Where ever I go, trouble seems to follow - Collin og Ray

Denne tråd er tilegnet Ray Duncan MacKay
Den foregår i oktober 2054.
Klokken 4 om morgen.
Outfit


Musikken pumpede. Stemmerne omkring Collin var høje. Jublende, skrigende. Folk dansede. Snavede. Købte alkohol. Drak det. Tæede sig som dyr. Stregerne af kokain var lagt og Collin lod sin næse ramme røret, mens han sugede luften og dermed det fine hvide pulver op i sin næse. Han snøftede lidt, som han lagde røret ned igen. Han lænede sig tilbage og trykkede på sin næse. Han sad alene i et hjørne og kunne se på alle dem, der ligesom ham, kom her for at flygte for virkeligheden med alle de hellige substanser, som mugglere havde skabt. De blå øjne han havde sig var blege og livløse. Hans hud porcelænbleg og hans læber en afdæmpet violet. Han hørte ikke til her, og han følte egentlig heller ikke han gjorde. Der var så mange ting i hans liv, han gerne ville flygte fra og alligevel, passede han ikke ind i mængden. Han lukkede øjnene, mens dem han var kommet med, gik hen til ham for at få ham til at være med på det sjove. Han blev dog siddende. Et par timer senere gled hans øjne igen op og her var affolket. Han så sig forvirret omkring, inden han bevægede sig ud på toilettet for at se sig i spejlet. Han lagde et par baner igen og sugede dem op i sin næse, inden han suttede kokainen af sine fingre og rettede på sit hår. Klokken var vel omkring 4 nu, så det var på tide at tage hjem. Han bevægede sig derfor ind i toiletbåsen for at trylle sig væk. Han kunne sagtens. Han koncentrerede sig da også og han kom også et andet sted hen, det var dog ikke hjem. Hvad fuck lavede han her? Det var King Cross. Ray boede her! Han havde ikke en gang tænkt på ham, da han havde prøvet at transferere sig. Han prøvede derfor ihærdigt igen, og måtte irriteret stampe i jorden, som ingen ting skete. De morgenfriske britere, så da også bare på ham med et dømmende blik. Han sukkede og tændte en smøg, som han bevægede sig op mod Rays lejlighed og bankede på. Stadig ligbleg i sit ansigt, men i følge Collin så han altid godt ud.

Ray selv lå og sov da klokken trods alt var 4 om morgen. Han havde fået fri ved midnatstid og havde derfor kun sovet et par timer da han trods alt skulle hjem og det altid var svært at finde ro til at starte med. Han havde derfor det vildeste morgenhår og kun boxers på med Batman på som han åbnede døren for at finde Collin stå udenfor. Han vidste godt de var begyndt at snakke mere sammen, men han nægtede stadig at have sex med ham udelukkende fordi han ikke ville brænde sine broer af når det kom til Collin. ”Ved du godt hvad klokken er?” spurgte han ganske roligt inden han flyttede sig for ligesom at vise Collin han gerne måtte komme indenfor trods for han gik og gabte og knapt nok kunne holde sine øjne åbne da han stod op af døren og ventede på at Collin ville gå indenfor. ”Og husk dine sko” mumlede han en anelse bestemt da han virkelig ikke gad at rydde op efter Collin. Han selv var trods alt virkelig slem når det kom til det der med at rydde op.
Han lukkede døren igen da Collin var kommet indenfor og sukkede ganske lavt over han var kommet så tideligt da han ærlig talt bare gerne ville sove. Vidste han da slet ikke hvad klokken var? For slet ikke at tale om at han da på ingen måde havde lyst til at være hans morgen booty call.

