THIS AIN'T A MOVIE THAT I WANNA SEE - Finlay og Erica

Outfit
August 2054
En lille café
Londons gågade
Erica McSeeley
Finlay havde aftalt at mødes med sin bedste veninde på en lille café for at de kunne smutte hjem til hende bagefter. Han havde behov for at se hende og denne her gang faktisk forklare hende hvor dum han havde været i forhold til det med stoffer. Han vidste ikke hvorfor han holdte det hemmeligt for hende, men det var sikkert fordi han var nervøs for at hun skulle blive bekymret for ham. Desuden havde han jo forsøgt at begå selvmord denne her gang også fordi han ikke kunne holde ud at have de her følelser for en mand der bare ikke gengældte dem og det var først nu han var så småt ved at komme videre selvom hans hjerte stadig følte ufatteligt meget for ham. Han havde da også klædt sig en anelse på som han håbede at folk ikke ville kunne genkende ham da han trods alt var model. Også selvom han måtte erkende at hans liv var begyndt at ødelægge ham og han måske lidt fortrød han ikke havde haft læst videre i sin tid, men han havde stadig sit gode udseende og kunne stadig tjene på det hvis blot han stoppede med at ødelægge sig selv på vejen.
Finlay var med vilje kommet en smule før for at bestille sig selv en kop kaffe mens han inde i sit hoved gik og tænkte på hvad han sådan lige skulle sige til hende og forklare hende de skulle hjem til hende før han for alvor ville snakke om hvad det var han havde på hjertet så det ikke skulle ud i al offentligheden.



Erica var allerede halvanden måned henne i sin graviditet. Hun havde dog besluttet sig for, ikke at kontakte Seth før han var færdig med sin turné, da hun ikke ville ødelægge noget for ham. Hun vidste ikke engang om de skulle beholde barnet eller ej. Det var ikke mere end to ugers tid siden hun selv havde fundet ud af det. Hun ville bare ikke tage beslutningen alene, da hun mente det var ligeså meget hans valg som hendes, selvom det var hendes krop og hun ikke ville have den ødelagt på grund af en graviditet. Men selvom det kun var Finlay som vidste det, så havde Erica jo altid haft en drøm om en rigtigt kernefamilie, som hun jo selv mere eller mindre kom fra. Hendes forældre var stadig lykkeligt gift og alle fire børn havde samme forældre, selvom Cadence var en efternøler. Erica var et langt større familie menneske end de fleste troede, det var nok kun hendes familie og Finlay som vidste det og havde set den side af hende.
Lige nu havde hun dog glemt alt om sine egne problemer og havde sat kursen mod den café hun havde aftalt med Finlay om at mødes på. Hun var utrolig bekymret for sin bedste ven, især efter Caleb havde opsøgt ham på arbejdet. Hun skubbede døren indtil caféen op og lod sit blik glide rundt for, at få øje på ham, hvilket hun da også hurtigt fik. Hun satte retningen mod ham, som de høje stilletter gav en fin klik-klak lyd under hende, selvom hun godt vidste at det at gå i høje hælede ikke spillede godt overens med at være gravid, men nu havde hun heller ikke fortalt nogen det endnu, da hun syntes Seth skulle være den første til, at få besked, så hun ville helst ikke have, at nogen fandt ud af det. "Hey skat," hilste hun som hun kom hen til ham, og lagde armene omkring ham i et kram, og placerede et blidt kys på hans kind før hun slap ham igen og satte sig på en stol overfor ham.

Finlay selv havde jo egentlig kun sin storebror i nærmeste familie, men han anså Dylan som var hans fætter på samme tid at være en af hans bedste venner så et sted var han et ligeså stort familie menneske som hende og så alligevel ikke. Det ændrede dog ikke på at han helt igennem godt kunne forstå hende på det punkt med at det ville være rart med en familie på et tidspunkt, men nu var han også selv væsentligt yngre end hun var så derfor havde han måske ikke helt så travlt med det. Desuden var Finlay bare et virkelig følsomt sted i hans liv hvor der skulle ingen ting til før at hans film den ligesom knæk. Han havde så heller ikke på nogen måde mødt den rette som kunne rumme ham og gøre han ville blive mindre følsom.
Finlay rejste sig op og kunne ikke lade være med at smile bredt over at se sin bedste veninde. Hun var virkelig en lifesaver nogle gange og det var trods for det havde været Dylan han havde belemret med hans selvmordsforsøg. Ikke fordi han regnede med hun ikke kunne håndtere det, men mere fordi Dylan bare var en han som væren mere stærk. Han rejste sig op og lagde sine arme om hende til et kram og gav hende et kindkys på den modsatte kind. ”Jeg tænkte vi kunne købe en kop kaffe og så tage hjem til dig. Ikke fordi jeg tror du ikke kan lave kaffe, men så slipper du for det” sagde han med et varmt smil over sine læber da han helst ikke ville snakke om hvor han havde været ude i al offentlighed da de trods alt begge to var modeller og folk da udmærket godt vidste hvem de var selvom hun var en del mere kendt end ham. Mest af alt fordi hun havde været der længere og han selv havde spildt meget tid på at være indlagt to gange.
"Og jeg giver btw. Jeg vil ikke høre om andet" sagde han med et ganske let nik da han godt vidste hun godt kunne betale for sig selv, men lige denne her gang havde han behov for at være god ved hende og forkæle hende ovenpå den forstrækelse at han havde været væk så længe nu.

Erica mærkede Finlays arme omkring sig og kort efter kysset på sin kind. Hun nikkede lidt til hans foreslag, "Jeg har savnet dig," sagde hun og skød underlæben en smule frem med et bedrøvet blik i de nøddebrune øjne. Selvfølgelig havde hun været utroligt bekymret for ham. Det kunne godt være han var yngre end hende, men hun havde fundet en fantastisk ven i Finlay, og hun ville for alt i verden ikke miste ham. Hun havde sådan lyst til, at fortælle ham at hun var gravid, både fordi hun havde behov for at dele det med nogen, men også fordi det lige var ham. Hun havde ikke engang fortalt sine forældre eller søskende det. "Ingen kaffe til mig, bare en chai latte," sagde hun og førte en hånd i gennem det lange glattet mørke brune hår. Hun havde læst, at koffein ikke var godt for babyen i hendes mave, men hun kunne selvfølgelig også bare vælge kaffe uden, men det ville nok virke mere mistænktsom.
Hun grinte mildt og rakte hænderne i vejret, som om han holdt sin tryllestav truende mod hende. "Fair nok, men så gi'r jeg næste gang, og jeg vil heller ikke høre om andet," sagde hun og smilede varmt til ham. "To-go eller drikker vi det her?" spurgte hun roligt.

”Jeg har også savnet dig. Undskyld jeg bare sådan sank i jorden” sagde han stille og bed sig ganske hårdt i læben da han var en anelse følelsesladet over han bare havde efterladt hende sådan, men han havde troet at Caleb måske havde sagt noget til hende nu hvor det virkede til de var begyndt at snakke sammen. Finlay elskede aldersforskellen på dem. Det gjorde det nemmere for ham at være sig selv følte han for en på hans egen alder ville ofte forvente noget bestemt af ham som han ikke kunne leve op til. Det var jo ikke fordi han så hende som en form for mor eller noget, men han følte bare hun var anderledes end så mange andre han kendte. Hvis han skulle have sig en partner havde han jo også pt. Mere været sammen med dem som var let ældre end ham selv. Han nikkede ganske let til hvad hun gerne ville have og bestilte det og kaffe til sig selv. Han lagde intet i det da det var meget normalt hun drak noget andet hvis det var det hun ønskede. Det var jo heller ikke altid han bare drak kaffe, men noget andet. Og især et sted som der. Han betalte da også og kunne ikke lade være med at drikke af det næste hun sagde. ”Hvis vi tager hjem til dig så kommer du jo også til at give næste omgang” sagde han med en ganske mild latter. ”To go for jeg vil virkelig gerne snakke med dig om hvor jeg har været henne” sagde han med et ganske let nik da han trods alt gerne ville forklare hende det hurtigst muligt. Især fordi han faktisk følte hun havde krav på det. Der gik da heller ikke længere før de fik deres ting og han holdte døren for hende da de havde fået deres ting og begyndte at gå da han trods alt godt kendte vejen hjem til hende. Han lod hende låse op da de kom frem og tog sine sko og jakke af. Han tog sin kaffe igen og tog en tår af den da han ikke bare havde tænkt sig at overfalde hende med hvor han havde været henne og hvorfor. Desuden havde hun før oplevet han havde været indlagt med stofproblemer så det ville sikkert være hendes første tænke at han havde været på afvænning.