I need to tell you something (Camden + Darcel)

Tilegnet: Prof. Darcel Montaque Lavoie

Camden havde valgt at sende en ugle afsted til sin gamle ven da han simpelthen var nød til at snakke med ham om hans lillesøster. Camden var ikke glad for det faktum det nu var tvunget ud i at han var nød til at tage kontakten til Darcel og han havde da også brugt et par mdr. på at tage sig sammen til det, men han var stadig nød til at håbe at Amedee ikke havde sagt noget endnu og han derfor stadig kunne komme i forkøbet. Camden havde bedt Darcel om at møde ham på Det Glade Vildsvin grundet det var så meget færre der af folk end der var andre steder og selvom det ikke var essentielt for andre så var det bestemt for Camden at ikke alle vidste det. Især med det faktum at Amedee var lillesøster af en professor og det var hans gamle bedste ven. Han havde virkelig været sur over Darcel var stoppet et skoleår før ham selv, men det var også mest af alt fordi han havde haft brug for ham dengang og ikke havde følt for at sige noget til ham. Camden var trods alt meget privat anlagt.
Camden sad oppe i bardisken ved 16.00 tiden på den lørdag og sad bare og ventede på at Darcel ville komme. Han havde bedt ham komme præcis klokken 4 og der var stadig tre minutter igen. Desuden var han sikker på at Darcel ikke kunne finde på at komme for sent. Selvom det var mange år siden de havde set hinanden så var han faktisk ret så sikker på at han stadig ikke var typen der ville komme for sent.

Darcel havde godt nok spekuleret meget over, hvad det kunne være som Camden ville fortælle ham. Amedee havde ikke fortalt ham noget, men det var nok mest af alt fordi hun ikke synes hun ville nævne det. For hun havde godt nok nævnt at hun havde mødt ham, og de havde snakket sammen. Det med sexdelen havde hun undgået, men han havde godt nok lagt mærke til ændringer i hendes humør og tøjstil. Så det havde da undret hende, men snart ville han sikkert få svar på det hele. Han var også ivrig, så han nåede allerede derind 2 minutter før, at han i princippet skulle være der. Han spejdede sig lidt omkring, der var ikke mange mennesker. Det vidste han dog godt, for det var jo trods alt Camden han havde med at gøre lige nu. Han kunne godt huske, at han ikke var glad for mennesker.
Han fik også rimelig hurtig øje på ham og gik op til ham. "Hey mate" sagde han som om alt stadig var ved det gamle. Det var det hele også for Darcel, for nok vidste han godt de ikke havde snakket sammen, men det havde også været svært at holde kontakten når Darcel havde været meget rundt omkring i forbindelse med sit studie af universet, mens Camden havde gået i skole forsat. Han vidste jo ikke at Camden havde haft et behov for ham. Han havde jo ikke haft en jordisk chance. Han bad bartenderen om et glas ingefærøl. "Vil du have et glas med Camden?" spurgte han og kiggede ham i øjnene. Hans hår lignede i hvert fald sig selv. Det så lige uregerlig ud.

Camden vidste godt det måske var lidt fjollet at sige det til ham, men han ville heller ikke være i bad standing hos ham og så gav det ham en god lejlighed til at opsøge sin eks-bedste ven. Han vidste jo godt at Darcel ikke havde haft en jordisk chance for at vide at Camden havde haft behov for ham, men det gjorde ham nu bestemt heller ikke noget. Han skulle nok fortælle ham det hele med tiden. Ikke alene det faktum at DGV var mere mennesketomt og dermed levede op til kravet om få mennesker fra Camdens side af, men også bare at han ikke følte hele verden skulle høre hvad han havde gjort ved prof. Lavoies lillesøster for Camden vidste jo godt fra Amedee at han var blevet ansat på skolen.

”Hey” sagde han med et smil over sine læber og bed sig så ganske let i læben da han godt kunne høre at Darcel i hvert fald ikke lod til at have noget imod at han havde skrevet. Camden havde trods alt også indrømmet at han savnede ham og det ville han bestemt heller ikke ligge skjul på. Det kunne hans stolthed nu godt tåle. Han nikkede ganske let til om han ville have et glas med. Da de blev stilt foran dem flyttede han sig så de ville kunne komme til at snakke mere privat. ”Jeg er glad for du kom Darcel” sagde han ganske roligt inden han satte sig ned. Han tog et tår af sin ingefærøl. Han lod sit blik glide op på sin gamle ven. Nok var Camden ikke lavere end Darcel, men lige nu var hans blik en anelse nedadvendt fordi han var en anelse.

