You Look Happier - Seth og Erica

Seth Engel Minore York
April 2055 - Omkring klokken 02:30.
Sankt Mungos.


Erica var ved at gå ud af sit gode skin af smerter. Hun var træt, udmattet og var på randen til at give op. Vandet var gået for godt 20 timer siden, men selvom det var hendes første fødte, som lige nu var i gang med at grave sig vej ud igennem hendes underliv - okay måske en smule overdrevet, men det var sådan det føltes - så vidste hun godt, at fra vandet gik og til presse veerne ville komme, ville der gå mange timer, hvilket var årsagen til, at hun ikke havde kontakt Seth endnu. Der var jo ingen grund til, at han skulle se hende fra hendes værste sider og var der noget Erica gik op i, så var det hvordan andre så hende. Især andre hun havde været sammen med. Hun havde ikke været ret langt henne, da hun måtte gå på barsel, ingen kunne jo bruge en gravid model til noget som helst. Dog havde hun stået lidt på den anden side af kameraene og fotograferet, men hvor hun dog savnede selv at få taget billeder, men hun vidste også godt at hun ikke ville kunne komme tilbage til det, før barnet var ude og hun fik trænet al baby-fedtet væk og strammet godt op igen.
Hun havde mest af alt lyst til, at råbe og skrige af alle der kom i nærheden af hende. Hun havde det som om hele hendes krop, var blevet gennem banket. "Jeg kan ikke mere.." sagde hun nærmest opgivende. Der var både en jordmoder og en elev til stede, samt en sygeplejerske. Sygeplejersken rystede lidt på hovedet, "Desværre, men det vare ikke længe, før De kan presse, Miss. McSeeley," svarede hun, hvilket fik Erica til at sende hende et nærmest ondsigt blik. Det var ikke godt nok. Hun ville presse nu. Hun spærrede øjnene op, da hun pludselig kom i tanke om, at hun nok burde kontakte Seth nu, hvis der ikke var længe til, at hun måtte presse. Han ville nok gerne være der når babyen kom ud, selvom hun ikke var meget for, at han skulle være der i mens hun skulle presse. Hun rakte ud efter sin mobil og fandt ham blandt sine kontakter, for at ringe ham op. Hun havde ingen idé om, at klokken nærmede sig halv tre om natten. Tidsfornemmelsen havde hun fuldstændigt mistet. "Så ta' den dog!" skældte hun ud, på trods af, at den kun havde nået at dutte en enkelt gang. "Endelig! Sankt Mungos nu!" sagde hun efterfulgte af et smertefuldt skrig, hvorefter hun lagde på igen, da hun slet ikke kunne koncenterer sig om noget som helst. Han kendte jo hendes navn, så han ville hurtigt kunne finde hende på det magiske hospital og susenetværket gik jo direkte dertil, så hun ville hellere spare ham for en længere samtale og han så ville kunne nå frem, end hun ville tage en snak om vejret over telefonen, da hun havde helt andre ting i hovedet lige nu.

Seth ville have givet en del for at være med fra starten af. Også selvom det ville tage lang tid. Han ville dog heller ikke være ked af at blive tilkaldt senere for han ville generelt bare være lykkelig over at hun overhovedet ville ham se hende på den måde. Seth ville så også bare finde hende smuk selvom hun sikkert ville være badet i sved grundet anstrengelse og smerter hvilket bestemt også ville være en del som Erica aldrig ville kunne forstå. Faktisk var han jo også ked af han havde gået glip af hendes voksende mave da han blot ville finde det utrolig smukt til hende. Han ville så også gerne støtte hende i at skulle træne graviditetsmaven af hvis det var det hun havde behov for. Der var virkelig ikke den ting som Seth ikke ville for Erica nu hvor hun skulle være mor til hans lille baby. Det ville sige. Hun var det allerede og selvom Seth glædede sig havde han haft svært ved at gøre det helt før at han for det første så sit barn foran sig og vide det havde overlevet og så for det andet fordi han ikke havde fået lov til at være der pga. vidnebeskyttelse.

