There is nothing holding me back - Philip + Skyler

Skyler Brown
September 2054
Storsalen, Hogwarts
Skotland
Det var blevet tid til at Hogwarts skulle starte op igen og ligesom alle andre var Philip mødt til skolen ved at tage toget fra London for så at tage vognene der blev trukket af noget usynligt for at møde op til den fest det var at nye skulle starte i skolen. Den eneste grund til han havde været en del af lige netop dette var fordi Orin havde valgt at gøre ham til vejleder for sit kollgium som Philip mere eller mindre havde en god idé om det var fordi han havde dårlig samvittighed over den måde han havde behandlet ham og Charlie på året før og pludselig havde han modtaget en ugle om han skulle til at være vejleder. En ting som han da også pænt havde sagt ja til.

Dagen efter fik pipen dog en lidt anden lyd. Det var gået hen og blevet frokost tid og det var ikke fordi Philip var i specielt godt humør da han hele dagen havde hørt på nogle kvindelige elever der gik og hviskede om at Skyler havde fået sig en flirt henover sommeren og han måtte erkende at det stak helt ekstremt i hans hjerte hvis hun så en anden for nok var hun ikke hans helt første gang han havde haft sex, men hun var den første pige han havde været med og selvom han ikke lige kunne sætte en finger på hvorfor det gjorde så ondt da han ikke havde lært noget af smerten fra Charlie havde fået sig en kæreste så kunne han godt mærke det gjorde frygteligt ondt på ham. Han havde da heller ikke tænkt sig om for så meget som to sekunder da han den dag stormede ind af døren til storsalen da det var nået frokost tid for at se om han kunne finde Skyler. For folk der ikke kendte ham kunne det også ligeså vel ligne at han blot havde travlt med at finde hende da de trods alt begge to var vejleder og Philip havde sin skoleuniform på med det lille finde vejleder mærke på, men i virkeligheden var han godt i gang med at lave en frygtelig scene fordi det gjorde ondt i hans hjerte.

Skyler sad allerede og var klar til frokost, henne ved Gryffindorbordet, hvor hun jo hørte til. Hun var omringet af sine minions som altid, selvom det var kommet bag på hende, hvor mange der stadig fulgte hende trofast, efter hun havde afsløret sig selv under den sidste koncert med Faded Exit. Men selvfølgelig var hun stadig rig, selvom hendes forældre var stik tosset på hende, mere end de plejede. Hun havde lidt overvejet om hun skulle flytte hjem til Evanna, om ikke andet så bare for en periode til folk lidt havde glemt det igen. Men Evanna var også ret så sur på hende, så det ville nok ikke hjælpe det helt store.
Hun sad oven på bordet med fødder på bænken. Præfektemblemet sad fint fast i hendes bluse. Måske dét var en af grundene til, at hun ikke havde mistet nogen på, at afsløre sig selv. Hun var stadig rig. Hun var stadig selv sig, i form af en man ikke skulle lægge sig ud med. Og nu havde hun også den magt, at ikke kun eleverne skulle lytte til hende, men nu også vejlederne. Selvfølgelig var der også den mulighed, at dem hun gik sammen med, rent faktisk godt kunne lide hende for den hun var, men det tvivlede hun nu på, for hun var ikke altid Guds bedste barn.
Hun bemærkede nogle af de andre begyndte at vende deres hoveder i retningen af døren, hvilket selvfølgelig også fik Skyler til, at gøre det samme. Det var først da Philip var et par meter fra dem, at hun bemærkede det var ham, da hun ikke havde kunne se ham for de andre. Hun hævede lidt det ene øjenbryn, selvfølgelig skulle han have lov til, at komme hen til hende, men hun var stadig ikke interesseret i, at Charlie skulle finde ud af, hvad de havde lavet og det regnede hun heller ikke med, at Philip selv var. Hun lod derfor hurtigt sit blik skanne storsalen, men hun kunne ikke få øjne på nogen familiemedlemmer. Hendes blik faldt tilbage på Philip, "Hey, hva så?" spurgte hun roligt, da hun virkelig regnede med, at det var noget vejleder relateret, eftersom der var ret mange elever i storsalen på den her tid.

Outfit

Philip var faktisk ret så ligeglad lige nu med om Charlie vidste noget. Det gjorde så pokkers ondt i hans hjerte lige nu og han ville bare have det skulle holde op ganske omgående. Philip var trods alt alle dage en York og det var der nok ikke så meget at gøre ved. Det betød også bare han ikke lige altid tænkte sig om. Desuden føltes det nemmere at nærme sig Skyler når han selv var blevet vejleder og Skyler ikke havde ham der homo'en ved sin side som hans familie hæng ud med en gang i mellem. Philip hev avisen op af sin taske han havde hængende over sin ene skulder. Han smækkede den ned på bordet ved siden af hende med ret så voldsom kræft hvilket fik flere til at reagere. Han selv var trods alt holdt op med at se Collin fordi der var noget over Skyler der gjorde han ikke ville se andre. "Din lille... Kan du ikke nøjes med at flirte med en af gangen eller hvad?" spurgte han ganske irriteret på hende og endda også højt nok til andre ville kunne høre ham. Han tænkte slet ikke for han havde bare ondt i sit hjerte og det ville ikke bare gå væk af sig selv. "Tænk at jeg faktisk så det bedste i dig miss Brown og så kan du ikke holde dig til en" sagde han ganske vredt og tænkte slet ikke over at Charlie sikkert også kunne høre det her. Ja nærmest hele skolen fordi han virkelig råbte vredt af hende


Skyler hævede ganske let det ene øjenbryn, som Philip så mere og mere vred ud, jo tættere han kom på hende. Hun vendte blikket mod avisen som han klaskede ned på bordet ved siden af hende. Hun skimtede kun lige kort teksten, før hun et ret så overbærende blik mod ham, mens hun blot lod ham rase ud. Man skulle næsten tro, at hun efterhånden havde vendet sig til, at folk råbte af hende og blev sure på hende. Så længe siden var det trods alt ikke, at hele bandet havde været sur på hende og Evanna for den sags skyld.
"Er du færdig?" spurgte hun ganske roligt, med blikket hvilende på ham, hvorefter hun samlede bladet op og rullede det sammen. Hun gjorde et nik med hovedet, hvilket fik alle hendes venner og veninder omkring dem, til at rejse sig og gå. Hvor hun dog elskede den magt, hun havde over dem. Hun var stadig deres queen bee.
Hun ventede med at sige eller gøre noget til, de stod lidt mere alene, selvom der stadig var en hel del elever i salen, som alle kunne høre og se dem. Hun gav ham så et dask med den sammenrullet avis, over hans ene skulder, dog ikke hårdt overhovedet, men nok til, at han ville kunne mærke det. "Idiot!" sagde hun hårdt i en lettere hævet stemme, med et lynende blik, "Den flirt, er dig Philip! Brug for hovedet, for fanden mand," sagde hun og lagde armene over kors, da det faktisk gjorde utroligt ondt indeni, at han troede sådan om hende, for han var netop en af de få som så det bedste i hende.

Philip vidste heller ikke helt hvorfor han var så sur. Han havde for pokker da stolet på Skyler og netop anset hende for ikke være den der pige som alle beskrev som pigen der flirtede med gud og hver en mand. Det stak simpelthen så hårdt i hans hjerte at hun så virkede til at være det alligevel. Han havde ikke for så meget som for to sekunder tænkt over at det sikkert var ham der var blevet nævnt mest af alt fordi der hverken var beskrivelse eller navn på og så stolt kunne hun vel heller ikke være over at det var lige netop ham? Mest af alt pga. Charlie. ”Nej jeg er ikke færdig. Tænk at gå her og gå sin bedste ven imod for at se hans søster i stedet for. Jeg skulle aldrig være begyndt at interessere mig for piger” sagde han stadig ret så højt og virkelig sur og irriteret på hende. Han var virkelig skide sur over det gjorde så pokkers ondt i hans hjerte. Han skulle have holdt sig til Collin. Det havde da været en hel del nemmere. Han var da også ligeglad med om hendes skide minions var til stede eller ej. Hun var trods alt præfekt så det gav sig selv at de stadig var der for hende efter det som var sket på turnéen. Så meget havde han da trods alt opfattet.
Han mærkede dasket med avisen og hævede det ene øjenbryn. Lige nu var Philip måske også bare et klassisk eksempel på en sports type for det var ikke fordi han altid tænkte før han handlede. ”Jeg bruger også mit hoved. Avisen er fra maj hvortil du så smuttede på turné så hvorfor en i helvede skulle jeg tro på det var mig huh?” spurgte han med et dybt suk og forventede vel et eller andet sted at få et dask mere med avisen. ”Er du klar over hvor ondt det gør….?” spurgte han og valgte at stoppe sin sætning da det var gået op for ham at han havde følelser for hende for det gjorde præcis ligeså ondt på ham som det havde gjort i sin tid med Charlie havde fået kæreste på og han havde ikke lyst til at sige det højt hvis hun ikke følte det samme. Hvor var det også bare typisk ham ikke at ligge mærke til hvad der var sket.

Skyler kunne sagtens flirte med fyre, uden hun lagde noget som helst i det, men derfra og så til at lave noget med dem skete langt fra ligeså ofte som folk gik og troede. Philip havde først kun været fordi hun havde ville se, hvor langt han turde gå med hende, fordi hun havde leget chicken med ham. At han så havde været med på legen og de var endt med, at gå hele vejen, kunne hun ikke se noget forkert i, andet end han selvfølgelig stadig var hendes lillebrors bedste ven, og det var nok ret shity af hende.
Hun blev mere og mere skam i ansigtet at se på, jo mere Philip snakkede, især fordi han snakkede så højt, at eleverne omkring dem, nok ret hurtigt havde regnet ud, at det her ikke var vejleder-relateret. "Gider du godt dæmpe dig?!" vrissede hun, hun var på ingen måder interesseret i, at hele skolen fandt ud af, at hun rendte rundt med hendes lillebrors bedste ven, for hun havde ingen idé om, hvordan Charlie ville tage det.
Skyler rullede dramatisk med øjnene, "Oh, det ved jeg da virkelig ikke, Philip, måske af den åbenlyse årsag, at det var i maj vi begyndte at flirte?" svarede hun med en stemme som dryppede af sarkasme, før hun gav ham endnu et dask med den sammenrullet avis, mens de blå øjne hvilede irriteret på ham. Hvorfor skulle han gøre så stort et nummer ud af det? Han kunne i det mindste have trukket hende til side, i stedet for, at tage den foran så mange elever, for salen blev jo kun mere og mere fyldt med elever som skulle spise frokost. Det var sikkert kun et spørgsmål om tid, før Charlie også ville dukke op. Hun hævede det ene øjenbryn, "Åh slap dog af, så hårdt slog jeg sgu da heller ikke," svarede hun og rullede med øjnene, da hun var i den tro, at det var daskene hun havde tildelt hans arm, som gjorde ondt.

Philip var jo så også selv gået med til at gå hele vejen og det var ligeså meget hans skyld. Faktisk var det værre at han havde gået hele vejen da han burde at følge en vis brocode om at det gjorde man bare ikke. At han så ikke havde tænkt så langt fordi hun var lige der og hun netop havde tilbudt sig var straks noget andet.
Han rystede ganske let på hovedet til om han ikke godt ville dæmpe sig da han bestemt ikke havde nogle planer om det. Om så Charlie var til stede så gad han i hvert fald ikke dæmpe sig. Nok mest af alt fordi han bare var så enormt sur at han faktisk lidt følte at hele verden skulle høre hvor dum hun kunne være for det var da bestemt ikke værd at flirte med en som hende hvis hun havde gang i en masse. Han var da virkelig ligeglad med om alle vidste han havde været sammen med sin bedstevens storesøster for der var rigtig mange af drengene der vidste det i forvejen. Især dem på hans quidditchhold havde lagt øre til det i omklædningsrummet. ”Og det kan du bilde mig ind at pressen har opsnappet så hurtigt? Det tror jeg godt nok ikke på” sagde han med dybt suk og rystede ganske let på hovedet. Marcelle havde jo haft en avis for nogle år siden så han synes selv at han havde en ok feeling af hvor hurtige rygter kunne gå, men det havde han så åbenbart ikke helt alligevel for faktum var trods alt at avisen havde opfanget det var ham. De havde bare ikke nået at få navn på da det var gået så hurtigt. ”Sgu da ikke at du slår mig med en avis kvindemenneske” mumlede han højt nok til at Skyler kunne høre det, men man skulle være en del nærmere på for at høre det da Philip endelig havde fundet skru-ned-knappen på sig selv mest af alt fordi han skulle til at indrømme noget han ikke var helt så sikker på. ”Sgu da tanken om hvis du skulle flirte med andre når jeg er vild med dig for pokker da også” mumlede han forsæt så det faktisk nærmest kun var Skyler som kunne høre det velvidende at hun sikkert enten ville skyde ham ned eller bede ham sige det en gang til bare en smule højere for han var faktisk ret så sikker på at hun ikke havde noget for ham. Hvorfor en i al verden skulle en pige som hende dog det? Han følte måske lidt han bare var som de andre og det havde han faktisk ikke spor lyst til. Han havde bare heller ikke lyst til hun skulle tro han synes hendes små dask med avisen gjorde ondt. Så heller blive skudt ned og se at komme videre end det her.

Skyler kunne virkelig ikke forstå, hvad der gik af Philip. Hun havde aldrig oplevet ham sådan før, han havde tværtimod altid været en af de få som rent faktisk vidste hvordan børnene i Brown familien i virkeligheden havde det, hvordan hun virkelig havde det. Og nu stod han her og mere eller mindre råbte af hende? Puslespillet ville simpelthen ikke falde på plads for hende.
Hun havde lyst til, at hive ham med ud af salen, men det ville nok bare skabe endnu mere opmærksomhed end de gjorde i forvejen, så hun lod blot sit blik hvile på ham, mens hun rystede lidt på hovedet af ham. Selv havde hun ikke fortalt nogen, at hun havde været sammen med Philip, ikke fordi hun som sådan skammede sig, men nok nærmere fordi hun både var bange for at Charlie ville finde ud af det og blive sur, og fordi Philip trods alt var et år yngre end hende, og hun følte lidt, at det ville være under hendes standarter. Men var der én ting hun havde lært, efter alt det med Charles og hele touren, så var det, at hun var nødt til, at lytte noget mere til sit hjerte og ikke til alle omkring hende. For uanset hvad hun gjorde, så ville der altid være mindst en som blev såret i prosessen, om det så var hende selv eller en anden, det kunne ingen forudsige. "Så hurtigt? Det er tre-fire måneder siden, Philip, det er nærmere utroligt, at det tog dem så lang tid," vrissede hun, den eneste grund til, at hun snakkede sådan til ham lige nu, var fordi det hele gjorde ondt og hun vidste ikke hvordan hun skulle håndtere det her.
Hun hævede lidt det ene øjenbryn, som hans mumlen lød, omkring avisen. Et afventende blik meldte sig i hendes blå øjne, som hun ventede på, at han ville komme med en mere uddybende forklaring. Hun måtte dog knibe øjnene en smule sammen og læne hovedet lidt mod ham, da hans tilføjelse lød for lavt til, at hun sådan rigtigt kunne høre det. Eller også var det blot fordi det ikke lige var det svar, hun havde forventet at høre. For et øjeblik sad hun fuldstændig stille, som var hun blevet ramt af en lammer, mens hans ord gentog sig i hendes hoved. Ja, okay, hun havde nok hørt hans tilføjelse tydeligt nok, det var bare hendes hjerne som ikke rigtigt ville samarbejde lige nu. Der gik lidt før hun genvandt kontrollen over sin krop, hvilket fik hende til at rømme sig lidt, som hun rejste sig op, så hun stod med fronten mod ham, helt tæt op af ham. "Well, træk et nummer og stil dig om bag køen, Philip. Er du klar over, hvor mange fyre på den her skole, der er 'vilde' med mig? Og udenfor skolen, for den sags skyld. Men ved du hvad? Jeg troede, du var anderledes. Jeg troede, du ville kunne se forbi alt det, de andre ikke kan se forbi. Jeg lukkede dig ind i mit liv. Fortalte dig ting, som jeg ikke bare fortæller til hvem som helst. Og ved du, hvorfor jeg gjorde de ting? Fordi jeg holder af dig, for fuck sake. Fordi jeg ikke bare er 'vild' med dig, men fordi jeg rent faktisk er direkte forelsket dig, Philip," hendes toneleje startede ud med, at være hårdt og koldt, men jo mere hun snakkede, jo mere blød og sårbar blev hendes stemme også. Hendes øjne blev blanke, som hun stadig stod helt tæt op af ham, dog uden at røre ham. "Så nu spørg jeg dig igen. Er du færdig, med at råbe af mig, for jeg færdig med at finde mig i, at blive råbt af og skældt ud, for at følge mit hjerte," tilføjede hun og bed sig hårdt i læben, for ikke at lade nogen tåre slippe ud af hendes øjne, selvom hun godt kunne mærke, at de står klar til at vælte ud.

Philip vidste jo godt hvordan hendes familie var sammensat, men det ændrede bare ikke på hvordan han havde det lige nu. Også selvom han langt fra selv havde det sådan. Mest af alt fordi hans forældre faktisk havde haft tid til dem. At hive Philip til side ville nok ikke hjælpe på det helt vilde. Nok mest af alt fordi han lige netop var i det der humør lige nu hvor der skulle ingenting til han blot ville blive mere pissed. ”Det var også i maj de skrev den artikel så jo det er utrolig hurtigt” sagde han med et dybt suk og rystede let på hovedet af hende for ikke at have styr på sine fatcs. Det lignede ellers ikke hende ikke at have styr på det.
Da hun ligesom stivnede helt i kroppen over hans tilføjelse over han var vild med hende fik ham til at få sådan en stor knude i maven over det. Han følte lige nu at han skulle død og hun ligeså godt kunne have revet hans hjerte ud for det var tydeligt ikke gengældt. Han overvejede virkelig et øjeblik bare at gå og lade den hænge der for at det ikke skulle gøre alt for ondt på ham. Da hun rejste sig op og endda stillede sig tæt op af ham var han sikker på det var lige nu han skulle slagtes. Hans blik gled ned ved det første hun sagde og følte vel lidt et sted han skyldte at tage imod det efter han havde råbt sådan af hende. Han gippede dog en anelse med sine øjne om at hun var direkte forelsket i ham. Han lod hende sige det næste og lagde sine arme om hende for at hive hende indtil sig. Han pressede blot sine læber imod hendes uden at sige et ord ligeglad med lige nu om Charlie var til stede eller ej for det havde aldrig været hans mening at skulle råbe sådan af hende. Det havde bare gjort så pokkers ondt da han blev så skide lille nogle gange når han var nær hende. I hvert fald til at han mistede sin selvtillid.

Skyler rullede avisen ud, for at tjekke datoen, eller rettere bare måneden, for hvornår det var udgivet. Selvfølgelig havde han ret, men helt ærligt, hun havde ikke ligefrem været på skolen til, at se det og på trods af, at hun fulgte med i stort set alt, hvad der rørte på sig på skolen, så var det ikke ligefrem noget hun kunne, mens hun ikke havde været der. "Whatever," sagde hun og rullede lidt med øjnene. Hun havde haft så meget om ørene både ugerne op til turneen, og så selve turneen, så kunne han vel ikke også forvente, at hun kunne følge med i alt, som hun ellers plejede, selvom hun godt vidste det langt fra lignede hende.

Hun rørte ikke ved ham, selv ikke da han selv lod sit blik gled ned, hvor hun nok normalvis, ville have tvunget ham til, at se på hende, men det gjorde mindst ligeså ondt på hende, som hun var sikker på, at det gjorde på ham. Hun vidste godt, at hun havde et ry for, at være ligeså kold og tom indeni som en dukke, da det kun var meget få som havde fået lov til, at se hendes følsomme sider, men sandheden var jo nok, at hun kun var så kold udadtil, fordi hun var bange for at blive såret. Så var det nemmere selv at være den som sårede. Hun stod et sekund, da hun var færdig med at snakke og var kun få sekunder mere fra, at vende sig rundt og gå, da hun mærkede hans arme omkring sig hive hende indtil ham, "Giv slip.." mere nåede hun ikke at sige, før hun mærkede hans læber mod sine egne, hvilket fik hende til, at spærre øjnene op, da hun på ingen måder havde set det komme. Hun var dog ikke længe om, at overgive sig fuldstændigt og gengælde hans kys, som hun lod sine øjne glide i og lagde sine hænder om i nakken på ham, for at holde kysset lidt. Hun slap det dog og lagde sin pande mod hans, "Du kan ikke kysse mig her.. Hvad hvis Charlie ser det?" sagde hun stille og lod sine hænder glide væk fra hans nakke og ned af hans brystkasse, mens hun rystede lidt på hovedet. Et sted kunne det være fuldstændig ligemeget om Charlie så det eller ej, for nu havde halvdelen af skolen alligevel set det, så det var kun et spørgsmål om tid, før Charlie uanset hvad, ville finde ud af det, hvis Philip vel og mærket ikke allerede havde fortalt ham det, det kunne hun selvfølgelig ikke vide.

Eftersom Skyler mere eller mindre altid havde styr på tingene så havde han måske lidt en forventning om det. Også selvom hun havde været på turné med hans lorte fætter! Især når det ligesom handlede om hende selv. ”Jeg giver ikke slip” sagde han stædigt da han ikke bare havde tænkt sig at lade sig stoppe lige nu. Han var vild med hende og selvom det var noget han kunne brænde sig frygteligt på grundet Charlie så var han faktisk ret så ligeglad. Hun skulle ikke bare sådan tro hun kunne slippe efter den tale og slet ikke når hun indrømmede hun var vild med ham. Han kunne ikke lade være med at smile en anelse i kysset da hun endelig gengældte det og mærkede hendes arme om hans hals. Det var en skøn fornemmelse og det kildede sådan i hans krop lige nu. Ikke af lyst, men af glæde. Han mærkede hendes pande mod sin ikke særlig længe efter. ”Charlie skal bare lukke måsen. Han flirter med min kusine” sagde han stille og tog fat i hendes hænder da de nåede til hans brystkasse. ”Jeg skal nok tage en snak med ham Skyler, men jeg nægter at lade dig slippe igennem mine fingre når vi føler for hinanden. Så må Charlie lige affinde sig med at hans bedste ven er sammen med hans søster” sagde han stille og var faktisk mere eller mindre sikker på at Charlie havde set det her. Han var dog sikker på det godt kunne løse sig. Han havde jo ikke sagt noget til Charlie om sine følelser for hende da det også kun lige var gået op for ham og han ikke kunne se hvorfor han skulle sige de havde haft sex. Det var jo ikke det samme. Desuden skyldte Charlie lidt ham at få lov til at være lykkelig ovenpå det knuste hjerte han havde givet ham året før.

Charlie havde været i storsalen hele tiden, men han havde valgt ikke at sige noget, da han et eller andet sted, var blevet enig med sig selv om, at Skyler nok havde fortjent, at Philip havde råbt af hende. Han vidste intet om, at de havde været i seng sammen eller at de havde følelser for hinanden. Han havde ikke hørt, hvad der var blevet sagt mellem dem, måske det også var en af grundene til, at han havde valgt bare at lades som ingenting. Derudover havde han nok lidt på det sidste, prøvet at undgå Philip lidt, udelukkende fordi han godt selv vidste det ikke var okay, at han rendte rundt med Saga, men han var faktisk blevet ret glad for hende, ikke at han var direkte forelsket i hende og hun var på ingen måder Ray, men hun var en sød pige, der var gang i hende og hun var nok lidt det pif han havde behov for i sin hverdag efter brudet med Ray.
Hans blik blev dog fanget af, at der pludselig var stille derovre fra. Han spærrede øjnene op, over synet som mødte ham og for et øjeblik føltes det som om, at hans hornhinder var ved at brænde væk. Stod hans bedste ven lige og kyssede hans storesøster? Var det bare fordi Charlie selv havde afvist Philip? Så gik han efter Charlies søster nu? Han mærkede en vrede stige i kroppen i en lynende fart. Ingen skulle udnytte hans søster. Det kunne godt være, at han og Skyler ikke var de mest tætte søskende i hele verden, men det ændrede ikke på, at han holdt af hende på et eller andet punkt. Han rejste sig og gik mod dem med hastige skridt. "Hvad fanden bilder du dig ind?!" råbte han og så på Philip med et lynende blik. Normalvis ville han nok aldrig have reageret med vrede, men alt det med Ray havde sat nogle dybe mærker i ham, og der skulle intet til, før han tændte fuldstændigt af. Han følte sig til tider som en omvandrende vredebombe, som kunne gå af når som helst. "Du skal ikke udnytte min søster, bare fordi du absolut vil ha' en Brown," forsatte han stadig en en vred tone, men denne gang dog uden at råbe, da han var nået hen til dem.


Skyler havde slet ikke haft overskud til, at følge med i noget som helst, siden hun havde fundet ud af, at hun var gravid. Det havde fyldt så meget for hende, og hvis ikke Philip havde været der for hende og givet hende det kærlige spark bagi, så havde hun nok født den lille pige på naturligvis nu og haft titlen som mor. Hun havde stadig gode og dårlige dage omkring det, og det ville hun nok have resten af sit liv. Hun så på ham, da han sagde han ikke ville give slip. Et sted havde hun jo heller ikke lyst til, at han skulle give slip, men hendes selvforsvar mod hjertesorg var på sit højeste lige nu.
Hun kunne ikke selv lade vær med, at smile lidt i kysset, som hun mærkede han gjorde, men det var kun for et øjeblik, før hun brød det. Hun hævede øjenbrynene lidt, "Din kusine?" spurgte hun lidt overrasket, nok primært fordi alene tanken om Charlie flirte var ret så urealistisk for hende, men det var nok sådanne et syn som alle storesøstre havde på deres yngre søskende. Hun mærkede han tog hendes hænder, hvilket fik hende til, at vende blikket mod deres hænder, mens hun bed sig lidt i læben, for at tilbageholde et mindre smil, da hans ord virkelig varmede. "Jeg troede fyrer havde en code, for den slags.. Bros before hoes, du ved," sagde hun og sank lidt, selvom hun var helt enig med ham, så det var nok mere for at finde ud af præcist hvor han stod.
Hun aede hans håndryg en smule med sin ene tommelfinger, før hun stoppede brat og vendte blikket direkte mod ham, da hun hørte Charlies vrede stemme råbe. Det var dog ikke første gang hun havde oplevet ham sur, men de var søskende, så andet ville vel også være underligt. "Bland dig udenom Charlie," sagde hun en kende hårdt og vendte blikket mod Charlie, som hun slap Philips hænder. "Held og lykke med, at tage den snak med ham," sagde hun stille til Philip, før hun lagde armene over kors, afventende på hvad Charlie ville gøre ved det og ikke mindst hvad Philip ville sige.

”Har vi også, men jeg har ligesom selv brudt den for dig” sagde han stille og nussede hende ganske let henover kinden. Hvor hans hjerte dog helt igennem bankede hårdt for hende og han havde ikke haft det sådan her længe.
Philip havde med vilje ikke sagt noget til det med Saga fordi han godt vidste det han havde gang i med Skyler slet ikke var i orden når han ikke selv havde spurgt Charlie om det her faktisk var ok. Han rev sig dog løs fra Skyler da han hørte Charlies ord og godt kunne se på ham at han var virkelig sur. ”Siger manden der flirter med min kusine. Du ved godt at Saga er min kusine ikke?” spurgte han ganske roligt Charlie og rystede let på hovedet af ham. ”Hvad jeg bilder mig ind? Hva ligner det synes du?” spurgte han med et ganske let suk inden han mærkede at Skyler slap hans hånd. Han nikkede let til at de et sted burde snakke om det. ”Nåh ja for det er fordi jeg bare vil have en Brown. Er det faldet dig ind at jeg faktisk er faldet for din søster mens du havde en kæreste?” spurgte han ganske roligt og gik tættere på Charlie. ”Og lad lige være med at indrømme overfor hele skolen jeg er biseksuel tak. Jeg har ikke været vild med dig længe, men jeg har brugt meget tid med din søster mens du havde travlt med din kæreste” sagde han roligt og ganske lavt så det kun var Charlie der kunne høre det. Han ville ikke kunne snakke ordenligt om det så længe Skyler var der for hun skulle da ikke vide at han havde været vild med Charlie. Det ville ødelægge det hele. Hun skulle ikke føle sig som en erstatning når hun ikke var det. Han gik tilbage til Skyler for at ligge sine arme om hende fra siden bagfra. ”Og ved du hvad Charlie? Din søster kan godt li mig så hvad med vi tager den her stille og roligt og jeg ser igennem fingre med du flirter med min kusine?” spurgte han stille og gav Skyler et kys på kinden.

”Så det er der? Og du synes der er forskel fordi jeg ik er tæt med Saga? Det er du jo heller ik rigtig med Skyler så hva præcist er forskellen? Desuden ved jeg nogle ting om jer begge to som den anden ikke ved fordi jeg faktisk har været der for jer begge to” sagde han med et ganske let suk og rystede en anelse på hovedet. Han vidste jo alt om Skyler havde været gravid og Charlie havde haft en drengekæreste. Begge to ting som han var ganske sikker på den anden søskende ikke vidste. Det gjorde bare ikke han kunne se den vilde forskel. ”Desuden må du godt låne min søster. Hun er alligevel ikke det værd” sagde han med et ganske let ryst på hovedet da han trods alt ikke havde meget til over for nogle af sine søskende. Kun hans storebrors forlovet som han derimod forgudede og samtidig hadede for at have det job som han selv gerne ville have. ”Og hvordan skal jeg udnytte din søster? Blive populær igennem hende? For hvis du ik har opdaget det så bliver man det af at spille quidditch” sagde han med et let hværs da det var for dumt at høre på. Han lod Charlie svarede på hvordan Skyler skulle kunne udnytte ham for hun var stadig langt mere populær end han var så det ville ikke give nogen mening for ham. Da Charlie dog sagde sådan om sin egen søster kunne han godt mærke han var nød til at knytte hånden. ”Hvordan er det du snakker om din egen søster? Selv jeg snakker ikke sådan om min og hun er ellers ikke på min liste over yndlings personer her i verden. Selv Seth kan jeg snakke pænere om og ham kan jeg slet ikke fordrage. Hvad nu hvis Skyler faktisk bare er glad for mig og det er anderledes denne gang?” spurgte han en anelse mere vredt end det var meningen, men det var jo præcis derfor han ikke havde snakket med ham. ”Og det er ikke gået op for dig jeg nok ikke har sagt noget fordi du bare ville reagere sådan der?” spurgte han med et ganske let suk og rystede på hovedet af Charlie. Han havde jo heller ikke regnet med at han ville være faldet for Skyler. Det var bare ligesom kommet frem fordi han var skide sur på hende. Ellers havde han jo for pokker da også sagt det til Charlie først. Han kunne bare ikke se hvorfor han skulle involvere ham når det blot havde været sex selvom det også var ret så forbudt for ham. Han nikkede ganske let til om de var glade for hinanden. Han smilede da hun vendte sig om og mærkede strøget over hans kind. ”Ja jeg vil” sagde han stille og bed sig ganske let i læben. Han selv vidste godt Charlie så på og håbede bare at han ville give ham deres tilladelse som de stod der.

"Nej, forskellen er ikke hvor tætte vi er, men den relation vi har. En kusine er længere ude end en søster," forklarede Charlie sine ord og så på Philip med et ret skeptisk blik, og rystede lidt på hovedet da Philip sagde han vidste ting om dem begge to. Charlie vidste intet om, at Skyler havde været gravid, han vidste godt hun havde flirtet rundt med Charles, det vidste alle jo nærmest takket været medierne. Han skar dog en grimmasse, da Philip tilbød hans søster, "Nu er du bare virkelig dum og høre på, Philip," mumlede han, ikke fordi han ville snakke grimt om Philips søster, men hun var langt fra hans type, han kunne sagtens snakke med hende, da hun havde boet hjemme og han havde været med Philip hjemme, men han havde langt fra det forhold til Flora som Philip tydeligvis havde til Skyler.
Han bed sig lidt i læben, han vidste jo godt, at det ikke var popularitet Philip manglede. Eller penge for den sags skyld. "Sex." svarede han og mærkede et surt opstød bare ved tanken om, at Philip og Skyler måske rent faktisk allerede havde haft gjort det. Der var bare visse ting han ikke ville vide om sine søskende, og han havde før gået ind på Skyler, men en ting var når det var en eller anden fyr han ikke vidste hvem var, men en helt anden ting var, hvis den fyr en skønne dag ville være hans bedste ven. Han kunne dårligt tænke tanken til ende. Han vendte blikket mod Skyler, som nok lynede en del mere end når han så på Philip, "Man ved aldrig med dig Skyler. Du træder på folk som allerede ligger ned, hvem ved hvad du ellers kan finde på," svarede han hende, selvfølgelig holdt af han Skyler, men han vidste også godt, at hun kunne være noget af en slange og en giftig en af slagens.
"Hvordan jeg snakker om min søster? Hvordan snakker du selv om din søster? Tilbyde mig hende, fordi hun ikke er det værd alligevel? Jeg prøver at passe på dig Philip, for du ved jeg har ret, når jeg siger hun ender med at knuse dit hjerte og så skal du ikke komme til mig bagefter, for nu har jeg advaret dig," sagde han selv en smule mere hårdt end der egentlig var hans mening, men han prøvede virkelig bare at redde sin bedste ven, fra et muligt knust hjerte. Han ville aldrig tilgive Skyler, hvis hun sårede Philip, selvom han godt vidste, at han også selv havde haft gjort det, men det havde jo på ingen måder været bevist. "Hvad skulle være anderledes, Philip? Tror du at du kan bringe varme frem i Isdronningen eller hvad?" spurgte han og rystede lidt på hovedet.
Han bed sig lidt i læben og sukkede tungt. "Så du ville ikke fortælle mig det, fordi du var bange for, at jeg ville blive sur?" spurgte han og lod en hånd glide igennem sit efterhånden halvlange hår. Han så måbende fra den ene til den anden, som de begge to nikkede og Skylers spørgsmål lød. Han vendte blikket mod Philip med munden en smule åben. Han sagde intet lidt for længe, hvor han blot stod og stirrede på ham. Var hans bedste ven og storesøster lige blevet kærester for øjnene af ham? Han rystede kort på hovedet for, at vende tilbage til virkeligheden og blinkede et par gange med øjnene, mens han lod begge sine hænder glide ind i sit hår, som han greb let fat om, mens han nikkede lidt. "Okay.." sagde han stille og rømmede sig lidt, "Okay, fint. Men jeg nægter at ligge øre til nogen af jer, når.. Hvis der opstår problemer mellem jer. Jeg vil ikke være lusen mellem to negle," sagde han og lagde armene over kors.

Skyler stod og så lidt fra den ene fyr til den anden. Hun følte lidt at hun var endt i en eller anden dårlig drama muggler serie. Det var ikke fordi hun ikke kunne forstå, at Charlie følte sig ført bag lyset, for sådan ville hun nok også selv have det, hvis en af hendes søskende begyndte at flirte rundt med en af hendes venner eller veninder, men på den anden side, så ville hun nok også være ret ligeglad. Det måtte de jo selvom og hun ville ikke have noget imod, at snakke med dem om det, hverken sex-delen eller noget af alt det andet. Det var hun nok lidt for ærlig til, at lægge noget i. Hun var da ret nysgerrig omkring, hvordan hendes søskende kunne være i et forhold og i sengen for den sags skyld. Men på det punkt var hun nok også lidt mere fremme i skoene.
"Sex?" spurgte hun og hævede sine øjenbryn, da Charlie påstod at Philip udnyttede hende for sex, "Yeah, waow, jeg føler mig virkelig krænket og udnyttet," svarede hun tørt med en stemme som tydeligt bar præg af sarkasme og rullede med øjnene. Hun havde kun følt sig udnyttet på det punkt én gang, og det var første gang hun havde været sammen med Charles, men det var jo efterhånden længe siden og det var ikke noget som havde sat spor i hende, da de jo efterfølgende havde fundet ud af tingene.
"Hvad jeg ellers kan finde på? Virkelig, Charlie?" spurgte hun og lagde armene over kors, selvom hun godt vidste han havde ret. Hun kunne være noget af en kælling, det vidste hun godt, men det vidste Philip også godt, så han vidste jo også hvad han gik ind til, og han kunne læse hende på en helt anden måde end så mange andre kunne, fordi han netop vidste ting om hende som ingen andre vidste. Han havde set hendes mest blød og følsomme sider. Sider som kun meget få fik lov til at se.
Hun kunne dog mærke, hvordan Charlies ord om, at hun var en isdronning ramte hende, hvilket fik hende til, at vende blikket væk fra dem begge. Av. Den sad godt nok. Selvom hun ikke viste sine følelser, men pakkede dem ind og gemte dem væk, så havde hun dem, mange af dem faktisk.
Hendes læber gled dog op i et smil, som fik de blå øjne til, at lyse da Philip sagde ja til, at være hendes kæreste, selvom hun godt vidste at det normalvis var fyren som stillede det spørgsmål. Hun lænede sig en smule ind mod ham og kyssede ganske blidt hans læber. Hun var virkelig oprigtigt glad for ham og hun kunne mærke lykken over han gerne ville være hendes kæreste spredte sig i hende. Hun vendte blikket mod Charlie, da han lød som om, at han rent faktisk gav dem hans accept, ikke fordi hun ville holde sig tilbage, hvis han ikke havde gjort det, men det var alligevel rart, at han gjorde det. Hun nikkede lidt til hans ord, dog uden at sige noget.

”Men hvis vi havde været tættere havde det næsten været det samme og det er også lige meget. En kusine er heller ikke cool” sagde han med et ganske let ryst på hovedet selvom han godt vidste intet af det var helt ok. Hverken det med Saga eller at han var gået bag om ryggen og gået efter Skyler. Charlie behøvede heller ikke vide at han faktisk havde startet med at have sex med hende for længere tid siden. Der var ingen grund til at gnide salt i det sår der var over de havde svigtet hinanden på det punkt. ”Ikke desto mindre måtte du gerne hvis du ville” sagde han med et glimt i øjet bare for lige at understrege at han ikke havde noget imod det hvis det havde været Charlies ønske. Han selv regnede nu heller ikke med at Charlie ønskede at være med Flora.
”Nåh ja Charlie for jeg er jo totalt jomfru og alt muligt” sagde han ganske sarkastisk og kunne næsten ikke lade være med at grine en smule af ham selvom han godt vidste han ikke burde det. Lige nu var han da ligeglad med at der var virkelig mange der kunne høre det for han var trods alt ikke jomfru. ”Og det er jo slet ikke fordi jeg stadig er quidditch spiller så hvis nu jeg ville have noget så kunne jeg også godt score det. Det er ikke fordi jeg går efter din søster bare for at pisse dig mest muligt af når jeg godt ved det ikke er cool” sagde han med et flabet og drenget smil over sine læber. Han var begyndt at blive langt mere populær og især efter han var begyndt at træne, men han gad ikke være det når han var på skolen. Han synes det havde været fint nok at være med Collin ud og score for større behov havde han stadig ikke.
”Charlie så er det nok. Skyler er din søster og du er min bedste ven. Jeg holder af jer begge to, men jeg gider ikke høre på I mundhugges og da slet ikke hvor hele skolen kan høre på det” sagde han med et ganske dybt suk da han måske synes det var en anelse nok lige nu. Han ville heller ikke føle han skulle vælge mellem dem for lige nu ville han bare gerne have lov til at være sammen med Skyler og håbe på det ville gå. ”Og det er rygter. Jeg ved godt jeg ikke snakker lige pænt om min søster altid, men jeg er sikker på du elsker din ligesom jeg elsker min søster. Og lad nu mig bare selv finde ud af hvordan Skyler er i et forhold” sagde han med en skæv grimasse da han bare gerne ville prøve at finde ud af det selv. Han var godt klar over Charlie mente det på en god måde og fordi han elskede ham som sin ven, men han troede bare på det bedste i Skyler og især efter det med hendes abort som han ikke havde tænkt sig at bringe op her. Det var ikke hans nyhed at fortælle. ”Selv jeg snakker ikke så grimt om min storesøster” mumlede han bare over at Charlie kaldte hende for en isdronning for han havde jo faktisk set hende græde. Det havde han bare heller ikke lyst til at hele skolen skulle høre. Det var en ting som han mente gjorde han kunne stole på hende og vidste hun var mere end bare rygterne. At hun vendte blikket væk fortalte jo også bare om at hun var såret. ”Jeg var så bange at jeg var bange for at miste min bedste ven og tænkte mig ikke om ok? Jeg er ikke perfekt bare fordi jeg er en York selvom mange tror det” sagde han stille og bed sig selv ganske let i læben. Han kunne ikke lade være med at gengælde Skylers kys selvom det var foran Charlie for han ville gerne vise ham de mente det her og det ikke bare var en eller anden sjov ting de havde fået af idé for at drille Charlie. ”Og det kommer du så heller ikke til Charlie. Stol nu lidt på os” sagde han med et varmt smil over sine læber og tog fat i Skylers hånd. ”Har du noget mod jeg går nu for at nyde for to sekunder jeg har fået en kæreste hvis jeg lover jeg ikke glemmer at se dig?” spurgte han en anelse kærligt drillende Charlie da han altid ville holde en vis balance mellem dem og det at spille quidditch.

