Darcel/James - Honey? Can.. we?

James vidste egentlig godt at det var en skør idé han havde fået af at være onkel til Adri's lille barn og selvom han egentlig næsten ikke så hende mere da han på ingen måde kunne acceptere at hun var sammen med en Wolf så pokkede det stadig rundt i hans hoved at han skulle være far selv. Nok havde han måske ikke helt været den bedste med Victor, men nu var han også en dreng og faktum var at selv Darcel knapt kunne nå indtil ham. Så i princippet var det vel ikke James der havde ødelagt ham. Desuden ville det måske være noget andet at få sit eget da de ikke ville være bitter over James havde slået deres mor ihjel. James havde haft en hjemmedag og overvejede virkelig hvordan han kunne komme ud af mafiaen da det ikke var det bedste. Især nu hvor Victor vidste interesse for det. Det gik altså ikke. Klokken var ca. 17.00 og Darcel burde snart være på vej hjem. James gik en anelse i cirkler fordi han ikke vidste hvordan han skulle få det sagt. Det var ikke nemt.


Darcel vidste at Victor var umulig. Han prøvede så godt han kunne at nå indtil ham, men det var svært. Især når man fik smidt i hovedet, at deres mor ikke var her mere. Darcel ville lyve, hvis han sagde han ikke savnede Jordan. Han ville også lyve, hvis han sagde, at han ikke elskede hende stadigvæk. Hun var trods alt moren til hans børn. Børn, der lignede hende mere og mere dag til dag. Især Olive slægtede sin mor på. Darcel havde transporteret sig hjem via sin karmin på sit kontor. Han lanede et par 500 meter fra deres hjem, hvilket var helt med vilje. Han havde godt af gåturen og så ville der være tid til at ryge en smøg. Han vidste godt James ventede på ham, men det var en vanlig rutine. Darcel tændte sin smøg og begyndte at gå, uden at vide hvad foregik derhjemme. Han slukkede sin smøg, da han var tættere på. Han gik ind ad døren og smilede da han fik øje på James. "Hey skat" sagde han med en varm stemme.