Wrong place at the wrong time - Travis + Kaya

The look
Kaya Elisabeth Hansen
London gågade
September 2054
Travis var taget til London fordi han skulle være med til at give en koncert da han trods alt spillede klassisk musik og var virkelig top professionel på det plan. Han var faktisk så dygtig han var international kendt og tit blev inviteret til at spille andre steder end blot i L.A. hvor han var fra. Ikke alene kostede han en formue at få lov til at have ham med når fok skulle spille koncert, men han skulle også have flybilletter plus ophold for at komme forbi.


Travis var da også ligeså velklædt at se på som han plejede at være som han bevægede sig igennem gaderne i London efter koncerten var færdig. Månen var oppe og siden Travis var no-maj var det der med fuldmåne og varulve ikke lige noget han kendte noget til. Han gik da også ganske lykkeligt uvidende rundt i sin egen verden med en sort paraply i hånden da det trods alt regnede og glædede sig til at nå at se byen en smule inden han regnede med at skulle hjem igen. Travis var ikke typen der hverken gik med headset eller hørte moderne musik trods for hans forældre var rockmusikere. Han synes virkelig det var direkte larm i hans øregang og ville langt heller nyde lyden af bilerne der kørte rundt, vandet der ramte gaderne og de få andre som var ude der ikke skyndte sig ind på diverse diskoteker da klokken trods alt var midnat og fredag aften.

Kaya havde gennem de sidste måneder oplevet mere end hvad godt var. Efter Dacoda og Cillian havde aflagt hende en lille visit, var hun mere eller mindre gået under jorden. Hun havde opsagt sin lejlighed ovenover danseskolen og var flyttet ud i den hytte, hvor hun havde boet sammen med sine forældre før de var blevet skilt, da hun vidste hytten havde stået tom i en del år efterhånden. Det var også her Seth normalvis hjalp hende med, at blive låst fast. Det betød også at han var den eneste som kendte til hytten. Udover hendes familie selvfølgelig.
Men efter Seth var på tour for tiden, og havde været det nogle måneder, så havde hun selv stået for at låse sig inde og fast. Det var egentlig også gået fint de andre gange, men denne gang var tiden løbet fra hende. Hun kunne mærke månens magt overtog hendes sind og krop. Hun kunne mærke hver en knogle i sin krop, knække på den smertefulde måde, som hun mærkede hver eneste fuldmåne, hvor hun ligesom alle andre varulve mistede al kontrol. Hun havde aldrig været fan af stormhatteeliksiren, hun tog den derfor aldrig, plus den var utrolig svær at få fat i og det var kun de dygtigste eliksirbryggere som kunne brygge den.
Hun havde kun nået, at lukke døren til kælderen, som ellers havde været bygget til, at holde hendes mor inde, samt fået sit tøj af, for det ikke skulle gå i stykker under forvalingen, da månen havde vist sig på sit øverste, rund som en perfekt lysende kugle på nattehimlen. Kaya var ikke længere til stede, men det var den blodtørstige ulv som havde overtaget hendes krop. Døren i sig selv, havde ikke været nogen form for udfordring for den ustyrlige hunulv, som nu gik frit løs i skoven uden for London. En dyb knurren lød fra hende, før hun hyllede mod månen. Ingen tvivl om, at ulven nød at være fri, uden de vante lænker, kæder og trammer, som var bygget til at holde vilddyret nede.

//OOG Kan altså ikke lige slippe en varulv fri midt i London, så tænker Travis kommer til skoven? xD

Travis selv havde bevæget sig ind igennem Hyde Park hvor der slet ikke var nogen fordi det var om aften. Han var trods alt amerikaner og derfor ganske tiltrukket af det der med at der var bare en smule natur uden at det skulle være væk fra storbyen. Regnen stod stadig ned i stænger, men siden at hans paraply beskyttende ham så kunne han ikke se hvorfor han skulle skynde sig ligesom nogle af dem ude på de større gader havde gjort det. Han nød virkelig stilheden der bredte sig i parken da han trods alt ikke brød sig om alt for meget larm. Han vidste godt han var anderledes end de fleste han kendte, men det var blot sådan han var. Travis brød sig jo heller ikke om sine forældres musik og nogen ville mene at han var lidt tør fordi han var så glad for det der med klassisk og stilheden i det.

Regnen generede ikke ulven, selvom pelsen hurtigt var blevet gennemblødt, især poterne som trådte igennem det våde græs. De ravgule øjne var opmærksomme på alt hvad der bevægede sig og de spidse øre stod lige op i vejret, mens de lyttede intenst, som ulven nåede frem til Hyde Park. En dyb knurren lød helt nede fra hendes hals, mens børsterne rejste sig og de spise tænder blev blottet i processen. Hun trådte nærmere og nærmere en mand, før hun sprang frem fra en busk og satte i løb mod manden, mens en høj gøen lød fra hende. Ulven så dog ikke manden som en mand, men som sit næste måltid. En omvandrende bøf. Eller måske nærmere en blodpølse. Hun kunne lugte blodet i hans blodbaner. Høre pulsen, hjertets slag og ikke mindst regnen som ramte mod hans paraply og græsset. Hun var klar til at angribe, men som et lille barn der lige havde fået et nyt stykke legetøj, afventede ulven, at den kunne få lov til at lege lidt med det nye legetøj den stod overfor, før den var klar til at slå ihjel. Sætte sine spidse tænder i det varme kød og smage den røde flydende væske.

Travis selv hørte godt en lyd i parken som han var sikker på ikke hørte hjemme der. Han havde trods alt intet headset på så modsat virkelig mange han kendte til så kom han til at høre alle de små lyde der var et sted. Nu havde han så heller ikke brugt det vilde af tid i UK før selvom han da havde været der. Ikke kun i forbindelse med sin musik, men også fordi hans ene lillesøster var flyttet til UK. Han stoppede også kort op ved den lyd han var sikker på ikke hørte hjemme og valgte at gå med stille og dog faste skridt væk fra lyden mest af alt fordi han bestemt ikke skulle nyde af hvis det var fordi der var nogen der var på vej ud for at starte en slåskamp. Travis var hverken glad for at slås eller sex for den sags skyld. Nu havde han prøvet begge dele og det var bare ikke noget som træk i ham. Det gjorde også blot hans hjerte rytme steg en anelse fordi han forsøgte holde sin krop i ro da han ikke var typen der brød sig om at udvise panik. Han var på virkelig mange områder en sand modsætning til sin lillebror Zach og det her var bestemt en af dem. I virkelig mange situationer var det faktisk kun deres efternavn de havde til fælles. Det var ligesom når det kom til det der med sex og fester. Travis kunne ikke fordrage dem og var aseksuel mens Zach i de her dage havde et problem med at en han kendte ikke længere var i L.A. og så var Travis glad for han var lidt væk fra det da han ikke kunne sætte sig ind i det.

Ulven løb med høj fart direkte mod manden, før den satte af med bagbenene og sprang op af manden. Et gennemborende hyl, lød fra den, selvom det lød meget som en ulv, så var det nok tydeligt at se og høre, at det her ikke var hvilken som helst ulv. En magiker ville i hvert fald ikke have været i tvivl.
De blodtørstige, knivspidse tænder var blottet og klar til at bide, flå og flænse. Der var kun én ting i ulvens hoved, og det var at slå ihjel. Et dyrisk indstink, som ingen varulv kunne undertrykke under en fuldmåne, med mindre de indtog stormhatteeliksir, hvilket Kaya altid havde været meget imod, og selv hvis hun ikke havde været imod denne, så var den stadig utrolig svær at brygge eller få fat i.
De ravgulve så ubarmhjerteligt på sit bytte, før den satte tænderne i benet på manden, med en kraft som ville få selv en kamphunds bid til, at føltes som ingenting, og den havde ingen intetioner om at give slip igen.

//OOG beklager mine svar blive ret korte, men det er lidt svært at skrive langt, på en som er varulve xD

Travis selv var no-maj så det var ikke fordi han vidste hvad der foregik på noget punkt. Han kendte trods alt ikke til varulve, men han kunne godt høre lyden og vide det i hvert fald var en ulv af en art. Han mærkede et hårdt bid i bagbenet og måtte da også skrige op af smerte mens han i sit indre forbandede at han ikke havde en pistol. Det havde været så meget nemmere hvis den skøre rabissyge ulv havde overfaldet ham i USA for så havde han snittet den med sin pistol til den var løbet væk. Han havde da også faldet en smule forover ved bidet og havde landet på jorden foran sig. Han rakte ud efter et stort stykke træ og gav den et ordenligt smæk på snuden for at den skulle give slip og vidste godt at skrige op bestemt ikke ville hjælpe ham nogle steder. Han slog den flere gange over snuden. Når den havde sluppet grebet ville han så hurtigt som muligt skynde sig til det nærmeste træ og kravle op i det for at ville være i en bedre form for sikkerhed. Han var sikker på at det skøre kræ ville slå ham ihjel og han gik ikke bare sådan ned uden kamp.


//Regnede skam heller ik med det var nemt så det gør mig intet <3

Den store ulv havde ikke tænkt sig, at give slip, og slet ikke da dens bytte begyndte at skrige af smerte, det var som sød musik i dens ører. I stedet rev den en gang i benet, mens en dyb, faretruende knurren lød fra den. Det var først da det store stykke træ, ramte ulven direkte over snuden, gentagene gange, at den til sidst fik nok og meget modvilligt måtte give slip i et piv. Det blødte da også henover dens snude. Den hylede gennemborende mod månen, før den vendte blikket mod sit bytte igen, med en endnu mere arrig knurren, børsterne helt rejst og blottet tænder, som nu var indensmurt i blod, både dens eget som løbe ned fra snuden af og mandens, fra det bid den lige havde sat i ham. Et arrigt blik var at spotte i de ravgule øjne, som den bevægede sig tættere på manden igen, for at angribe på ny.

//Super XD

//OOC: Kaka han er blevet bidt i benet. Regner med det tæller//

Mens ulven hyldende og blødte fra snuden af så han sit snit til at sætte i løb mod det nærmeste træ. Nu var det jo heldigvis en park og han havde ikke brugt tid på at tage det store stykke træ med da det trods alt blot ville sænke ham. Han nåede da også kun lige hen til træet da han kunne fornemme at ulven var efter ham igen og begyndte at kravle op i det store træ inden han ville blive bidt igen for han var ikke så sikker på at ulven ville slippe hvis den fik fat i ham igen. Den måtte virkelig have rabbis eller noget i den stil for det var slet ikke spor normalt at en ulv ville opføre sig på den der måde eller overhovedet været inde i midtbyen selvom det var om natten og der ikke var mange mennesker fremme. Han ville virkelig have ønsket han var hjemme i USA lige nu for så havde det hele virkelig været en helt del nemmere, men det var han bare ikke. Han håbede bare den ville give op da han hurtigt var kommet op i en højde hvor den ikke ville kunne nå ham igen. Når den var ramt af rabbis ville den trods alt heller ikke bare give op uden kamp og lige nu havde han ikke noget i nærheden af sig til at slå den med. Det var det gode ved at Travis var så tynd som han var og på samme tid høj for det havde ikke taget ham lang tid at kravle op i en ordentlig højde i træet da han havde fundet en gran der havde været lidt oppe og han havde trukket sig op i sine arme for at sætte sine fødder på granen og havde taget fat i en gran en tand højere oppe end det så der ville være plads til hans ben ville kunne hænge hvis han sætte sig ned.

***TIME***

Ulven havde gået i cirkler omkring træet hele natten, mens den fra tid til anden, havde forsøgt at springe op i træet eller i det mindste få en bid mere, eller rettere en ordenligt bid af manden. Da det ikke havde lykkedes den, inden månen igen var forsvundet, lå nu kun Kayas menneskelige skikkelse tilbage på den kolde jord under træet.
Som hun langsomt kom til sig selv, kunne hun først mærke hvordan hver og en lille celle i hele hendes kropus var ømt, præcis ligesom det var efter alle andre fuldmåner. Der gik dog ikke længe, før hun fik en metallignende smag i munden. Føj. Kun én ting her i verden, var så klam en smag, at det ikke var til at tage fejl af. Blod. Hun satte sig op med ryggen mod træet, mens hun ømmede sig en del og lod sin ene håndryg glide op til sin mund, for at fjerne blodet hun kunne mærke i sine mundviger. Dog måtte hun slippe et gisp af smerte, da hun ved et uheld ramte sin næse, hvortil det gik op for hende, at det ikke kun var en andens blod hun havde i sit ansigt, men også sit eget. Hun lod sit blik glide lidt rundt. Shit. Hun var ikke hjemme i den bunker som var bygget til, at holde varulve inde. Hun bankede baghovedet hårdt tilbage ind i træet. "Fuck," hviskede hun lavmeldt og klemte øjnene hårdt sammen. Hun kunne smage noget af blodet var hendes eget, men også at noget af det ikke var. Hvad eller hvem havde hun slået ihjel? Hvad eller hvem var det gået ud over? Hun tænkte ikke over at kigge op i træet, da hendes fokus lige nu var på, hvad der var sket, som hun selvfølgelig ikke kunne huske og det faktum at hendes næse med al sandsynlighed var brækket og ikke mindst, at hun sad nøgen under et træ midt i noget som lignede en park. Heldigvis gik månen tidlig væk, så der var endnu ingen mennesker, men det ville ikke gøre turen hjem til hendes hytte kortere eller varmere og slet ikke når hun ikke havde sin tryllestav på sig, da ulve ligesom ingen lommer havde. Desværre.

--- Time ---
Travis havde holdt sig i træet hele natten selvom det betød han var blevet både kold og våd, men det var som om han heller ville risikere at blive syg end ned til den gale hund igen! Den var tydeligt ramt af et eller andet underligt han kun kunne beskrive med rabis for hvad kunne det dog ellers være for en no-maj som Travis? Han havde ikke fået meget søvn, men en lille smule havde han dog fået da han sad på så tyk en stamme at han havde kunne bulne hen af 5-10 min af gangen uden at falde ned, men det var bestemt ikke en ordentlig søvn.
Da solen begyndte at ramme ham tog han da også den ene hånd op foran sine øjne og så ned for at finde ud af der lå en kvinde der på jorden hvilket fik ham til at hæve sit ene øjenbryn. Han måtte have forestillet sig et eller andet selvom han kunne have svoret på der havde været en hund forneden af træet. Han var bestemt sikker på det, men den kunne jo have været gået da han havde bulnet hen, men hvad lavede kvinden så der? Det gav jo ikke nogen mening. Han var også så småt begyndt at ryste igen da det trods alt havde været regnvejr og selvom han havde været klædt på til det så ændrede det ikke på han havde siddet deroppe en halv nat og var blevet våd og kold. "Sikke et sprog fra sådan en ung dame" sagde han højt til at Kaya ville kunne høre det da han bestemt ikke ville ned derfra før han var sikker på der var fri bane. Hans stemme bævrede da også en anelse og det var tydeligt for en hver han frøs som bare pokker. Hans tænder klaprede da også og siden det hele virkede en anelse urealistisk for ham havde han svært ved at finde på andet at sige. Desuden frøs han så meget at han ikke kunne mærke at han faktisk var bidt i benet. Mest af alt fordi den del af hans krop var gået i chok. "Er der sikkert eller er den der gale hund stadig dernede?" spurgte han uden helt at have opdaget at hun faktisk var nøgen. Han kunne godt se hun havde lidt tøj på, men det kunne ligeså godt have været fordi hun bare havde været i byen

Det gav et sæt i Kaya da en stemme over hende pludselig lød. Hun glemte alt om, hvor blottet hun var, da hun med en øm krop kom på benene, og satte en hånd mod sin pande for at skygge for solen, som var begyndt at stå op. "Shit.." lød det lavmeldt og næsten hæst fra hende. "Ehm, jeg mener; ja, mit sprog kunne nok godt trænge til en fin pusning," svarede hun og kløede sig lidt i nakken med den frie hånd. Hans accent lød dog ikke britisk, men hun kunne ikke helt finde ud af, hvad den så lød som. Hendes egen accent var jo heller ikke fra Storbritannien, men dansk, selvom hun havde boet det meste af sit teenages og voksen liv i England.
"Gale hund?" spurgte hun underende, indtil det gik op for hende, at det ikke var nogen gal hund, han snakkede om, men hende. Blot som varulv. "Ehm.. Det er nok et definitionens spørgsmål.." mumlede hun, teknisk set var den væk, for nu om ikke andet, men kun indtil næste fuldmåne, og så alligevel ikke, for den ville altid være en del af Kaya. "Du kan godt komme ned. Hvad hedder du?" spurgte hun og lagde armene over kors, ikke fordi hun frøs da varulven i hende holdt hende varmblodet, men mere for at dække for sin barm, selvom hun ikke var blufærdig, så var der heller ingen grund til, at stå og vise alt frem. Hun tog sig en smule til næsen, hvortil et mindre gisp lød fra hende. Jep den var helt sikkert brækket. Typisk. "Siger navnet Harry Potter, dig noget?" spurgte hun, enhver magiker vidste hvem han var, han var jo magikernes største helt, og hun var nødt til, at finde ud af om hun havde med en muggler eller en magiker at gøre.

Travis hævede ganske let det ene øjenbryn da hun pludselig begyndte at bande igen. ”Sikke dog et sprog I har her i UK” sagde han med et ganske let suk da han virkelig synes det var et skrækkeligt grimt sprog at holde sig hvis han skulle være ærlig. Det var slet ikke ham at snakke på den der måde. Han nikkede ganske let selvom han godt vidste hun ikke kunne se det. Han selv havde et tykt amerikansk accent da han trods alt var født og opvokset i LA. ”Ja gale hund. Jeg tror den havde rabis” sagde han med et ganske let suk da han følte lidt at hun ikke vidste hvad han snakkede om og det var sådan set også fint nok. Han kunne ikke høre hendes mumlen og begyndte at kravle ned da hun sagde der var fri bane og lagde sine arme om sig selv fordi han trods alt var våd og kold. ”Travis” sagde han stille og tog sin våde jakke af blot for at række den ud mod hende. ”I briter er underlige. Hvorfor rander du rundt uden tøj på når det er efterår?” spurgte han med et ganske let ryst på hovedet og var faktisk ganske for ageret over hun havde så lidt eller nærmere intet tøj på. Det kunne man altså ikke! ”Er der nogen der har overfaldt dig siden du intet tøj har på og du har blod fra næsen af?” spurgte han og lagde hovedet en anelse på sned da han virkelig ikke kunne forstå sammenhængen. Det var virkelig for underligt hvis man spurgte ham. Det var jo dybt underligt at gå ud på den måde og han var sikker på der var nogen der havde forsøgt at overfalde hende eller måske endda voldtæge hende for hun var gået i chok og endt der. Han rystede ganske let på hovedet. ”Næh det lyder meget britisk med det efternavn og jeg er amerikaner” sagde han ganske uforstående overfor hvad det navn havde med det hele at gøre. ”Hvis han er skuespiller kan det være min bror kender ham. Han spiller bestemt ikke klassisk og så ved jeg ikke hvem han er” forklarede han sig ganske roligt da det navn på ingen måde sagde ham noget.

