Ciel+Sebby
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Mama said: burn your biographies, rewrite your history - Odin og Melody

Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Seth

Go down

Mama said: burn your biographies, rewrite your history - Odin og Melody Empty Mama said: burn your biographies, rewrite your history - Odin og Melody

Indlæg  Admin Søn Jul 15, 2018 9:26 am

[a href="https://urstyle.com/styles/1716041"]Outfit[/a]
London by på en lille café
Til datteren: @melody
Juli (Så sommerferien er startet)

Odin havde valgt at tage til London for første gang i mange år. Han havde faktisk lidt undgået London i snart 12 år hvilket ellers ikke lignede ham. Odin havde været en mand der elskede at rejse rundt i verden og det gjorde han godt nok stadig. Ikke kun fordi hans job nogle gange krævede det, men også bare fordi han bare var en meget berejst mand. Nogle ville mene det var en typisk amerikansk ting at have lyst til at se så meget af verden, men han selv mente blot det var menneskeligt at være nysgerrig på verden. Denne sommer havde han dog endelig fået taget sig sammen til at tage til London med et ganske særligt formål. Nemlig at opsøge sin datter som han vidste gik på Hogwarts og han vidste hun næsten lige havde fået sommerferie. Han vidste også godt en pige i hendes alder bare sådan kunne mødes med ham ude i byen, men siden han var på ferie og han ikke havde tænkt sig at indvolvere Gary før han vidste hvordan forholdet mellem ville være havde han nu valgt at sætte mødet på en lille café og så kunne hun tage en veninde med eller noget så det hele ikke var så mystisk og folk ikke ville tro at han var pædofil når alt han ønskede var at se sin datter igen og hvis det hele gik godt ville han da også tilbyde hende at flytte til USA. Nu var han trods alt blevet mere moden og ville sagtens kunne have et barn i sit liv. Odin var gået fra at have været en rigtig charmør der scorede kvinder ved at være en gentleman som sin fætter og bedste ven Thor, til at være en del mere genert når det kom til kvinder. Det sidste skyldtes nok mest af alt han havde fået revet sit hjerte ud i sine yngre år af en kvinde han virkelig havde været forelsket i og nu kunne han knapt snakke med den kvinde som i hans øjne var den smukkeste kvinde her i verden og desværre også en af hans ansatte, men det ændrede ikke på at hans hjerte begærede hende en smule på afstand uden helt at kunne snakke med hende.
Odin var kommet lidt før og havde bestilt varm kakao til Melody uden egentlig at vide om hun kunne li det og kaffe til sig selv. Han vidste heller ikke om hun ville tage en veninde med eller ej, men hvis hun gjorde kunne han altid bestille noget mere. Han vidste ikke hun havde spurgt efter sin far i mange år og havde lidt tænkt sig at starte ud med at lade som han blot havde tænkt sig at være interesseret i hendes evner i skolen for det ville nok være overvældende for hende hvis hun på kort tid fik af vide hun var hans datter. Derfor mindede mødet også mest af alt om noget som var professionelt sat op.

Admin
Admin

Antal indlæg : 1553
Join date : 15/08/12

https://cielsebby.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Mama said: burn your biographies, rewrite your history - Odin og Melody Empty Sv: Mama said: burn your biographies, rewrite your history - Odin og Melody

Indlæg  Admin Søn Jul 15, 2018 9:26 am

Melody havde aldrig vidst, hvem hendes forældre var. Hun havde ikke været mere end et par timer gammel, da Gary havde adopteret hende. Hun vidste ikke, hvorfor hendes biologiske forældre ikke havde ville have hende, eller om de var døde. Hun vidste ikke om de var gode eller dårlige mennesker. Som yngre havde hun elsket, at sidde offentlige steder og forstille sig sit liv, hvis de forskellige mænd og kvinder som gik forbi havde været hendes forældre. Det var hun dog stoppet med nu, det gjorde for ondt. Især fordi hendes adaptivsøskende alle sammen havde kontakt til deres biologiske forældre, mens hun stadig rendte rundt i uvisheden.
Hun havde valgt at tage alene afsted til London, men hun havde en veninde fra skolen som boede ikke mere end tyve minutters gang fra caféen hun skulle mødes Odin på, hvor hun havde været siden sommerferien var startet, også bare for at komme væk fra skolen lidt. Den var jo ikke så interessant når man havde boet i hytten på skolens område hele sit liv, så havde hun jo set hvad der var at se.
Hun gik mod caféen, iført en grøn sommerkjole som gik hende lige lidt over knæene og som passede til det rødlige hår, som blev holdt tilbage af et par solbriller. Hun havde sin mobil i en taske som hang over hendes ene skulder og et par flade ballerina hvide sko på. Hun kunne godt mærke hun var en smule nervøs omkring, hvad det var for noget hun havde sagt ja til, hun havde ingen idé om, at hun om lidt ville stå ansigt til ansigt med sin biologiske far. Hun stoppede op ude foran caféen. Skulle hun gå ind eller vente udenfor? Var han allerede kommet? Hun lignede nok tydeligt en som ikke helt kunne finde ud af, hvad hun skulle gøre af sig selv, for det var præcis sådan hun havde det inden i.

Admin
Admin

Antal indlæg : 1553
Join date : 15/08/12

https://cielsebby.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Mama said: burn your biographies, rewrite your history - Odin og Melody Empty Sv: Mama said: burn your biographies, rewrite your history - Odin og Melody

Indlæg  Admin Søn Jul 15, 2018 10:07 am

Det var som sådan ikke fordi Odin ikke ville have hende. Han havde bare ikke været moden nok til at tage det ansvar selvom han havde været 22 år og det havde Lorelai heller ikke. De var blevet enige om det var bedre at bortadoptere hende til Gary, men på det seneste var Odin begyndt at trække i land og ville gerne møde hende. Han ville også gerne tilbyde hende en bolig i USA i ferierne hvis hun ville beholde sin plads på Hogwarts. Det skulle han blot snakke med hendes rektor om da det trods alt ville være besværligt i forhold til han levede og boede i USA, men han ville aldrig bede hende flytte skole hvis hun ønskede at have et familieforhold til ham. Det kunne han ikke byde hende når hun var startet i skole og slet ikke når han sådan kom brasende i hendes liv på den der måde.
Odin selv holdte en smule øje med døren skiftevis med han kiggede på sin kaffe. Han hævede derfor sit ene øjenbryn da han fik øje på en pige der ville være omkring Melodys alder som stod udenfor døren og lignede en der ikke vidste om hun skulle gå ind eller ej. Odin bed sig selv ganske let i læben for at holde sig fra at rejse sig op og finde ud af om det var hende. Han var sikker på at hvis hun ville møde ham havde hun forstået at de skulle mødes indenfor, men på samme tid ville han faktisk gerne vide om det var hende og snakke med hende. Han endte da også med at rejse sig op og gik hen for at åbne døren og lod kort sit blik glide tilbage mod kopperne for at sikre ingen tog dem væk. "Tager jeg fejl frøken hvis du er frøken King?" spurgte han stille som hans blik atter gled tilbage mod hende. Han håbede bare ikke at hun følte at han pressede på det mindste for det var langt fra hans mening. Det var også så pokkers at hans selvtillid var røget sig en tur når den havde været der før i tiden. Især da han havde gået på Ilvermorny og de følgende år derefter, men ikke så meget de sidste 10 år.

Admin
Admin

Antal indlæg : 1553
Join date : 15/08/12

https://cielsebby.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Mama said: burn your biographies, rewrite your history - Odin og Melody Empty Sv: Mama said: burn your biographies, rewrite your history - Odin og Melody

Indlæg  Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Seth

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum