Celia/Danni/Isaac - It's fun to stay at the Y.M.C.A

Champagnen flød på gulvet og på stuens bordplade. Stanken af alkohol var ret skarp, og der var selvfølgelig også konfetti over det hele. Bassen pumpede og Celia var i gang med at snurre rundt om sig selv, mens hun skreg med på sangen som hende og Danni hørte. "Young man, there's no need to feel down!" sang hun og så hen mod Danni, og dansede rundt. Ja, Celia var fuld. Selvfølgelig var hun det! Det var ikke til at vide, om det var de utallige shots hun havde taget, om det var champagnen eller de let lettere alkopop drikke, som havde påvirket hende. Ikke desto mindre, så var hun klar. Hun havde iført sig en tætsiddende kjole, "den lille sorte kjole", som gik hende til knæerne. Hun havde et par sorte nylonstrømpebukser på og selvfølgelig et par stiletter; det hørte sig til. Det lange røde hår sad elegant ned mod hendes skulder og ryg. Hendes make up var festlig med glimmer, dog i mere naturlige farver. Celia var klar på i aften; det var altid hyggeligt at feste med Danni, hendes "mand." Celia vimsede rundt til resten af sangen sammen med Danni, og da den var færdig, grinte hun højlydt. "Vi må nok hellere se at komme afsted." sagde hun med et smil og tog en lille taske over sin skulder, hvor hun havde det vigtigste. Hun fandt en smøg frem og gik ud fra Dannis penthouse og fik den tændt. "Bare den sædvanelige gaybar?" spurgte hun så for at være sikker på hvilken vej hun skulle gå.

Danni havde da også haft købt et par gnavere for at putte en masse alkohol i deres væske for at drikke blodet så hurtigt at de ikke ville kunne nå at dø af det. Det var den eneste måde den unge vampyr kunne blive fuld på, men han var ærlig talt ligeglad for det var hans behov over alle andres og selvom han teknisk set var voksen og selvom han ikke havde været menneske i lidt over 80 år så var Danni bare heller ikke mere voksen end han stadig ville i byen og stadig skulle male byen rød. Desuden var han forvandlet i den unge alder af 17 år og ikke nok med det, men han havde hverken haft lyst eller råd til det med at feste da han havde været menneske så det kom han også meget efter nu ved at have et værelse til Celia hun kunne bruge alt det hun ville og ellers brugte han blot en masse tid med sin såkaldte kone. Det var heller ikke tilfælde det lige var stripbar og bordel han ejede da Danni virkelig ikke på alle punkter var lige voksen. Han kunne ikke lade være med at grine for så at synge med idet Celia begyndte at synge. De døede gnavere lå da også på gulvet da han kunne rydde op senere. Danni boede alene minus den nøgle Celia kunne bruge, men ellers havde han 6 værelser for sig selv. "Hva tror du selv skat?" spurgte han med et let hævet øjenbryn da hun spurgte hvor de skulle hen. Han havde da også låst efter dem og var på vej mod deres stamsted nemlig gaybaren.

Celia nikkede til det Danni sagde. "At vi skal hjem til min mor og feste?" svarede hun så med et skuldertræk, inden hun grinte lidt. Celias mor ville nok ikke være super lykkelig over, at Celia kom stiv hjem til hende og valgte at feste. Nu ikke fordi hun havde noget imod at Celia ville være stiv, for det havde hendes mor oplevede utallige gange, men det var jo ikke lige det fedeste, når ens børn i forvejen var flyttet hjemmefra. Celia gik mod gaybaren, for når man boede tæt ved Hyde Park tog det trods alt ikke mere end højst 20 minutter at gå derfra og så til SoHo og så var det altså fjollet at enten skulle bruge sine evner, som Celia jo ikke var glad for (for ikke at nævne, at hun var virkelig fuld, så der var ingen sikring I, at hun rent faktisk ville havne op i Londons SoHo!) eller rejse med metro, bare for sådan et godt stykke. Celias fulde hjerne foretrak næsten altid at gå! Celia tog Danni i hånden, for de var jo af aller helligste homoregler og dogmer, blevet mand og kone! Hvor vidt Jeremiah ville acceptere det og ydermere hvor vidt Jeremiah ville tænke omkring hendes festen på en gaybar, var hun faktisk ret ligeglad med. Hun var af den holdning, at mænd, ja de skulle i hvert fald ikke prøve at bestemme over hende! Hun var en ung kvinde med al ret til at more sig, og more sig... ja, det var også det hun havde tænkt sig hun skulle. Desuden var homoseksuelle mænd bare det bedre til at feste - selvom hun udemærket godt vidste, at flere lesbiske kvinder var begyndt at komme der. For nu var det lige meget. Der gik ikke længe, i Celias hoved, før de ankom til stedet. Hun kunne mærke hun blev ivrig, for man kunne høre musikken udefra og nærmest mærke bassen og de hypnotiserende beats. Det var sjovt, for Celia var mere en rock tøs end hun var til pop og dance. I byen var det dog oftest noget andet, for hun havde en ret alsidig musiksmag. Der var kø ude foran, og den var ret lang i aften. Celia kiggede på Danni. "Danniiiii, tror du ikke vi kender vagten? Tror du ikke vi kan snyde foran?" spurgte hun så og så opgivende og dramatisk på køen og så afventende på Danni. Han måtte da vide noget!

"Åh ja selvfølgelig skal vi det. Hjem til din og Erics mor og feste. For at være ærlig tror jeg hverken Eric eller din mor gider se på en fuld vampyr" sagde han med et ganske let drillende glimt i øjet. Ikke fordi Eric havde noget imod Danni, men mere fordi Danni havde sådan en frygtelig vane med at ligge an på samtlige fyrer han kom i nærheden af når han var stiv. Hverken mere eller mindre. Og det var trods alt han altid forsøgte at skjule han var homo selvom det ikke var fordi han ikke skammede sig over det. For det var det sidste her i verden som han gjorde. Danni ville ikke engang overveje at tage en bus eller en taxi for så kort en vej før det var for at komme hjem og kun hvis han havde en fyr med hjem som bare skulle rives rundt for ellers var der en risiko for de var skredet igen fordi de selv var skide stive eller måske fordi de var så fulde at de måske ville falde om af træthed over den lille bitte tur. Danni lod hende tage sin hånd og smilede for sig selv. Hun var også den eneste pige han så meget som kunne overveje for to sekunder at kysse på for sjov da Danni virkelig slet ikke var til piger. "Selvfølgelig gør vi det skat. Har du nogensinde set mig ikke kende dem?" spurgte han med et let glimt i øjet for ja Danni var typen der lod dørmanden tro han havde en chance uden nogensinde at have det. Danni hev hende derfor op foran og ganske rigtig stod ham den ganske maskuline dørmand som ofte bare skulle have et kys for at de kom ind. Danni gav ham derfor et kys med tunge og det hele og i løbet af få sekunder kom de da også indenfor. Danni knæk da også en anelse sammen af grin da de var kommet indenfor og døren atter var lukket i. "Og du vover at sige jeg er billig" røg det over hans læber og så på Celia med et noget utilfreds blik ikke længe efter da han godt vidste det var det som hun tænkte inden han gik mod baren blot for at have et bedre overblik over fyrerne og for at finde ud af om Celia skulle have mere at drikke for selv ville han få svært ved at opretholde sin fuldskab i længere tid på stedet fordi han var vampyr.

Hun grinte ved hans ord og så så på ham inden hun svarede. "Min mor vil elske det. Hun grundlagde udtrykket party uartig, Danni." forsvarede hun sig og grinte lidt. "Jeg tror ikke Eric vil se dig være fuld i nærheden af mig. Jeg tror det er der den ligger." sagde hun med et bestemt nik. Hun havde jo forklaret Eric hvordan hende og Danni var, når de først var fulde. Desuden vidste Eric jo hvordan hun var når hun var ædru, og ikke alene var hun flabet der, men det blev jo så værre når hun havde fået noget indenbors. Naturligvis. Det samme gjaldt, hvis man havde gjort hende sur eller ked af det. Hun var faktisk lidt af en strigle, og Danni gjorde det til tider værre, for han var jo mindst ligeså flabet som hende selv! Det var dog sikkert også en af grundene til, at de gik så godt i spænd som de gjorde. Det kunne hun trods alt godt tænke sig til. Hun rystede på hovedet. "Naarj, det jo også det Danni!" svarede hun ham ved hans spørgsmål. Alt efter hvor de var havde de jo hver sine kneb til at kunne springe køen over. Alt i alt var det nok også meget godt, at kunne komme ind alle mulige forskellige steder. Selvfølgelig var dette i Danni's es, for det var trods alt ham der var homoseksuel og mand i denne sammenhæng. Selvom nogle gange stod der også de vildeste betonlebber. Celia så på de snavede og smilede bare lidt indtil hun var kommet ind, hvor hun døde af grin. Hun skulle dog lige til at åbne munden i det Danni kom hende i forekøbet. "Eeeej come on Danni. Du er lidt billig." grinte hun og puffede blidt til ham. Hun så sig omkring og det første hun gik øje på var som altid baren og de bartendere der stod i bar overkrop. Hendes ben ledte da hende også straks derop, for hun kunne købe sig en drink.

