucas” sagde han en anelse drillende da han virkelig ikke vidste præcis hvor godt han ramte lige nu. Han var trods alt ganske overbevist om at det var Joey der var hans far og ikke Lucas. Heller ikke selvom han var sikker på hans held ville være Lucas. Lucas gjorde klogt i først at sige til ham at det var hans far før efter morgenmaden for Dorran ville blive så sur at han ville gå.

Lucas havde ingen idé om, hvordan han skulle få fortalt Dorran, at han var hans far. Den ene side af ham, sagde så også, at det ville være en virkelig dårlig idé, at fortælle ham det, men den anden side af ham, mente også bare, at Dorran havde ret til, at vide det, og han var efterhånden så stor, at han burde have fået det af vide for lang tid siden. Lucas havde jo bare ikke følt sig klar til, at være far. Ikke at han følte sig meget mere klar på opgaven nu, end han havde gjort dengang, så var jo alligevel blevet ældre, og han havde fået flere børn efter Dorran.
Et lidt halvhjertet skævt smil meldte sig på hans læber, "Jeg er 30 år, Dorran, far til seks børn, med fem forskellige kvinder. Det er nok på tide, at jeg begynder at opfører mig lidt som en far, syntes du ik?" spurgte han ganske roligt, og klappede let på Dorrans ene skulder, hvorefter han forlod Allisons værelse og gik mod køkkenet igen. "Hvad kunne du tænke dig, at spise?" spurgte han og tog så en tår af sin kaffe. Han havde heldigvis fri i dag, men han regnede med, at Kaya ville komme forbi senere, når hun var færdig med at undervise.

Dorran ville blive rasende. Ikke fordi han havde gemt det for det kunne han sådan set godt leve med for han forstod jo godt at Lucas ikke ville have et barn som 13 årig. Det var lige før han kun selv havde været et barn på det tidspunkt. Nej det var mere det at der var gået så lang tid som der var. Han havde sagtens kunne håndtere det da han var yngre og nu var han 17 år og det var virkelig sent at finde ud af at den person man havde set som sin bror faktisk var ens far. Han var trods alt virkelig glad for Lucas som en form for ven så han ville hurtigt tilgive ham igen. ”Så ligesom du prøver på at lege far til Allison eller hvad så skal du også til at lege far over for din egen bror?” spurgte han med et ganske dybt suk og rystede ganske let på hovedet af ham. Det var han slet ikke op på lige nu. ”What ever. Overrask mig” sagde han med et ganske let nik da han trods alt ikke vidste hvad han havde af mad og ikke havde. Han ville ærlig talt bare have noget fed mad der kunne tage den dvaskhed han havde i sin krop. Han var ikke spor glad for den. Han ville trods alt også gerne ud og træne senere da han skulle være fit for fight til sine næste kæmpe. Han gik trods alt op i sin krop på en anden måde end Lucas gjorde det.

Lucas vidste godt, at han burde have været ærlig overfor Dorran for mange år siden, men han havde altid haft den opfattelse, at Dorran var ligeså glad for hans bedsteforældre som forældre, som Lucas selv var. Plus han vidste, at han ville skylde Dorran en lang forklaring som blandt inkludere, at han skulle fortælle, hvad der var sket dengang, hvorfor hans mor ikke var der.
Han vidste godt, det var noget rod det hele, for han så jo Dorran både som sin søn, sin bror og sin ven, og han ønskede ikke at ødelægge det bånd der var i mellem dem, og det var han virkelig bange for, ville være konsekvensen af sandheden. "Kommer du ik lige ind til bordet og sidder?" spurgte han og kløede sig atter en gang i nakken, uden at svare på Dorrans spørgsmål.
Han nikkede lidt og forsvandt så ud i køkkenet. Der gik lidt før han kom tilbage med et glas smoothie og en skål med yoghurt i, med nogle hakket nødder drysset hen over. Godt nok var Lucas ikke den helt store kok, men han spiste altid sundt og det havde han altid gjort. Han stillede skålen og glasset på bordet foran Dorran, og satte sig så på en stol overfor ham i et suk. "Dorran, jeg.." han tav lidt. Han kunne dårligt få ordene over sine læber.

Dorran var så heldigvis i en alder hvor man faktisk godt kunne være nærmest ven med sit barn så det gjorde det lidt nemmere, men han ville være utrolig vred på Lucas i starten når han fandt ud af det. Nu var Dorran så også bare virkelig glad for sit bånd med Lucas selvom han ikke ønskede ham som far. Mest af alt fordi han var bange for at ende som ham og det havde han ikke spor lyst til.

Han nikkede ganske let til om han ikke ville komme over for at sætte sig og træk stolen ud for at sætte sig ned. Han bed sig ganske let i læben for det lignede ikke Lucas at svare sådan og kunne mærke hans hjerte begyndte at banke hårdt imod hans brystkasse. Hvorfor reagerede Lucas sådan på at han spurgte om han skulle til at lege far overfor sin storebror?

Dorran begyndte at spise idet Lucas kom med maden og så op fra sin mad da Lucas begyndte at snakke. Han sagde ingenting. Han afventede bare hvad det var Lucas havde at sige. Han kunne ikke sige hvad han ellers skulle sige. Han vidste et sted han ikke havde lyst til at høre om hvad end Lucas havde at sige.

Lucas havde det virkelig svært ved hele situationen. Mest af alt fordi han frygtede, Dorrans reaktion. Han vidste dog samtidig godt, at han ikke kunne holde det hemmeligt for altid, selvom det efterhånden havde lykkes ham, at gøre det i 17 år. Han prøvede dog, at smile til Dorran da han så op fra sin mad, men det var ikke nemt.
"Du ved godt, at du er adopteret ik? Men der er vidst aldrig nogen af os, som har været helt ærlige overfor dig.." begyndte han og kørte sin ene hånd i gennem det næsten sorte, korte hår. Hvordan skulle han få det her sagt? Han havde aldrig selv taget kontakt og fortalt et af sine børn, at han var deres far. Allison havde været syg, og han havde doneret sin ene nyre til hende, men der havde det været Isadora som havde fortalt Allison, at Lucas var hendes far.
Han kunne ikke bare få Dorrans mor til, at fortælle ham, hvem hans far var, da hun ikke levede mere. "Jeg er ikke din storebror, Dorran.. Jeg ved godt jeg skulle have fortalt dig det, for lang tid siden, men.. Ja, jeg er nok lidt en vatpik på det her punkt. Dorran, jeg er din far," han hørte sine egne ord kommer over sine læber, men det virkede bare så urealistisk.

Dorran havde slet ikke blevet noget nær så vred hvis han havde vist at Lucas var hans far i en noget yngre alder. Det var han i hvert fald ganske sikker på. Det var bare ikke tiden lige nu at vide det når alt det med Aya også roddede rundt i hans hormonfyldte hjerne. ”Jeg ved godt jeg er adopteret tak og jeg er også ret sikker på at jeg har forældre i den her familie siden jeg faktisk er blevet taget i den” sagde han med et dybt suk bare for at sige at Lucas var bare en lille smule luret. Han var jo heller ikke helt dum. Heller ikke selvom mange mente at teenage bare ikke var den skarpeste kniv i skuffen. Dorran tog en bid mere af sin mad og nåede da også kun lige at synke den inden Lucas sagde hvad det var han ville sige. ”Du er hvad?” spurgte han vredt og rejste sig op fra bordet inden han tog fat i sit glas inden han smed det ned i gulvet. ”Din store fucking idiot! Tror du jeg er helt dum eller hva? Jeg vidste godt det var enten dig eller Joey, men hvis jeg skal være fucking ærlig havde jeg faktisk håbet på at det ikke var dig” sagde han vredt og skubbede stolen på plads ganske vredt og begyndte at gå rundt for at finde sine ting. Han skulle ikke så meget som et sekund være længere hos Lucas. Det var både sikkert og vist. ”Vatpik er slet ikke ordet din fucking kujon. Du kan godt lege far til Allison, men du kan ikke tage ansvaret for din egen søn og hvis jeg kan regne rigtigt med din klamme alder så er jeg sikkert også din første. Ved du hvad? Jeg havde tilgivet dig hvis du havde sagt det for mange år siden da jeg godt kan regne ud du kun var 13, men nej nej.. Hr. Klammesen vil heller stikke sin pik i alle mulige tøser i stedet for at indrømme han er ens far” sagde han med et dybt suk og fik fundet sine ting inden han fandt sine sko og begyndte at tage dem på. Ej hvor han dog bare skulle væk der.

Lucas havde aldrig været god til, at tage ansvar og slet ikke, når det kom til børn. Han mente for det første, at det primært var kvindens ansvar at beskytte sig, selvom han godt vidste at det var mindst ligeså let for en mand og han gjorde det da også gerne, hvis kvinden ikke havde mulighed for det. Men han mente til gengæld også, at hvis en kvinde så blev gravid, så skulle manden have mindst ligeså meget, at skulle have sagt. Han nikkede lidt, "Det har du også.. Eller i hvertfald din far.." det sidste kom som en mumlen. Lucas vidste jo godt, at Dorrans mor var blevet slået ihjel, da han havde været helt lille, hvilket havde været årsagen til, at Lucas' forældre havde taget Dorran til sig, som var han deres.
Det gav et sæt i både Lucas og Love, da Dorrans vrede udbrud lød og kort efter glasset som gik itu, da han kastede det. "Love, kurven, nu," kommanderede Lucas og pegede mod soveværelset, hvor hunden meget uvilligt gik ind. Han så overrasket på Dorran, over den måde den unge mand reagerede. "Dorran, sæt dig ned, så vi kan snakke om det," prøvede han i en forholdsvis rolig tone, da han godt vidste det ikke ville nytte noget, hvis han også begyndte at hidsige sig op. Dorran kunne ligeså godt have taget glasset og kastet direkte i hovedet på Lucas. En smerte direkte i hjertet, skød i gennem ham, da Dorran sagde han hellere ville have haft Joey som far. Lucas blev nærmest helt dårlig, rent fysisk, bare ved tanken. Hans hjerte hamrede, ikke fordi han var bange for Dorran, for det var han ikke, men fordi det gjorde ondt indeni, at se Dorran reagere sådan.
"Vil du i det mindste lade mig forklare, Dorran? Det har jo ikke været for sjov, at jeg ikke har sagt noget, og i det mindste har du også som den eneste haft mig i dit liv lige fra du blev født," forsvarede han sig en smule med. Han ville ikke stoppe Dorran. Ville han gå, så måtte han gå, ellers var han bange for, at gøre det meget værre end det allerede var nu. "Ja, jeg var kun 13 år, jeg var på ingen måder klar til at være far, det var jeg heller ikke for fem år siden, og det er jeg stadig ikke, og det bliver jeg heller ikke bare. Der er forskel på, at være far og tage ansvar," sagde han og sukkede lidt, mens hans kørte sin ene hånd i gennem sit næsten sorte hår. "Uanset hvad, Dorran. Vil du gå nu, så værsgo, men tag susenetværket, der er sgu langt til Skotland fra England. Du skal bare vide, at når du er klar, så skal jeg nok give dig en forklaring," sagde han. Hans hjerte sad nærmest helt oppe i halsen på ham, og han vidste allerede nu, at det her ville ende med en bytur som han senere ville fortryde.

Dorran sukkede bare ganske lavt da han trods alt godt selv kunne regne det ud. Det var jo ikke fordi han var spor dum. Han var 17 år. Han kunne godt ligge to og to sammen. Han sagde intet til at Lucas bad hunden om at gå i kurven da han trods alt godt kunne forstå det. Det var ikke sundt for den at være i nærheden af en der gik og kastede med ting. ”Jamen jeg vil ikke snakke om det din pikslikker. Hvor svært er det at forstå?” spurgte han ganske rasende og skubbede til sin tallerken der heldigvis ikke kom længere hen over bordet end til at mangle nogle få cm fra at den faktisk også ville glide ned over kanten. Dorran ville kun blive mere arrig hvis Lucas faktisk begyndte at hidse sig op. Så ville hans hjerne for alvor kortslutte og det ville ikke gøre noget godt. ”Av jeg er fucking heldig at have dig i mit liv. Jeg ville faktisk heller undvære” sagde han vredt og bankede sin hånd ned i bordet hvilket gav ham et kraftigt stød igennem hånden inden han var begyndt at finde sine ting. ”Så har du vel for helvede hørt om kondom eller tror du selv du er for cool til den slags? Selv jeg bruger den slags og det har jeg da vist bestemt ikke fra dig. Det er den slags ansvar selv en 13 årig kan finde ud af at tage og så er jeg da pisse ligeglad med om det nedsætter din nydelse. Så slap du for både mig og mine 5 andre søskende” sagde han med et fnys og tog fat i døren for at åbne den dog uden at gå ud af den. Han smækkede døren i foran sig da Lucas begyndte at snakke om han skulle tage susenetværket. ”Hvem fuck siger jeg tager tilbage til skolen? Huh? Der går den pige som jeg ikke må date for min far ligesom. Har du hørt om at bruge andet end det hoved i mellem dine ben?” spurgte han ganske vredt og så sig om blot for at sikre at Love ikke var i nærheden. Det var jo ikke fordi han ville skræmme den lille hund. Han ville virkelig slet ikke have Lucas i sit liv som det var lige nu.

Lucas sukkede lidt, han vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige. Han tog blot imod Dorrans raseri udbrud, da han ikke rigtigt følte, at han kunne gøre så meget andet. "Det er ikke svært, at forstå. Jeg forstår godt, hvis du ikke vil snakke med mig mere, jeg siger bare, at hvis du en dag får brug for det, så er jeg her," sagde han og prøvede stadig at forholde sig i ro, selvom han godt kunne mærke, at det gjorde ondt som bare pokker. Måske det havde været en fejl, at fortælle Dorran sandheden? Han lod blot sit blik følge tallerken som gled hen over bordet, uden at sige noget til det.
Det stak ufatteligt meget i Lucas' hjerte, at høre Dorran hellere ville være foruden Lucas i sit liv, end at have ham som far. Det gav da også et mindre sæt i ham, da Dorran bankede sin hånd mod bordet, men igen valgte Lucas blot, at lade den unge dreng komme ud med sine argartioner, og ikke sige noget til det. Så længe han ikke begyndte, at slå på Lucas eller Love, så kunne ting og møbler altid blive erstattet.
Han sukkede lidt, "Det har ikke noget at gøre med beskyttelse, Dorran. Jeg ville ikke være foruden nogen af mine børn, hverken dem jeg har kontakt til eller dem jeg ikke har. I har hver især været med til, at gøre mig til den jeg er i dag. Det har ikke noget at gøre med, nydelse eller kondomer. Der findes andre midler mod graviditet, men ligesom kondomer, så kan de også fejle," sagde han stadig i en nogenlunde rolig tone, han ville ikke blive sur på Dorran, det ville jo ikke hjælpe nogen.
Han rystede lidt på hovedet, "Jeg siger ikke du ikke må date hende, Dorran, jeg ber sig bare om at passe på dig selv, okay? Jeg vil ikke se dig såret, og jeg ved York'erne har en tendens til, at såre folk omkring dem," forklarede han sig, selvfølgelig ville han aldrig gå ind og direkte sige til Dorran at han ikke måtte være sammen med den pige han nu ville, men han ville gøre hvad han kunne for, at spare ham for hjertesorgen. Den havde Lucas jo trods alt selv prøvet, og det var bestemt ikke noget han ville igennem igen.

Dorran ville så også kun blive mere rasende hvis Lucas forsøgte at dæmpe ham. Nu han var han så også bare teenager så det var måske ligeså meget det. Også selvom han normalt ikke var en aggressiv en af slagsen. Måske også ligeså meget fordi han faktisk havde sin quidditch. Det gjorde trods alt næsten ligeså meget som et anger mangement kursus. I hvert fald hvis man spurgte langt de fleste. ”En dag du så kan ligge og drømme om for den vil aldrig ske” sagde han vredt og sendte ham et sæt dræberøjne for han regnede faktisk virkelig lidt med at han aldrig ville snakke med Lucas igen. Også selvom han godt et sted vidste han ikke ville kunne holde sig væk for evigt. Det var virkelig bedre at tage sandheden og Dorran ville komme tilbage end at skyde det længere og længere væk. Det ville blot gøre tingene endnu værre. Dorran ville så heller ikke ty til vold og da slet ikke på et dyr. Lucas var noget andet og kun hvis han nærmede sig ham. Ellers ville han ikke. Det var der trods alt ingen grund til. Dorran var trods alt ikke voldelig anlagt
”Og hvis du ik vil være foruden dem så burde du måske have sagt det til mig for nogle år siden i stedet for at hylde mig ind i en løgn om du var min bror. Jeg kan godt se man venter, men jeg er 17. Du ku ha sagt da jeg var 15 og så endda med et bedre resultat. Godt du elsker Allison højere end mig din nar” sagde han irriteret og tog igen fat i døren. Han følte virkelig Lucas holdte mere af Allison end ham selv. Og Dorran havde endda altid været i hans liv. ”Og hvis jeg bliver såret så har jeg et hjerte. Det er mere end du har. Farvel Lucas” sagde han hårdt og åbnede døren for at lade den smække hårdt i. Ikke at han ville være der et sekund længere.


//Out