Charlie rystede lidt på hovedet. Han var overhovedet ikke enig i, at en søster og en kusine var det samme, selvom han var helt enig i, at ingen af delene var okay. Bedste venner rørte ikke hinandenes familie. Bum. Færdig og så var den ikke længere. "Nej tak," svarede han og skar en grimasse. Flora var slet ikke Charlies type og han var sikkert heller ikke hendes, men selv hvis han var ville han aldrig se på den måde, på Philips søster.
Charlie slog let ud med armene, "Hvad ved jeg Philip, vi snakker jo stort set ikke mere," svarede han og lagde ikke skjul på, hvor trist han faktisk fandt det. At de ikke engang havde kunne mande sig op og sige til hinanden, at de var vilde med den andens søster/kusine. Der var jo ingen af dem der var bedre end den anden. De var begge to gået bagom ryggen på den anden og det gjorde bedste venner bare ikke. Måske de bare skulle have taget fat i hinanden og stoppet det, før det var nået hertil.

Han så utilfredst på Philip, da han sagde det var nok. "Fint Philip. Men så har du også valgt din side," pointerede han og rystede lidt på hovedet. Han vidste slet ikke hvordan han skulle håndtere det her, selvom han gerne ville være glad på sin bedste vens vegne, så var det svært for ham, når han vidste hvordan Skyler normalvis behandlede fyrerne. Det kunne jo ses tydeligt. Både Luke og Charles havde været i hendes giftige spind, og han ville slet ikke vide, hvor mange fyrer der ellers havde været der og nu var turen så kommet til hans bedste ven.
Han fnøs let og skævede mod Skyler, da Philip sagde han var sikker på Charlie elskede hende, ligesom Philip elskede sin egen søster. "Jeg elskede den Skyler hun var engang. Ikke den robot hun er vokset op og blevet til," svarede han køligt og vendte blikket tilbage på Philip, "Ja, ellers kan du jo altid spørger Luke, hvordan det var da hun var ham utro. Men det er fint Philip, hvis du mener hun kan gøre dig lykkelig, så vil jeg ikke stå i vejen for din lykke," kommenterede han på det sidste.
Han nikkede lidt, "Du mister mig ikke, Philip, men jeg har brug for at vænne mig til tanker og det kommer ikke over natten," indrømmede han ærligt, han ville hellere lægge kortene på bordet. Han skulle nok acceptere og vænne sig til tanken, men han måtte lige have et par dage til at sluge nyheden. Han mærkede hvordan alt vendte sig i ham, da de kyssede. Det var lige før han rent faktisk ville ønske det var en joke. Han skævede lidt mod deres hænder, "Dig stoler jeg på. Men Skyler? Nej, jeg lærer af mine og andre fejl. Luke stolede også på hende. Evanna gjorde sikkert også. Mor og far stolede på hende. Charles, Seth, Ashton og Marc, stolede også på hende da de tog hende med på tour. Det er ikke ligefrem prisen for årets mest betroet, hun står til at blive nomineret som," svarede han sammenbidt og rystede på hovedet.
Han sukkede lidt, "Gør hvad du vil Philip, jeg acceptere det, men jeg er ikke glad for det," svarede han tilbage og endte dog med at sende sin ven et mindre smil, før han vendte rundt på hælene og gik mod udgangen. Han havde virkelig brug for noget luft lige nu.

//OUT

Skyler følte lidt at hun var blevet fanget i en eller anden teenage serie, hvor hendes replikker var blevet taget ud af manuskriptet og hun ikke skulle andet end blot stå og finde sig i, hvad der blev sagt om hende. Hun havde aldrig været særligt tæt med Charlie, faktisk var det kun Blair hun havde respekt for. Evanna brugte hun som en psykolog, når der var ting hun havde brug for at snakke om eller råd til, selvom hun aldrig lyttede til de råd Evanna kom med. Ikke rigtigt i hvert fald, eller også drejede hun dem til hendes egen fordel.
Hun stod derfor blot og prøvede at holde sig i baggrunden og lod de to venner finde ud af tingene. Hun stod passivt og tog imod de ting Charlie havde at sige om hende. At hun var en robot, var måske sandt på nogle punkter, men det var en facade hun havde opbygget sig, for at passe på sig selv, fordi deres forældre havde svigtet, ikke kun hende, men hele søskende flokken. Hun var blevet så vant til, at folk svigtede hende og ikke holdt deres ord, at hun havde fundet sin egen måde at håndtere det på. Hun var blevet kaldt langt værre ting end en robot, men at høre han rent faktisk ikke elskede hende, gjorde ondt. Men hun nægtede at lade sig slå ud af det. "Bland Luke og alle de andre uden om det her, Charlie," vrissede hun, da hun alligevel følte han gik over stregen. Hun vidste jo godt, at hun havde misbrugt Lukes tillid, da hun havde været ham utro. Præcis ligesom hun havde misbrugt Charles og de andre fra FE's tillid, da hun ikke havde fortalt dem det var Evanna som havde sunget for hende, men der var modsat heller ingen som havde spurgt hende, om hun selv sang. Og hun havde været ærlig omkring, at hun ikke selv havde skrevet sine sange. Deres forældre følte hun ikke, at hun skyldte noget som helst og ville de smide hende ud af familien på grund af det, så måtte de jo gøre det.
Hun mærkede Philips hånd og lod sine fingre flette indimellem hans og gav hans hånd et blidt klem, da han forsvarede hende. "Lad ham gå. Det okay, Philip," sagde hun stille, da Charlie vendte rundt og gik mod udgangen. Hun kendte trods alt Charlie, selvom han påstod han ikke kendte hende mere og vidste han bare skulle have lidt tid til, at vænne sig til tanken. Hendes hjerte bankede en smule hurtigere end det plejede, da hun bemærkede hvor mange øjne der var på dem nu. "Okay, showet er ovre," sagde hun i en hævet stemme, hvilket hurtigt fik alle til at vende deres blikke væk. Hun vendte blikket tilbage på Philip og lod sin frie hånd finde vej til hans ene kind, som hun lod sine blå øjne søge hans øjenkontakt. "Er du okay?" spurgte hun og placerede et blidt kys på hans kind.

”Fordi jeg brugte min tid på Collin mens du selv snakkede med you know who” sagde han med et dybt suk og henviste til Ray uden at nævne hans navn. Han havde været ham som var endt ud med at være såret dengang og selvom det aldrig kunne være Charlies skyld havde det gjort at det år som var gået var endt med at blive virkelig akavet når de var alene og det ville han gerne ændre på. ”Og ja det var brugte for jeg gør ikke mere så hvad med at vi tager den her en anden gang og bliver tættere igen?” spurgte han med et smil til Charlie da han ikke havde lyst til at glide væk fra sin bedste ven helt. Han ville se ham mere og nyde den tid han havde med ham. Ikke kun for at han skulle stå alene når Skyler stoppede, men også bare fordi han mente han kunne jonglere det hele og han var sikker på at Skyler heller ikke gad have ham hænge konstant.
Han åbnede munden og skulle lige til at sige noget da Charlie valgte at bruge ordet side da det som sådan ikke var det han følte han havde gjort. ”Det er ikke en side Charlie. Hold nu op” mumlede han lavt og vidste ikke helt om Charlie faktisk hørte det eller ej, men det var faktisk heller ikke pointen så det gik jo nok. ”Og jeg er sikker på jeg har set sider af din søster som de færreste har Charlie. Desuden er jeg ikke mere robot end hende så det er utroligt du holder af mig som ven” sagde han med et ganske let suk da han lidt følte det var sandt pt., men det kunne sagtens bare være ham og ikke sandheden. Han rystede blot på hovedet til det med Luke da han som sagt var sikker på han havde set mere af Skyler end Luke nogensinde ville komme til og derfor ville han også have en bedre chance end ham. Desuden kunne han ligeså godt selv være den som fuckede op ved ikke at være nok til stede når han også havde quidditch som han gik helt enormt meget op i ved siden af. Han skulle lige til at blive vred på ham da Skyler bad ham om at gå. Han nikkede blot let til hende og lod Charlie gå selvom det lidt pissede ham af. Han forstod jo godt han skulle have tid. Det havde han også skulle over det med Ray, men han betvivlede det var samme grund. Han kunne ikke lade være med at grine en anelse da hun sagde showet var ovre og vidste godt det var hans skyld at alle kiggede sådan på dem. Han mærkede hendes hånd over sin kind og smilede let for sig selv. Han lod hende fange hans øjne og nikkede ganske let til om han var ok. ”Ja han skal nok komme tilbage på et tidspunkt. Han har ikke set hvad jeg har” sagde han stille og mærkede hans hjerte hoppede et slag over da hun kyssede hans kind. ”Du må undskylde jeg har tilkaldt os så meget opmærksomhed. Måske vi bare skulle gå herfra?” spurgte han og nikkede mod døren ud af storsalen. Han havde det lidt skidt med det lige nu, men det havde gjort hun havde lagt sine følelser på bordet og det gjorde ham lykkelig.

Godt nok var Skyler ikke ret tæt med nogle af sine søskende, men hun kendte dem, og stort set alle sammen havde det med, at gå væk fra problemerne frem for at se dem i øjnene og løse dem. Derfor kendte hun også Charlie godt nok til, at vide, at Philip blev nødt til, at give sin bedste ven plads og lade ham vænne sig til tanken om, at hans bedste ven og hans storesøster var blevet kærester. Hun ville nok også selv have det stramt, hvis det var hende. Hun smilede lidt til Philip ved hans ord, "Han skal bare have lidt tid. Du kan ikke bebrejde ham, han har set mine værste sider og han vil bare passe på dig," sagde hun og slog blikket lidt ned. Hun vidste jo godt, at hun ikke ligefrem havde et ry for at behandle fyrene vildt pænt, men det her var bare noget andet. Philip havde set sider af hende, som ingen andre havde, selv ikke Charles, for selvom det havde været hans barn, så havde det været Philip som havde været ved Skylers side igennem det hele, og det ville hun være ham evigt taknemlig for.
Hun grinte let og trak lidt på skulderne, "Jeg overlever. Måske en god idé," medgav hun og tog hans hånd og gik mod døren, egentlig ret ligeglad med, hvad folk ville tro og sige så snart de forlod storsalen. Hun vidste dog også godt, at folk sikkert ville begynde at snakke, især fordi Philip var et år yngre end Skyler, men helt ærligt, det var jo kun et.

Nu havde Philip så også mest af alt lagt op til at Charlie skulle have noget tid ved at sige de kunne tage den en anden gang og starte lidt fra bunden af. Han vidste så også godt at han ikke ville bruge overdrevet mere tid på Skyler når han var i skole end han ville på Charlie for ikke om han havde tænkt sig at ende ud med at miste nogle af dem. Han var trods alt ikke dum og vidste godt han skulle til at vægte sin tid endnu mere, men det var også helt ok. Det var en del af det at få en kæreste. ”Gør jeg heller ikke. Jeg har også tænkt mig at give ham tid” sagde han med et varmt smil over sine læber og var helt sikker på at de alligevel ikke ville kunne støde på flere bump på vejen som ville gøre at de ville blive skilt af. Han var faktisk helt sikker på at Charlie og han selv havde været så meget igennem efterhånden de ville være venner for livet nu. ”Og som jeg sagde lige før. Jeg tror stadig på jeg har set sider af dig som ingen andre har og det vil Charlie nok bare aldrig komme til at forstå” sagde han med et ganske let nik inden han sendte hende et varmt smil. Desuden vidste han at Charlie kunne se på ham at han var forelsket for det var præcis det samme hundeblik han havde sendt efter Charlie et år forinden og derfor var han også sikker på at Charlie nok skulle affinde sig med det efter noget tid.
”En del af dig kan godt li opmærksomheden. Kan den ikke?” spurgte han kærligt drillende da han vidste Skyler var glad for opmærksomheden og være alles midtpunkt. En ting han selv først nu var begyndt at leve med. Han gik ud af døren til storsalen og vidste han ville bruge resten af dagen med sin kæreste ligeså snart timerne var ovre. De gik trods alt ikke på samme årgang hvilket gjorde det nemmere for ham t kunne have tid til Charlie også. Og så slap han for at hun skulle høre hvor underlig han var når han var sammen med Charlie.

//out