Collin kiggede på dørene, der åbnede og fik dermed øje på Ray. Hans hjerte sprang et slag over, som han så ham stod der i sine batman boxers og det vildeste morgenhår. Han havde da også en indre monolog med sig selv om, at det skulle stoppe. Han følte virkelig hans liv var gået i stå, da han havde mistet Ray i sin nærhed. Han bed sig i læben ved hans spørgsmål. Hans hud var stadig ligbleg og han havde det ikke særlig godt. "Ved du?" spurgte han køligt, og gik ind da Ray flyttede sig fra ham. Han så på ham med et hævet øjenbryn, da han bad ham om at tage skoene af. "Slap nu af," svarede han, mens han lukkede døren bag sig, og stillede sig om ad døren, mens han faldt ind mod dørkammen, som han tog sine sko af og smed dem på gulvet. Skævt. Han var på ingen måde en neat freak og han havde svært ved at se, når tingene rodede. Han kunne dog godt lide, når tingene var rene. Men rod og rent var ikke det samme, for selvom det rodede, kunne det godt være rent. Han bevægede sig længere ind i lejligheden, som bare duftede af Ray og Keira. Han ville ikke indrømme, at han var havnet her, fordi han ikke kunne finde hjem. "Er Keira hjemme?" spurgte han opfølgende, da han bare havde brug for at høre hans trætte stemme, selvom han ikke ville indrømme det. Hans øjne flakkede også rundt, mens han prøvede at se ud som om, det hele kørte på skinner. Han ville ikke have Ray skulle tro, at alt det her betød noget eller at han ville komme her, hver eneste gang han trippede. Sandheden var dog, at Ray var hvad han forbandt med tryghed. Hvor lidt han ville indrømme det eller ej.

”Ja den er lort om natten din prick” sagde han med et ganske lavt suk og forsøgte at rette bare en smule på sit hår. ”Faktisk er klokken lige omkring de 4-5 stykker om natten og jeg sov” sagde han med et let gab som han glemte at skjule fordi han bare ikke var helt vågen. Han selv havde jo også savnet Collin helt enormt meget, men det nyttede jo bare ikke en skid når Collin ikke ville have snakket med ham før fornylig og han nød det så meget. Han ville bare ikke have sex med ham da han havde taget hans ord til sig om det bare var det eneste han faktisk ville have fra ham. Ray var så også stadig vild med Charlie og tillod sig selv for en gangs skyld ikke bare at komme videre og finde sig en ny selvom det var helt utrolig svært når han var sådan en tryghedsnarkoman. ”Jeg slapper af hvis du kommer og gør rent efter dig for at svine med dine sko” sagde han ganske drillende og var ikke helt så sikker på at Collin faktisk ville opfatte den helt. Ray derimod var virkelig glad for at bare skulle have orden på tingene. Han kunne ikke holde andet ud hvis han skulle være ærlig. Han brød sig virkelig ikke om rod, men ikke så voldsomt at han ville kunne udskyde sex fordi der var rodet. Han rystede ganske let på hovedet. ”Nej hun er hos en veninde i nat. Hvorfor?” spurgte han stille og betragtede ham ganske let. Det var tydeligt at Collin havde taget et eller andet, men det ville også mere komme som en overraskelse hvis han ikke havde for det var bare sådan Collin var. Det var også derfor Ray havde haft taget stoffer dengang, men ikke længere gjorde det. Det var trods alt ikke ham der havde behovet, men derimod Collin. ”Jeg tror du skal sove den der ros of yours ud” sagde han og pegede mod sit værelse. Ikke fordi han havde tænkt sig at ligge sig ind ved ham, men mere fordi han faktisk bare synes at Collin skulle sove den ud i en ordentlig seng fremfor på sofaen. Ray havde jo teknisk set sovet og kunne egentlig bare blive oppe og få noget ud af dagen hvis det var uden han ville komme til at vække Collin.
"Kunne du ikke score et sted at sove eller hva siden du kommer væltende her?" spurgte han med et ganske let suk og overvejede lidt om han faktisk skulle sætte noget kaffe over mens han fik rettet ordenligt på sit hår så det faktisk sad ordenligt. Det var egentlig heller ikke fordi han havde synderligt lyst til faktisk at vide om Collin havde forsøgt at score eller ej, men han havde bare heller ikke lyst til at være tilbage hvor han var vild med Collin for han vidste jo godt selv der ikke kom noget godt ud af det så hvorfor overhovedet prøve?

Collin så på ham med en smule mistillid i blikket. "Det kan ikke passe," benægtede han med et grin over sine læber, som hans blik skøjtede rundt i lokalet. Han vidste ikke hvad hans inderste ledte efter lige nu eller hvad det var, hans hjerte ville. Hans hjerne kunne godt finde ud af, at fortælle ham, at han ikke ville være sammen med Ray og alt de havde haft var sex. Hans hjerte prøvede dog desperat at fortælle ham noget andet, og han nægtede at lytte. Som han altid gjorde. Ligesom han nægtede at lytte og på trods af han også vidste det, på at stoffer var dårlige for en og han burde stoppe. Ja, også, at han ikke burde drikke så meget som han gjorde. For Collin var virkeligheden dog mere skræmmende end at være fucked up på den næste sjove substans. Det kunne han forholde sig til, og når han var i sin egen boble af enhjørninger, fester og glæde, så kunne intet ramme ham. I virkeligheden var han jo bange for hans egen følelser og det ansvar man havde, når man levede og var en mand i hans alder. Collin så på Ray over hans drillende kommentar og opfattede den ganske rigtigt ikke som drillende. "Eller du kunne bare gøre det nu," kommenterede Collin spydigt, da han ikke kunne se problemet i det. Han var også typen, der godt kunne finde på at blive demonstrativ og gøre mere beskidt, når han havde fået at vide, han ikke måtte. Især, når han ikke opfattede at Ray havde forsøgt at drille ham. Collin var for en gangs skyld ikke havnet ude foran Rays dør for at få et booty call eller et last minute knald. Han var ikke en gang kommet bare for at lave hand stuff. Han vidste ikke, hvordan han var havnet der, andet end han ikke kunne finde hjem og hans hjerne havde valgt, han skulle havne her. "Bare nysgerrig. Alastair kan godt lide hende," kommenterede han snøvlet. Han vidste ikke, at hans argument ikke rigtigt gav mening og snoede sig sammen til et mismask. Han kunne ikke selv høre det og i hans hoved gav det meget god mening. "Hvilken rus?" sagde han med et grin, og gik et par skridt tættere på Ray.
Han så på ham med et blik, der lignede han bare var en lost boy, da han spurgte om han ikke kunne score et sted at sove og var også helt tæt på ham nu. "Hvorfor? Vil du gerne have, jeg sover et andet sted?" spurgte han og lod sin hånd finde Rays hår for at lade den glide igennem det. Det var helt afsindigt blødt, hvilket gjorde han lignede en der lige en der havde fundet det blødeste tæppe og han ikke kunne give slip igen.

”Men det gør det” sagde han og tog sin mobil frem for at vise ham hvad klokken var. Ikke fordi Ray var specielt afhængig af sin mobil, men fordi han havde brugt den til at have som lys til han var kommet ind i stuen da han ikke havde gidet at tænde alt for meget lys da han trods alt ikke var helt vågen. Ray troede slet ikke på at Collin kunne være i besiddelse af følelser overfor ham. Ikke at Collin slet ikke kunne have dem, men han troede ikke på at Collin kunne have dem overfor ham da han havde gjort sådan et stort nummer ud af det gjorde han sig bare ikke i og slet ikke overfor en som Ray. Det ændrede bare ikke på at han stadig følte for Collin selvom han ikke havde lyst til det. Hverken overfor ham eller Charlie. ”Åh gud. Jeg driller dig jo bare” sagde han med et ganske let ryst på hovedet og sukkede en anelse da han var klar over at Collin måtte være helt igennem påvirket af alt muligt når han ikke opfattede den slags ting. Det var trods alt et virkelig godt tegn. Han ville så heller ikke gå med til at være hans last minute scoring. Der var han ikke i hans liv længere og han ville ikke bare gøre alt han kunne få at få hans opmærksomhed længere. ”Ja det ved jeg godt Collin. Det var ligesom mig der sagde til dig at han var ude i problemer fordi han var så vild med hende og de er søskende et eller andet åndsvagt sted langt ude” sagde han med et ganske let suk da han synes det var dumt de ikke kunne være kærester pga. det når de jo ikke var rigtig søskende. Han havde sådan lyst til at gribe ud efter ham da han lignede en der ikke rigtigt kunne gå lige nu, men han havde omvendt heller ikke lyst til at være ham som han følte han skulle komme til for at score fordi han ikke kunne score i byen. ”Den rus du så tydeligt har og ikke kan stå på dine ben” påpegede han ganske roligt og havde slet ikke set at Collin var gået tættere på ham. Han mærkede hans hjerte sprang et slag over da han mærkede Collins hånd i hans hår. Han rystede ganske let på hovedet og tog let fat i hans tøj for at han ikke skulle falde. ”Egentlig ikke, men jeg gider heller ikke at være din early in the morning scoring fordi ingen andre vil have dig Collin” sagde han en anelse mere hårdt end det egentlig havde været hans mening da han var bange for at Collin skulle slå benene væk under ham og det var han bestemt ikke spor interesseret i på nogen måde for han vidste at det var den slags som Collin kunne. Det var skrækkeligt at han havde den magt over ham og havde haft det længe. Den eneste grund til han ikke havde haft det da han var sammen med Charlie var fordi Collin ikke havde gidet at snakke med ham i den periode. Selvom han nu heller ikke ville være Charlie utro, men det var lige meget lige nu for nu var de gået fra hinanden. ”Men jeg synes du skal sove din rus ud Collin og så kan vi snakke senere” sagde han stille og bed sig selv ganske let i læben da han havde lyst til at række sig på tæer for at fange hans læber, men han ville ikke være den som var svag.

Collin ville så heller ikke kende sig ved, han havde nogen form for følelser. Hverken overfor Ray eller nogen andre. Han ville knapt indrømme, at han holdt af sine venner og det var blandt de få, han ville gå gennem helvede for. Han ville dog uanset hvad, altid vælge sig selv. Han var den vigtigste person i hans eget liv og ja, det kunne godt være man kunne tolke det som værende egoistisk, men hvor mange ville egentlig ikke ønske at de var i stand til at tage det valg, når det kom til stykket. Collin havde taget en masse kokain i løbet af aftenen og natten og selvom det gjorde en i voldsom godt humør, så skulle der heller ikke noget til, at det blev ændret eller hvad man normalt ville opfatte som sjov, blev det stik modsatte. Han så derfor på Ray med lynende øjne. "Ligner det, jeg synes det er sjovt, huh Ray?" spurgte han hårdt. Også hårde end han egentlig oprindeligt havde tiltænkt sig, det skulle være. Lige nu var han bare så langt væk og han havde det så fucking dårligt, at ingen ord kunne beskrive det. Han havde trippet ganske få gange i sit liv, og lige nu ville i hvert fald komme i top 5 over en af de værste han havde oplevet. Collin løftede et øjenbryn ved Rays ord og så på ham med et alvorligt blik, inden han grinte ganske let. "Jamen altså, Ray, hør nu på hvad jeg siger. Alastair er forelsket i Keira... Han savner hende mega meget, hvilket er derfor ham og jeg blev gift!" svarede han med et lille nik, inden han tog fat i Rays skuldre for at sørge for, han stadig kunne stå oprejst. Han vidste godt, et eller andet sted, at han præcis som Alastair var totalt langt væk og fucked up, men han ville ikke indrømme det overfor sig selv. Så et var, hvad han kunne sige til Alastair, noget andet var at skulle indrømme det overfor sig selv. "Jeg ved ikke hvad du snakker om, Ray. Det går fint!" benægtede han med et stort grin over sine læber, inden han lagde sine arme rundt om Rays talje. Han kunne dufte hans hår, da han trods alt var tæt på ham og tog da også sig selv i at snuse til det. Han lagde ikke mærke til, at Ray havde fat i hans tøj, men det var også ligegyldigt. Lige nu handlede det bare om han var tæt på ham. "Jeg er her ikke for at score, så tag sgu da og slap fucking af, Ray, gider du?" svarede han hårdt, da han virkelig ikke gad at høre på ham mere. Collin kunne sagtens score, men det var ikke fordi han tog i byen med den intention at han altid skulle score. Han kunne finde ud af at have det så sjovt på så mange andre møder, men af en eller anden grund, var der ikke ret mange der kunne se den dybde i ham. Han havde hørt den hårde tone i Rays stemme, hvilket havde gjort han også havde svaret ham hårdt foruden han var irriteret over, at han blev ved med at gøre rundt i det samme. Sandheden var jo så også, han var her, fordi han var så langt væk han ikke kunne finde ud af at finde hjem. Han ville dog ikke sige det til Ray og ville han spørge, måtte han finde på en eller anden form for halvhjertet undskyldning. "Kun hvis du går med," svarede han bestemt og lod sin finger stryge ham ned af kinden for at tage blidt fat i hans hage, for at kigge ham direkte og intenst ind i hans øjne. Han hadede godt nok at putte og alt det, men han ville gerne have trygheden. En anden ting, som han aldrig nogensinde havde tænkt sig at indrømme overfor ham.

