Isaac/Danni Mr. caretaker

Isaac havde sagt ja til at mødes med Danni, mest af alt fordi han havde været pisse påtrængende og irriterende de sidste par dage, hvilket havde gjort han til sidst havde sagt ja, til at se, hvad det egentlig var der foregik. Han vidste dog godt, det var fordi Danni var syg. Han forstod heller ikke at Danni havde været dum nok til at drikke det blod. Han gad dog bare ikke opdrage på ham, da han så det som lidt af en tabt sag. Han bevægede sig hen til den adresse, han havde fået og stirrede på bygningen, da det gik op for ham Danni boede i et penthouse. Han sukkede ganske let, inden han bevægede sig op af trapperne og op ad trapperne det. Det var først på aftenen i november måned, og Isaac vidste han havde været i England i over et år nu. Han overvejede snart at tage videre. Han så sig omkring, da han var noget op til øverste lejlighed og bankede så på døren.

Danni vidste godt han var en ren kliché af sig selv, men det var bare som om at han havde haft brug for det efter Dimitris behandling af ham. Der var jo også en grund til han stadig hæng virkelig fast i sit ungdommelige udseende og ikke var blevet andet end et år ældre siden han var blevet vampyr når det kom til hans udseende. Nok var han ansvarlig om mange ting, men der var også mange ting hvor han ikke var det. Danni havde jo også mest af alt drukket det blod fordi han for det første var virkelig ungdommelig og på mange punkter naiv, men på den anden side var han også virkelig glad for at feste og han havde ikke lyst til at sige det til sin mentor. Danni havde kun en af sine ansatte der og derfor var hans lejlighed også en anelse mere forfalden end den plejede at være det for hun vimsede bare rundt og forsøgte at gøre ham rask. Døren blev da også åbnet for Isaac så han bare kunne komme op. Danni lå i sofaen og havde det virkelig skidt. Han havde dyne over sig og egentlig havde han ikke ville være påtrængende eller være direkte, men han havde behov for Isaac lige nu. Han var jo heller ikke specielt stolt af det og han vidste godt han aldrig ville finde vejen til Isaacs hjerte ved at være sådan der. ”Isaac? Er det dig?” spurgte Danni igennem lokalet og bed sig let i læben. Han hadede at Isaac skulle se ham sådan, men han havde virkelig behov for en der forstod hans race og det gjorde Celia ikke helt på samme måde. Desuden var Danni jo godt klar over han ingen chance havde hos Isaac for han vidste han ikke var til fyrer, men det ændrede ikke på at han var crazy med ham. Hans stemme var også virkelig ynkelig lige nu og han hadede sig selv for det.

Isaac så sig omkring, da døren blev åbnet. Han lukkede den efter sig og kunne nærmest lugte døden herinde, hvilket efterhånden var en velkendt lugt for ham. Han havde oplevet død mere end han havde oplevet liv efterhånden. "Ja, det er mig" sagde han med en kold, lav, hæs stemme. Sådan lød hans stemme jo sådan set altid. Han bevægede sig længere ind i lejligheden, hvor lugten af død og neglisering af lejligheden som end også bare blev mere tydelig. Han fik øje på ham der i sofaen og stirrede en anelse, inden han bevægede sig over til ham. "Så hvad er det du vil have jeg skal gøre? Tage mig af dig eller hvad?" lød hans stemme, stadig lav og stadig kølig. Han kunne ikke huske, at han i hele sin levetid havde set vampyrer syge. En ting var sikkert, Danni lignede lort. Det gjorde alle de syge vampyrer, som han havde set. "Hvornår har du sidst spist?" spurgte han ganske roligt, da han i Isaacs hoved nærmest lignede døden.

Danni var tæt på at spørge om han drømte, men han lod nu være. Han kunne ikke andet end prise sig lykkelig over Isaac faktisk var kommet selvom han for det første lugtede langt væk af død og for det andet havde det virkelig af helvedes til. Han kunne ikke holde sin mad i sig, men det hvilede sikkert på at han indtog donerblod og selvom det blev varmet så var det slet ikke frisk nok da det trods alt havde været på køl for at kunne holde sig. Danni slog sine øjne ned i skam da Isaac spurgte om han skulle passe ham hvorefter han rystede ganske let på hovedet. "Nej jeg tænkte bare du var så gammel og erfaren med at være vampyr du nok havde en bedre mulighed for at finde en løsning end Nicholas ville have" sagde han stille og lod sit blik glide op igen. Desuden havde det ikke været hans valg. Det var hans stuepige der havde tvunget ham til at ringe. Ja hende og Celia naturligvis. Danni havde jo heller ikke kunne gennemføre sit interview med Supernatural Times fordi han havde kastet blod op midt i det hele. Danni træk ganske let på skulderen til hvornår han sidst havde spist da han slet ikke kunne huske det. Han kunne jo alligevel ikke huske det og han havde faktisk ikke lyst heller når han ikke kunne holde det i sig alligevel. "Herren spiste for to timer siden, men som De kan se kan han ikke holde donerblod i sig og han råber Deres navn i søvne" forklarede hans stuepige der var en nydelig ung kvinde med kort brunt hår i et par stramme jeans og i en hvid skjorte. Danni havde så også mareridt om sin skaber. Så når han ikke kaldte på Isaac skulle hjælpe ham, var han bange for at Dimitri skulle komme efter ham, men det var der ingen grund til at nævne. Desuden vidste hun jo godt at Danni var vild med Isaac og det sikkert var derfor han kaldte på Isaac og ikke Nicholas.

For Isaac var lugten af død gennemgribende. Hans lugtesans overvældede ham, da det var alt han kunne lugte. Om end der lugtede af andet, så opfangede han det for en gangs skyld ikke på nogen måde. "Jeg har ikke erfaring med at vampyrer bliver døde af at spise blod. Der har været mange tilfælde af at vampyrer har været i nærheden af kviksølv, men ikke at de direkte her indtaget det" forklarede han
med sin hæse stemme og så mod stuepigen, da hun begyndte at fortælle. Han betragtede hende en anelse og holdt sit poker face gennem det hun sagde. Han brød sig ikke om at Danni kaldte på ham
mens han sov. "Jeg synes du skal tage at gøre rent og lufte ud. Jeg ved ikke hvordan her lugter for en der er så underudviklet som Dem selv, men for mig er lugten i en meget stærk kontrast" sagde han en hård tone. Isaac var nok aldrig rigtigt kommet sig over sit had til tjenestefolk og heller ikke selvom de var ganske pæne at kigge på. "Desuden så er det dumt at give ham donorblod. Han skal have noget friskt" svarede han forsat i en hård tone inden hans tænder kom frem og han bed sig i sit håndled. "Spis det her" bad han. "Vi plejede at give en vampyr stærkt blod og gammelt blod for at de kunne klare sig gennem det. Desuden er Lilith med mig" sagde han selvsikkert og satte sig på knæ ved Dannis side, så han ikke drikke.

"Rygtet vil vide at der er en anelse kvik sølv i blodet. Jeg vidste ikke det var forgiftet, men det er vel straffen for at være en festabe. Huh?" spurgte han og forsøgte at grine hvilket fik hans mave til at knuge sammen og række ud efter Isaac da han helt glemte alt om at holde sine parader oppe. Han havde behov for ham og kunne ikke selv fordrage det. Han ville ønske at han bare kunne gemme sig selv væk og det samme med sine følelser. "Javel sir" sagde hun og nikkede ganske let for sig selv. Hun gik straks hen for at åbne vinduerne, men holdte sig i nærheden for at være der for sin herre. "Han har ikke engang ville indtage mit selvom jeg har tilbudt ham det" sagde hun en anelse bestemt hvilket fik Danni til at nikke ganske let da han ikke havde følt han kunne gøre det imod hende. Danni så let på Isaac og nikkede let. "Du må belære mig om hende en dag" sagde han stille og tog en tår fra Isaac af. Flere vinduer blev åbnet og Danni havde mest af alt lyst til bare at forsvinde for det her var pinligt og så alligevel ville han kun lytte til Isaac

"Det er i hvert fald åndssvagt, at drikke det. Det burde du have sagt dig selv inden du overhovedet drak noget af det." svarede han med en kølig hæs stemme, og han mente det. Men han gad ikke belære Danni om hvor dumt det var, at han havde drukket af det. Han forstod slet ikke, hvorfor man kunne drikke den slags stads. Så ville Isaac langt hellere have donorblod, selvom han langt hellere ville drikke det direkte fra kilden. Han ignorerede hans tjenestespige, for han kunne virkelig ikke lide hende. Og det var endda ret tydeligt på ham lige nu. "Dit blod er heller ikke af samme standard som mit" skar han hende af og var ligeglad med om han ikke ville æde hendes. Fuldstændig. Det var ikke hendes blod der kunne hjælpe. "Så skal du være villig til at lærer" sagde han og skar en grimasse, mens han drak af hans blod. Han så ikke på ham imens. Han tog sin hånd til sig, da han synes, han havde fået nok. "Så må du se om det hjælper" sagde han køligt.

”Ja det burde jeg nok, men jeg er ikke ligeså gammel som dig og rent mentalt er jeg stadig kun 18 Isaac. Jeg kan stadig godt lide at feste” sagde han med et skævt smil over sine læber da han ikke var stolt over han havde været så uansvarlig. Det var vel også derfor han ikke ville snakke med Nicholas om det? Fordi han godt selv var klar over det var dybt uansvarligt det han havde fået gjort. Danni havde ikke lyst til at drikke det direkte fra kilden når det var ganske ulovligt at gøre og han ville gerne holde sig på den rigtige side af loven. ”Isaac vær’ sød ved hende. Hun ville jo bare hjælpe og jeg vil ikke have hjælp fra hende med det her når hun ikke er vampyr” sagde han roligt og håbede bare lidt at Isaac ville falde en smule ned selvom han godt vidste at det næppe ville ske. Han blev færdig og slikkede sig en smule om munden. ”Selvfølgelig vil jeg lære. Ellers sagde jeg det aldrig” sagde han med et lille let bestemt nik da han gerne ville lære noget om det. Om ikke andet så for at komme til at være tættere på Isaac. Det var ligesom han til en hver tid også hellere ville berøres af Isaac hvis han kom dertil uden at komme i forhold med ham blot fordi han ville gøre alt for at være tæt på ham. Han var så langt væk i Isaac at han fandt sig i en hel masse. ”Ja der er ikke andet for” sagde han med et smil og håbede selv det ville hjælpe for det var ikke rart at være syg.

“Det betyder ikke man skal stole blindt på, at man kan drikke det blod der. Så er jeg ligeglad med hvad fanden din undskyldning er,” sagde han med en hård tone, hvor et sjældent bandeord også sneg sig ind. For nej, Isaac bandede normalt aldrig. Han var også hårdere overfor ham, end han plejede at være. “Jeg har ikke tænkt mig at være sød ved hende og jeg kommer aldrig til at være sød ved tjenestefolk” sagde han hårdt. Han havde sine grunde, og selvom det var virkelig mange år siden, så var han aldrig helt kommet sig over det. Han svarede ikke på han gerne ville lære noget om hende. Han ville se det før han troede på det. Mange sagde de ville, og når de så endelig skulle lære så var de på ingen måde åbne overfor det. “Nu må du I hvert fald se på det” sagde han med sin hæse stemme og satte sig ned I en stol. Han kiggede forsat ondt på hans tjenestepige. Han kunne virkelig ikke lide hende, og ja, han havde sine grunde til at holde øje med hende forsat. Man kunne på ingen måde stole på den slags mennesker!

”Det ved jeg godt, men jeg er altså bare ikke ligeså klog som dig ok?” spurgte han med et ganske let suk da det sådan set var sandt. Det og så at han bare stadig var enormt naiv hvilket virkelig var en ulempe når han sådan set var ejer af en natklub, men det var sjovt for lige der var han ikke helt så naiv. Det var mere når det kom til blod og fest at han var. ”Ok” sagde han stille da han ikke havde lyst til at modsige ham. Det havde han bestemt ikke lyst til. ”Jeg mener det Isaac. Vil du ikke lære mig noget om hende?” spurgte han stille og så en smule bedende på ham. Han ville gerne lære noget om Lilith. Ikke bare for at være tæt på Isaac, men fordi han gerne ville lære noget nyt. Måske var det lige netop det som han havde brug for lige nu? Især når han var syg. ”Isaac du behøver ikke holde øje med hende. Hun gør jo kun det du beder hende om og jeg kan godt give hende fri, men så bliver du nok nød til at tage dig endnu mere af mig” sagde han med en skæv grimasse da han trods alt gerne ville gøre ham glad og sende hende hjem hvis det kunne få ro på Isaac. Havde Danni haft et hjerte så havde hans hjerte hoppet en hel del bare af at være så tæt på ham.

”Nej du er skide dum. Jeg kan slet ikke forstå, at man kan tænke at man endelig skal drikke noget, som skal være substitut for den rigtige næring” sagde Isaac direkte og i en tydelig hård tone. Han kunne ikke forstå, hvordan man kunne drikke af det blod. For ham stank det langt væk af scam og han ville så meget hellere have den ægtevarer; den fra mennesker. Om han så skulle i en blodbank eller ej. ”Ikke lige nu.” sagde han køligt. Han ville have Danni opsøgte hende selv ved at komme til hendes tempel, hvor han var formidler. Isaac vidste egentlig ikke hvorfor han gik så højt op i Lilith. Var det fordi han havde en form for magt gennem at være en religiøs autoritet? Fordi han kedede sig? Fordi det gav mening at tro på noget? Eller manglede han ganske vist bare noget for at opretholde sin egen motivation til at forblive i livet efter så mange år? Nok var han profet og præst for hendes budskab, men hvem sagde det ikke bare var opdigtet alt sammen? Ganske vist, var hun også en del af hans gamle tro. Hun blev jo nævnt i torahen. Han skar en grimasse ved Dannis ord. ”Du bliver rask lige om lidt,” bed han af ham og så forsat på hende. Han kunne virkelig ikke fordrage hende. ”Luk nu bare øjnene, Danni” sagde han så efterfølgende lidt mildere.

"Vi må ikke drikke den ægte vare og jeg brugte det kun til når jeg skulle være fuld. Jeg er stadig teenager på mange punkter" sagde han i et helt undskyldende toneleje, men også kun fordi det var Isaac. Havde det været en hvilken som helst anden havde han været mere som en teenager og forsvaret sig selv, men han blev lige nu bare ret så lille. Det var dog næsten ligeså meget det faktum at han var syg. "Hvorfor ikke lige nu?" spurgte han stille selvom en del af ham godt vidste det var fordi han var syg og skulle bruge sine kræfter på noget andet. "Lover du så at blive?" spurgte han stille da han havde behov for at høre det. Det var ikke rart at man ikke alene var vild med en mand man knapt kendte, men som tydeligt heller ikke var til mænd. Nok havde Danni omvendt fyrer før, men det havde jo ikke været nogen han havde været forelsket i og så bare det faktum at han var syg gjorde ham ganske ynkelig. Han havde så også tænkt sig at sende sin stuepige hjem hvis Isaac lovede at blive. Eller rettere. Hun ville selv gå fordi en anden ville tage sig af Danni.

"Hvis et mennesker giver lov, så kan jeg virkelig ikke se problemet" svarede han i en stadig hård stemme. "Desuden, så skal du ikke være fuld. Du er vampyr, du er mennesker og andre væsner overlegen. Tag dog og opfør dig derefter" forsatte han i samme hårde tone, og var ret ligeglad med at han lød undskyldende. Han mente det han sagde og Danni kunne ligeså godt lære det som det var. I hvert fald sådan som Isaac så det. "Fordi du ikke skal høre om det lige nu. Desuden gider jeg ikke fortælle dig om hende, så længe hende der hun her" sagde han og pegede mod hans hjælperske med sit hoved. "Ja, ja, jeg lover at blive" sagde han mellem sine tænder, da det ikke ligefrem var noget der gjorde ham synderligt meget tilfreds at sige. Han kunne dog godt høre, at Danni havde brug for det og det var ikke fordi han havde noget meget bedre at tage sig til. Ikke i dag, i hvert fald.

”Nej nok ikke, men jeg vil ikke risikere at være mere på forkant med loven end jeg allerede er” sagde han med en ganske skæv grimasse da det desværre var rigtigt. Det var ikke fordi hans forretning var fuldt ud lovlig og han ville helst ikke tiltrække sig mere opmærksomhed. Han nikkede ganske let selvom han ikke var helt enig. Han nikkede ganske let forstående til hans ord. Da Isaac sagde at han ville blive valgte hans stuepige da også at gå. Hun havde trods alt fået lov af Danni til det. Han lod da også sine øjne glide i mens han havde et smil over sine læber. Det var dog den skønneste føles i lang tid at der faktisk var nogen der tog sig af ham selvom han stadig ikke var glad for heller når der var nogen der gjorde det. ”Isaac” mumlede han mens han sov og vred sig en smule. Danni kunne trods alt ikke styre sine følelser når han sov og han ville hade sig selv for at ligge og mumle hans navn i søvne. ”Isaaaac” mumlede han igen, denne gang med et svagt nydelsessuk. Danni var virkelig væk i ham og han ville ikke have at han skulle opdage ham, men nu duftede der jo sådan af Isaac hvor han sov.

"Der er ikke noget at være på forkant med loven med. Desuden hvis du har et problem med at have noget, der juridisk ikke kan forsvares, så må du lade være." svarede han med en rolig stemme, men stadig hård i sit toneleje. Og han mente det. Han kunne ikke se hvorfor Danni skulle drive bordel ved siden af. Nok mente Isaac at man skulle give efter for kødets lyster, for det var det Lilith repræsenterede. Isaac måtte indrømme han blev glad, da hans stuepige skred. Han kunne virkelig ikke lide hende, og han stolede heller ikke på den slags.... tingester. De var slet ikke godt for noget som helst. Isaac sad forsat i stolen og lavede ikke så meget andet end at stirre ud i luften og filosofere som han plejede og ind i mellem kigge på hans digitale portal, nemlig sin mobil. Han var en gammel vampyr, men han ønskede at prøve at holde med teknologien. Han så op med et hårdt og forarget blik mod Danni, da drengen mumlede hans navn og tilmed sukkede nydende. Hvad havde Danni lige gang i? Den lille..... Han mærkede nærmest en vrede stige sig op i hans krop, hvilket fik ham til at slå sin hånd hårdt ned i bordet, så det gav et ordentligt brag. "Hvad har du gang i? Stønner du mit navn eller hvad din lille faggot?" spurgte han med en hård og vred stemme, dog uden at han råbte. Han havde bare at have det bedre, så han rent faktisk kunne tage fat i hans krop og give ham en lærestreg for det der! Og ikke nok med det, så havde han satme også bare af at være taknemlig for, at han havde hjulpet ham. At stønne hans navn var langt fra den tak, som han ville have. "Hvis det er sådanne nogle tanker du gør om mig, så går jeg min vej." forsatte han i samme toneleje. Han havde ikke noget imod homoseksuelle, hans afdøde bedsteven havde også været homoseksuel, men der var bare noget over Danni, der gjorde han ikke brød sig om det.

Han rystede ganske let på hovedet. Han ville ikke opgive sit bordel. Mere ville ofte have mere og Danni ville have mere. Han ville have pengene og han ville have spændingen. Hvad han dog ikke ville have var risikoen for at politiet åndede ham i nakken. Den følelse kunne han bestemt godt være helt foruden hvis han skulle være ærlig. Danni var godt klar over at Isaac sikkert var glad for tanken om hans stuepige var gået. Selv var han ganske ligeglad for det handlede ligeså meget bare om at Isaac var i samme lokale som ham og endda havde sagt han nok skulle passe på ham.
Danni hev sig sammen op af armlænet i den modsatte ende af hvor Isaac var og slog skamfuldt sit blik ned. Det havde ikke været meningen at Isaac skulle vide hvordan Danni havde det omkring ham. "Du må ikke gå Isaac" sagde han med en bedende stemme og tog fat i hans arm uden at holde fast og det var helt nede ved håndleddet næsten. "Jeg er så glad for du vil gøre mig rask. Det var ikke min mening at stønne dit navn, men din duft overstiger min lugt og selvom jeg godt ved du næppe er til fyrer Isaac så..." sagde han stille og slap hans arm. Åh Isaac skulle aldrig høre det her. "Jeg ved godt jeg knapt kender dig, men.. Jeg... Kan..." sagde han stille og slog atter sit blik skamfuldt ned. Han ville ikke sige det, men faktum var bare at han havde det vildeste crush på Isaac

Isaac måtte indrømme, at han overhovedet ikke forstod hvorfor Danni havde det omkring det bordel. Han kunne godt se det i forhold til at være livsnyder og sådan noget. Men det var også det. "Jeg må ikke gå?" spurgte han sarkastisk. Han ville ikke blive, når Danni absolut skulle gøre den slags ting. Han ville under ingen omstændigheder blive. Han rystede på hovedet af hans undskyldning og hev sin hånd til sig. "Det er ingen undskyldning for at stønne mit navn, når jeg overhovedet ikke vil have det og du ved det godt.." bad han med en bestemt stemme og så på ham med et tydeligt vredt blik. Han åbnede øjne op, da han godt kunne høre hvor det var han ville hen. Han ville på ingen måde høre det. "Jeg vil ikke høre det! Danni nu stopper du!" sagde han med en hævet stemme og begyndte at bevæge sig væk herfra. "Ligesom man tror vi to kan blive venner, så skal du selvfølgelig ødelægge det. Jeg vil ikke have noget med det her at gøre, Danni" forsatte han og så afventende på ham.

Danni rystede ganske let på hovedet til at Isaac ikke måtte gå. Han vidste godt han ikke kunne binde ham, men han ville ikke have det. Ikke hvis han kunne bestemme. Han lod dog hive hans hånd til sig. ”Det var ikke min mening. Jeg er virkelig ked af det” sagde han med et ganske let skævt smil da han virkelig var ked af det. Isaac kunne gøre ham lille og det brød han sig egentlig ikke særlig meget om. Danni lagde sine arme om sine ben. ”Men.. Det. Det gør jeg altså” sagde han og slog atter blikket ned igen. Han havde ikke sagt det direkte, men det var heller ikke nødvendigt når Isaac godt selv kunne regne ud hvad det var Danni forsøgte at sige. ”Venner? Isaac kan vi ikke godt blive på venner?” spurgte han og så en anelse tiggende på ham ved et uheld og holdte stadig om sine ben mens han kiggede op på ham.

"Jeg er sgu da ligeglad med om det var din mening eller hvor ked af det du er, jeg mener det" svarede han i en hård tone. Han havde for mange år siden lavet en aftale om ikke at lade kærligheden komme ind i sit liv igen. Han ville ganske enkelt ikke prøve at blive såret en gang til, også selvom det selvfølgelig slet ikke var hendes skyld. Det eneste menneske, han nogensinde havde elsket.... Udover det så var han bare ikke til fyrer, så han ville aldrig komme til at elske Danni på den måde, som Danni gerne ville have det. Isaacs øjne lynede da Danni ikke kunne finde ud af at holde sin kæft. Isaac måtte styre sig for at styre sin vrede lige nu. For ja, han blev vred, når folk mente de godt kunne lide ham på den måde. Han ville ikke tillade det. "Sig mig er du fatssvag eller hvad?" spurgte Isaac hårdt. Han ville ikke høre de ord! "Nej, Danni. Jeg kan ikke være venner med dig. Jeg synes du er den klammeste vampyr, jeg nogensinde har mødt. Jeg kan ikke udstå dig, og jeg vil gerne have du holder dig væk" bad han i en kold tone.

"Isaac kan jeg slet ikke gøre det godt igen? Hvordan vil du så have jeg skal lære om Lilith hvis du ikke vil lære mig det?" spurgte han og bed sig ganske let i læben da han håbede at det kunne få Isaac til at give ham en chance. Han ville virkelig ikke bare sådan forspilde en chance for at være i hans liv om så det kun var som ven. Han havde slet ikke behov for at være elsket af Isaac, bare han var i hans liv. Han rystede let på hovedet af ham. Han havde jo ikke sagt det direkte. Så dum var han heller ikke og han vidste ikke at bare de ord ville få Isaac op at ringe for så havde han aldrig sagt dem.
"Hvis jeg skal holde mig væk så bliver jeg syg igen. Vil du gerne være skyld i at en vampyr dør? Desuden behøver vi aldrig mere snakke om det der. Jeg lover det. Sidste chance Isaac. Jeg skal nok være sød" tiggede han da han virkelig ikke ville undvære Isaac i sit liv om så det ville betyde at han skulle stå model til at høre om Isaacs kvindelige erobringer for han ville blot være nær ham for en enhver pris

"Nej du kan på ingen måde gøre det godt igen og du fortjener ikke at vide noget som helst om hende" sagde han med en hård tone og så vredt på ham. Han kunne slet ikke se hvorfor han skulle være venner med ham igen, når han tydeligvis ville lægge noget helt andet i det, end det var meningen. Og det gad han ærlig talt ikke. Han ville ikke være en del af de seksuelle tanker, som Danni havde og være fuldstændig klar over det. "Du skal ikke køre det der pis på mig, Danni. Så må du sgu betale nogen for at finde en løsning. Jeg har ikke noget som helst ansvar overfor dig whatsoever, så jeg kan ikke se hvad jeg skal have det dårligt over." svarede han med et suk, og gik mod døren. "Farvel" lød hans hårde stemme inden han gik ud ad døren.

//Out//

Danni ville jo helst heller ikke ligge noget i det, men han kunne ikke gøre for hvad han følte. Han var bare virkelig glad for Isaac og han ville jo egentlig bare gerne have Issac i sit liv. Han ville gøre alt for at overhovedet kunne snakke med ham. Han ville virkelig gøre alt. Der var næsten ikke den ting som han ikke ville gøre for ham. ”Jeg sendte ligesom min stuepige hjem fordi du ikke ville have hende her” sagde han med et dybt suk og rystede ganske let på hovedet. Det var for pokker derfor Isaac var nød til at tage sig af ham nu. Han tog straks sin mobil idet Isaac var trådt ud af døren for at ringe til Celia. Han kunne slet ikke med det og hvis ikke det var fordi vampyrer havde enormt svært ved at græde så havde han gjort det nu. Dog blev det kun til at han måtte sidde og ryste for så at kaste op igen. Ikke fordi han var syg, men fordi han havde det skidt over Isaac vidste det. Det var dog ikke specielt særlig meget så Isaacs blod var stadig i hans åre.

//out