Seth der faktisk havde været ude i byen med nogle venner havde smidt alt han havde i sine hænder for at finde sin stav frem og havde ramt hospitalet ikke særlig længe efter. Han havde da også hurtigt fundet vej til Erica og smækkede nærmest døren op da han havde fundet hende. Han tog straks fat i hendes hånd og gav den et blidt klem. Han kunne ikke se nogen grund til at skulle sige noget lige nu. Hun havde trods alt travlt med noget andet og man kunne både se han havde løbet rundt på hospitalet plus han havde været i byen da han havde en ganske let duft af alkohol over sig. Han havde dog langt fra været i byen for at score da det var ikke noget han gik op i pt. da han havde andre ting han heller ville. Og uanset hvad havde det ikke været svært at ligge alt fra sig ved Ericas opkald da han ville være der for hende. Ikke at han regnede med hun kunne se at han havde skyndt sig, men der var bare heller ingen grund til at udstille sig selv som en helt der var kommet 5 min efter hun havde ringet op og da slet ikke lige nu hvor det var hende som var en heltinde for at give liv til hans barn.

Lige nu, lige her i det her smerte helvede som Erica befandt sig i, kunne hun slet ikke se, hvorfor de var blevet enige om, at det at beholde barnet var en god idé. Hun kunne ikke mærke sine tær og hun havde aldrig følt sig så klam og usexet i hele i sit, og hun var ellers typen som blot skulle knække en af sine negle og så følte hun sig usexet, fordi det ødelagde hele hendes helhed. Hun skulle være perfekt og dermed også se perfekt ud. Det var nok modellen i hende som talte sådan til hende. Hun var dog ikke i tvivl om, at Seth var klar til det barn som ventede dem.
Hun var så langt væk i sit smerte helvede, at hun ikke engang bemærkede døren blev smækket op. Hun registrede ikke han var kommet, før hun mærkede en hånd som tog hendes, hvilket fik hende til at se op på ham, hvortil et lettet smil meldte sig på hendes læber. Hun var ikke alene mere. Han stod ved hendes side, præcis som han havde lovet hende. "Du er her," sagde hun silkeblødt, men brød hurtigt ud i et nyt skrig af smerte. "Miss. McSeeley, De må gerne presse ved næste ve," sagde jordmoderen og smilede lidt mod Seth for at anerkende hans tilstedeværelse også. Erica tog et par dybe indåndinger og pressede så i et nyt smerte udbrud. Hun rystede på hovedet, "Jeg kan ikke mere.." sukke hun, hele hendes krop var på overarbejde og hun var så træt. "To presseveer mere, og så er I forældre. Det kan De godt," sagde jordmoderen opmuntrende, hvilket fik Erica til at tippe hovedet mod Seths hånd, mens hun gjorde sig mentalt klar på mere smerte. Hun bed sig selv hårdt i læben, mens hun pressede endnu engang. Hun vendte blikket mod Seth, "Du har bare ikke at besvime," sagde hun advarende, ikke at hun vidste, hvad hun ville gøre, hvis han gjorde, men alligevel. Hun havde ikke engang bemærket at han lugtede af alkohol. Hun gav sig til at presse endnu engang og i et højlydt skrig, lød der pludselig en babygråd med. Erica var så udmattet, men samtidig blev hele hendes krop fyldt op med lykke, da den lille dreng blev lagt på hendes mave. "Tillykke, det blev en dreng," sagde jordmoderen før hun vendte blikket mod Seth, "Vil De klippe navlesnorgen?" spurgte hun og gjorde tingene klar til dette. Erica havde ingen ord, hendes blik veg ikke var den lille bitte dreng og for første gang i hendes liv, var hun rent faktisk ligeglad med, hvordan hun så ud lige nu, for hun havde aldrig følte sig mere lykkelig, selvom hun godt nok havde forstillet sig, at den dag hun skulle have et barn, så var det ikke fordi hun havde lavet en Lucas, men fordi hun rent faktisk var blevet gift med en mand hun elskede, men sådan skulle det åbenbart ikke være.

Seth fandt nu alligevel Erica utrolig sexet og var næsten helt ærgerlig over at han ikke havde fået lov til se hende være gravid for han var sikker på hun havde været smuk med den store mave på. Han kunne dog godt forstå hun ikke følte sig specielt sexet med sveden dryppe ned af hende fordi det måtte være hårdt at skulle føde. Han var helt igennem glad for det ikke var ham der skulle gå igennem det smerte helvede for han var sikker på det gjorde ondt at ikke alene at skulle blive udvidet down there, men også presse en stor ting ud derfra og han havde den dybeste respekt til kvinder der gjorde den slags. Det der med at føde var bestemt en flot ting som kvinder kunne.
Han nikkede ganske let til han var der da han synes hun skulle koncentrere sig i stedet for at bruge tid på at finde ud af han var der. Det måtte virkelig ikke være let og han havde virkelig dyb respekt for hende lige nu. Tænk at hun var i gang med at føde hans barn. "Erica du kan godt. Du er sej" sagde han og gav hendes hånd et blidt klem ved at ligge den anden hånd over hendes hånd også. Han vidste godt at han ikke kunne gøre noget for hende andet end at prøve på at opmuntre hende og blev da også bakket op af jordmoren. Da Erica lænede sig ind mod hans hånd flyttede han den som var længst fra sig selv for at lade sin hånd glide over hendes hår i mens hun pressede endnu engang. Da hun var færdig kyssede han ganske blidt hendes hår og sendte hende et varmt smil. Seth var da heller ikke besvimet eller noget. Han måtte erkende han havde set værre ting end det der så det rørte ham ikke helt. Han nikkede ganske let til om han ville klippe navlestrangen og tog blot imod de ting han burde for at hjælpe til. I mens holdte jordmoren den lille dreng. Og modsat Lucas så var Seth jo til stede og havde tænkt sig at hjælpe hende med barnet alt hvad han kunne. Det var jo ligeså meget hans idé at beholde barnet og han havde slet ikke været i tvivl om det var det han ville. Han fik da også klippet navlestrangen over inden han tog imod den lille dreng og rakte ham ud imod Erica hvis hun ville holde ham. Han kunne omvendt godt forstå hvis hun var for træt til det. "Hvad skal vores lille dreng hedde?" spurgte han Erica med et smil da han synes hun skulle vælge det. Det var trods alt hende som havde været den som havde været sej og haft deres barn i maven.

Erica havde ikke plads i sit hoved lige nu til, at tænke en eneste tanke til ende. Hun var bare lykkelig for, at Seth rent faktisk var der, da han ikke havde været der det meste af hendes graviditet. Ikke at hun bebrejdede ham, for han var der nu og det var det vigtigste, men hun indrømmede gerne, at hun havde været bange for, om han havde lavet en Lucas, hvilket var utrolig unfair af hende, for hun vidste godt, at ingen af de kvinder som Lucas havde haft gjort gravid, havde givet ham den chance for at være der, som hun havde givet Seth.
Hun rystede på hovedet, hun følte sig hverken sej eller noget som helst andet lige nu, andet end umenneskelig usexet og i et smertehelvede uden lige. To ting hun langt fra var vant til, at føle. Alt imens Seth fik klippet navlesnoren, så Erica sit snit til, at trække vejret. Aldrig havde hun følt sig så lettet og så lykkelig på samme tid. Hende der ellers altid havde sagt, at hun ingen børn skulle have. Nu lå hun her, 30 år gammel og var lige blevet mor for første gang, med en fyr som var alligevel en del yngre end hende selv. "Oh my God," sagde hun stille og mærkede glædestårene begyndte at trille ned af hendes kinder, da Seth rakte hende deres lille dreng. "York McSeeley.. Charles York McSeeley, efter din ven," svarede hun og vendte blikket fra deres lille baby og op på Seth med et smil som nærmest ikke kunne stråle af mere lykke, "Eller Charlie, hvis det er for forvirrende med to Charles," tilføjede hun med et mildt grin. Smertehelvede hun lige havde været i gennem, var allerede glemt, da lykke overfussede al smerte i verden.