Kaya sukkede lidt og kløede sig lidt i nakken, "Yeah.. Man vender sig til det," mumlede hun som svar. Hun vidste godt, at hendes sprog kunne være knapt på pænt, men hun tænkte ærligt talt ikke over det, hun snakkede bare, hvilket til tider kunne være ris til egen bagdel. Hun havde selv boet i USA da hun havde været yngre, så hun kunne godt høre, at hans accent kom fra en af staterne derovre, men hvilken stat, kunne hun ikke høre, egentlig var hun også ret ligeglad lige nu, da det slet ikke var relevant for hendes bange anelser, om hvad der var sket. "Bed den dig?" spurgte hun direkte, da han snakkede videre om den gale hund, som han mistænkte for at have rabis, selvom Kaya vidste bedre lige i det her tilfælde.
Hun ve ikke sit blik fra ham, som han kravlede ned fra træet til han stod på jorden. "Travis.. Okay, mit navn er Kaya," sagde hun og tog imod hans jakke, som hun tog på selvom den var ret meget for stor til hende, "Tak," sagde hun og kørte en hånd i gennem det lange blonde hår, for at få det ud over jakken. "Jeg er ikke brite," lød hendes eneste kommentar, hun var stadig dansk statsborger, og nu hvor hun havde det mørketegn i nakken, ville hun nok aldrig få lov til, at blive britisk statsborger, med mindre hun giftede sig med en brite igen, da det ikke hjalp noget, at hun havde været gift med Jayden, desværre. "Det kan man vel godt sige," svarede hun mumlende, man kunne vel godt kalde det et overfald, når ulven i hende overtog hendes krop og hun hverken kunne gøre til eller fra.
Hun trak vejret tungt ind. "Great. En muggler.." sagde hun opgivende. Nu kunne det da nærmest ikke blive meget værre. "Nej, nej, nej, stop.. Bare stop," cuttede hun ham af. Hun havde ingen muggler venner, så hun havde ingen anelse om, hvad hun skulle sige til ham. Hun kunne vel ikke bare smide i hovedet på ham, at det var hende han havde set som ulv, og han nu med al sandsynlighed var varulv. Velkommen til det magiske samfund. Hvor var Seth også når hun skulle bruge ham? Hun kunne jo heller ikke bare vade ind på Ministeriet, hvor han rent faktisk skulle registreres ligesom alle andre varulve.

Han rystede ganske let på hovedet. ”Det tror jeg simpelthen ikke på man gør da jeg ikke bryder mig om det” forklarede han ganske roligt. Han vidste godt det var usædvanligt med en i hans alder, men ikke desto mindre så var det bare sådan han havde det. Han var trods alt ikke som andre på sin alder og det havde han det også ganske fint med. ”Ja i benet” sagde han og vidste hende sit ben der tydeligt havde et par ordentlige bide mærker da han pludselig igen kom i tanke om at han havde fået bid i sit ben. Han havde lettere glemt det fordi hans krop havde haft travlt med at fokusere på at han havde det koldt. Det var mest af alt fordi hans krop faktisk bare var gået en smule i chok og derfor han havde glemt alt om det igen da der var sket så mange andre ting den nat. Travis selv kunne jo ikke vide bedre for han var jo no-maj. ”Heller det end at beglo på en nøgen kvinde så intet at takke for” sagde han med et ganske let nik. Det var ikke fordi han ikke brød sig om hendes krop for den havde han intet imod, men han var aseksuel og synes bare det var enormt krænkende at se på. Han kunne ikke se hvorfor man skulle vise sin krop sådan frem. Også selvom den var ganske naturlig og på den måde var den ganske smuk, men det virkede bare underligt og hun ville bare risikere at blive syg. Det ville han bestemt ikke være skyld i hvis han skulle være ærlig. ”Javel ja” sagde han blot med et lille let nik da hun fortalte hun ikke var brite. ”Det skal da meldes til politiet frøken og hvis jeg skal være ærlig vil jeg også gerne ud af de her våde klude og have meldt den rabis hund der løber rundt i gaderne” sagde han med et let nik da han godt nok synes det her var helt enormt koldt hvis han skulle være ærlig. Det var ikke lige fremme sådan han havde drømt om at bruge sin nat. ”Muggler? Er det en farlig sygdom?” spurgte han med et hovedet ganske let på sned inden han satte sig ned på hug foran hende da han ikke brød sig om det der med at stå op når hun stadig sad ned. ”Du burde virkelig komme i tøjet frøken” sagde han ganske roligt og med et let smil over sine læber inden hun begyndte på at sige han skulle stoppe. ”Jamen godt ord igen så. Hva har jeg gjort?” spurgte han roligt og rejste sig op igen da han virkelig var forvirret lige nu over hvad han havde gjort.

Kaya gned sin pande lidt, da hun bund ærligt var fuldstændig ligeglad med, om han syntes hun snakkede grimt, for det vidste hun godt, at hun gjorde. Hun gad bare ikke gøre noget ved det. Det kunne godt være hun biologiske set var mor og skulle være et godt forbilled, men hun havde intet med Timothy at gøre og ville nok heller aldrig få det. Hun spærrede dog øjnene op, da han svarede ja til om ulven havde bidt ham. "Det var ikke en gal hund med rabis som bed dig," sagde hun og kørte en hånd i gennem det lange, ulet, blonde hår, mens hun rystede lidt på hovedet. "Lad mig se det engang," tilføjede hun, ikke fordi det kunne være ligemeget hvor dybt det var, for hun vidste det ville hele af sig selv indenfor ganske få timer, hvis det da ikke allerede havde gjort det, men hvis hun var heldig, så var det måske ikke gået igennem huden på ham. Naivt.
Hun sendte ham blot et lille nik, da han sagde det var intet at takke for. Hun var ikke flov over sin krop overhovedet, men den havde efterhånden en del ar rundt omkring, fordi ulven i hende havde det med, at gå amok og blive selv skadende, når hun i samarbejde med Seth låste den inde under hver fuldmåne, fordi den ikke fik lov til at komme alle sine dyriske instinkter til livs.
Hun sagde ikke mere i sagen om, at hun ikke var brite, det var slet ikke relevant lige nu. Hun spærrede øjnene op da han begyndte at snakke om politi. Hvad pokker var et politi? "Ehm.. Okay, hør jeg bor i en hytte i skoven, ikke langt herfra, vi kan gå dertil og så tager vi den derfra okay?" spurgte hun, selvom det egentlig ikke var et ja-nej spørgsmål, men mere ment som i, det var det der skulle ske. Så måtte hun tilkalde en auror, når de nåede hjem til hende, som ville kunne tage sig af dette her.
Hun kunne dog ikke undgå, at slippe et grin, som nok nærmere lød som et fnøs, da han spørgsmål lød. "En sygdom? Yeah.. Det kan man vel godt kalde det.. Men den er ikke farlig, bare uviden," svarede hun. Hun samlede sit hår i en knold, så det ikke hang vådt ned af hende, hvilket blottede hendes nakke med mørket tegn, men for en muggler ville det nok bare ligne en almindelig tatovering. "Jah," hun så sig lidt omkring, for at se hvad vej de skulle, "Kom, den vej," sagde hun og nikkede i retningen af udgangen af parken. Det ville nok tage en times tid at gå herfra og hjem til hende, især når hun var så øm i hele kroppen. Hun fulgte ham med øjnene, da han rejste sig op igen og rystede så lidt på hovedet, "Ikke noget. Du har ikke gjort noget," svarede hun og sukkede lidt, før hun tog sig sammen og kom på benene, selvom de var både gule, blå og lilla, grundet nattens forvandling, men det ville også forsvinde indenfor ganske kort tid, når hendes krop havde fået en chance for at hvile og hele. Hun begyndte roligt og ømmende at gå mod skoven, hvor hendes hytte lå.

