Cillian+Kaya+Dacoda - Running On Sunshine

Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Darcel

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Cillian+Kaya+Dacoda - Running On Sunshine

Indlæg  JeromeWinther on Man aug 07, 2017 7:00 am

Cillian Maddox Mason
Kayas leglighed over McSeeley Danseskole.
Juli 2054 - Omkring klokken 23.
Outfit


Kaya var på vej hjem efter, at have været ude på sin sædvanlige aftenstur og var nu på vej tilbage til danseskolen. Hun havde egentlig planer om, at hun bare skulle hjem og smide sig på sin sovesofa med en god bog og kop the inden hun skulle sove. Hun skulle trods alt tidligt op dagen efter, når danseundervisningen for de forskellige hold begyndte, så begyndte den høje musik jo også, hvilket hun ikke ligefrem kunne sove fra.
Hun skubbede døren op indtil danseskolen, som var fuldstændigt mørkelagt og forladt. Hun lukkede døren efter sig, men låste den ikke. Hun gik så roligt igennem danseskolen og hen til et baglokale, hvor trapperne op til hendes lejlighed var. Hendes høje hæle op stilletterne gav genlyd efter hende, for hvert trin hun gik op ad, til hun nåede sin 'hoveddør'. Hun lukkede døren op som også stod ulåst, som altid.
Hun sukkede lavmeldt for sig selv, før hun tog sin jakke af og hang den over ryglænet på en af barstolene ved køkkenet, før hun tændte for lyset. Hun stoppede op for et øjeblik. Der var noget galt. Der var en ukendt duft som blandede sig med den vante. Det var nok en af fordelene ved at være varulv. Hun vendte rundt på de høje hæle og gik mod stuen/soveværelset, hvor hun fik øje på en fremmede mand. "Hvem fanden er du?" udbrød hun og stirrede på den fremmede i hendes hjem. Hvor var hendes stav også når hun skulle bruge den? En smule paranoid ville hun nok altid være.

Dressed to convince

Cillian havde holdt øje med Kaya, som han havde fået besked på. Det havde faktisk været over nogle dage nu, da han skulle lære hendes rutiner at kende for at vide, hvornår han kunne komme ubemærket ind i hendes lejlighed på danseskolen. Som hun gik, bevægede han sig med helt rolige og beslutsomme skridt ind på danseskolen og ind i hendes lejlighed uden problemer. Han havde trods alt ret hurtigt fundet ud af, at hun ikke gjorde meget for at låse sin dør overhovedet. Idiotisk, for så var hun selv uden om det her. Han satte sig i hendes lænestol, mens han tålmodigt ventede på, at hun ville træde ind ad døren igen. Som en kat, der tålmodigt ventede på sit bytte, gjorde han det samme. Hvor fuck Dacoda var i alt det her, vidste han ikke. Det var vist meningen hun også skulle komme forbi, men ærlig talt tvivlede han på, at hun havde færdighederne til at vente - hvor længe Kaya end havde tænkt sig at være væk.
Som han hørte hendes fodtrin på vej mod hendes lejlighed, spredte spændingen sig i hans krop. Som hun var inde i lejligheden og gik rundt i dens mørke, lyttede han tålmodigt. Havde hun sin stav på sig? Da hun tændte lyset og han endelig kunne se hende, meldte der sig et smil på hans læber. Et køligt, slesk smil. "Jamen godaften til dig også, Kaya" svarede han med en rolig stemme, som han valgte at blive siddende i hendes stol, og bevægede sig lidt for at sætte sig ordentligt til rette. Staven, havde han i venstre hånd, som han arrogant betragtede hende med de nærmest sorte øjne. "Og jeg er forresten Cillian Mason," præsenterede han sig - med vilje med efternavn. Nok var hans efternavn almindeligt, men da han meget tydeligt havde gardens mærke på sin blottede arm, så burde alt give mening for hende. "Hvad siger du til at lege en leg?" spurgte han med et tilfredst smil over sine læber.

Kaya spærrede øjnene op da den fremmede mand tydeligvis vidste hvem hun var, men det var da hendes blik faldt på hans stav i hans hånd, at hun mærkede et sus gå igennem hele hendes krop. "Hvorfra kender du mit navn?" insisterede hun på at vide, selvom hun godt vidste, at det var ham som havde magten lige nu, da han havde staven og hendes ikke var inde for rækkevidde. Alle hendes alarm klokker ringede om kamp, især efter besøget af Zain, da hun havde boet hjemme i Danmark. Hvorfor kunne folk ikke bare lade hende være? Nu var der endelig ved at komme styr på hendes liv, men nææh nej, så kom karma og slog hende i hovedet igen. Hun måtte virkelig have været et dårligt menneske i sit tidligere liv.
Hun så på ham med et stirrende blik, da han afslørede sit navn, og hendes blik gled ned af hans arm, hvor hun fik øje på et velkendte mørket tegn. "Du er dødsgardist. Jeg går ikke ud fra du er her, for at lærer at danse. Er Dacoda død?" spurgte hun direkte, da det var hendes første tanke om, hvorfor dødsgarden skulle opsøge Kaya. Jo hun havde været fuldblodfanatisk som barn og helt frem til hun havde været omkring de 14 år, men det var hun jo ikke mere. Slet ikke efter hun havde mødt Elliott og Seth.
"Det ved jeg ikke. Er det et trick spørgsmål?" spurgte hun tilbage, mens hun prøvede at forholde sig i ro. Hun ville ikke engang bede ham om at gå og forlade hendes lejlighed, da han alligevel sikkert ikke ville gøre det, plus han stadig havde magten i form af sin stav, så det klogeste hun kunne gøre lige nu, var nok bare at gøre hvad han sagde og ikke gøre for meget modstand.

Han fastholdt sin stav imod hende, mens hans øjne iagttog hver eneste bevægelse hun lavede. De mørke øjne hvilede på hende med et følelsesløst ansigtsudtryk i det hun spurgte, hvorfra han kendte hendes navn. "Dacoda," svarede han kortfattet med et lunefuldt smil over sine læber. Hvor skulle han ellers kende hende fra? Det var ikke fordi Kaya Hansen og hendes mange udskejelser var noget, der tiltalede ham. For ham, var hun alt andet end speciel eller unik. Det lunefulde smil blev en anelse bredere ved tanken om, at det var ham der havde magten, da den dansende tåbe ingen stav havde på sig.
Han rystede på hovedet ved hendes spørgsmål. ”Godt for dig du kan pointere det åbenlyse,” påpegede han og holdt en kunstpause. ”Men nej, Dacoda er ikke død,” påpegede han endnu en gang med en kynisk rolighed. Han kunne godt tænke sig til båndet mellem Kaya og Dacoda var alt andet end: Jeg hader dig, fordi vi er søskende, som han kunne havde Gabriel.
Han rystede på hovedet. ”Ligner jeg en, der vil stille sig et trick spørgsmål?” spurgte han med en mørk, alvorlig tone inden han sendte hende et fjoget smil i hendes retning. Han forestillede sig gerne, hun var bange for ham og så kunne han leve på det. Tanken om at kunne spille Seth kortet, når hun gik med til hans leg eller sagde nej, morede ham allerede. Ja, han havde planlagt alle udfald, der kunne være at gå herind. Overvejet alle små detaljer, der gjorde, han ville vinde uanset hvad. Det var en af de faktorer, der ville gøre ham til en god lejemorder og det vidste han godt.

Kayas blik flakkede hele tiden mellem Cillians ansigt og hans tryllestav. Ingen tvivl om, at hun var på vagt og forholdt sig meget skeptisk overfor den fremmede mand, selvom hun havde fået hans navn på plads nu. Hun fnøs kort og rullede med øjnene, "Ja selvfølgelig.." mumlede hun. Hvem ellers. Typisk Dacoda at sende andre ud for, at rydde hende rod op. Kaya havde før været i Dacodas spind, og der ville hun ikke fanges igen. Hun ville slet ikke have noget med sin søster at gøre, hvis hun da kunne undgå det, men noget tydede på, at hun ikke var helt så heldig.
Hun gjort et kort løft med begge øjenbryn, som svar til, at hun kunne pointere det åbenlyse. Hendes blik ve ikke fra ham et eneste sekund, selv ikke selvom det smil han havde på sine læber, gav hende myrekryb. "Nåh, det var da en skam," svarede hun til at Dacoda ikke var død, men hun kunne vel ikke være lige heldig hver gang. Det var inderligt had fra Kayas side, men hvem ville ikke også hade et andet menneske for, at slå sin eks-mand ihjel, plus Dacoda engang havde kastet en dolor på Elliott. For slet ikke at snakke om de mange gange hun havde presset på for at Kaya skulle falde i med stoffer igen.
Hun stak hænder i luften, da hans spørgsmål lød, som holdt han en pistol imod hende, men i hendes hoved var en tryllestav faktisk værre. "Tydeligvis ikke. Men fair nok, lad os lege. Jeg gætter mig til, at første regel, er at du bestemmer reglerne?" spurgte hun og så på ham med øjnene en smule knebet sammen, mens hun stadig stod et godt stykke fra ham, da hun virkelig ikke havde lyst til, at gå tættere på ham. Hun prøvede virkelig at regne ud, hvad dødsgarden ville hende, når det ikke var fordi Dacoda var død. Hun kunne virkelig ikke se andre grunde til, at de skulle opsøge hende. At der var et Seth-kort gemt i Cillians ærme lige nu, var nok kun godt at hun ikke vidste noget om endnu. Det kunne godt være Kaya ikke havde mange inden på livet af sig, men de få hun så havde, de var også helt inde og der var Seth uden tvivl en af de få.

Han betragtede hendes flakkende blik, og frydede sig ved tanken om, at hun ikke kunne flygte fra ham og det ville være dumt at angribe ham. Cillian var virkelig inden for det sidste år blevet mere og mere kold. Han var blevet afvist af Dacoda, den eneste han virkelig nogensinde havde været forelsket i. Han var blevet en del af Garden og havde set en del, der bare havde gjort at alt det kyniske i ham var vokset og blevet mere fremdreven end den havde været i den tid, han havde gået på Hogwarts.
Han så på hende med et hårdt blik, da hun sagde det var en skam, at Dacoda ikke var død. "Spar mig for dine søster issues," svarede han bestemt. Ikke fordi det irriterede ham, at hun talte grimt om Dacoda. Det var han ligeglad med, og han kunne også godt forstå man havde behovet. Han ville vise, det var ham der bestemte og ham, der skulle styre hvad samtalen gik på. Cillian var ligeglad med Kayas og Dacodas forhistorie. Han kunne ikke bruge den til en skid og var egentlig heller ikke i tvivl om, at Dacoda havde lavet en masse lort. Det ville heller ikke undre ham, hvis karma en eller anden dag ville komme og bide Dacoda i bagdelen. På et eller andet tidspunkt, indhentede ens fortid altid en, ligesom alle var klar over, at Cillians storebror var Gabriel og det havde gjort, at afstanden mellem ham og resten af verden, i forvejen havde været stor. Heldigvis, havde han fundet sin plads ved sin brors side.
Han så på hun stak sine hænder i luften og løftede et øjenbryn. Han analyserede hende og en hver eneste bevægelse, hun lavede. "Korrekt. Reglerne er som følger" svarede han med et smørret, kynisk smil. "1. Hvis ikke du gør hvad jeg siger, så har det konsekvenser for dig selv. 2. Hvis du prøver på noget, så kommer du ikke herfra med dit liv i behold. Min stav vil konstant være rettet på dig og høre jeg et svar jeg ikke kan lide, så..." påpegede han med en kunstnerisk pause, for hun selv kunne regne det ud og for dramatisk effekt. Han rejste sig op på de sorte støvler og bevægede sig over til hende. "Så vi starter legen med, at du bliver medlem af Garden... Vi kan sige, det er for din søsters skyld," påpegede han, som han gik i en cirkel rundt om hende og holdt fast i sin stav. Han sørgede for, at hun ikke kunne tage fat i den, og samtidigt at han gik så tæt på, at hun kunne føle sig indespærret. "Selvom du siger nej, så har du tænkt dig at gøre det uanset hvad," påpegede han, da han godt kunne regne ud, at hun nok ikke ville gøre det frivilligt.

