Don't Need Butterflies, When You Give Me The Whole Damn Zoo - Ray + Charlie

Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Seth

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Don't Need Butterflies, When You Give Me The Whole Damn Zoo - Ray + Charlie

Indlæg  Admin on Man aug 07, 2017 2:47 am

Ray Duncan MacKay - Januar 2054 - Rays lejlighed omkring kl 16 - Outfit


Charlie vidste sådan set godt, at han ikke måtte forlade skolens område, men når man som ham, havde en kæreste uden for skolen, så var det altså ret svært at overholde. Til Charlies held havde han så ikke mindre en to søstre, som var vejledere, og han stolede på at Rose i hvertfald ikke ville stikke ham. Skyler var alligevel ikke på skolen lige for tiden. Helt præcist hvorfor, vidste han ikke, men han gik nok bare ud af, at det var fordi hun var syg eller med deres forældre på forretningsrejse.
Han var da også blevet opsøgt af flere journalister, efter der havde stået, at han havde fået kæreste på i aviserne, hvilket var årsagen til han bar solbriller. Et desperat håb om, ikke at blive genkendt på gaden, da han gik mod Rays lejlighed. Han kiggede ned af begge sider, før han tog i håndtaget og gik ind i opgangen. Hvor han dog hadede at det skulle være sådan her. Tænk, at han dårligt turde besøge sin kæreste, uden at være bange for, at hele den magiske verden skulle finde ud af, at han var til fyrer, selvom han stadig var sikker på, at han var ligeså meget til piger og det egentlig ikke var alle magikere han var bekymret for skulle finde ud af det, det var primært hans familie, hvilket også var årsagen til, at det stadig kun var Blair som vidste det.
Han sukkede lidt og bankede kort på døren, før han lukkede sig selv ind. "Hey," kaldte han, for at melde sin ankomst, før han tog huen og solbrillerne af, og derefter sko og jakke, før han gik længere ind i lejligheden. Han burde virkelig snart springe ud, så de kunne slippe for alt dette her.

Ray kunne ikke lade være med at smile over Charlie da han kom ud imod ham og fandt ud af at han havde solbriller på. ”Du tror simpelthen du forsvinder når du har solbriller på midt i januar?” spurgte han ganske drillende da det nok var den underligste logik som Charlie havde sig nogle gange. Han var godt klar over at det ikke var fedt for Charlie at der havde stået i medierne at han nok havde en kæreste, men han var faktisk ganske glad for på hans veje at det stadig ikke var kommet frem at det var lige Ray han var kæreste med. Dog kunne han ikke lade være med nærmest at finde det sødt når Charlie forsøgte at gemme sig bag et par solbriller. Det var jo ikke helt nok. ”Jeg er ked af jeg sådan hiver dig væk fra din skole skat” sagde han stille og bed sig ganske let i læben inden han lagde sine arme om sin kæreste og kyssede ham ganske blidt på læberne. Han synes trods alt det var vigtigt at Charlie var i skole og uddannelse var vigtigt, men han havde bare behov for at snakke med ham uden han havde sagt at han faktisk havde en dagsorden for at Charlie skulle komme i stedet for de mødtes i Hogsmeade som de ellers gjorde i weekenderne.

Charlie sad på sit ene knæ, for at binde den ene sko op, da Ray kom ud i gangen til ham, hvilket fik ham til, at se op på sin kæreste, med et drenget smil på sine læber. "Netop fordi det er januar. Solen står lavt," svarede han og blinkede til ham, hvorefter han skiftede knæ, så han kunne få den anden sko af også. Han rejste sig så op og børstede sine knæ lidt og rettede lidt på håret, da det strittede lidt, af at han havde haft hue på.
Han rynkede lidt på panden og så på Ray, før han også lagde sine arme om Ray og gengældte hans kys, før han svarede. "Det gør altså ikke noget. Jeg har kunne forfalske min fars underskrift siden jeg var 7," sagde han morende og blinkede til Ray, selvom han godt vidste det ikke var helt lovligt, men det var praktisk, når de var ude og rejse, og der skulle bruges forældreunderskrift på, at han og hans søskende måtte komme med på udflugter til foreksempel Hogsmeade.
Han holdt stadig om sin kæreste, som han kyssede hans læber igen ganske blidt. "Er der noget galt?" spurgte han og tippede hovedet lidt til den ene side. Ray virkede ikke så glad som han plejede, eller også var det bare Charlie, som aflæste Ray forkert lige nu. Han lagde en blid hånd mod Rays kind, som han prøvede at fange hans øjenkontakt. Han virkede mere stille end han plejede.

”Ej hvor er du dog fyldt med gode undskyldninger” sagde han med et ganske let grin og nikkede ganske let for sig selv. Han kunne virkelig ikke lade være med at more sig en smule over at Charlie virkede til at han helt seriøst troede at et par solbriller kunne gemme ham. Han ville mene at der skulle meget mere til, men det var sødt at Charlie forsøgte sig så de faktisk kunne se hinanden. Ray betragtede ham ganske let som han tog sine sko af og sætte sit hår. Han kunne ikke lade være med at nusse ham i håret da han rejste sig op bare for at drille ham en smule. Man kunne alligevel ikke vinde med en hue så hvorfor ikke drille ham lidt nu hvor det ikke sad så godt alligevel? ”Du er en slem dreng. Ved du godt det?” spurgte han drillende og blinkede let til ham da Charlie sagde at han havde forfalsket sin fars underskrift. At Ray så godt kunne li at han smed alt i hænderne for ham var så noget andet. Han blev virkelig helt blød i knæene over det. Charlie var virkelig helt igennem perfekt og han ville ikke ødelægge noget.

Han gengældte igen blidt hans læber og nikkede ganske let. Han tog blidt fat i hans hånd og hev ham med til stuen for at de kunne sætte sig ned. Han havde godt mærket hans hånd over sin kind hvilket da også havde hjulpet lidt på humørret, men ikke specielt meget. Ikke mere end til et lille smil. Han klappede blidt på sofaen da han selv havde sat sig ned og ventede på Charlie ville sætte sig. ”Jeg ved godt vi ikke italesætter at jeg har andre haft før dig, men det kan vi ikke blive ved med Charlie” sagde han stille og bed sig hårdt i læben. Han vidste han ikke skulle bruge for lang intro for den stakkels dreng skulle heller ikke tro det var sex sygdom eller noget. ”Men jeg var sammen med den her pige før dig som er gravid og siden hun ikke har født ved hun ikke om det er mig der er faren eller ej” sagde han stille med en ganske let skæv grimasse. Han forstod godt at Charlie sikkert ville gå i panik og da endnu mere hvis han spurgte hvor langt hun var henne.


Charlie grinte let, "Ja ik? Jeg har flere, hvor de kommer fra," sagde han og blinkede til Ray. Charlie havde ikke ændre sig som sådan, men han var uden tvivl blevet langt mere sikker omkring Ray. Han turde være sig selv og han turde tage mere initiativ til både det seksuelle, men også det følelsemæssige. Han turde sige sin mening, hvilket var en fantastisk følelse. Han så en smule opgivende på Ray, da han roddede i Charlies hår, "Virkelig?" spurgte han, dog med et smil på læberne, før han gav sig til, at rette det lidt igen, selvom det var en tabt kamp mod huehåret. Det havde virkelig sit eget liv.
"Ja, det har jeg fået af vide, af min kæreste et par gange. Du skulle møde ham en dag, han er virkelig fantastisk," svarede han selv drillende og blinkede til Ray. Han vidste godt, at han ikke burde forfalske sin fars underskrift, men det havde virket på Ray som om, at det havde været en nød sitiuation og selvfølgelig ville han også gerne se Ray. Han glædede sig bare til, at være færdig på Hogwarts, så de kunne se hinanden når de ville, selvom han også godt vidste, at hans far ville forvente, at Charlie ville blive en del af firmaet når han var færdig på skolen.

Han nød kysset, Ray var virkelig dejlig. Han rynkede dog lidt på anden da han tog hans hånd, men fulgte med ind i stuen, uden den mindste smule modstand. Han satte sig i sofaen, da Ray klappede på den. Han skulle lige til, at gentage sit spørgsmål, da han ikke var helt sikker på om hans kæreste havde hørt det. Han mærkede hvordan hans hjerte nærmest gik i stå, da Ray begyndte at snakke om, at han havde været sammen med andre. Dog var det ikke sygdom som var den første tanke i den unge fyrs hoved. Nej, det var utroskab. "Ray..?" lød det en del skeptisk, og trak sin hånd til sig.
Han lyttede til Rays ord, men kunne knapt tro sine egne ører. Han blev fuldstændig bleg, som al blodet forlod hans hoved. "Før mig? Gravid? Wooow Ray, jeg.." han rystede kraftigt på hovedet. Han vidste slet ikke hvad han skulle sige. Selvfølgelig ville han støtte Ray, så meget som det overhovedet var ham muligt, men han var 15 år, han var på ingen måder klar til, at lege papfar eller noget som helst i den dur. Han rejste sig fra sofaen igen, og begyndte rastløst at gå frem og tilbage, mens hans hænder glide op foran hans ansigt og op igennem hans hår, og tilbage igen nogle gange. Han følte slet ikke han kunne få luft. Skulle hans kæreste være far? Men ikke til deres barn? Det var på ingen måder det her, han havde regnet med, at de skulle snakke om. Han satte sig ned i hug, rejste sig op igen, og begyndte at gå frem og tilbage igen. Han kunne slet ikke finde ro i kroppen.

”Det tror jeg så gerne på du har” sagde han med et glimt i øjet og nikkede let sine egne ord. Nogle gange var Charlie virkelig helt utrolig skør, men han elskede ham nu alligevel. Han nikkede med et grin da Charlie opgav en anelse over at han skulle til at sætte sit hår igen pga. Ray. Han synes nu det var meget sjovt at drille ham, men det var så heller ikke på samme måde ham det gik udover så det var nok mest af alt derfor. ”Han lyder mest fantastisk” sagde han med et smil og bed sig ganske let i læben da han virkelig havde svært ved ikke at grine da han trods alt godt kunne se det sjove i det. I det mindste kunne Charlie virkelig få Rays humør op. Det var virkelig en god evne at have sig selvom det ikke var raketvidenskab at få Ray til at komme i godt humør.


”Ja før dig. Du troede vel ikke jeg havde været dig utro vel?” spurgte han med et hævet øjenbryn da Charlie virkelig skulle bruge tid på at påpege at det havde været før Charlie. Han håbede virkelig ikke at det var den slags Charlie troede for det ville godt nok gøre ondt på ham. Ray bed sig ganske hårdt i læben og slog blikket en smule ned. ”Men vi ved ikke om det er mig der er faren. Der har været andre indover i den periode må du forstå” sagde han stille med en ganske let skæv grimasse og bekymrede sig et øjeblik om det fik Raven til at lyde billig. Hans blik fulgte Charlie som han rejste sig op og begyndte at gå rundt og sætte sig på hug for derefter at rejse sig igen. ”Skat lad nu være med at bekymre dig sådan. Det er jo ikke sikkert det er mit. Hun har jo ikke født endnu. Hun er kun 6-7 mdr. henne” sagde han stille og tænkte slet ikke over at det faktisk bevidste hvor hurtigt han var gået fra den ene til den anden. Han havde jo bare mødt Charlie og fundet sammen med ham ikke mindre end 14 dage efter ca.

Charlie grinte let og opgav at rette mere på håret, det måtte sidde som det nu engang sad. Han nikkede dog, da Ray sagde han lød fantastisk. "Oh tro mig, det er han også. Og jeg elsker ham, så du må ikke sige til ham, at jeg er her nu," sagde han drillende, og blinkede til Ray. Han elskede at de sådan kunne lave sjov med hinanden. Han kunne selvfølgelig aldrig finde på, at være sammen med andre end Ray, så længe de var kærester, men nu havde han heller ikke samme behov for flere som Ray havde, selvom Charlie stadig ikke kendte til det behov.

Charlie kunne slet ikke finde ord. Han havde det som om, at Ray havde givet ham en ordenlig mavepuster som havde slået al luft ud af ham. Han slog slet ud med armene, "Pas, det ved jeg ikke Ray," sagde han tydeligt påvirket af nyheden. Hvis han skulle være helt ærlig, ville han næsten hellere have, at Ray havde været utro, frem for at han måske skulle være far om nogle måneder.
Det værste af det hele var nok, at Charlie godt vidste, at det ikke hjalp på noget som helst, at han reagede sådan her. Dog gjorde Rays næste sætning, det ikke ligefrem bedre. Han spærrede øjnene op og så på Ray, "Flere mulige fædre? Har du knaldet en luder eller hvad?" spurgte han, men hørte hurtigt sine egne ord, hvilket fik ham til, at slå begge hænder op foran sin mund, "Undskyld. Undskyld. Det var ikke sådan ment.. Jeg.." han havde virkelig lyst til, at gå hen til nærmeste væg og bare slå hovedet hårdt ind i den og ikke vågne igen, før det barn var født, så de kunne tage den derfra. Han kunne slet ikke samle sig.
Han forsatte med at gå frem og tilbage. Hans hjerte hamrede så hårdt, at han nærmest kunne høre det. Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre af sig selv. Han stoppede dog brat op, da Ray fortalte for langt henne kvinden var. Han vendte blikket direkte mod Ray. "6-7 måneder? Tager du pis på mig?!" spurgte han som han toneleje blev langt mere hårdt, "Nååh, jamen så kan jeg da godt høre jeg intet har, at bekymre mig for! Jeg er 15, Ray! Fucking 15 år. Jeg er ikke klar til sådan et ansvar, jeg kan ikke engang tage ansvar for min husalf!" Han satte sig midt på gulvet med krydset ben og satte albuerne mod sine lår, og lod sin pande hvile mod sine hænder, mest af alt for ikke at ende med, at slide gulvtæppet væk med sine vandring frem og tilbage. Han følte sig som en løve i et bur. Han kunne slet ikke rumme det her. Han havde virkelig lyst til, bare at tude. Det gjorde så forbandet ondt indeni. "Lige nu, ville jeg faktisk ønske du havde været mig utro.. Det havde vi i det mindste kunne snakke om og finde ud af.." mumlede han uforståeligt, nok mest til sig selv.

”Jamen det skal jeg nok lade være med så, men så må du ikke sige til din kæreste at jeg også elsker dig” sagde han med et drillende glimt i øjet og nikkede ganske let for sig selv. Ray følte så heller ikke lige nu at han havde behov for at være sammen med andre end Charlie, men han var så også kun begyndt at snakke med Collin igen så det kunne sagtens være derfor. Han ville dog come clean hvis han endelig fik lysten til at være med andre igen da han faktisk ikke ville ødelægge noget.


”Jeg ville aldrig være dig utro Charlie. Det elsker jeg dig for højt til” sagde han ganske bestemt og kunne godt mærke at det faktisk gjorde mere ondt end han lige havde regnet med. Mest af alt fordi han ligesom havde været Raven utro, men det vidste Charlie jo så heller ikke noget om. Det gjorde virkelig bare ondt i hans brystkasse hvis han skulle være ærlig og han havde ingen ret til det. Det var ham der kom med nyheder som Charlie skulle til at forholde sig til. ”Det sagde du bare ikke det der. Det er min eks-kæreste du snakker om” sagde han med en ganske trist mine over Charlie havde kaldt Raven for den slags ting. Han fik da også ganske let fugtige øjne af det og nikkede bare til hans undskyldning. Han tørrede da også let sin øjenkant da det ikke ville hjælpe noget hvis han faktisk ville begynde at græde. ”Nej jeg gør ikke. Tror du jeg ville sige den slags for sjov? Jeg har også først lige fundet ud af hun er gravid” sagde han stille og bed sig hårdt i læben da Charlie begyndte at snakke om han kun var 15. Det var jo ikke fordi han ikke havde haft det i sine tanker. ”Tror du jeg er det? Jeg er lidt tvunget til det hvis det er mit, men det kan ligeså godt være Collins som det kan være Dylans og hvor jeg dog et sted håber det er Dylans da de trods alt er something” sagde han stille og sank engang. Da Charlie endelig fandt bare en smule ro og sætte sig ned bed Ray sig hårdt i læben og rejste sig og gik hen mod for så at stoppe op og bed sig i læben som han så ned på sin kæreste. ”Men det har jeg altså ikke” sagde han stille og havde mest af alt lyst til at sige at det kunne han ikke finde på igen efter han havde været det med Raven. Han gjorde det ikke, men han havde lyst til det.
"Må jeg komme ned til dig?" spurgte han forsigtigt da han ikke havde lyst til at ligge sine arme om Charlie hvis han ikke havde lyst til det.

Et skævt smil meldte sig på Charlies læber. "Heldigt for dig, er jeg god til, at holde på hemmeligheder," svarede han drillende og blinkede til Ray. Han elskede virkelig Ray, selv med sine kun 15 år, så følte han virkelig at det var helt rigtigt at være sammen med Ray. Også selvom de havde været kærester i en del tid efterhånden, og han stadig ikke var sprunget ud. Han vidste jo godt, at han nok skulle gøre det en dag, men så længe Ray ikke pressede på og var okay med, at de holdt det skjult, ligeså længe ville Charlie nok udskyde det.

Han så på Ray og rystede så lidt på hovedet, "Nej, det ved jeg godt, Ray.. Jeg.. Så tit ser vi jo heller ikke hinanden, så.." prøvede han at forklare sin mistanke. Selvom Charlie kunne komme til Hogsmead i weekenderne, så skulle Ray jo også have lov til, at lave andre ting i sine weekender. Det var uden tvivl ulempen ved, at Charlie stadig gik på skolen og Ray var færdig.
Han kørte sine hænder op igennem sit hår et par gange. Han havde aldrig følte sig så frustreret før. "Så du har gjort din eks-kæreste gravid?" spurgte han med overraskelse i stemmen. Regnestykket kunne ikke rigtigt gå op i Charlies hoved. Selvfølgelig havde han en idé om, at Ray havde haft kærester før Charlie, hvilket også var helt i orden, men hvis hun var 6-7 måneder henne og Ray og Charlie havde været kærester i snart 8 måneder, så måtte det jo betyde, at der ikke var gået ret lang tid fra Ray var blevet single til han havde fundet sammen med Charlie. Det var virkelig ikke nogen rar følelse. Han følte sig lidt som en eller anden erstatning. Et plaster på det tidligere forhold. Det gjorde så ondt indeni.
Han kunne dog godt mærke, at han fik det skidt med, at Ray så så trist ud. Han ville jo gerne være der for sin kæreste. "6-7 måneder Ray. Vi har været kærester i snart 8 måneder," sagde han, det havde ikke været ment som i, at han troede Ray ville lyve om sådan noget, eller lave direkte sjov omkring det. Det ville nok være den ondeste joke ever, i hvert fald.
Han spærrede øjnene op og så på Ray, "COLLIN?! Er det derfor du er så meget imod Philip snakker med Collin? Stjal han din eks fra dig eller hvad?" spurgte han selvom han overhovedet ikke havde lyst til, at høre svaret. Dylan var dog et nyt navn, men Charlie havde svært nok ved, at forholde sig til de mange navne som i forvejen var i luften, at han slet ikke kunne overskue flere.
Han mærkede sit hjerte hamre. Han bemærkede ikke engang, at Ray havde rejst sig og stod ved ham, før han sagde han altså ikke havde været Charlie utro. Han lod sine hænder glide henover sit ansigt et par gange, mens han kæmpede en indre kamp, for ikke at begynde at græde, mest fordi det gjorde ondt indeni. Han vendte blikket mod Ray, som det gik op for ham, at han var kommet tættere på. Hans øjne var blanke, selvom han prøvede ikke at vise, hvor mange smerter han havde i sin krop lige nu, men sagde ingenting til, at han ikke havde været utro. Han nikkede i stedet for lidt, til Rays andre ord. "Selvfølgelig, må du det, skat.." svarede han stille med blikket op på Ray, som han rakte sin ene hånd op efter hans. Han var jo ikke sur på Ray som sådan, han var bare virkelig frustreret og ude af sig selv.

Ray havde det fint med at Charlie ikke var sprunget ud. Han skulle gøre det i sit eget tempo og han var en ganske tilgivende type så han havde ikke spor travlt. Han havde bare lyst til at give sin elskede Charlie plads. Det var det eneste som betød noget for ham og selvom man skulle passe på med at drømme så drømte han om at være sammen med Charlie i virkelig mange år. Dog var han i tvivl om Charlie ville kunne tilgive det han skulle fortælle og om det ville slå skår i hans lykke.


”Jeg ville nogle gange ønske du var ældre så vi kunne bruge mere tid sammen skat. Faktisk ville jeg ønske jeg var yngre og gik på skolen med dig, men jeg elsker dig og jeg ville aldrig være dig utro” sagde han med et ganske let nik og kyssede sin kæreste ganske kort. Hvis der var noget han ikke kunne finde på at gøre igen så var det at være sin kæreste utro. Den lektie havde han ligesom lært på den hårde måde. ”Det er ikke sikkert det er mig, men chancen er til stede ja” sagde han med et ganske skævt smil over sine læber og kunne godt mærke det her gjorde ondt på Charlie. Det værste var bare lidt at han jo godt kunne forstå det. ”Faktisk blev vi kærester i juli. Raven dumpede mig i juni. Jeg har som sagt ikke været dig utro. Ikke for så meget som to sekunder” rettede han let på Charlie og bed sig ganske hårdt i læben. Det gik pludselig op for Ray at det faktisk kunne lyde som om at Charlie var en erstatning og da især da han begyndte at nævne Collin havde nakket Raven fra ham. Han rystede på hovedet. ”Jeg ville ønske det var sådan, men nej” sagde han stille og rystede atter ganske let på hovedet. Det stak faktisk en anelse i hans hjerte lige nu. Han overvejede virkelig om han skulle fortælle ham hele historien, men han havde ikke lyst til at gøre det hele værre. ”Men ja samme Collin. Jeg siger jo at han er bad news” sagde han stille og satte sig ned bagved ham da Charlie havde rakt sin hånd op til ham. Han lagde sine arme om ham bagfra for at ligge sit hoved på Charlies skulder. ”Skat du må gerne græde” hviskede han ganske blidt da han godt havde lagt mærke til hans øjne og nussede ham blidt i håret og ned på maven. ”Jeg har aldrig været utro og du har aldrig været en erstatning heller. Kan du huske hvor længe vi havde kendt hinanden før vi blev kærester? Der gik 14 dage skat. Jeg falder hurtigt for folk og ganske hastblæsende. Det betyder ikke at de betyder mindre for mig. Det betyder at jeg er noget så skrækkeligt som tryghedsnarkoman og hvis jeg skal være ærlig så efter du begyndte at snakke om at flytte sammen så kan jeg ikke lade være med at glæde mig til du er færdig på skolen og alle de år med dig. Jeg elsker dig så forbandet højt at jeg ville ønske jeg var mindre rodet” sagde han stille og bed sig let i læben da det skær i hans eget hjerte, men Charlie skulle vide hvor meget han betød for ham.

Charlie sukkede lidt, "Når jeg bliver færdig på skolen, forventer min far, at jeg begynder at arbejde for firmaet. Så hellere du var yngre og gik på skolen med mig, ja," sagde han med et lille skuldertræk. Han havde jo set det ske med både Evanna og Blair. Han gengældte ganske blidt, men kort, Rays kys, "Jeg elsker også dig, og undskyld jeg mistænkte dig for utroskab, det ved jeg jo godt, du ikke kunne.." sagde han og kørte en hånd igennem sit hår. Det havde jo bare ligget lige til højre benet.
Charlie sendte Ray et lidt opgivende blik, da han rettede på ham. "Virkelig Ray? Vil du rette på mig lige nu?" spurgte han en smule opgivende og kørte sine hænder et par gange op foran sit ansigt. Han vidste slet ikke hvordan han skulle håndtere alt dette her. Han håbede virkelig ikke, at det var skulle vise sig, at være Rays. "Og hvad så, hvis.. Det er dit?" spurgte han selvom han et sted ikke var sikker på, om han ville høre svaret, for han kendte jo efterhånden Ray godt nok til, at vide, at han ikke ville smutte for sådanne et ansvar.
"Hvordan så Ray? Helt ærligt, tal til mig. Drop nu det der gåde snak," bad han i et dybt suk, og løftede sine arme lidt, for at give Rays arme plads til, at holde om ham. Det var efterhånden gået op for Charlie, at ham Collin fyren var dårligt nyt, lige nu ville han faktisk bare gerne have, at Ray var ærlig, for Charlie følte lidt, at han var trådt ind i en eller anden dårlig kærlighedsroman, hvor han blot var en rekvisit.
Han mærkede godt Rays hoved på sin skulder, og lagde da også selv sit hoved blidt mod hans. Han fnøs dog lidt og rettede sit hoved op igen, for at se frem for sig, "Hvad skulle det hjælpe?" spurgte han og rystede lidt på hovedet. Han havde altid været vokset op med, at det kun var pigerne i familien som græd, det gjorde drengene og mændene bare ikke. Der skulle derfor en hel del til, før Charlie rent faktisk græd, selvom han havde svært ved at holde sine tåre tilbage lige nu, så ville han blive ved med at kæmpe imod dem.
Charlie lyttede til Rays ord, uden at afbryde ham, men blot gav ham plads til, at snakke. Selvom det både gjorde ondt og varmede hans hjerte at høre. Han bed sig hårdt i læben, som han flettede sine fingre ind imellem Rays, og trak ham tættere ind til sig. "Jeg elsker også dig, Ray. Hvis du skal være far.. Så må vi også bare finde ud af det," sagde han stille og drejede sig en smule, så han sad mere med siden mod Ray end ryggen, så han kunne se på sin kæreste. Han slap Rays ene hånd og lagde så sin hånd mod Rays kind, "Vi har fundet ud af det indtil videre, så mon ikke vi også kan klare det her?" spurgte han i et lidt opgivende suk og trak lidt på den ene skulder.

”Det ville også være dejligt. Du vil måske ikke starte i din fars firma?” spurgte han stille og bed sig selv ganske let i læben og lagde hovedet en anelse på skrå. Han ville i hvert fald gerne forsøge at sætte sig ind i det. Det var jo ikke fordi det var sådan det var hos Ray og hans familie. Den slags havde de trods alt ikke. Han mærkede hans korte og blide kys hvilket fik ham til at smile ganske let for sig selv. Han rystede ganske let på hovedet da han ikke kunne finde på det. Ikke denne gang. Det var både sikkert og vist. Han ville trods alt ikke også miste Charlie. Så klog var han da blevet.
”For at du forstår jeg ikke har været dig utro ja. Det var nok det sidste her i verden jeg kunne finde på” sagde han med en skæv grimasse over sine læber og bed sig selv hårdt i læben ved hans næste spørgsmål. Han træk ganske let på skulderen. ”Så tager jeg ansvar, men det betyder ikke du skal være med skat” sagde han stille og slog blikket ned inden han kløede sig let i nakken. Han ville nemlig ikke løbe fra det ansvar, men han kunne også godt forstå hvis Charlie ikke ville være med. Han var jo kun 15 år gammel.

Ray mærkede hvordan hele hans verden faldt sammen ved spørgsmålet om hvordan det så var sket. Han var bange for hvordan Charlie ville tolke det hele hvis han fortalte ham sandheden og hans øjne blev da også ganske let fugtige af det uden at det var alt for tydeligt. ”Så hva er det du vil høre? At jeg var Raven utro og hun derfor tog hævn ved at være sammen med Collin?” spurgte han stille og mærkede hans hjerte sprang et slag over da han var bange for Charlies reaktion. ”Der er en grund til jeg går op i at jeg ik har været dig utro for jeg vil ikke gøre den slags igen” sagde han stille med stadig fugtige øjne. Han havde ikke tænkt sig at sige lige nu han selv havde været sammen med Collin.

Ray nussede ham ganske blidt i håret. ”Fordi det hjælper at græde. Tro det eller lad være, men det gør det faktisk” sagde han stille og kyssede ham ganske blidt på panden. Ray selv var opdraget med at man gerne måtte græde og derfor var det underligt når folk havde en anden holdning. Det var ikke svagt at græde. Faktisk var det ret så sundt hvis man spurgte Ray. ”Jeg elsker virkelig også dig skat og jeg er glad for vi nok skal finde ud af det. Jeg vil ikke miste dig” sagde han stille og nussede ham stadig ganske blidt i håret. Han ville gøre alt for at beholde Charlie i sit liv. Han nikkede ganske let til at de nok skulle klare det. Desuden var det ikke nødvendigvis hans. Der var trods alt 1/3 chance for at det overhovedet var hans. Det kunne ligeså godt være en af de andres.

Charlie vendte blikket en smule overrasket mod Ray, "Jo selvfølgelig vil jeg det? Det.. Er bare lidt indviklet," svarede han og trak lidt på den ene skulder. Selvfølgelig ville han gerne gøre sin far stolt og arbejde for firmaet, når han blev færdig på skolen og han var jo også virkelig glad for mugglernes teknologi og syntes magikerne kunne lærer meget den. Når det så var sagt, så ville hans interesse for firmaet nok være en del større, hvis det ikke var fordi det mere eller mindre var et valg som var blevet taget for ham.
Han nikkede lidt, "Det ved jeg godt.. Jeg stoler jo også på dig, skat, det er ikke det.." sagde han, selvom det ikke skete så tit, at Charlie kaldte Ray for skat. Ikke fordi han ikke ville, eller fordi han ikke følte at Ray var hans skat, men fordi han var bange for, at gøre det til en vane, og en dag komme til at kalde ham det et sted, hvor andre kunne høre dem. Plus det også blev mere betydningsfuldt, når han så endelig gjorde det.
Han sukkede tungt. Han havde virkelig lyst til, at rive håret af sig selv lige nu. "Det frygtede jeg lidt, du ville sige.." mumlede han og lod sine hænder glide i gennem sit hår et par gange. For pokker det var svært dette her. Han havde mest lyst til, at grave sig ned. Gå under jorden og ikke komme tilbage, før om ti år, så kunne det være han var mere klar til det her.

En gang utro, altid utro. Det var den første tanke som ramte Charlie. Han mærkede hvordan hans hjerte mere eller mindre gik i stå og gik i stykker. Han vidste slet ikke hvad han skulle svare, lige nu kunne han ikke engang få sig selv til, at se på Ray, han bemærkede derfor heller ikke, at hans kærestes øjne blev fugtige. Han kunne mærke hvordan han allerede uden overhovedet, at have mødt Collin, bare ikke kunne fordrage ham. Han bed sig hårdt i læben, stadig uden at se på Ray. Han havde mest lyst til, at skubbe Rays arme væk, men han gjorde det ikke. Han sad blot som forstenet, mens han bed sig hårdere og hårdere i læben, med blikket direkte ud i luften, uden et eneste ord, men hans hjerne kørte på højtryk.

Han drejede hovedet en smule afvisende, da Ray forsøgte at kysse hans pande, men han sagde ikke noget til, at han blev nusset i håret. "Jeg har ikke brug for, at græde, Ray," sagde han blot, selvom han aldrig havde haft så ondt i sit hjerte, som han havde lige nu. Selvfølgelig var han glad for, at Ray havde været ærlig, men det ændrede ikke på, at sandheden gjorde forbandet ondt.
Han sukkede lidt, "Du mister mig ikke. Bare.. Giv mig noget tid til, at vende mig til tanken.." sagde han og vendte først blikket mod ham igen nu. Han ville jo heller ikke miste Ray, men det her var noget af en kamel for ham at sluge. "Anyway.. Jeg må nok hellere se, at komme tilbage til skolen," sagde han, selvom han havde mest lyst til, at putte sig ind til Ray og bare glemme alt dette her for en stund. Han kunne slet ikke overskue, at skulle tilbage til skolen, hvor en masse sikkert ville spørger, hvor han havde været.

Han nikkede ganske let til at det var indviklet. Han ville helt sikkert ikke kunne sætte sig ind i det alligevel. Noget af det i Charlies liv som han virkelig bare ikke forstod sig på. Han kunne ikke sætte sig ind i det der med familie anlæg på den der måde. Han var trods alt ikke fra samme status på det punkt som Charlie var. Desuden var han sikker på at Charlie ville forklare sig hvis det var nødvendigt. ”Hva er det så? Det er virkelig vigtigt for mig at vide du forstår jeg ikke kunne gøre den slags imod dig. Aldrig” sagde han med en skæv grimasse og bed sig selv hårdt i læben. Han ville heller slå op eller bøje sig selv helt ekstremt end han ville være ham utro. Aldrig om han ville den slags igen. Det stak en anelse i hans hjerte at han kaldte ham for skat lige nu. Mest af alt fordi situationen var så tilspidset lige nu. Og på samme tid gjorde det bare at hans hjerte blødte af glæde fordi han godt vidste Charlie ikke gjorde det så tit. Fordi han var bange for at sige det på et tidspunkt hvor han ikke skulle det. Han kyssede ham blot på panden da han godt kunne forstå det. Da Charlie tydeligt blev stille og havde lidt for hårdt fat i hans læbe kunne Ray ikke lade være med at stryge sin ene finger over hans læbe. ”Skat du skader din læbe. Jeg ville ikke være dig utro. Raven var noget andet. Du er så meget mere end det” sagde han stille og mærkede godt hans øjne blev mere og mere fugtige. Han var så skide bange for at miste Charlie og især når han ikke ville se på ham. Bare fordi han havde været hende utro så betød det ikke at han ville gøre det igen. Og slet ikke Charlie. Han var meget bevist om ikke at gøre den slags igen. Ray kunne mærke et par stille tåre gled ned over hans kinder da han bestemt ikke kunne holde sin frygt for at miste Charlie tilbage og selvom det var dumt når Charlie var den yngste her så kunne Ray bare ikke stoppe det. ”Vil du ikke nok bare sove her? Bare i nat” spurgte han ganske stille uden at man kunne høre på hans stemme at han havde et par stille tåre der løb ned over hans kinder.
Når Charlie ville opdage at han græd ville han også bare begynde at undskylde fordi han burde være den stærke.

Det var jo ikke fordi Charlie ikke ville arbejde for firmaet, når han blev færdig på skolen, lige på det punkt mindede han nok ret meget efter William, som også gik op i firmaet med alt hvad det indebar. Men han ville bare gerne, have muligheden for, selv at vælge sin fremtid, i stedet for, at det blev trukket ned over hovedet på ham, af hans far.
Han kørte en hånd i gennem sit hår og lod den klø lidt meningsløst i nakken, "Vi ser jo ikke hinanden så tit, som andre kærester gør.." sagde han stille og håbede lidt, at fangede hans hentydning. Det var jo ikke fordi de kunne se hinanden flere gange om ugen eller sove sammen når de ville. Ray havde sit arbejde og Charlie havde sin skole. Selvom han selvfølgelig ikke kunne sige noget som helst, om hvordan Ray havde det, men Charlie var 15 år, selvfølgelig kunne han godt rende rundt og blive virkelig trængende. At han så reagerede ved, at savne Ray ekstra meget og glæde sig endnu mere til, at se ham igen, var jo så kun en god ting. Men eftersom dette her ikke var noget de havde snakket om før, så kunne han jo ikke vide, hvordan Ray havde det.
Charlie mærkede først kysset mod sin pande, og dernæst Rays finger stryge henover Charlies læbe. Han havde ikke engang selv bemærket, at han havde bidt sig lidt for hårdt i læben. Han havde siddet og kæmpet med sine tanker. Han slap dog sin læbe, og fugtede sine læber kort, han havde ikke bidt hul, men der havde heller ikke skulle meget mere til, før han ville have gjort det. Han sukkede tungt, "Det føltes ærligt talt ikke sådan, Ray," sagde han i en stemme som var på grænsen til, at knække, selvom han godt vidste det ikke var fair, men han følte sig ærligt talt mere overflødig end han føltes noget som helst andet. Det var Raven som måske skulle føde Rays barn, Charlie havde intet med det at gøre. Det gjorde ondt og det var forvirrende for den kun 15 årige dreng, som stadig ikke kunne få sig selv til, at se på sin kæreste.
Han bemærkede ikke Rays tåre, da han stadig ikke så på ham. Han sukkede lidt som han tænkte over, hvad pokker han skulle svare. Det var jo ikke fordi han ikke ville sove der, han ville faktisk hellere være hos Ray, end han ville være nogen som helst andre steder i verden. Han endte med at nikke lidt, "Joh.. Men så skal jeg låne din ugle," sagde han en smule opgivende, da han ligesom var nødt til, at skrive til skolen, at han ikke kom tilbage til skolen før dagen efter, hvilket betød han skulle forfalske sin fars underskrift igen. Han vendte blikket mod Ray, og mærkede en panik sprede sig fra inderst til yderst. "Nej, nej, nej, Ray, du må ikke græde," sagde han følsomt og satte sig hurtigt på knæene og lagde sine hænder mod Rays kinder, for at tørre hans tåre væk, med sine tommelfingre, som han mærkede en enkelt ensom lille tåre trille ned af sin egen ene kind, som han dog hurtigt tørrede væk mod sin skulder. "Hvorfor græder du?" spurgte han stille. Han var og kunne være utrolig følsom.

Admin
Admin

Antal indlæg : 904
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil http://cielsebby.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Re: Don't Need Butterflies, When You Give Me The Whole Damn Zoo - Ray + Charlie

Indlæg  Admin on Man aug 07, 2017 2:48 am

Ray forstod sig stadig ikke på den der slags, men det var sikkert også fordi han faktisk selv måtte vælge sin fremtid. Han bestemte selv hvad han ville være og lige nu læste han altså på universitet ved siden af sit bartender job. Han vidste ikke hvad han ville når han var færdig på uni, men det gjorde ham ikke noget at have den slags usikkerhed i hans liv så længe alt andet kørte. ”Og det betyder at jeg er sammen med nogen som ikke er dig?” spurgte han med en ganske skæv grimasse og et lille let suk da det nok var det sidste som han var. Han havde lavet den slags fejl før og han ville bestemt ikke lave den igen. Slet ikke med Charlie. Han ville jo ikke miste ham. ”Skat jeg har min hånd når jeg ikke har dig. Det er mere end rigeligt” sagde han med et ganske let nik der var en anelse stille, men ik desto mindre så var det sådan han havde det. Han havde det fint med sin hånd når Charlie ikke var der. Han elskede ham for højt og så jo ham så meget som han kunne. Han vidste også godt han havde været utro før, men det betød ikke at han gjorde det igen for han havde jo virkelig lært af det. Det ville jo være som at sige at Charlie ville være ham utro bare fordi de ikke så hinanden så tit og det ville han aldrig beskylde ham for at være. Han bemærkede hvordan Charlie begyndte at fugte sine læber og kunne ikke lade være med at smile en smule for sig selv. ”Så fordi jeg måske skal have barn med en eks så føler du at du er mindre værd?” spurgte han ganske stille og var egentlig ikke helt så sikker på om han faktisk gerne ville have det af vide om det var sådan det hæng sammen. Ray ville gøre alt for at beholde Charlie i sit liv. Det var han slet ikke i tvivl om.

Ray havde det så også ganske fint med at Charlie ikke lære mærke til hans tåre. Det var rart blot at kunne sidde og græde i fred da han ikke brød sig om ikke at være den stærke når Charlie var så ung som han var. Han kunne bare ikke holde det tilbage. ”Selvfølgelig må du det. Det er jo mig som vil have du bliver” sagde han stille og bed sig ganske let i læben i håb om hans stille tåre ville stoppe af det, men det gjorde bare ikke tingene bedre og det var som om de ikke ville stoppe. Det tog ham noget tid før det gik op for ham at Charlie havde opdaget hans tåre og mærkde hvordan han lagde sine hænder på hans kind og bed sig stadig en smule i læben. Han smilede igennem sine tåre da han mærkede han forsøgte at fjerne dem inden smilet gik ligeså hurtigt væk som det var kommet. ”Undskyld” sagde han stille til at han ikke måtte græde og lagde sine arme om sin kæreste for at hive ham så langt indtil sig som han kunne. ”Fordi jeg er så bange for at miste dig som noget kan være. Du har ingen idé om hvor meget jeg elsker dig” sagde han stille og tørrede Charlies tåre væk så godt som han kunne. ”Nu skal du da ikke også græde” sagde han stille og kyssede hans kind ganske blidt.

"Neej, det var bare måden du startede samtalen ud på, Ray.." svarede Charlie i et mildt suk og førte en hånd i gennem sit hår og kløede sig lidt i nakken, som hans blik gled mod gulvet igen. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige. Han kunne jo heller ikke finde på, at være Ray utro og slet ikke bare fordi de ikke så hinanden hver dag. Han spærrede øjnene op og vendte blikket direkte mod sin kæreste, "Det var bare SÅ ondt sagt, det der," sagde han overrasket og mærkede hvordan han måtte kæmpe mod de indre billeder for hans nethinde, som Ray havde sat igang. Selvfølgelig var det helt okay med Charlie, at Ray gjorde det, især hvis det betød, at han så ikke var ham utro. Charlie gjorde det jo også selv, selvom han bare ikke lige indrømmede det lige nu.
Han sukkede lidt, mens han rystede lidt på hovedet, "Nej, Ray. Fordi jeg ikke er dum. Vi havde kendt hinanden i 14 dage, da blev kærester, hvis din eks-kæreste er gravid med dit barn, betyder det, at der ikke gik meget mere end en måned, fra at hun gik fra dig og til vi to blev kærester. Er jeg bare en eller anden trøstebamse for dig, eller hvad?" spurgte han og så på Ray, med blanke øjne. Han var virkelig på randen til at græde.

Han nikkede lidt til, at han måtte låne Rays ugle, han skulle selvfølgelig også bruge noget papir og en fjerpen og blæk. Han ville gerne blive og sove, selvom han slet ikke kunne finde rundt inden i sig selv lige nu og han havde bare brug for, at slappe af i sit hoved og lige vende sig til tanken, om at hans kæreste måske skulle være far.
Charlie prøvede stadig, at fjerne alle Rays tårer, mens han selv kæmpede mod sine egne, mens han rettede sig lidt bedre op på knæene, selvom det betød, at han blev en smule højere end Ray. Hvorfor sad de overhovedet stadig på gulvet? Han rystede lidt på hovedet, "Det var ikke sådan ment.. Du skal ikke undskylde," sagde han før han mærkede Rays arme trække Charlie indtil ham, hvilket bragte ham ud af balance, så han væltede forover ind over Ray, hvilket fik et stille, kort grin frem over hans læber, som dog hurtigt forsvandt igen, "Du mister mig ikke, prins, der skal mere end en eks-kæreste og en mulig baby til, at skræmme mig væk," sagde han selv stille, som han holdt sin vægt oppe med en hånd mod gulvet på hver side af Rays hoved. "Jeg græder ikke. Det er mine øjne som sveder," forsvarede han sig og tog imod kindkysset, før han sendte ham et lille smil.

”Fordi jeg ikke ville trække det ud så du misforstod det og så gør du det alligevel” sagde han med en ganske skæv grimasse over sine læber da han virkelig følte han havde gjort sit for at Charlie ikke skulle misforstå det og så gjorde han det alligevel. Hvad havde så pointen været i at prøve på at gøre det så godt som muligt når det alligevel backfired? Ray kunne dog ikke lade være med at grine en smule for sig selv da Charlie spærrede sine øjne helt op og sagde at det var ondt inden han bed sig selv ganske let i læben da det var svært at stoppe med at grine over det. Det var så måske også meget positivt i lige den her sammenhæng at der var noget som han kunne grine af kunne man så sige. ”Fordi jeg indrømmer overfor dig at jeg dater min højre hånd når jeg ik ser dig?” spurgte han ganske drillende og begyndte at lege med sin egen tunge for at lave den helt rund inden han stoppede med det igen. Ray regnede så også med at Charlie selv gjorde det når de ikke så hinanden. Mest af alt fordi Charlie trods alt ikke havde besvær med at gøre sig selv tilfreds som nogle andre typer kunne have det. Ray mistede dog hurtigt humøret igen ved det næste og slog omgående sit blik ned kort inden han vendte blikket mod Charlie og rystede voldsomt på hurtigt. ”Ihhh. Nej du er jo ej. Det har jeg lige sagt. Jeg ville aldrig..” sagde han og rystede atter på hovedet så det var lige før han blev helt svimmel af det. ”Nej Charlie. Jeg er tryghedsnarkomen. Det er altså ikke særlig rart at være. Jeg ville aldrig starte et forhold hvis jeg ikke var glad for dig” sagde han stille og bed sig selv ganske let i læben og forsøgte at fange hans blik.


Ray vidste så også godt at han var nød til at låne noget at skrive med og på. Det lå ligesom i det og han skulle også nok finde det om lidt da han gerne ville beholde ham der natten over så de kunne få rettet deres tråde ud. Selvom han egentlig gerne ville være far så ville han faktisk også lidt håbe det var Dylan der var faderen eftersom det var ham som var Ravens kæreste og ikke ham. Han bemærkede godt at Charlie rettede sig op på sine knæ og gjorde alt for ligesom ikke at flytte stilling selv, men blot gjorde plads til at Charlie kunne være i mellem hans ben når han sad sådan. ”Jo jeg skal så” sagde han en anelse stædigt ud i mellem sine tåre da han følte sig egoistisk for at græde når det var ham som var den ældste. Han mærkede Charlie faldt ned over ham og knugede ham blot tættere indtil sig og nærmest klemte ham da han var bange for han gik. Ubevidst dog, men det var stadig til stede. ”Er du sikker?” spurgte han stille og kunne blot mærke hans tåre stadig gled ned over hans kinder. I det mindste fik han det ikke i munden nu, men derimod i hans hår da de trods alt løb nedad. ”Ihh ja hva de gør” sagde han stille og strøg ham blidt over kinden. Hans egne tåre stillende en smule af, men ville ikke stoppe fordi nu havde han fået Charlie til at græde. Han vendte dem om på siden og kyssede Charlie blidt på panden. ”Jeg elsker dig så højt Charlie. Der findes ikke det som jeg ikke vil gøre” hviskede han ganske blidt mens hans stille tåre trillede og føltes som om de ingen ende ville tage.

Charlie førte en hånd i gennem sit hår, "Jeg har jo sagt undskyld.. Jeg stoler på dig, Ray," sagde han stille og bed sig svagt i læben, det var da også først her, at han kunne mærke, at han havde bidt lidt for hårdt i den tidligere, da Ray havde stoppet ham. Han sad et par øjeblikke, mens han mentalt stadig prøvede at få billederne ud af sit hoved, men da det endelig var ved at lykkes ham, var Ray færdig med at grine, og hans ord om, at han datede sin højre hånd, når Charlie ikke var, ramte Charlies trommehinder. "Ej, nu stopper du, ellers begynder jeg også bare, at fortælle dig om mine dates med min venstre hånd," lo han kærligt, da han selv trods alt var venstre håndet og når Ray kunne indrømme det, så kunne Charlie bestemt også.
Han lagde en hånd mod hver af Rays kinder, for at få ham til, at stoppe med at ryste på hovedet. "Okay, okay, jeg.. Jeg tror dig Ray," sagde han roligt og aede blidt hans kinder, før han slap ham igen. "Jeg ved godt du har brug for rammer, men jeg er stadig kun 15 Ray, du må ikke forvente for meget af mig. Du er min første kæreste, jeg er virkelig bange for, at gøre noget forkert," indrømmede han og bed sig lidt i læben.

Charlie vidste slet ikke hvad han skulle håbe på. Dylan var et helt nyt navn, som først var kommet på banen denne dag, Collin havde han hørt lidt om, men han brød sig bestemt ikke om det han havde hørt. Han ville jo gerne have sin kæreste for sig selv, lidt egoist var han nok på det punkt, og han var selv på ingen måder klar til, at skulle lege papfar eller noget som helst i den dur. Han mærkede godt, at Ray rykkede på sig for, at gøre plads til Charlie. Han rystede dog blot lidt på hovedet. "Aarh, luft tak," sagde han med et lille smil på læberne, da Ray klemte ham indtil sig, mens han stadig prøvede at holde sin vægt oppe, for ikke at mase Ray, selvom han ikke ligefrem var den største i verden. Han nikkede lidt, "Ja, helt sikker," sagde han og tørrede et par mere af Rays tåre væk, selvom det var lidt svært, at følge med dem. Han rømmede sig lidt og trak så på den ene skulder. Han hadede at græde, han følte sig utrolig svag når han gjorde det. Han lod sig vende med rundt, så de kom om og ligge på siden. Han lagde den ene hånd under sit hoved, da gulvet trods alt var ret hårdt at ligge på, den anden hånd, lod han glide fra Rays kind og ned langs hans side, for at lade den hvile mod hans hofte. Han smilede lidt ved kysset på sin pande. "Jeg elsker også dig, Ray, og jeg er glad for, at du er ærlig overfor mig. Bare du er dig selv, så forlanger jeg ikke mere," sagde han stille og lænede sig lidt frem mod Ray for at fange hans læber i et blidt kys. "Jeg har fortalt min mor, at jeg har fået en kæreste, eller hun læste det i den der artikel som du også viste mig.. Altså jeg har ikke sagt, at det er dig, eller at du er en fyr, men.. Ja.." sagde han stadig i en stille stemme.

Ray bed sig ganske let i læben og slog blikket en anelse ned i mens. Han vidste jo godt at Charlie havde sagt undskyld og det gjorde også en del, men det ændrede ikke på at han virkelig hadede sig selv for at Charlie havde misforstået ham alligevel når han havde gjort. Det betød ikke at han ikke nok skulle leve med hvad der var sket, men lige nu hadede han lidt sig selv for at Charlie havde misforstået det. ”Du fortæller da bare” sagde han med et ganske let grin og nikkede ganske let for sig selv da han bestemt ikke havde noget imod tanken om at Charlie pillede ved sig selv når de ikke var sammen. Faktisk synes han at tanken var en smule fræk da han regnede med at Charlie tænkte på ham i mens og det gjorde ham en anelse stolt og glad indeni kunne han mærke. Det havde også fået Ray til at se op igen og lettet noget af stemningen i mellem dem. Han mærkede hånden over kinden og skulle lige til at fange den for at holde den imod sin kind, men nåede det ikke som Charlie træk sin hånd til sig igen. ”Det er ikke fordi jeg har behov for rammer. Jeg er bare virkelig glad for tryghed. Jeg har før oplevet forfærdelige kærester” sagde han stille og let undskyldende for at han havde det sådan der. Det var jo ikke fordi han så Charlie som en der ville være skrækkelig, men han blev bare nemt bange for at miste sin kæreste. Det var jo ikke noget han brød sig om at det var sådan. Han skulle på nogle punkter helst bare passes på og det følte han at Charlie godt kunne.


Ray sagde ingenting til det næste og nikkede blot let. Han vidste ikke hvad han ellers skulle sige til at Charlie var glad for at han havde gjort mere plads til ham. Ray var heller ikke helt hundred procent klar til at lege far, men det var bare det man måtte tage med når man havde været sammen med en pige. Så var den ikke længere. Ray kunne ikke lade være med at smile ud igennem sine tåre da Charlie sagde at han var helt sikker på at Ray ikke bare sådan lige ville miste ham. Det var trods alt dejligt at vide. Han elskede trods alt Charlie virkelig højt. Ray var lige nu lidt ligeglad med hvor hårdt gulvet var for han havde ikke lyst til at forlade det før han følte der var helt styr på deres forhold igen. Ray lod sine læber fange hans og tog sig selv i at falde ned igen på gulvet så det gav et mindre dunk da han virkelig kunne mærke de sommerfugle som Charlie vækkede i ham. ”Det er et skridt i den rigtige retning” sagde han med et smil som han drejede sit hoved mod Charlie og var virkelig lykkelig lige nu. Han var sikker på at intet kunne ødelægge denne lykke som han havde med Charlie.

Charlie tog blidt fat om Rays hage, da han vendte blikket væk, og placerede så et kort, blidt kys på hans læber og smilede så lidt til ham, selvom der stadig kørte en masse tanker rundt i den 15-årige unge dreng, men han ville ikke kører mere rundt i det nu. Ikke fordi han var konfliktsky overhovedet, men fordi han gerne ville skåne Ray og han var ikke interesseret i, at de skulle blive uvenner for alvor.
"Oh virkelig? Så du vil gerne hører om, hvordan jeg i badet lukker mine øjne og forestiller mig, at min hånd er din?" spurgte han drillende tilbage som svar. Han vidste dog godt selv, at han skulle passe lidt på med, hvad han sagde, da han trods alt ikke ønskede, at tænde hverken Ray eller sig selv lige nu. Han var bare glad for, at stemningen var blevet bedre mellem dem igen og så kunne han ikke lade vær med, at drikke, når han selv lagde op.
Han rettede sig lidt op, "Men det kan du ikke straffe mig for, Ray, det er ikke fair. Men jeg er ked af, at du har haft den oplevelse," sagde han og prøvede, at være så voksen omkring det, som han overhovedet kunne, selvom det ikke lige var det nemmeste i verden.
Han sendte Ray et roligt smil tilbage, da han smilede i gennem sine tåre, før han lod sin ene tommelfinger stryge langs de våde baner som hans tåre havde lavet. "Ikke græde, skat," sagde han stille, og bemærkede dårligt nok selv denne gang, at han kaldte Ray for skat. Han ville gå i gennem ild og vand for Ray, så hvis han skulle være far, så måtte de jo tage det med og finde ud af det, på en eller anden måde. Ikke at Charlie havde nogen som helst idé om, hvordan, men noget skulle de nok finde ud af. Han slap kysset, da det lille dunk lød, "Pas på hovedet," sagde han med et lille smil. Han nikkede lidt, "Ja.. Hun er bare skide nysgerrig nu," sagde han i et lille suk, før han satte sig op, "Jeg må hellere sende den ugle til skolen," sagde han og rejste sig fra gulvet, før han rakte en hånd ned til Ray, for at hjælpe ham op også.

Han mærkede taget i hagen og lod ham fange sine læber. Han gengældte hans kys uden så meget som at tøve et enkelt sekund. Det var trods alt hans kæreste. Han regnede så heller ikke med at Charlie var konfliktsky, men nogle gange skulle man slutte en diskussion på en eller anden måde og et kys var en udmærket måde at gøre det på. At Charlie så ikke havde en chance for at vide det var sådan var så straks noget andet. Sådan var det når man ikke havde haft en kæreste før. ”Den historie vil jeg faktisk gerne høre noget mere til” sagde han med et varmt smil over sine læber og selvom det gjorde ham let elektrisk havde han så ikke tænkt sig at blive tændt af det lige her og lige nu. Det kunne altid vente til senere når nu Charlie alligevel skulle sove der, men lige nu var det lidt for tideligt hvis han skulle være ærlig. ”Jeg forsøger ikke at straffe dig. Trygheds narkoman er skam en diagnose dear. Jeg kan ikke bare sådan lige slippe af med det” sagde han med et ganske skævt smil da han ikke vidste hvordan han ellers skulle forklare det. Det var jo ikke fordi han nød det og slet ikke det der med rammer. Det var slet ikke ham. Han mærkede hans fingre over sin kind. Charlie var virkelig noget af det dejligeste hvis han skulle være ærlig. ”Jeg passer på” sagde han med et ganske let grin og ømmede sit hoved ganske kort for ligesom at sige det ikke var mere end det. Han var jo bare nyforelsket i Charlie lige nu. ”Og så tager du det i dit tempo” forsikrede han Charlie om med et smil og var virkelig glad for han havde kaldt ham for skat igen. Han lod sig hive op og stå og nikkede let. ”Ja især nu du kalder mig skat” sagde han ganske drillende, men kærligt og gik ud for at finde sin ugle. De fik skrevet et brev og Ray var blot lykkelig over hans dejlige kæreste ville blive og overnatte alligevel.


//Out

Admin
Admin

Antal indlæg : 904
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil http://cielsebby.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Seth

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum