Young blood. Say you want me - Miles og Marc

[div style="text-align:center;"][span style="font-size:10pt;"]Sted: Alfriston[/span][/div][div style="text-align:center;"][span style="font-size:10pt;"]Hjemme hos Miles[/span][/div][div style="text-align:center;"][span style="font-size:10pt;"]December 2054[/span][/div]@harvey [div style="text-align:center;"][a href="https://www.polyvore.com/cgi/set?id=237040623"][/a][a style="font-size:10pt;" href="https://www.polyvore.com/cgi/set?id=237040623"]Outfit[/a]
[/div]
Det var gået hen og blevet december måned. Det betød at julen snart ville stå for døren og det betød dermed også at Miles var hjemme fra skolen for at skulle være på ferie. Det sneede ganske let, men det var ikke noget som Marc faktisk synes var slemt. Marc havde generelt brugt meget tid med Miles siden oktober hvor Seth var forsvundet som dug fra solen. Det var ikke fordi Marc synes han selv var forelsket i Miles, men han synes bestemt han var skøn og han nød at have være intim med ham selvom han godt vidste at Miles ikke var særlig gammel og han faktisk kunne komme i problemer for det. Marc var taget til Alfriston for at skulle se Miles og havde valgt at komme i god tid fordi han skulle finde adressen. Han havde skrevet den ned og så sig ganske let omkring for at se om han kunne finde det rigtige sted. Han fandt endelig adressen og bed sig ganske let i læben fordi han var så spændt som han var. Han tænkte da også stadig på Benji, men lige nu var det ikke Benji det handlede om. Det handlede om han skulle bruge sin dag med Miles og han havde en julegave til ham som han glædede sig til at give ham trods for der stadig var nogle dage til jul, men det ændrede ikke på at han ville se Miles pakke hans gave op her og nu. Han ville se hans reaktion på den lille gave han havde i sin pose.
Han bevægede sig hen til adressen og ringede ganske let på. Han håbede ikke at Miles' storebror ville være hjemme da han godt vidste at han sad i Azkaban og Marc fandt det ganske skræmmende. Han havde brugt meget tid på at se godt ud for Miles og kunne mærke hvordan sommerfuglene bredte sig i hans mave mens han ventede på at døren ville åbne op. Han vidste også godt at det var fjollet at være så spændt når det ikke var ham der boede der, men det var han nu alligevel. Han kunne jo godt li Miles og vil helst se sig bedst mulig ud for ham.

[div style="text-align:center;"][a href="https://www.polyvore.com/cgi/set?id=237133959" style="font-size:10pt;"]Outfit

[/a]

---

[/div]



Miles havde brugt lang tid på at gøre klar til Marc kunne komme. Han havde ryddet op på sit eget værelse, selvom han ingen planer havde om, at Marc skulle derind. Han havde plakater oppe på væggen af de bands han var fan af, og selvom der var mange af dem, der ikke var Faded Exit, så var et af dem altså dem. Hans værelse var et ganske normalt teenageværelse. Han havde dog været kreativt med sit, så hans var dækket af tegninger han selv havde lavet, da hans tapet på væggen fungerede lidt som en tavle, så han altid kunne fjerne det igen for at få mere plads. Han havde sørget for, hans forældre ikke var hjemme og han vidste ikke om Max havde taget hans hint om han ikke skulle være her eller ej, da deres hjem var forholdsvis stort. Han hadede den by han boede i. Det var ikke fordi det var den mindste by, men den var omvendt heller ikke stor. Mange anså dem som værende en lille fin, charmerende engelsk by med kort afstand fra London. Som det ringede på, gik Miles med hurtige skridt mod døren, ja nærmest løb, inden han hev fat i dørhåndtaget og smilede, som han fik øje på Marc. ”Hey,” sagde han med et smil og flyttede sig fra døråbningen, så Marc kunne få lov til at komme ind. Miles blev altid glad for at se ham. Han var generelt glad for ham, uden helt at vide hvad det betød, at han var det. Han var jo også glad for at se sine venner, så var det her anerledes? Han vidste det ikke. Han vidste bare, han kunne mærke glæden i hele sin krop, men specielt i sit brystparti og med en varme i sin maveregion. ”Du ser godt ud,” kommenterede Miles direkte og smilte varmt til ham.

