Collin+Breanna - Just A Little Peck

Collin Kieran Fitzgerald - juli 2053 - hjemme hos Collin omkring kl 23.

Breanna havde kun nået at være hjemme i godt 24 timer, efter hun var kommet hjem fra fire uger i Spanien som escort for Weston familien, før Edward var gået amok på hende, fordi hun åbenbart ikke havde tjent nok.
Hun havde derfor fået et par på hovedet, hvorefter han mere eller mindre havde voldtaget hende. Hun hadede ham virkelig. Hun glædede sig bare til, at den glæd som Edward havde til mafiaen var betalt ud, så han ville give hende den stilsmisse, hun havde bedt ham om siden de var blevet gift og hun havde fundet ud af, at han havde.
Hendes ene øje var allerede begyndt at hæve op, hvor Edward havde ramt hende med det ene slag, selvom det var sjældent han slog hende steder hvor hun ikke kunne skjule det. Hun havde derfor sneget sig ud det sekund, hun var sikker på, at han var faldet i søvn, og søgt mod Collin.
Hun vidste ikke engang om han var hjemme eller vågnen. Hun bankede derfor forsigtigt på døren, da hun trods alt vidste han ikke boede alene.

Collin gad ikke ud i dag. Han havde stadig ikke fundet en pub, hvor han gad at komme fordi Ray trods alt arbejdede på hans stam pub. Han havde derfor købt tjald for at have et eller andet at lave. Han havde musik til at spille, da han skulle have noget støj omkring sig og han ikke var i humør til at lave specielt meget. Han var ikke sikker på hvor vidt de andre var hjemme, men det var også lige meget. Der fandtes besværgelser for de andre ikke kunne høre hans larm, og dem havde han selvfølgelig kastet. Han sad på sin seng og havde lige nu rent faktisk sit hoved begravet i en bog, mens han sad og røg en almindelig smøg. Han vågnede fra sine tanker, da han hørte det ringede på. Han slukkede sin smøg i det askebæger, han havde sat på sin seng og flyttede det hen på bordet og lukkede sin bog. Han var iført en hvid tank-top og et bar sorte jeans, da han trods alt bare var hjemme og var afslappet. Han så sig kort i sit spejl, inden han gik ud mod døren og åbnede den med en rolig bevægelse. "Breanna?" spurgte han da han fik øje på hende der i døren. "Hvad laver du her så sent?" spurgte han og flyttede sig, så hun kunne gå ind.

Selvom Breanna og Ray biologiske set kun var fætter og kusine, så måtte hun nok indrømme, at hun så Ray som en lillebror, men hun havde jo også kun været syv år gammel, da Rays mor havde adopteret hende, og hun havde jo altid haft det godt derhjemme. Det havde hun jo også haft derhjemme hos sine egne forældre, men de var døde i en bilulykke, hvor Breanna selv havde været med i bilen, men var overlevet.
Som hun hørte fortrin inde fra den anden side af døren, stod hun et øjeblik og overvejede om, hun stadig kunne nå at gå igen, men før hun overhovedet havde nået, at tænke tanken til ende, så blev døren åbnet og Collin kom til syne. Hun havde en hættetrøje på, så hætte skyggede for det blå øje hendes mand havde givet hende, og eftersom den var langærmet, så dækkede den også de mange blå mærke op og ned af hendes arme. "Jeg.. Må jeg sove her? Bare en enkelt nat," spurgte hun, og kunne mærke hvordan hendes stemme var ved at knække, og det samme var hun. Hun kunne snart ikke mere, det havde aldrig været hende, at være escort, og slet ikke hende at blive små lun på en af sine kunder. Hun gik ind som han gjorde plads til hende, men beholdt hætten på.

Collin kunne slet ikke have Ray og han kunne ikke holde ud at se på ham. Mest af alt fordi han var så skuffet over, at han havde løjet for ham på den made, han havde. Han vidste dog ikke hvorfor det irriterede ham. Det gjorde det bare, men det skulle nok gå væk. Hans følelser var trods alt næsten altid short-lived. Collin btragtede Breanna som hun stod der. Hun vidste jo hvordan hendes mand var. “Hvad har han gjort ved dig?” spurgte Collin arrigt med en tydelighed over, det ikke var hende han var sur på. “Og du må altid sove her, og det behøver ikke bare være en enkelt nat.” sagde han og så ud af døren, da hun gik ind. Han skyndte sig at lukke og låse den. “Er der noget jeg kan tilbyde dig?” spurgte han med et skuldertræk. “Har du spist?” spurgte han hurtigt derefter. Collin tænkte som regel kun på sig selv og stod valget mellem ham eller hende, så valgte han sig selv. Han kunne dog stadig godt finde ud af at tage sig af hende.

Breanna vidste godt det måske var dumt af hende, at søge til Collin, hun vidste trods alt, hvordan han havde det med, at hendes mand slog hende. Alligevel var han jo også den person hun var mest tryg ved.
Hun bed sig lidt i læben, for ikke at begynde at græde, da han alledered inden hun var kommet ordenligt ind af døren, havde regnet ud, at det havde noget med Edward at gøre. "Det er ikke så slemt som det ser ud," svarede hun, men beholdt stadig hætten på. Hun vidste dog godt, at det ikke var hende han blev sur på.
Hun rystede lidt på hovedet, "Et sted at sove, er det eneste jeg ber om," sagde hun, og syntes selv det var mere end rigeligt at bede om. "Nej, tak," svarede hun da han spurgte om hun var sulten. Sult og lysten til sex var nok de to sidste ting hun havde lige nu. Hun havde nok bare mere brug for, at ligge ned, om det var sofaen eller i Collins seng ved siden af ham, var hun ligeglad med, han havde jo aldrig prøvet på noget med hende og hun stolede på ham.