Han smilede ganske let til ham og kunne godt fornemme at der var noget på færre. Den eneste grund til Darcel først og fremmest ikke havde haft noget imod de ikke havde skrevet sammen, var fordi de begge to havde haft travlt med hver dages og han vidste, at han havde været svær at få fat i. Ellers havde han måske været lidt mere grumpy over, at han ikke havde svaret. Det var jo så ikke tilfældet i den her sammenhæng. Han tog sit glas og fulgte med Camden, så han kunne bestemme hvor de skulle sidde. Lige nu var han ligeglad, men det var nok også mest af alt fordi han ikke vidste, hvad det var han skulle have at vide. Han var jo ikke tankelæser af genetisk nedarvning eller fremdrift. Han kunne bruge magi til det, men det gad han ikke. Han havde ikke nogen lyst til at vide, hvad der foregik inde i folks hoveder. Overhovedet. "Jeg er også glad for at se dig. Det er godt nok længe siden" smilede han og blev nu mere sikker over der var noget på færre da hans blik var en smule nedadvendt. "Inden vi skal catch up, så havde du noget vigtigt du ville fortælle mig, læste jeg?" konkluderede han, og tog en tår af sin ingefærøl. Han havde savnet sin bedsteven.

Han vidste godt at Darcel ikke var tankelæser og lige nu var han faktisk også ret så glad for at han ikke var det. Camden ville gerne have lov til at sige tingene selv som de var og han var ikke lige fremme stolt af det som var sket. Han nikkede ganske let til hans ord om det var længe siden og det. Det var det jo også. Flere år faktisk. "Ja virkelig længe siden" sagde han og bed sig en anelse i læben. Han var trods alt ikke lige fremme glad for det faktum at de ikke havde snakket sammen, men han havde bare været så såret over Darcel var forsvundet da han havde haft behov for ham. Han nikkede let til hans spørgsmål. Han vidste godt det var tydeligt at han gerne ville sige et eller andet og han kunne ligeså godt få det overstået. "Jo... Ser du.." sagde han og træk en smule på det mens han forsøgte at samle sine ord for at det ikke lød helt så dumt som han lige nu frygtede. "Jeg stødte ind i din lillesøster for noget tid siden og igår så jeg hende igår" begyndte han ganske roligt og strammede let sit greb om sit glas da han faktisk var ganske nervøs for hvordan Darcel ville tage det. "Og igår var vi så sammen. Jeg er ikke lige fremme stolt af det hvis jeg skal være helt ærlig" sagde han ganske roligt og skær en let grimasse. Han håbede virkelig at Darcel kunne tage det pænt.

Han nikkede til det var længe siden. Han havde jo savnet Camden den tid, det ville han gerne indrømme. Han prøvede at huske tilbage til den tid, hvor de gik i skole sammen. Camden havde virkelig været hans bedsteven, og en af de personer som betød mest for ham. Camden var der jo i mange af hans bedste minder fra skolen, og nok en af de eneste han som sådan aldrig nogensinde ville glemme. Han prøvede at læse Camdens kropssprog. Han kunne dog ikke lide ventetiden, for han var rimelig nysgerrig. Han kkiggede lidt på ham da han begyndte at fortælle om Amedee, og lagde igen mærke til hans kropssprog. Okay, han havde regnet ud at det ikke var noget Camden var stolt af. Han kunne jo tyde Camdens kropssprog da de gik i skole sammen, så mon ikke også, at han kunne nu. Han gik lidt i stå, da han sagde de v ar sammen, og kunne godt regne ud hvordan. "Du var sammen med Amedee?" spurgte han lavmælt, og kunne mærke blodet styrte op til hans hoved. Han var vred, men ikke så meget pga. det var Camden, men han kunne jo godt regne ud at Amedee nok ikke ligefrem var den mest erfarne, og han vidste det også. Han havde tæt forhold med hende. "Hvordan valgte du så at behandle hende efterfølgende eftersom du ikke er stolt af det og du højst sandsynligt var hendes første, huh?" spurgte han og prøvede at styre sine følelser. Det var hans lillesøster, så Camden skulle være stolt af det i det mindste... han synes det mindede lidt om affald ellers, men dog var det jo nok netop fordi det var hans lillesøster.