"Men så er det godt din mening slet ikke tæller" sagde han med et drillende glimt i øjet da han bestemt ikke synes at Miles havde ret. Han synes bestemt at Miles så langt bedre ud end han selv gjorde det. Marc var sådan set også glad for at de helt sikkert ville være hjemme. Nok mest af alt fordi han godt vidste at han ikke måtte være sammen med Miles sådan rent lovgivningsmæssigt. Han var trods alt mindreårig. Så han ville helst ikke stemples som pædofil. Ikke at han regnede med at den slags ville ske, men han var stadig ret så forsigtig med den slags efter alt det med Foresti. Også selvom Foresti aldrig havde lagt sag an mod ham. Han nikkede ganske let til hvad han havde tænkt. "Kan vi sagtens. Ikke at jeg er den bedste til at bage, men jeg er ikke helt ukendt i et køkken" sagde han med et varmt smil og nikkede ganske let blot for at understrege sin egen pointe. "Ja en julegave. Jeg ved godt vi ikke har snakket om det, men jeg havde lyst til at købe dig en" sagde han stille og sendte ham et ganske let smil. Desuden synes Marc heller ikke selv det var noget stort. Hvis han havde vidst at Miles var Faded Exit fan havde han givet ham noget merch stuff som ikke mange kunne få fingre i, men da han ikke vidste det havde han bare købt et mindre armbånd og ikke noget synderligt dyrt et. Der var et M på for både ham selv og for Miles. "Og jeg ved godt jeg ikke behøvede, men ja." sagde han stille og bed sig ganske let i læben inden han rakte den lille gave ud imod ham.

Han rystede ganske let på hovedet. "Nej for jeg er ældre end dig Miles så min mening tæller langt mere end din" sagde han med et ganske let grin og nikkede ganske let for sig selv. Han følte så heller ikke han burde fortælle Miles at han var kendt. Det kunne han tids nok finde ud af. De var jo ikke kærester eller noget og det var bare rart at kunne være sig selv uden at skulle være ham den kendte som de fleste vidste hvem var. Han var sikker på Miles havde en idé om at han kendte Marc fra andet end festen, men heller ikke mere end det. Det var sådan en sjældenhed og det ville Marc udnytte. Han kunne jo ikke vide at Miles faktisk var stor fan af dem og den t-shirt han havde fået af ham havde jo også været en band t-shirt så lidt vidste Miles da i hvert fald. At Miles så faktisk vidste mere end Marc troede var straks en anden sag. Marc vidste også godt at han ikke havde tvunget Miles til noget, men derfor var han stadig bange for nogen ville se anderledes på det. Og Marc havde jo faktisk spurgt indtil hans alder inden de havde lavet noget sidst. "Så skal det nok blive godt" sagde han med en mild latter da han kun var sikker på det ikke ville gå, men man kunne jo altid prøve. Han nikkede ganske let til om det var en julegave. "Det er også lige meget. Jeg havde bare lyst til det og forventede intet tilbage" sagde han stille og bed sig let i læben. De havde jo ikke aftalt noget så hvordan skulle Miles have haft en fair chance for at købe noget til Marc? Marc kunne ikke lade være med at smile bredt ved hans tak for anden gang og kys på kinden. Han vidste godt han sådan set bare kunne have spurgt om Miles var FE fan, men omvendt var det klart i de fleste medier at Marc ikke var specielt glad for tanken om når fans lagde an på ham fordi han gerne ville undgå at gå i seng med folk bare fordi de var hans fan. Det var uprofessionelt hvis man spurgte Marc.

Marc fulgte efter ham ud i køkkenet og så sig let om. Han rystede ganske let på hovedet. "Nej det er ok. Du må gerne beholde den" sagde han stille og kunne ikke lade være med at komme i tanke om hvor meget han nød at se Miles i sit tøj hvilket var så dumt at have det sådan overfor en man faktisk kun flirtede med. Det var en af fordelene ved at Miles var yngre. Marc fik den slags oplevelser over at en anden gik i hans tøj uden han følte han skulle vær den alt for store. Han begyndte at bladre i bogen og fandt noget som ikke så for svært ud og pegede på det. Marc kunne så også smelte helt over at Miles sådan holdte om ham. Det var en rar følelse. Kort tid efter begyndte de da også at gå i gang med tingene til det. Marc fik da også helt uden besvær en masse mel udover sig selv. Han vidste slet ikke hvad han gjorde. Det skete ligesom bare. "Ej hvor jeg er smuk nu" sagde han med et grin med ansigtet fuld af mel.

"Det gælder ikke, bare fordi du er ældre end mig," påpegede han med et drilsk smil over sine læber. Miles vidste jo godt hvem Marc var og Miles troede også, at Marc vidste det. Nu vel, så havde han aldrig sagt han var fan, men han havde omvendt heller ikke givet udtryk for, ikke at have et kendskab. Det var bare ikke kommet op. "Ja da," svarede han og sendte ham et kort smil og grinte let. "Du er fjollet," svarede han og sendte ham et taknemligt smil. 

"Er du sikker?" spurgte han med et hævet øjenbryn. Han ville ikke beholde noget, som Marc ville få brug for igen. Omvendt kunne han godt lide tanken om at have hans trøje. Den duftede bare ikke længere af ham, så den havde ikke samme værdi mere. Omvendt, var det diskutabelt, hvor meget den havde duftet af Marc før, men den havde duftet af det sæbe, han brugte til at vaske tøj, hans skab og hans værelse. Lugte, der stadige var tydelige i Miles' sanser og som blev vækket, når han var alene på sit værelse, hvor trøjen også kunne komme på imens, men det ville han ikke fortælle Marc. Det fik ham til at lyde besat og det var han ikke. Det var bare tanken om det, de havde lavet, der blev vækket, når duften og tekstilet ramte ham. Han så på han pegede ved noget de kunne lave og smilede lidt for sig selv, inden han gav slip på Marc for at begynde at finde nogen af de ting, de skulle bruge til at lave det. Han vendte sig om, som Marc begyndte at snakke om hvor smuk han var. "To sekunder," sagde han med et grin for det første fordi det så sjovt ud og for det andet, fordi han fik en idé , inden han gav sig til at tegne i hans ansigt. "Nu er du et rigtigt kunstværk," påpegede han med et drilsk smil over sine læber, da han ikke kunne lade være.

Han nikkede ganske let og begyndte at grine en smule for sig selv da han godt vidste det var et tyndt argument. Han kunne jo godt li at fjolle med Miles og det her var et virkelig godt eksempel på det. "Og hva så hvis jeg er fjollet? Hvis du ikke bryder dig om det var du gået by now i stedet for at invitere mig hjem til dig" sagde han med et drillende glimt i øjet og havde svært ved at holde masken og kunne ikke lade være med at grine da han mente det var en ting han bestemt ikke havde holdt skjult og derfor burde det være gået op for Miles by now at han var fjollet. Mest af alt fordi Marc følte han kunne være sig selv i nærheden af Miles og havde han vidst han havde været fan havde han nok tvivlet mere på det.

"Ellers sagde jeg det jo ikke" sagde han med et varmt smil og nikkede ganske let for sig selv. Marc havde sådan en frygtelig lyst til at spørge om han skulle gå rundt med den mens han var der så Miles hele tiden havde et stykke af ham med sig, men han havde ikke lyst til at virke som en freak der ønskede at Miles havde en del af ham hos sig. Marc vidste jo også godt selv hvorfor han havde det sådan, men omvendt var det ikke sikkert at Miles var samme sted og siden Marc havde brændt sig før så turde han ikke påpege det. "Ej" sagde han med et ganske let grin og puffede blidt til ham da Miles ligesom begyndte at tegne en smule på ham. Han forsøgte sig selv med at komme videre i deres bagningsforsøg. Han følte ikke helt det lykkes, men det kunne de jo ikke vide før de rent faktisk havde forsøgt at smage på sagerne. Marc tog fat i noget dej og satte det fast på Miles' næse inden han begyndte at grine over sin egen sjovhed.

Han rystede ganske let på hovedet og kunne ikke lade være med at grine da han ikke følte at det var et minimum af fjollet han havde haft gang i. Marc bed sig selv ganske let i læben og grinte videre. "Skal jeg have den på så den dufter af mig inden jeg går igen?" spurgte han og grinte videre udelukkende for at forklæde at han havde ment det seriøst med det jo bare var en dum joke. En del af Marc ønskede jo at efterlade noget af ham selv til Miles. Han ønskede at Miles et sted skulle vide at han var glad for ham og gerne gjorde det, men omvendt var han bange for at Miles ikke havde det på samme måde og så kunne han altid forklæde det som en dum joke. Det var også derfor han havde grint videre af det. For i virkeligheden mente han det jo dybt seriøst. Det var underligt for Marc at have det på den måde. Nok mest af alt fordi Benji jo aldrig havde kunne finde på den slags så Marc følte så frygteligt på dybt vand når det kom til den slags. Marc vidste jo godt selv han følte en smule for Miles, men han turde ikke sige det af flere grunde. For det første havde det ikke gået godt med dem han havde været vilde med før for nok havde han været kærester med Chris, men så var han også bare forsvundet igen og Benji havde skubbet ham væk og kaldt ham for klam. Så det var lidt to yderligere tilfælde af begge dele og derfor turde han ikke bare være ærlig. Marc begyndte at grine over Miles' næse ramte hans kind så han selv fik dej på sin kind. "Må jeg foreslå et bad?" spurgte han med en mild latter og håbede lidt at Miles forstod de skulle gøre det sammen, men kunne atter forklæde det som en dårlig joke. Han havde virkelig aldrig været så nervøs længe og det var bare alt ved Miles der fik det frem i ham på den der måde. Det var virkelig en underlig følelse. Han var virkelig så nervøs for at Miles ikke var samme sted som ham selv og han var bange for at han var påtrængende lige nu.

-- Time --

Marc var da glad for at Miles havde forstået hans hentydning omkring badet og var da også endt i badet med Miles. Nok havde de lavet stuff før, men derfor var det jo ikke sikkert at Miles havde ville have haft med i bad. Marc havde da også hurtigt lagt op til ham og forsikrede Miles om det var langt bedre at have sex i et bad for det ville gøre det nemmere for Miles ikke at skulle tænke på at Marc og det med der manglede noget til at få det til at glide uden at Marc faktisk havde opfattet at Miles havde været jomfru i forhold til fyre. Da de var færdige og havde fundet nogle håndklæder var Marc da også nød til at låne en trøje af Miles. "Efter dig smukke" sagde han stille og faktisk en smule genert. Ikke fordi han ikke havde set Miles nøgen før, men fordi han følte det hele var taget til et andet niveau hvor han bare blev pinlig berørt over at Miles nu vidste at han nød at blive taget. Også af Miles selvom det var Miles der var den yngeste.

"Det kan du da godt," påpegede han og skjulte også, at han mente det seriøst bag et grin. Han vidste ikke Marc forsøgte på at gøre det samme. Han havde ligesom ikke nogen idé om Marc mente det eller ej, og hvis han ikke gjorde, så ville han ikke udstilles som en eller anden, som var desperat. 
"Det kunne godt være en god idé" svarede han med et grin, inden han viste vej ud til badeværelset, og begyndte at tage sit tøj af. Han havde forstået det som det skulle være sammen. 