Collin kunne godt regne ud, at hun var mest tryg hos ham. Især når han var den eneste, han vidste af, som hun havde fortalt det til. Der måtte i hvert fald være en grund til, at det netop var ham hun søgte til. Udover at han selvfølgelig ikke var bleg for at give et lag tæsk, når det endelig skulle være og han selvfølgelig var stor tilhænger af mørk magi og ikke havde noget imod at gøre skade. ”Ikke så slemt som det ser ud?” spurgte han med et løftet øjenbryn og så på hende med et blik, der gav udtryk for at han godt kunne finde på at slå Edward ihjel. Typer som ham, burde virkelig ikke have lov til at gå på denne jord. Man slå simpelthen aldrig på kvinder eller på børn, med mindre de selv bad om det.Han stillede sig ind foran hende og prøvede at tage fat i hætten for at få den af hende. . ”Og det skal du få. Du kan få mit værelse,” sagde han med et venligt smil. Et smil han kun sendte til ganske få. Han viste vejen til hans værelse, selvom hun vist egentlig nok godt kendte vejen. Han skyndte sig at åbne en vindue, da han nåede derind da han trods alt lige havde haft røget derinde. ”Ellers siger du bare til.” svarede han hende med en rolig, afdæmpet stemme.

Breanna var ikke søgt til Collin for, at han skulle sætte himmel og hav i værk. Hun havde bare brug for, at mærke at han var der. Hun havde aldrig været særlig god til, at sætte ord på sine følelser, men det var nu heller ikke det hun var kommet for, hun havde bare brug for, at komme væk til den nar af en mand hun var gift med, selvom hun godt vidste, at det blot ville betyde, at hun ville få en omgang ny tæv, når hun kom hjem igen, fordi hun var taget afsted uden, at sige noget til ham.
Hun rystede lidt på hovedet, med blikket mod hans fødder som de kom tættere på hende. Hun vidste jo godt, at hun ikke kunne skjule det blå øje hele natten, så det var alligevel kun et spørgsmål om tid, før han ville se det. Det var dog første gang det havde været så slemt, Edward plejede kun at slå hende steder hvor hun kunne skjule de blå mærker og de røde rifter, men den her gang var de gået over gevind. Hun holdt vejret et øjeblik, som hun mærkede Collin tog fat i hætten, men gjorde ingen modstand, men lod ham blot fjerne den fra hendes ansigt, "Det er sikkert væk i morgen," sagde hun stille, selvom det gjorde ondt og dunkede.
Hun fulgte med ham ind på hans værelse, "Jeg vil altså ikke bare smide dig ud af dit eget værelse," sagde hun, det var ikke fordi hun havde nogen generel frygt for mænd, for det havde hun faktisk ikke, det var kun Edward hun var bange for, men hun vidste jo godt, at Collin ikke ville gøre hende ondt. Hun smilede lidt, da han åbnede vinduet. Hun røg ikke selv, men hun var vant til lugten, da Edward røg hvor det passede ham, og det var hele lejeligheden. "Det skal jeg nok. Tak, Collin," sagde hun og sendte ham et roligt smil, hun kunne trods alt slappe af i hans selskab.

Collin havde ikke tænkt sig at opsøge ham, for at tæske ham lige nu. Han ville godt kunne finde på det, og han ville ikke garantere, at det rent faktisk var et møde, som Edward ville overleve. Han ville selvfølgelig heller ikke fortælle sine planer til hende, for hun ville med garanti stoppe ham. Han var ret sikker på, der skulle meget til fra hendes side af til, at hun ville give grønt lys…. Hvis hun da overhovedet nogensinde ville. Collin fik hætten ned og så alvorligt på hende. Han havde selv været I en del slåskampe I sit liv, også hvor det havde været med de bare næver, så han vidste godt det ikke bare lige forsvandt. Han kunne mærke, hvordan vreden steg inde i ham og hvordan han skulle koncentrere sig for ikke at lyde vred og se vred ud. Han tog en dyb vejrtrækning og sukkede kort. “Det forsvinder ikke bare imorgen,” sagde han I en bestemt tone og lagde to fingre omkring hendes hage og løftede op i den, så han kunne undersøge hendes øje bedre. Han flyttede sit hoved tættere på for at kunne se hvor slemt det slog til. “Der går et par dage,” forsatte han inden han gav slip og bevægede sig ud til fryseren I køkkenet. Han fandt nogle isterninger og pakkede dem ind i et viskestykke, inden han gik tilbage til hende. ”Her.” sagde han roligt og regnede godt med, hun vidste hvad hun skulle med det. Han havde trods alt tit haft et blåt øje, så behandlingen af det var nemt. Han gad dog ikke bruge besværgelser for så lidt, for manden ville med garanti bare give hende et nyt, selvom han aldrig havde set hende have blå mærker i ansigtet. Han smilede lidt. ”Det er okay. Vil du have min dyne eller skal du have en der er ren?” spurgte han, da hans trods alt lugtede som en blanding af ham, røg og ja… druk, men druk var vel også lugten af ham? ”Ingen årsag.” svarede han med et smil.

Breanna gik ikke ind for vold på nogen som helst måder, og hun ville aldrig nogensinde give, ikke bare Collin, men ikke nogen som helst lov til, at tage hendes kampe, og Edward var bestemt hendes kamp alene. Det var hende selv som havde giftet sig med ham, ingen havde tvunget hende til det, men dengang havde han jo også været så sød og kærlig ved hende, og hun havde været så forelsket og forblindet i ham, at hun slet ikke havde stillet spørgsmålstegn ved ham, og en lille del af hende, elskede ham jo stadig, selvom hun godt vidste, det måtte lyde noget så dumt.
Hun bed sig lidt i læben, mens hendes blik stadig var mod gulvet, da han fjernede hendes hætte, og mærkede hvordan hun var på randen til, at knække, da han sukkede, og hun åbnede munden lidt, for at svare ham, da hun mærkede hans fingre mod sin hage, hvilket fik hende til at gispe stille, og hun så op på ham, som han kom tættere på, og mærkede hvordan hun måtte kæmpe, for ikke at græde, "Det er virkelig ikke så slemt, som det ser ud," gentog hun i en stille stemme, og lod blikket glide mod gulvet igen, da han slap hende.
Som han forsvandt ud i køkkenet, skyndte hun sig, at tørre en tåre væk med sit ærme, og pustede tungt ud. Måske det havde været en dum idé, at flygte til Collin, hun vidste jo godt, hvordan han havde det med, at hendes mand slog hende, men på den anden side, så var han også bare den eneste om kendte sandheden, og ikke bare troede hun var klodset og tit faldt og slog selv. Hun blev dog revet ud af sine tanker, da han kom tilbage med viskestykket, og sendte ham så et lille smil, "Tak," sagde hun, og lagde det for øjet, hvilket fik hende til at gispe højere end før og skar en lettere smertepræet grimmasse.
Hun viftede lidt med den hånd som ikke holdt viskestykket, "Hvis bare du har et tæppe, så er det fint," sagde hun og sendte ham et smil retur, selvom det spændte op til øjet. "For dig måske ikke, men for mig betyder det meget," sagde hun, glad for at vide hun havde en ven som ham, selvom hun også godt vidste han havde sine mørke sider, så havde han jo aldrig gjort hende noget, men nu havde de jo også kendt hinanden siden Hogwarts.

Collin kunne godt regne ud, at Breanna på ingen måde gik ind for vold og det var også derfor, han ikke ville fortælle om hvilke planer, som han selv gik og havde sig. Collin var trods alt også god til at holde ting for sig selv, så derfor vidste han også godt, at han var den oplagte at fortælle hemmeligheder til. Han hørte godt hendes gisp, da han fik fat i hende. Han var ikke helt sikker på om det var et gisp i angst, lettelse eller i chok. Han rystede på hovedet. ”Hvem tror du har haft flest blå øjer, Bre?” spurgte han med en rolig stemme, inden han forsvandt ud i køkkenet kort. Han kunne godt regne ud, at det må være rent emotionelt, men at hun var tæt på at græde, havde han ikke set. Så stor en menneskekender var han altså heller ikke og han kunne også kun være kærlig meget kort tid ad gangen. ”Intet at takke mig for. Du skal gøre det i tyve minutter, en gang i timen i løbet af et døgn. Dog kan det godt vente til efter du har sovet efter det her.” sagde han roligt. Han kiggede på hende, da hun gispede. Han vidste trods alt godt, at det gjorde ondt. ”Du skal nok klare det.” opfordrede han og rystede på hovedet. ”Du skal have en dyne.” sagde han bestemt og fandt noget rent sengetøj til hende og kom en dyne på den. ”Så.” sagde han og lagde den på sin seng. ”Du er også så underlig.” mumlede han lidt for sig selv og tog fat i hende for at sætte hende ned på sengen ganske blidt. Der var ingen grund til at stå op. Han satte sig ved siden af hende og fjernede sit askebæger. ”Er du sikker på, du ikke skal have noget mad?” spurgte han. ”Eller noget alkohol for at dulme smerten?” forslog han med et lille grin. Mest af alt så han kunne genkende sig selv igen.

Breanna var ikke bange for mænd generelt, men hun havde uden tvivl en kæmpe respekt for dem, hvilket var skyden i hendes gisp, da Collin havde taget fat om hende hage, for at se nærmere på hendes blå øje. "Dig, når du siger det på den måde.." sagde hun og sukkede lidt, hvor hun dog ville ønske, at hun bare kunne stikke af, og glemme alt om hendes mand.
Hun hadede at virke svag, for hun vidste jo godt, at hun selv havde valgt sin mand, det havde jo ikke været tvang af nogen art, hun havde været forelsket i ham og hun havde elsket ham, og det gjorde hun vel også på punkter stadig. "Du lyder virkelig som om, at du har forstand på det," sagde hun med et roligt smil på sine læber, da han begyndte at forklare, hvordan hun skulle pleje sit øje.
Hun var virkelig taknemlig for, at han tog hende ind, selvom han ikke altid var lige god til, at vise det, så vidste hun jo godt, hvor hun havde ham, og hun kunne altid komme til ham, hvis hun havde brug for hjælp.
Hun viftede lidt med den frie hånd, "Selvfølgelig klare jeg det, det er jo ikke så slemt, desuden, fortjente jeg det," sagde hun roligt, hvilket også var en af hendes svagheder, hun var altid lidt for hurtigt til, at forsvare at Edward slog hende, lige på det punkt, var hun nok blevet ret hjernevasket af ham.
Hun smilede lidt, da han sagde hun var underlig, "Well, nogen skal jo være det, ik?" sagde hun roligt, og så på ham, da han tog fat i hende igen, men satte sig alligevel på sengen, da hun fangede hentydningen.
"Ja, jeg er helt sikker.. Men alkohol lyder nu ret fristende," sagde hun og lod en hånd glide i gennem sit hår, før hun vendte blikket mod ham, med det ene øje hun kunne se med.

