Kenji Dyke Tadao - CM

Kenji Dyke Tadao

24

15/11/1988

Mand

Biseksuel, dog en smule aseksuel for tiden.

Arbejdsløs, men har læst antropologi.

Citizen
[align=center][Kun administratorer har tilladelse til at se dette billede][/align]

Kenji har helt blondt hår, hvilket selvfølgelig er afbleget. Hans rigtige hårfarve er sort. Hans hårlængde går til lidt ned over nakken, mens rundt omkring dækker det ned til hans øre og han har pandehår til lidt ned over øjnene. Hans øjne er blå, hvilket stammer fra hans mor som er englænder. Har oftest hue på eller sat sit hår i japansk inspireret stil. Dvs. at det stritter lidt og er sat meget androgynt.  Han er lys i huden, dog med en lille streg af asiatisk mørk, i det han er halv japaner. Hans øjne er også en lille smule skæve, dog ikke meget. Han har et smalt ansigt, dog rundt med en blød afrundet hage. Hans næse er ikke specielt stor, men passer til ansigtet. Han har lyserøde læber blegner meget ud i forhold til hans hudfarve. Han er ca. 184 cm høj og vejer ca. 70 kg. Hans kropsbygning er høj og slank, måske en smule ranglet. Han har ikke som sådan synlige muskler og kan godt virke en smule splejset, det er dog ikke tilfældet. Han er en smule for tynd, hvilket gør hans ribben er lettere synligt, men så slemt er det heller ikke. Han går oftest med lange trøjer, for at dække, at han er tynd. Hans ben passer til hans overkrop, så ikke noget af det er for langt eller kort. Han går i meget forskelligt tøj og han har ikke rigtig nogen bestemt stil. Han har rigtig mange ar – både fra kniv, nåle, cigaretter og alt muligt andet, som dækker det meste af hans krop. Nogle af dem er tatoveret over. Han har blandt andet fået tatoveret sin datters navn på sit håndled og har en engel tatoveret på sin overarm med ild bag sig. Han har store englevinger på ryggen og hen ad hans kraveben har han fået tatoveret 6 flagermus samt disse ord: facta non verba (handlinger taler højere end ord). Han har en japansk lotus tatoveret op af sit ben (som han har fået i Japan i japansk tattoo stil), for at vise sine rødder respekt. Ved sin buksekant har han en tatovering han har fået for at vise sin kærlighed til Jack, som aldrig blev mere end et venskab. Dette er et hjerte som er låst og med en nøgle til. Derudover har han en stjerne tatoveret til højre for sin navle, hvor han også har to hip piercinger. Han har 4 piercinger i øret, en tragus og 3 i toppen af øret, og endelig en piercing i sin læbe.

Sebastiano Serafini

Død – Han ønsker helt og holdent at dø og har forsøgt sig flere gange. Han bryder sig ikke om livet og mener at det er bedst hvis han ikke lever længeree
Selv påført smerte – Han er selvskadende og elsker den smerte han påføre sig selv ved at skære eller sætte brændende ting ned i hans krop.
Stoffer og alkohol – Den bedste måde at flygte fra virkeligheden. Den eneste måde, hvorpå han nyder at være i live. Den lader ham glemme alt det der gør ham på og tager ham nærmest til Happyland eller Neverland.
Fantasi verden – Der er alting sådan som han vil have det og han behøver ikke forholde sig til virkelighedens verden, som er ond
Musik – Endnu en måde at flygte fra virkeligheden på.
At være alene – Han vil hellere være alene end sammen med andre. Når han er alene kan han gøre som han vil og skal ikke forholde sig til noget eller nogen.
Percinger og tatoveringer – Han har selv en del af dem og vil altid gerne have nye. Og så ser det pænt ud

Lykke – Det er en illusion og eksisterer derfor ikke. Han mener det er noget man bilder folk ind.
Sociale sammenhænge – For meget at leve op til, for mange mennesker. Han kan ikke rumme det.
Psykologer + læger – De vil ikke gøre ham noget som helst godt! De prøver bare på at nedgøre ham endnu mere. Desuden så hader han bare at blive konfronteret med, at han egentlig burde spise lykkepiller.
Den virkelige verden – Den er ond og rædsom! Den gør ikke andet end at gå i mod ham. Han gider ikke være en del af den og der sker alligevel aldrig noget godt for nogen.
Livet – Livet er en kælling og bringer ham intet godt. Det har ikke gjort andet end at tage det fra ham, som han holder allermest af.
Berøring – Han har angst overfor berøring og kan derfor ikke lide det. Resultatet er at han bliver en smule mærkelig heraf.
Overfladeskhed – Han hader mennesker der kun ser det der er udenpå, når der findes så meget mere i verden!

Charmerende – Han er meget charmerende og kan charme sig ind på de fleste.
God til at lyve – han er rigtig god til at lyve og det er svært at se igennem. Han er blevet så vant til at lyve efterhånden at han ikke rigtig ligger mærke til det.
Klog – Han har hjerne og han er også god til at bruge den.
Troværdig – Man tror på ham, når han taler. Der er ikke noget der indikere at han lyver da han virker som en man kan stole og tro på med det samme
Musikalsk – Han kan spille og synge, hvilket gør han for det meste (i sin glade dage) var typen man gerne ville være sammen meed
Karisma – Man vil lytte til ham – han brænder igennem.

Jack – Han er forelsket I ham og ville være “dum for ham”
Manglende tiltro – Han stoler ikke på nogen som helst overhovedet. Dette skyldes at alle mennesker er onde og ingen egentlig vil ham noget godt.
Kynisk – Han er noget så kold i røven og giver ikke en skid for noget som helst.
Apati – Han er ligeglad med alt omkring ham. Der er ingenting der rigtig når end til ham og han virker bare som en tom skal.
Selvdestruktiv – Han er selvskadende og ødelægger sig selv af.
Følelsesmæssig sårbarhed – Der skal ikke meget til at såre ham og gøre ham ked af det. Han er meget grådlabil.

At hans datter dør – selvfølgelig har han angst for at hans lille pige dør. Han elsker hende trods alt, trods for det er lang tid siden hun sidst så ham.
Virkeligheden – Virkelighedens verden er skræmmende og er kun ude på en ting; at destruere den, der prøver at leve i den.
Kærlighed – Kærlighed har ikke gjort ham noget som helst godt. Derfor vil han ikke elske eller elskes af andre.
Psykologer – De vil ikke hjælpe, kun nedgøre ham og sætte ham i bås.

At dø – Livet er ikke værd at leve længere.
Et inderligt ønske om at finde glæde igen – Han vil jo egentlig gerne være glad, men verden går ret så meget imod ham.
At udrette et eller andet – Han ville ønske han kunne udrette et eller andet – et eller andet godt, der rent faktisk ville hjælpe verden.

Han skjuler overfor sin læge og sin psykolog hvor dårlig han egentlig har det, da han mener at han ikke har brug for deres hjælp og han egentlig bare gerne vil dø.
Han har medvirket i en pornofilm op til flere gange og fået penge for det. Han er ikke stolt af det og vil derfor helst ikke indrømme det.
Næsten voldtaget – det er også noget han holder for sig selv. