Rescue me from the demons in my mind - Ferris og Zach

[a href="https://urstyle.com/styles/1412821"]Outfit[/a]
Tilegnet @ferris
December 2054
Hjemme hos Zach i L.A.

Zach havde inviteret Ferris til at komme forbi. Faktisk var det den anden ferie hvor han havde inviteret Ferris til at komme på besøg. Ferris havde ikke været hjemme forbi til Thanksgivining som han faktisk havde lovet Zach og Zach havde haft noget så ondt i sit hjerte over det. Han forstod slet ikke hvorfor det var han havde haft så ondt over det. Han følte sig noget så såret, men alligevel havde han inviteret Ferris til at komme for at holde jul med ham. Zach vidste jo godt at Ferris havde sit job uden han helt vidste hvad det var han lavede. Mest af alt fordi Zach aldrig havde gået mere op i det end at Ferris underviste nogle unger på en skole for særligt talentet børn. Zach vidste godt han var hjemme og det måske var en smule fjollet at han havde taget sko på, men det var mest af alt fordi han havde forsøgt at hoppe i det pæne tøj som Evelyn havde lagt frem til ham nu hvor Ferris ville komme forbi og så var støvlerne hans måde at komme igennem det at skulle have pænt tøj på. Også selvom han godt vidste støvlerne ikke passede til resten af settet, men det var bare som om han havde det en anelse svært ved det at gå virkelig pænt klædt. Han gjorde det dog gerne for at gøre Ferris glad. Ligesom han fik det helt underligt når han så Ferris. Han blev helt fyldt op med en lykke som kun Ferris kunne give ham. Evelyn mente at Zach var forelsket i selv samme person, men Zach selv mente at det var han bestemt ikke. Måske fordi han var bange for at blive såret eller at Ferris ikke havde det på samme måde. Zach havde da også pyntet hele sit hjem op med jul som den amerikaner han var og endda sat blinkede lys op ude foran. Han havde da også købt en gave til Ferris. Det ville sige. Han havde faktisk købt to. En giga gave man slet ikke kunne undgå at se og en lille bitte en der lå ovenpå den. Zach følte også han havde en hel hær af sommerfugle i sin mave mens han gik frem og tilbage mens han ventede på Ferris ville komme.

Zach måtte da også virkelig dy sig fra ikke at løbe hen til døren da det ringede på til det store hus som Zach boede alene i. Mest af alt fordi man godt kunne høre ham løbe grundet hans støvler og lige netop den dag havde han givet personalet fri fordi han bare ville bruge tiden med Ferris alene. En stor del af Zach havde lyst til at stikke Ferris en lussing for ikke at have været kommet til Thanksgivning, men han havde ikke lyst til at skræmme ham væk. Han lod derfor i stedet døren åbne og kløede sig let i nakken med den hånd havde brugt til at åbne døren da han havde lyst til at give ham et kram og kysse ham, men heller ikke det kunne han få sig selv til. Det ville vise alt for meget det savn han havde og den smerte i hans brystkasse der virkelig havde spredt sig. Han vidste også godt han burde byde ham velkommen, men det var som om ordene ikke ville glide over hans læber da hans hjerte smertede samtidig med at hans mave kildede helt forfærdeligt meget. "He…. Hey" blev det derfor til ganske stille efterfulgt af han bed sig hårdt i sin læbe så hans underløbe skød en smule ud til siden. Det var virkelig længe siden han havde haft det sådan her og det skræmte ham nok så meget. Han skubbede blidt døren i efter Ferris og selvom det ville krølle deres tøj kunne han ikke lade være med blidt at skubbe Ferris ind i mod døren bag ham for at tage blidt fat i hans krave og kyssede ham ganske dybt. Også selvom Ferris nærmest kun lige var kommet ind af døren. Han holdte da også kysset nogle minutter inden han slap det ved at flytte sig et skridt baglæns og rettede på Ferris' krave da han trods alt havde presset sig selv ind imod ham. "Kom" sagde han med et varmt smil over sine læber og træk ham blidt imod stuen. Det første Ferris ville blive mødt med var da også den kæmpe store gave. "Og ja jeg forsøgte at klæde mig bedre for din skyld for det første og nej jeg har ikke hørt om at begrænse mine gaver" sagde han stille med en ganske svag, men dog hjertelig latter. Alt i ham gjorde ondt lige nu og han havde ikke lyst til at give udtryk for denne smerte. Han flettede let deres fingre sammen og rakte sig på tå for at række Ferris den lille gave, gav ham et blidt kys på kinden og slap hans hånd kun for at Ferris kunne åbne gaven. "Det er for resten ingenting" mumlede han lavt om den lille gave og vidste godt det måske endda var en smule for meget, men det var en pin til hans slips med et Z på. Nok vidste Zach godt de ikke var kærester, men så følte han blot han ville være nær ham hele tiden. Bare et lille bitte stykke af ham.

Zach vidste jo også godt et sted han var forelsket i Ferris, men han ville for det første ikke indrømme det overfor sig selv eller andre og for det andet var det svært at indrømme overfor Ferris når han ikke ville indrømme det overfor sig selv. Hans søster Evelyn mente jo også at han var forelsket i Ferris, men hver gang begyndt Zach jo bare at grine og sige at hun havde spist noget hun ikke kunne tåle. Han ville helt sikkert også bare vende det til en joke overfor Ferris i det han var bange for at Ferris ikke havde de samme følelser og han ville ikke såres igen. Det havde gjort alt for ondt på ham da ham og Donovan havde slået op selvom han stadig snakkede med ham og anså ham nu som en form for ven. Zach selv blev jo også helt blød i knæene når han kyssede Ferris og han hadede sig selv for det. Han var ganske sikker på han var alene om de følelser. Ellers havde Ferris vel for helvede kommet til Thanksgivning som han havde lovet ham? Zach var jo også helt ved siden af sig selv. Han var så glæd for at se ham og på samme tid var han såret over at han ikke var kommet sidst. Det lignede jo heller ikke Zach at hakke sådan i sit ordvalg. "Skoene er mit oprør mod dig og Evelyn vil have jeg skal klæde mig pænere så lige nu må du leve med det" sagde han med et ganske let uskyldigt smil over sine læber som på ingen måde var uskyldigt og derfor blot blev helt drenget at se på. Zach lagde ikke mærke til at Ferris forsøgte at presse kysset ind i sin hud da han havde travlt med at pakke den gave op han havde fået af Ferris. Et sted var Zachs gave til ham også et voldsomt hint om han ønskede at være Ferris' kæreste fordi han ikke bare kunne sige det direkte. Han gav sig straks til at tage stenen på selvom han ikke lige synes det var noget for ham, men han gjorde det alligevel fordi den kom fra Ferris af.
"Du skal ikke takke før du har åbnet den store gave" sagde han med et stort og nærmest let barnligt smil over sine læber da han var så glad. Den store gave bestod mest af alt af en stor kasse hvor der i bunden lå et sæt tøj som Evelyn havde hjulpet ham med at finde, plus et par tilhørende sko og en billet til den røde løber på den nærmeste præmier som Zach skulle til. Han vidste godt at gavens størrelse havde snydt lidt, men det var også mest af alt fordi Zach bare godt kunne li at få Ferris til at føle han virkelig havde brugt mange penge på ham og han havde jo også gjort det. Bare på en anden måde end det var en stor ting. Han havde også bare gerne ville vise Ferris hvor meget han betød for ham og for Zach var det igennem en stor gave. Nu var Zach også bare meget sin alder og derfor havde han til tider en mere barnlig tankegang. Han var trods alt kun 19 år og han kunne da også godt mærke nogle gange at han bare havde en anden tilgang til tingene end Ferris der trods alt var ældre og det pissede ham grueligt af når han ikke bare kunne sætte sig ind i Ferris mere voksne tankegang. Han følte tit han skulle leve op til en masse som Ferris aldrig havde pålagt ham. Zach blev jo også snart 20 år og livet havde været som en leg for ham indtil nu.
Desuden vidste Zach slet ikke hvordan han skulle spørge Ferris om han ville deltage i det event for sidst var Ferris blevet så skide sur over han var spurgt som nummer 2 efter hans søster, men Zach havde jo været van til bare at have Evelyn med og så var det nemmere at spørge igennem en gave. Zach begyndte da også at klø sig selv i nakken mens Ferris åbnede gaven da han var nervøs for han havde skudt ved siden af og Ferris ville sige nej. Alt ved Ferris gjorde Zach så skide nervøs at det sket ikke var til at holde ud.

Zach vidste jo slet ikke magi var til. Han drømte om det var. Han håbede det var. For nok havde hans far det bedre af ikke at have taget stoffer i alle de år, men han kunne sagtens få det bedre endnu og det var ikke noget no-maj medicin kunne klare. Derfor havde Zach en konstant drøm om der var magi til. Og ikke den falske slags man så på TV. Nej. Ægte magi. En healende magi der ville kunne give hans far et bedre liv for hans hukommelse var bestemt svækket af alle de stoffer han havde taget i sine unge dage og Zach elskede sin familie højt. Det var også en af grundene til han faktisk var røv dårlig til at være alene, men normalt omringede han sig med venner eller bekendte ved at holde en masse fester i det store hus. Samtidig med at han påstod at han havde det godt med at bo alene i det store hus i stedet for at bo sammen med nogen. Det gjorde han bare ikke. Han savnede en at dele sit liv med, men han turde ikke springe ud i det fordi han var bange for det endte samme sted som med Donovan som han faktisk virkelig havde elsket. "Det håber jeg for det er det eneste som forbliver som det er" sagde han med et ganske let grin og nikkede let for sig selv. Han var nu glad nok for halskæden alligevel. Han kunne jo godt se der var lagt meget kærlighed i den uden at han kendte til dens magiske evner.

Han nikkede ganske ivrigt til det var den store han hentydede til. Zach stod spændt som et andet lille barn og betragtede Ferris mens han små hoppede ganske let på stedet med sine fødder ved hele tiden at løfte sin hæl op i vejret. Han var så spændt og det gjorde ham intet at Ferris ikke fortræk en mine. Så godt kendte han ham trods alt efterhånden. Han slog sine arme omkring ham som han svarede og kyssede hans bløde læber ganske blidt fordi han ikke var så god til at Ferris faktisk havde sagt ja. Mest af alt fordi hele hans krop igen var i ophav og han ikke vidste hvor han skulle gøre af sig selv. Han havde det jo ligesom Ferris. Han ville også bare gerne drikke og kysse selvom han havde en del frygt for at hans følelser skulle komme op til overfladen når han begyndte at drikke. For Zach betød alle de amerikanske højtider så også bare i forvejen en del grundet hans store familie hvor han jo havde ikke mindre end 5 søskende. Han slap hans læber igen kun for at nikkede mod flasken som Ferris havde måtte sætte på bordet mens han havde åbnet gaverne. Han kunne trods alt lige nu ikke finde ord for hvad han ville sige da en del af ham havde lyst til at fortælle ham hvor vild med ham han var og så alligevel ikke fordi han var bange for udfaldet. Og derfor kunne han heller ikke finde ord til at spørge om de skulle drikke vin nu.