Dacoda Shantan - //OOG: Tænker det giver mening de begge afslører det er Seth.

Dacoda havde været en smut tur forbi Lucas, før hun havde besluttet sig for, at det måtte være ved at være tid til, at slutte sig til Cillian og Kaya. Mødte med Lucas havde ikke ligefrem gået godt, i hvert fald ikke for ham, men hun var dog hurtigt begyndt at kede sig, men det skulle der heller ikke ret meget til før hun gjorde.
Hun gik roligt op af trapperne mod Kayas lejlighed, eller hvad man end skulle kalde det. Hun slog døren op, uden at gøre det mindste for at være stille. "Kaya, Kaya, Kaya," sagde hun med sin mest overbærende stemme hun kunne mestre, som hun trådte længere ind i lokalet, som Kaya nok ville kalde sin stue. Hun smilede skævt til Cillian og grinte let, da hun var nået ind tids nok til, at hører ham sige, at det var for hendes skyld, at Kaya skulle blive medlem af garden. Hun satte en hånd for hjertet med et falsk kærligt blik rettet mod Kaya, "Kom nu, lillesøster, for min skyld," sagde hun med en blid tone, men grinte så, hvilket afslørede hvor lidt hun mente det. Hun betragtede Cillian gå i cirkler omkring Kaya, og kunne virkelig ikke lade vær med, at nyde synet. Hun slog sig ned i den lænestol Cillian havde siddet i før. "Jeg skulle hilse dig fra Lucas, by the way.. Men det er ikke dét vi er her for," sagde hun og rejste sig op og gik mod dem, med et stort smil på sine læber og et ret så sindssygt blik i hendes øjne. "Cillian, vil du ha' æreren af, at fortælle søde lille Kaya, hvad hendes valgmuligheder er?" spurgte hun og gik mod køkkenet, for at se om hun kunne finde noget alkohol, bare for at peppe festen lidt op.

Kaya kunne godt mærke hun blev mere og mere bekymret for, hvor dette her ville ende ud henne. Hun var ikke direkte bange, ikke lige nu, men hun var bestemt på vagt, alle hendes sanser kørte på højtryk, og hun var på ingen måder tryg ved situationen. "Oh, jeg er ikke den eneste her med issues," svarede hun sammenbidt, velvidne om, at hun nok burde tænke sig lidt mere om, når det var ham som havde sin tryllestav og ikke hende.
Hun kunne godt mærke hendes temperament begyndte, at stige i hende og det var svært for hende, at forholde sig i ro, men hun kæmpede for at holde hovedet koldt. Hun trak stramt på smilebåndet, selvom der stod alt andet end smil i hendes øjne, da han lagde op til, at der var flere regler i hans såkaldte leg. Hendes hjerte begyndte at banke hårdere og hårdere, "Hvorfor siger du det ikke bare som det er? Jeg skal fortælle dig, hvad du gerne vil høre eller det vil gøre ondt. Fuck dig, psykopat," sagde hun hvæsende, hvad fanden blidte han sig ind og komme her i hendes hjem og true hende på livet på den måde?
Hendes blik ve ikke fra ham et eneste sekund, da han rejste sig og kom mod hende. Hun havde det virkelig som et såret dyr i et løvebur. "Garden?! Er du helt væk eller hvad?!" snærrede hun, mens hendes øjne blev ravgule. Hun skulle fandme ikke være en del af dødsgarden, han måtte have spist tryllestavsspåner. Det løb hende koldt ned af ryggen, ved Dacodas alt for velkendte stemme, "Skrid ud af mit hjem Dacoda," svarede hun spydigt. Det her skete bare ikke. Hun følte sig så magtesløs, hvilket kom til udtryk for den nok dummeste måde. I stedet for at gøre hvad de sagde, så stillede hun sig på bagben. Hun fik mere og mere klaustrofobi af at Cillian som han gik rundt om hende, hun var i forvejen virkelig dårlig til små rum og lidt plads og lige nu følte hun, at han tog al hendes luft. Hun spærrede øjnene op da Dacoda nævnte Lucas, "Jeg slår dig ihjel, hvis du har gjort ham noget, Dacoda, jeg mener det," sagde hun hidsigt og sank en klump af at Cillian gik rundt om hende, selvom hun prøvede ikke at ligne en som blev påvirket af det. "Tro om. Jeg skal fandme ikke være med i Dødsgarden, så hellere dø," svarede hun Cillian og fulgte ham med de stadig ravgule øjne.

Han så på hende med hårde mørke øjne, da Kaya hun ikke var den eneste her med issues. "Spar mig for din lommepsykologi," svarede han med en forfinet hårdhed i sin stemme og med en lethed, der fik hendes rolighed til at fremstå som noget af det, der kom lettest for ham. Hans stav var forsat pointeret direkte på hende, da han gerne ville vedblive med at have den magt som han havde lige nu. Han viste ikke nogen svage sider og da slet ikke overfor en forbistret hund. Den eneste, som fik lov til at se at han havde følelser var Gabriel. Han havde afskærmet sig komplet fra Dacoda, da de følelser han havde næret for hende, ikke havde betydet noget for hende. Han havde drukket og sniffet dem væk. Den skal af hårdhed han havde haft før var blevet hele hans væsen og han nød alle de fordele, som han kunne få ved det. Ingen kunne røre ham nu eller nå indtil ham udover hans storebroder.
Han smilede ved hendes ord og smilet blev kun bredere af, at hun kaldte ham for psykopat. "Godt træk, Kaya," svarede han med et slesk smil over sine læber, mens hans stav med et hurtigt ryk blev trukket tættere på hendes krop. Han holdt forsat øjenkontakten med hende, da han følte, hun prøvede at stirre ind i hans sjæl, selvom det føltes mislykkedes. "Ligner jeg en, der laver sjov?" spurgte han med den største form for sarkasme, han overhovedet kunne fremmane. Nej, han var ikke væk. Tværtimod, lavede han på ingen måde sjov. Hun skulle vide hvad der var på spil for så havde hun ikke været så flabet overfor ham. Han så på de ravgule øjne med væmmelse. "Listen up, puppy," pointerede han med en stemme fyldt op med væmmelse, inden han hørte Dacodas stemme og mærkede hans hjerte springe et slag over. Nej, det skete ikke. Det var spædingen fra alt det med at have magten over Kaya og vide, han var en dødsengel der styrede om Kaya kunne komme levende fra denne situation. Alle følelser for Dacoda var forsvundet, var de ikke? Han ignorerede den del med Lucas. Han anede ikke hvem han var udover han ejede stedet. Han kendte ikke deres historie og gjorde han ville han blive jaloux og samtidig hævnefuld vred over, at Lucas kunne ødelægge den uslebne juvel, som han indeni så Dacoda som. "Jo," sagde han med et smil rettet mod Dacoda, mens han stadig gik omkring Kaya med et faretruende gågang. "Og det er du sikker på, heller ikke, hvis det ville gå ud over... lad os sige... Din lille mudderblods sympatisør af en klam ven til Seth York?" pointerede han med et grin. Han frydede sig ret meget.

Han tog hårdt fast i hendes hår for at hive hende helt tæt ind på sig. Hans puls steg i spænding, som han pressede sin stav mod hendes nakke. Uden at sige noget, begyndte han at bevæge sin stav i den retning som dødsgardens mørke mærke krævede, mens et smil spredte sig på hans læber velvidende, det var pinefuld. Et lille mærke, men ikke desto mindre kunne han se det var der. Han gav hårdt slip fra hendes hård for at kaste hende mod hendes storesøster som var hun gårsdagens affald, hvilket han også synes om hende. For det første fordi hun var en hundehvalp og han ikke kunne bruge dem til noget, og han så det, som et form for undermenneske. "Hvad siger du, Dacoda? Er det ikke smukt?" spurgte han med et hoverende smil over sine læber.

"Hvor er din gæstfrihed Kaya?" spurgte Dacoda i en falsk venlig stemme og grinte så hånligt, bare fordi hun nød lidt for meget, at se Kaya blive afpresset, efter alt hvad de to søstre havde været i gennem og Kaya bare havde vendt Dacoda ryggen. Troede hun virkelig at hun ville slippe godt fra det? Dumme tøs. "Rolig, rolig, pas på blodtrykket lille pige," sagde hun med et lusket smil på læberne, hun vidste jo godt, at Kaya havde en eller anden klam svaghed for de der mudderblods. Dacoda snakkede aldrig om, hvorfor hun var blevet dødsgardist, der var faktisk ikke nogen som vidste, hvorfor hun havde gjort det.
Hun gengældte Cillians smil og kunne ikke lade vær med at smile hånligt, som hendes blik fulgte Cillian som han gik rundt om Kaya, dog flakkede det fra tid til anden mod Kaya, for at aflæse hende, og hun var klar til at springe til og redde Cillians røv, hvis Kaya skulle være så dum og prøve på noget. Hun gjorde en gestus med den ene hånd da han sagde jo. Hun grinte med Cillian da han fortalte konsekvensen af, hvis Kaya nægtede at blive en del af garden. "Jeg ved hvor han bor, så tro ikke for et eneste sekund, at vi ikke mener det, sveske. Han bor trods alt sammen med din lille fætter," tilføjede hun til Cillians ord og knækkede fingrene.

Et stort smil meldte sig på hendes læber. Normale søstre ville nok gå amok, hvis nogen behandlede deres lillesøster, som Cillian behandlede Kaya lige nu, med at hive hende i håret. Hun grinte og tog et fast greb om Kayas arm, da Cillian kastede hende over i hendes retning, hvortil hun tog hårdt fat i Kayas hår, for at tvinge hendes hoved ned, så hun kunne se mærket, "Så smukt. Det klær dig virkelig. Men det kunne nu godt have været større," sagde hun en smule udfordrende til Cillian, da hun ikke vidste om Cillian ville kunne gøre det større. Hun gav Kaya et hårdt skub ind mod væggen og fandt så en joint frem som hun tændte, tog et hvæs af og rakte den så mod Cillian, som tilbud om, hvis han ville have noget.

