Blaze + Skylar

Blaze sad i skolen og gloede op på tavlen, fraværende. Det var noget med liniære funktioner, og det kedede ham til døde. Han kunne det godt; hvorfor skulle han være der? Fuck hvor han da bare ikke magtede det. Hans lilla hår sad uglede og han var ellers bare iført en tanktop med det amerikanske flag og en storbarmede kvinde og ellers et par skinny jeans i blå. Han havde nogen slidte og yderst gamle converse sko på og så var der en masse smykker omkring hans arme, der dækkede de sår der var ved hans håndled og ellers halskæder omkring hans hals. "Blaze" lød lærerens stemme, der tydeligvis ville ham et eller andet. Han reagerede ikke, han var langt væk inde i den kedsommelige verden, at selv hans navn lige nu lød kedeligt. Han vippede med foden og hørte så sit navn blive sagt for anden gang. "Ja?" spurgte han og kiggede på læreren, der straks gav sig til at udspørge ham. Blaze sukkede og svarede kedsomligt på lærerens spørgsmål. Da klokken ringede kiggede han på klokken. 11. Han sneg sig ud af lokalet og uden for skolens grund, for at tage metroen mod Skylar's arbejde. Han magtede ikke skolen. Han trådte ind på Skylar's kontor og så sig omkring. "Skylar?" spurgte han. Han hade haft et større behov for ham siden voldtægten.

Skylar selv var ikke lige på hans kontor. Han var ude på gangen efter vand som havde været rundt om hjørnet. Derfor ville Blaze ikke støde ind i ham. Han kunne nu godt forstå hvis Blaze havde et større behov for ham efter voldtægten og han ville også gerne gøre alt for ham. Det var også derfor han havde besluttet sig for at Blaze skulle starte til psykolog. Han kunne jo godt mærke han ikke havde det spor godt. Han kom tilbage om hjørnet med et glas vand i hånden og fik øje på Blaze da han ikke kom tilbage mange sekunder efter Blaze var trådt ind af døren. "Hva laver du dog her skat?" spurgte han med en rolig stemme da han langt fra var sur over det og sætte sit glas fra sig på en reol der var næsten lige inde for døren, lukkede døren i og lagde sine arme stille om ham. Han kyssede ham blidt på panden. "Keder skolen dig skat? For så kunne det da være vi skulle overveje hometeaching fra mig af og du så kommer til at arbejde her i stedet for" sagde han stille og kyssede hans pande igen. Han kunne nu godt forstå hvis det var sådan. Han havde jo altid selv kedet sig i skolen

Blaze ville blive vred over at blive sendt til psykolog. Han havde ikke brug for en psykolog på nogen måde. Han mente ikke der var noget galt med ham og han havde det jo fint. Blaze var skredet per impulsiv, som han så tit havde gjort det før. Han gad simpelthen bare ikke være der. Han fik øje på Skylar og smilede stort. "Uhm, jeg kedede mig ja... så jeg tænkte jeg ville skride uden at der ville ske noget" sagde han med et grin og havde rent faktisk ikke tænkt over, at der var konsekvenser. Han satte sig ned på en stol og kiggede sig omkring i lokalet og mærkede kysset på panden og betragtede ham en smule. Han tænkte ikke over om Skylar tog det roligt eller ej. Han tog fat i hans hånd, for at være sikker på at han blev der. Han havde sin kniv i sin lomme, men man kunne ikke se den. "Den er ekstrem kedelig ja... men det vil jeg gerne. Så kan jeg også være meget sammen med dig" sagde han og mærkede igen kysset på pnanden.

[20:00:10] Storm: Skylar rystede ganske let på hovedet af ham og strøg ham let over kinden. "Skat altså. Det gør man ikke. Du får fravær og bliver smidt ud, men ja, ja. jeg forstår dig godt. Skolen kan være kedelig til tider" sagde han ganske roligt og var tydeligt hverken belærende eller sur lige nu. Han havde blot kommenteret på det da han trods alt ikke ønskede han blev smidt ud af skolen. Skylar mærkede grebet i sig og nikkede ganske let. "Ja det har du da vist behov for" sagde han roligt og løftede ham fra stolen for at sætte ham på bordet inden han selv sætte sig i stolen og hev ham ned på sit lår. "jeg vil jo gerne sikre mig du får en god fremtid og siden jeg selv er straight A-student som Julian. Ja så kan jeg godt selv klare den slags ting" sagde han ganske roligt og strøg ham let over kinden. Han kunne jo godt mærke at Blaze havde behov for at være nær ham og han vidste at han elskede manga ligeså meget som ham selv. Så det var ganske oplagt. Han skulle dog stadig til psykolog og han havde snakket med Julian om det og han var ganske enig med hans holdning til det. Blaze havde trukket sig en del tilbage efter voldtægten og Skylar ville ham trods alt bare det bedste. Så derfor ville det være godt for ham at tale ud med en professional og hvis der var behov for det skulle han nok vente ude foran så Blaze ikke skulle føle sig helt efterladt

Han mærkede strøget mod sin kind og sukkede bare lidt. "Konsekvenser? Nåh.. ja, de findes egentlig ogs. Jeg er ligeglad hvad der sker. Jeg gør bare som det passer mig. Og hvis skolen er kedelig og jeg ikke magter at være der - jamen så skrider jeg også bare" sagde han roligt og vidst da også godt at Skylar ikke var sur på ham, men bare ville fortælle ham om det. Han holdt forsat fast i ham og smilte bare lidt. "Mmh!" sagde han o lod sig løfte fra stolen og satte sig til rette på obrdet. "Jeg har også mine fag på et højt niveau.. men det er fucking kedeligt, når man ved det hele.. Og der bare ingen udfordring er" sagde han roligt og lod sig så hive ned på hans lår og hoppede kort lidt på det og slikkede Skylar på kinden og lagde sin hånd på Skylar's bryst. Blaze ville slet ikke være enig. Han vidste da godt at han havde trukket sig tilbage efter voldtægten, men det var normalt. Han vidste da også godt, at hans selvskadende adfærd var blevet værre - men den kunne Skylar da intet vide om? Han havde aldrig vist Skylar sin kniv og han dækkede jo sårerne på en naturlig måde. "Hmm Skylar.." sagde han drillende og slikkede ham op af halsen. "indrøm du tænder på tanken om vi har sex herinde.." hviskede han. Sex var den mest sikre måde, at få folk til at blive hos ham - det var han sikker på. Efter voldtægten havde han især vejret bange for, at Skylar ville forlade ham.

