Grace+Angel - Triwizard Tournament Pt. I

Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Darcel

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Grace+Angel - Triwizard Tournament Pt. I

Indlæg  JeromeWinther on Tirs aug 08, 2017 5:09 am

Grace Madison Lavoie
Udendøresarealerne
Round I
Angel havde modsat mange af sine medstuderende valgt at beholde sin skoleuniform på da han ikke havde gidet spilde sin tid med at hoppe ud af den. Mest af alt fordi han heller ville bruge sin tid på at læse bøger når han kunne komme til det. Især fordi det der med ikke at have nogle lektier for i den periode hvor der var troldsmandsturnering slet ikke var ham. Jo han kunne hjælpe sine medstuderende og det gjorde han da også på det rent teoretiske plan. Eller havde tænkt sig at gøre hvis det var noget han vidste noget om og eftersom bøger og internettet bare fortalte ham en del, ja så vidste Angel også en del af en hel masse. Angel havde da også en hel taske fyldt med bøger over skulderen hvis nu at det vidste sig at han havde behov for det. Han gik da også mest af alt i sine egen verden fordi han vidste han snart skulle mødes med sine venner og han allerede var ved at komme for sent. Han små løb da også op af trapperne til den lille tribune der var sat op til publikum fordi første prøvelse foregik udenfor. Angel var virkelig bare ind i sin egen verden.

Dressed to impress

Grace havde haft travlt med at snakke med en af drengene fra de andre skoler. Hun var ikke sikker, men hun troede nok det var en fra Hogwarts. Det var lidt svært, når folk ikke gik rundt i deres skoleuniformer, men det gjorde hun selvfølgelig heller ikke selv. Grace var altid omringet af folk, og mange af de udenlandske fyre så ud til at være interesseret i hende. Ikke at hun bare ville kysse hvem som helst, sådan var hun heller ikke. Hun kunne dog ikke benægte hun var typen, der nød opmærksomhed. Hun var på vej op af en tribune med hastige skridt, da hun skulle finde ud ad, hvor hendes veninder sad. Hun nåede dog ikke meget længere, end at hun stødte hårdt ind i en og landede på trapperne med benene og knæene nede på et trin og sine hænder oppe på det øvre. Hun sukkede i det hun prøvede at gøre landingen bløder, og så hjælpeløst på trappetrinene, inden hun så op på den, hun var løbet ind i. Hun gled hovedet lettere på skrå. "Uh, uhm." lød det fra hendes læber, som hun spidsede dem lidt til. Ikke hun forventede han undskyldte fordi han var en fyr, men hun var stadig en smule forvirret over nogen, havde væltet ind i hende og havde været i ligeså stor fart som hende selv. Hun betragtede ham lidt, som hun prøvede at placere ham. Hun lod blikket falde på hans uniform og smilede kort venligt til ham, da hun opdagede han var fra Ilvermorny. "Åh, undskyld!" udbrød hun glad, uden at tænke over hun stadig var fanget i en ret akavet stilling.

Han bed sig ganske let i læben da der ikke var sket det vilde med ham selv. Han var godt nok ikke verdens mest maskuline fyr, men han var robust nok. Han rakte hånden ud mod hende og sendte hende et varmt smil. ”Det må du undskylde. Jeg så mig ikke for” sagde han med et smil og hjælp hende op da det ikke så ud til at være rart at sidde på den der måde. ”Du kom ikke alt for hårdt til skade vel?” spurgte han en anelse bekymret mens han hjælp hende da han trods alt var en god dreng. Han var trods alt også dybt kristen og det var sikkert også en af grundene til at han synes man skulle hjælpe sin næste. Det var han trods alt blevet opdraget med. Han forstod virkelig heller ik de der fyrer der ikke hjælp andre.
Han var et hjælpsomt menneske. Han var sikker på at han altid ville være det om så han ikke var opdraget til det, men han kunne jo ikke vide det. Han vidste også godt han var en af de få hvor det var tydeligt at han var fra Ilvermorny, men han kunne bare godt li sin uniform og vise hvor han hørte til. Også selvom han godt vidste de skulle socialisere sig med andre. Det var sådan set heller ik det som var hans problem. Han var bare stadig stolt af hvor han kom fra og det ville han sikkert altid være. Også i et land hvor det der med at være hjælpsom ikke var særlig vel anset.

Hun tog imod hånden og fik hevet sig op, inden hun sendte sig et venligt smil. "N..nej, det var mig," sagde hun inden hun rettede på sit tøj. Hun havde været på vej op ad til sine venner, så teknisk set skulle hun jo også lytte til om der kom nogen gående nedad. Det vigtigste var dog, at der ikke var sket noget. Hun ville højst få et blåt mærke og selv det, betvivlede hun på det kraftigste ville ske. Hun havde ikke nemt ved at komme til skade på den måde. Hun kastede sin hånd ud for at vise det var en ligegyldighed, imens hun åbnede munden for at svare. "Nej, jeg har det fint," forsikrede hun og strøg det pinke hår bag sit øre for at få et ordentligt blik på den tilløbende fyr. Hun kneb øjnene sammen og så på hans skoleuniform. Fint, en fra hendes skole af. Hvem var han? Det var tydeligt det ikke var en af dem, hun plejede at hænge ud sammen med, men ud fra hans udseende bedømte hun nu alligevel, at de var omkring samme alder. Hun sendte ham endnu en gang et venligt smil og begyndte at trippe lidt med fødderne, da hun var rastløs og gerne ville se hvad der skete. Hun var nu ellers typen der godt kunne lide at konversere, men hun vidste ikke om det var noget han overhovedet var interesseret i. "Du går på skolen," pointerede hun og pegede mod hans uniform. Hun sukkede lidt, inden hun spidsede læberne skarpt. Hvor ville hun hen med det? "Hvad er dit navn?" udspurgte hun med en venlig, nærmest sød lille pige agtige tone.

Han gav hende en hånd da hun havde taget hans og hjælp hende op at stå igen. Han rystede ganske let på hovedet da han faktisk selv synes det var ham. Også selvom hun ikke var enig med ham. Det gjorde ham ingenting. Han sendte hende et varmt smil da hun rettede sit tøj da han ikke vidste hvad han ellers skulle gøre af sig selv i mens. ”Er du sikker?” spurgte han en anelse bekymret da han trods alt ikke var ligesom alle andre. Han var typen der faktisk gik op i hvordan andre havde det. Det var han opdraget til og det fulgte han også til punkt og prikke. Han kunne godt li at se på hendes pinke hår og måtte erkende han kort blev fanget af det indtil hun begyndte at snakke igen. Han nikkede ganske let til at han gik på Ilvermorny. Han vidste godt han ikke var en af dem som alle lagde mærke til. Hvem ville også bruge sin tid på at ligge mærke til en som ham? Han var trods alt blot en nørd og de fleste lagde kun mærke til ham hvis de ville have ham til at lave sine lektier hvilket han altså ikke gad bruge sin tid på. Heller ikke imod penge. ”Angel” præsenterede han sig selv og bed sig ganske let i læben da han ikke var van til at snakke med piger. ”Og.. Du er?” spurgte han stille og vidste ikke helt hvilket ben han faktisk skulle stå på over en smuk pige snakkede til ham og endda mere end for at sige undskyld.

Hun ledte lidt efter fodfæste, da hun var kommet op på sine fødder igen og sendte ham et venligt, engageret smil, da hun havde fundet det. "Ja, der skete ingenting. Det var jo bare et lille fald og hvis der havde sket mig noget, så var det sådan set min egen skyld," påpegede hun med et et lille bestemt nik og spidsede sine lyserøde læber en anelse. Hun havde været en drenge pige, da hun var mindre, så hun havde været vant til at komme meget til skade. Hun havde taget det tungere, hvis noget af hendes tøj var gået i stykker for at være ærlig. Hun var trods alt blevet en pige med stort P nu, og hun gik meget op i mode og at tøjet sad rigtigt. Hun lagde godt mærke til, at han stirrede på hendes hår. "Hallo, down to earth?" påpegede hun med en hjertelig latter. Havde han aldrig set nogen med lyserødt hår før? Grace kunne godt lide at farve sit hår i alverdens farver og lyserød var bare en af de farver hun havde haft. Grace delte ikke hårdt op i folk på den der måde der, men hun hang ud med de populære og der var trods alt ikke mange nørder, der faldt inde for den kategori. Faktisk var mange af dem særdeles uintelligente og derfor havde hendes overlevelsesstrategi også været, at gøre sig selv langt dummere end hun i princippet var. "Hej Angel," sagde hun og vinkede forsigtigt til ham inden hun smilede hjerteligt. Hun var trods alt en glad pige, der altid imødekom folk, som de imødekom hende. "Jeg er Grace!" sagde hun med et bredt smil og hoppede lidt på sine fødder, da hun elskede at møde nye mennesker og lære navnet på dem. "Hvilken årgang går du på?" spurgte hun og bed sig i læben. Det var selvfølgelig ikke sikkert, at han ville stå der og svare på alle hendes spørgsmål, men nu stod de lige der og så var det oplagt.

”Jeg ville bare være helt sikker du ved” sagde han med et varmt smil da han trods alt var en venlig sindet ung herre der ville sikre sig at andre havde det godt. Han var trods alt opdraget med at man skulle tage den slags ansvar og han var opdraget med at man skulle være en god kristen. ”Undskyld. Jeg er bare væk i dit hår. Det er virkelig pænt” sagde han med et let smil over sine læber og en ganske inden han fik en ganske svag rød kulør i sine kinder over at han var blevet taget i at kigge sådan på hendes hår. Det var bare helt enormt spændende hvis han skulle være ærlig. Han havde faktisk aldrig helt lagt mærke til hendes hårfarve før for han havde aldrig rigtigt lagt mærke til der var piger på hans skole før. Det var trods alt ikke sådan noget han gik op i. Han gik langt mere op i det der med spil og være online. Det var ligesom hans venner. Han vinkede let igen selvom han følte det var fjollet og kunne derfor ikke lade være med at grine en smule. ”Hej Grace” sagde han med et smil og nikkede ganske let for sig selv. ”5. Årgang. Og dig?” spurgte han venligt og bed sig en anelse i læben. Det var faktisk nemmere at snakke med piger end han havde troet.

Hun smilede bredt til ham over hans ord om han ville være sikker. "Hvor er du sød!" sagde hun og lagde sine arme om halsen om ham for at kramme ham. Hun havde ikke nogen stor intimsfære, og tænkte derfor ikke over om alle andre havde det. Hun var trods alt også udadvendt og var altid blevet opdraget til at være sammen med mange mennesker - hendes mor var trods alt også af mexikansk afstamning og de var bare generelt meget tættere, mens hendes far tog en del mere afstand. Han var så også franskmand, så det var egentlig en sjov blandingsfamilie hun havde. Hun elskede dog både det gode og det underlige ved det. Hun lagde godt mærke til den røde kulør han fik og valgte bare at støde sin kind blidt ind mod hans som reaktion. Hun nussede hans kind med sin egen inden hun trådte et skridt væk fra ham og sendte ham et sødt smil. Hun satte en tot af det lyserøde hår bag sine øre og foldede sin hånd over den anden, mens hun stod afslappet med dem. Hun smilede bredt, da han sagde hej til hende og vinkede til ham med et tydeligt grin over sine læber. Hun klappede lidt, da han sagde hvad årgang han var på. "Også mig!" udbrød hun glad og lagde endnu en gang sine arme rundt om hans hals. Det var trods alt en ny ven! Sådan var det med alle folk hun mødte, med mindre de var lede. Man kunne måske godt argumenterer for, at hun var en anelse naiv... Det synes hun dog ikke, men hvilket naivt menneske ville også tænke sådan om sig selv? Venlighed var trods alt en vigtig kvalitet.

”Synes.. ?” spurgte han og nåede ikke længere i sin sætning da han pludselig mærkede hendes arme om hans hals. Han stivnede en anelse da han virkelig ikke var van til den slags. Han var generelt slet ikke van til at der var piger der overhovedet ville snakke med ham. Angel selv var amerikaner fuldt ud, men det ændrede ikke på at han også var opdraget kristen og der var mange ting som andre på hans alder faktisk var van til som han bare ikke var. Han havde jo heller aldrig kysset en pige eller været forelsket ligesom mange af de andre på hans alder havde prøvet. Det var bare ikke lige fordi det var gået op for ham at der var andet i verden. Angel fik helt i stå da han mærkede hendes kind imod sin egen og bed sig ganske hårdt i læben af bare chok over hvad det var sin skete. Det havde han aldrig prøvet før. Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre med sig selv selvom hun flyttede sig fra ham og gav sig blot til at vippe på sine fødder frem og tilbage da han slet ikke forstod helt hvad der var sket. Det var så underligt og hun duftede virkelig godt hvis han selv skulle sige det. Han vågnede dog en smule op og stoppede med at vippe på sine fødder da hun begyndte at klappe i sine hænder. ”Gør du? Underligt jeg ikke har lagt mærke til det hår der så” sagde han med et ganske let grin indtil han kom i tanke om at det virkelig betød at han faktisk levede mest af alt i sin egen verden når han havde time. Han mærkede igen hendes arme om sin hals og slog blikket ned for at tegne en cirkel med sin fod. ”Er du altid så… Sådan?” spurgte han stille og prikkede ganske let til hendes arm uden at det var negativt ment. Mere at han faktisk bare var overrasket over at man kunne være sådan.

Grace bemærkede godt, han gik i stå, hvilket fik hende til at smile stort og bredt. "Ja!" udbrød hun lykkeligt, mens hun stadig holdt sine arme rundt om sin hals. Hun begik sig trods alt i en familie, hvor nærkontakt var en hel normal ting. I hvert fald i den ene del, så det var ikke altid hun fik gennemtænkt, at folk havde en personlig sfære, der var langt større end hendes. Grace så på hans fødder efter hun havde flyttet sig, og spidsede sine læber en anelse eftertænksomt. Brød han sig ikke om det? Eller var det hende han ikke brød sig specielt meget om? Hun var ligeglad, han skulle stadig vide, det var sødt af ham at være bekymret over, at hun var en idiot der på ingen måde kunne finde af at se sig for. Det var virkelig bare hende i en nøddeskal. "Ja, jeg gør!" sagde hun glad og så endnu en gang eftertænksom ud i ansigtet, inden hun satte en finger for sin mund, da hun var nåede frem til en konklusion. "Måske er det bare fordi der er så mange, du ikke har set mig?" forklarede hun med et nik, da det lød ret plausibelt. Hun var selv ligeglad om hun blev bemærket eller ej, hun havde venner nok. I hendes verden var der bare ikke noget der hed for mange, nærmest mest af alt bare for lidt af slagsen. Hun lagde ikke mærke til, hvad han lavede med sin fod, anden gang hun holdt ham om halsen. Hun var mere fokuseret på hans ansigt og de utrolige blå øjne han havde sig. Hun nikkede sammentyggende til, at hun var sådan generelt og mærkede prikket på armen, hvilket fik hende til at le kortvarigt. "Ja.. er der noget galt med det?" spurgte hun og slog blikket en anelse skamfuld ned på gulvet på trappen. Hun kyssede hans kind og trådte igen tilbage. Hun satte en lok af det pinke hår bag øret. "Men anyways, tak for at du hjalp mig!" pointerede hun med et kort, venligt nik.

Angel var ikke alene helt stiv i kroppen over hvordan hun stod med sine arme om hans hals, men han kunne bare heller ikke se hvorfor han skulle prøve på at sige hende imod når hun tydeligt synes at han var sød bare fordi han ikke kunne se hvad der var så sødt ved ham over den slags. Han mærkede hun træk sine arme til sig igen hvilket gjorde ham en helt del mere tryg ved det hele. Det var virkelig underligt at være så tæt på en pige. Hun duftede jo helt utroligt godt. Han rystede ganske let på hovedet og kunne næsten ikke snakke når hun stod så tæt på ham og igen havde lagt sine arme om hans hals. Seriøst han havde virkelig aldrig lagt mærke til at piger kunne være sådan. Faktisk havde han aldrig rigtig lagt mærke til at der var piger på skolen. Angel tog en hånd op til sin kind for ligesom at mærke hvor hun havde kysset. Ikke fordi han ville tørre det væk. Nej faktisk ville han ønske han kunne presse kysset længere ind i sin kind så det aldrig ville forsvinde. ”Det.. Det var da så lidt” sagde han stille og bed sig selv ganske let i læben. Han var virkelig hyldet ud af situationen. ”Duft.. Dufter du altid så godt?” røg det udover hans læber da han virkelig var helt stivnet i kroppen og hans hjerne virkelig var blevet grød på ganske få sekunder selvom han normalt aldrig kunne finde på at sige sådan nogle dumme ting.

Grace betragtede Angel, sætte en hånd mod sin kind hvor hun havde kysset ham. Hun kunne godt se, han ikke tørrede det væk så derfor valgte hun også at give ham en på den anden side. Han virkede til at være venlig, men det var ikke en type, hun normalvis ville lægge mærke til. Hun lo hjerteligt over hans spørgsmål. "Tja, det ved jeg ikke.. det gør jeg nok," svarede hun og tog hånden op foran munden for at grine ned i sin hånd. Hendes latter var dog hjertelig og ikke for at gøre grin med ham. Hun var glad for at vide, at han synes hun duftede godt. Hun kunne godt mærke, at han var stivnet fuldstændigt i kroppen. Hun trådte endnu en gang et par skridt væk fra ham. "Så vil du se kampen eller vil du lave noget andet? Jeg tror vi er gået glip af ret meget nu," påpegede hun med et kortvarigt smil. Hun var i hvert fald ikke sikker på, hun kunne fastholde sin interesse i noget, hun ikke havde set fra starten af. Hun bevægede sin sko ind mod den anden og bed sig en anelse i læben, inden hun så op på ham igen og afventede hans svar. Det var trods alt fint nok, hvis han gerne ville se hvad der skete. Hun vidste bare, hun ville kigge væk ligeså snart noget blev ulækkert eller skræmmende.

Angel gik igen helt i stå over at få et kys på den anden kind og gjorde det samme med hånden. Det var virkelig det tætteste på han havde fået et kys før. Det var virkelig en rar følelse og det fik hans mave til at suge sig helt sammen af bare glæde uden at han vidste det var lige præcis derfor at det skete med hans krop. Han fik en svag rød kulør i sine kinder over hun grinede af ham selvom det på samme tid gjorde ham en anelse irriteret at være hyldet sådan ud af det. Det var virkelig irriterende et sted for han kunne jo ikke styre det selv. Faktum var bare at han ikke havde fået et kys før. Heller ikke på kinden. Han sagde derfor ikke mere til det. Det var faktisk en smule pinligt hvis han selv skulle sige det. Han følte heller ikke at hun forsøgte at gøre grin med ham. Han var bare irriteret over sin egen måde at håndtere situationen på. ”Jeg tror også vi er gået glip af det meste nu så at gå er måske fint” sagde han stille uden helt at vide hvad de så skulle finde på. Han vidste bare han havde lyst til at tilbringe mere tid sammen med hende. Også selvom han heller ikke vidste hvorfor han havde det sådan. Det var ikke fordi han var van til at snakke med piger og derfor bed han sig ganske let i læben og så sig omkring mens han kløede sig ganske let i nakken da han heller ikke bare kunne tage sig sammen til at spørge hvad hun så ville.

Hun lagde mærke til, at han endnu en gang lagde sin hånd mod sin kind, bare den modsatte side. Nysgerrigheden tog dog over, da hun blev nødt til at vide hvorfor han gjorde det. "Hvad laver du egentlig, når du gør det der?" spurgte hun med en nysgerrig stemme, mens hun pegede på hans kind inden hun smilede afventende til ham. Der var en smule ivrighed at spore i hendes blik, hvilket bare gav hende et glimt i øjet. Hun rettede en anelse på sit hår, og lagde mærke til den røde kulør i hans kinder. Hun kunne ikke lade være med at smile lidt, men skjulte det væk bag sin hånd. De fleste fyrer brød sig ikke om at få påpeget at de var røde i hovedet og hun regnede sådan set ikke med at Angel var en undtagelse på det punkt. "Okay!" sagde hun glad og klappede kortvarigt i sine hænder inden hun tog hans hånd og gik ned af tribunen igen og tilbage mod skolen. "Hvad plejer du at lave, når vi har fri fra undervisning?" spurgte hun nysgerrigt for at se, om hun kunne få en idé ud af det. Også for at høre, hvad det var for en type han var. Selv var hun for det meste social eller lavede lektier. Hun brugte ikke rigtigt de computere som var på skolen, men hun kunne godt lide mobiltelefonerne. Der gik dog heller ikke længe før hun slog døren op til at komme ind på skolen igen. Der var ikke en eneste sjæl derinde, heller ikke nogen fra de andre skoler. Alle ville trods alt gerne følge med i hvad der skete i turningen. Hun smilede bredt ved synet af den tomme skole. "Vi er helt alene, Angel!" udbrød hun glad og så sig imponeret omkring Det var som at se skolen i et helt nyt lys, hvilket i følge hende var sjovt, når den normalt var så fyldt, især i disse dage.

Hun lagde mærke til, at han endnu en gang lagde sin hånd mod sin kind, bare den modsatte side. Nysgerrigheden tog dog over, da hun blev nødt til at vide hvorfor han gjorde det. "Hvad laver du egentlig, når du gør det der?" spurgte hun med en nysgerrig stemme, mens hun pegede på hans kind inden hun smilede afventende til ham. Der var en smule ivrighed at spore i hendes blik, hvilket bare gav hende et glimt i øjet. Hun rettede en anelse på sit hår, og lagde mærke til den røde kulør i hans kinder. Hun kunne ikke lade være med at smile lidt, men skjulte det væk bag sin hånd. De fleste fyrer brød sig ikke om at få påpeget at de var røde i hovedet og hun regnede sådan set ikke med at Angel var en undtagelse på det punkt. "Okay!" sagde hun glad og klappede kortvarigt i sine hænder inden hun tog hans hånd og gik ned af tribunen igen og tilbage mod skolen. "Hvad plejer du at lave, når vi har fri fra undervisning?" spurgte hun nysgerrigt for at se, om hun kunne få en idé ud af det. Også for at høre, hvad det var for en type han var. Selv var hun for det meste social eller lavede lektier. Hun brugte ikke rigtigt de computere som var på skolen, men hun kunne godt lide mobiltelefonerne. Der gik dog heller ikke længe før hun slog døren op til at komme ind på skolen igen. Der var ikke en eneste sjæl derinde, heller ikke nogen fra de andre skoler. Alle ville trods alt gerne følge med i hvad der skete i turningen. Hun smilede bredt ved synet af den tomme skole. "Vi er helt alene, Angel!" udbrød hun glad og så sig imponeret omkring Det var som at se skolen i et helt nyt lys, hvilket i følge hende var sjovt, når den normalt var så fyldt, især i disse dage.


JeromeWinther
Admin

Antal indlæg : 533
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Grace+Angel - Triwizard Tournament Pt. I

Indlæg  JeromeWinther on Tirs aug 08, 2017 5:09 am

Hun grinte lidt over hans forvirrede spørgsmål og sendte ham et venligt smil, inden hun satte en tot af det pinke hår bag sit øre. "Jah, uhm, du ved. Du presser på din kind," forklarede hun og pegede på hans kind for at vise hvad han havde gjort. Hun rynkede en anelse på næsen, da han sagde han spillede computer. Grace var ret pigede, så det var ikke ligefrem noget hun gjorde sig meget af. Hun ville hellere sidde og tjekke sine apps, snakke med sine piger og sådan nogle ting. "Spiller?" spurgte hun for at få det uddybet en anelse. Hun havde ikke så meget forstand på spil, men hun vidste en del om make up og mode. Hun ville sikkert være ret god til det der sims. "Jah, men det er så kedeligt og voldeligt," lød hendes stemme, en anelse lille. Hun brød sig ikke om vold og forfærdelsen over det var sådan noget var også ret tydelig i hendes ansigt. "Foresti. Ham kender jeg!" sagde hun samtykkende. Hun havde snakket med ham en del gange. Han var sjov. "Uhm, jeg sidder med min telefon.. Og uhm.. snakker med mine veninder og venner og laver sådan forskellige ting... Uhm ja, og så er jeg i sådan en mode klub ting.." svarede hun med et skuldertræk. "Men lad os spille noget computer." nikkede hun og så på ham med et smil. "Så kan du lære mig det, jeg er ikke sikker på jeg helt forstår det," forklarede hun. Hun virkede oftest langt dummere end hun var.

//Out//

JeromeWinther
Admin

Antal indlæg : 533
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Darcel

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum