It’s just you and I tonight - Philip + Skyler

Why don’t you figure my heart out
Skyler Brown
Outfit Når han får skiftet
Maj 2054
Quidditch banen, Hogwarts, Skotland
Det var vel omkring 19-tiden og Philip havde som så mange gange før taget sin træningstøj i sin taske for at komme ned og træne efter maden. Det ville sige han havde været der en times tid efterhånden da han trods alt gik virkelig meget op i ikke alene det at træne, men også bare det at blive bedre til quidditch. Det var virkelig hans helt store drøm at komme på et af de professionelle hold og blive ligeså dygtig som Oliver Hansen. Der var ikke den ting her i verden han ikke ville give for det. Philip havde da også en aftale med Skyler i den anden ende da han ville høre hvordan det gik med at få den abort hun havde snakket lidt om og nu hvor de kunne mødes herude så var der også en chance for at Charlie ikke bare sådan lige ville komme og blande sig. Det var ikke fordi han havde noget imod at Charlie vidste at han snakkede med Skyler, men mere at Charlie stadig ikke vidste noget om hverken barnet eller at han havde været i seng med Skyler.
Philip suste rundt i luften da klokken nærmede sig de 19 for han havde helt glemt at det allerede var tid til at mødes med Skyler. Desuden fik han det så underligt omkring Skyler, men det forklarede han blot med at det var fordi han bare var glad for at have hende som en lidt tættere veninde nu og fordi de ligesom havde haft sex. Det kunne da ikke være så meget andet end det. Det kunne i hvert fald ikke være fordi han var blevet forelsket i hende eller noget i den stil. Det var han i hvert fad ganske sikker på han ikke var. Hans ting stod da også på en bænk da han trods let skulle kunne skifte når han fik øje på Skyler. Han ville trods alt ikke ligne alt for meget en jubelidiot når han var sammen med hende. Han ville gerne virke bare en smule ældre end han faktisk var. Nok også fordi den sidste hun havde været sammen med havde været Charles og han da slet ikke ville stå tilbage for ham. Han mente heller ikke selv han brugte tid på at imponere hende specielt meget udover det at hun var den populære pige og derfor skulle synes om ham. Og det var trods alt at Philip ikke var blandt de populære selv. Han hæng jo ud med Charlie og mange så måske bare en smule mere på ham som en nørd uden han var så meget outsider at folk ikke accepterede ham hvilket han selv mente var en blanding af han var i familie med Seth og så det faktum at han stadig var ven med Charlie. Det var mere Dorran fra hans hold som var blandt de populære hvis man spurgte Philip

Skyler var efterhånden fem måneder henne. Dog kunne det ikke ses på hende, overhovedet faktisk. Hendes hormoner fes stadig rundt i hele hendes krop. Hun havde ikke snakket med Charles, siden hun havde fortalt ham, at hun var gravid. Hun havde jo været på skolen, hvor teknologi ikke virkede og hun tjekkede stort set aldrig sine ugler, så om han havde sendt hende en ugle skulle hun ikke kunne sige. Hun havde bare brug for afstand til det hele. Hun vidste godt, at hun snart ikke havde mere tid at løbe på, hvis hun skulle have det barn fjernet og hun havde skam også været afsted tre gange for at få det gjort. Men hver gang hun havde siddet der alene i venteværelset, havde hun fået kolde fødder. Ikke fordi hun ville være mor, for det ville hun ikke, hun var ikke klar. Men fordi hun var så inderligt bange for, at noget ville gå galt og hun aldrig ville kunne få børn, eller at enten Charles eller hende selv ville fortryde.
Hun var snart halvvejs gennem graviditeten. Hun kunne mærke spark. Liv. Men hun snakkede ikke om det. Hun vidste godt barnet skulle væk og det skulle være snart. Hvorfor kunne hun så ikke bare få det overstået? Hun havde haft lyst til, at fortælle det til sine forældre, men indtil videre var det stadig kun Charles og Philip som vidste hun var gravid, selvom Charles sikkert gik i den tro om, at hun havde fået det fjernet.
Hun gik ned mod Quidditch banen, hvor hun havde aftalt med Philip at mødes. Hun havde sendt sine små minions af en pigeflok som så utroligt meget op til hende og fulgte hende over alt, væk. Det kunne godt være at Skyler stort set altid havde populære piger og drenge omkring sig, hvor hun selv var hovedpersonen, men hun følte sig uhyggeligt alene. Hun stolede ikke på de såkaldte veninder hun havde. Hun stolede semi på Blake, men hun havde ikke fortalt ham hun var gravid. Hun stolede ikke engang på sine egne søskende.
Som hun nåede frem til banen, fik hun øje på Philip. "Hey handsome," sagde hun roligt og smilede til ham, bare han ikke ville spørger indtil om hun havde fået den abort. For nej. Det var i dag som havde været tredje gang hun havde siddet i det venteværelse. Men denne gang var hun nået så langt, at hendes navn var blevet kaldt ind. At hun så havde løbet den anden vej, var en anden side af sagen. Make-uppen omkring hendes øjne var nylagt, hvilket nok bare afslørede at hun enten havde haft grædt eller gjort mere ud af sig selv inden hun var kommet ned for at møde ham.

Philip mærkede hvordan han blev revet ud af det ved lyden af en velkendt stemme og brugte da heller ikke mange sekunder før han fløj ned mod hende for at hoppe af kosten og lagde sin ene arm omkring hende blot for at skåne hende da han godt selv vidste han havde trænet. ”Hey sexy” sagde han med et varmt smil over sine læber for at slippe hende igen og gik hen mod sine ting. Hun havde jo set det hele før så det var ikke fordi det gik ham på at smide sit tøj hvor han begyndte med sit tøj foroven og trådte helt ud af sin uniform inden han begyndte at hive bukserne på og tog sin skjorte på uden at knappe den da hans øjne gled henover hende. ”Så Skyler. Hvordan går det med alt det med.. you know?” spurgte han og nikkede mod hendes mave inden han begyndte at knappe sin skjorte. Han havde virkelig ikke det store imod at skifte foran hende. Hun havde jo set det før og desuden kunne han godt li at vise sin overkrop og da især til hende når han vidste hun godt kunne li den. Han havde også pænt holdt sig fra at give hende et længere kram selvom han kort havde overvejet det udelukkende fordi han synes hun duftede så forbandet godt. Det kunne jo ikke være fordi han var andet end tiltrukket af hende. Desuden havde hun alt for meget at se på i forhold til det at have været gravid og en så populær pige som hende ville i øvrigt aldrig kigge i hans retning andet denne ene gang og det havde sikkert også mest af alt været fordi han havde været der da hun havde været tiltrængende nok. Philip lod sit blik kort glide over på det han manglede som mest af alt var hans slips, hans hue, jakke og hans solbriller, men blev hurtigt fanget af at se på Skyler igen for ligesom at høre hvad hun havde at sige.

Skyler fulgte Philip med øjnene som han kom ned på jorden og landede. Hun smilede roligt til ham og gengældte hans kram. Hun var helt sikker på at det kun var fordi hun var gravid, at hun så ham som hun gjorde for tiden, hun var jo ikke forelsket i ham, hun havde aldrig sådan rigtigt været forelsket, hun havde været glad for Luke dengang de havde været kærester. Hun havde været glad for Charles, hvilket hun på sin vis stadig var, men hun var overbevist om, at han ikke havde det på samme måde, han havde jo Flora. Philip var forbudt område i og med, at han var bedste venner med Charlie. Men da han begyndte at smide tøjet foran hende, kunne hun godt mærke, at hendes blik ikke var til at rive fra ham, men når han valgte at skifte tøj lige for næsen af hende, så bad han altså også selv om det.
Hun blev dog revet ud af sine tanke, da han vendte sig mod hende, hvilket fik hende til at tvinge sit blik fra hans bagdel til hans ansigt. Hun lagde dog hurtigt armene over kors, da han hentød til hendes gravide mave, "Virkelig, Philip? Du ber mig om at møde dig her, for at spørger om dét?" spurgte hun skeptisk og kneb øjnene en smule sammen. Hun slog blikket mod græsset og rystede på hovedet, mens hun bed sig hårdt i læben. "Det er der stadig. Er der andet du vil vide?" spurgte hun hårdt og vendte blikket tilbage på ham, før hun vendte rundt på hælene og begyndte at gå væk fra ham. Hun kunne ikke. Det gjorde ondt indeni. Ikke at være gravid, men i hjertet. Hun havde virkelig lyst til, at sætte sig ned og bare tude. Der var ikke længe til, at hun skulle med bandet og Evanna på tour, selvom Evanna ikke vidste noget om det endnu, eftersom Skyler ikke havde hørt fra Charles endnu, hun vidste ikke engang om han havde snakket med de andre omkring det, hvis det overhovedet ville blive til noget. Hun havde bare brug for et kærligt spark bagi, til at få det barn fjernet, så hun kunne komme videre i sit liv.

Philip selv havde ikke den fjerneste idé om at han var vild med Skyler. Han følte det var i går at han havde indrømmet sine følelser for Charlie og det var det bare slet ikke. Det var faktisk snart et år siden. Det var utrolig som tiden den kunne flyve afsted. Philip havde så aldrig haft en kæreste, men han havde efterhånden prøvet en del når det kom til lagengymnastik. Efter han havde været sammen med Skyler sidst havde han da også været med flere af hunkønsvæsner da han ikke var blevet skræmt helt væk af hun havde været gravid. Det eneste som det havde gjort var at han ikke for så meget som for to sekunder havde glemt at bruge beskyttelse og ville ikke nøjes med at hun var på pillen da det virkelig havde skræmt ham en anelse, men ellers intet ved det. Han lagde godt mærke til at hun betragtede ham og kunne ikke lade være med at blinke til hende. ”Har du allerede lyst til mere?” spurgte han ganske drillende da det var så enormt fristende at drille hende. Desuden havde han jo lige trænet så hans svedperler fik hans hud til at glimte i solen og det gjorde blot at hans muskler var endnu mere synlige.

”Ja sorry. Det var ikke kun det, men jeg har jo sagt til dig jeg bekymre mig for dig. Like et or not” sagde han med et ganske dybt suk og rystede let på hovedet af hende. Det var sådan en ting som det som også bare burde ringe for ham at han var vild med hende. Det var altså ikke hvem som helst han faktisk bekymrede sig for. ”Det var bare. Hvis du havde behov for jeg tager med dig så vil jeg gerne det” sagde han med et varmt smil over sine læber og tog fat i hendes håndled ganske blidt efter han var gået efter hende. ”Skyler for helvede. Du vil jo ikke have det. Var det så ikke en god idé at få det fjernet i stedet for udskyde det? Seth siger du skal på turné så det var måske lidt nu du skulle have det gjort” påpegede han med et ganske let suk. Seth havde haft den største griner på over Philip ikke havde vist noget om det og var faktisk blevet en anelse trist over han var the last to know. Han forstod så heller ikke hvorfor han havde haft det sådan, men det var også fordi Philip bare ret så ofte ikke tænkte over den slags.

Skyler og Charles havde skam beskyttet sig hver gang de havde været sammen, men hverken kondomer eller den eliksir som hun selv tog i stedet for mugglernes piller, var jo hundrede procent sikre. Det havde hun erfaret på den bittre måde. Det var nok også derfor hun havde været så længe om, at indrømme og indse alle de symptomer, som hun havde haft på graviditeten. Det var uretfærdig! Og Skyler var en ung kvinde som var vant til, at få sin vilje og få tingene serveret på et sølvfad, hvis ikke et guldfad. Men andet ville vel også underligt når hun var født ind i en familie, som mente penge var alt, det var utroligt at Evanna ikke havde samme syn, men det var nok fordi hun var adopteret ind i familien, før de andre var kommet til verden. Hun så på ham da han blinkede til hende, "Yeah, you wish. Du kan sgu da bare lade vær med at smide tøjet foran mig, hvis du ikke vil ha' jeg kigger," svarede hun og blinkede tilbage til ham, han skulle dæleme ikke lege den leg med hende igen for, for pokker hvor hun hadede at tabe.

"Not," sagde hun og så alvorligt på ham, hun havde aldrig været vant til, at nogen bekymrede sig for hende, jo Evanna til tider, men hun bekymrede sig for alt og alle og hun havde lært, når Skyler sagde stop så mente hun det. Alligevel ville hun ikke indrømme, at hun faktisk godt kunne lide, når Philip bekymrede sig for hende, men det skræmte hende bare endnu mere, for det var så fjert fra alt hvad hun var vant til. Hun rullede med øjnene, da han sagde han gerne ville tage med hende, hvis det var det hun ville have. Hun valgte dog ikke at svare ham, men da hun mærkede hans hånd omkring sit håndled, stoppede hun alligevel op og vendte rundt for at se på ham, "Og hvad så, Philip? Hvad hvis der er andre som gerne vil ha det, huh? Adoption, har du hørt om det?" spurgte hun hårdt. Det var ikke fordi hun ville være hård mod ham, men det gjorde så pokkers ondt. Alt indeni hende gjorde ondt. "Seth? Så du snakker simpelthen med Seth fra Faded Exit, som har fortalt dig, hvad jeg skal og ikke skal?" spurgte hun skeptisk med et hævet øjenbryn. Hun havde aldrig tænkt over Philips efternavn, eller Seths for den sags skyld. Præcis ligesom hun ikke havde tænkt over, at Philips søster var Flora. Det var nemmere for hende bare at snakke uden om, hvis det vel og mærket ville lykkes for hende. Hun havde ikke fortalt nogen, at hun rent faktisk mærkede liv i sin mave. Det lille foster, som efterhånden var ved at være en baby, sparkede dagligt, hvilket var et sundhedstegn. Skulle hun virkelig slå en baby ihjel? Hvorfor kunne hun ikke bare føde ungen og så give den til nogen som virkelig ville have den og passe på den som var det deres egen? Måske Evanna ville have den? Tanken havde strejfet hende, for på den måde, så ville hende selv og Charles også stadig have mulighed for at fortryde senere hen, men hun var bare ikke så sikker på at Evanna ville være enig. Hun vidste i hver fald at William var alt for arbejds-opsat til et barn, og Blair vidste hun slet ikke hvordan havde det med børn, men alene det, at det var Charles' var nok til, at hun ikke ville spørger Blair.

”Som om jeg har noget imod du kigger. Jeg tror slet ikke du kan tåle jeg træner sådan” sagde han med et ganske drillende glimt i sine øjne og tørrede sig med sin svedige trøje inden han træk en ren henover hovedet. Han havde ikke tænkt sig at hoppe på hende lige nu selvom det var helt enormt fristende hvis han skulle være helt ærlig. Faktum var trods alt at han havde nogle andre ting de skulle lige nu.

Han nikkede blot ganske let da han faktisk synes at han gerne måtte. Ikke alene var hun storesøster til Charlie, men hun var også virkelig noget specielt og han havde langt fra lagt mærke til at han fik helt sommerfugle i maven når han så på hende for faktum var at Philip virkelig var helt igennem dum når det kom til det der med følelserne. ”Ja det har jeg godt hørt om, men jeg tror ikke på du har lyst til at gennemgå den smerte. Skyler du er 16. Er det virkelig det som du gerne vil?” spurgte han stille og slap hende ikke da han ville være sikker på hun ikke bare sådan forsøgte at skride fra ham igen. Han hev hende da også blot en anelse mere indtil sig for at ligge sine arme om hende. ”Skyler. He is a York, I’m a York. Do you see the connection?” spurgte han og sendte hende et drillende smil inden han kyssede hende ganske kort da han virkelig havde svært ved at styre sig når han var nær hende og han lidt håbede hun ikke ville skubbe ham væk. Philip havde så aldrig nævnt sine søskende ved navn. Kun ved antal og beskæftigelse og bestemt ikke rigtigt overfor hende som maks hvis han havde snakket med Skyler om sine søskende. Derimod brokkede han sig gerne til Charlie over at hans storebror stort set havde det som han ønskede sig i livet og Flora virkelig bare var en billig skøge der havde været sammen med Charles ligesom hans storesøster. For ikke at nævne han lidt synes det var sjovt deres storesøstre havde samme dårlige smag i mænd. Igen uden at nævne ham selv. Han havde også et ganske løst greb så hun altid kunne flytte sig hvis hun ville det.