[20:49:21] Storm: Han nikkede let til det med konsekvenser. "Ja konsekvenser, men kunne jeg godt regne ud. Derfor jeg synes du skal blive ansat her og så underviser jeg dig. Det skulle være en smal sag og så får jeg bare min souschef til at tage en smule over til jeg er sikker på hvad du skal lære" sagde han ganske roligt da der var plads til at han kunne gøre den slags. "Kender det kun alt for godt. Sådan havde jeg det også før jeg mødte Julian" sagde han ganske roligt og nikkede let for sig selv. Han mærkede hans svage hop og vidste han bare skulle sætte sig rigtigt. Han mærkede slikket op af halsen og rystede ganske let på hovedet. "Nej ik idag. Kan nås op til flere gange når du bliver ansat her og så er det mere frækt når du er min ansatte" sagde han stille for at håbe at Blaze ville vente. Ikke fordi han ikke havde lyst for han havde mere eller mindre altid lyst til Blaze, men fordi Blaze ikke skulle tro at sex var det eneste som bandt dem sammen. Skylar havde ikke set hans sår, men han var ikke dum af sig. Han kunne jo godt fornemme noget var galt og når han gjorde snakkede ham som regel med Julian om det. hvis Julian havde set dem så vidste Skylar også om dem

"Hmm, så skal jeg jo gå til eksamen uafhængig af skolen. Sjovt sjovt. Så længe jeg ikke skal hører på alt muligt kedeligt pis, det magter jeg altså ikke" sagde han og sukkede en smule, men ville gerne have at Skylar underviste ham. Han ville finde tanken utrolig fræk også - det betød at han knaldede med sin egen lærer. "Hmm, Julian kedede sig jo også en del inden han lærte dig at kende og være med i skolen" sagde han roligt og kiggede på ham da han blev afvist. Han tog fat i hans hånd og kiggede ned. Han kunne ikke forstå at de virkelig skullle vente. Han prøvede igen og lod sin hånd nusse ham på brystkassen. "Jamen.. jeg er så dejlig, du ikke kan holde sig fra mig. Det ved du da" hviskede han stille og forførende. Han ville ikke til psykolog. Han ville nægte at han havde skåret i sig selv og mest af alt; han ville nægte at blive undersøgt for at se, om han havde en sygdom.

Han nikkede ganske let. "Jamen skat jeg skal jo stadig opfylde en del betingelser som der nu engang er fastlagt fra statens side af. At jeg så nok gør det mere spændende og en del mere svært er så straks en anden sag" sagde han ganske roligt da det var sådan det blev nød til at være. Skylar skulle stadig følge retningslinjerne. Han selv elskede også tanken om at have sex med sin egen elev. Det var dog langt fra derfor han foreslog det, men for Blazes skyld. Han nikkede ganske let til at Julian havde kedet sig før han havde mødt Skylar. Det havde de jo begge to. To gange inteligente væsner uden udfordring i skolen. De var det geniale vennepar. Og hvor havde de lavet meget lort. Han lagde godt mærke til hans reaktion på at han afviste ham og mærkede hans nus på brystkassen. "Det er så rigtigt nok, men det betyder ikke jeg vil lige nu. Der er andre måder at få mig til at være nær dig på skat" sagde han stille og strøg ham ganske let over kinden inden han kyssede den blidt. "For at være ærlig er jeg glad for du kom. Skal snakke lidt alvor med dig" sagde han ganske roligt og hev ham længere indtil sig så han ikke skulle blive bange for de slog op eller noget andet dumt i den der stil. "Ser du. Jeg har snakket med Julian da jeg var i tvivl om et par ting" begyndte han ganske roligt og sendte ham et smil. "Ikke fordi Julian bestemmer over dig for ved jeg godt han ikke gør, men fordi jeg rådføre mig med min bedste ven som også kender dig" sagde han stille og nussede hans ryg blidt. "Jeg synes du skulle tage til psykolog og jeg skal nok tage med dig hvis det er det som du har behov for" sagde han roligt og regnede godt med at Blaze ikke var enig. Hvem ville være det?

Han kiggede på ham og gabte ganske let bare ved at høre om at staten havde regler for, hvad man skulle undervises i. Det vdste han godt, men det var bare gentagelse på gentagelse. Det var irriterende. "Jajajaja, men jeg tænkte at jeg kunne have seksuel undervisning igen" sagde hanmed et smil over sine læber. Blaze havde brugor et højt niveau, noget der ville tilfredsstille hans behov for udfordring. Ham og Jerome arbejdede i forvejen begge på højt niveau. De kedede sig også begge i skolen og fik da også svære opgaver end de andre, men det blev bare ikke svære for dem. Blaze havde så også utrolig let ved at se andre mennesker som ualmindelig dumme, selvom han tit forekom ret dum. det var fordi han ikke ville vise at han rent faktisk havde nogen form for viden. Det ankom ikke andre i hans hoved. Ikke dem han gik i klasse med, i hvert fald. Han gav slip fra hans brystkasse, da han sagde at han ikke havde lyst lige nu og så en smule ned. "Jamen jeg ville bare.." mumlede han stille for sig selv inden han mærkede kysset på kinden. "Hvad?" spurgte han da han hørte ordet alvorligt og blev nervøs og mærkede at han blev trukket indtil ham. Ved hans ord kunne han mærke han blev rød omkring sine øre og hans øjne rasede - på ingen tid havde blodet pumpet sig op og hjertet var begyndt at banke aggressivt."Jeg skal fandeme ikke til nogen skide psykolog!" råbte han og skubbede sig selv væk fra ham. "HVAD FUCK ER DET FOR NOGET!?! JEG ER NORMAL!" råbte han vredt og slog hånden ned i bordet.

"Kan du også, men nu skal du først og fremmest godkendes før det kan lade sig gøre selvom jeg nok skal hive i de rette snore" sagde han med et smil over sine læber og nikkede let for sig selv. han var godt klar over at Blaze sikkert kedede sig i skolen. Det havde ham og Julian jo også gjort. De havde også haft alt på højt niveau og stadig haft ekstra opgaver præcis som Blaze og Jerome og stadig kedet sig noget så meget hvis ikke det havde været for hinanden. De havde bare haft den fordel at de havde gået på samme årgang. "Du ville bare hva?" spurgte han stille og så på ham. Han nikkede ganske let og holdte stadig fast i ham. "jeg siger ikke du er unormal skat. Det er skam din egen tolkning af det. Jeg siger du har behov for det efter din voldtægt" sagde han ganske roligt og var godt klar over Blaze stadig ikke ville det. "Og så det faktum jeg bliver bekymret når jeg ved du ved du skader dig selv" sagde han stille og skær en skæv grimasse. Egentlig havde Julian ikke sagt hvordan han opdaget det og regnede mere med at han bare havde set det og ikke været i seng med ham.

"Ja det ved jeg godt det skal. Men det tror jeg så at det bliver. Tror min skole vil være glade for at slippe af med mig" sagde han med et grin. Blaze var jo bare heldig at han havde sprunget et klassetrin over. Men Jerome var ved at være færdig. Blaze kunne praktisk talt gå til eksamen nu og så stadig kunne få en rigtig høj karakter. Et sted overvejede han det faktisk, for han var træt af high school. "Ikke noget" mumlede han og så stadig ned, da han ikke gad at se på ham lige nu. Det sårede ham lidt, at han ikke gad. Han kggede vredt på ham og slog igen ned i bordet. "Jeg gider ikke til fucking psykolog!!!" råbte han og da slet ikke lige nu. Skylar havde jo sikkert en psykolog tilknyttet arbejde, og han skulle bæres derind for at gå med til det. Han ville ikke! Han kiggede på ham "Jeg skære ikke i mig selv og bland dig uden om! Og lad dog vær med at blande endnu en jeg har kneppet ind i det her, Skylar!" råbte han og slog igen hårdt ned i bordet. Han skulle ikke nogen som helst steder hen!

"Tror jeg nu ikke helt, men kan godt følge dig et sted. Havde det trods alt lige sådan hvis ikke det var for Julian og omvendt" sagde han ganske roligt da han godt kunne følge ham selvom det var flere år siden. "Jo hva?" spurgte han og strøg ham ganske let over kinden da han godt ville vide det. Han var jo godt klar over det sikkert sårede ham, men der var også grænser for hvor meget han ville sige han godt vidste ting om ham. "Jamen der er ingen vej udenom. Det er for din egen skyld. Jeg er bekymret for dig skat" sagde han roligt og holdte stadig i ham. Han skulle skam nok bære ham derind og holde ham i hånden for at han vidste han ville være der for ham og ikke bare svigtede ham. "Det er hvad jeg høre fra Julian og det er længe siden I har haft sex. Det vidste jeg da godt" sagde han ganske roligt da han faktisk ikke regnede med at Julian havde været der efter han kendte Skylars følelser for Blaze. Han ville føle sig svigtet. Mest af alt af Julian for Blaze havde jo ikke været helt klar over hvad Skylar følte.

"Det ved jeg godt, det har han fortalt mig om. Det og så en masse andet" sagde han med et grin og kiggeden ned mod Skylar's ædlere dele. Han kiggede bare på ham, da han ville vide hvad det var og tog fat i omkring sin lomme, for at mærke sin kniv på den måde. "Hvad rager det dig" mumlede han og prøvede at rive sig fri fra ham, da han ikke ville have at han holdt om ham. "Men jeg gider ikke?! Og hvornår sku jeg ta' til psykolog?! Lige nu, måske?! for jeg har ikke tid og jeg gider ikke!" råbte han og kunne mærke hvordan hans blod pulserede rundt, vreden der blev mere intens og aggressiv - hans impulser der bare skreg alle de ting, han bare skulle råbe ud. Blaze slog hjernen fra når han tænkte og lod impulserne overtage. Men det gjorde han så for det meste. Blaze kiggede vredt på ham, da Skylar bare tog det ganske rolgit og slog ham hårdt i brystkassen. "Sig mig er du bare konstant idiot?! Jeg har knaldet med din bedsteven, mmmh jeg skreg hans navn... det var fucking godt, vidste du det?" sagde han og smilte lettere psykotisk til ham.

"Lad mig gætte. han har fortalt dig hvad han kaldte den right?" spurgte han med et lille let suk da han fik øje på hans blik på hans ædlere dele. Skylar synes stadig ikke det var spor sjovt. "Jeg er sikker på det såre dig jeg ik vil ha sex og for at være ærlig er det jo ikke fordi du ik er smuk eller tiltrækkende. Sex er bare ikke alt. Jeg vil gerne vise dig jeg elsker dig udover det og jeg vil gerne vise dig at sex ikke er den eneste måde at ha folk tæt på sig" sagde han ganske roligt selvom han godt vidste at hans rolighed gjorde ham langt mere sur. Han rystede ganske let på hovedet til at han skulle lige nu. "Det er ikke det jeg siger skat. jeg siger du skal det og jeg synes ikke du skulle gå til den som er tilknyttet arbejdet. Jeg synes du skal gå hos en jeg kender" sagde han ganske roligt da han gerne ville have lagt låg på det. Ikke for Skylars egen skyld, men for Blazes skyld. Da han hørte det med Julian løftede han Blaze op fra sit skød. "Så du har altså knaldet med ham inden vi blev kærester?" spurgte han og kunne mærke en vrede presse sig på sammen med en følelse af svigt fra julians side af. Han havde jo vist hvad Skylar følte!

"Mmmh, jeg håber at Kong Arthur har det rigtig godt" svarede han og kgede op fra hans ædlere dele igen. Han gad ikke direkte stirre, så klam var han dog heller ikke. "hold nu kæft.." mumlede han, da han ikke mente at Skylar havde ret. Han var såret over, at han nægtede at have sex med ham. Han ville så gerne vise ham hans følelser, men det var lige meget nu, når det hele bare var blevet ham nægtet. Han var så pisse træt af at Skylar var så rolig, hver gang de skulle skændes. Hvad fuck var det overhovedet for noget?! Han kunne i det mindste også være ligeså oprevet! Gad han overhovedet Blaze, når han ikke gad at skændes ordentligt med ham?! Han rystede på hovedet. "Ku fuck gider jeg ej at gå til en eller anden fucking psykolog! Der er intet galt med mig og det er naturligt jeg er stille efter en voldtægt!! Hvad fuck havde du regnet med, når jeg er vant til folk enten tvinger mig til det eller betaler mig, for at have sex med dem!" råbte han og lod sig glide væk fra hans lår og slog ned i bordet, da han mest a alt havde lyst til at slå på Skylar. Han grinte lidt over hans spørgsmål. "Mmh, to uger inden vi tog til Paris, først en trekant og så med ham helt alene.." sagde han og betragtede ham kort.

"den har det fint tak" sagde han med et grin og rystede ganske let på hovedet af ham da virkelig hadede det navn. Forbandede Julian. Skylar mente der var andre måder at vise følelser på end via sex. Sex var god til at bekræfte dem, men de skulle ikke bruges som eneste måde at vise dem på. Det gjorde alting forkert et sted for der var langt bedre veje og forholdet skulle ikke kun handle om sex af nogen art. De havde meget mere end det. "Jeg forventer ikke du er andet end anderledes, men jeg vil bare gerne sikre mig du ikke går og holder det inde og derfor kommer ud med det hos en som ikke dømmer dig skat. Det er alt" sagde han stille og så på ham ganske stille. Skylar ville ham netop. Han ville heller end genre være med Blaze. Han havde bare ikke et stort temperament. Skylars verden faldt sammen med et. Skylar rejste sig op og smadrede en hånd ind i døren. "Jeg vil.. Aldrig.. se.. Julian mere.. Han vidste jeg var faldet for dig" hviskede han lavt og kunne mærke sine tåre pressede sig på. Han havde lyst til at smide ham ud, men vidste Blaze ikke ville kunne klare det. "Jeg flår ham! Seriøst... Han sku forestille at være min bedste ven!" råbte han vredt og slog igen hårdt i døren der gav efter og fik faktisk lavet et hul i den

"Nåååh det var da godt" grinte han og smilede ganke let til ham. Blaze synes nu at det var meget sjovt. Han kunne ikke se andre måder at vise sine følelser på end gennem sex og gennem ord. Han kunne selvfølgelig godt se, at gøre ting for den anden - bare små ting, kunne gøres, men han mente stadig sex var det, der bekræftede det bedst. Den opfattelse kunne han ikke bare slippe af med. "Jamen jeg skal ikke tale med nogen fucking psykolog!!! det kan du fucking selv gøre, Skylar!" råbte han vredt og slog ned i Skylar's kontor bord. Han kiggede på den vrede Skylar og tog fat i kniven nede i sine bukser. "Mmmh, det var derfor vi drak en hel masse og jeg pudsede en joint på ham... så kunne du ellers tro vi havde det sjovt" grinte han og kiggede på hullet i døren. Hvis Skylar smed ham ud nu, ville han løbe ud på toilettet for at kunne komme til at skære i sig selv. Han ville slet ikke kunne håndtere det. "Hold nu bare kæft" sagde han rriteret, da han ikke ville høre grim snak om Julian. "Han er stadig min ven, så hvis du flår ham, så flår jeg dig!"

"Jeg har talt med en da jeg var yngre pga. min far tak. Jeg behøver ikke en lige nu. Det er ikke mig som er misbrugt af en masser mennesker. Det er dig hvis du ik har opdaget det skat" sagde han stille og kiggede let på hullet. En af de ansatte mand kom løbende da man kunne høre det ret så tydeligt inde på nabokontoret og spurgte om der var noget galt. "SKRID!" råbte Skylar bare til den unge fyr og stak ham en ordenligt lussing da han var på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt kun fordi Blaze havde sagt sådan der om ham og Julian. Skylar vidste godt han ville løbe ud og skære i sig selv. Det ønskede han heller ikke. "Jeg er fandme ligeglad. Jeg smadre den lille fucking kælling!" råbte han og hev døren til side fordi han ville ned af gangen. En mekanisk latter gled pludselig over hans læber som han stod og pustede for at holde sig selv nede og ikke smide Blaze ud af døren. "Den lille skid er slet ikke det værd. Hans forlovet gik fra ham. Han kan ikke holde på en skid. Han kan ik engang holde sig fra sin ældste og bedste vens udkårene" sagde han med et grin og havde virkelig nogle sygt onde øjne. Skylar ville ikke bare sådan lige tilgive nogen af dem for det her. Og da slet ikke Julian. Han gik hen til Blaze og strøg ham over kinden. "Tillykke skat. Julian er hermed slettet af mit liv. Ikke om jeg vil se på den klamme stodder mere. Synd og skam hans eks-forlovet ikke vidste at Julian havde en kæreste da de knaldede. Så ville han være flygtet meget hurtigere" sagde han med et lusket grin og var tydeligt slået godt ud af hvad det var han fik af vide. Han var mm fra at knække sammen i gråd, men han ville ikke foran Blaze. Han forsøgte bare inderligt ikke at smadre det med Blaze også og endnu værre. Smadre Blaze.. Psykisk. "hvor er det dog synd for ham at han ikke kan andet end ødelægge andres forhold på forhånd. Hvor må han dog være stolt af sig selv" sagde han med den atter mekaniske latter da han virkelig ikke på nogen måde mente det han sagde. Det hele gjorde bare så ondt. Nok havde han kun været dybt forelsket i Blaze, men det at vide at ens såkaldte bedste ven havde gjort det der skær dybt i en

"Gør fandeme ikke at jeg skal tale med en eller anden fucking psykolog!!! Jeg er normal og har fucking ingen problemer!" råbte han vredt og kiggede på den ansatte der kom ind og holdt sig for munden, da Skylar rent faktisk slog ham! Han tog fat i Skylars hånd og kiggede vredt på ham "DU SKAL IKKE SLÅ DINE ANSATTE! HVOR KLAM ER DU IKKE LIGE!" råbte han og slog Skylar brystet med sin frie hånd. Hans psyke kunne ikke have det her. Han skiftede konstant mellem at være angst og være impulsiv aggressiv. Han kiggede på ham og gav slip og rystede på hovedet. "NEJ DU SKAL IKKE! Julian er min ven! Og vil du virkelig såre mig ved at smadre ham og det ønsker du vel ikke?!" råbte han og kunne mærke at han havde svært ved at holde hovedet koldt og at hans angst kun steg ved at Skylar råbt og hev døren til side og tog fat i ham, for han måtte ikke smadre Julian. Han fik øje på hans syge øjne ved det næste han sagde og blev fyldt op med frygt hvilket var tydeligt på ham. Han gav slip fra ham og rystede bae på hovedet. Han ville ikke høre på det. Hans hoved stod fra, hans impulser tog over. Han måtte væk. Hans øjne gled bare rundt i gangen, mens hans øre hørte hans ord, men hans mund var ude af stand til at svare. Stemmen i hans hoved råbte at han skulle gøre sig selv fortræd. De grimme ord om Julian blev for meget for hans underbevidsthed og uden at tænke, uden overhovedet at overveje ordene, bare per automatik kom ordene ud. "JEG LAGDE OP TIL JULIAN!!" råbte Blaze og var kun skræmt af den mekaniske latter der stadig var i hans ører. Han kunne slet ikke have det, da Skylar gav sig til at snakke om at ødelægge forhold. Hans hjerne måtte væk NU! han løb så hurtig han kunne og fandt toilettet. Han slog døren op og båsen også. Han låste den og satte sig i hjørnet af toilettet og tog sin kniv op. Hans hoved havde slået komplet fra. Han hev op i sin trøje og lod det kolde blad ramme hans mave og skar dybt ned i den. Skylar skulle holde sig væk.

”jeg siger heller ikke du ikke er normal skat. Jeg siger jeg vil sikre mig du er ok. Det er ikke det samme” sagde roligt og mærkede så pludselig Blaze tog fat i hans hånd. Det var så småt ved at gå op for Skylar hvor vred han faktisk var, men han var stadig nok væk i sin vrede og sin frygt for at Blaze skulle skære i sig selv at han bare ville gøre alt for at undgå at røre Blaze. Skylar vågnede helt op da han fik øje på Blaze der var løbet. Hans verden bare virkelig brudt sammen af at Julian ikke havde haft nosser nok til at sige fra når han vidste at Skylar følte så dybt for ham. En smerte spredte sig i hans hjerte og det føltes som om der sad en kniv fast i hans ryg som Julian havde placeret der. Han missede let med sine øjne da Blaze begyndte at løbe og rystede en enkelt gang på hovedet inden han løb efter ham og var lige nu glad for at han havde problemer med bare at græde over tingene. Det skær dybt i ham. Skylar hamrede hårdt på toilettet da han ville ind. ”Blaze kom ud derfra!” råbte han med stor bekymring i stemmen og havde tydeligt ændret sig igen. Han var virkelig bange for hvad Blaze ville gøre ved sig selv. ”Du kunne jo ikke vide jeg kunne li dig.. Så havde du sikkert ikke gjort det.. Kom nu ud derfra!” råbte han med tiggen i stemme og ville smadre døren ind hvis Blaze ikke ville komme ud. Al den vrede over Julian, sine egne fejl, sine bekymringer og kærlighed til Blaze gjorde at han havde en del mere styrke end han plejede at have.

[14:34:11] Stine/Jerome: ”Jamen jeg er okay! Jeg skal ikke tjekkes af nogen form for psykolog, siger jeg jo!!! Jeg er normal og jeg har det godt!!! Det er kun sindssyge mennesker, der skal tjekkes af en psykolog eller mennesker der har problemer, og det har jeg ikke!” råbte han og trampede hårdt ned i gulvet for at få hans pointe ud. Han skulle fandeme ikke snakke med sådan en! Blaze havde lagt op til Julian, han havde givet ham en joint og de havde drukket. Som en hel naturlig del af det at drikke, fik man lyst til at forfølge kødets lyster når man fik drukket tilpas meget; man kyssede og rørte ved hinanden og liderligheden opstod af sig selv. Hvilket menneske ville kunne styre sig, når det ene var ulykkeligt og det andet single og totalt lækker og en tredje også med på idéen. Han kendte ikke rigtig Kain, men han kendte jo Julian. Han havde været sammen med ham før, for ikke at forglemme hvor fantastisk det havde været med Julian. Blaze lagde op; Blaze var utrolig svær at modstå, når han først gik i gang – hvem kunne overhovedet bebrejde Julian? For Blaze havde det altid været en naturlig del at forfølge de lyster han havde haft, når han var fuld. Havde han været fuld med Skylar eller hvis Skylar havde været i nærheden og Blaze selv havde været fuld, havde han også givet sig til at ligge op og kysse ham. Blaze havde en kæreste nu og havde kun lyst til ham; ingen andre i denne verden. Men Julian havde jo også været en trøst. Blaze ignorerede at Skylar bankede hårdt på døren. ”SKRID!” råbte han og kunne mærke, at hans øjne var fugtige og impulserne tog mere og mere over og tankerne, ja selve hans bevidsthed nærmest bare forsvandt og gjorde ham til en tomskal, mens hans aggressivt kørte kniven over hans mave. Han måtte ødelægge den! ”Jeg lagde op til ham! Lad dog for helved vær med at give ham skylden og GÅ SÅ!” råbte han igen med en højere stemme. Ku ville han røv åbne!

“jeg siger ikke du er unormal skat. Jeg siger det er en god idé” sagde han roligt og så over på hans hårde tramp i gulvet selvom han var lidt ligeglad med at andre kunne høre det. Skylar ville bare gerne sikre sig at han var helt ok. Skylar var jo bare den bekymrende type. Skylar var jo godt klar over at når man var fuld var det svært at modstå når man var stiv, men derfor havde det stadig gjort ondt at vide. Han kunne dog heller ikke beskylde Julian for noget som helst for han vidste Julian ikke var ligeså god til at stoppe på samme måde som Skylar. Skylar havde det jo helt anderledes sex for han ville jo ikke bare gå i seng med hvem som helst. Han vidste bare godt at julian ville det så derfor ville han jo også godt kunne tilgive ham. Det var bare det faktum at han havde været i seng med ham som han elskede efter Julian havde fået af vide hvem han kunne li. ”Jeg ved godt han ikke kan modstå en smuk fyr når han ligger op. Jeg er godt klar over at mine følelser for dig ikke gør han holder igen hvis han er påvirket, men siden jeg selv kan holde igen forventer jeg måske også bare at han kan når han vidste jeg kunne li dig!” råbte han og slog atter hårdt på døren. Han var godt klar over at Blaze aldrig ville åbne når det var sådan her. ”Skat kom nu ud derfra. Jeg skal jo nok tilgive ham med tiden. Det bliver bare ikke lige nu” sagde han stille inden han slog så hårdt at han fik smadret et hul i døren og fik derfor mulighed for at låse op. Han knældede ved hans side og tog stille hans kniv fra ham for at stryge ham over kinden. ”Skat jeg tager med til psykolog. Så kan han også få lov til at sætte stempel på mig. Jeg elsker dig jo som den du er. Jeg vil bare sikre mig du er ok” sagde han med stor bekymring i stemmen.

”nej det er ikke! Og slet ikke når jeg ikke gider!” råbte han og kunne virkelig ikke se, hvad der skulle væree godt i, at han begyndte til psykolog – helt seriøst. Blaze vidste jo godt at Skylar bare var bekymret, men det gjorde ikke, at Blaze lyttede på,, hvad han sagde og slet ikke når det gjaldt hans eget psykiske helbred. Han havde levet på den måde længe – hvorfor skulle det ændre noget at Joshua Storm havde voldtaget ham? Hvad ændrede det ved at Skylar Luca Evander og Jaylen Sixx Storm havde fundet noget fælles at samarbejde om? Stor ironi, når Skylar havde lagt an på Jerome og Jaylen på Blaze og at Blaze var gået langt længere med Jaylen end Jerome var gået med Skylar. Jerome var så selv blevet sur på Skylar, men han havde nu ikke noget imod Skylar på noget punkt. Blaze vasr ligeglad med hvad hans forventning var. Han burde kende Julian nok til at vide at Julian ikke bare lige sådan stoppede, når han var påvirket og slet ikke når han blev lagt op til. ”Jamen det er ikke hans skyld og gå din vej! Jeg gider ikke en gang se på dig!” råbte han og skar igen over sin mave og kiggede på de 5 sår han havde fået lavet i alt og kørte sin hånd igennem sit eget blod, for at mærke det ordentligt. Han skulle bare ødelægges. ”NEJ!” råbte han og kiggede på hulet og kiggede på ham da han tog fat i hans kniv og hev ned i sin trøje ”Giv mig min kniv og gå din vej.. jeg skal ikke til psykolog om så du ville bære mig derhen lige nu” sagde han vredt og så væk fra ham.

”Jamen der er ingen vej udenom skat. Sådan er det bare” råbte han tilbage da han virkelig ikke ville lade være med at synes at han skulle til psykolog bare fordi han begyndte at råbe. Det hele var knækket sammen for Skylar. Skylar var jo godt klar over at Julian ikke kunne takke nej. Normalt ville det heller ikke gå ham på. Det var kun fordi Julian kendte til hans følelser at han et sted forventet noget andet af Julian end bare at hoppe på den fyr som han kunne li. Havde Skylar ikke haft sine følelser i klemme havde det jo heller ikke gået ham på. Han ville også heller give Julian skylden end han ville give Blaze den. Egentlig havde det jo været dem begge to, men det var stadig Julian der havde kendt til hans følelser. Det havde Blaze jo slet ikke. Skylar havde kun lagt an på Jerome fordi han var afmagtet for i virkeligheden ville han jo slet ikke være med Jerome. Skylar skubbede kniven længere væk og gav ham et kys på kinden. Han tog noget papir og lagde det på hans mave. ”Du skal ha renset dine sår først skat” sagde han stille og fik en tåre i sine øjne da han godt vidste det her var hans skyld at Blaze havde gjort det her og skammer sig på et eller andet punkt over hvad Blaze udsætter sig selv for.

”Jamen jeg gider ikke!” råbte han og holdt sig for ørerne. Han var inde i sit eget psykiske tempel og det var på vej ned. Han kunne ikke mere. Han var ikke typen der sultede sig selv; men han havde stadig en selvdestruktiv adfærd. Han kunne da også være destruktiv ud ad til, men ødelæggelsen var mest af alt rettet mod ham selv; han ville destruerer hver en knogle i hans krop. Blaze havde jo selv været skyld i, at Julian var hoppet på ham. Han havde også selv været skyld i, at Jaylen var hoppet på ham. Ironisk nok, så var der en ting Jaylen og Skylar kunne samarbejde om; at redde Blaze fra Joshua. Blaze kiggede trodsigt på Skylar og rakte ud efter kniven. Hans arm gav sig til at ryste – han skulle have sin kniv! Han fik abstinenser, hvis ikke han kunne have den i hånden. Den var så sød, den gav ham den nødvendige smerte der gjorde, at hans impulser faldt ned. Den fjernede fængslet, der var i hans hjerne. ”Nej, du skal ikke røre mig” sagde han og slog aggressivt hans hænder væk. Han fjernede papiret og kiggede bare trodsigt på Skylar. ”Jeg vil ikke til psykolog” sagde han bestemt. Han kunne godt fornemme at Skylar ville have ham til psykolog her og nu.

Skylar skubbede kniven længere væk da Blaze virkelig ikke skulle have den selvom det sikkert ikke var det rigtige lige nu. Skylar nikkede let da han fik af vide han ikke skulle røre ham. ”Skat hold så op! Julian og jeg skal nok finde ud af det og det samme gør vi. Jeg har kendt Julian for længe til ikke at gide ham” sagde han bestemt og tørrede let sin kind da han virkelig havde svært ved at holde sine tåre tilbage. Han var virkelig trist over at se Blaze på den der måde da han trods alt elskede ham højt. Det havde bare slået klik for ham. Han tog fat i hans hænder for at føre dem over hans hoved og samlede dem inden han lagde papiret over såret igen. ”Jo du skal og jeg tager med dig. Er jo bekymret for dig skat” sagde han stille da han virkelig ikke anede hvilken grimasse han skulle skære. En stor del af ham havde lyst til at bære ham ned til psykologen, men han vidste også godt at han ikke ville få noget ud af det. At han græd skete der heller ikke meget ved for det var jo tydeligt at Blaze ikke havde det godt. Skylar vidste bare godt det her var hans skyld. ”Jeg vil ik ha du kommer til skade. Så få det ind i dit hoved. Jeg elsker dig og jeg vil ha du har det godt. Hvorfor tror du at du skal ansattes her? Hvis du overhovedet vil det mere” sagde han roligt, men på samme tid så bestemt mens han holdte Blazes arme væk så han kunne tage sig af hans sår en smule kluntet med en hånd.

Blaze kiggede vredt på ham. Han ville have sin kniv, og så var han da pænt ligeglad med om Skylar ikke ville give ham den. Det var hans! ”Hold kæft! DU BESTEMMER IKKE OVER MIG!” råbte han og hold sig kort for ørerne. ”Du giver stadig Julian skylden!” sagde han vredt og kunne da også godt se, at Skylar var ked af det. Han var jo ikke ligefrem blind. Han kunne bare ikke forholde sig til at Skylar også var ked af det lige nu. ”Du slog din medarbejder… du smadrede to døre…” sagde han fraværende og klemte sine negle ind i sin arm. Han kunne ikke forholde sig til det. Ikke lige nu. Den eneste måde, man kunne få Blaze til psykolog på lige nu, det var at tage ham op på skulderen og bære ham derhen, for han ville ikke. Der var ikke noget galt md ham og han havde det godt. Han kiggede trodsigt på ham, da han mente, at han var bekymret. Han ville ikke høre på det. ”Gider du ikke odt lade være med det?” spurgte han køligt og prøvede at hive sig fri, da han ville rense hans sår. ”Det er fint nu, lad vær med at rør mig!” sagde han hysterisk o kunne mærke, at han bare var ved at springes. ”Jeg gider ikke arbejde her, når du slår dine medarbejdere..” han svarede med vilje ikke på, at Skylar elskede ham. Hans hoved kunne ikke med det. ”Lad mig nu tage hjem…”

”Lige nu gør jeg og du får først din kniv når jeg ved du er færdig” sagde han med et bestemt nik og så på ham. Han mente det skam ganske bestemt. Han ville ikke have at han skadede sig selv mere lige nu. Han vidste jo godt han sådan set ikke bestemte over ham, men lige nu var han så bekymret at han måske tænkte mindre logisk. Han fjernede hans hænder da han lagde dem for ørene. ”Fordi han var den eneste af jer to der vidste jeg kunne li dig. En del af mig er sikker på du ikke havde gjort det hvis du kendte mine følelser.. Selvom du jo egentlig gjorde og bare ikke troede på de var sande” sagde han med et let suk da han bare ikke kunne lade være med at synes det gjorde ondt. Selvom Blaze og Julian som sådan ikke havde gjort noget forkert. ”Hvordan ville du have det med at jeg lå i med en af dine gode venner som på samme tid var en af mine gode venner og vidste jeg kunne li dig og alligevel tænkte mere med sin pik end på sin bedste ven?” spurgte han roligt og tørrede sine tåre væk da han godt vidste at Blaze ikke kunne bære det lige nu. Kunne han jo heller ikke selv. De skulle bare gå væk. De gjorde alt værre lige nu. ”Skidt da med dørene og jeg vil heller slå ham end dig. Desuden var det et uheld. Han var bare på det forkerte sted. Var det ik dig som ønskede at se mig sur? Det er ikke særlig sjovt.. er det?” spurgte han og bed sig hårdt i læben for ikke at fnyse af ham lige nu. Han rystede let på hovedet til at han skulle lade være og valgte at tie stille til det næste. Han rejste sig op og løftede Blaze op på skulderen. ”Jeg slår normalt ingen. Der var bare en lille møgunge der fik mig helt ud i torvene. Se det er derfor jeg ikke skal gøres vred. Det ender galt og fandme jo du skal arbejde her! Jeg vil ha dig tæt på mig at du ved det. Ik for at overvåge dig, men fordi jeg savner dig i løbet af ingen tid. Stædige unge. Hvor jeg nogle gange hader at jeg er forelsket i en så ung” sagde han blot i en let hård tone og begyndte at gå. Han havde taget hans kniv så Blaze ikke kunne nå den og ville være ligeglad med om han sparkede eller ej. Han stoppede ikke op før han var kommet til psykologen og åbnede døren. Sekretæren kiggede en del forundret på dem og vidste dem vejen. Skylar lagde kniven på bordet og sætte Blaze på sit skød på sofaen og holdte om ham. ”Mr. Evander. De burde virkelig ikke slæbe sådan på Deres kæreste” lød det fra en rolig og lidt ældre mand. Skylar sukkede bare dybt og nikkede så på psykologen. ”Nuvel. Dejligt endelig at møde Dem Blaze. Jeg har hørt en del om Dem når mr. Evander er her” sagde manden ganske roligt. Det ville sikkert komme bag på Blaze, men Skylar skulle jo have noget hjælp for sit temperament.

”Giv mig min kniv. Du bestemmer ikke over mig og mine handlinger” svarede han bestemt og mente det virkelig. Skylar skulle ikke komme her og tro, at han kunne styre hans handlinger! Hvor vovede Skylar at gå imod Blaze’s impulser og tvangstanker? Hvor vovede han, at udtale sig om, at han havde problemer, når han havde det ganske fint, så længe han havde sin kniv?! ”Jeg vidste sgu da godt du havde følelser for mig, da jeg stønnede Harry’s navn! Jeg udnyttede dine følelser, jeg troede de var forsvundet! Og han var sgu da ikke ædru! Du lagde fandeme an på min bedsteven, og ja tak.. har haft sex med min bedstevens kæreste to gange..” sagde han irriteret og vidste godt, hvordan folk reagerede på sådan noget. Han skulle ikke to at Blaze var dum og ikke kendte til det. Harry havde været ham utro! Med den, der fucking havde voldtaget ham! Det vidste Skylar ikke, men hvor vovede han at udtale sig om noget som helst? Det var så klamt. Virkelig. ”Og jeg vil hellere ha at du slår mig end ham! Han kan fucking ligge sag an mod dig nu! Du er fandeme psykopat, du er!” sagde han vredt og nikkede. ”Jo, og jeg er ikke bange for dig sur. Jeg synes fandeme bare du er et svin, det er det eneste! Og når du bliver sur, er det sjovere at pisse dig af! Men du skal fandeme ikke slå folk der bare kommer rendende for at se, hvad der sker!” sagde han bestemt og kiggede bare på ham med faste øjne. Blaze bed sig hårdt i læben og hørte godt den hårdere tone det blev sagt i. ”Du bestemmer ikke over mig” sagde han bestemt og gav sig til at slå ud efter ham, da han blev løftet. ”Lad vær med at røre mig! Bare fordi jeg ikke er myndig, kan du fandeme ikke bestemme over mig” sagde han bestemt og så vredt på sekretæren, da de var nået derhen. Blaze mærkede så Skylar’s arme om sig og slog ud efter ham – igen fordi hans impulser bad om det. Han kiggede vredt på den mand, der talte til ham og hørte så at Skylar også gik her, hvilket fik ham til at rive sig fri og bare glo på Skylar. Han kiggede så på psykologen, og sukkede. ”Jeg har intet at gøre her” sagde han køligt og kiggede igen på Skylar. Gik han her? Hvorfor?

Skylar ville bestemt heller ikke bestemme over ham, men lige nu gjorde han for at skåne sig selv. Han blandede sig mest af alt for at skåne Blaze mest muligt selvom han godt vidste at han ikke burde det. Han elskede dog Blaze og derfor skred han til handling. Det skær igennem Skylar da han hørte det næste. Alt med Harry gjorde endnu mere ondt end det gjorde det med Julian. Med Julian var der trods alt ikke følelser. ”Jeg lagde an ja, men jeg kom ikke nogen vegne husker du jo nok.” sagde han og gjorde alt for ikke at skære en grimasse. Han fik da heller ikke gjort det. Det gjorde virkelig noget så underligt lige nu. ”Han kender mig så nej det gør han ikke. Tror du jeg slår tilfældige af mine ansatte? Han kom fordi han kender mig og derfor har kontor inde ved siden af” sagde han med et fnys da der var en grund til det lige netop var ham det var gået udover. Skylar valgte bare ikke at kommentere på det næste. Han kunne ikke se hvorfor han skulle. Blaze vidste jo ikke noget om hans arbejdsplads. Ikke andet de få ting han havde været med til. Han kommenterede heller ikke hele vejen til psykologen. ”Bestemt De har unge mand” sagde manden roligt og så over på Skylar. ”Går det bedre siden sidst mr. Evander?” spurgte manden roligt hvilket fik Skylar til at sukke en helt del. ”Nu var det slet ikke mig vi skulle snakke om, men den selvskadende unge” sagde Skylar vredt og strammede grebet om Blaze. ”Jamen dog. De kan jo blive vred. Det er da et fremskridt Mr. Evander, men måske en kende det forkerte tidspunkt og De ved godt De ikke kommer nogle vegne med Blaze på den der måde” sagde manden roligt mens Skylar bare nikkede og sukkede. Det var tydeligt hvad Skylar gik der for.

Blaze kiggede på ham og svarede ikke på, at han lagde an. Han kunne godt huske det. ”Du er jo syg i hovedet!” sagde han bestemt, for det var jo det han var! At have en aftale med en kollega om at skulle finde sig i det der, det var jo sygt! Det der kan jeg fandeme ikke en gang tilgive dig for! Havde du slået mig, så kunne jeg i det mindste se dig i øjnene” sagde han og gad ikke svare på det. Det var fandeme at være syg i hovedet! Han kiggede vredt på psykologen, handlede på impulser og råbte. ”DET SKAL DU FANDEME IKKE BESTEMME! Sådan nogen typer som dig pisser mig af! Iiih jeg har en høj udannelse, iiiih derfor kan jeg bedømme ALLE mennesker har brug for psykolog hjælp! så jeg kan få rigtig mange penge for at lytte til folks latterlige problemer, det er så fucking klamt! Ih jeg kan stille at folk har en psykisk lidelse, jeg kan indlægge dem, hvis jeg vil! JEG NYDER MIN MAGT! Fuck hvor er jeg bare god og hævet over alle andre! Fuck da dig!” råbte han og tænkte slet ikke. Hans impulser havde taget over fra da, han havde pjækket og frem til nu. Det var en af hans dårlige dage, faktisk var det kun blevet værre de senere år. Han mærkede at Skylar strammede grebet om ham og daskede til ham. Han skulle ikke bestemme og han blev mest af alt irriteret på den måde, han omtalte ham på. ”I det mindste slår jeg ikke folk” sagde han vredt og demonstrativt. Han kiggede igen på psykologen. ”Du kender mig ikke” sagde han hårdt og bed sig nervøst i læben.

Det var jo ik fordi Skylar havde en aftale. De var venner og derfor var han bekymret for Skylar. ”du ved slet ikke hvad der foregår. Finder du jo ud af når du bliver ansat” sagde han med et suk og rystede på hovedet af ham da han virkelig gjorde alt for ikke at råbe af ham igen selvom det var noget så svært hvis han skulle være ærlig. ”Vi er venner og han er min sekretær din lille kælling! Du tror for fanden ikke bare jeg slår på alle og en hver og jeg er normalt ikke typen der slår på folk din.. ” råbte han da han var irriteret over at Blaze ikke forstod noget som helst. Det der med at være vred var ikke noget han brød sig om og derfor holdte han det så meget inde det var farligt. ”Jeg bestemmer skam ingen ting. Jeg lytter blot til Deres kærestes bekymringer og kender derfor en smule til tingenes gang” sagde manden ganske roligt. Da Skylar blev dasket over armene holdte han stadig fast i ham. En del af ham vidste godt at Blaze ikke havde haft det godt længe, men derfor var der nu en del af ham der havde håbet det var bare en smule bedre af at være med ham. ”det er heller ikke normalt jeg gør det skat. Lad nu være” sukkede Skylar da han virkelig ikke gad skændes.

”Jeg er ligeglad” sagde Blaze køligt og gad slet ikke det her. Skylar skulle ikke have lov til at hvæse sådan af ham. Han himlede med øjnene, da han blev kaldt en kælling. ”Har du først opdaget det nu? Du fandeme dygtig. Og ligner jeg en der gider høre på dig?” spurgte han retorisk og smilte bare hånende til ham. Han var da ligeglad med, at han ikke plejede at slå. Han kunne ikke tilgive ham for det. ”Desuden, hvis du tror jeg synes det er okay at slå bare fordi man er vred, så kender du mig ikke. Jeg slår aldrig selv igen, hvis folk slår mig” sagde han en anelse arrogant. Han himlede af øjnene af psykologen. ”Du kender ikke noget til en skid! Og lad vær med at sige De til mig, din borgerfisse” sagde ha hårdt og mærkede godt at Skylar ikke gad give slip, og det var begyndt at pisse ham af. ”Og normalt så er jeg ikke tvunget til at tale med en eller anden fremmed mand, som du mener skal hjælpe mig! Bare fordi jeg blev voldtaget af Joshua, betyder det ikke jeg har brug for hjælp! Jeg var på stoffer…” sagde han køligt og sukkede. Skylar skulle ikke tro, at han vandt det her. Blaze hadede Joshua, men det var langt fra for at voldtage ham. ”Desuden har Joshua intet at gøre med, at jeg skære i mig selv, så lad vær med at nævn det”

Skylar sukkede bare da han virkelig ikke gad kommentere på om han først nu havde opdaget han var en kælling. Det han havde jo ikke. Det var bare virkelig sjældent at det gik ham på at Blaze kunne være lidt af en kælling. Han gad ikke forklare at det ikke rørte ham at Blaze var det for det var jo med til at gøre han elskede ham. Siden han trods alt elskede alt ved ham. ”Jeg ved godt det ikke er ok at slå når man er vred. Så kender du ikke mig hvis du tror det” sagde han med et ryst på hovedet da han desværre godt kunne huske noget om han havde smadret en helt del da han var blevet vred over sin fars utroskab. Han ville heller smadre vægge, sine hænder og andre ting i den stil end han ville smadre personer. Psykologen nikkede ganske let mens Skylar faktisk inde i sig selv morede sig en smule over Blaze kaldte det borgerfisse. Han var jo selv borgerlig så et sted var det også noget som fornærmede ham. Dog gad han ikke være sur over det for han vidste godt Blaze ikke kunne li den side af sig selv. Skylar løftede sit øjenbryn. Nok vidste han godt at Blaze var blevet voldtaget og endda af en Storm, men det var stadig lige hårdt at høre om det. ”Jeg nævnte skam intet om du er blevet voldtaget. Jeg snakker om Skylars bekymring for du skær i dig selv” sagde psykologen roligt og havde selv løftet sit øjenbryn da han faktisk ikke havde hørt den historie før.

Blaze kiggede på psykologen og ville skam også gerne fornærme Skylar ved det han sagde. Han kunne ikke lide det borgerlige, men han accepterede da, at det var til. ”Gider ikke hører på en eller anden kapitalistluder, der får penge på at høre, hvad jeg siger til ham” sagde han køligt og bed sig lidt i læben. Han gad ikke gå til psykolog. Han gad ikke komunikere. Psykologen og Skylar kunne da være fucing ligeglad ”Sylar sagde, jeg skulle gå her fordi jeg var blevet voldtaget. Det er da godt han kan lyve” sagde han irriteret. Han grinte så en lille smule. ”Desuden så er jeg blevet voldtaget og betalt for sex så mange gange, at jeg ikke kan se problemet i det” sagde han kort og fnys en smule. Selvfølgelig havde det sat psykiske men, men det ville han ikke vise. ”Desuden var den eneste grund til at det var dumt det var ham, fordi han havde været med Harry..” sagde han, uden at tænke over, at Skylar var der

”Fordi det er min grund skat. Det gør da ikke jeg har snakket med min psykolog om det er derfor du skulle komme. Kunne det tænkes jeg har nævnt en helt del ting?” spurgte Skylar med et dybt suk og rystede let på hovedet af Blaze. Det var jo ikke kun derfor. Skylar var i bund og grund bare dybt bekymret for sin kæreste der tydeligt ikke havde det godt. Psykologen kunne skam også godt både se og høre der var noget galt med Blaze, men det var ikke til at vide endnu hvad det kunne være. Han havde dog en ret så god idé og havde tænkt sig at forske mere i hvad der var med denne ung mand som på Blaze havde det så skidt som han tydeligt havde det. Skylar slog sit blik ned og var lige nu glad for at Blaze sad i vejen da Harry blev nævnt. Alt ved Harry var begyndt at gøre så småt på Skylar, men det var stadig ikke særlig tydeligt at det gjorde det. Det havde godt nok gjort ondt hele tiden for han vidste jo godt han lignede Harry og det var trods alt langt et faktum som han brød sig om. Han vidste jo også godt at Blaze havde måtte mere for Harry. En dag ville Skylar bryde helt sammen ved tanken om Harry og spørge Joshua og Julian om de vidste hvor Harry lå henne så de kunne besøge hans grav og komme sig over det faktum. Han ville ikke bare være en ringe erstatning for en død person selvom han så småt var begyndt at føle at han var det fordi Blaze elskede at nævne ham hvilket naturligvis sårede Skylar dybt. Skylar holdte stadig godt fast i Blaze og lod deres tid forsatte sammen mens psykolog blot tog imod hans fornærmelser og lyttede til hvad den unge fyr sagde. Han glemte helt tiden mens Skylar synes det føltes som en lang knivstikkeri i ryggen. Han lod sig dog ikke bemærke med det af nogen art og det var heller ikke særlig meget til at mærke. Han blandede sig udenom, men det var mest af alt for psykologen kunne forholde sig til Blaze. ”Blaze jeg er nød til at se dig igen. Jeg må desværre meddele dig om jeg har en fornemmelse at du har en psykisk lidelse” sagde psykologen roligt hvilket fik Skylar til at spærre sine øjne op da han i sin vildeste fantasi ikke havde regnet med det ville ske. Snakken havde flere gange gået højt og psykologen ville være helt sikker på hans bekymringer var rigtige. Skylar ville gerne have at Blaze kom igen og ville selv tage med for han var nød til at have redskaber til at kunne hjælpe sin kæreste.

Blaze sukkede af Skylar. Han gad ikke høre på det her. ”Du kunne godt have sagt, at du selv gik til psykolog… jeg gider da ikke hives ned i din deprimerende borgerlige kapitaliske verden… hvad fuck tror du jeg er? Din far?” spurgte han og vendte sit hoved væk fra ham. Han vidste godt at Harry sikkert gjorde ondt på Skylar. ”Harry dræbte sig selv. Han var sammen med Joshua… ham der voldtog mig… Harry viste næsten alle mine hemmeligheder..” han smilte kort og bed sig i læben, da den blævrede. ”Og han var så sød. Han blev aldrig sur på mig. Han passede altid bare på mig. Han var ikke en gang sur over at Scott tog nøgenbilleder af mig..” mumlede han og bed sig i læben. Han havde ikke lyst til at snakke om Harry. ”Desuden kan jeg ikke se, hvorfor jeg skal gå her. Jeg har ikke behov for det.. jeg er helt normal” sagde han irriteret, men kiggede så bare vredt på psykologen. Han reagerede uden at tænke og hans impulser tog igen over. ”Hvad fuck er det for noget du siger?! Jeg er fucking normal! Jeg skrider!” råbte han og rejse sig fra Skylar og trampede hårdt i gulve og hev fat i døren og gik ud og smækkede den hårdt i. ”Lorte psykolog!” råbte han vredt, så sekretæren bare kiggede underligt efter ham.
//Out

Blaze sukkede af Skylar. Han gad ikke høre på det her. ”Du kunne godt have sagt, at du selv gik Skylar blev mere og mere tung om hjertet for hver gang Blaze nævnte Harry. Han følte slet ikke at han kunne leve op til hvad Blaze ønskede. Han selv blev jo heller ikke særlig sur over de ting som Blaze gjorde så hvordan kunne han sidde og fremhæve Harry på den der måde? Den eneste grund til Skylar var blevet sur over videoen var fordi det var hans måde at beskytte ham på. Og det var jo ikke fordi han var blevet sur på Blaze over det. Han var faktisk mere blevet sur på Jaylen og Alex over det. Det hele var bare gået udover Blaze. Skylar valgte ikke at kommentere på at han ikke havde sagt han gik til psykolog. Han kunne ikke se hvorfor han skulle det. Det vedkom ikke Blaze og han skulle ikke have en mulighed for at bruge det mod ham i et forsøg på at pisse ham af. Skylar blev blot stille og roligt ødelagt af at høre om Harry hele tiden uden at man kunne se det på ham og uden han nævnte det. At Harry havde begået selvmord tog naturligvis hårdt på Blaze, men han følte sig atter som om han var det levende billede af Harry og derfor var nok en gang en sølle erstatning for det som Blaze havde mistet. Hvis det virkelig var sådan skulle de bare ikke være sammen. Andre tanker som den flød rundt i hans hoved. Skylar var nu heller ikke videre imponeret af psykologens måde at fremstille tingene og gik blot med Blaze uden at sige noget. Han ville sikre sig han ikke lavede flere dumme ting og tog derfor resten af dagen fri for at være sammen med Blaze hvis han ville det.

//out