Collin var ikke bange for nogen overhovedet. Om de så havde samme størrelse som ham selv eller var langt større end ham. Han vidste han med al garanti var hurtigere end dem og han var som heller ikke bange for at trække sin stav og bruge mørk magi. Han havde ikke så meget tøven om netop det. Han smilede ganske kort ved hendes kommentar, inden hun sukkede. Han trak lidt på skulderen, da hun sagde han lød erfaren i det. Det var han også, for han havde haft rigtig mange af dem. Han ville også helst have det fikset med magi, når han endelig fik et men for at være ærlig, så var hans spidskompetencer ikke lige den form for helende magi, men mere mørk magi, og det var han endda rigtig god til. ”Fortjente du det?” spurgte han og ville have en forklaring på hvorfor hun mente det. I hans stemme var det dog tydeligt at han var uenig. Hvis nogen fortjente et lag tæsk, så var det da mere Edward end det var Brea. ”True.” svarede han hende med et grin og nikkede da hun sagde hun var sikker, men alkohol lød meget fristende. Han gik hen mod sit skab, og fandt en flaske vodka, som han havde til at stå. Underligt nok havde han kunne lade den være. Han gik ud i køkkenet og fandt to glas inden han hældte op og rakte ud mod hende. ”Så lad mig friste dig.” kommenterede han med et grin over sine læber.

Breanna var uden tvivl bange for sin mand, men det betød ikke, at hun ikke elskede ham og at hun ikke til hver en tid ville forsvare ham og de ting han gjorde mod hende. Hun var nok ret hjernevasket på det punkt. Hun nikkede derfor også, selvom Collin ikke lød overbevist om, at hun havde fortjent, at Edward havde slået hende, mildt sagt. "Selvfølgelig, han gør mig ikke noget uden en god grund," sagde hun og trak lidt på den ene skulder, da den anden gjorde for ondt til, at bevæge den for meget.
Hun grinte lidt, men måtte skære en grimmasse og tage sig til ribbenene i et stille gips, "Du må ikke få mig til, at grine," sagde hun og grinte lidt igen, hvilket fik en ny smerte til, at skyde igennem hende. Hun tog det ikke så tungt mere, når hun blev tæsket, hun havde efterhånden vendt sig så meget til det, at det var blevet en del af hendes hverdag, lige foruden når hun var med kunder.
Hun fulgte ham med blikket, da han forsvandt ud af værelset og lidt efter kom tilbage med to glas og en vodka flaske, hvilket fik hende til, at smile, "Du er min redningsmand, ved du godt det?" spurgte hun med et smil på læberne og tog imod glasset. "Nok om mig, hvordan går det med dig?" spurgte hun, både fordi hun oprigtigt var nysgerrig, men også for at vende fokuset væk fra sig selv.

Collin måtte indrømme, at han stadig ikke følte sig overbevidst om hendes ord. Hovedsageligt fordi han mente ikke Breanna kunne gøre noget som skulle straffes. Han rystede en anelse på hovedet. ”Hvad skulle den gode grund være?” spurgte han forsat kritisk. Collin ville ikke slå på nogen, han ikke mente havde fortjent det og han ville da slet ikke slå på en for at afmarkere sin magt i sådan en sammenhæng. Godt nok havde han slået på Ray, men Ray havde rent faktisk fortjent det. Han havde bag Ravens ryg og som end også Collins ryg, selvom de som egentlig aldrig havde haft noget sammen. Collin kunne ikke udstå Ray overhovedet og bare tanken om ham, gjorde ham vred. Han kunne ikke finde ud af, at være ked af det. Han smilede halvt. ”Grin er ellers det jeg er bedst til.” kommenterede han, inden han blev alvorlig. ”Har du fået trykket dine ribben også?” spurgte han. Han tog en stor tår af sin glas og skar hverken en grimase eller så ud som om, han gjorde det for at være sej. Han var så vant til smagen af vodka, at det egentlig ikke gjorde ham noget længere. ”Jeg er jo også irer, så selvfølgelig er jeg en redningsmand.” sagde han med et fjoget smil over sine læber, da han ganske enkelt ikke kunne lade være. Collin var nemlig stolt af at være fra Irland, men hele hans familienavn var nemt bare at kaste væk. Han kiggede på hende ved hendes spørgsmål. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige til hende, for så meget skete der ikke.. Eller jo, han var i fuld gang med at knalde sin bedsteveninde sanseløs, gå bag om ryggen på sin bedsteven, fucke en mindre årig op, drak som et hul i jorden og gjorde alt for ikke at mærke, at hans hjerte gjorde ondt… Men hvad skulle man sige? ”Uh øh, fint. Der er ikke sket så meget nyt.” svarede han.

Breanna lod sin ene hånd glide igennem det sort-farvet hår, mens hun tvang sit blik mod gulvet, hun havde aldrig været særligt god til øjenkontakt når hun snakkede om Edward. "Ikke at tjene nok, jeg var flabet, der er mange gode grunde.. Det er meget normalt," svarede hun som om, at det da var det mest åbenlyse i hele verden. Det var jo egentlig ikke fordi Cazanty-familien havde betalt hende dårligt, overhovedet ikke faktisk, men Edward blev nok aldrig rigtigt tilfreds, det havde Breanna i hvert fald ikke oplevet endnu.
Hun vendte blikket tilbage på ham, og sendte ham så et varmt smil, "Hvorfor tror du det var dig, jeg søgte til?" sagde hun, da han sagde at grin ellers var det han var bedst til. Hans mere alvorlige tone fik hende dog hurtigt til, at slå blikket mod gulvet igen, "Nej, nej.. Jeg.. Det er ikke noget," sagde hun, selvom hun langt fra var sikker, men hun turde slet ikke kigge sin krop efter for blodansamlinger af nogen som helst størrelse, eller andre skrammer for den sags skyld. Der var ligesom en grund til, at hun stort set altid gik i tøj som dækkede hele hendes krop.
Hun grinte let igen, men måtte endnu engang tage sig til ribbene, "Stop så med, at få mig til, at grine," sagde hun morende, da han sagde han var irer og derfra gav det mening at han var hendes redningsmand. Hun så dog en anelse mistroisk på ham "Ej, der må da ske et eller andet i dit liv?" spurgte hun ind, hun mindes ellers at der altid skete et eller andet spændende i Collins liv. Hun tog en ny tår af sit glas. Ren vodka smager virkelig ikke godt, men det virkede dulmende i forhold til hendes smerter.

Collin lagde godt mærke til at hun var dårlig til at holde øjenkontant. Det generede ham dog ikke, så det var ikke noget han ville påpege. Han kunne et eller andet sted godt regne ud, at det nok ikke var rart at snakke om Edward. ”Søde dejlige dig,” sagde Collin i en fast tone og tog fat i hendes hånd og så på hende med et roligt blik i sine øjne. ”Det er ingen grund til at slå på dig.” sagde han bestemt inden han gav slip fra hendes hånd igen. Han havde bare en pointe han skulle fastlå og det var ikke fordi Collin var den person, der var bedst at putte og nusse med, da han hurtigt mistede tålmodighed, når han blev rørt ved. ”Øøøøh, fordi jeg er herre sej.” svarede Collin med et selvsikkert, flabet smil over sine læber samt et drenget glimt i øjet. Collin var ret sikker på sig selv og han havde heller ikke noget imod at vise, at det var det han var. ”Er du sikker?” spurgte han og bed sig en anelse i læben. ”Nej. Og af med tøjet, så jeg kan kigge.” sagde han med et bestemt nik, da han ville se hvorfor hun havde ondt. Ikke at han var læge eller noget som helst, men han kunne da få helende besværgelser og de få han kunne, kunne han til gengæld til perfektion fordi han tit havde haft brug for dem. Han trak lidt på skulderen. Han vidste ikke hvad han skulle sige. Sandheden var at der skete så meget, at han havde svært ved at sætte ord på det og han havde også svært ved at skulle sætte det ind i den kontekst han var i. ”Jeg fester en del.” svarede han med et lille nik. Ja, det gjorde han vel. Festede meget. ”Ryger lidt græs” sagde han med et grin. Han havde jo lige sat og røget.

Breanna rystede lidt på hovedet, med blikket mod hans hånd som tog fat om hendes, hvortil et stille suk forlod hendes læber, "Det er rigeligt af grund, Coll," sagde hun og vendte blikket med ham med et roligt smil på læberne, da hun var så overbevist om, at Edward var i sin ret til at slå hende, når tingene ikke lige gik som de skulle, hun kendte jo ikke rigtigt til andet.
Collin ville kunne holde foredrag fra nu af og til juleaften, i Breannas hoved, var det helt retfærdigt, og han ville ikke kunne få hende til, at indse andet. Mest af alt måske fordi hun ikke ville. Hun rystede morende på hovedet, "Selvfølgelig er du det," sagde hun i en overbrægende tone, som også var en smule drillende.
Hun nikkede lidt som han spurgte om hun var sikker, "Helt sikker," sagde hun, selvom hun langt fra var sikker overhovedet. Hans næste ord fik hende dog til, at spærre øjnene helt op, "Er du skæv? Jeg tager ikke noget som helst tøj af foran dig Collin. Jeg er gift," sagde hun, godt nok var han hendes bedste ven og hun stolede på ham, men der var alligevel grænser, selvom hun godt vidste, han kun ville hjælpe hende, så vidste hun jo også godt, hvordan mænd tænkte og det var ikke altid det øverste hoved som fik talt højest. Desuden ville Edward gå amok på Collin, hvis han fandt ud af det.
Et nyt smil brød hendes læber, "Af en eller anden grund, kommer det ikke bag på mig," sagde hun og et mildt grin, som endnu engang fik hende til, at sætte en hånd mod sine ribben, for pokker det gjorde ondt.Hun tog en ny tår af vodkaen, det kunne godt være det måske ikke ligefrem var den bedste vej frem, men det var da en vej frem. "Bor du stadig sammen med Alastair?" spurgte hun, ikke at hun kendte ham som sådan, hun vidste bare, at det var navnet på Collins roomie.

”Jeg må indrømme, at jeg er uenig. Der er aldrig en god grund til at slå ens kæreste eller kone.” svarede han med et bestemt nik. Collin var langt fra pacifist og det var ikke fordi han var bedre, når det handlede om fra reaktion til handling. Han havde slået på Ray, og han fortrød det ikke. Han ville bare aldrig slå på en pige, og heller ikke sin kæreste. Idioter slog han til gengæld gerne på. Aller helst skulle de ting foregå ved magi, især hvis det gik ud over en muggler. Han var ligeglad. Collin havde ikke gjort det endnu, men han ville være ligeglad med at slå nogen ihjel. Han ville med garanti være den første til at komme med forslag til, hvor liget skulle gemmes væk. Collin lignede tit en der var sur og tit en, der ikke morede sig. Han morede sig skam, men han havde svært ved at more sig så meget at han flækkede af grin. Han var mere kæk, når han havde det sjovt. Det vil sige, hvis han virkelig havde røget noget godt skunk, så kunne han godt grine så meget at det gjorde helt ondt. ”Hey.” svarede han da hun lød mere overbærende end hun lød enig. Han sendte hende dog et blink med det ene øje for at hun kunne se, at han havde forstået det var for sjov. Han nikkede let til hun var sikker, selvom han ikke var overbevist. Colin ville normalt diskutere videre, også selvom han ikke kunne få noget ud af det, men det var en anden sag. ”Altså nu du spørger, så ja, det er jeg faktisk.” grinte han og tog en tår af sit glas, som han efterhånden havde fået tømt nu. ”Og derfor kan du da godt smide tøjet, så jeg kan fikse det! Jeg røre dig ikke. Jeg lover kun at kigge lidt.” sagde han med et grin. Det sidste var tydeligvis for sjov. Han ville aldrig være ubehagelig overfor hende på den måde.
”Hvad mener du dog?” spurgte han med et smil og kækt smil over sine læber. Han betragtede hende ganske let. Han troede ikke på, der intet var i vejen med hendes ribben, når hun hele tiden tog sig til det. Han nikkede lidt som han hældte noget nyt vodka op i sit glas. ”Ja, han bor her stadig. Vores veninde, Leslie, er dog også flyttet ind. Vi havde jo det der ekstra værelse.” svarede han. Åh ja, det var vel en ting der var sket. Han havde virkelig svært ved at sætte ord på, hvad der skete i hans liv.

Breanna vidste godt, at Collin havde ret og at hun var lidt for god til, at forsvare Edwards handlinger, fordi en del af hende jo stadig elskede ham. "Han gør det jo ikke for, at være ond, Collin," forsvarede hun Edward igen. Hun vidste godt det var forkert, men det lå så dybt i hende, at hun syntes det var okay.
Hun grinte let, da han hey'ede af hendes kommentar, så hun måtte tage sig til de pokkers ribben igen. Det var ikke noget godt tegn, det vidste hun godt, men hun slog det blot hen, som ingenting, for hvis Collin først fik lov til, at se det, og det så meget slemt ud, så havde hun en grim fornemmelse af, at han ville have hun tog på Mungos, hvilket ville betyde hun skulle til, at finde på en undskyldning, og det magtede hun slet ikke, hvilket jo var årsagen til, at hun var taget til Collin, da han var den eneste som vidste hendes mand slog hende.
Hun rystede lidt på hovedet, "Det kommer ikke engang bag på mig, og præcis fordi du er skæv, så bliver mit nej, et endnu større nej, så drop det," sagde hun roligt og smilede lidt til ham. Hun nægtede simpelthen, at tage blusen af foran ham, så stor en tillid havde hun alligevel ikke til en skæv, beruset fyr. Hun var jo vant til, at Edward var fuld og/eller skæv hele tiden, og ham stolede hun slet ikke på.
Hun lagde hovedet lidt på skrå og så på ham, "Ja, hvad mener jeg mon," drillede hun og tog en tår mere af vodkaen i hendes glas. Hun drak ikke ret tit, så hun kunne bestemt godt mærke når hun så gjorde, så ramte det hurtigt. Især når det var ren vodka. "Ja, ja, jeg kan godt huske ekstra værelset, men fedt jeres veninde så er flyttet ind, men så er det vel slut med, at hive tilfældige tøser med hjem," sagde hun drillende, det var vel de færreste kvinder som gad, at bo sammen med to mænd, som hev nye tøser med hjem hver dag.

Collin kunne slet ikke sætte sig ind i, at hun kunne forsvare hvad Edward havde gang i. Han havde aldrig været i et forhold og han havde aldrig holdt af nogen, der havde vendt sig imod ham og været sådan. Han havde trods alt aldrig elsket sin mor, så det havde han altid været ligeglad med. ”Jo, han gør. Han gør det så han kan manipulere og styre dig, fordi du bliver bange for ham. Come on, Bree, det må du sgu da kunne se,” sagde han en anelse opgivende. Collin kunne ikke lade være med at grine over hendes kommentar. ”Ej…” sagde han chokeret, men med et glimt i øjet, så hun kunne se, at han mente det for sjov. Han smilede da hun drillede ham og træk lidt på skulderen, da han ikke rigtigt havde et andet svar. Der var dog samme glimt i øjet, som der havde været for et øjeblik siden. Collin kunne trods alt godt tåle, at man drillede ham. Det eneste han egentlig ikke kunne tåle var hvis Ray blev nævnt, men han kunne ikke se hvorfor hun skulle gøre det. Inden for hans kendskab, kendte de to ikke noget som helst til hinanden. Det var så også sådan han foretrak det. Collin kiggede en anelse mistroisk på hende, som han hældte mere op i sit glas. ”Færdig med at hive piger med hjem?” spurgte han med et tydeligt chok i hans ansigt. ”Fandme nej.” svarede han med et selvsikkert smil. Han havde hevet mange piger med hjem, og for den sags skyld også fyre. ”Hun hiver også selv en masse med hjem, så tror bare der er en bred enighed om, at det gør vi alle sammen.” forklarede han og tog en tår af det nye han havde hældt op til sig selv. Han betragtede hende med et smil. ”Jeg ved ikke om du vil sove nu eller, hvad du vil…” sagde han med et kortvarigt smil.

Breanna rystede lidt på hovedet, "Det er ikke sådan Collin. Vi elsker hinanden, han er min mand, han ønsker mig ikke noget ondt," sagde hun og kørte en hånd igennem sit sorte korte hår. Hun vidste godt, inderst inde, at det ikke var sådan virkeligheden hang sammen, men i hendes hjernevaskede udgave af virkeligheden, så var det præcis sådan.
Hun holdt et grin tilbage, for at det ikke skulle gøre ondt, "Jo," sagde hun med et morende smil på læber. Godt nok var Collin en af de få mænd hun stolede på, men det var alligevel ikke nok til, at hun ville lade ham kigge på sine ribben.
Hun spærrede øjnene ret overrasket op, "Gør I alle tre det?" spurgte hun tydeligt overrasket, da det lå langt fra hendes optik. Hun havde Edward og hun var ikke sammen med andre. Jo en sjældent gang i mellem sine escortkunder, hvis de vel og mærket betalte for det, og Edward havde godkendt det.
Hun tog en tår mere af sit glas, og nikkede så lidt, "Det kan vi godt. Har du en t-shirt eller sådan noget, jeg kan låne og sove i?" spurgte hun og sendte et lille smil retur til ham. Hun ville egentlig gerne snart ned og lægge, om de så skulle dele seng eller om hun skulle sove på sofaen, det var hun faktisk ret ligeglad med, så meget stolede hun dog alligevel på ham.

”Og det er derfor han slår dig?” spurgte han skeptisk. Collin kunne virkelig ikke se, hvordan det ikke var, at ville hende ondt. En eller anden dag, så slog han ham seriøt ihjel. Han ville ikke en gang være bange for det eller fortryde det af nogen art, plus han ville vide hvordan han skulle skjule sine spor. ”Eeeej, come on, Bree,” svarede han med et grin og betragtede hende kortvarrigt. Han nikkede ganske let. ”Ja, selvfølgelig gør vi det. Vi er alle sammen i vores 20’er, og to put it bluntly, så er vi alle sammen meget liderlige.” sagde han direkte og med et skuldertræk. Collin var meget direkte og han pakkede ikke noget ind… Det ville sige, han pakkede den smerte han havde i sit hjerte, så meget ind at han end ikke tillod sig selv t mærke den. Han kunne ikke lide virkeligheden, og han ville gøre alt for at flygte fra den. ”Uhm ja,” sagde han med et lille nik og fandt en af sine trøjer og gav den til hende og vendte ryggen til, mens han drak af flasken. Han kunne nå at drikke overraskende meget. Nok til at han kunne mærke det i blodet. Han vendte sig om, da hun var færdig og betragtede hende i hans trøje. Han smilede kortvarigt og gik over mod hende for egentlig at ville kysse hendes pande, men endte i stedet med at lade sine læber ramme hendes.

Breanna åbnede munden lidt, for at svare, men rystede så lidt på hovedet, mens hun bed sig lidt i læben, før hun vendte blikket tilbage på Collin. "Det.. Han slår mig kun for min egen skyld, han er ikke et dårligt menneske, Collin," sagde hun roligt, da hun virkelig var i den tro. Inderst inde, vidste hun godt, at Edward var syg i hovedet og hun ikke burde finde sig i noget som helst, men hun var bange for ham og turde ikke gøre noget. Så det var nemmere, at spille med på det og lade som om, at alt var godt.
"Du er tosset," sagde hun med et smil på læberne og rystede mildt på hovedet af ham. Hun så dog ret overrasket på ham ved hans direkte tale og førte så en hånd i gennem sit hår, "Well, så kan I jo altid få lettet presset hos hinanden," sagde hun en smule drillende. Hun kunne sagtens være kæk og flabet, men lige nu var hun stadig ret omtåget efter de slag hun havde fået.
"Tak," sagde hun med et lille smil på læberne og tog imod trøjen han rakte til hende. Hun vendte ligeledes ryggen mod ham, mens hun skiftede. Hendes ben bar også tydeligt præ af, at hun havde været oppe og toppes med Edward og han ikke ligefrem havde været sød ved hende. Hun vendte sig om igen, da hun havde fået skiftet. Trøjen var for stor til hende, men det gjorde ikke noget, når hun bare skulle sove i den. Hun sendte ham et roligt smil retur, som han kom over mod hende. Hun spærrede dog overrasket øjnene op, da han kyssede hendes læber. Uden at gengælde det, drejede hun afvisende hovedet og vendte blikket mod gulvet. "Collin.." sagde hun stille og bed sig i læben. Hun var jo både gift og halvstoresøster til Ray.