"Hvorfor helvede brokker du dig så? Så lad mig da for fanden nyde synet i fred," svarede hun drillende, velvidne om, at hendes sprogvalg ikke altid var lige pænt, på trods af at hun kom fra en fin og rig familie. Måske netop derfor, der havde ikke været nogle forældre til at fortælle hende hvad hun måtte eller ikke måtte. Der havde været hendes ældre søskende, primært Evanna, som havde set efter de mindste. Eller husalferne, som de blot havde ignoreret. Selvfølgelig syntes hun stadig Philip var noget så tiltrækkende og det irriterende hende noget så grænseløst. For det første fordi han var et år yngre end hende selv, hun burde være uopnåelig for ham. Sådan havde det altid været. Fyrerne fløj omkring hende som fluer om en lort. Men efter hun havde været sammen med Philip, var det nærmere som om at han var lorten og hun var fluen, hvilket overhovedet ikke passede frøken Brown.

Hendes blik faldt på hans hånd som stadig havde fat omkring hendes håndled. Ikke at det gjorde ondt eller noget, og hun var også sikker på, at hvis hun trak sin hånd til sig, så ville han slippe hende, hun var jo ikke bange for at han ville gøre hende noget. Ikke andet end at konfrontere hende med ting hun godt vidste, men ikke kunne klare alene, selvom hun havde sagt hun kunne, både til sig selv og til Charles og Evanna. "Hvad ved du om, hvad jeg vil eller ikke vil? Jeg er netop 16, jeg ved ikke engang selv, hvad jeg vil," sagde hun frustreret, selvom hun prøvede at lyde rolig, så stak hormonerne af med hende med hundrede kilometer i timen, mens hun slog en smule ud med sin frie hånd. Hendes forsvarsmekanisme sagde, at hun skulle skubbe ham væk, da han trak hende indtil ham, men da hun mærkede hans arme omkring gjorde hun ikke modstand, selvom der gik et par sekunder, før hun lagde hovedet mod hans skulder og lod sine arme glide omkring ham i et suk. Hun fattede ikke at han gad at blive ved, hun var jo ikke ligefrem sød ved ham, når hun snakkede til ham, men han kendte hende vel bare på en måde som kun de færreste gjorde, fordi han var bedste venner med Charlie og derfor vidste en del mere om, hvordan tingene foregik i hjemmet.
Hun åbnede dog munden i en lille sprække, da han påpegede at både ham og Seth hed York til efternavn. Hun havde ærligt talt aldrig tænkt over hvad Philip hed til efternavn, eller Seth for den sags skyld, selvom hans efternavn nok var en del mere offentligt end Philips var. "Er Seth din storebror?!" udbrød hun, selvom hun var pænt sikker på, at Seth kun havde småsøskende. Hun var så overrasket at hun næsten glemte hvor de var, og blot gengældte hans kys. Det nyttede jo bare ikke noget, de var for pokker på skolen. Hvem som helst kunne se dem. Deriblandt Charlie. Hun slap derfor ret hurtigt kysset igen, og ham, hvorefter hun gav ham et daske på skulderen, som sikkert gjorde mere ondt på hendes hånd, end hans muskileøse krop, "Ikke her," sagde hun og lagde armene over kors og trådte et skridt tilbage, selvom hendes krop skreg det stik modsatte, men de stod midt på Quidditch banen, og chancen for nogen så dem, var jo ret stor, i forhold til, hvis de havde stået mere i læ. Hun ville ikke opdages stå og kysse på Philip som var et år yngre end hende selv, og slet ikke af Charlie, for hun vidste jo godt, at han med al sandsynlighed ville blive stik tosset. Hun håbede dog lidt på, at kysset havde fået ham til, at glemme hvad de snakkede om, så hun ikke behøvede at tage stilling til det barn lige nu og her.

”Jeg brokker mig heller ikke Skyler. Jeg driller dig. Kender du ikke forskellen?” spurgte han med et drillende glimt i øjet da han jo faktisk gerne ville have at hun så på ham på den der måde. Philip var van til at være den som jagtede og havde jo gjort alt hvad han synes der det sidste år gav mening for at ødelægge Charlie og Rays forhold, men ellers var han kun van til at jagte dem som han ville have for en enkelt aften. Præcis som da han havde leget kylling med Skyler, men ellers gjorde han sig faktisk ikke i det der med at jage. Han vidste jo ikke han var møg forelsket i Skyler. Philip anede ofte heller ikke han flirtede. Han gjorde det bare. Det var en del af familien bare at have det der gen hvor man ikke behøvede at gøre noget særligt for at flirte.


Philip ville bestemt slippe hende hvis hun lagde an til det. Det var jo ikke fordi han ville holde hende alt for meget imod hendes vilje. ”Og jeg er 15 år. Jeg ved heller ikke alt hvad jeg vil, men jeg ved godt der er nogle ting jeg vil her i livet. Jeg ved jeg vil være professionel quidditch spiller selvom der er mange år til jeg kan blive det. Så mon ikke også du ved du ikke vil sidde med et barn der begrænser din frihed?” spurgte han en anelse mere hårdt end det havde været hans mening. Han lod hende slå med sin frie hånd og rystede blot ganske let på hovedet af hende. Han smilede let for sig selv da hun faktisk lod sig hive ind mod hende og endnu bredere da hun lagde sit hoved ind imod hans skulder. Han strøg hende ganske let over håret da han synes det her var ganske hyggeligt. Nu var det heller ikke fordi Philip snakkede specielt pænt til særlig mange han kendte. Ikke udover Skyler og Charlie faktisk. Han rystede på hovedet. ”Nej heldigvis ikke, men så havde det da for alvor forklaret hvorfor du er tiltrukket af mig når han er willieblod” sagde han med et ganske let grin da han lige nu faktisk ikke helt kunne forstå det. ”Seth er min fætter” forklarede han med et lille lavt suk. ”Vi er langt fra alle. Der er næsten ingen som kommer herud, men jeg skal nok lade være” sagde han stille da han trods alt heller ikke ville tages i at kysse med hende mest pga. Charlie. Charlie ville helt sikkert også bare mene at han brugte Skyler til at komme over ham og det var jo slet ikke sådan det var. ”Men Skyler det var det der barn der” sagde han ganske roligt a han bestemt ikke var færdig med at snakke om det og gerne ville have hun tog stilling til det.

Skyler hævede det ene øjenbryn en smule, "Jeg tror nu ikke du driller, Loverboy, du vil bare gerne i bukserne på mig igen og så nyder du lidt for meget, at vide du allerede har været der," sagde hun roligt og rystede lidt på hovedet af ham. Hun vidste udemærket godt, at langt de fleste på skolen, troede hun havde været sammen med samtlige fyrer på skolen. Men sandheden var langt derfra. Hun havde været sammen med Luke og Philip, som gik på skolen. To fyrer ud af en hel skolen. At hun så havde været sammen med en del uden for skolen, var en helt anden sag. Men hvis drengene på skolen mente de var seje, hvis de sagde de havde været i seng med hende, eller lavet andre ting med hende, så lod hun dem. Eller, hun blev selvfølgelig sur, hvis hun fandt ud af hvem det var, men så længe rygterne var bag hendes ryg og hun ikke vidste hvem der startede dem, så kunne hun jo ikke gøre det store. Folk måtte tro hvad de ville, hun kendte selv sandheden, hvilket vel var det vigtigste.

"Well, godt for dig. Jeg er sikker på du nok skal nå dine drømme," svarede hun, men slog blikket ned da han begyndte at snakke om barnet, "Hvilket bringer os tilbage adoption," sagde hun selv ligeså hårdt, hun vidste jo godt hun ikke ville have et barn. Hun ville ikke have ødelagt sin krop. Hun ville ikke tage røven på Charles, som sikkert gik i den tro om, at hun allerede havde fået fjernet barnet. Hun ville ikke kunne leve med sig selv, velvidne om, at hun havde et barn ude i verden et sted. Hvad nu, hvis det var nogle børnemishandlere som adopterede barnet? Eller de sladrede om, hvis barn det i virkeligheden var?
Hun trak vejret tungt og måtte bide sig lidt i læben for ikke at begynde at græde, da han strøg hende over håret. Hun kunne hører hans hjertes rytme, som hun stadig stod med hovedet mod ham, selvom det var svagt, da hendes øre ikke var lige udfor hans hjerte. Det var bare en rar lyd. Hun trak dog hovedet lidt til sig for at se på ham, mens hans snakkede om Seth, "Hvem siger man ikke kan se forbi Williegenet?" spurgte hun og smilede lidt til ham, før hun rettede sig helt op. Hun skød øjenbrynene op, "Din fætter? Waow.. Det vidste jeg ikke.." mumlede hun og lod en hånd glide igennem det blonde hår, mens hendes blik hvilede mod jorden. Akavet. Men Philip behøvede vel ikke, at vide hvad hun havde lavet med Seth, jo hvis han spurgte, ville hun jo ikke lyve for ham, men der var ingen grund til bare at sige det. Hun så lidt på ham, stadig med armene over kors, "Er der ikke træning i dag for Slytherin holdet?" spurgte hun, mest af alt i håb om at holde samtalen væk fra pointen, hvilket dog ikke lykkedes særligt godt for hende. Hun sukkede hakkende med blikket mod jorden, mens hun rystede lidt på hovedet og satte hænderne i siderne. "Jeg kan ikke.. Jeg har haft tre tider på et privat hospital, inklusiv for en time siden, men.." hendes stemme knækkede en smule, hvilket fik hende til at bide sig hårdt i læben, for ikke at græde, selvom hendes øjne var helt blanke og fyldt til randen med tåre. "Jeg er for langt henne til de bare kan fjerne det.. Det skal ud med kejsersnit," sagde hun stille og mærkede den første tåre trille ned af sin ene kind. Hun var aldrig blevet operaret før, hun var bange.

”Så det tror du? Baby girl. Jeg kunne være sammen med modeller hvis jeg ville” sagde han med et drillende glimt i øjet. At han så altså ikke havde været sammen med nogen i den tid han havde set Skyler var noget andet og han ville heller ikke. Han var wierdly tiltrukket af den idé om at være sammen med hende og hvis der gik rygter om ham og Heather var de udelukkende falske og kun for at ramme Seth for det var begyndt at gå op for ham at Seth ikke havde været særlig sød ved ham som han ellers troede. Han så for satan op til Seth og det fortrød han en anelse lige nu han gjorde. Philip følte sig ikke direkte sej for at have været sammen med Skyler, men hans hjerte derimod hoppede så underligt nær hende og han havde ikke opdaget en skid. Det var ikke fordi det der med kærlighed og være forelsket var noget som Philip var specielt god til at opdage.


”Og det er ikke mine drømme vi skal snakke om” fejrede han hende blot ganske let af og nikkede let for sig selv. ”Så du siger du vil have en stor mave som ingen kan undgå at ligge mærke til selvom vi har ferie om lidt for at spilde en ferie du kunne bruge på at score fyre på at føde et barn og komme tilbage til dit sidste år velvidende at du skal fake hele din sommer?” spurgte han med et ganske let hævet øjenbryn da han virkelig betvivlede den del. Desuden gjorde det underligt ondt at tænke på at Skyler skulle være med andre, men han slog det hurtigt hen med at det ikke var den slags han havde for hende. Ikke Charlies søster. Det var jo down right underligt! ”Og ødelægge dit rygte hvis det kommer ud. Det har jeg virkelig svært ved at tro på Skyler” sagde han med et ganske let suk og rystede blot på hovedet af hende. Ikke hende. Sådan var hun da ikke? Var hun? Han lagde godt mærke til hun flyttede hovedet og bed sig let i læben. ”Fordi det er ganske svært og jeg tror simpelthen ikke på du ville kunne se forbi det for at se mig Skyler” sagde han stille og måtte tage sig selv i at bide i læben igen da han virkelig stadig havde svært ved at forstå hvorfor hun havde været sammen med ham. Nok fejlede hans selvtillid intet, men han forstod stadig ikke hun havde været sammen med ham og så længe hun ikke var det igen så ville han altid mene det blot var fordi han legede chicken med hende og den tanke gjorde ærlig talt en smule ondt på ham. Han nikkede let til det var hans fætter. Philip ville så heller ikke vide det. Mest af alt fordi han godt vidste han gik sin storesøster imod ved at ses med Skyler på den måde. Han var bare ligeglad. Han rystede ganske let til der var træning for Slytherin den dag. ”Nej. Sæsonen er ovre Skyler. Der er eksamen om lidt” sagde han ganske roligt og sendte hende et ganske let smil. ”Og så tager vi afsted nu. Jeg tager med dig og holder dig i hånden til det er ovre” sagde han en anelse bestemt og en anelse mere bestemt end det var meningen. Han træk hende indtil sig for at stryge hendes tåre væk fra kinden for at give den et blidt kys. ”Og så finder vi på en grund hvis du bliver syg. Skyler jeg skal nok være her for dig, men jeg ved du dybest set ikke vil have det barn og selvom du hader det skal jeg nok passe på dig” sagde han stille og gav hende et blidt kys på panden. Han havde ikke lagt mærke til hvordan hans hjerte hoppede et ekstra slag over da han var bekymret for hende.

Skyler sendte Philip et af sine mest skeptiske bitch-faces, "Mhhm, men de ville bare kede dig, efter du har prøvet mig," svarede hun og tog et par skridt tættere på ham, "Tro mig, Prettyface, du vil komme tilbage efter mere, det gør de alle sammen. Det er bare et spørgsmål om tid," tilføjede hun og blinkede til ham. Men det var jo rigtigt nok. Luke havde hun været sammen med flere gange, selv efter de havde slået op. Charles havde hun været sammen med første gang, som kun skulle have været den ene gang, men det var også blevet til mere end det. Hun var sten sikker på, at det samme ville blive tilfældet med Philip. De havde været sammen en gang, og på et tidspunkt, måske ikke om en uge eller to, men måske når hun mindst ventede det, så ville han komme tilbage efter mere. Ja, okay, Skyler havde nok ret høje tanker om sig selv, eller også havde hun bare et eller andet dumt håb inden i sig, som sagde det hele til hende.

