Kimberly + Dorran - On Purpose

Dorran Neal McSeeley
Februar 2054
Valentinfest på Ilvermorny
Outfit
Kimberly var normalvis et af de mest sociale menneske på jorden, hun var ikke genret af sig, overhovedet. Hun havde det bare.. Underligt.. For tiden. Hun ikke lyst til, at snakke med sine veninder om det, udelukket fordi hun godt vidste, at det dels havde noget med alt det med Charles, at gøre, men nok en større dels, noget at gøre med, at stadig havde det virkelig skidt med den måde hun havde behandlet Dorran på. Hun havde virkelig ikke troet, at det ville ende med, at gå hende sådan på, men det gjorde det. Hun blev bare ved med, at sige til sig selv, at det var dumt og forkert, og han havde sikkert alligevel også glemt alt om hende. Det var hun i hvert fald sikker på.
Hun vidste endnu ikke, at hun også havde arvet williegenet. Hun vidste godt, at der var flere fyre som havde kigget efter hende her til aften, men hun vidste også godt, at hun måske var en smule mere voksent klædt, end så mange andre 14 årige piger. Hun var da også blevet budt op til dans flere gange, men hun havde afvist hver gang. Lige nu var hun faktisk nået til et punkt, hvor hun mest af alt havde lyst til, at gå fra festen, men hun ønskede heller ikke ballade, hendes karakterer var i forvejen begyndt at dykke lidt for tiden, fordi hun ikke kunne koncentrere sig i timerne. Hun sad og tegnede i sine bøger i stedet for at høre efter.
Lige nu stod hun alene. Hendes mål var alligevel blevet til, at hun ville prøve, at komme tættere og tættere på udgangen og hvis hun så fik chancen, så smutte ubemærket, men der var stadig lidt vej endnu hen til udgangen.

Outfit

Dorran selv var naturligvis selv taget med til Ilvermorny. Faktisk ikke blot som publikum, men faktisk også som deltager for Hogwarts. Han havde da også fået et par knubs af det. Han var dog ligeglad. Det havde været det hele værd. Ikke fordi han havde vundet for det var han ikke dygtig nok til, men han var da kommet på en top 5 da man havde udvidet med mere end en deltager fra hver skole, men hele 3 per skole. Så det var ikke fordi det var en helt dårlig pladsering han havde fået sig ud af det. Det havde dog bestemt ikke været sjovt efterfølgende at læse at Aya havde været sammen med en 10 år ældre fyr. Det havde da også fået Dorran til at se sig om efter Aya. Han var virkelig ligeglad med at han ikke alene var på en anden skole, men også foran 3 andre skoler udover sin egen. Han havde lyst til at lave en stor romantisk ting for Aya og så gjorde han det. Han fik endelig øje på hende tværs igennem rummet. Han så sig derfor om for at tage en blomst fra den nærmeste pynt selvom han godt vidste at han ikke måtte og bed sig ganske hårdt i læben. Han var virkelig usikker på om hun overhovedet ville have ham, men det betød ikke at hun ikke skulle kende til hans følelser. Han satte derfor højt tempo imod scenen velvidende at det her sikkert ville gå galt for det gjorde alt jo for tiden. Han prikkede let sangeren på skulderen som stod der og fik lov til at låne pladsen. ”Jeg ved godt jeg er super nederen og afbryde festlighederne, men jeg har noget vigtigt at sige” sagde han udover den store forsamling inden han sank engang da han var virkelig nervøs. At kæmpe i troldmandsturnering var ingenting ved siden af det her. ”Jeg vil derfor gerne låne jeres alle sammen opmærksomhed i to sekunder. Ser I. Der er den her pige derhjemme som jeg er helt vild med” forsætte han hvilket fik mange til at juble højt da han trods alt havde været deltager og folk derfor vidste hvem han var. ”Vi var på en date og nu er hun nød til at vide hvad jeg føler for hende. Hun er den skønneste pige og jeg er så vild med hende? Og ved I hvad hun så gjorde? Hun ignorerede mig og valgte at være sammen med en anden fyr” sagde han velvidende at det ikke var spor fair det han havde gang i. Flere af de andre buhede da også af det hvilket fik Dorren til at hæve sine hænder til ro. ”Jeg er nu ligeglad for jeg er virkelig vild med hende og hvis hun høre mig håber jeg virkelig hun forstår jeg ik har så meget som set på en pige siden jeg mødte hende og det er trods for folk kalder mig en player” sagde han bestemt og håbede bare lidt at Aya ville høre det her og stoppe ham. Hans hjerte bankede helt vildt og han havde virkelig kun et mål med det her. At sige de følelser hun ikke havde ville høre på i alle de uger.

Det gjorde forfærdeligt ondt på Kimberly, at Dorran var deltager i troldmandsturnering. Både fordi hun selvfølgelig ikke ville have, at der skulle ske ham noget og hun fik vanvittigt mange dårlige nerver på, hver eneste gang. Men også fordi det gjorde ondt, at høre på sine veninder, snakke om hvor lækker han var. Hun havde jo ikke fortalt nogen, at hun ikke var jomfru mere, udelukket fordi hun ikke gad lege guide for sine veninder, eller fortælle om, hvordan det var eller om det havde gjort ondt, eller noget som helst andet, som de sikkert ville spørger om.
Som hun gik sneget sig lidt tættere på udgangen og sin frihed, stoppede musikken pludselig og hun stivede på stedet, som var hun bange for, at det var fordi hun var blevet opdaget, hvilket var en total meningsløs frygt, for som om al musik ville stoppe, bare fordi hun prøvede at komme væk fra folkemængden. Hun så lidt rundt, som folk vendte blikket mod scenen, hvilket fik hende til, at vende blikket i samme retning, hvor hun hurtigt fik øje på Dorran. Hun lagde hurtigt armene over kors og vendte blikket mod gulvet. Det gjorde ondt at se på ham. Hun spærrede øjnene op, da han begyndte på, at der var en pige han var vild med. Han kunne ligeså godt have slået en knytnævne direkte i hovedet på hende, da hun var overbevist om, at han ikke snakkede om hende. De andre elevers jublen, gjorde det heller ikke ligefrem bedre.
Det var først da han begyndte, at snakke om, at pigen havde ignoreret ham og været sammen med en anden, at det gik op for hende, at det var hende, som han snakkede om. Hendes mund gled op i en lille sprække, som hun vendte blikket mod ham. Det var bare løgn det her. Hun mærkede hvordan hendes hjerte mere eller mindre gik fuldstædigt i stå. Hun gik mod scenen og stoppede ikke før hun stod kun få meter derfra på midten af gulvet. "Har du nogen idé om, hvor pinlig du er lige nu?" spurgte hun i en mild stemme, og mærkede hvordan mange øjne blev vendt mod hende, men hendes blik hvilede på Dorran. Hun hørte hvordan folk i nærheden af hende, begyndte at hviske. "Jeg mener. Hvis jeg var den pige, ville jeg finde det der virkelig pinligt," sagde hun og begyndte at gå tættere på scenen, "Men hvis jeg var den pige, ville det også være det sødeste en fyr nogensinde havde gjort for mig," forsatte hun, som hun begyndte, at gå op af den lille trappe op til scenen, mens hendes blik stadig var på ham. "Hvis jeg var den pige, ville jeg ønske du stoppede med, at snakke foran fire skoler og bare forlod scenen med mig, så vi kunne snakke," afsluttede hun som hun stoppede op foran ham med et lille smil på sine læber.

Dorran var så ligeglad med hvor mange piger der var ved at dåne over ham for han vidste godt selv hvem det var som han ville have hvis han selv kunne vælge og han havde faktisk ikke rigtig lyst til at være med andre. Han kunne ikke se hvorfor han skulle når nu hans hjerte pumpede sådan over at være nær Aya. Det ville jo være spild af hans og andres tid. Han ville så godt kunne forstå hun ikke ville forklare sine veninder hvordan det ikke var at være jomfru mere. Det havde han jo heller ikke selv gidet hvis det var ham, men heldigvis var han en fyr og der opførte man sig ikke på den der måde.

Dorran lagde godt mærke til Aya da hun var kommet tættere på scenen og kunne ikke lade være med at smile let for sig selv over det. Han ville virkelig gerne have hendes opmærksomhed og var ligeglad med at alle ville vide at han var vild med hende. For det var lige netop hans point med alt det her. ”Jeg er på ingen mulig måde pinlig Aya. Hele verden skal vide hvor vild jeg er med den her pige og så er jeg faktisk ligeglad med at min far advare mig mod at se en pige som hende” sagde han med et ganske let glimt i øjet og håbede lidt hun opfangede det var Lucas han snakkede om. Og selv hvis hun ikke gjorde så var det ikke noget som betød synderligt meget. ”Og hvis du var den pige ville du vide at min far er Lucas McSeeley og jeg på ingen måde er som ham” sagde han med et ganske let grin selvom det var helt igennem sandt. Han var slet ikke ligesom Lucas og han ville heller aldrig komme til at være det. I hvert fald ikke hvis man spurgte Dorran. Han kunne ikke lade være med at smile da hun kom op af trappen til ham. ”Hvis du var den pige jeg var vild med Aya så burde hun love at hun aldrig ignorere mig mere for jeg er ikke bange for at fortælle hele verden mine følelser for hende pigen så kan du love det så skal jeg nok gå med dig” sagde han med et ganske let nik og vidste godt hele salens øjne var imod dem, men det var trods alt også lidt hans mening.

Kimberly bed sig svagt i læben. Dorran så virkelig godt ud i det tøj. Hendes hjerte bankede, hun havde aldrig oplevet noget lignende. Hun hævede begge øjenbryn en smule, da han påstod han ikke var pinlig. Det ved nok noget af det mest pinlige hun i sit liv havde oplevet. Selv ikke da Seth havde taget hende i Charles' seng, havde det været halvt så pinligt som det her var. Det var dog pinligt på to helt forskellige måder. "En pige som hende, huh? Måske du skulle lytte til din far," svarede hun og lagde armene over kors, dog stadig med et lille skævt smil over sine læber. Hun vidste ikke rigtigt hvordan hun skulle håndtere noget som helst af det her. Hendes øre hørte ham indrømme foran så mange mennesker, at han var vild med hende, men hendes hjerne ville bare ikke rigtigt forstå det.
Hun var jo også virkelig glad for ham, men hun var i forvejen ret så dårlig til, at snakke om sine følelser, så det var slet ikke noget hun kunne få sig selv til, at indrømme og da slet ikke foran alle de mennesker. Hun mærkede en smerte skyde i gennem hende, fra hendes hjerte og helt ud i fingrespidserne. Så det var altså Lucas, som var Dorrans far. Hun kunne allerede høre Seth for sig. "Oh.. Jeg har ellers hørt, at alle McSeeley'er er ens," gav hun igen med de blå øjne hvilende på ham, "Nu bryder du ikke ud i sang og dans om lidt, vel?" spurgte hun og blinkede til ham. Havde det ikke været fordi han stod og fortalte sine følelser for hende foran fire skoler, havde hun fundet dette her ret underholdende. Hun havde ikke noget problem med opmærksomhed, hun var jo ikke genert af sig, det var kun fordi det omhandlede følelser, at hendes klap gik ned.
Hun hørte hvordan salen begyndte at juble, da Dorran sagde han ikke var bange for, at fortælle om sine følelser. Det var nok primært pigerne som fandt det sødt. Hun bed tænderne sammen, hvilket også pressede hendes læber sammen, mens hun nikkede lidt, som hun vendte blikket mod alle de mange øjne som hvilede på dem. Det gik virkelig over hendes fatte evne, hvordan nogen frivilligt kunne stille sig op foran så mange mennesker og bare snakke eller synge eller whatever de gjorde. Hun vendte blikket tilbage på Dorran, i en dyb indånding. "Hun har aldrig ignoreret dig. Hun undgik dig. Der er forskel," sagde hun, selvom hun ikke helt var sikker på om det gjorde sagen bedre eller værre. "Men fair nok, jeg lover aldrig at undgå dig bevidst igen," sagde hun med et lille smil, selvom hendes hjerte hamrede så hårdt, at hun var sikker på det ville springe ud af hendes brystkasse om lidt. Hun kunne dårligt mærke sine fødder.

Han rystede ganske let på sit hoved til at han skulle lytte til sin far. ”Det er nok det sidste jeg vil. Hvis hun knuser mit hjerte så vil jeg heller have elsket og mistet end at gå glip af chancen for at elske hende” sagde han med et bredt smil over sine læber da og nikkede ganske let for sig selv. Han ville faktisk heller tage chancen og vide han havde prøvet. Heller prøve og fejle end at fortryde resten af sit liv at han ikke havde prøvet. Det var i hvert fald sådan han havde det. Han forstod så også godt at hun ikke kunne få sig selv til at tro på hvad hun faktisk hørte. Det var ligesom at få en god karakter i et fag man ikke regnede med. Man kunne godt se det, men hjernen var bare bagefter i forhold til en ordenlig reaktion. Han rystede på hovedet til hendes ord om McSeeley. ”Det har jeg også hørt om hendes efternavn, men jeg vil vove at påstå det er noget bullshit” sagde han med en ganske mild latter og bed sig ganske kækt i læben da han trods alt ikke mente han selv mente om Lucas. Ligesom han var sikker på at hun var bedre end de rygter der gik om hendes storebror. Det der med at hænge folk op på deres familie var virkelig noget pis i hans øre. Lucas var heller ikke god til at snakke om følelser og her stod han selv og spredte sine ud foran en stor masse. Også selvom det faktisk normalt ikke lå til ham, men faktum var bare at hun var noget helt specielt og så føltes det hele som en leg. Han rystede ganske let på hovedet og kunne ikke lade være med at grine med en ganske mild latter. Han skulle nok holde sig fra at begynde at danse og bryde ud i sang. Han var trods alt ingen Romeo. Han rystede let på hovedet til der var en forskel. Det havde trods alt gjort ondt af helvedes til. Da hun lovede ikke at gøre det igen bevidst tog han fat i hendes hage og gav hende et kort og blidt kys. ”Jeg tror vi har underholdt salen længe nok nu Aya” sagde han i en blid hvisken og gjorde tegn til at hun skulle gå først ned af scenen. Pigerne var også helt vildt oppe at køre over at han var sådan der og flere kunne man høre var helt jaloux på Kims vegne, men han var ligeglad. Det var kun hende som han ville have og han havde heller aldrig gjort den her slags før og han ville næppe gøre det igen over en pige som ikke var Aya.

Kimberly spærrede øjnene en smule op, "Elske er et meget stort ord," pointerede hun med en undertone af panik. Hun havde aldrig været særlig god til, at snakke om sine følelser, og ordene 'jeg elsker dig' blev kun brugt cirka tre gange om året. Selv ikke hendes familie fik de ord ret ofte, hun mente, at alt for mange misbrugte orderne og bare sagde dem uden at mene dem.
Hun vidste godt hendes efternavn heller ikke var helt ukendt ude i verden, primært på grund af Seth. Hun trak lidt på smilebåndet, "Tro mig, du ville blive overrasket," svarede hun og blinkede til ham, desværre var der nok lidt for mange sandheder i rygerne omkring York familien. Eller i hvert fald skjulte og halve sandheder i dem. Hun vidste ikke, hvad det var ved Dorran, men hun vidste at han vækkede nogle følelser i hende, som ingen andre før havde gjort. Hun kunne bare ikke forstå, hvad en 17 årig dreng så i en pige som hende. Ikke fordi hun havde lav selvtillid eller noget, men mere fordi, at hun vidste, at lige præcis Dorran ville kunne score hvilken som helst tøs, han så end ville have. Han ville sikkert endda kunne score en som Skyler. Kim kunne slet ikke få det til, at hænge sammen i sit hoved.
Hun grinte let som hun førte en lille hårtot, som var faldet ned fra hendes frisure, om bag sit ene øre. For et øjeblik havde hun glemt alt om alle dem som så på dem. Hun smilede lidt, da han rystede på hovedet til, at han ville bryde ud i sang og dans. Dog forsvandt smilet ret hurtigt til, at der var forskel på om hun havde ignoreret ham eller undgået ham, det var dog ikke en diskussion som hun havde lyst til, at tage lige her eller lige nu. "Måske hun bare havde brug for en øjenåbner og tid til, at finde ud af, at hun også er vild med dig.." sagde hun og så stadig kun på Dorran, eller i hvert fald indtil det gik op for hende, at folk stadig kiggede på dem. "Eller også er hun bare ikke vild med dig, det er selvfølgelig også en mulighed," tilføjede hun hurtigt, efter det var gået op for hende, at hun lidt mellem linjerne havde indrømmet foran alle i salen, at hun også var vild med ham, selvom hun ikke regnede med, at hendes efterfølgende benægtelse var særlig overbevisende.
Hun mærkede kort efter hans hånd mod sin hage og det blide kys mod sine læber, selvom det var for kort til, at hun kunne nå at gengælde det. Et sus gik i gennem hende og med et føltes det som om, at hendes hjerte gik fuldstændigt i stå. Hun glemte et øjeblik at trække vejret, hvilket resulteret i et mindre gips, da det gik op for hende, at hun skulle huske at trække vejret. Hun nikkede blot lidt til hans ord, før hun drejede rundt på de høje stilet hæle og gik ned af trappen. Hun kendte dog ikke rigtigt den amerikanske skole, så hun vidste ikke rigtigt, hvor de kunne gå hen og snakke.

”Sandt, men pointen er også mere jeg heller vil vide jeg har taget en chance” sagde han med et ganske let nik da det ligesom var det han havde ment. Han vidste jo godt selv at elske var et stort ord. Det var bare som om det var sådan ordsproget gik. ”Desuden er det et ordsprog” sagde han med et varmt smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv. ”Vil jeg sikkert, men så må jeg jo bare lære hende bedre at kende” sagde han med et smil og et ganske let glimt i øjet. Han turde godt tage chancen. Der var noget ved Aya som han slet ikke kunne stå for. Han vidste jo heller ikke at hun faktisk kun var 14 år gammel, men han ville være ligeglad. Han var helt væk i hende og han ville lære hende at kende bedre igennem et forhold. Han havde aldrig været så skudt i en pige før og det var der virkelig ikke noget som kunne ændre på. Heller ikke Lucas. Heller ikke selvom han prøvede på det. Desuden var piger som Skyler slet ikke hans type. Han var ligeglad med at han sikkert kunne score hvem som helst og han også havde haft gjort det. Han var ligeglad med at pigerne var vilde med ham for at spille quidditch og det kun gjorde det værre nu hvor han havde været med i troldmandsturneringen for han vidste godt selv hvad det var han ville have. ”Måske” sagde han med et varmt smil over sine læber og kunne virkelig mærke sit hjerte slog et slag over da hun sagde det på den der måde. Han rystede ganske let på hovedet af hendes benægtelse og kunne ikke lade være med at grine en smule hjerteligt over det. Hun var virkelig noget for sig selv og han kunne slet ikke sætte en finger på hvad der var med hende, men han måtte have mere. Han var skide ligeglad med om det var fordi hun var willie eller ej, men han ville bare være sammen med hende og ikke nogen anden. Han smilede let for sig selv da hun gengældte hans korte kys og var ligeglad med at alle så på dem lige nu. Han selv gik efter hende ned fra scenen og tog fat i hendes hånd da de begge var kommet ned for at flette deres fingre sammen mens han godt i det fjerne lagde mærke til at op til flere jublede over det inden musikken startede igen og druknede det hele igen. Han kendte heller ikke den amerikanske skole særlig godt, men lige nu var det lige meget. Han hev hende stille med udenfor salen og lagde sine arme om hende igen for at kysse hende dybere denne her gang. Hans læber havde haft en del længsel til hende. Det indrømmede han gerne og de var helt alene på gangen. Han træk hende længere ind mod sig selv ved lænden inden han brød kysset igen. ”Aya for helvede” hviskede han ganske blidt og kyssede hende igen. Hans hjerte skippede virkelig et par slag for det næste øjeblik at slå så hårdt det var på vej ud af hans brystkasse. Han tog lidt alt det her som de var kærester, men han følte nu stadig for at få ord på det for at være sikker. Han brød derfor kysset igen og hev hende længere ned af gangen. ”Nu er der ingen vej udenom. Vi er kærester nu right?” spurgte han stille og bed sig ganske let i læben. Han regnede med at hvis hun havde noget at skjule angående hendes alder ville den komme ud nu da han stadig ikke vidste hun var 14. Han regnede stadig med hun var 15 eller 16. Han havde trods alt ikke styr på Charles’ alder og regnede med han var nærmere de 26.

Et lille skævt smil meldte sig på Kimberlys læber, "Og hvem siger, at du ikke allerede har haft chancen?" spurgte hun drillende, mest fordi, at nu havde han stået og gjort hende mere eller mindre til grin foran så mange elever fra fire forskellige skoler. Så måtte han også finde sig i, at hun gav igen.
Hun bed sig svagt i læben, og så kort ud over alle dem som kiggede på dem, før hun vendte blikket tilbage på Dorran. Hendes familie var på rigtigt mange punkter virkelig fucked, og der var helt sikkert mange ting, som hun var blevet skånet for, fordi hun var den yngste. "Well, så må du håbe på, at hun også vil lære dig, at kende, huh?" sagde hun og blinkede til ham.
Det kunne godt være, at det var meget normalt, at blive forelsket første gang som 14 årig, men for Kim var det virkelig skræmmende. Seth betød alt for hende, og hvis ikke han kunne acceptere Dorran, hvordan skulle hun så kunne gå imod sin egen bror? Især efter hun havde været sammen med Charles, selvom Seth ikke virkede sur over det mere, men mere sur over, at hun havde været sammen med en McSeeley. Det gjorde bestemt ikke en ung piges første forelskelse spor nem.
Som de var kommet ned fra scenen, mærkede hun hans hånd og lod ham flette deres fingre sammen, som hun fulgte med ham ud fra salen. Hendes hjerte bankede. Adrenalinen pumpede rundt i hele hendes krop. Men som de kom ud på gangen, var det som om, at dopaminen i hendes hjerne, bankede adrenalinen ud som et lyn fra en klar himle, da han trak hende indtil ham og kyssede hende, denne gang, hvor ingen kunne se dem. Hun lod sine hænder glide om i nakken på ham og gengældte kysset. For pokker det var ubeskriveligt dejligt, at mærke hans læber mod sine egne igen. Hun mærkede, hvordan han trak hendes tættere på sig, og trådte derfor et skridt nærmere ham, selvom det ikke var meget tættere på ham hun kunne komme. Hun bed sig svagt i læben, da han slap kysset, og hev en lille smule efter vejret. Hun vendte blikket lidt mod gulvet. "Du er ikke rigtigt klog, McSeeley.." sagde hun stille, før hun mærkede hans læber mod sine egne igen. Hun fulgte med ham længere ned af gangen, men stoppede brat op, da han brugte ordet kærester. Hun stirrede på ham, som var han lige faldet ned fra himlen. "Har du et dødsønske?" spurgte hun overrasket, og lagde en hånd for sin pande, da han spurgte om de var kærester nu. Seth ville flå Dorran levende, hvis han så meget som overvejede at lave andet end at kysse hende. Det var hun i hvert fald ret så sikker på. "Jeg er mindre årig, Dorran, som i, jeg er 14 år," sagde hun og vendte blikket mod gulvet.

Han rystede ganske let på sit hoved da han slet ikke ville tænke på den slags. Han ville helst ikk gå rundt og tro at han havde fået en chance allerede og misset den. Det ville ikke være en særlig rart følelse hvis han skulle være ærlig. Han regnede dog også mest af hun drillede dog. Det var også derfor han blot havde rystet på hovedet. ”Håber jeg sådan set også hun vil” sagde han med et varmt smil over sine læber da han trods alt ikke kunne gøre andet end at håbe da han trods alt var ganske vild med hende. Han ville være sikker på det hele gik rigtigt til selvom han nu var ligeglad med at de sikkert kunne kende hinanden bedre. Kunne an ikke altid det? Om så man var blevet kærester. Det mente han i hvert fald. Han var også ligeglad med om hendes familie var fucked for det var hans egen jo sådan set også. Han kunne ikke lade være med at smile for sig selv da hun gengældte hans fletten af deres fingre. Han mærkede hendes hænder rundt om sin nakke og kunne slet ikke få nok af deres kys. Hun var så fantastisk som hun stod lige der og han ville egentlig mest af alt blot have mere. Han kunne ikke få nok. ”Og hvorfor er jeg så ikke det York?” spurgte han ganske roligt da han virkelig gerne vide hvad det var som gjorde at han ikke var rigtig klog. Om hendes bror accepterede ham eller ej ændrede jo sådan set ikke på hvad det var han følte for hende. ”Pga. hvad? Men hva nu hvis jeg har et dødsønske? Min far slår mig alligevel halvt ihjel så betvivler at noget kan toppe det” sagde han med et ganske let ryst på hovedet da han virkelig var ligeglad med de stridigheder i mellem deres familie. Det skulle de ikke bestemme. Det gjorde de. ”Du mener din bror?” spurgte han roligt og bed sig ganske let i læben. Han tabte mælet en smule da han hørte hendes alder og strøg hende over kinden ikke længe efter for ligesom ikke at virke alt for freaket ud. ”Det er hvad man får ud af at glemme at spørge om alderen på den pige der har nakket ens hjerte, men det ændre ikke andet end at det ikke var lovligt for mig at have sex med dig” sagde han stille og kyssede hende blidt på hendes bløde læber da han faktisk ikke ville lade sig stoppe af den slags heller. Han kunne jo bare have haft spurgt hende og faktum var altså at han var virkelig vild med hende. Så betød alder vel intet? Ik andet udover at han nok skulle vente lidt med at have sex med hende igen da det trods alt var bund ulovligt for ham.

Kimberly vidste godt, at det nok ikke var helt fair, at hun gav sådan igen. Hun var trods alt skredet uden varsel og havde været væk om morgen efter deres 'date' og hun havde ikke ligefrem været sød ved ham efterfølgende, hun vidste det jo godt. Men han havde sat gang i så mange følelser i hende, at hun ikke havde kunne rumme det og så var det bare nemmere, at stikke af end at være ærlig og indrømme sine følelser, som han lige havde gjort.
Hun nød kysset fuldt ud og hvor havde hun dog savnet, at mærke hans læber mod sine egne. Hun følte sig virkelig som den største kælling overfor ham, og alligevel stod han nu her og havde blottet sine følelser for hende foran fire skoler. "Fordi du lige har stået foran så mange mennesker og.. Fortalt dem om os.." svarede hun stille og vendte blikke mod gulvet igen. Hendes veninder vidste jo ikke engang, at hun ikke var jomfru mere. Det gjorde de så nu, og det sammen galt hendes søster, hvis hun altså havde hørt og set det.
"På grund af så mange ting, Dorran.. Jah, og den anden halvdel vil Seth nok slå ihjel.." det sidste kom nok nærmere som en mumlen, efterfulgt af et lidt opgivende suk, som hun nikkede lidt til, at hun mente sin bror, "Ja, det er ikke personligt dig, han.. Har det bare svært ved, at jeg også bliver ældre og ikke bliver ved med, at være hans lille-lillesøster," svarede hun, det var vel i bund og grund, der problemet lå for Seth, plus det faktum at Dorran var Lucas' søn, hvilket bare var en virkelig latterlig grund, hvis man spurgte Kim.
Hun mærkede til sin store overraskelse Dorrans hånd mod sin kind, hvilket fik hende til, at vende blikket mod ham igen, med et lille smil på læberne. For pokker, hvor var han dog dejlig, at se på altså, det var jo ikke fair. "Du nakkede min mødom, jeg syntes vi står lige," sagde hun stadig med et lille smil på læberne, selvom hun mærkede et stik i hjertet, da han sagde det var ulovligt for ham, at have haft sex med hende. Det vidste hun jo godt, præcis ligesom det havde været ulovligt for Charles. Hun gengældte endnu engang hans kys, før hun svarede ham. "Du er 17 år, Dorran.. Du kan ikke ha' en kæreste, du ikke kan ha' sex med lovligt.. Det ville jeg aldrig nogensinde be' dig om.." sagde hun og nussede ham blidt i nakken, som hun trak lidt på den ene skulder. Hun vidste godt, at fejlen var hendes. Hun skulle have fortalt ham, at hun kun var 14, så han havde haft en chance for, at nå, at sige fra. I stedet følte hun lidt, at hun havde ført ham bag lyset, og hun nu var skyld i, at han havde været sammen med mindre årig, sådan noget gik jo trods alt ikke straffrit forbi, hvis nogen fandt ud af det og fik ondt et vis sted over det.

”Og hvad så hvis jeg har det?” spurgte han med et ganske let hævet øjenbryn. Det var trods alt ikke kun hende, men også sig selv han havde udstillet så det var han sikker på at de begge to ville kunne overleve. Han havde jo også udleveret sig selv en helt del. Han var bare lidt ligesom ligeglad da han bare ville hendes opmærksomhed. Og siden at han havde fået den så var han glad. Der skulle ikke mere til end blot det og han vidste godt selv det var lidt, men det var det som han havde ønsket sig. Han selv havde jo også virkelig savnet at kysse med hende. Hun var virkelig helt ekstremt dejligt og bare fordi hun muligvis var willie betød det ikke at han ville elske hende mindre. Eller i hvert fald være mindre forelsket i hende. ”Så må din bror slå den anden halvdel ihjel” sagde han med et ganske let nik da han sådan set var virkelig ligeglad med Seths holdning til tingene. ”Og lad mig gætte. At jeg er i familie med Lucas gør det ikke lige fremme bedre?” spurgte han ganske roligt da han trods alt lidt havde fornemmet at det var der hvor tingene lå. Lucas havde jo været på samme måde. At han så var helt igennem ligeglad med deres beef uden at vide hvad den handlede om var så straks en helt anden ting. ”Jeg nakkede intet. Du ville selv” påpegede han med et smil da de ord lidt gav ham en følelse af at hun ikke helt havde ville alligevel hvilket bestemt ikke var det indtryk han havde fået af tingene. Han måtte nok erkende at han for to sekunder lidt følte at han havde voldtaget hende blot fordi hun brugte ordet ’nakke’. ”Og så holder jeg mig bare fra at have sex med dig og så bare være din kæreste. Sex er intet jeg har behov for. Det er bare en side bonus” sagde han med et varmt smil og kyssede hende igen bare for at understrege det. Han havde ikke direkte noget behov og det var bestemt intet behov som han ikke kunne ligge på hylden for hende. Om så han virkelig skulle vente til at hun var 16 år. Det var slet ikke det som det kom an på. Det var de følelser han havde for hende og som han da håbede hun også havde for ham.

Kimberly så på Dorran med et blik som nok sagde mere end tusind ord. "Og hvad så? Dorran, er du klar over, hvor mange familiemedlemmer jeg har på skolen? Inklusiv min storesøster," spurgte hun og rystede lidt på hovedet. Hun var jo også virkelig vild med ham, men hun havde ikke behov for, at hele hendes familie skulle vide, hvem hun rendte rundt med. Hun vidste slet ikke hvad ben hun skulle stå på. På den ene side, var nok noget af det mest pinlige hun havde oplevet. Men på den anden side, var det også bare så sødt og hun måtte nok indrømme, at han virkelig havde slået begge ben væk under hende.
Hun så overrasket på ham, "Du giver bare ikke op, gør du vel?" spurgte hun, hun prøvede vel både at beskytte Dorran fra Seth, samtidig med, at hun prøvede at beskytte sig selv fra at blive såret, det var jo dét Seth havde sagt, alle mænd var ens og de var kun ude efter én ting. Hun rystede på hovedet, "Nej, det gør det ikke.. Lucas arbejdede vist på skolen, mens Seth var elev og så var der noget med en kvinde, og cirka der brændte mine trommerhinder for meget til, at jeg kunne hører hvad han ellers sagde," sagde hun og skar en grimmasse. Hun havde virkelig intet behov for, at vide noget som helst som Seth sexliv overhovedet.
Hun bed sig svagt i læben og fangede hans øjenkontakt, mens hun nikkede, "Yeah.. Det ville jeg, det var ikke sådan ment. Jeg fortryder ikke," sagde hun ærligt og lagde blidt sin ene hånd mod hans kind, af en eller anden årsag, så var det ikke spor akavet for hende, at snakke om sex med Dorran, det virkede nærmere bare naturligt. Det havde ikke været hendes mening, at give ham et indtryk af, at hun fortrød eller noget som helst, hun var glad for, at han havde været hendes første.
Hun spærrede øjnene op af overraskelse. Det var dæleme ikke alle fyre som var villige til, at droppe sex, bare fordi pigen ikke var gammel nok, eller ganske simpelt ikke var klar. Hun gengældte kysset, først en smule halvhjertet, fordi hun stadig var overrasket, men der gik ikke mange sekunder, før hun gik meget mere intenst ind i kysset. Hender hjerte bankede og hun mærkede sommerfugle i hele maven. Hun slap kysset efter lidt, og nikkede så til ham, som hun bed sig lidt i læben, som hun stadig kunne smage ham på. "Okay, men på én betingelse," sagde hun og så lidt på ham, "Hvis du får lyst til sex med mig, så skal du love mig, at sige det. Jeg vil hellere ha' sex med dig og vi begge to ved det ikke er lovligt, end jeg vil ha' at ender med at være sammen med en anden," forsatte hun og lod sine hænder glide fra hans nakke og ned af hans brystkasse, for at ende ved hans hofter.

”Er du klar over hvor mange jeg har takket være Lucas?” spurgte han ganske roligt og sendte hende et ganske let smil og han havde sikkert flere end han faktisk troede. Det var han bestemt helt sikker på. Han vidste at Lucas havde et mindre problem med faktisk at beskytte sig så det var ligeså slemt for ham selv. Han vidste godt det måske havde været pinligt for hende, men det var det jo også for ham. Også den del med at han ligesom havde været vild med hende og hun bare havde ignoreret ham. Det var ikke en speciel rar følelse. Han rystede ganske let på hovedet til at han ikke bare sådan gav op. Han kunne ikke se hvorfor han skulle. ”Nej og hvad så hvis jeg ikke gør? Jeg gider ligeså lidt at straffes for min familie som du gør” sagde han med et varmt smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv. Det var virkelig fjollet at de skulle lide under at Lucas og Seth havde sine stridigheder. ”Og Lucas påstår du er willie og din familie ikke er noget godt. Synes du at det er fair at få det stemplet pga. min far, din bror og deres dick?” spurgte han med et hævet øjenbryn inden han rystede ganske let på hovedet da han virkelig synes at det var for langt ude. Tænk at man kunne have det sådan. At man skulle straffe de andre for noget de havde imod hinanden. Han åbnede munden og skulle lige til at sige noget da han mærkede hendes hånd imod sin kind. Han troede på hendes ord, men det ændrede ikke på at det et øjeblik havde lydt som hun faktisk fortrød at de havde haft sex.

Han var et sted sikker på at grunden til hun gengældte hans kys halvhjertet var fordi han havde overraskede hende og det føltes især sådan da han mærkede hun gengældte hans kys mere normalt ikke særlig lang tid efter. ”Men så er det godt jeg ik er afhængig. Ligesom jeg er ligeglad med at det er ulovligt bare du selv vil, men jeg skal nok sige til. Jeg har ikke tænkt mig at være dig utro” sagde han stille og nussede hende blidt over kinden som hun strøg ham over brystkassen. Han var vild med hende og han var ligeglad med om de kunne komme til at have sex. Det var ikke det som var vigtigt for ham. Det var at være med hende om så de skulle stå model til en masse idet hun ligesom kun var 14 år.


Kimberly bed sig svagt i læben som hun slog blikket mod gulvet og nikkede lidt, "Point taken.." mumlede hun og vendte blikket tilbage på ham med et lille smil på sine læber. Godt nok kendte hun ikke super meget til Lucas, da det jo var Joey som var den kendte af de to, men selvfølgelig havde hun hørt hvisken i krogene, selvom hun prøvede at undgå alt sladder.
Hun havde det virkelig skidt med, at hun havde været så stor en kælling overfor ham. Både det at hun ikke havde fortalt sin alder til ham, selvom han selvfølgelig også bare kunne have spurgt og så havde hun bestemt også været ærlig, men hun havde det langt mere skidt ved tanken om, at hun var skredet dagen efter og havde gjort alt hvad hun kunne for at undgå ham lige siden. Hun lagde armene omkring ham. Han var virkelig noget af det sødeste. "Så gør jeg heller ikke. Det ved jeg godt," sagde hun stille, mens hun stadig havde sine arme omkring ham. Hun slap ham dog, som havde hun brændt sig på ham, da han nævnte willie. Hendes blik flakkede en smule da hun så på ham. Så var der nok ikke rigtigt nogen tvivl mere. En ting var at hendes søskende alle havde arvet williegenet, så hun havde jo hele tiden godt vidst, at chancen for, at hun også havde det var virkelig stor, men en anden ting var den bekræftelse Dorran lige var kommet med. "Min mor er willie, mine søskende har alle sammen arvet genet, så chancen for jeg også har, er ret stor," sagde hun og slog blikket mod gulvet. Hun havde længe ikke vidst om hun ville blive glad eller trist over, at arve genet, men lige nu var hun faktisk mest trist over det. Udelukket fordi hun var bange for, at Dorran kun ville have hende på grund af det. Hun rystede lidt på hovedet til, at hans spørgsmål, "Overhovedet ikke," svarede hun og vendte blikket tilbage på ham.
Hun nød uden tvivl at kysse med ham, hun håbede bare virkelig ikke, at det eneste han så i hende var williegenet som havde slået igennem og tiltrak ham. Hun tippede hovedet lidt ind mod hans hånd, da hun mærkede den mod sin kind og sendte ham så et kærligt smil, som nærmest fik de blå øjne til, at stråle. "Personligt kunne jeg ikke være mere ligeglad med, at det er ulovligt, regler er alligevel til for at blive brudt. Men jeg forstår godt, hvis du hellere vil ha' vi lader vær og jeg stoler på dig," svarede hun selv stille og placerede et nyt kys på hans læber, mens hendes hånd stadig strøg hans brystkasse.

Han nikkede ganske let til at det var rigtigt at han havde mange søskende takket være Lucas og sikkert også flere end han selv kendte til. Han håbede dog ikke for Lucas han havde alt for mange som han ikke kendte til for han var godt nok ved at slå ham ihjel mentalt op til flere gange over det antal han allerede kendte til og han havde bestemt ikke behov for flere søskende. Slet ikke når han ligesom var den ældste og det var ikke fordi Lucas kunne finde ud af at holde den i bukserne eller pakke den ind tydeligvis. ”Så er vi enige. Kan vi så ikke være ligeglad med deres strid Aya? De er ikke os og de skal ikke stå i vejen for noget hvis du vil noget andet” sagde han stille og sendte hende et ganske let smil der var ganske kærligt. Det kunne da virkelig ikke være Seths og Lucas’ problem hvad de ville. Aya og Dorran var jo ikke dem. Han mærkede hendes arme gled væk fra ham af og var klar over han havde sagt noget forkert. ”Og så må jeg tage det med. Det ændre ikke på hvad jeg føler Aya” sagde han stille og rakte ud for at tage fat i hendes hænder og kyssede blidt håndfladen på den ene. Det gjorde muligvis han var forblindet af det og dermed ligeglad med hendes alder og især når hun ingen kontrol havde over det.

”Det var nu mere fordi du lød som om det var et problem det er ulovligt. Jeg er ligeglad med regler så længe du selv vil smukke” sagde han med et smil og gengældte atter hendes kys. Han mærkede hånden over brystkassen og kunne ikke lade være med at smile for sig selv i kysset som han brød efter lidt tid. ”Så du vil altså gerne være min kæreste?” spurgte han en anelse drillende da han ville høre hende sige ordet ja til de var kærester så det var slået fast med syvtommersøm inden han kyssede hende blidt igen. Han ville desuden bare nyde den tid hvor han kunne se hende hver eneste dag og håbede blot at tiden væk fra hinanden ikke ville blive for pinefuld for han kunne slet ikke forestille sig selv være glad for andre end lige netop hende. Williegen eller ej. Ligesom han var sikker på at hvis hun virkelig var willie ville hun lære at kontrollere det for ikke at være ham tro ved et uheld og indtil da ville han blot tilgive det hvis hun virkelig havde det skrækkelige gen i sig som helt sikkert ville få hende til at betvivle hvor vild han var med hende.

Kimberly havde et godt forhold til alle sine søskende og til sine forældre for den sags skyld, også selvom hun var den yngste. Hun elskede hele sin familie, også selvom hun godt vidste den nok var lidt mere fucked op end så mange andre familier, så havde hun jo aldrig manglet noget. Der var altid nogen hun kunne gå til, hvis hun havde brug for det og hun håbede da også at de vidste de kunne komme til hende, selvom hun mest blev set på som den uskyldige lille pige som aldrig ville blive ældre end 8 år. Hun bed sig lidt i læben, som hun vendte blikket mod gulvet lidt, hun vidste jo godt at han havde ret, hun havde bare svært ved at gå imod Seths ord, men hun var samtidig virkelig glad for Dorran og hvad nu hvis han rent faktisk var hendes eneste ene? Bidet i hendes læbe blev en smule hårdere. "De skal ikke stå i vejen for noget," medgav hun og vendte blikket tilbage på ham, som hun mærkede sit hjerte begynde at slå en smule hurtigere. Hun vendte dog blikket mod deres hænder, og fulgte dem med de blå øjne som han kyssede hendes ene hånd. Hun vidste ikke om hun havde genet, men hun måtte nok indrømme at hun efterhånden ikke var så meget i tvivl omkring det, som hun havde været. "Hvordan ved du det?" spurgte hun stille og aede hans hånd lidt med sin tommelfinger.

"Det er et problem, Dorran, hvad hvis nogen melder dig? Hvis jeg ikke havde ville, så havde jeg heller ikke gjort det i første omgang, men jeg fortyder ikke og det kommer jeg heller ikke til," sagde hun og søgte hans øjenkontakt, så hun var helt sikker på, at han opfangede at hun mente det. Hun lod sig rive med i kysset, hun kunne mærke helt ind inderst inde, hvor meget hun havde savnet at mærke hans læber mod sine egne.
Hun lod ham dog bryde det, selvom hun godt kunne mærke hun havde lyst til mere. Han fik dog alligevel et smil frem på hendes læber, ved hans spørgsmål og nikkede så, "Ja," sagde hun stille med sine læber kun ganske få centimeter fra hans og gengældte hans blide kys. Hun kunne slet ikke forstå, hvordan Seth kunne have så meget imod Dorran og mene han var et værre valg end da hun have været sammen med Charles. Det var jo Dorran som hun var glad for, men hun måtte vel bare se tiden an, på et eller andet tidspunkt ville han nok finde ud af, at de nu var blevet kærester, eller også måtte hun tage en snak med ham omkring det.
Hun smilede lidt til ham, som hun lod sine hænder snige sig om i nakken på ham, "Jeg har aldrig nogensinde været så glad for, at nogen bosted mig i at lave lektier, som da du gjorde det," indrømmede hun og trak ham ind i et nyt kys, som nok var en del mere krævende og intenst end det blide han havde tildelt hende.

Dorran var den ældste af en søskendeflok som han efterhånden havde opgivet at finde ud af hvor stor var fordi han var søn af Lucas. Han havde derfor heller ingen idé om hvor meget og hvor lidt af hans familie han kunne li. Og det var trods for han var ganske glad for den. Det var bare ikke nemt at vide hvor meget af ens familie man skulle elske når man i det øjeblik han havde fundet ud af han var barn af Lucas på forhånd havde opgivet at finde ud af om han havde flere søskende end dem han allerede kendte til for han vidste Lucas havde svært ved at holde den i bukserne. Han vidste dog at han ikke var stor fan af sin far og alligevel valgte han stadig at kalde Lucas for sin far hvilket sagde at det kun var for en periode. Han kunne jo også godt mærke på hende at det betød meget for hende at ikke gå imod Seth. Han rystede ganske let på hovedet til at de ikke skulle stå i vejen for dem. Han var sikker på at Seth nok skulle blive klogere. Eller det håbede han i hvert fald. ”Fordi jeg ikke er min far ganske simpelt” sagde han med et ganske let nik da han godt var klar over Lucas havde været sammen med en willie før. Det havde han jo selv sagt og Dorran var bare sikker på at man godt kunne føle for nogen uanset hvad. ”Og din far elsker vel din mor? Og det er der du ville have genet fra så mon ikke også jeg ville kunne være forelsket i dig uanset om du har genet eller ej?” spurgte han med et varmt smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv. Han gik i hvert fald ud fra hendes forældre elskede hinanden. Han ville være på den hvis de ikke gjorde. Så måtte han komme med en anden forklaring.


”Aya jeg ved ikke med dig, men jeg vil ikke leve mit liv efter hvis. Så havde de allerede kunne anmelde mig hvis de ville. Vi har allerede haft sex” sagde han stille og bed sig selv på indersiden af sin kind. Faktum var også bare at han var blandt de populære og derfor var det svært at bevise noget som helst fordi han havde mange venner der stod bagved ham. Det havde han så ikke lige lyst til at skulle blære sig med da han ikke var den slags type. Han opfangede skam godt hvad det var hun prøvede at sige og det var også derfor han havde kysset hende. Hun var virkelig for dejlig og han kunne ikke andet end at være glad for hende. Han smilede let for sig selv da hun sagde ja til at være kærester og kunne mærke at hans hjerte slog et slag over. ”Jeg har aldrig været så glad for jeg har lavet natterand før” sagde han med et ganske let grin inden han gengældte hendes kys. Han kunne kysse hende ud i al evighed og havde da heller ikke lyst til at det skulle stoppe lige nu. Han var helt igennem lykkelig og var sikker på der ikke var noget som kunne ændre dette.


//Out