”Dårlige mennesker slår deres koner, så jo det er han. Han skal se jer som lige i det forhold og med mindre han er til spanking under sex og du også kan lide det, så kan jeg ikke se hvordan det gør ham til andet end et virkelig dårligt menneske.” sagde han meget direkte og uden at pakke det ind. Det var ganske vist bare ikke sådan som han var som en person. Collin vidste godt inderst inde, at han selv var et virkeligt dårligt menneske, men han ville aldrig slå på en kvinde for at hende til at gøre som han ville. Aldrig. ”Det har jeg lade mig fortælle.” svarede han til han var tosset. Det var han også godt klar over han var, og han vidste også godt han levede livet på kanten. Det var til gengæld sådan han kunne lide det, og så han ville have det. Hans liv ville også være for kedeligt, hvis ikke han udførte alle sine tossede idéer, for når det kom til stykket, var det der alle hans bedste minder startede fra. ”Well, yeah.. Bortset fra Alastair har en eller anden sær regel om, at ens bedstevenner er off limits, og jeg må indrømme, det ikke er en filosofi jeg deler,” svarede han med et skuldertræk. Collin lagde godt kort mærke til hendes ben i det han fik kigget for hurtigt, men han vidste godt der ikke var mere han kunne sige til hende, for hun var dybt inde i det der og det var han ikke. Han fjernede sine læber, da det ikke blev gengældt og hun snakkede til ham. Han træk sig hurtigt en meter væk fra hende, da det gik op for ham, hvad han havde lavet. Han var ikke rigtigt udstyret til at kunne sige undskyld, derfor var det heller ikke det der røg ud af ham. ”Øh..” mumlede han i noget tid, og bed sig ganske akavet i læben. ”Hov. Det er sikkert pga. Alt det med Ray, der gør jeg åbenbart føler jeg skal kysse nogen..” svarede han ganske hudløst ærligt.


"Okay, så skifter vi samtale emne," sagde Breanna fuldstændig rød i begge kinder. Det var ikke fordi hun var til stille og blidt sex, som sådan, hun fungerede bare ikke til, at snakke højt om det, med mindre det var med kunder, som betalte ekstra for det. Hun kunne slet ikke finde ud af, at snakke om sex med nogen, som hun ikke skulle have sex med, det virkede bare forkert for hende.
Hun smilede lidt, "Men på en god måde," tilføjede hun så, da han sagde han havde ladet sig fortælle, at han var tosset. Hun var altid glad for, at være sammen med Collin, han var en god ven og hun vidste hvor hun havde ham, hvilket også var årsagen til, at hun var taget hjem til ham, og ikke til nogen andre.
"Arh, jamen bare I kan finde ud af det, så går det jo nok," sagde hun i et lille smil, hun blandede sig ikke i, hvem der gik i seng med hvem, så længe hun ikke blev blandet ind i det hele. Men nu var hun jo også gift med en knap så sød mand, som hun blot hele tiden prøvede, at gøre det rette for.
Hun tog blidt fat i hans hånd, da han trak sig væk fra hende, "Det ved jeg godt. Det er okay," sagde hun i en blid tone med et roligt smil på sine læber, bare for at vise ham, at hun ikke ar blevet sur på ham eller noget. "Men jeg er gift og jeg kender Ray," sagde hun roligt og trak ham med hen til sengen, hvor hun satte sig på kanten, i håb om, at de kunne lægge sig ned, hvilket hun havde virkelig meget brug for. Hun havde jo ikke noget imod, at ligge og putte med ham, hun ville bare ikke mere end det.

Han nikkede ganske let til at de kunne skifte emne, hvis det var det hun ville. For ham var det et fedt, bare det ikke handlede om ham og hans følelser eller familiære forhold, så var han faktisk ligeglad. Af en, der var meget interesseret i sig selv, var han faktisk ikke en type, som snakkede meget om sig selv. Hans var mere at han bare frem for alle andre, altid ville vælge sig selv først og han ikke kunne gå på kompromis med nogen som helst. Han nikkede lidt. Collin var alt på den gode måde.
"Selvfølgelig." sagde han med et nik, og nævnte ikke noget om, at det blev gjort bag Alastairs ryg. Hvad han ikke vidste, det havde han sådan set ikke ondt af. Han mærkede taget i sin hånd og så på hende igen, da hun sagde det var okay. Han så dog på hende med et mere mistroisk blik, da hun sagde hun kendte Ray. Han kunne nærmest høre hvordan hans hjerte blev slået mere itu. Han ville ikke en gang vide hvordan. "Øh." lød det fra ham, mens han lod sit blik glide ned på gulvet. "Ah, øh, du kan bare sove herinde, alene. Så, er jeg herude hvis din mand nu kommer og ja, du ved, øh." sagde han som hans ansigt nærmest blev helt bleg. Han gik da også med hurtige skridt mod døren og fluks mod Alastairs værelse, for at snakke med ham om det.

//Out//