Miles havde heller ikke eksplicit sagt, at han aldrig havde været sammen med en fyr før. Han havde bare givet Marc ret, så det lignede han havde styr på det. Marc var trods alt mere erfaren end ham og han ville ikke virke som om, han ikke anede hvordan man gjorde eller hvad der var rigtigt i forhold til det han havde sagt. Følelsen af at være oppe i ham havde dog været helt fantastisk. Han kunne godt høre i Marcs stemme, han pludselig var en smule genert. "Okay," svarede han og slog håndklædet omkring sig, da han skulle tage det de havde bagt ud ad ovnen, så det kunne køle ned. Han bevægede sig derefter forbi sit eget værelse - med hans navn tilmed stående på døren og åbnede døren til Maximillians værelse.

Marc havde så heller ikke opdaget at Miles var jomfru. Han bed sig hårdt i læben som han svøb håndklædet omkring sig selv og havde måske heller ikke lige fremme lyst til at spørge ham om det egentlig havde været hans første gang. For han havde jo ikke kunne mærke det på ham. Ikke for så meget som to sekunder og han følte det ville være for meget at spørge om det egentlig var. "Miles hvorfor står der Maximilian på døren? Var dit værelse ikke det vi lige gik forbi?" spurgte han og lagde hovedet på skrå. Han havde skam godt lagt mærke til det. Han vidste de trods alt også havde en kage som nok snart krævede deres opmærksomhed og så duede det jo ikke at gå og bruge tid på at skulle lede efter det rigtige værelse. Det kunne være Miles bare ikke havde tænkt sig om. Marc havde da også stille krøbet i den trøje han faktisk havde haft lånt til Miles fordi han trods alt havde lovet at tage den på for den kunne dufte af ham, men derfor kunne han godt savne et par rene bukser. Eller i hvert fald underbukser for han hadede tanken om at tage de brugte underbukser på når han havde været i bad og hans t-shirt var smurt ind i dej og mel. Og han havde jo regnet med at hoppe i sit eget tøj igen når først han ville forlade stedet igen. Han ville bare helst ikke smøre dej rundt på møblerne hjemme hos Miles. Hvorfor forsøgte Miles at lokke ham ind på et værelse som ikke engang var hans?

Miles havde jo også haft sex med piger, og selvom der var forskel, var den alligevel ikke så stor, når man havde prøvet en del af det. Han havde jo også været sikker på, han gerne ville. Han var ikke en gang sikker på, om han ville have Marc skulle spørge eller påpege noget, da sådan noget i hans alder bare ret hurtigt kunne blive pinligt. Han bed sig i læben over Marcs påpegelse og han vidste, han blev nødt til at tænke hurtigt. "Øh," mumlede han mens han tænkte. Det var jo egentlig et ret godt spørgsmål. Han stoppede med at trække tiden ud, som han tænkte på det oplagte. Han havde jo aftalt med Max, at hvis Marc ville noget med at se værelse eller mente de skulle ind på hans værelse, så ville han tage Max'. "Vi har byttet. Hans er lidt større end mit, jeg har bare ikke fået skiftet navnene ud endnu.." svarede han og kløede sig i nakken. Normalt var han egentlig bedre til at lyve, men han brød sig for det første ikke om, at lyve for Marc og for det andet, så brød han sig ikke om det generelt. Han så sig rundt i lokalet. For ham var det ret tydeligt, at ingen af de ting, der var derinde var hans. Der var ikke noget der lignede, de interesser han havde og for det andet var Max jordens største rodehoved, og havde tydeligvis ikke forstået budskabet i, han skulle rydde op på sit værelse, hvis de skulle lege den leg.

"Miles? Du slår mig altså ikke specielt som et rodehoved" sagde han med hovedet ganske let på sneg og gik derfor ud fra værelset af da han heller ikke kunne se noget af det han var ret så sikker på at Miles ville interessere sig for. "Og jeg kan heller ikke se de ting som du kan li" sagde han stille og begyndte at gå ned af gangen da han virkelig ikke bare sådan ville lade Miles mene det var hans værelse. Det virkede forkert på ham. Han rev da også sin arm blidt til sig og begyndte at gå ned af gangen. Han vidste ikke om Miles faktisk var med ham eller ej og slog derfor bare døren op for ligesom at ville se sig om derinde. Han lagde hurtigt mærke til de ting som han vidste interesserede ham og fik derfor også et svagt smil på læberne inden hans blik gled over væggen og fik øje på den eneste plakat som han følte bare strålede igennem alle de andre. Det sjove var der var en del flere plakater, men dem så han slet ikke. Han vendte blikket rundt for at finde Miles' som han denne gang var sikker på var med ham og bed sig hårdt i læben. "Du er Faded Exit fan? Er du ikke? Det var derfor du ville låne trøjen med mit band på" sagde han med en ganske let trist stemme der bævrede en smule og hev derfor trøjen af og smed den på gulvet. Han kunne mærke han ikke kunne rumme sin egen sorg over det og derfor kunne han mærke en vrede begynde at boble i hans indre. "Du var kun til festen for at komme tæt på bandet, gjorde du ikke?" spurgte han og kunne mærke hans næsebor begynde at vibrere en smule af vrede. Han følte sig ganske udnyttet. Mest af alt fordi de lige havde haft sex og han havde følt han kunne hengive sig til Miles. Han ville måske endda gå så langt som til at sige han havde små udviklet følelser for Miles, men nu gjorde det egentlig bare ondt. "Jeg vil gerne have mit tøj nu" sagde han bestemt og bakkede ud af værelset for at gå mod badeværelset. Han havde ikke lyst til at være der. Det var som om Miles' tøj var godt i gang med at kvæle ham lige nu.

"Jo jo, jeg er et meget stort rodehoved," prøvede han, måske en smule desperat mens han bad til guderne om Marc ikke kunne høre det på ham og ikke ville gå ud og ned ad gangen for rent faktisk at gå ind på det værelse, der var hans. Han vidste godt, det ikke ville tegne godt for ham. "Jo jo, der er mange ting herinde jeg kan li.." påpegede han mens han kløede sig i nakken for at vinde noget tid til at se sig rundt på Maxis værelse. Han nåede dog ikke at finde et eksempel før Marc havde vredet sig ud ad hans greb og var gået. Han skyndte sig efter ham og kunne mærke hans hjerte sad oppe i hans hals, som Marc gik ind på hans rigtige værelse. Han betragtede Marcs ryg som han så sig omkring og mærkede sit hjerte banke så hårdt oppe i hans hals, at han var sikker på han ville få nogen eksplosive kramper i sin maveregion. Han bed sig i læben ved Marcs spørgsmål. "Jo," svarede han ærligt til spørgsmålet om hvorvidt han var fan eller ej og gik ind på hans værelse og stillede sig tæt på ham og prøvede at tage fat i hans hænder. Han hørte hans triste stemme og lagde mærke til hans læbe blævrede. "Nej," svarede han denne gang også ærligt og prøvede at fange hans øjne, så Marc kunne se, han mente det. Lige nu var han sikker på, han ville lytte til ham. Han så ham smide trøjen på gulvet og havde lyst til at samle den op og lægge den pænt i en eller anden syg forventning om, det ville få Marc til at blive hvis han passede på den alene fordi det var hans. Det kunne dog også tolkes som om han var en syg, meget besat fan, så derfor lod han den ligge der hvor Marc havde smidt den. Han så hans næsebor begyndte at vibrere ved hans næste spørgsmål og tog fat om Marc for at holde om ham. "Nej, jeg lover det," bad han og var sikker på, han lige om lidt ville blive skubbet væk. Han havde så ondt inde i og hans hjerte sad stadig oppe i hans hals og han følte, han ikke kunne trække vejret. "Nej, jeg beder dig... Bliv," bad han stadig meget ydmygt og med en lille stemme og han kunne mærke, han fik fugtige øjne. Han var kun en teenager.

Marc kunne mærke en stor sten falde ind i hans hjerte da Miles indrømmede at han var fan af Faded Exit. Det dumme var der var så mange andre ting derinde som Miles tydeligt var fan af, men det var som om at det med Faded Exit bare poppede op i hans øjne. Som om det var det eneste der hæng derinde selvom det bestemt ikke vand sandheden. "Det tror jeg simpelthen ikke på Miles" sagde han irriteret til at Miles sikkert havde været der fordi der var fest og det faktum der havde været Faded Exit til stede havde sikkert blot været en klar fordel. Desuden havde Marc jo været trist fordi Seth ikke havde været der, men det var jo ikke derfor han havde kastet sig over Miles. Det var udelukkende fordi han var pæn og det havde været en stor fristelse. Marc ville bestemt være glad for at Miles ville passe på hans trøje. Også lige nu. Det ville han bestemt ikke se som væren en syg stralker eller fan fordi han ville samle den op. Heller ikke lige nu, men det rørte ham nu ikke at trøjen blot blev liggende på gulvet. Han mærkede Miles arme omkring sig og begyndte at rive sig ud af hans favn selvom det var en anelse halvhjertet lige nu da han et sted gerne ville blive og gerne se at Miles ville gøre alt for at han blev. "Nej jeg vil ikke blive. Jeg vil have du finder mit tøj. Hvis du er fan så burde du også vide jeg ikke er sammen med fans pga. Tessa" sagde han en anelse mere hårdt end det egentlig var hans mening. Han havde ikke lyst til at være der så meget som et sekund længere. Han vidste godt han selv kunne have spurgt om Miles var fan, men han havde da bestemt regnet med at han havde sagt det hvis han havde vist at Marc ikke var sammen med fans. Han var så bange for hvordan det ville blive modtaget af medierne og han var endnu mere bange for at det kom ud at Miles så endda også var mindreårig. For slet ikke at nævne at han var skrækslagen for at Miles egentlig bare havde udnyttet ham eller noget i den stil og vred sig derfor en anelse mere løs for at finde sit tøj nu hvor Miles han ikke lignede en som havde tænkt sig at hjælpe ham. Han ville væk og alt han ville var at tude i Charles' favn. Det hele gjorde så vanvittigt ondt lige nu at han slet ikke kunne være i sin egen krop.


Marc havde jo aldrig spurgt om han var fan af Faded Exit, så som han så det, så havde han teknisk set aldrig rigtigt løjet om det. Han havde undladt at nævne det, men det var ikke en løgn. De var jo ved at lære hinanden at kende, og han var ikke fan på den måde, han var besat af bandet. Han havde hørt noget af deres musik og egentlig synes det var fedt nok, set en plakat eller to med dem og hængt dem op. Han havde ikke et band han var decideret besat af og ærligt, så kunne han nævne mange bands han var mere fan af end Faded Exit. Miles lod lige nu bare trøjen lægge. Han skulle nok samle den op, når Marc han gik, men lige nu kunne den sagtens blive liggende også selvom han egentlig ikke brød sig specielt meget om det. Han mærkede han prøvede at rive sig ud af hans favn - dog uden at bemærke det var halvhjertet, hvilket fik ham til at holde bedre fast i ham. Han måtte ikke gå. Hans hjerte hamrede så hårdt og han havde ondt overset hele, og han vidste følelsen ville blive værre hvis Marc han skred. "Hold nu op, Marc. Du spurgte mig aldrig. Bliv nu," bad han og havde aldrig troet han skulle se den side af Marc, som han så lige nu. Det var egentlig ikke fordi Miles nødvendigvis var forelsket i Marc. Det var nok mere det faktum, han var glad for ham og nød at tilbringe tid med ham, men følelser hos en teenager var heller ikke altid til at blive klog på, og lige nu var han nervøs for Marc ville gå over en bagatel. Han vidste godt, Marc var kendt og han skulle passe på med hvem han gik i seng med, men han ville aldrig udnytte ham. Miles tog fat i Marcs hånd som Marc begyndte at rive sig løs. "Seriøst Marc, bliv nu,"bad han endnu en gang.