Hendes læber gled en smule fra hinanden, da han ret hurtigt fik fejlede hende af og vendt samtalen tilbage til, hvad den egentlig handlede om. Hun lagde stædigt armene over kors, "Okay, for det første, så score jeg ikke fyrer, jeg blir scoret. Der er stor forskel," påpegede hun, "For det andet, så lyder du som Evanna. Hun siger bare tingene pænere.. Og det var ikke et kompliment," tilføjede hun. Hvor hun dog hadede at han havde ret. Hun vidste jo godt, at hun for det første ikke ville du som mor, men hun vidste også godt at hverken hende selv eller Charles havde tid til et barn. Hun kunne ikke engang lide børn, hun syntes de var pisse irriterende. "Mit rygte simpelthen? Tror du ikke jeg er klar over, at folk går QueenBee og Bitch'en? Jeg ved godt folk snakker bag min ryg, men der er en grund til, at de er bag mig," det var nok tydeligt i hendes stemme, at hun var på vippen til at knække sammen. Hun kunne ikke mere. Alle de hormoner skulle ud af hendes krop. Hun havde været helt derude, hvor hun havde været tæt på at tage en kniv og selv skærer det ud. Hun havde virkelig brug for en som tog fat i nakken på hende, som Philip gjorde lige nu, selvom hun lød som en utaknemlig kælling, så var hun jo det stik modsatte.
Hun rynkede lidt på panden, "Jeg kan se dig uden, hvorfor skulle jeg så ikke kunne se dig med? Har du nogensinde været sammen med en af willieslægt?" spurgte hun roligt, nu havde hun jo selv prøvet det, og det havde jo ikke været fordi hun ikke havde kunne sige nej til Seth, hvis hun virkelig ikke havde ville være sammen med ham. Men hun havde været fuld og de var blevet enige om, at det var en god idé. Selvfølgelig havde hun kunne mærke genet, det kunne jo ikke undgåes, men hun var nu ret sikker på, at hvis man forelskede sig i en willie, ville man kunne lærer at se igennem det.
Hun bed sig lidt i læben, mens hun prøvede at finde på næste undskyldning, da han sagde sæsonen for Quidditch var ovre. Hun så på ham med et forvirret udtryk, sagde han lige det der? "Men.." mere nåede hun ikke at sige, før hun mærkede han trak hende indtil ham. I et split sekund lignede hun mest af alt, en som var bange for, at han ville stikke hende en lussing, da han førte hånden op for at fjerne hendes tåre, men kysset på hendes kind, fik hende hurtigt til at slappe af igen. Hun lyttede til hans ord, og knuede sig lidt ind til ham. "Tak, Philip," sagde hun stille. Tak og undskyld, var to ord som kun meget sjældent kom over hendes læber, og det var bestemt kun, når hun virkelig mente det. Hun trak sig en smule, da hun mærkede kysset på panden og kyssede så hans læber, ganske blidt, før hun nikkede lidt, "Okay, jeg er klar," sagde hun i en tung udånding.

”Nåh så det tror du? Du ved godt din bror er min bedste ven ikke? Hvad tror du Charlie ville sige hvis jeg ville have mere af hans søster?” spurgte han ganske drillende da han faktisk i bund og grund var ganske ligeglad. Der var virkelig intet som skulle holde Philip tilbage hvis han rent faktisk ville hende og det var der heller ikke. Han var sikker på at Charlie nok skulle tilgive ham og da især hvis han faktisk var real og ikke bare brugte hans søster. Desuden var Philip jo egentlig crazy med Skyler. Han vidste det bare ikke. Han ville også gå helt amok hvis han hørte hun havde været sammen med andre i den tid efter de havde været i seng sammen for det havde han jo ikke selv. Han havde ik engang været sammen med Collin hvilket ikke havde været nemt at holde sig fra. Mest af alt fordi Collin fjernede hans smerte i brystkassen. Det ville så også bare gøre at det ville gå op for ham at han var vild med Skyler når han kunne gå amok over den slags falske rygter.


”Så siger vi det baby, men har du glemt hvem der faktisk scorede hvem af dig og mig?” spurgte han med et drillende glimt i øjet for han følte bestemt ikke at han havde gjort alt ben arbejdet. Det havde hun og han kunne godt mærke på hende at det ikke huede hende, men ikke desto mindre var det sådan det var sket om hun så kunne li det eller ej. ”Nu er jeg heller ikke pige. Jeg er det man kalder direkte” sagde han med et ganske let nik da det var sandt. Desuden var han en York. Der var ingen grund til at bruge flere timer på at pakke ting ind når man kunne sige det med det samme. ”Jeg vil så også vove at påstå man ikke kan være queenbee uden folk snakker om en Skyler. Det ændre ikke på jeg godt er klar over du ikke vil ødelægge dit omdømme. Jeg er sikker på den næste pige lure i krogene for at smide dig af og til næste år har du ikke Blake som dit skjold” sagde han stille og med en ganske skæv grimasse. Faktum var egentlig bare at han gerne ville passe på hende og sikre sig at hun netop ikke skulle knække sammen. I hvert fald ikke foran hele skolen, men kun foran ham. Han kunne jo også godt mærke at hun var på vippen til det og selvom det ik var pænt at skubbe hende derud så virkede det lidt som eneste løsning for at få hende til at erkende hun havde noget som skulle gøres.


Han rystede på hovedet til om han nogensinde havde været sammen med en willieslægt. Det havde han heller ikke tænkt sig hvis han kunne lade være. ”Men jeg har set hvor skør ham der McSeeley er nær min kusine og det er rigeligt for mig” sagde han med et ganske let suk for nok vidste han ikke om Kimberly var willieblod eller ej, men han gik ud fra det med hendes rødder. Nu var det heldigvis også en del mindre slemt med en mandlig willie end med en kvindelig, men stadig. Det ændrede ikke på det var et gen han bestemt priste sig lykkelig over ikke at have og da især når en som Skyler kunne se på ham. I stedet for at svare på hvorfor hun ikke skulle kunne se på ham hvis han havde det. I virkeligheden var det jo fordi en del af ham havde lyst til at skrige at han var glad for hende, men det var som om det ikke kom hele vejen op til hans hjerne.


Han rystede let på hovedet over hendes men for nu var løbet tør for undskyldninger og det kunne han jo godt selv høre. Det passede ham ganske fint hvis han skulle være ærlig. Philip var ikke typen der slog en pige. Han ville dog smække sin søster en på siden af hovedet hvis han vidste hvordan hun snakkede om Skyler, men det var også den eneste pige han ville ligge hånd på. ”Hvad takker du for fjolle?” spurgte han ganske stille og gengældte hendes kys blidt. Han nikkede let og træk hende væk derfra for at tage hende mod Hogsmeade. Han kunne trods alt ikke bruge magi på skolens område. Eller jo han kunne godt, men han ville ikke smides ud. Han skulle bruge det for at kunne være der for hende og ikke så meget andet. Han havde tænkt sig at bruge susepulver da det sikkert var bedre end at rejse på en kost i hendes tilstand. Også selvom det kunne være farligt, men han følte han havde styr på det hele. Han fandt da også en karmin og fik dem til London for at hjælpe hende ind på en klinik hvor de ikke skulle bestille tid.


Skyler hævede lidt det ene øjenbryn, "Du ved godt jeg er ligeglad ik? Der er ikke nogen som siger, han skal vide alt," svarede hun roligt og blinkede til Philip. Hun vidste udemærket godt, at Charlie ville blive så sur, når han fandt ud af det. Hvis han fandt ud af det vel og mærket, men hun vidste også godt, at han nok skulle blive god igen.
Hun så lidt på ham med et lidt flabet blik, "Oh, du vil måske gerne ha' æren af, at være blevet scoret af din bedste vens storesøster?" spurgte hun og tippede hovedet lidt til den ene side. Det var egentlig noget underligt noget, det med hvem der scorede hvem. Hvordan vidste man helt præcist hvem der havde scoret? Det var vel den som tog det første skridt, som scorede. "Prøv at lyd lidt mindre stolt over det," sagde hun roligt, da han sagde han var direkte. "Blake er min ven, ikke mit skjold. Desuden har jeg aldrig bedt nogen som helst, følge mig eller behandle mig som de gør, de har selv valgt det," påpegede hun, hun var jo først og fremmest blevet populær fordi hun havde mange penge, men selvfølgelig også fordi hun opførte sig som hun gjorde, hvilket mange så op til. Selvfølgelig nød hun det, men der var jo ikke rigtigt nogen af alle hendes efterfølger som kendte den sande Skyler. Hun hævede lidt det ene øjenbryn, "Nu er jeg ikke tiltrukket af piger, men jeg har hørt at pigernes gen er stærkere end fyrernes, så bare fordi en fyr er willie, betyder det ikke at man ikke kan sige nej. Desuden kan man mærke tydelig forskel på, hvilken form for tiltrækning det er," sagde hun roligt, dog stadig uden at afslører, at hun havde været sammen med Seth. Det skulle Philip bare ikke vide, det var simpelthen for akavet.
Hun trak lidt på skulderen, da han spurgte hvad hun takkede for. Hun vidste jo godt, hvad hun takkede for, hun var bare ikke god til, at få ordene over sine læber. En rar fornemmelse gik i gennem hendes krop, da han gengældte hendes kys. hun vidste godt, at de ikke burde kysse her, men hun havde ikke kunne lade vær. Der var noget forbudt over ham og hun undskyldte stadig sig selv med, at hun var fyldt med hormoner.
Turen til Hogsmeade føltes uendelig lang. Nok mest fordi hun ikke hvad hun skulle gøre af sig selv indeni. Hun ville ikke have haft noget imod, hvis de havde taget kosten, men det kunne godt være at personalet på privat hospitalet ville glo lidt, hvis der kom to teenager ind på deres afdelingen med en kost i hånden, da det var et muggler hospital. Hun stoppede op foran hovedindgangen. "Klokken er ved at være mange, måske vi bare skulle vente til i morgen," foreslog hun og gjorde klar til at vende om igen. Det var nok den dårligste undskyldning hun længe havde brugt, men det var lige den bedste, eller nok nærmere første, som faldt hende ind

”Hør mange ting kan jeg lyve til din bror om, men du må forstå der er grænser for hvad jeg kan lyve om hvis han faktisk ville spørge mig som hans bedste ven” sagde han med et ganske let suk da han ikke havde lyst til at skulle sige det til Charlie. Det var slet ikke hans bord og han ville heller ikke snakke med ham om det medmindre han faktisk spurgte indtil det. Mest af alt fordi Charlie ville kunne læse ham. De var trods alt bedste venner. Så han kunne rent fysisk slet ikke lyve overfor ham. Så var det kun godt at Charlie slet ikke havde spurgt indtil videre. Det gjorde det en helt del nemmere og han ville helst heller ikke blande sig i deres familie.

”Ikke når du siger det på den der måde baby” sagde han med et let ryst på hovedet. Kun fordi hun havde brugt ordet storesøster i samme sætning som scoret. Ellers rørte det ham faktisk ikke og det indrømmede han da også gerne. ”Hvorfor skulle jeg? Er du klar over hvor meget nemmere det er at være direkte i stedet for en masse fnider? Jeg har faktisk en storesøster” påpegede han ganske roligt uden han havde tænkt sig at sige hvem hans søster var. Han enormt træt af sin familie. Ikke alene fordi han var ved at opdage at Seth ikke havde været så sød ved ham som han troede, men også bare fordi han faktisk var godt træt af det pis omkring Flora og hendes drama og det var uden han helt havde sat sig ind i andet end det var noget med en fyr. Det var også derfor han ikke vidste det var pga. Skyler. Og så hjælp det også bare at han ikke boede under samme tag som sin søster. ”Og fordi han er din ven er han netop også dit skjold. Det er en af de fornemmeste opgaver som ens ven” påpegede han ganske roligt da det ikke var fordi han havde ment noget negativt med det. Det var faktisk bare fordi han selv ville beskytte en person hvis de var venner.

Philip ville så også gå amok i sit indre hvis Seth havde været sammen med den pige som han kunne li. Det ville gøre helt vildt sindssygt ondt på ham at han ville gå amok på Seth over det. Også selvom det ikke var fair når Seth ikke kunne vide hvad Philip følte og ikke følte. Hvor skulle han dog vide det fra når Philip ikke engang selv vidste det? Han lod bare snakken om willieblod ligge da han virkelig ikke kunne komme med argumentere uden hun helt sikkert ikke ville forstå det alligevel. Og så var der bare ikke nogen grund til at prøve.

Han rystede ganske let på hovedet og tog hendes hånd for at begynde at gå tættere på. Han skubbede døren op for ligesom at vise at de stadig havde åbent og gik direkte mod informationen. Der var ingen undskyldninger og han gad slet ikke diskutere det med hende. Han tog da også samtalen med personalet og gav dem lidt ekstra penge med sit kreditkort for at de ville tage imod Skyler med det samme for faktum var at hans familie havde penge nok. ”Jeg skal nok være der” sagde han stille og nikkede let til at så skulle skifte tøj fordi man ikke bare måtte have hvad som helst på til en operation. Under hele operationen var han da også ved hendes side selvom han ikke hele tiden kunne holde hende i hånden og det havde han fuld forståelse for. Da det hele var over stod han da også pænt ved hendes side og gav hende et blidt kys på panden. ”Du er sej Skyler” sagde han stille og vidste godt det nok var forkert at sige, men hun havde gjort det rigtige og han ville være der for hende.

Hun hævede lidt det ene øjenbryn, "Så hvis han spørg, så ville du simpelthen fortælle ham, at jeg var din første gang?" spurgte hun en smule skeptisk, selvom hun egentlig var ret ligeglad med, om Charlie vidste at hun havde været i seng med Philip, for det skulle hendes lillebror slet ikke blande sig i, hvis man spurgte Skyler. Hun kunne gå i seng med præcis hvem hun ville, det skulle ingen sige noget som helst til. "Så det er okay, at du er direkte, men jeg må ikke være det?" spurgte hun, hun havde jo også bare sagt tingene som de var. Han havde jo scoret sin bedste vens storesøster, det var vel ingen skam, og hvis det endelig var, så var det nok mest for hende, fordi hun var ældre end ham. "Jeg er en pige, jeg lever af fnider. Det burde du vide alle piger gør, hvis du har en storesøster," sagde hun lidt drillende, da det selvfølgelig ikke var helt sandt. Skyler kunne ikke være mere ligeglad med Flora. Hun havde aldrig mødt den unge kvinde og det eneste hun vidste om hende, var at hun havde været kærester med Charles da Skyler havde været sammen med ham første gang. Hun rystede lidt på hovedet, "Jeg er en stor pige, jeg skal nok klare mig," sagde hun roligt, selvfølgelig ville hun komme til at savne Blake, når han gik ud af skolen og hun håbede da at de ville blive ved med at holde kontakten, selvom hun godt vidste at sådan noget ofte gled ud i sandet.

Hun sukkede lidt demostrende da han tog hendes hånd, men gik alligevel med ind. Hun vidste et sted godt, at han kun gjorde det fordi han ville hjælpe hende, men hun havde aldrig været god til, at modtage hjælp. Det hele gik herfra alt for hurtigt til, at hun ville forsøge at følge med. Det gjorde ondt i sjælen, i hjertet og så var der selvfølgelig også den fysiske smerte. Hun klemte hans hånd en smule for hårdt, da hun lå på operationsbordet og han sagde han nok skulle være der. Hun var da også vågen under hele indgrebet, selvom hun ville ønske hun ikke havde været det, da de havde været nødt til, at slå barnet ihjel inden de tog den fem måneder gamle efterhånden baby, ud af hende. Et par tåre trillede ned af hendes kinder, da hun så de pakkede babyen ind i et lyserødt tæppe og bar den lille pige ud. "Var det en pige?" spurgte hun stille, hvilket fik en af sygeplejerskerne til at nikke, "Vil I se hende?" spurgte sygeplejersken da hun havde antaget at det var deres begge tos. Skyler rystede på hovedet og vendte blikket væk. Kunne de ikke bare blive færdige, så hun kunne komme hjem?
Hun blev kørt ned på en stue. Hun så på Philip da hun mærkede hans kys mod hendes panden, men det var hans ord, som fik filmen til at knække for hende. Hun kunne ikke holde sine tåre tilbage mere. Hun havde virkelig prøvet at være stærk hele vejen igennem, men nu kunne hun ikke mere. Hun var stadig ret behøvet i maven, så lige nu gjorde det ikke ondt. Hun rykkede sig lidt ud til kanten af sengen, for at gøre plads til han kunne ligge sig ved siden af hende, "Vil du ikke nok ligge lidt med mig?" bad hun og så på ham, mens tårene forsat trillede ned af hendes kinder.