Camden ville ikke skjule sit kropssprog for Darcel for selvom det var mange år siden de havde snakket sammen var Darcel stadig den person der kendte ham bedst og det var ikke Camden der havde forladt Darcel. Derfor ville Camden heller ikke skjule noget for Darcel. Det ville bare være underligt og så ville han slet ikke få sin bedsteven tilbage som han ønskede sig så højt. Han havde haft brug for ham dengang, men Darcel havde ikke kunne vide noget og derfor var han nok også nød til at sige det til ham før eller senere. Darcel havde ret til at vide hvad der var sket og det havde Amedee jo haft ret i. Han nikkede ganske let til han havde været sammen med Amedee. Den eneste grund til han ikke var stolt var fordi hun var så meget yngre end ham. Der var jo hverken noget galt med hendes udseende eller hendes personlighed. Han var bare virkelig ikke særlig glad for hendes alder og det faktum hvem der var hendes storebror. ”Med stilhed. Hun er en smuk pige og alt det. Det vil jeg gerne give hende, men jeg kan ikke lide at hun er så ung” sagde han stille og bed sig selv en anelse i læben. ”Jeg er stolt over at være hendes første. Det er slet ikke det, men hun er så ung” sagde han med en skæv grimasse og havde slet ikke tænkt over hvordan hun havde taget det.

Darcel ville jo også gerne have sin bedsteven tilbage. Han havde savnet ham, og for at være helt ærlig så havde han også mange ting at fortælle ham, men lige nu kunne han ikke udstå ham. Og slet ikke efter fortællingen om han bare havde været stille. "Og du synes ikke det var bedre at fortælle hende, at du synes hun var for ung i stedet for bare at være stille? Nogle gange er stilhed mere sårende end ord, og hun er altså mere følsom end hun ser ud til at være. Så er det derfor hun har ændret adfærd" mumlede han en anelse sammenbidt da han ikke havde lyst til at være vred på Camden, og han hadede også at være vred for den sags skyld. "Men for helved Camden... den behandling du gav hende... det er altså ikke okay.. og slet ikke når du er hendes første.. jeg må indrømme, at jeg faktisk er vred på dig" han prøvede virkelig på at holde det inde, da det ikke var sådan han havde tænkt sig at han skulle genforenes med sin bedsteven. "Damn it Camden... Det var ikke sådan her, jeg havde forestillet mig at jeg skulle se dig igen... det så underligt, du har været sammen med min søster" forsatte han sin talestrøm. Han var jo lidt chokeret. Hvordan fuck skulle han reagere? Det var med vildt blandede følelser. Han vidste godt noget af problemet også var hvem der var Ames storebror, men... det var faktisk ikke det han havde noget imod.

Camden vidste godt at Darcel sikkert var sur på ham og det bestemt ikke var det bedste tidspunkt eller måde at få sin bedste ven tilbage på, men han ville gøre alt for at blive ven med ham igen og han vidste godt han skulle gøre tingene igen. Både overfor ham og overfor Amedee. Han nikkede ganske let til hans spørgsmål. "Ja jeg ved det godt. Jeg tænkte mig ikke særlig godt om, men jeg havde bare svært ved at sige til hende efter jeg havde været med hende at hun ligesom var for ung for så ville hun sikkert komme op med en tale om hun da ikke kunne være for ung når jeg havde lavet noget med hende" sagde han roligt og dog med en ganske skæv grimasse. Han var stolt over at han havde kunne score en som hende, men ikke over at hun havde været så ung. Han måtte dog indrømme hun var en utrolig flot pige så det var slet ikke det. "Jeg ved det godt. Jeg skal nok gøre det godt igen ok?" sagde han med en skæv grimasse da Darcel endelig stoppede sin talestrøm. "Desuden så er hun ikke alene bare for ung, men hun er din lillesøster. Det er så forkert i mine øjne" sagde han stille og slog atter sit blik ned. Han skammede sig virkelig over de to faktorer og ikke hendes udseende. "Og jeg ved godt du ikke er tankelæser, men du forlod mig da jeg havde allermest brug for dig og nu har jeg brug for dig igen. Jeg er nød til at bede om din hjælp for at få det hele op og køre med din søster igen ok?" spurgte han stille og bed sig i læben. Han håbede Darcel ville hjælpe ham da han virkelig ikke havde lyst til at tage hendes selvtillid helt.

Han kiggede bare lidt på ham da han forklarede. "Camden du har stadig lagt i med min søster. Du kan da ikke behandle en kvinde med tavshed... Forhelved altså. Det havde været lige meget hvem det var... Det kan man altså ikke" sagde han bestemt og havde lyst til at daske ham, men han var jo ikke til vold. Han hadede at slå på folk. Han sukkede lidt af ham. "Gøre det godt igen? Du skal ikke gøre noget godt overfor mig, men overfor hende." Han bed sig lidt i læben da han sagde det var forkert fordi det var hans lillesøster. Det var han enig i, så han sagde ikke noget til det, andet end at han nikkede. Der var ikke mere til det. Han stirrede på ham med et bestemt blik, da Camden begyndte at snakke om at han havde forladt ham. Han rejste sig en anelse op af stolen og tog fat i Camdens hånd. Det var ret let at irritere ham lige nu, men han skulle ikke gøre sig selv til et offer. "Jeg har aldrig forladt dig. Jeg stoppede på skolen for helved, Camden." sagde han hurtigt og kortfattet. Han måtte indrømmet han var såret over Camden kunne tro det, men det vlle han jo ikke vise til ham. "Jeg skal nok hjælpe dig, men jeg har stadig aldrig nogensinde forladt dig. Desuden er hun fucking ked af det" forsikrede han ham med en rolig stemme. Han havde stadig fat i hans hånd, som han mest af alt havde taget for at han ville tro på hvad han sagde

"Ved jeg jo godt jeg har. Jeg gik i panik ok? Jeg ved godt man ikke behandler kvinder på den måde" sagde han med en skæv grimasse. Han var jo heller ikke specielt stolt af det og han var slet ikke typen der behandlede kvinder normalt sådan. Han havde mest af alt gjort det sådan fordi hun var så ung som hun var. "Nej gøre det godt igen overfor hende. Ikke overfor dig selvom jeg godt kan se på dig hvor dybt igennem skuffet du er over mig" sagde han roligt og slog blikket ned inden han bed sig selv i læben. Han vidste godt det først og fremmest var hende som han skulle gøre det godt overfor igen for at Darcel ville have det bedre med det. Camden mærkede godt Darcel pludselig tog fat i hans hånd og hævede det ene øjenbryn. "Jeg ved det godt og jeg ved godt det er en fjollet holdning for pokker, men jeg var teenager og det hele sejlede bare over" sagde han med en skæv grimasse og bed sig ganske let i læben inden han overvejede at trække sin hånd tilbage. Det var virkelig alt for mærkeligt og dog alligevel en anelse rart at høre. "Kayla var gravid og vi mistede vores barn da du stoppede på skolen så det hele ramlede bare sådan sammen" undskyldte han og slog blikket ned. "Jeg vil gerne gøre det godt igen med hende Darcel. Du er bare nød til at hjælpe mig når det er din søster" sagde han en anelse mere usikkert i sin stemme. Mest af alt fordi han virkelig godt var klar over hvor dum han havde været at sige sådan, men han havde følt det dengang.
Efter noget tid fik de to venner da også snakket tingene igennem og Camden rejste sig fra bordet af efter at have drukket 3 ingefærøl mere. Han følte han havde fået sin bedste ven igen eller i hvert fald var tæt på og så kunne dagen ikke være bedre. "Vi snakkes Lavioe" sagde han med et varmt smil over sine læber

//Out//

Darcel blev enig med Camden om at han ville hjælpe med at gøre Amedee glad og ligesom få sagt undskyld til hende.. "Jeg har en idé til hvordan vi kan gøre hende i godt humør igen." sagde han og begyndte at forklare, at det i bund og grund bare handlede om at fortælle hende at det ikke var sådan som det havde fremstået og måske bruge en dag sammen med hende. Det skulle hjælpe i sidste ende.
Darcel kiggede på ham med de ting, han fik at vide omkring Camdens eks kæreste. "Åh på den måde.." mumlede han for sig selv. "Jeg forstår godt det var en svær periode, og nu er det ikke for at være bagklog, men du kunne have skrevet til mig... Jeg var kun en ugle væk. Husk det til en anden gang" sagde han med et venligt smil.
Darcel hyggede sig i Camdens nærvær og var også ret sikker på de var i gang med at blive rigtig gode venner igen, da han gik derfra.

//Out//