”Nej det kan jeg så forstå” sagde han med et ganske let suk da han ikke følte at det var hans skyld at Collin ikke havde opfattet at det bare var ment som en joke. At han så rent faktisk ikke brød sig om der var rod eller der ikke var rent betød ikke han var så streng med det som han tit kunne virke. Især fordi han bare heller ikke var nogen rengørings freak for en smule rod kunne han jo godt leve med. Han skulle lige til at sige noget da Collin snakkede om han var blevet gift. Og så endda med Alastair. ”Så er det jo dumt at blive gift med dig hvis det ikke er dig som han er vild med synes du ikke?” spurgte han med et ganske lavt suk da det virkelig kun var de to tosser som kunne finde på den slags pjat. ”Og hva flygter du så fra hvis Alastair flygter?” spurgte han med et ganske let hævet øjenbryn da det var tydeligt at høre at Alastair flygtede fra et eller andet så måtte Collin vel også gøre det? Det var i hvert fald det mest logiske her i verden hvis man spurgte Ray. Ellers havde Collin vel ikke bare gået med på den slags for Alastair? Havde han? Desuden synes han virkelig det var latterligt at de ikke bare blev kærester når de ikke var rigtigt søskene. De var ik engang adopteret af den andens far så han kunne slet ikke se noget problem i det og så længe deres venner var på deres side så var det vel lige meget hvad alle andre mente hvis man spurgte Ray, men det synes folk ikke at gøre og derfor var han stille selvom han bestemt havde tænkt sig at prikke til Keira. Den smule han kendte Alastair virkede han bare ikke som typen der gik ud og faldte for alle og enhver og så skulle man da ikke bare lade sig kue sådan af en dum faktor. Og han vidste at Keira heller ik var typen der faldte for bare hvem som helst og hun virkede sådan nogenlunde ligeså slået ud af deres egen dumme beslutning som Alastair virkede til at være. Han mærkede Collins tag i sine skuldre og vidste godt det var fordi han ikke ville falde. Han lod ham derfor også bare gøre det. ”Dit smil siger du ved præcis hvad jeg snakker om” sagde han med et ganske let grin og mærkede så Collins tag ved sin talje i stedet for og tog derfor bedre fast i ham så han ikke skulle ligge og falde da han bare ville skulle på hospitalet med ham så og det var han ikke interesseret i klokken lort om morgen. ”Jeg ville bare være sikker. Det er skam tilladt” sagde han en anelse mere roligt da han godt var klar over at halvdelen af Collins hårde stemme stammede fra at han selv havde været hård at høre på. Han mærkede hans finger over sin kind og måtte synke engang da han ikke helt vidste hvor han skulle gøre af sig selv. Han valgte ikke at påpege overfor ham at han godt vidste Collin ikke gad putte da han havde prøvet på det sidst de havde været tættere end de var nu og nikkede blot ganske let. ”Så også kun fordi du spørg så pænt” sagde han stille og bed sig ganske let i læben. Hans planer om at stå op for at lave en masse gik lettere i vasken fordi Collin tydeligt havde behov for ham når han aldrig ville indrømme at han havde behov for at blive puttet med og derfor havde Ray heller ikke tænkt sig at prøve på at presse ham på det punkt. ”Kom” sagde han og tog fat i hans hånd for at følge ham indtil sit værelse selvom Collin godt kendte vejen. ”Og nu tror jeg du skal sove den ros ud Collin. Så laver jeg kaffe når du vågner” sagde han stille og ventede på at Collin ville ligge sig ned først.

"Nemlig," svarede han med et fnøs og opdagede ikke at Ray sukkede. Han var så også ligeglad lige nu. Han var i sin egen verden, hvor virkeligheden aldrig ramte. Altid med til højdepunkterne og en del af højdepunkterne. Den, som skabte den. Han vidste ikke en gang hvem han ville være, hvis han konstant var påvirket for det var så længe siden, at det var skræmmende at tænke på. "Jamen det er jo pointen. Han gider ikke kærlighed mere, så jeg friede til ham," påpegede han med et grin over sine læber, da han rent faktisk morede sig over det. Selvfølgelig var Collin også med til det, fordi han heller ikke selv gad kærlighed. Det gad han dog ikke sige til Ray, da det betød han skulle indrømme at han havde været meget glad for ham. Collin så så heller ikke noget problem i Alastair og Keira var søskende. Han havde hele tiden sagt til Alastair at de bare kunne være sammen og bedt ham om at tage sig sammen, men han kunne jo ikke ændre hans mening og han gad heller ikke blive ved med at skubbe til ham. "Jeg flygter ikke fra en skid, Ray. Jeg er der for min bedsteven," svarede Collin ham hårdt igen og så på ham med et bestemt blik. Han gad ikke den slags dybe samtaler med Ray og han gad ikke forholde sig til hvad virkeligheden var. Han ville ikke have at Ray kendte ham eller kunne læse ham. Han ville hellere være en lukket bog og ikke åbne sig omkring noget som helst, end han ville se en form for sejr i Rays øjne over, han havde ret i forhold til hvordan han var. Ja, for den slags mente Collin man hoverede over.
Han holdt fast i Rays skulder og lod de mørke øjne hvile på Rays øjne og rystede på hovedet. "Næ, jeg kan sgu da godt smile af andre årsager, din retard," svarede han med et forsat smil på smil over sine læber, da han godt var klar over, han ikke kunne finde ud af at stå på sine ben. Han holdt forsat om Rays talje, mens han så ham i øjnene. Hvor var han dog smuk, som han stod der og betragtede de bløde kindben der udmundede i forholdsvis spids hageparti. De store hudfarvede læber og hans lyse hudtone, der dog alligevel ikke var ligeså lys som hans egen. "Mmh," svarede han og stoppede med at stryge sin finger over ham. Han nikkede til Rays ord om det kun var fordi han spurgte pænt og gik med da Ray sagde kom og tog fat i hans hånd. "Mmmh," mumlede han, inden han ramte sengen og faldte i søvn nærmest med det samme.

”I er skøre. Ved du godt det? Hvis man er færdig med kærlighed skal man jo bare holde en pause og så kan man være sammen med den man elsker senere” sagde han med et ganske let grin da han virkelig synes de var skøre nogle gange, men han kunne slet ikke forstå man kunne finde på den slags. ”Du skulle heller hjælpe mig med at overbevise Alastair om han skal være med Keira og så skal jeg nok skubbe til Keira” sagde han med et ganske let nik da han faktisk bare synes de to skulle tage sig sammen og blive kærester i stedet for og det kunne de jo ikke helt hvis Collin og Alastair virkelig var gift. Ray ville opfatte hvis Collin sagde han heller ikke gad kærlighed selv, men han ville aldrig komme til at ligge to og to sammen og mene det var henvendt til ham for han var ganske sikker på at han ikke havde en chance hos Collin. Han var trods alt ikke værd at elske. Han havde ikke lavet andet end at fucke op når det kom til kærlighed det sidste år. Nok havde han været kæreste med Charlie i det år, men på samme tid havde han skubbet ham så langt væk at han var bange for han havde ødelagt ham. Ray nikkede ganske let forstående selvom han havde lyst til at sige at han var vild med hans bløde side og han virkelig mistede en del af sit hjerte for ham når han var på den der måde. ”Min retard kan du være” sagde han med et ganske let nik selvom han godt vidste det slet ikke gav mening. Han selv var helt væk i at se på Collin som han stod der. Han kunne virkelig mærke hvordan han mistede sit hjerte fuldstændig for ham. Ray bed sig ganske let i læben inden Collin stoppede med at stryge ham over sin kind. Han fik ham hjulpet ham over i seng og lod ham falde i søvn ved et brag. ”Åh Collin” hviskede han ganske lavt og en anelse hjerteskær, men da han var sikker på at Collin sov så gjorde det intet. ”Hold op med at stjæle mit hjerte” hviskede han ganske lavt og kyssede hans pande ganske blidt inden han selv lagde sig til at sove. Han havde ikke lyst til at tænke på om han ville være der næste morgen, men en ting var sikkert. Han stolede på Collin når han sagde han ville blive der og derfor kunne han godt ligge sig til at sove.

-- SKIFT--

Næste morgen vågnede han da også op til at Collin faktisk var blevet hvor han havde lovet. Han var da så også ubevidst vågnet før ham og kunne ikke lade være med at smile let for sig selv. Han havde ikke lyst til at vække ham, men lå blot og kiggede på ham mens han var sikker på hans hjerte var totalt smeltet væk.

"Eller bare gøre som man vil, generelt," svarede han tilbage på Rays ord, da han ikke kune se hvorfor man skulle tage en pause. Han kunne gøre det præcis som han ville og det samme kunne Alatair. "Jeg gider ikke presse ham til noget, han ikke vil," svarede han direkte på Rays ord. Han kunne ikke se hvorfor han skulle presse på Alastair. Han ville ikke have folk pressede til ham, når han havde sagt han ikke ville, så derfor gjorde han det ganske simpelt heller ikke ved andre. Hvis Alastair havde brug for at blive presset på, skulle han også nok gøre det. 

--Næste dag-- 

Collin vågnede langsomt op med en snert af ubehag i sin krop. Stofferne gjorde ham dårlig. Tør i munden, en smule panisk, som han langsomt åbnede sine øjne og kunne se loftet. Det var ikke hans værelse, så meget kunne han se. Han satte sig langsomt op, som han løftede sine hænder op i det sorte hår og kunne se sin egen blege, nærmest grå kulør. Han rakte ned i sine lommer, da han stadig havde tøj på, og fiskede sine smøger op. Han tog en cigaret i munden inden han tændte den og tog et hvæs. Han lod sit blik glide rundt, og fik øje på Ray. "Hey,"sagde han hæst og begyndte også langsomt at kunne genkende værelset. Hvordan han var havnet der, det vidste han ikke. Han kunne ikke huske særlig meget fra hans nat. 

Ray lod ham række ned efter sine smøger og havde med vilje valgt ikke at sige noget. Mest af alt for at Collin ikke skulle få et kæmpe chok og da de ikke havde lavet noget følte han også bare det var godt for Collin at finde ud af det ved at han stadig havde tøj på. ”Hey” sagde han med et varmt smil over sine læber da Collin kiggede til hans side. ”Nåh jeg skylder dig vist en kop kaffe mens du ryger” sagde han med et ganske let nik og rejste sig op og nikkede til ham for ligesom at lade ham vide han gerne måtte komme med og ryge i lejligheden. Normalt var han ikke glad for den slags, men nu var det Collin og så var det noget andet. desuden havde Alastair så tit haft gjort det at han var sikker på det nok skulle gå alt sammen og så måtte de jo bare male igen på et tidspunkt når de to fjolser havde røget for meget derinde. Han havde lovet ham en kop kaffe og så kunne Collin altid tage af sted bagefter. Det havde virkelig været en af de bedste nætter i lang tid at bare have ligget og holdt om Collin der ellers ikke var glad for det der med at putte. Han selv gik ud i køkkenet og vidste ikke om Collin var med eller ej.

Collin så en smule ned af sig selv, da Ray sagde hey. Havde han alt sit tøj på? Var han taget herhen uden at lave noget som helst? Han gjorde store øjne af sig selv, som hans hjerne begyndte at tænke og samle små brudstykker op. Et dårligt trip, det var hvad det var. Han var da ikke ved at blive en af de typer, som tog hen hos en tidligere flirt eller nuværende flirt og ikke været sammen med dem seksuelt. Han tog et stort hvæs af sin smøg, som han så mod Ray, da han begyndte at snakke til ham. "Jah," sagde han stadig træt, som han rejste sig op og fulgte efter ham som en anden fortabt hundehvalp.

//Out//