”Ja, men så er det jo godt han slet ikke spørg fordi han har dødtravlt med Ray. Er det ikke smart?” spurgte han med et let glimt i øjet da det var sandt. Charlie have ikke for så meget som to sekunder studset over hvem han havde haft sex med for det var bare ikke noget som de gik op i på samme måde. Bare at man havde scoret var mere end rigelig oplysning. Ligesom Charlie aldrig havde spurgt hvilken fyr som Philip havde haft sex med. Philip havde så heller ikke tænkt sig at stoppe for nogen når han fandt ud af han var vild med hende. Hvis det var Skyler han ville have og hun også ville så stoppede han ikke for nogen for faktum var at han ikke ville lade noget glide i mellem sine fingre igen. ”Jeg siger ik du ik må være det. Siger bare jeg er direkte fordi jeg ik gider fnider” sagde han med et ganske let grin og nikkede ganske let til at piger bare var sådan. At han så ikke var til det var noget andet, men han havde intet imod at piger var sådan. Så skulle han jo overveje at holde sig til fyre og det ville han heller ikke.


Han hørte godt hendes suk og var godt klar over at han næppe var den mest populære for det her, men ik desto mindre var det, det eneste rigtige at gøre. Han mærkede godt hun klemte hans hånd og kunne jo egentlig godt forstå det. Det var ikke fordi det så særlig fedt ud, men han ville være der for hende. Hvis ikke fyren der havde gjort hende gravid kunne være der for hende så ville han i hvert fald gerne. Han sank da også en kæmpe klump da det var ovre. Mest af alt fordi han fik enormt ondt på Skylers vegne over at skulle igennem det her. ”Er du helt sikker smukke? Det er kun denne her ene gang du kan” sagde han stille og kyssede hende ganske blidt på hovedet. Han havde ligesom intet at sige, men han kunne godt forstå hvis det var hårdt for hende og endnu mere hvis hun ikke var klar til det. Han havde da ikke tænkt over de faktisk lignede lidt et par lige nu. Han fulgte med ned på stuen da han godt var klar over at han ikke var nok til hun kunne komme hjem og det plagede ham virkelig inderligt. Han nikkede blot let uden et ord og lagde sig op til hende. Han lagde stille sin ene arm om hende og kyssede hendes pande. ”Ved du godt selv du er den sejeste pige jeg kender?” spurgte han ganske stille som han tørrede hendes tåre væk da han fik øje på den.

Skyler rynkede lidt på panden, "Ray? Hvem fanden er Ray?" spurgte hun, da hun intet vidste omkring Charlie havde en kæreste, og da slet ikke en drengekæreste, men nu var Charlie heller ikke den mest feminine dreng på jorden, og Skyler snakkede ikke ret meget med ham taget i betrækning at de var søskende og der kun var et år i mellem dem. Hun havde det underligt sammen med Philip, han havde jo nærmest altid været der, fordi han havde været bedste venner med Charlie i en del år efterhånden. Hun havde aldrig så meget som overvejet at kigge i hans retning, før han havde været med på hendes lille kylling-leg, som hun efter hendes mening selvfølgelig, havde vundet. Hun nikkede lidt, "Godt, så er vi enige.." sagde hun roligt og havde lagt en dæmper på sin attitude.

Skyler var så fyldt op med al verdens følelser lige nu. Selv følelser hun ikke vidste hun ejede. Hun var vred, ked af det, glad, lettet og skuffet. Både på sig selv, Philip, Charles, ja hele verden faktisk. Hun havde det som om hendes krop var ved at eksplodere af følelser som hele tiden modsagde hinanden. Hun vendte de blå øjne mod Philip, da hun mærkede kysset på sit hoved. Var hun sikker? Ja, hun var. Og så alligevel ikke. Ville det kunne fjerne noget af smerten at se den lille livløse pige? Næppe. Ville det gøre det nemmere at komme videre? Tvivlsomt. Ville det gøre noget godt? Måske. Hendes vejrtrækning, var overfladisk, da hun endte med at ryste lidt på hovedet. Nej hun var ikke sikker. Slet ikke når han spurgte på den måde. "Jeg vil gerne se hende," sagde hun så stille og vendte blikket mod sygeplejersken, som kom hen med den lille pige, som stadig var pakket ind i det lyserøde tæppe, "Vil I holde hende?" spurgte sygeplejersken roligt. Skyler vendte blikket mod Philip, som om hun afventede at han havde svaret, før hun vendte blikket mod den lille bitte pige. Hun mærkede hvordan hendes hjerte gik i tusind stykker. Hvor var hun dog smuk. Så lille og så fin. Så uskyldig i alt dette her.
Hun lagde sig indtil Philip, da han lagde sig op i sengen til hende. Make-uppen sad på ingen måder godt mere. Hun mærkede kysset mod sin pande, "Jeg føler mig på ingen måder sej lige nu," indrømmede hun stille, "Jeg vil bare hjem," grad hun, hun havde det virkelig skidt lige nu. Hun mærkede han tørrede hendes tåre væk, men et par nye valgte blot at forlade hendes øjne. Hun trak vejret en smule hakkende og flettede sine fingre ind i mellem hans, på den hånd som ikke lå om hende.

”Ray? Fik jeg sagt Ray? Det må være en talefejl. Jeg mente Rach.. Som i Rachal” forsøgte han at redde den og følte selv han havde været dygtig for at holde det hemmeligt i et år. Tænk at det lille fjols stadig ikke stod ved hvem han var og hvad han var til. Det gjorde han da selv. Bare man spurgte ham. At hun så ikke spurgte ham kunne han jo ligesom ikke gøre for. Det var jo ikke hans skyld.


Philip sørgede for at holde sig i nærheden da hun valgte om og håbede bare at det i det lange løb ville gøre at hun fik det bedre. Man sagde det skulle være nemmere at komme igennem sorg når man fik sagt farvel. Det var i hvert fald noget han havde hørt far Josiah sige. Et eller andet kunne man vel bruge det der japansk fis hos ham til? Han nikkede ganske let til at de gerne ville holde dem og kunne virkelig mærke hvor ondt det gjorde i ham på hendes vegne. Tænk at han ikke bare sådan kunne fjerne hendes smerte når nu det var alt han ville. Han lod hende da også tage imod barnet og nussede det ganske blidt på panden. Nok var det ikke hans, men det var stadig et lille barn og han havde hjulpet hende til det der. Da Skyler virkede til ikke at kunne klare mere bad han da også om at få det lille barn fjernet. ”Men er du Skyler og når du har behov for en skulder at græde ved så skal du vide jeg er lige her” sagde han stille og træk hende en anelse mere indtil sig. Tænk at skulle igennem den slags som hun skulle og så i hendes alder. Han ville gøre alt for at få hende til at smile igen om så han skulle stå på hovedet for det. ”Ved jeg, men de synes ik jeg er gammel nok til at passe på dig” sagde han nærmest helt undskyldende og lod hende flette deres fingre sammen. Det fik da også hans hjerte til et hoppe et ekstra slag. Åh hvor hun dog virkelig var den dejligste pige i hele verden og her lå han med hende og kunne ikke andet end blot støtte hende.

Skyler så lidt skeptisk på Philip, "Så han har fået kæreste på, som hedder Rachal?" spurgte hun, det var næsten uhyggeligt så lidt hun vidste om sine egne søskende, men sådan havde det altid været. De vidste jo heller ikke ret meget om hende, andet end hvis de fulgte med i rygterne på skolen, men det var jo kun rygter. Udover Evanna selvfølgelig, men det var nok mest fordi Skyler brugte Evanna som psykolog ret ofte. Lidt ligesom den dårlige samvittighed hun ikke selv ejede, ikke ret ofte i hvert fald.