”Hvad var det så?” spurgte han med et hævet øjenbryn da han trods alt ikke kendte til den magiske verden. Det var hans lillebror Zachary der var sikker på den var til og han havde hele sit liv gået og sagt til ham det ikke passede og det var noget nonsens. Travis var jo så også meget anderledes end de fleste af hans søskende på den måde at han kun gik op i klassisk musik, var aseksuel og endda også var typen der snakkede pænt og høfligt til alt og alle. Ja minus Zach og hans skøre teorier, men det var noget andet for det var hans lillebror. Han nikkede ganske let mens han stadig holdte om sig selv og klapperede med tænderne. Såret var da også begyndt så småt at hele, men man kunne bestemt godt se at tænderne var boret ind i hans ben. ”Hvad sker der for det sår? Jeg er altså sikker på det var dybere tidligere. Så hurtigt går det ikke” sagde han med en stadig bævrende stemme da han trods alt var våd og kold. Det var heller ikke fordi Travis ville blande sig, men forstod bare ikke man ville gå rundt i intet tøj i efteråret for ikke at nævne at han heldigvis ikke blev distraheret af det som aseksuel. ”Jeg burde tage på hospitalet med det underlige sår of mine” sagde han med et dybt suk da hun mente de skulle til hendes hytte. ”Medmindre du altså er sygeplejerske og ved hvad du laver” tilføjede han hurtigt da tanken om tørt tøj bestemt var ganske tiltrækkende lige nu og det var jo ikke fordi han ikke kunne gå på det. Det blødte jo heller ikke mere. Det gjorde bare ondt. ”Og har du overhovedet tøj til en mand?” spurgte han med et ganske let grin og rakte sin hånd ud imod hende for ligesom at vise de godt kunne gå hjem til hende i stedet for. Han ville have svar på det her mærkelige hurlumhej. ”Det er da ikke sjov frøken” mumlede han ganske forarget over at hun grinte af han troede det var en sygdom. Han fik hende hevet op at stå og lagde en arm rundt om hende. ”Så kan vi støtte hinanden” sagde han ganske roligt og var sikker på det ville være i orden nu hvor hun tydeligt havde blå og gule mærker på sin krop. ”Så hvorfor så sige stop?” spurgte han ganske roligt da han ikke havde tænkt sig at gå i ro hvis der var langt og eftersom London var stor så var der i hvert fald noget vej.

Kaya sukkede tungt. Hun havde snakket med mugglere før, men hun havde aldrig afsløret den magiske verden for nogen. "En varulv," svarede hun ærligt, hun havde dog ikke nogen særlig stor forståelse for, hvor svært det måske ville være for en muggler, at tro på hende. Hun var vant til, at folk omkring hende kendte til den magiske verden og hun dermed ikke behøvede at pakke tingene ind.
Hun satte en hånd for sin pande, da hun så hans ben, hvor man stadig kunne se hvor de spidse tænder havde boret sig i gennem hans hud. "Det er begyndt at hele. Giv det et par timer og der vil kun være et svagt ar," svarede hun, mens hun rystede på hovedet. Hun havde forvandet ham til varulv. En muggler til varulv. Det var virkelig ikke godt det her. Men hun kunne ikke lave det om. Hun havde prøvet at tage sine forholdsregler og låst sig inde, men det var svært uden hjælp. Dog ville hun aldrig beskylde Seth for noget, for selvfølgelig skulle han have lov til, at tage på tour med sit band, uden at tænke på om hun mon havde styr på sig selv under fuldmåne.
"Hospitalet kan ikke hjælpe dig," sagde hun roligt og prøvede at få styr på sine tanker. Hvad skulle hun gøre? Hun vidste hun skulle have en auror ud for, at forklare ham alle tingene omkring, hvad der nu skulle ske, men hun vidste også at hvis en auror så hendes mørke tegn i nakken, så ville hun få en billet direkte til Azkaban og der ville højst sandsynligt ikke være nogen retur billet ud derfra igen. "Jeg er noget endnu bedre," sagde hun og sendte ham et halvhjertet smil. Men at være magiker mente hun bestemt, var langt bedre end sygeplejerske. Hun nikkede lidt, "Ja, det har jeg," sagde hun, hun ville nok kunne finde noget af hendes fars gamle tøj i hytten, hendes mor havde trods alt haft ret travlt med, at få smidt ham ud, så det ville ikke undre hende, hvis der stadig var noget tøj tilbage fra ham af. Om Travis så ville kunne passe det, det vidste hun til gengæld ikke.
Hun så lidt på ham og rystede så lidt på hovedet, "Nej, det er ikke sjovt, sorry, det er bare.. Well det har været en lang nat, for os begge, så lad os bare komme afsted," sagde hun og tog imod hans hånd til at komme på benene. Hun så dog lidt på ham, da han lagde en arm om hende, "Yeah.." sagde hun blot. Hun var øm i hele kroppen, men især den brækkede næse, da det trods alt ikke fulgte med under hver forvandling, men hun ville hellere have det på den måde, end hun havde slået ham ihjel. "Fordi jeg prøver at tænke," svarede hun lidt fraværende, men hun prøvede stadig at finde ud af, hvad hun skulle gøre, hvilket hun brugte hele turen til hytten på.
Som de nåede ind i skoven og frem til hytten, skubbede hun døren op. Den var som altid ulåst. "Jeg finder noget tøj til os," sagde hun og gjorde en gestus med hånden til, at han kunne sætte sig i sofaen, foran pejsen. Hun havde ingen former for elektronik i sit hjem. Hverken tv, radio eller en mobil. Selv lamperne var levende lys. Hun gik op oven på og kom ned igen efter lidt, med tøj til ham. "Her," sagde hun og rakte ham det, før hun vendte ryggen mod ham, så han kunne skifte uden hun stod og så på.

”Varulve findes ikke frøken. Det ved alle. Det næste du siger er vel at der også findes magikere som altså heller ikke findes” sagde han med et ganske let ryst på hovedet. Det var noget pjat. Det var en myte og han troede ikke på den slags. Nok var han kunsterne, men han troede stadig på en lille ting kaldet videnskab. Det duede heller ikke at pakke det ind for en som ham. Så ville han da slet ikke tro på det. Han ville have større tendens til at tro på hende hvis hun ikke pakkede det ind. Mest af alt fordi Zach troede på det og han havde hørt på det siden Zach havde været ganske lille.
”Så du siger altså at magi findes? Fuck hvor ville min lillebror være jaloux over jeg ved det og han ikke gør” sagde han ganske roligt og nikkede let for sig selv for han kunne ligesom godt regne ud at magi var sandt når hans sår havde opført sig så underligt om så hun havde sagt det eller ej.
”Nej det kan jeg ligesom regne ud hvis det var en varulv. Helt seriøst. UK er splitter gal” sagde han med et ganske dybt suk og var egentlig også en anelse overrasket over hvor let han tog det. Faktum var bare at der nok var nogle ting man bare ikke kunne forklare og så længe han kunne leve i den tro det kun var i UK så ville han lige nu have meget nemmere ved at sluge det. Han var stadig sikker på hun var bindegal når hun sagde den slags, men det gav god mening når hans sår opførte sig så underligt som det gjorde. Zach ville slå ham ihjel 10 gange mentalt hvis han vidste hans drøm om magi var sand så han var ikke den som havde lyst til at fortælle ham det. ”Javel ja. Skal vi sige at natten har været underlig nok til jeg lige nu tror på dig?” sagde han med et let ryst på hovedet da han trods alt var en anelse skeptisk stadig, men han var udkørt og træt og gad derfor ikke at diskutere den slags med hende. Skøre kvindemenneske! Travis var ret så høj. Næsten 2 meter faktisk så han betvivlede på hun havde tøj han kunne passe, men hun skulle i hvert fald havde point for forsøget.
Han nikkede ganske let til at de bare skulle se at komme afsted. Han vidste godt det måske var underligt at han ville støtte hende, men faktum var hun var den eneste der kunne forklare ham en ting eller to om hvad der foregik. Det var trods alt ikke fordi det her huede ham spor. ”Dig selv som nævner mærkelige navne på folk jeg ikke kender frøken så jeg svare dig bare. Så skal du lade være med at stille spørgsmål hvis du skal tænke” påpegede han blot ganske roligt da han ikke var typen som var fornærmet eller flabet. Han nikkede ganske let til at hun ville finde noget tøj til dem da de var kommet ind i hytten. Han greb tøjet som hun kastede hen til ham og vendte sig selv ryggen til hende. Han frøs virkelig og det våde tøj var ikke særlig behageligt. Han kunne da også kun lige med nød passe tøjet, men han skilte af på midten hvilket han godt havde regnet med. ”Så altså hvis jeg har forstået det korrekt så findes varulve. Er jeg så en nu når jeg er blevet bidt?” spurgte han i mens han skiftede tøj.

Kaya sukkede tungt. Hun var så uviden omkring mugglere, men selvfølgelig vidste hun godt, at hun ikke måtte afsløre det magiske samfund overfor en, men nu var hans bidt og hvis hun skulle være ærlig, så var hun bare glad for, at han kun var bidt og dermed var sluppet afsted med livet i behold. "Jo de gør, I ved det bare ikke, fordi vi normalvis låser os inde under fuldmåne," sagde hun, uden at svare på alt det med selve magien, da hun ærligt talt ikke vidste hvor meget eller lidt hun måtte fortælle. Hun burde nok få en auror ud til, at ordne alt det praktiske.
"Jeg har ikke sagt noget om magi. Jeg har sagt at varulve findes," rettede hun ham roligt. Hun var for pokker kun snart 23 år, næsten et år havde hun brugt i Azkaban og hun havde ingen planer om at blive auror eller gifte sig med en muggler, så hvorfor skulle hun vide, hvad hun måtte sige og hvad hun ikke måtte sige.
Hun rystede lidt på hovedet, "Vi findes altså også i andre lande, men ja, primært Europa," sagde hun og lod en hånd glide igennem det lange blonde hår, som mest af alt lignede en fuglerede. Hun kunne stadig mærke hvor pokkers ondt hendes næse gjorde og den var helt sikkert brækket efter han havde slået ulven over snuden. "Jeg var ulven som bed dig. Jeg skal selvfølgelig nok tage ansvar for mine handlinger, men du kan ikke fortælle nogen om det, heller ikke din bror, ikke før vi har snakket med Ministeriet i hvert fald," sagde hun da han tidligere havde snakket om sin lillebror.
Hun sukkede let og tog sig lidt til hovedet. "Okay hør, jeg ved ikke hvor meget eller lidt jeg må fortælle dig, men jeg ved jeg må fortælle dig alt om varulve, så hvis du har nogen spørgsmål omkring det, så fyr løs," sagde hun og førte sine hænder op til sin næse. Shit den var allerede ved at hele, så hvis hun ikke skulle have en skæv næse resten af livet, så skulle hun til at få den rettet op. Som hun stadig stod med ryggen mod ham, gav det et højlydt knæk fra den, da hun rettede den på plads, mens hun selv måtte slippe et smertepåvirket gisp. Heldigvis var en brækket næse ingen ting i forhold til en hel forvandling, så hendes smertetæske var efterhånden hærdet, selvom det selvfølgelig stadig gjorde ondt som bare pokker. "Der findes meget få som er immune overfor bidet, så jeg kan først give dig et endeligt svar efter næste fuldmåne. Men så hurtigt som bidet heler, så ville andet komme som en overraskelse," svarede hun stadig med ryggen til ham, mens hun tog sig lidt til næsen, for at være sikker på den ville blive som før.

Han rystede ganske let på hovedet da han altså virkelig lige nu ikke troede på at det var sandt. Han var i hvert fald fortsat ganske skeptisk omkring det da det ikke kunne passe, men nu ville han lade den tosset kvinde forsvare sin sag og så måtte han jo se om han stadig ikke troede på hende bagefter. Nu var det hellere ikke ham der troede på magi så derfor gjorde det ham ikke det vilde at hun ikke svarede på om magi var til eller ej. ”Ja det siger du jo, men jeg vil stadig have lov til at forholde mig skeptisk til det her emne” sagde han med et ganske let nik da han virkelig ikke helt kunne forstå hende og hendes mening om varulve var til, men omvendt gad han ikke blive ved med at forklare hende at han synes det var fjollet og han ikke troede på det. ”Javel ja” sagde han med et let nik og skulle nok være glad for at han ikke vidste der også var begyndt at komme flere varulve i USA fordi Sébastien ligesom havde fået travlt. Nu kendte han så heller ikke Sébastien heller da han trods alt selv var musiker. Han hævede ganske let det ene øjenbryn da hun sagde hun havde været varulven han havde slået over snuden. Det ville dog give ganske meget mening når hun var skadet samme sted som ulven havde været. ”Jeg tror ikke at han ville tro på mig alligevel, men jeg skal nok lade være med at sige noget til nogen andre hvis du lære mig dit voodoo” sagde han med et ganske let suk da han synes det var en virkelig fjollet ting stadig, men hun begyndte at give mere og mere mening hvis han skulle være ærlig. Han nikkede ganske let til at han bare kunne stille spørgsmål. ”Ja jeg skal nok, men lige nu har jeg altså ikke nogen idé om hvad det skulle være” sagde han ganske roligt da han ikke kunne se hvad det skulle være han skulle spørge om. Det hele var trods alt virkelig nyt for ham. ”Er du ok?” spurgte han og nikkede mod hendes næse uden han havde tænkt sig at sige undskyld. Han havde trods alt været i livsfare, men derfor ville han gerne vide om hun var ok alligevel. Han nikkede ganske let til hende ord om at det var få der var immune. ”Så du siger jeg skal være i UK indtil da?” spurgte han med et hævet øjenbryn da det pludselig gik op for ham hvor lang tid der var til næste fuldmåne og han havde faktisk et job der skulle passes hjemme i USA så medmindre han kunne få lavet om på de planer så var det virkelig noget møg.

Hvis Kaya havde vidst mere om muggler, havde det sikkert være nemt nok for hende, at forstå, hvorfor Travis holdt sig så skeptisk overfor hendes ord, men hun var født ind i en fuldblodsfamilie og vidste ikke ret meget om mugglere, så for det var det svært at forholde sig til et liv uden magi, samt varulve, da hendes mor var blevet bidt lang tid før Kaya overhovedet var tænkt på, at skulle til verden. Hun trak lidt på skulderne, "Jo hurtigere du vender dig til tanken, jo nemmere vil det være for dig, at lærer at leve med det," svarede hun blot. Hun nikkede blot lidt til hans javel, hun havde virkelig ingen idé om, hvordan hun skulle forholde sig til en muggler, som ikke kendte til magi overhovedet.
Hun hævede lidt det ene øjenbryn og sukkede så, "Det tager tid, som i flere år, at lærer at kontrollere det. Jeg har været varulve i otte år nu og jeg er stadig kun ved at lærer det," svarede hun, hun havde fuld kontrol over sine øjne, men den kunne stadig glippe for hende, når hun blev virkelig sur eller opstemt, men hun kunne hurtigt få sine brune øjne tilbage og hun kunne fremprovokere de gule. Klør havde hun stadig ikke lært at styre, men Zain var ved at lærer hende det. "Uanset hvad, så vil du aldrig kunne kontrollere en forvandling under fuldmåne. Du vil opleve dine øjne skifter farve, men det kan jeg godt lærer dig at styre. Du vil opleve du hurtigere bliver sur og/eller liderlig op til fuldmåne. Alle forvandling vil gøre så ondt, at du ikke engang vil kunne forstille dig det, det bliver ikke mildere på med årene, men din krop vil lærer at accepter det," forklarede hun kort, selvfølgelig var der meget mere i det end det, men det var lige hvad hun kunne komme på, på stående fod.
Hun nikkede lidt, "Det er også okay," sagde hun roligt og vendte sig om mod ham igen, da hun regnede med at han efterhånden havde fået tøj på og ellers var det vel ikke værre end hun kunne vende sig igen. Hun så lidt overrasket på ham, da han spurgte om hun var okay, det var hun ikke vant til, at nogen spurgte om. "Ja, vi healer ret hurtigt alt efter skaden selvfølgelig, så jeg skulle bare være sikker på, at den ikke ville vokse skævt," svarede hun en smule afvisende, hun var ikke god til at snakke om, hvordan hun havde det.
"Det bestemmer du selv, der er jo en hel måned til, så hvis du vil hjem til USA i mellemtiden, så gør du bare det. Bare du lover mig, at du opsøger mig igen mindst tre dage før næste fuldmåne," sagde hun roligt, hun kunne ikke se noget galt i, at han tog hjem og kom tilbage igen, men hun kunne ikke have en muggler boende hjemme hos sig i en hel måned, det turde hun slet ikke, sådan som Garden var på nakken af hende. Bogstaveligt talt.

”Det tror jeg så gerne. Jeg er ikke dum” sagde han med et ganske let suk og rystede ganske let på hovedet da det trods alt var ved at trænge ind i hans hoved om at han nok bare måtte finde sig i hendes vrøvlet snak om overnaturlige ting som han bestemt ikke troede på var til. ”Der må da være en vej hvorpå det tager kortere tid. Det dur ikke jeg hele tiden skal bruge tid på at rejse til UK når mit job er i USA det meste af tiden” sagde han med et ganske let suk da han godt kunne se han var nød til at få styr på det her hvis han virkelig var en varulv. Det var virkelig begyndt at dimre for ham og han kunne ikke andet end tro på hende. Han ville gerne have kontrol over hvad det var som skete med ham, men det var virkelig ikke godt at det skulle tage så lang tid. Der var ikke den ting han ikke ville gøre for det ikke skulle tage alt for lang tid. Det eneste der fløj igennem Travis’ hoved da han hørte hvad der kunne ske med ham nær fuldmåne var tanken om at blive liderlig. Han var aseksuel. ”LIDERLIG?! NO… Nul. Niks… Arh, arh!” sagde han hårdt og rystede voldsomt på hovedet. Alt det andet rørte ham ikke halvt så meget som den del. Det var ikke fordi det ikke var synket ind i hans hoved, men mere det faktum at han var aseksuel. ”Mange ting kan du byde mig frøken, men ikke det der. Nul” sagde han og rystede atter på hovedet da han langt heller ville have en masse smerter i sin krop end tanken om at blive liderlig og ikke ville kunne styre sin krop på et punkt hvor han aldrig havde haft det store behov. ”Ved du hvad aseksuel betyder? Det kan du simpelthen ikke mene” sagde han med et dybt suk og vidste godt det lød som om han ikke tænkte på alt det andet, men det var bare ikke et faktum. Det var bare det eneste som gik ham på. Han nikkede ganske let til det var ok han ikke havde nogle spørgsmål. Lige nu havde han mere travlt med at lytte til hvad hun havde at sige. ”Derfor kan jeg godt spørge. Er du en eller anden form for jern kvinde der ikke er van til at en mand bekymre sig om dig?” spurgte han en anelse mere hårdt end det var meningen, men det var hende selv der var afvisende. Normalt snakkede han også en del pænere til kvinder, men det var hendes skyld han skulle til at tænke på sex når han ikke ville det. ”Jeg skal nok love dig komme tilbage. Du har mit æres ord Kaya” sagde han med et ganske let nik da han var en mand der holdte ved sine løfter. Han kendte så ikke noget til denne Garden heller. ”Jeg skal blot have en adresse og så tager jeg afsted før du kan tælle til tre så jeg kan komme tilbage når du ønsker det” sagde han og rakte sin hånd ud mod hende for ligesom at slå en form for handel af med hende.

"Har jeg heller aldrig påstået du er," svarede Kaya i en rolig stemme, selvom hendes hjerne kørte på høj tryk. Ikke nok med, at det var første gang hun havde bidt nogen, så havde den 'nogen' oveni købet været en muggler, som burde leve sit liv i fred og ro, uden bekymringer såsom at varulve var til. Hun rystede lidt på hovedet, "Der er ingen smutveje, men det betyder ikke, at du skal tage hertil hver fuldmåne. Det er bare her i starten. Jeg skal nok lærer dig, hvordan du låser dig inde" sagde hun, at lærer at styre sine sanser og alt hvad der ellers fulgte med, var jo ikke noget man lærte over natten eller over et par måneder. Den slags ville tage tid, Kaya selv var jo stadig kun ved at lærer og hun havde trods alt været varulv i otte år efterhånden. Hun spærrede øjnene op ved hans reaktion på, at han kunne risikere at lysten til sex ville stige op til fuldmåne, "Jeg ved udemærket godt, hvad aseksuel betyder, men jeg sagde heller ikke at det vil ske. Jeg havde sur og/eller liderlig. Det er forskelligt hvordan vores sind reagere på månen," forklarede hun og trak lidt på skulderen. Hun ville nok aldrig lærer at forstå aseksuelle mennesker, men det var nok heller ikke meningen, hun skulle kunne forstå alt.
Hun sukkede let, "Ja," svarede hun kort for hovedet, måske hun ikke var nogen direkte jern kvinde, men hun var ikke vant til at andre bekymrede sig for hende, ikke med sådanne nogle ting i hvert fald, og da slet ikke fremmede mænd, lige på det punkt var hun nok blevet meget påpasselig med, hvem hun sagde hvad til, især efter Ramon. Hun nikkede lidt til, at hun havde hans æresord. Hun gik hen til sin kalder, hvor månens cirkus var tegnet ind, "Næste fuldmåne er den 28 i næste måned. Den her hytte har ikke nogen adresse, men den er den eneste her i skoven, så den burde ikke være så svær at finde," sagde hun roligt og rynkede lidt på panden da han ville give hende hånden, men endte alligevel med at trykke hans hånd. "Vær tilbage her den 27. så vi er sikre på, at jeg kan nå at låse både dig og mig selv fast," afsluttede hun og slap hans hånd igen.

”Og alligevel er det lidt det som ligger i dine ord Kaya” sagde han ganske roligt og rystede ganske let på hovedet af hende. At det så nok ikke havde været hendes mening kendte han ikke hende godt nok til. Så længe de dog var enige om at han ikke var det så var han også ganske ligeglad med om hun rent faktisk havde ment det sådan eller ej. ”Så længe det kun er i starten. Jeg har andet at lave end at skulle tage til UK hver gang. Det er en små dyr fornøjelse hvis jeg ikke har et job på samme tid” forklarede han ganske roligt da han ikke gad påpege at det ikke lige fremme var fordi penge var det helt store problem. Det behøvede hun trods alt ikke vide. Og slet ikke så længe han ikke vidste om alt det her var ægte. Ligeså snart han prøvet det med at forvandle sig en gang ville han helt bestemt tro på hendes ord om hvad han var og ikke var. ”Så vil jeg faktisk heller være sur end jeg vil have lyst til sex” mumlede han en smule utilfreds da han virkelig ikke havde lyst til at skulle til at være glad for sex en gang om måned. Det var slet ikke ham. Der var så meget vigtigere ting her i verden end sex. Han havde ikke lyst til at lade sig styre af det. For ham var sex slet ikke spor nødvendigt eller vigtigt. Han var faktisk allerhelst fri. Det var også en af grundene til hans lillebror til tider kaldte ham en freak, men alle kunne jo ikke være som Zach og have et behov for at hitte noget nyt nærmest hver anden dag. Eller i hvert fald bare have et behov for at være sammen med et andet menneske intimt hver anden dag og helst mere end det. ”Godt” sagde han med et smil til hun sagde hun var ok. Han vidste godt det ikke var normalt at fremmede bekymrede sig om en, men sådan var Travis altså ikke desto mindre. Han nikkede ganske let til hvornår han skulle være der næste gang og rakte sin hånd ud imod hende. ”Det er en aftale” sagde han med et smil og var ganske rolig. Også selvom han godt vidste det var underligt når han skulle til at være låst inde og sådan. De kunne alligevel ikke lave det om lige nu så derfor kunne han ligeså godt tage det som det kom. ”Så vil jeg tage af sted” sagde han efter hans tøj var blevet tørt igen selvom det ikke længere var så pænt, men det var stadig bedre end at skulle rande rundt med tøj der tilhørte Kayas far som var alt for lille til den høje mand.