"Ja for satan da. Hun vil helt vildt elske det" sagde han med et drillende glimt i øjet og grinte en smule da han godt vidste det ikke var spor sandt. "Det forstår jeg ikke. Vi er fab" sagde han med et stolt og let drenget smil over sine læber. Han selv blev jo også enormt meget værre af at være sammen med Celia. Nok var hun en utrolig kvinde og en af de få piger han faktisk gad bruge tid på da han trods alt havde hadet at hænge ud med pigerne da han havde været menneske og så alligevel havde han altid haft det lettere ved at være sammen med pigerne end drengene. Han holdte dog mere af Celia end han havde gjort af dem nogensinde. Hun mindede så utrolig meget om ham i forhold til andre piger som han havde kendt. Sikkert også fordi han ikke vat nær så indadvendt mere som han havde været dengang. Han var dog en anelse sikker på at Eric ligeså meget heller ikke ville bryde sig om at være nær ham når han var fuld fordi Danni lagde an på ham. "Jeg er overhovedet ikke billig. Jeg skaffede os ind før alle andre og vi har ikke været i seng bitch" sagde han med et glimt i øjet og tog fat i hendes hånd for at hive hende ud på dansegulvet. Han var virkelig helt igennem ligeglad med hvem han kyssede. De havde ikke haft Samleje og så kunne han ikke være billig. Han ville dog heller danse end at tænke på det lige nu.


"Jamen det er jo det jeg siger Danni. Hun opfandt som sagt udtrykket party uartig, tsk altså!" sagde hun med et grin og rystede på hovedet. "Forstår jeg da heller ikke! Og vi er ikke bare fab, Danni. Vi er super fab." svarede hun i et grin og legede en anelse med sit hår, for at understrege hvor fab hun i hvert fald var. Celia synes det var dejligt at have en ven som Danni. Hun følte, at hun blev forstået på et dybt niveau selvom de begge synes at kunne være ret overfladiske. Celia var mere end make up og fest, men det vidste hun Danni vidste. De snakkede jo også om dybere ting, for han var hendes bedste ven. Der var bare en forståelse for at det var okay at være flabet og ikke mindst en forståelse for, at det var okay at være anerledes. Hun elskede Danni rigtig højt, så derfor ville hun heller ikke miste ham. Nogensinde. Celia var også sikker på at Eric gerne ville være foruden at blive lagt an på. For nok kunne Eric godt se ud som om han var til fyrer, men Celia vidste godt han ikke var det. "Du er lidt billig Danni" grinte hun og bed sig i læben. "Du kan selv være en bitch" påpegede hun så. Hun nåede aldrig op til bagen før hun mærkede Dannis tag i sin arm og lod sig bortføre til dansegulvet. Hun begyndte derfor at danse, da de var kommet derud og stod selvfølgelig tæt ved Danni for at kunne sikre ham mod de creeps som nogle gange lagde en på en.

”Ja for satan da. Det tror jeg på. Her gik jeg ligesom var en helt del ældre end dig og din mor på papiret. Der kan man bare se” sagde han med et grin og blinkede ganske let drillende til hende da det trods alt var sandt. Det var dog langt fra et issue for ham at hun på papiret var yngre end ham for rent mentalt så var de ca. lige gamle og var egentlig nærmest bare to forskellige køn af en og samme person. ”Nu du selv siger det skat. Det må du undskylde” sagde han med et lettere grin og nikkede ganske let for sig selv. Danni selv var jo også mere end bare det at være en festrig homo og have et godt udseende. Han var i virkeligheden dybt usikker og da især når det kom til det der med følelser. Det var der bare ikke specielt mange der vidste noget om. Det var nærmest kun Celia der kendte den side af ham og det gjorde ham langt fra noget at det var sådan. Det var sådan han havde det bedst hvis han skulle være ærlig. Det var trods alt ikke fordi han var specielt stolt af den side. Danni ville så heller ikke miste Celia selvom han godt var klar over at han før eller senere ville det da hun logisk set ville dø før ham. I hvert fald hvis der ikke var sket andet i mellemtiden. ”Hold da kæft bitch” sagde han med et drillende glimt i øjet og rystede ganske let på hovedet af hende. Han vidste godt han nok var en smule billig, men på den anden side så længe han ikke gik i seng med ham så gik det jo nok. ”Hvis jeg er en bitch så er du en kælling” sagde han med et grin da han virkelig morede sig nær Celia. Det var der slet ingen der var i tvivl om. Han vidste godt hun sikkert ville have mere alkohol, men hun måtte lige vente til han havde fundet en vej hvorpå han også selv kunne få mere.

"Det er du faktisk slet ikke, Danni!" udbrød Celia og blinkede tilbage til ham. Celia var nu også ret ligeglad med at Danni i princippet var langt ældre end hende. Det føltes ikke sådan. Faktisk, så følte hun mere der var en afstand rent allermæssigt mere mellem hende og Jeremiah, end der var mellem hende og Danni. Og det var jo et eller andet sted en sjov kontrast for Danni var jo langt ældre end ham. "Ja det må du sgu da nok sine, queer. Du ved da vi er enormt fab" svarede hun med et bestemt nik. Celia følte også at de var en og samme person, bare i hvert sit køn og race for den sags skyld. Det var rart at man var så ens med nogen, for man havde en hel anden forståelse af den anden. Selvfølgelig var der sikkert også punkter, hvor de på ingen måde lignede hinanden. Her måtte Celia være ærlig og sige, at hun ikke på nogen måde havde bemærket dem. "Ku vil jeg ej queer." svarede hun med et grin og nikkede bare. Han var altså billig, men hey. Det var hun oftest også. Og hun kunne sagtens leve med det. Celia så det sådan at de havde både alderen og kroppen til at være det - så hvorfor ikke nyde den form for frisættelse og ikke lade sig bestemme af samfundets normer? Man levede jo kun en gang! Og for nogle var det evigt, men stadig. "Kan godt være jeg er det. Men jeg er verdens sejeste kælling" svarede hun selvsikkert. Celia var faktisk så selvsikker, som hun gav udtryk for at være. Oftest. Det eneste punkt hun var virkelig usikker på, var hendes magiske evner og så kunne hun ikke lide kærlighed, men det var noget andet end ikke at vide, hvad man skulle gøre. Celia dansede i takt til musikken og havde det mest af alt bare sjovt i nærheden af Danni.

”Jamen der kan man bare se” sagde han med grin og rystede let på hovedet af hende. Danni var så også kun 17 år rent mentalt. Eller måske nærmere 18 år, men så heller ikke så meget mere. Han havde rent aldersmæssigt på det punkt ikke flyttet sig det vilde de sidste mange år. Det var sikkert også derfor afstanden til Danni føltes så meget mindre end den ville med Jeremiah. ”Ja sorry babe. Jeg havde lige glemt et øjeblik hvor meget vi havde sagt vi var fab” sagde han med et mindre grin og et drillende glimt i øjet selvom det på ingen måde passede. Han var bare utrolig morsom lige nu. Danni havde heller ikke bemærket de steder hvor de ikke var ens på, men der var sikkert nogle. Sikkert også nogle som kun folk ude fra kunne se. ”Gu’ vil du så” sagde han med et grin og nikkede let for sig selv. Danni vidste så godt han var sammen med en masse, men han skulle jo lave et eller andet når han ikke ville være forelsket. Det gik altid bare galt og selvom det kun var sket to gange så var det også to gange for meget! ”Hvis du er åh så fuc king sej så synes jeg du skulle skaffe mig en mand for i aften” sagde han med et kækt smil over sine læber da han godt kunne li at udfordre hende. Desuden havde hun jo en god smag i fyre så hvorfor ikke bruge den til noget fornuftigt? Danni nød at danse tæt op og ned af hende selvom han modsat mange andre hankøn ikke fik mere ud af det end blot det at danse.

"Ja, haha, for real. Der lærte du vist lige noget nyt, hva?" spurgte hun med armene over kors og et hævet øjenbryn, inden hun begyndte at grine. Det var svært for hende at holde masken, især når hun var sammen med Danni. Alting var sjovere i nærheden af ham. Der var ligesom en grund til, at Celia anså Danni som sin bedste ven. "Det er sgu da en hellig regel! Det kan du fandme ikke være bekendt at glemme, Danni-boi!" svarede hun med en bestemt mine og så på ham med et bestemt blik. "Gu vil jeg da ej, skat" svarede hun med et grin og rystede lidt på hovedet af ham. Hun ville da ikke holde kæft, bare fordi han sagde hun skulle. Der var da ingen i hele verden, som kunne bestemme over hende! Tsk, nu måtte Danni da også være realistisk omkring sine mål. Hun så sig omkring, da han sagde hun skulle finde en mand. "Okay, men hvis jeg skal det, så skal jeg først have en smøg!" påpegede hun og tog fat i Dannis hånd og hev ham væk fra dansegulvet. I sandhed var det mest af alt fordi der ikke var nogle hun synes var lækre herinde, men hun ville så også gerne ryge. Da hun kom udenfor fandt hun sine smøger frem og rakte pakken ud mod Danni. Det kunne jo være, han også ville have en. Hun tændte sin egen og tog et hiv af smøgen, hvorefter hun gav sig til at se sig omkring. Ikke langt fra hvor hun stod, stod der en langhåret mand med skæg. Han var almindelig klædt og virkede spændende på afstand. "Hey Danni, skatter. Du sagde jeg skulle finde dig en mand ikke?" spurgte hun og så hen mod Danni.

”Ja det må jeg sgu nok sige” sagde han med et lille let grin og blinkede ganske let til hende. Det var nu meget sjovt det her. Det var der slet ingen tvivl om. Celia var virkelig bare altid morsom at være sammen med og havde han været til kvinder var han bestemt heller ikke i tvivl om en som hende ville falde i hans smag, men det var han altså ikke. Også selvom han aldrig havde været sammen med en kvinde. Han ville heller ikke. ”Ej sorry skat. Vil du ikke tilgive mig?” spurgte han og slog begge sine hænder op på sine kinder for at understrege dramet i det som kun Danni og Celia kunne styre det. ”Jamen så skidt da” sagde han med et smil over sine læber og blinkede ganske let til hende. Danni havde aldrig røget og nu var der ikke meget point i det når han trods alt var vampyr. Nogle gange ville han ønske han ikke havde været blevet bidt, men i sidste ende ville han aldrig bytte det væk og faktum var at han godt vidste han et sted selv havde bedt om det. Han havde jo ikke selv set om der var nogle som var lækre indenfor da han havde bedt hende om at finde ham en. Han rystede derfor ganske let på hovedet da han ikke var helt sikker på om det havde den vilde effekt på en vampyr. Han nikkede ganske let til at hun skulle finde ham en mand. Han havde ikke selv lagt mærke til noget da hans fokus mest af alt var på hende.


"Aha." svarede hun og glimtede en anelse til ham, da hun ikke kunne lade være. Celia var glad for, at Danni ikke var til kvinder. Det var rart at kunne være sammen med en fyr uden der var nogle former for seksuelle undertoner. Det kunne godt blive for meget til tider. Celia var dog typen, der mest havde været venner med drenge, men de havde af en eller anden grund valgt at ses med hende. Det var ikke en gang fordi hun havde nemmere ved at være venner med drenge. Hun hævede et øjenbryn og brød så ud i et grin over den dramatik der var at spore i Dannis ansigt. Hun legede så med sit hår og så på ham med et hard-to-get blik, inden hun nikkede. "Fint nok. Når det er dig skat, så kan jeg godt tilgive det," påpegede hun med et nik. Hun smilede, da hun fik sin vilje og fik da også tændt for sin smøg da de kom ud og tog et hiv. Hun så så på Danni og pegede overmod fyren. "Det er ham vi skal snakke med! Det er din fyr... kom Danni" sagde hun og tog fat i hans hånd og røg selvfølgelig med den anden. Hun gik hen mod ham og så så på ham med et venligt smil, noget Celia sjældent havde på sine læber. Venlighed var ligmed svaghed. "Hej, har du mødt min ven Danni?" spurgte hun så og så afventende på manden og så på Danni.

Isaac var havnet i Storbritannien på sin rundrejse. Han boede trods alt aldrig et fast sted, men var der så i nogle år hvor han crashede, hvor han havde lyst. Han var iført en hvid skjorte og et par sorte stramme bukser og stod lige nu i nærheden af SoHo. Han vidste ikke hvordan han var forsvundet herhen, for han var langt fra en vampyr der gik i byen. Det havde han droppet for længst. Han synes slet ikke det var så sjovt at være vampyr længere, som det havde været i starten. Han havde mistet for meget. Isaac kiggede på en kvinde der kom over, som tydeligvis var beruset. Han kunne lugte det på lang afstand og når hun stod der med sin smøg, lugtede det langt væk. Isaac trådte et par skridt væk fra hende og kiggede hen på Danni ved hendes spørgsmål. "Nej det kan jeg ikke sige jeg har" svarede han med en rolig stemme.

Danni rystede voldsomt på hovedet da hun pegede mod fyren selvom han lod sig trække sig hen mod fyren. Han var sikker på hvis han havde haft et hjerte ville det begynde at hamre helt vildt bare ved synet af fyren. Bare hans udstråling virkede som alt han ønskede sig og før Isaac overhovedet havde nået at åbne sin mund kunne Danni mærke at han var faldet dybt og inderligt bare for hans udstråling og det gjorde bare ikke bedre da han åbnede munden. Danni havde godt kunne se på afstand at det var hans type og endda så meget at han slet ikke ville kunne modstå det. Danni kunne mærke hans knæ blev nærmest helt bløde og det gjorde det bare ikke lige fremme bedre at han havde drukket. Danni mistede lige der sin selvtillid og blev pludselig som det lille usikre menneske der kun var 16 år og første gang mødte Dimitri. Det var jo slet ikke fair det her. Han måtte virkelig tage en lang diskussion med sit eget hoved og lod derfor sin hånd løbe igennem hans hår. "Hvis ikke du havde regnet det ud så er det mig" sagde han med et let kækt smil over sine læber og håbede bare at det ikke var alt for tydeligt for andre end Celia at Danni virkelig pludselig var enormt usikker nær den fremmede fyr som han rakte hånden ud mod ham.

Celia kunne godt mærke på Danni han var modvillig. Hun synes bare ikke der var en grund til at være det, for han havde jo selv bedt hende om a finde en mand. Hun vidste godt hun havde ramt plet smagsmæssigt. I hendes stive tilstand var hun dog ret ligeglad med om han var homoseksuel eller hvad han nu en gang var. Hun på Danni, da hun synes det lykkedes ham at gøre situationen vildt akavet for dem alle tre. Isaac var dog en smule mærkelig. Oh well, måske var han ikke glad for fulde mennesker. "Danni det kan han godt regne ud." svarede Celia for at vende situationen en smule. "Uhm, jeg går lige et andet sted hen og ryger min smøg færdig." sagde hun og smuttede så. Hun ville ikke ødelægge øjeblikket for Danni og nu havde hun trods alt introduceret dem.


//Out//

Isaac så på Danni og undrede sig over, hvorfor han var så underlig. Var han det af person. Han skulle til at åbne munden i det kvinden med det røde hår fik fremmanet, at det kunne han godt regne ud. "Ja." svarede han bare tilkendegivende. Hvad fanden skulle han ellers sige? Han ville helst ikke være en del af deres cirkus. Storbritannien havde i øvrigt ændret sig helt vildt fra sidst han var her, så det var svært for ham at genkende mange af stederne. Det sidste sted han havde været var godt nok også i Europa og nogle steder i Asien, så det var ikke fordi den moderne udvikling undrede ham og han var da heller ikke gammeldags. Han var en gammel vampyr, der meget fleksibelt tilpassede sig den tid, han levede i. Da kvinden gik, og Danni var den eneste der var tilbage, kiggede han lidt på Danni. "Så hvilken race er du?" spurgte han afrundet. Isaac kunne ikke fordrage andre racer end vampyrer.

Danni sank en engang og vidste det jo godt. Det var bare.. Det her rummede bare virkelig alt han gerne ville have i en fyr og Danni blev virkelig bare sit akavet menneske-jeg nær den slags typer. Det var slet ikke til at forstå at det kunne være sådan der. Han havde ikke følt for nogen i 80 år og så sagde det bare bang. Det var ikke den slags fyr han havde håbet på at Celia ville finde til ham. Mere blot et one-night, men det var hans egen skyld fordi han ikke havde været mere præcis i sit ordvalg. Dannis verden brød fuldstændig sammen da Celia ville forlade ham for at ryge færdig et andet sted. Det var som om han var ved at falde bagover ned i en kiste og verden udenom ham bare blev kulsort rundt om ham. Han havde lyst til at skrige, men endte med at nikke let til hende. ”Vi ses senere” sagde han med et smil over sine læber og forsøgte virkelig at mande sig op. Jesus hvor var det her dog ikke fair. Hvor var hans selvtillid henne i verden? Den plejede da slet ikke være så langt væk og da slet ikke pga. en fyr som han i øvrigt et sted var enormt sikker på slet ikke var til fyrer. Danni ville slet ikke fylde sit dumme hoved op med en masse lige nu. Han gad ikke til at virke dum og lod blot sine tænder kommer frem der pretty much sagde han var vampyr. ”Umiddelbart vil jeg vove at påstå jeg er for bleg til andre racer” sagde han med et glimt i øjet blot for at mande sig selv en smule op. God dam n hvorfor skulle det pludselig være så svært?

“Så at du er bleg udelukker dig fra at være noget andet?” spurgte Isaac skarpt efterfølgende. Isaac var jo ikke decideret bleg, men i forhold til folk med samme hudfarve som ham selv, ja så var han. “For umiddelbart vil jeg da mene det er dine tænder, som afsløre dig.” Forsatte han. Isaac havde været vampyr længe. Han var gammel. Over 2000 år, og han blev ikke yngre. Han var fuldstændig kynisk overfor den verden han befandt sig i. Han havde ikke elsket nogen, end ikke videnskabeligt i over 500 år. Han ville ikke lade det ske for en hver pris, for det eneste der skete var, at man mistede dem man holdt af. Han så på Danni, og vidste ikke hvad han skulle sige til ham. Isaac var ikke særlig snaksaglig, heller ikke efter han havde fundet ud af Danni var vampyr. Det var bare slet ikke sådan han var.

“Så at du er bleg udelukker dig fra at være noget andet?” spurgte Isaac skarpt efterfølgende. Isaac var jo ikke decideret bleg, men i forhold til folk med samme hudfarve som ham selv, ja så var han. “For umiddelbart vil jeg da mene det er dine tænder, som afsløre dig.” Forsatte han. Isaac havde været vampyr længe. Han var gammel. Over 2000 år, og han blev ikke yngre. Han var fuldstændig kynisk overfor den verden han befandt sig i. Han havde ikke elsket nogen, end ikke videnskabeligt i over 500 år. Han ville ikke lade det ske for en hver pris, for det eneste der skete var, at man mistede dem man holdt af. Han så på Danni, og vidste ikke hvad han skulle sige til ham. Isaac var ikke særlig snaksaglig, heller ikke efter han havde fundet ud af Danni var vampyr. Det var bare slet ikke sådan han var.

Danni havde så altid været pale, men det var bare blevet værre da han blev forvandlet til vampyr. Danni havde så også kun været forvandlet lidt over 80 år og var derfor en grønskolling ved siden af Isaac. Desuden gjorde han ham enormt nervøs. Normalt var han slet ikke så usikker nær en fyr, men Isaac kunne bare gøre det ved ham. Han forstod det slet ikke. Det ville sige han vidste godt hvad der var sket, men han ville ikke have det skulle være sådan der. ”Du siger noget, men ja.. Jeg er vampyr. Og du er?” spurgte han og bed sig ganske let i den yderste del af sin læbe da han virkelig bare var lille og nervøs nær ham. Han udstrålede bare alt som han gerne ville have og han kunne slet ikke have det for han havde sådan en grim fornemmelse af at han slet ikke var til fyrer. Han ville virkelig slet ikke tænke på det. Hvor fanden var Celia henne når man havde behov for hende? ”Du vil ikke med ind?” spurgte han og hadede virkelig at man tydeligt nu kunne mærke at han var død nervøs. Hvorfor var han også så smuk og havde den udstråling at være dejlig?

Isaac havde ikke altid været så bleg, som han var nu. Da han var menneske, havde han været væsentlig mørkere end han var nu. Ikke meget, men stadig væsentlig. "Den eneste rigtige race" svarede han og pegede på Danni. Isaac var nemlig af den holdning, at vampyrer var bedre end andre racer. Han havde fuldstændig glemt, hvad det ville sige at være menneske. Han havde for længst slippet alle de følelser han havde haft. "Så vampyr" forsatte han i tilfælde af, at Danni ikke kunne følge ham i hans ord. Der var nogle, der til tider var lidt langsom til at opfatte hvad han mente. Han så mod den bar, Danni og hans veninde var kommet ud fra. Fuldstændig følelsesløs kiggede han på Danni og trak på skulderen. "Jeg går ikke i byen." svarede han ganske roligt. Han vidste godt hvad det var for et sted, da det var ret tydeligt med de mennesker der stod udenfor og ventede, men foruden det, så gik han overhovedet ikke i byen. Han havde aldrig rigtig prøvet at være fuld, som han kunne huske det. "Kan ikke se det sjove i at være sammen med dem fra pøblen, desuden ville man jo være komplet ædru. Det lyder fuldstændig ligegyldigt i min optik." afsluttede han.

”Jo tak så dum er jeg godt nok heller ikke” sagde han med en små flabet undertone og kunne mærke at hans selvtillid kom en smule tilbage. Han var dog enormt sikker på den ville blive skudt ned igen lige om lidt hvis han skulle være ærlig. Hvor Pis var Celia? Han manglede hende godt lige nu til at hive ham bare en smule op. Danni havde da også haft ganske ret for to sekunder efter var den væk igen. En del af ham havde vel ville teste om manden var til sit eget køn ved at forsøge at få ham ind på et homo sted, men da han så sagde nej på den der måde røg al hans selvtillid igen. ”Jeg er da ikke helt ædru. Eller.. Jeg var ikke lige før og jeg mængder mig da med pøblen. Du virker gammel nok til at vide der findes andre veje hvis det er det man ønsker” sagde han og bed sig ganske let i læben og fik da også ’skåret’ sig en smule i læben med sin egen tand. Det var bare ikke det som manglede lige nu. ”Men må jeg bede om dit navn eller er jeg for pøblen til det?” spurgte han og lagde hovedet ganske let på skrå. Desuden kendte fyren kun Danni’s fornavn. Ikke andet. ”Men jo det sted har ingen klasse ved siden af det sted jeg ejer og nej jeg snakker ikke om min lejlighed” sagde han så roligt som han nu kunne selvom det var svært. Han ville bare være sikker på han ikke blev misforstået og hvis man spurgte ham så havde La’Belle mere stil. I hvert fald det som folk kendte udadtil.

"Er du sikker?" spurgte hun sarkastisk og med en flabet undertone. Åh ja, Isaac kunne også lege den leg. "Hvad ved du om min alder? Desuden at drikke alkohol er noget mennesker gør. Jeg kan ikke se hvorfor jeg skal gøre det, når jeg er ophævet over dem." svarede han med en overbevisende tone. Han drak ikke. Han havde heller ikke rigtig drukket da han var menneske, men det var på grund af tro. Længe efter Isaac var blevet forvandlet, troede han på sin gamle gud, Jahve. Det gjorde han ikke mere. Han havde længe mistet sin gudstro, indtil han fik øjnene op for Lilith. Nu havde han gjort sig selv til fortaler, åndelig vejleder, ypperstepræst og profet for hendes ord. Det betød også, at livet kunne nydes. Det var ikke en streng religiøs sekt, men det var da en sekt. Kødet skulle dyrke, følelserne skulle være dyriske og Samleje, ja, det fik man i massevis. Til gengæld skulle man forblive tro mod Lilith og håbe på og hjælpe til, at hun kom tilbage på denne jord. Det var hvad det hele handlede om. Isaac var ikke hellig, han besudlede sig gerne i Samleje med kvinder. "Du må gerne få mit navn af den grund du er vampyr. Jeg hedder Isaac." svarede han og undrede sig over, at drengen ikke kendte hans navn. De fleste havde efterhånden en idé om hvem han var og hvad han stod for. "Og hvilket sted er det så?" spurgte han kritisk.

"Helt sikker" sagde han med et let smil over sine læber da han heller ikke var helt igennem så dum som nogen ville tro han var. Han træk ganske let på skulderen da han ikke vidste det, men noget sagde ham bare at Isaac var oppe i alderen og helt sikkert også ældre end ham. Ved hans navn røg der dog et sug af smerte igennem hans krop. En smerte der normalt blev tilsidestillet med smerten fra et knust hjerte, men siden hans hjerte var dødt var der kun smerten tilbage i hans krop. Han var helt sikker på at denne mand bestemt ikke var til fyrer hvis han virkelig var den som Danni frygtede han var. Han selv havde ingen tro. Hvorfor skulle man tro på noget når man var blevet svigtet? Godt nok kun 3 gange, men alle tre gange så hårdt at det virkelig havde sat sit præg på ham. "I... Isaac.. Men.. Del?" spurgte han stille og bed sig en anelse let i læben for så at slå sit blik ned. Nok var det her ikke direkte Celias skyld, men lige nu var det nemmere at give hende skylden for at han stod overfor en fyr hvis hjerte han havde mistet alt til på et split sekund, blive knækket uden manden skulle løfte en finger og så var han slet ikke til fyrer. Hvorfor havde Celia ikke set det? Det var slet ikke fair! Og så alligevel var det kun lige nu han havde det sådan og ville i sidste ende intet sige til hende for han vidste jo godt hun ikke kunne se alt det i sidste ende bare af at se på ham.. "La... La.. Belle" mumlede han og var pludselig ikke helt så stolt af sit sted som han egentlig normalt ville være det for det var sikkert heller ikke et sted for Isaac selvom han havde hørt noget om han var medlem af en eller anden sekt der godt kunne li se x og så var det vel meget godt med La'Belle.. Eller?

Han fnøs en anelse. Isaac hadede at smile, og derfor gjorde han det også sjældent. Det ville sige, han var oftest anerledes foran folk han holdt af. Der var han glad og energisk, men der var efterhånden ikke flere tilbage i verden, som han holdt af. Isaac holdt selvfølgelig på et eller andet punkt af Akihito, fordi han netop havde bidt ham og brugt meget tid på ham. Aki virkede dog til at hade ham, og foruden det så var det sådan en hårdfin linje, for det var skam ikke altid at han holdt af ham på sin egen måde. Oftest var han ligeså kold overfor Aki, som de følelser Aki havde rettet mod ham. "Ja, det er efterhånden mit navn" svarede han. Det var først i nyere tid, han havde fået navnet Mendel på. På hans tid havde der jo trods alt ikke været efternavne. Der havde man snakket om hvilken slægt man kom fra. Isaac vidste heldigvis ikke hvad der skete inde i hans hoved, men var sikkert også glad for det i sidste ende. Han var ikke ligefrem til fyrer og han havde heller aldrig nogensinde haft nogen form for interesse i dem heller. Hans ven, der nu var død, havde været homoseksuel. Så det var heller ikke fordi han var homofobisk, og han havde da også haft en meget mærkværdig oplevelse med ham, da denne ven var forelsket i ham på det tidspunkt, han levede. Han havde dog først kun fundet ud af det kort tid inden han døde. "Og hvad er det så for et sted?" spurgte Isaac, ikke videre imponeret.

Danni slog blikket ned da han fandt ud af det var ham. Han vidste jo godt hvem han var. Han havde i hvert fald hørt om det. Det var virkelig bare ikke spor nice lige nu. Han regnede med at Isaac ikke havde sagt hvor gammel han var fordi Danni burde være det når han vidste hvem han var. Danni regnede nu heller ikke med han var homofobisk, men han var bestemt heller ikke selv til fyrer. ”Lad mig vise det i stedet for” sagde han med et ganske let smil og regnede med det var et sted for Isaac. Rigtig nok havde han da også vist stor interesse i pigerne og naturligvis ikke fyrerne. Danni havde da også overvejet et sekund at drikke sig så fuld at han faktisk ville blacke out og få hevet Isaac med hjem, men han ville ikke have deres første møde skulle være noget lort mere end det allerede havde været. Han ville jo gerne lære ham at kende. Det var han slet ikke i tvivl om han ville. Han ville være tæt på ham på et punkt.

//out

Isaac fulgte med ham til La'Belle. Det var heller ikke et normalt sted for ham at komme. Mest af alt fordi han ikke gik i byen på denne her måde. Han gad normalt heller ikke kigge på strip tease, men det var bedre end at skulle på gaybar. Han ville ikke risikere at blive mindet om sin ven, som ville elske sådan et sted. Han kiggede dog mest på de kvindelige danser, nu når han var kommet på La'Belle og syntes at nære et afsavn, da det gik op for ham at der også var mandelige dansere.

//Out//