Skyler mærkede den lille pige blive lagt i hendes arme og det var som om hele verden forsvandt for en stund. Aldrig i sit liv havde hun troet, at hun kunne føle så stor en kærlighed til et andet indvid, som hun ikke engang kendte. Hun lod sine fingre forsigtigt ae den lille piges hoved, som var stort set uden hår. Hun havde slet ikke lyst til, at give slip igen, men hun var alligevel taknemlig for, at Philip tog initiativet for hende, for ellers var hun nok endt med at beholde den lille pige i sine arme forevigt - hvilket i sidste ende ville blive ret så klamt.
Hun lod ham trække hende indtil ham, som de lå i sengen og gemte sit ansigt ind til hans brystkasse. Hun havde brug for at høre et hjerte slå og det kunne hun, når hun lå sådan ind til ham. "Jeg vil bare gerne glemme det her nogensinde er sket," sagde hun stille, mens tårene stadig trillede ned af hendes kinder. Hvor hun dog bandede Charles langt væk lige nu, for at have gjort hende gravid. Hun havde lyst til, at ringe og skælde ham ud, men det vidste hun jo godt ikke ville hjælpe noget. Desuden var det jo nok ikke kun hans skyld, hun havde jo også selv været med på alt der var sket mellem.
"Det ved jeg godt," sagde hun stille, da hans stemme lød undskyldende. Intet af det her var jo hans skyld og hun var langt mere taknemlig for at han var der for hende, end hvad hun gav udtryk for. Hun var bare ikke god til, at vise det. Det var bare virkelig rart, at ligge her med ham og mærke varmen fra hans krop. Hun var bare virkelig træt og udmattet lige nu, nok mest fordi det hele var overstået nu, det var en kæmpe byrde som var blevet lettet fra hendes skuldre, takket været Philip, fordi han havde givet hende det kærlige spark bagi, som hun havde haft brug for.

Han nikkede ganske let og bed sig let i læben fordi han var nervøs for om Skyler hoppede på den. Lige nu ville det være dejligt hvis hun havde så travlt med sit eget ego at hun ikke gad gå op i den slags ting for han ville bestemt ikke afsløre Charlie selvom han stadig troede at han var bitter over at Charlie og Ray var sammen, men det var slet ikke det som foregik mere. Han var jaloux over hvad de havde når han teknisk set selv ønskede præcis det samme med Skyler. I hvert fald forholds delen.

Philip kunne godt fornemme det var svært at slippe igen, men han var sikker på at i sidste ende ville det gavne Skyler at have set barnet for nemmere at kunne komme videre. Også selvom det virkede svært lige nu, men det var jo derfor han ville være der for hende. Selvom det ikke var ham der havde været gravid og aldrig ville blive det kunne han jo godt regne ud at det man havde kunnet mærke liv i ens mave i så mange mdr. for der pludselig intet var og man ikke fik en baby med hjem måtte være en frygtelig stor sorg og da især når man som Skyler var 16. Også selvom hun var en utrolig stærk person. Han selv var jo kun 15 år og han kunne godt selv mærke hvordan der stadig var utrolig mange ting han nogle gange måtte bruge tid på at slås med hvor han ikke altid følte at omverden forstod ham. Som om den havde glemt hvordan det var at være teenager. Så at skulle ligge alt det med en abort oveni det var langt udover hans fatteevne uanset hvor meget han prøvede. Han havde dog ikke tænkt sig at lade være med at prøve på at forstå hende. Han nikkede ganske let til hendes holdning om at hun havde fået abort. ”Altså du kan altid få det slettet fra din hukommelse Skyler, men jeg har lidt på fornemmelsen det ville være en dårlig idé” sagde han ganske stille og bed sig en anelse i læben da han virkelig ikke mente det ville være løsningen. Heller ikke selvom han nok ik havde oplevet noget så voldsomt som det her, men det var jo med til at gøre en til hvem man var.

”Ellers havde jeg virkelig taget dig med hjem, men ved ik om du synes det ku være så super hyggeligt at møde mine fædre på den der måde” sagde han med en skæv grimasse over sine læber. Og han havde sagt det med fædre ligeså naturligt som det var for faktum var bare at han var søn af ikke mindre end to mænd. Nu vidste Philip så heller ikke at Skyler så stadig var skylden i at hans søster havde slået op med Charles. Så havde han aldrig for så meget som to sekunder tænkt over det. ”Måske du bare skal sove?” foreslog han ganske stille da han var sikker på det nok var det bedste. Han

Skyler skød øjenbrynene en smule op, men endte alligevel med at godtage Philips ord, "Det er da godt han kan fortælle sin storesøster, sådanne nogle ting," mumlede hun, ikke fordi det måtte Charlie jo helt selv om, hvis han ikke ville fortælle hende når han fik kæreste på, så kunne han da bare lade vær. At Philip så havde været forelsket i Charlie, vidste hun ikke, hvilket nok også var meget godt, da hun nok bare ville tro han så kun var gjorde de ting han gjorde for hende, for at det skulle se godt ud for Charlie.

Hun ville virkelig ønske at det her aldrig var sket. At hun aldrig var blevet gravid. Men hun var glad for at Philip var der for hende, selvom det ikke engang var hans barn. Mange af tingene omkring graviditeten gik hun jo også med selv. Hun havde aldrig fortalt nogen, at hun havde mærket spark fra den lille pige i maven. Selv ikke Evanna, som hun eller belemrede med alt. Hun rystede lidt på hovedet, "Det vil jeg ikke. Jeg har allerede slået hende ihjel, så kan jeg ikke også glemme hende, det er ikke fair," sagde hun stille. En ting var at hun følte sig som en morder lige nu, fordi den lille pige ikke havde fejlet noget, men hvis hun så oven i også bare skulle slettes fra Skyler hukommelse, ville hun ikke. Desuden ville Philip så stadig kunne huske det. Og Charles og Evanna, ville også kunne huske det.
Hun rystede lidt på hovedet, "Nej tak.. Jeg kan altid ringe efter Evanna," sagde hun stille, hvis Evanna vel og mærket ikke var på forretningsrejse. Hun vidste jo godt, at Philip havde to fædre, men nu vidste hun også ret mange ting om alle på skolen, fordi hun fulgte med i alt der fangede hendes opmærksomhed. Hun lagde hovedet på hans brystkasse, da han forslog hende at sove, "Vækker du mig, når du går?" spurgte hun og grabte lidt, før hun rettede hovedet lidt, for at se på ham. Hun lænede sig lidt mod hans kind og kyssede den ganske blidt, før hun lagde hovedet tilbage på hans brystkasse, for at falde i søvn til lyden af hans bankende hjerterytme.

//OUT

”Der er også forskel på hvad man fortæller sin bedste ven og sin storesøster” sagde han med et ganske let nik og var lige nu glad for at Skyler hoppede på den. Han ville trods alt ikke afsløre Charlie. Det havde ikke været hans mening. ”Det forstår jeg godt du ikke vil. Det var jo også blot et forslag” sagde han stille og nussede hende blidt igennem håret. Han havde jo gjort opmærksom på det var en dårlig idé fra starten af. Han var dog stadig trist på hendes vegne over det her og da især når hun kaldte det for mord. Han nikkede ganske let til at hun kunne ringe efter Evanna. ”Jeg går ikke før din søster kommer og henter dig” sagde han stille og mærkede kysset på kinden hvilket fik ham til at smile. Om så det ville tage Evanna flere dage at komme så ville han ikke gå før han vidste Skyler var sikkert hjemme og ellers måtte han jo godt hjælpe hende hjem dagen efter. Han faldt først selv i søvn efter han havde sikkert sig at Skyler sov for han ville sikre sig hun var ok.

//Out