Everybody’s got their demons. Even wide awake or dreaming - Kaiden og Octavia

@octavia
December 2054
Boligen i UK

Kaiden var taget til boligen i UK. Han vidste ikke at Irish var gået bort og lige nu var det sikkert en ganske god idé. Mest af alt fordi Kaiden faktisk havde været sammen med Thor et par gange i fuld tilstand og selvom han elskede sin kone højt så var det svært at se på Thor og vide at de kunne have haft et liv sammen hvis han aldrig havde ødelagt det til at starte med. Om det så blot var fordi Kaiden pludselig var ham den lille bange dreng igen som kun var teenager når han så på Thor eller han faktisk stadig følte for sin eks havde han ingen idé om. Og når Thor var fuld kunne han aldrig huske de faktisk havde været kærester hvilket bare gjorde ganske ondt på ham.
Alt Kaiden vidste at han elskede Octavia også og deres lille prinsesse. Han var stadig ikke glad for det med at rejse for meget, men han kunne godt holde ud at tage til Japan og UK for sin familie. Og så naturligvis være i USA hvor han selv arbejdede. Kaiden vidste jo også godt at Octavia var gravid igen og der var intet her i verden han glædede sig mere til end at skulle være far igen. Han kunne stadig ikke helt forstå hvordan han var blevet så beriget af at have mødt en kvinde som hende. Hun var virkelig noget helt specielt på den gode måde. Det var også derfor han ikke havde sagt til hende at han havde været med Thor og Thor faktisk var hans eks fordi han i bund og grund faktisk heller ikke ville miste hende.
Kaiden selv havde en ternet skjorte på og et par almindelige sorte jeans som han låste sig ind i huset i UK. "Er du hjemme skat?" råbte han igennem huset og håbede hun ville være hjemme by now. Det var det værste ved at de arbejdede to forskellige steder. At de var nød til at bo to forskellige steder selvom Kaiden ofte var den som tog til UK og mest bare var på skolen i hverdagen. Og så var der dage som denne torsdag aften hvor han havde valgt at tage lidt ekstra fri for at se sin lille familie. Nok skulle han ikke bruge mange timer på at rejse som en muggler, men det havde stadig været bedre hvis de havde været samlet et enkelt sted i stedet for hvis man spurgte Kaiden. Også selvom han aldrig ville stå i vejen for Octavias drømme og sige hun skulle flytte til USA.

Octavia vidste intet til Kaidens utroskab, havde hun vidst det, var hun også gået fra ham på stedet. Nok var hun et meget tilgivende menneske, men hun vidste også hvad hun selv var værd. Hun gik dog i en bobbel af lykke. Deres lille familie, ville snart blive forøget med endnu et lille vidunder. Hun glædede sig til, at Nova skulle være storesøster, hun var sikker på den lille pige, ville leve fantastisk op til den titel og hun vidste Kaiden i forvejen var den bedste far hun kunne ønske sig til deres snart to børn. Selvfølgelig vidste hun godt, at små børn ville blive en udfordring, når hun var alene med dem, når Kaiden var i USA, men hun vidste også, at han aldrig var længere væk, end hun kunne ringe til ham og han ville komme så hurtigt han kunne. Hun havde aldrig fortrudt, at blive ung mor eller gifte sig med sit livs kærlighed i en tidlig alder.
Octavia var gået på barsel, da der ikke var længe til terminsdatoen, så hun havde brugt hele dagen sammen med Nova på, at julehygge. De havde klippet klistret, bagt småkager og siddet og hygget med en kop varm kakao med flødeskum sidst på aftenen og set en juletegnefilm, som de begge var endt med at falde i søvn til, på sofaen. Fjernsynet var derfor stadig tændt, men kørte i lup ved DVD menuen. Hun vågnede dog, da hun hørte sin mands velkendte stemme, først en smule forvirret, var det noget hun drømte? Eller var han der? Hun glippede lidt med øjnene og så ned på Nova, som lå med hovedet på Octavias ene lår, med et tæppe over sig og var langt væk i drømmeland. Synet var så smukt. Der var intet i verden hun elskede højere end sin familie. "Stuen, skat," svarede hun, dog ikke ret højt, da hun ikke ønskede at vække Nova. Hun tog forsigtigt en lille pude, hun selv havde siddet op ad og lagde den indunder Novas hoved, for at kunne flytte sit ben og rejse sig. "Hvis jeg havde vidst du kom hjem, havde jeg holdt hende vågn," sagde hun med et varmt smil på sine læber, som hun gik mod ham og lagde sine arme omkring ham, kyssede hans læber ganske blidt og så op på ham, "Jeg har savnet dig, skat," tilføjede hun med et kærligt blik hvilende på ham.

Kaiden vidste godt det til tider kunne være hårdt for Octavia at sidde alene med tingene i UK, men det var ulempen ved de begge havde haft hver deres liv og hans altså primært lå i USA. Han havde altid haft svært ved det med at rejse og opleve nye ting og det havde han skam stadig. Så det var ikke fordi han ikke ville flytte for hende for det ville han heller end gerne, men han fungere blot langt bedre med sine vante omgivelser hvilket altså var USA. Det var også det gode ved at være magikere at det var nemt at rejse distancer og dermed komme frem på kortere tid. Lige netop det med hans dårlige evne til at gå på kompromis med at skulle ud af sin komfortzone havde jo også været med til at gøre at han var gået fra Thor i sin tid. Han havde så heller aldrig regnet med at han ville være Octivia utro, men det var som om da han havde set Thor igen var han faldet direkte tilbage til at være sit unge jeg og han hadede lidt sig selv for at overhovedet have taget jobbet på Ilvermorny i første omgang for han elskede jo Octivia og følte sig ganske grådigt for at ønske han kunne være med dem begge. Han var jo heller ikke på nogen måde klar til at give slip på hende og det var derfor han holdte det skjult hvad han lavede med Thor.
Kaiden bevægede sig da også mod stuen da han hørte hendes svar og kunne ikke helt lade være med at smile over det syn han mødte. Hans to piger der tydeligt havde sovet sammen var bestemt et som varmede hans hjerte og det eneste der kunne ryge igennem hans hjerte var hvor heldig han faktisk følte sig. "Og hvem siger jeg ikke heller ville komme hjem til mine to smukke piger lå og sov?" spurgte han med et varmt smil over sine læber og strøg hende let over kinden inden han lod sin hånd glide om i hendes nakke mens den anden hånd gled rundt om hendes lænd inden han gengældte hendes kys. "Jeg har også savnet dig smukke" sagde han med det varme og kærlige smil over sine læber inden han træk hende blidt indtil sig og kyssede hende blidt igen. Så godt indtil sig som han kunne for maven. Han følte sig noget så beriget og heldig for at have mødt en kvinde som hende og kunne gøre hende til sin smukke kone. "Har I julehygget?" spurgte han med et smil da han kiggede sig omkring og stadig kunne se rester fra deres juleklip her og der.

Ingen tvivl om, at Octavia ville blive knust, hvis hun vidste hvad hendes mand rendte rundt og lavede ovre i USA med sin eks-kæreste, som oveni købet var en anden mand. Ikke fordi hun havde noget imod seksualitetlen, men følelsen af behovet skulle dækkes på en helt anden måde end hun nogensinde ville kunne leve fysik op til, ville gøre ondt på hende. Men lige nu levede hun i en lykkelig uviden bobbel, hvor hun var lykkelig gift med sin højt elskede mand, som hun ventede barn nummer to med. Hun kunne slet ikke vente med, at deres lille familie skulle forøges med endnu en lille en, selvom hun selvfølgelig også godt vidste det ville blive hårdt.
Det genkendelige kærlige smil meldte sig på hendes læber, "Touché," sagde hun mildt og mærkede hans hånd stryge hen over hendes kind, hvilket fik hende til at tippe hovedet en smule mod hans hånd, da det bare var så rar en følelse. Hun kunne heller ikke lade vær med at smile lidt i kysset, over den måde han holdt hende indtil sig på. Det var så dejligt at mærke ham tæt på. Kysse hans skønne læber. Hun førte sin ene hånd op i hans hår og begravede sine fingre i det, mens de blide blå øjne hvilede i hans. "Tak," sagde hun i et mildt grin, da han trak hende så tæt på ham, som hendes store mave nu tillod ham, og kunne da også mærke den lille derinde sparkede, "Kunne du mærke det?" spurgte hun, selvom hun egentlig var ret sikker på han kunne, da hendes mave var mod hans. Hun nikkede lidt, "Ja, der er småkager derude, hvis du tør smage," svarede hun drillende, før hun roligt slap ham igen og tog sig lidt til det nederste af maven. Hun havde haft en del plukveer, eller det regnede hun i hvert fald med det var, da de ikke havde været regelmæssige, men den her var værre end dem tidligere. "Vil du bæger Nova ind i seng? Jeg tror ikke jeg skal bæger mere på hende i dag," sagde hun og så lidt undskyldende på ham, da hun ikke brød sig om at bede om hjælp på den måde og slet ikke når han bogstaveligt talt lige var kommet ind af døren.

Nu ville Kaiden altid argumentere med at det var Thor der ikke kunne opfylde alle hans lyster. For Octavia havde trods alt en del flere fordele i at være kvinde mens Thor faktisk kun var en han var sammen med på en måde, men med Thor var det bare Kaiden som ofte var den lille og ham der nød at blive taget. En lyst som også Octavia ville kunne tage hvis hun havde lysten til det. Og hun ville altid kunne stille hans behov og ønske for at blive far. En ting som Thor aldrig ville kunne opfylde da ingen af dem ønskede at adoptere. Kaiden elskede jo også sin smukke kone helt utroligt og hadede sig selv for at han var faldet i og blevet teenage agtig igen nær Thor, men Thor var bare ham som han havde været så dum at give slip på for en grund der havde kunne være løst. Han havde jo heller aldrig taget jobbet hvis han havde frygtet at Thor ville genoplive de følelser. Og han havde troet at hans kærlighed til Octavia var stærk nok til ikke at få den følelse for han var slet ikke i tvivl om hvor højt han elskede hende. Det var derfor han ikke havde lyst til at ødelægge hendes lille boble. Det og han mente han kunne stoppe igen og så behøvede han ikke smadre noget med hende. Og selv hvis de gik fra hinanden ville han hade den næste fyr som kom ind i hendes liv da han aldrig ville stoppe med at elske hende. Ikke kun for at være moren til hans børn, men generelt.
Han kunne ikke lade være med at smile en smule for sig selv da han mærkede hendes hånd igennem hans hår. Det fik små elektriske stød til at løbe igennem hans krop og fylde ham med varme. "Hvad takker du for silly?" spurgte han med en ganske mild latter selvom han jo faktisk godt vidste hvad hun takkede for. Han nikkede ganske let til om han kunne mærke det. "Jeg glæder mig sådan skat" sagde han med en mild stemme og kunne godt mærke han blev en smule rørstrømsk når han mærkede liv i hendes mave. Det var også derfor han var hurtigt til at nikke til om han kunne bære Nova ind i seng. Ikke alene fordi han glædede sig til at være far igen, men også fordi han nagerede dårlig samvittighed over at se Thor bag hendes ryg. At han var så grådig at han ønskede begge liv. Et liv med hende og det liv han havde gået glip af med Thor i sin tid fordi han var bange for eventyr og ikke være nok for Thor at han havde slået op med Thor for at sætte ham fri. Han løftede deres lille datter op og lagde hende ind i seng. Han lænede sig ned og kyssede hende blidt på panden inden han vendte om og gik ud tilbage til sin kone. Han havde sikret sig at han ikke ville have nogle tåre i øjnene og kunne altid undskylde sig med at han glædede sig sådan til at være far igen at det gjorde ham følsom. Han sætte sig ned på sofaen og hev atter Octavia indtil sig. "Hvor er det dejligt at se dig skat" sagde han med en mild og kærlig stemme og nød blot at hun lå ovenpå ham så godt som hun kunne for hendes helt utrolig smukke runde mave.

Octavia glædede sig mere end noget andet til at skulle være mor for anden gang, og hun kunne slet ikke tænke sig til nogen bedre far, til hendes børn end Kaiden. Selvom der var knapt ti år i mellem dem, så gjorde han hendes mere lykkelig, end hun nogensinde havde troet hun kunne blive. Hun trak derfor også lidt på begge skuldre, med et lykkeligt smil over sine læber, selvom hendes øjne var trætte, da han spurgte hvad hun takkede for. "Alt," hviskede hun og klemte sig lidt indtil ham, selvom hendes tak lige der nok havde været primært på hans gengældes af hendes savn til ham, så takkede hun jo også for alt hvad han gjorde for hende, så som at rejse om på den anden side af jorden - cirka - for at se hende og deres skønne datter.
Hun kunne mærke en glædes tåre trille ned af hendes ene kind, det var svært at gemme på de mange følelser i hendes hormonfyldte, gravide krop. "Det gør jeg også," sagde hun og tørrede hurtigt sin tåre væk og grinte stille, fordi hun selv synes det var noget så fjollet, at stå og græde over den slags, men nu havde hun været gravid før og selvom ingen graviditeter var ens, så var der alligevel nogle ting som gik igen. Hun kunne heller ikke lade vær med at smile efter ham, da han bar Nova ind i seng. At se Kaiden og Nova sammen, var uden sammenligning det smukkeste, hun havde set hele sit liv igennem.
Mens han gik ind med Nova, satte Octavia sig på sofaen, med hænderne foldet over sin mave. Hun glædede sig til, at sidde med den lille ny i sine arme, men der var altså også noget hyggeligt over at være gravid, måtte hun nok indrømme. Hun smilede kærligt til ham, da han satte sig ved siden af hende og trak hende indtil ham. "I lige måde, min mand," sagde hun og rettede lidt på sig, så hun lå nogenlunde med maven også, men måtte hurtigt rette sig op igen, da endnu et - hvad hun troede - plukve meldte sig. Hun trak benene op til sig, så meget hun nu kunne for maven og gispede lidt. Den her gang gjorde det en del mere ondt end tidligere.