"Du ligner ellers en som godt kunne bruge det," svarede Kaya hårdt tilbage, velvidne om, at hun nok bare burde lukke munden og gøre hvad der blev sagt, men sådan var hun bare ikke indrettet inden i. Det var nok et af hendes største problemer, hun vidste som regel godt, hvornår nok var nok, men hun var ikke god til, at stoppe sig selv og ville nok aldrig rigtigt blive det. Hun gengældte hans smil, selvom hendes var langt mere anstrengt, men hun valgte ikke at svare, smilet sagde nok mere end ord. Hendes smil blev dog hurtigt skiftet ud med et mindre gips, da hans stav kom tættere på hende, hvilket fik hende til at stikke hænderne i luften igen, som hun holdt vejret et par sekunder. "Endnu et trick spørgsmål?" spurgte hun igen velvidne om, at hun legede med ilden. Hun så ham ind i øjnene, stadig med de ravgule øjne, "Du har min udelte opmærksomhed," sagde hun sammenbidt, selvom hun kæmpede for ikke at blive hidsig over at han snakkede sådan til. Puppy? Hvem fanden troede han lige han snakkede til? En som kun havde været varulv i et par år eller hvad?
"Jeg har ingen gæstfrihed, når det kommer til dig," svarede hun hårdt tilbage, hvor hun dog ikke magtede det her. "Fuck dig, Dacoda," snærrede hun, men hendes blik blev på Cillian, da han tydeligvis skule fortælle hende et eller andet, men sikkert ikke noget som hun havde lyst til at høre. Hun måtte modstå fristelsen om at skubbe Cillian væk. Hun så skiftevis fra den ene til den anden, mens hendes hjerte bankede utroligt hurtigt. "I rør ikke Seth!" hendes stemme knækkede en smule. De havde fundet hendes svaghed. Hun ville gå i gennem ild og vand for Seth. Det her skete bare ikke. Der måtte ikke ske Seth noget.

Hun kom med et forskrækket gips, da Cillian rev fat i hendes hår og trak hende indtil ham, hendes vejrtrækning ændrede sig med det samme og panikken begyndte at sprede sig i hende. Det var nok først omkring nu, at realiteten rigtigt gik op for hende. Et højlydt skrig forlod hendes læber, da smerten fra Cillians stav ramte hendes nakke og en enkelt tåre trillede ned af hendes ene kind. Hun nåede dårligt nok at registrere hvad der var sket, før hun blev kastet gennem rummet og mærkede Dacodas tag om sin ene arm, "Fuck jer," hvæsede hun gispende, før Dacoda tvang hendes hoved ned af, "Det skal ikke være større, skrid så ud af mit hjem, I har fået hvad I kom efter," sagde hun hidsigt, før hun blev skubbet væk og ramte med baghovedet ind i væggen, hvilket fik hende til at falde sammen på gulvet, mens hun tog sig til nakken. Hun kunne dufte røgen fra Dacodas joint. Hvor kunne hun dog godt selv bruge et hvæs eller ti af sådan en lige nu, men hun rettede sig kun lidt på, så hun sad op af væggen.

JeromeWinther
Admin

Antal indlæg : 533
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Cillian+Kaya+Dacoda - Running On Sunshine

Indlæg  JeromeWinther on Man aug 07, 2017 8:06 am

"Og du ligner en, der kunne bruge en Avada Kedavra, hvis du ikke snart holder kæft.. Eller skal din bedsteven have det?" spurgte han med en hård kold stemme, fuldstændig ligeglad med hvad hun mente han havde brug for. Hvis hun ikke kunne følge hans regler og holde sin kæft med mindre han rent faktisk spurgte hende indtil hvad hun havde at sige. Hun havde tydeligvis et problem med at holde sin kæft. Heldigvis var han ikke provokeret af hendes ord, da han faktisk var ret ligeglad med alt hun sagde, for i sidste ende ville legen blive stoppe og blive alvor. Så ville det gå udover Seth og han regnede med, at hun ikke var interesseret i det. "Det må du selv bedømme," svarede han ligegyldigt, mens hans stav ikke afveg fra hendes korpus. Prøvede hun på noget, så var Dacoda der, men han var ikke sikker på, at det ville være til meget gavn. Han havde lagt mærke til, at det hun var bedst til at kaste omkring sig var dræberbesværgelser og generelt de mørke, men det var ikke fordi hun var nogen dygtig magiker som sådan. Han var også sikker på, at hun var langt væk i den joint hun sad og røg. Cillian blandede ikke buisness og pleasure på den måde, da han ikke kunne se der skulle komme noget godt ud af at være fucked up på et eller andet, så Kaya kunne overmane ham. Dog tanken om, han havde magten over hende lige nu, var på en eller anden måde meget ophidsende for ham. Han havde dog aldrig været sammen med nogen seksuelt og da han havde prøvet med Dacoda, var den faldet til jorden ret hurtigt igen. Han var jo Gabriels bror. Cillian rullede med øjnene over deres søster problemer, da han følte han var blevet fanget i en sydamerikansk sæbeopera lige nu, hvor beskyldningerne på mest dramatisk vis blev kastet til højre og til venstre. "Wow," kommenterede han køligt inden han så mod Dacoda, der gav gestus til han kunne afsløre hvem det ville gå udover, hvis ikke hun ville være med på deres leg. "Det gør vi, hvis ikke du går ind med vores betingelser," svarede han med en afstumpet kølighed, og så på hende som var hun ingenting. Han nikkede dog anerkendende til Dacodas ord, da han lyttede på hvad hun sagde.

Han hørte hendes gisp, og holdt fast i hendes hår med en ferm hånd, da han var ligeglad med det gjorde ondt på hende. Han lyttede på hendes vejrtrækning og inden han lavede mørkets tegn i hendes nakke. Hans smil blev kun større efterhånden som det velkendte tegn blev frammanet fra hans stav. Efter han havde kastet hende væk, så han hen på Kaya og Dacoda med et køligt blik og smil. "Små slag," kommenterede han til hendes fuck jer, inden han bevægede sig hen mod hende ved Dacodas ord og smilede ondt. "Lidt større kan det godt blive," svarede han og hev hende op at stå, inden han pressede hende mod hendes ryg, så hendes mave ville være op af væggen og han igen pegede sin stav imod hende. Han stod denne gang også helt tæt på hende. "Husk nu, hvem det går udover, hvis ikke du er samarbejdsvillig," kommenterede han grisk.

JeromeWinther
Admin

Antal indlæg : 533
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Cillian+Kaya+Dacoda - Running On Sunshine

Indlæg  Kaya on Ons aug 09, 2017 6:14 am

Dacoda havde virkelig en fest uden lige, lige nu. Hun vidste ikke helt om det var på grund af jointen, eller at se Cillian på den måde, som bare det hele lidt bedre. Kayas lidelser var skønt nok i forvejen, men det her var jo nærmest for godt til at være sandt. "Fuck mig? Argh Kaya, jeg er din søster, det er lidt klamt, synes du ik?" spurgte hun med et lidt for morende blik i de ellers kolde
blå øjne. Dacoda var ikke ligefrem verdens bedste magiker og meget kunne man sige om hende, men hun havde aldrig tabt en duel, om det så var fordi hun var så kold og ligeglad med at sende dræberbesværgelser, at hun nåede at slå dem ihjel, før de overhovedet nåede at trække deres stave, var nok en del af grunden. Men hun var god til mørk magi, da det altid havde interesseret hende utroligt meget, lige fra hun havde været helt lille. Den eneste grund til, at Dacoda havde afvist Cillian dengang, var fordi hun ikke ville have problemer med Gabriel, for uanset hvad, så vidste hun godt, at hvis Gabriel skulle vælge mellem hende og Cillian, så var det intet svært valg for ham og hun ville ikke være den heldige. Hun blinkede en gang med det ene øjne til Cillian, af hans wow. Hun skød underlæben en smule frem og nikkede til Cillians ord, mens hendes blik hvilede på Kaya, "Men hey, det er op til dig prinsesse. Du bliver et fantastisk, loyalt medlem af garden. Eller lille, uskyldige Mr. York tager en tur up stage og hilser på Jayden, og han kommer ikke tilbage," sagde hun med et stort smil på sine læber, som havde hun lige givet Kaya året bedste valgmuligheder.

Hun grinte morende, da hun virkelig fandt det underholdende, at se på Kaya og Cillian. Hun trak lidt i Kayas arm, "Pas nu på, vi ikke blive fristet," sagde hun og grinte, før hun havde givet skubbet, som havde fået Kaya til at slå hovedet ind i væggen. Ikke at hun nogensinde kunne drømme om, at lave noget som helst seksuelt med sin lillesøster, men bare fordi det lidt var som om, at det 'fuck dig/jer' var de eneste ord som Dacoda hørte fra Kayas mund.
Hendes læber gled op i et smil, da Cillian hev Kaya op og stå og pressede hende mod væggen. Hun tog et hvæs af sin joint før hun rejste sig, og gik mod dem. Hun stillede sig ved siden af Cillian med en hånd hvilende på hans ene skulder, "Ikke dårligt," grinte hun og vendte blikket fra Kayas nakke til Cillian, som det gik op for hende hvor tæt han egentlig var på hende. Eller hun var på ham, nok nærmere. Hvornår var han også lige blevet så lækker? Hun slog hurtigt tanken ud af hovedet igen, og vendte blikket mod Kaya igen, mens hun bed sig lidt i læben for, at modstå fristelsen om at kysse Cillian. Hun fjernede derfor også sin hånd igen og trådte et skidt væk, uden at sige noget til måden han behandlede Kaya på.


Kaya bed tænderne hårdt sammen, hun vidste jo godt, at det var ham som havde magten lige nu og hun nok gjorde klogest i, bare at holde sin mund lukket som han så fint bad hende om. "Du kan gøre hvad du vil med mig, men I rør ikke Seth," sagde hun, selvom det nok ikke kom så hårdt ud som hun ønskede det skulle. Hun hadede inderligt, at føle sig så sårbar som hun gjorde lige nu, men Seth var en kæmpe, hvis ikke hendes største, svaghed. Hun tippede hovedet et lille tip til den ene side, "Min dømmekræft er lidt rusten," svarede hun sammenbidt, da hun virkelig ikke havde lyst til, at gætte forkert lige nu, selvom det her nok ikke hjalp hende meget mere. Hvor ville hun dog ønske, at hun kunne stikke af lige nu og aldrig komme tilbage. Hun skulle bare have været blevet i Danmark. Hun skulle aldrig have opsøgte Dacoda dengang hun havde fundet ud af, at hun havde to søstre på sin fars side. "Bitch," mumlede hun til Dacoda og sendte hende et lynene blik, som kun blev værre, da Dacoda nævnte Jayden, "Nævn Jayden én gang til, og jeg lover dig for, at jeg flår dit hjerte ud af din brystkasse og lader dig se det slå sit sidste slag! Jeg skal nok gøre, hvad end I fucking siger, men I holder jer fra Seth," forlangte hun, mens hendes blik flakkede fra Dacoda til Cillian. Hun var så forblindet af vrede lige nu til, at tænke over sine ord.

"Frister jer? Oh så det er den effekt jeg har på jer nu? Var det et lille slag nok for dig?!" spurgte hun og rystede lidt på hovedet, mens hendes blik hele tiden så skiftevis fra den ene til den anden, som hun sad på gulvet med ryggen mod væggen, mens hun sundede sig lidt, selvom det ikke var noget hun fik lov til ret længe, før hun så Cillian komme over mod hende igen, hvilket fik hende til at trække benene til sig, selvom det ikke hjalp meget, da han hev hende op og stå og pressede hende mod væggen. "Slip mig!" hvæsede hun og gjorde et forsøg på at komme fri fra hans greb. Hendes kind vendte mod væggen, mens hun prøvede at se på ham, som han stod, efter hendes mening, alt for tæt på hende. "Pas på hun ikke tænder på, du står så tæt på mig," sagde hun selvom der var smerte at høre i hendes toneleje, da hendes nakke og baghoved virkelig gjorde ondt lige nu. Hun stoppede dog brat med at gøre modstand, da Cillian mindede hende om, hvem det ville gå ud over, hvis hun ikke samarbejde, "Okay, okay.." hun gispede lidt, da det trods alt gjorde ret ondt, at stå sådan, plus det var utroligt ubehageligt, at han stod så tæt på hende, "I må ikke gøre Seth noget," bad hun stille, måden Cillian stod og holdt hende fast, fik virkeligheden til at gå op for hende. Alt hvad de gjorde ved Kaya lige nu, var sikkert barnemad i forhold til, hvad de ville gøre ved Seth, hvis hun ikke makkede ret.

Kaya

Antal indlæg : 90
Join date : 10/10/16

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Cillian+Kaya+Dacoda - Running On Sunshine

Indlæg  JeromeWinther on Man aug 28, 2017 7:18 am

Cillian nød også, at det var ham der havde magten. Præcis som Gabriel, brød han sig ikke om køtere og det faktum, at han havde magten over en lige nu, gjorde ham høj på en hel ny måde end han tidligere havde oplevet. Han havde selvfølgelig heller ikke prøvet at slå ihjel endnu, men når den dag kom, så var det med garanti den nyeste form for high, hand ville opnå. Det vidste han selvfølgelig ikke endnu. "Hun vil tydeligvis gerne," svarede Cillian og blinkede til Dacoda. Cillian ville også synes det var afsindigt væmmeligt, men når Kaya ikke kunne sige andet, så ville han gerne kommentere på det, hvor ulækkert det så end var. Cillian så på Kaya med et par hårde mørke øjne, der nærmest kunne slå ihjel, hvis øjne havde den funktion. "Var det en ordre, hun lige gav mig?" spurgte han henvendt til Dacoda, mens han rev hende hårdt i håret, for at hive hendes hoved hen mod sin brystkasse for at vise hende, at selvom han havde kaldt det en leg, så var det alt andet end. "Heller ikke imorgen," kommenterede han på Dacodas med, at han ikke kom tilbage. Han svarede ikke på det med Jayden, da han ikke anede hvem fuck det var og han var egentlig også ret ligeglad med deres forhistorie. Han kommenterede heller ikke på Kayas vredeudbrud, men så bare på hende med en afmålt rolighed. "Slap nu af, bitch," kommenterede han råt og skævede lidt til dem begge. Hvad fuck var det han havde sagt ja til at gå indtil? Kaya var foruden det heller ikke i en situation, hvor hun kunne forlange noget som helst af dem. "Går du bag om ryggen på os, så får du lov til at se Doloros ramme ham, indtil han ikke længere kan genkende dig," mindede han hende om med en kølig stemme, da det virkelig ikke rørte ham. Han var ikke særlig sentimental omkring ret mange. Gabriel var den eneste, hvor det ville ramme ham.

Cillian grinte køligt, da Dacoda sagde Kaya skulle passe på med at friste dem. Cillian ville ikke tage imod det af flere årsager, den ene var han ikke ville lade sin pik nærme sig et køter hul, mens den anden var, at han ikke havde haft sex med nogen. Ikke at hans første gang var særlig speciel for ham, men det ville heller ikke være fedt at ens første gang var at voldtage en anden. Foruden det, skulle han være så langt væk på kokain for overhovedet, at kunne gøre det.
"Hold nu kæft, køter," bed han af hende, da hun bad ham om at slippe hende og rev endnu en gang i hendes hår, så hårdt han kunne for at få hendes hoved tæt ind mod sig mens hans øjne forsat bare var hårde. Han var ikke til at nå indtil. Han havde en sag, han kæmpede for og en sag, som han troede på, så han gjorde alt for at gøre den sag til virkelighed. Han mærkede Dacodas hånd på sin skulder og betragtede hende. "Nej vel?" spurgte han med et selvtilfredst smil mens hans øjne forsat var fokuseret på Dacoda. Han betragtede kort hendes læber, men lod sit blik forsvinde Kaya, da han hørte hendes kommentar. "Det ville du kunne lide," kommenterede han ligeglad og hørte smerten i hendes stemme. Den tændte ham ærlig talt mere end hun gjorde, som person. "Så lad legen begynde," hviskede han mod Kayas øre med en gusten stemme.

JeromeWinther
Admin

Antal indlæg : 533
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Cillian+Kaya+Dacoda - Running On Sunshine

Indlæg  Kaya on Tors aug 31, 2017 1:49 am

Dacoda grinte, mens de blå kolde øjne skiftevis så fra Kaya til Cillian, "Well, hun har altid haft nogle sære lyster," svarede hun Cillian og blinkede tilbage til ham, hvorfor vidste hun ikke helt, men han havde uden tvivl ændret sig, siden han havde opsøgt hende hjemme hos hende, og det var bestemt ingen dårlig ting. Hun gjorde et falsk gips og klikkede lidt med tungen, "Slemme, slemme hund. Det tror jeg faktisk hun gjorde," svarede hun ham, mens hun rystede lidt på hovedet. Dumme tøs. Det kunne godt være Dacoda som sådan ikke gjorde Kaya noget, men Kaya burde da kunne tænke så langt, at Cillian ikke ville være helt så sød. Et koldt, tilfredst smil meldte sig på Dacodas læber, da Cillian rev Kaya i håret. Var det meget forskruet, at denne nye side af Cillian faktisk var utroligt tiltrækkende? "Eller på torsdag," tilføjede hun med det genkendelige sindssyge blik i øjnene. Dacoda grinte af Kayas trussel, "Se det er præcis, den kampgejst vi har brug for i garden, lillesøster. Din indre morder. Slip den løs til et godt formål, Kaya," sagde hun hæst mod Kayas øre, da Cillian jo stadig havde fat i hende, hvorefter hun pustede sin røg ud i hovedet på Kaya og grinte, som hun fjernede sig igen. Hun skød underlæben en smule frem og nikkede til Cillians ord om hvad der ville ske med Seth, hvis Kaya skulle få nogle dumme ideer.

"Yeah, frister til at slå ihjel, så et godt råd; lad vær med det," svarede Dacoda og blinkede til Kaya med et koldt blik. Meget kunne man sige om Dacoda, men hun kunne dog aldrig finde på, at lave noget med Kaya på den måde. Så skulle det i hvert fald kun være for at provokere og hun ville langt fra gå ret langt. Hun vidste så heller ikke at Cillian var jomfru og regnede nu egentlig heller ikke med han var, men det var nok fordi hun selv havde været så tidligt ude.
Hun grinte som Cillian igen rev Kaya i håret, "Så mange sjove lyde, du kan få hende til, at sige," grinte hun og satte en eftertænksom finger på tindingen, "Gad vide hvad du ellers kan få hende til, at sige?" spurgte hun udfordrende med et blik som matchede hvilende på Cillian. Hun lod sine fingerspidser glide henover mærket i Kayas nakke som Cillian så fin havde lavet, før hun satte neglene i nakken på Kaya og rev henover det, da hun tydeligt kunne huske, hvor ondt det havde gjort at få det mærke, selvom Dacoda havde gjort det frivilligt. "Nope," sagde hun med et slesk smil på læberne, og lod sine fingre glide fra Kayas nakke til Cillians kind og ned af hans hals, som hun blinkede til ham, før hun lod sine fingre glide videre om i nakken på ham, som hun gik forbi hans ryg, hvor hun også lod sine fingre glide videre ned af fra hans nakke, før hun slap ham helt igen.



En tydelig væmmelse stod skrevet i hele Kayas ansigt, men hun prøvede virkelig at kæmpe imod sin indre lyst til, at svare dem igen, da hun godt vidste der ikke ville komme noget godt ud af det. Som hendes blik blev mødt af Cillians hårde øjne, kneb hun øjnene en smule sammen, "Det var ikke en ordre. Betræk det som en venlig advarsel," svarede hun hårdt tilbage, før hun mærkede Cillian igen rev i hendes hår, hvilket fik hende til at gipse af smerte, det var virkelig et fejt trick, hvis man spurgte Kaya. Hun kunne mærke Cillians brystkasse mod sin ryg og sit baghoved. Hvor var det dog lokkende, at banke hovedet hårdt tilbage, for at få ham væk, men hun gjorde det ikke, da det gjorde ondt nok i forvejen og hun virkelig ikke ville have, at det her skulle gå ud over Seth. "Jeg slapper af, så snart i skrider ud af mit hjem og mit liv," svarede hun vredt og gjorde et nyt, denne gang ret halvhjertet, forsøg på at komme fri fra hans greb, men måtte hurtigt opgive igen. "Jeg har ingen indre morder," svarede hun Dacoda, men måtte slippe et par host, da Dacoda pustede røgen ind i hovedet på hende, selvom hun selv røg til tider, så var det ikke rart at få det pustet ind i hovedet på den måde. Det løb hende koldt ned af ryggen, ved Cillians mere præcise ord omkring hvad de ville gøre ved Seth, hvis hun ikke makkede ret. "I holder jer væk fra ham, han har intet med det her at gøre. Jeg skal nok gøre, hvad I siger," sagde hun selvom man nok tydeligt kunne høre på hendes vejrtrækning, at det faktisk gjorde ret ondt, at stå som hun gjorde, især når Cillian havde så godt fast i hendes hår.

"Mind mig om, at tage noter så snart din lille Minion her, at sluppet mig," vrissede hun tilbage til Dacoda, og skævede mod Cillian så godt hun nu kunne, selvom det var svært at se ham, når han stod og holdt fast i hende på den måde. Hun gav dog et mindre smerteskrig fra sig, da Cillian endnu engang rev hende i håret og sagde hun skulle holde kæft. "Stop," vrissede hun, da Dacoda begyndte på, at hun sagde 'sjove' lyde. Hun bed sig hårdt i læben, da hun virkelig kæmpede for ikke bare at bryde sammen, men den glæde skulle de bare ikke have. Hun mærkede hvordan alle hendes nakkehår rejste sig, da Dacodas fingre gled henover mærket i hendes nakke, men da Dacoda satte neglene i hende, kom hun med et gips af smerte, som Dacodas negle efterlod røde mærker ned over nakken på Kaya. Hun kunne dog ikke se, hvad Dacoda lavede, men hun brød sig på ingen måder om, at de nu begge to var bag hende. "Iiih ja.." svarede hun sammenbidt mens hun hev lidt efter vejret. Hun gipsede på ny, da hun kunne mærke Cillians ånde mod sit øre, som hans hvisken lød mod det, hvilket igen fik det til at løbe koldt ned af ryggen på hende, mens hun prøvede at dreje hovedet væk fra ham og gjorde et ryk, for endnu engang at prøve at komme ud af hans greb, "Jeg skal nok lege med på din leg," gav hun efter og slog blikket mod gulvet, aldrig om hun ville sætte Seths liv på spil, blot for hun selv kunne undgå at blive kostet rundt med.

Kaya

Antal indlæg : 90
Join date : 10/10/16

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Cillian+Kaya+Dacoda - Running On Sunshine

Indlæg  Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Darcel

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum