Mama, we all go to hell - Foresti - Marc

Denne tråd er tilegnet Marc Calum Lavoie
Foregår i September 2054
PlayStation Theater, New York.
Outfit

Foresti var taget til koncert med Atla. En Faded Exit koncert. Han havde fået tilsendt koncertbilletter af Marc og Atla havde tvunget ham til at tage med. Selvfølgelig havde hun yderligere tvunget ham til, at tage hende med, hvilket sådan set også var fint nok... hvis ikke hun havde fangirlet så meget, det var næsten uudholdeligt. De havde fået plads backstage og havde set koncerten derfra. Lige nu var de vist i gang med den sidste sang, men han havde ikke hørt det. Han havde fulgt nogenlunde med i koncerten, men sandheden var, der foregik mange ting backstage. Han havde nydt et par øl med opvarmingsbandet og var også blevet godt fuld. Ikke at han havde fået for meget, men nok til at han havde det hyggeligt. Han vippede sin fod i takt med musikken, som han grinte over en joke, som en fra opvarmningsbandet fortalte. De havde givet øl og havde troet, præcis som Marc, at han var 18 og de havde ikke haft noget imod det. Mange 18 årige og drak, men han var jo ikke 18. Langt fra. Han havde dog lært fra den bedste, at det var okay at lyve om den slags. Blaze havde lært ham mange fif og han havde mange ting, han kunne takke ham for. Det samme med hans forældre. Han tog en smøg fra den pakke, han havde nakket fra far Loke og far Alex og tændte den, som han lænede sig tilbage i sofaen og ventede på, at Marc og dem ville komme. Han kendte ikke noget til musikerlivet, så han vidste ikke hvad de lavede efterfølgende eller om de skulle nye steder hen.

Marc færdiggjorde nummeret og gik ud backstage for at se efter Foresti rent faktisk var kommet. Han havde slet ikke set om han var der og det var sikkert også meget godt for hans koncentration da han trods alt gerne ville gøre bod på hvad jan havde lavet sidst. Han vidste jo godt selv det ikke var i orden, men det var sket og han havde aldrig ville såre andre eller udnytte dem trods alt. Han kunne ikke lade være med at smile over rent faktisk at se Foresti der og at han var sammen med en anden gjorde det blot virkelig meget nemmere. Han blev ikke særlig længe efter hevet af Seth ud mod scenen da de skulle give et ekstra nummer og gik tilbage backstage for at hilse på Foresti. "Can we talk?" spurgte han med sit britiske accent og vidste godt han ikke var Forestis yndlings person lige nu, men han ville gerne have lov til at sige undskyld til ham.

Foresti sad og grinede med forsangeren af opvarmningsbandet, da Marc kom ind. Han var virkelig kun taget med, fordi Atla havde ønsket at opleve koncerten. Sandheden var bare, der ikke var meget sjov i at opleve en koncert backstage. Han vidste godt kamaraerne var sat op og lyden var fin, men man fik ikke samme følelse. Heldigvis var der fri bar og det var vel nok det, der for ham havde reddet det. "I guess," svarede han med et trak på sin skulder, han kunne ikke helt se hvad hvad de skulle snakke om. Han havde ikke meldt det og det var ikke ham, der havde gjort noget forkert. Eller jo, teknisk set havde han jo løjet om sin alder. Marc havde dog stadigvæk givet ham alkoholen - også selvom han som atten årig også ville være mindreårig i USA. Foresti havde dog stadig mærkeligt med, at han havde fået et blæs af en fyr og kunne lide det. Han var ikke til fyre som alle andre i hans familie. Nej, han ville kun være til kvinder!

Marc vidste jo godt at det næppe var sjovt at være til en koncert bacstag, men han ville bare gerne vide at de var i nærheden og de havde rig mulighed for at gå ned i mellem scenen og publikum hvis de ville være oppe foran hvilket han også var sikker på at Atla i hvert fald havde gjort. Han nikkede ganske let og gav tegn til at han skulle gå med ham for at han kunne snakke med ham i fred uden Atla selvom hun da så ganske sød ud. ”Jeg ville bare sige undskyld” sagde han på et let tøvende svensk da han ikke kunne dansk og blot håbede at Foresti var god nok til dansk til at kunne forstå svensk. Han vidste jo godt det ikke var samme sprog, men Seth havde sagt at det var næsten det samme. Hvilket han egentlig var sikker på at Seth sikkert bare havde sagt for at trøste Marc der ikke turde at spørge Kaya om han ville lære ham dansk. Marc var nemlig helt igennem bange for Kaya udelukkende fordi hun havde været i fængsel og i hans hoved var det bare helt enormt farligt. Især fordi det var den etage for mord og Marc var derfor panisk for hende. Han vidste også godt det nok var underligt at han sådan gik her og snakkede svensk, men det var fordi han ville vise ham præcis hvor ked af han var over at han havde udnyttet ham på den der måde. Han havde da ikke tænkt over for to sekunder at det kunne lyde som om at han var vild med ham.

”Jo jeg det ved, men jeg dig stadig det skylder” sagde han stille og bed sig selv ganske hårdt i læben. Han vidst godt at det var sent, men derfor følte han stadig at han skulle give Foresti en ordentlig undskyldning. Han havde fortjent det. Ikke kun fordi han ikke havde anmeldt ham, men mere fordi Marc bare havde virkelig ondt over hvad han havde udsat ham for. Marc kunne godt forstå det lidt og holdte virkelig sin tunge lige i munden da han havde gjort alt for at lære bare en smule svensk for at han kunne sige ordentlig undskyld til ham. Nok vidste han godt at Foresti ikke var født dansk, men han havde nævnt at hans ene far var dansk så han mente selv at han gik langt ved at lære et andet sprog han kunne. ”I know. I never meant to Foresti. I’m really deeply sorry. I am. Believe me” sagde han stille og bed sig selv ganske let I læben og så ned. Han begyndte at tegne små cirkler i gulvet med sin ene fod. ”But I’m glad you didn’t press charges. I never should have been using you like that even though you did lie about your age” sagde han stadig ganske stille og var virkelig tydeligt ked af det. Også for en der ikke kendte ham. Han vidste slet ikke noget om denne Gwen. Faktisk havde han rod nok i sit eget kærlighedsliv hvis han skulle være ærlig til at sætte sig ind i andres også. Selvom han til en hver tid ville gøre det hvis nogen bad ham om det. Han vidste ikke hvilket ben han skulle stå på når det kom til Benji og var heller ikke helt sikker på om han faktisk turde at give Benji den fulde chance udover en enkelt date der skulle vente til han kom hjem igen.

Foresti måtte hæve et øjenbryn, da ordstillingen tydeligvis var forkert. Selv når Marc prøvede at snakke svensk. Han dømte ham dog ikke for det, for han vidste de skandinaviske sprog var svære at mestre. Selvom han ikke ville indrømme det, så var han også imponeret over, han havde lært at sige de ord på et sprog, der mindede mere om dansk end engelsk gjorde. "Så du indrømmer, at du udnyttede mig?" konstaterede han med en hård stemme, som de blå øjne faldt på Marc med et spottende blik. Foresti havde bildt sig selv ind, de havde lavet mere, end de havde lavet. Han havde bildt sig selv ind, det ikke var noget for ham. At han virkelig ikke var biseksuel ligesom resten af hans familie. At han var et unikt snefnug blandt dem, fordi han var adopteret og de intet havde med ham at gøre. "And I should do that because?" spurgte han henkastet og så væk fra ham. Han var ikke sikker på, han gad den her samtale. Han var 15 år gammel og virkelig ikke særlig moden på det punkt. "So me lying about my age is a legit reason to use me to get rid of that boyfriend of yours, or?" spurgte han endnu en gang hårdt. Marc skulle ikke tro, han kunne komme så let udenom det. Han vidste godt, han havde løjet om sin alder. Han vidste også godt, det ikke var i orden, hvilket også var en af grundene til, han ikke var gået videre med det udover, at han så ikke havde tænkt sig at gøre det i forvejen. Han havde jo selv villet, selvom han benægtede det overfor sig selv, plus han ikke ville have alt det med Gwen frem i lyset også.

Marc havde følt det vidste han var mere ked af det over det hvis han sagde det på svensk end på engelsk. Han ville også sagtens kunne sige det på fransk men han betvivlede dog at Foresti ville kunne forstå det. ”Det var ikke det jeg mente. Jeg ved godt jeg var min kæreste utro med dig og det skulle jeg ikke have været, men jeg forsøgte ikke at udnytte dig” sagde han stille og bed sig ganske hårdt i læben da det ikke havde været hans mening. ”Jeg kan bare også godt forstå hvis du har følt dig udnyttet Foresti og jeg er virkelig bund ked af du skulle fanges i en væmmelig midte” sagde han stille og var virkelig trist af se på som han stod med foroverbøjet nakke. Han ville jo ikke udnytte Foresti. Det var slet ikke hans mening. Det ændrede bare heller ikke han godt kunne forstå hvis Foresti havde haft den grimme følelse. Marc var trods alt en virkelig sympatisk ung mand. Han træk ganske let på skulderen. ”Nogen ville da melde det så du skal vide hvor taknemlig jeg er for du ikke har gjort det” sagde han ganske stille og kiggede op for at sende ham et taknemligt smil. Lige nu var han også glad for de kunne stå alene for han følte sig virkelig ude på dybt vand med at have været sammen med en mindreårig trods for det ikke var noget han kunne mærke på Foresti og hvis han ville så gjorde han det også gerne igen uden at være den som pressede på. Mest af alt fordi han faktisk bare synes at Foresti så virkelig godt ud og var skide sød for der var ikke mere i det fra hans side af. Han rystede ganske let på hovedet. ”Nej på ingen måde. Jeg var bare virkelig trist og du var virkelig sød at se på. Længere var den ikke. Jeg havde gjort det samme hvis jeg var single. Jeg ved godt jeg skulle have slået op med min kæreste først, men det havde jeg ikke fået gjort og jeg havde ikke lyst til at holde mig fra dig. Tro mig. Jeg havde gjort det samme hvis jeg havde mødt dig nu her i dag for første gang” sagde han stille og bed sig let i læben inden han igen bøjede ganske let i nakken. Han håbede bare ikke der ville komme nogen forbi for det var virkelig farligt det som de stod og snakkede om. Mest fordi det kunne få Marc i fængsel.

Marc havde også kun lært at sige det på svensk fordi han vidste at Foresti kunne dansk og eftersom han havde inviteret ham til at være der så synes han det var mere end fair at lære at sige det på et andet sprog. Marc havde så også et godt sprogøre så det var ikke fordi det var synderligt slemt at han kunne sige ting på et andet sprog, men han var dog ganske glad for at han var stoppet med at snakke dansk da der stadig var utrolig mange ting som han ikke forstod og derfor ikke kunne sige så meget andet end undskyld da han stadig var godt i gang med at lære sproget. Som jo så for ham var svensk pga. Seth. Han rystede ganske let på hovedet. ”Nej på ingen måde. Jeg skulle have slået op med min kæreste før jeg havde lagt an på dig. Det indrømmer jeg gerne. Jeg er en idiot” sagde han stille og bed sig ganske hårdt i læben inden hans blik igen vendte ned. Han forstod også godt man ikke bare sådan lige kunne tilgive den slags. Det var han godt klar over. Det var også bare den slags der gjorde at han gav utrolig hurtigt op på alt hvad der handlede om at flirte, følelser og ting i den stil for han følte virkelig altid det gik i den gale retning selvom han ikke følte noget for Foresti og sikkert aldrig ville komme til det heller. Han lod sit blik glide op igen. Han kunne så ikke finde på at give Foresti den mindste smule skyld for det her for han følte faktisk det hele var hans. ”Ved jeg, men jeg er det alligevel Foresti. Jeg er bare stadig ganske taknemlig alligevel og det synes jeg bare du skulle vide” sagde han stille og bed sig hårdt i læben da det her virkelig gjorde ondt på ham. Det havde aldrig været hans mening at udnytte ham. Han havde bare ikke kunne holde sine fingre fra ham da han havde været så fristende. Det var jo heller ikke normalt for Marc at være sin kæreste utro da han mente man skulle slå op med dem i stedet for, men det havde han altså ikke fået gjort før det havde været for sent. Han rystede ganske let på hovedet til at det gjorde alt meget bedre. ”På ingen måde, men jeg synes bare du skulle have en forklaring og en ordentlig undskyldning” sagde han stille og kunne virkelig ikke lide at nogen kunne være så sur på ham hvilket også bare strålede ud af ham. ”Men ændre ikke på jeg skal sige undskyld” sagde han stille og havde slet ikke opfattet at Foresti ikke gad diskutere det længere lige nu. Han var trods alt en type person der ville gå langt for at folk skulle holde op med at være sur på ham.

Marc nikkede ganske let da han godt selv vidste han havde været en idiot. Marc følte virkelig at efter han var sprunget ud af sit skab som homo så var han blevet om muligt endnu dummere når det kom til det der med følelser og hvem det var ok at være sammen med. Og det var trods for at han synes han havde været dum til det da han havde troet at han var glad for piger. Marc havde jo egentlig heller aldrig haft en seriøs kæreste før Chris som bare havde svigtet ham og havde efterladt ham alene det meste af tiden. Ikke fordi han var tryghedsnarkoman for det var han helt bestemt ikke, men han havde behov for nærvær og det havde han ikke fået. Marc bed sig ganske let i læben og nikkede ganske let for sig selv. ”Jeg synes bare virkelig det er på sin plads at sige undskyld og på samme tid være enormt taknemlig for at du ikke har meldt det. Så ville det være min skyld hvis bandet ikke kunne komme til USA” sagde han stille mens han bed sig ganske let i læben hvilket ville have været noget skidt. Han havde ikke lyst til at tænke på hvor sure de andre ville blive hvis han var skyld i den slags. Han fik dog et mindre chok da Foresti hev ham indtil sig nåede ikke at gengælde hans kys. ”Jeg gør hvis du giver mig et mere og så giver jeg noget mere at drikke” sagde han med et varmt smil over sine læber. Han selv elskede tanken om at flygte fra at han ikke havde spor styr på sine følelser. Det hele føltes bare så forvirrende hvis han skulle være ærlig og Foresti var sådan et frisk pust fra alt det. Måske netop fordi han ikke var så gammel og derfor tænkte på en anden måde. Også selvom der ikke var så synderligt mange års forskel på dem.

Marc åbnede munden og skulle lige til at sige undskyld igen da han lukkede munden igen og nikkede bare ganske let til at det havde de snakket om. Marc havde jo også brugt lang tid på at benægte at han var til sit eget køn og det var trods for hans familie var ligeså støttende som Forestis. Det var bare fordi han havde været en meget stille lille ørne dreng der ikke helt havde opdaget hvad der skete i ham og havde det ikke været for Charles så havde han sikkert også arbejdet et mere roligt sted og læst på universitet for så at ende ud med et noget mere kedeligt liv i virkelig manges øjne. ”Hvorfor det? Hvad nu hvis jeg bare godt kan li at kysse med dig?” spurgte han med et ganske let grin inden han gengældte hans kys og kunne ikke lade være med at smile over det. ”Ja det ved jeg godt og let’s face it du kan godt li jeg bryder loven for dig” sagde han med et ganske let glimt i øjet og nikkede ganske let for sig selv og bed sig en anelse i læben inden han lod Foresti slippe sig og gik tilbage til de andre for at hælde alkohol op til ham. Han ville trods alt gerne have at Foresti skulle have en god aften. Han var også sikker på de nok bare ville smutte videre i byen og Foresti skulle have lov til at få en oplevelse af hvad det var at kende en kendt og så hans kusine naturligvis. ”Skal vi så i byen?” spurgte han de andre med et smil og håbede at Foresti og hans kusine ville tage med hvis hun stadig var der.

”Men altså nu kan jeg altså godt li at kysse med dig Foresti og det gør mig ikke åndsvag. Det gør derimod dig virkelig dejlig” sagde han med et ganske let bestemt nik da han ikke kunne se hvordan det skulle gøre ham åndsvag. Han vidste godt det var dumt når nu drengen var mindreårige, men det var rart at gå og kysse med en man havde kysset på før. Sådan havde Marc det i hvert fald og medmindre Foresti ikke ville det mere så kunne han ikke se hvorfor han skulle lave om på det. Marc havde heller ikke taget hans fnys hårdt på nogen måde. ”Så kan du heller ikke andet end indrømme at du elsker når folk bryder loven for dig” sagde han med et drillende glimt i øjet og et ganske let grin. Marc havde jo heller ikke nogle følelser i klemme for Foresti så han var ligeglad med hvem eller hvad der gjorde andre brød loven for ham. Marc havde så aldrig rigtigt brudt loven. Godt nok havde han drukket før han var blevet 18, men det havde aldrig været ham der havde købt det og han havde faktisk næsten heller ikke været i byen før han var blevet 18. Ikke fordi han var regelret eller noget, men bare fordi han faktisk bare var tilbageholdende og mere glad for privatfester. ”Jeg havde ikke spurgt hvis jeg ikke turde” sagde han med et ganske let grin og puffede ganske let til Foresti’s skulder.

Foresti kløede sig i nakken ved Marcs ord. "Så du kysser kun med folk du synes er dejlig?" Spurgte han direkte med et drenget smil over sine læber, da han ikke kunne lade være. Nu havde Marc jo alligevel ytret sig om, at han synes Foresti var dejlig, så ekstra bekræftigelse var altid dejligt. Foresti havde ikke tænkt sig at melde Marc, han havde blot sagt det for at gøre ham bange og for han kunne fortryde hvad han havde gjort. Han gad ikke være et middel for, at Marc havde en undskyldning for at slå op med sin kæreste. Ja, vel ekskæreste nu, men stadigvæk. Han havde virkelig følt sig som et middel. Ikke han havde noget imod det, men så kunne Marc have været klar i mælet om, det var det han var. Han havde jo ikke følelser for ham, men det var stadigvæk den første fyr han havde kysset og lavet handstuff med, så det var ikke ligefrem behageligt at vide, Foresti havde været elskerinden. "Kan jeg ikke det?" Spurgte han drilsk og med et glimt i øjet. Han lod endnu en gang sine læber ramme Marcs og holdt det i nogle sekunder, før han bed ham drilsk i læben. "Eller er det bare dig, som godt kan lide at bryde den?" hviskede han mod hans læber, inden han nikkede til han ikke havde spurgt. "I guess not," svarede han, inden han mærkede puffet på skulderen og puffede blidt tilbage. "Men lad os købe noget alkohol," vedblev han, da han ærlig talt godt kunne bruge noget stærkere end de øl, han havde søbet i sig.

Han nikkede ganske let til om han kun kyssede med folk han synes var dejlige. ”Kysser du måske med folk du ikke kan udstå? Nej vel?” spurgte han med et ganske let grin da han selv synes det lød enormt dumt, men det gjorde det bare ikke mindre sandt. Hvem ville dog kysse med nogen som de synes ikke var dejlige? Marc vidste jo godt selv at Foresti var snalret, men det gjorde det ikke mindre sjovt. ”Og jeg ville da slet ikke kysse med nogen jeg synes var virkelig dejlig” sagde han med et ganske let nik og grinte videre selvom det var sandt. Ellers ville det trods alt være spild af tid hvis man spurgte Marc. Marc var skam også blevet skræmt og endda en helt del. Han havde virkelig været bange for at Foresti ville melde ham. Han vidste jo også godt det han havde gjort ikke var spor i orden. Det var jo også derfor han var kommet for at sige undskyld. Han rystede ganske let på hovedet. Han kunne ikke lade være med at grine af det næste. ”Så må du lade være med at være så charmerende. Så gjorde jeg det ikke” sagde han stille og prikkede ham let på næsen. Marc havde trods alt altid været virkelig lovlydig. Det var ikke fordi han var regelret af nogen art, men han var bare ganske lovlydig. Marc nikkede ganske let og rejste sig op. Han regnede med at Foresti ville komme med når han var klar til det. ”Alt for dig Foresti” sagde han med et ganske let glimt i øjet og nikkede let for sig selv og gik ud af døren. Han fandt hurtigt en butik og købte noget alkohol som han havde lært skulle være i en pose når de var i USA. Så havde de noget at drikke indtil de ville komme ind på et diskotek. "Så deler vi bare" sagde han med et smil og tog en stor tår af flasken inden han rakte den mod Foresti. "Så noget bestemt sted du vil ind? Nyde du har en celeb med dig?" sagde han med et ganske let grin da han godt vidste de ville kunne komme ind de fleste steder pga. Marc selv og tænkte at Foresti skulle have lov til at vælge. Selvom de heller ik var klædt på til high class ville de sagtens kunne komme ind bare fordi de havde Marc med sig.

Foresti rystede på hovedet af Marcs ord. ”Nu mente jeg sådan ekstraordinær dejlig. Det er sjældent man gider at kysse med samme person flere gange medmindre man har en god grund,” forklarede han som han puffede Marc blidt på brystkassen. Han havde aldrig forestillet sig, han skulle være præcis som sine forældre og være sammen med en fyr. Heldigvis havde han så ikke været kærester med en og det var kun Marc, han havde lavet noget med. Det var vel bare at være eksperimenterende og ikke andet. ”Ikke det?” spurgte han og grinte med. Ja, han var snalret og i hans hoved havde det lydt anerledes, men han kunne godt høre, at det han havde sagt var noget, som gav sig selv. Han ville ikke kysse på en, han ikke brød sig om med mindre han var så fuld, han ikke anede hvad han lavede. Han ville nok aldrig kunne udelukke, at det ville ske. ”Ja, for det er jo min skyld,” svarede han og himlede med øjnene, da Marc prikkede ham på næsen. Han smilede kort, da han sagde alt for ham. ”Yeah,” svarede han, da de var kommet ud og Marc havde købt dem noget alkohol. Foresti vidste godt, det skulle være i en pose, for gud forbyde at man gik rundt med en flaske alkohol ude i offentligheden, som alle kunne se. Det var ikke fordi det faktum det var i en pose, gjorde det mere tydeligt overhovedet. Han smilede, da han tog imod flasken og tog en stor af den. ”Pas, men ja, lad os da finde et sted det er svære, når vi alligevel er herude,” grinte han, da han ret hurtigt kunne mærke alkoholen. Da de fandt et sted, gik der heller ikke længe før han begyndte at kysse ham og derefter heller ikke længe, før han tvang Marc ud på natklubbens toilet.

//Out//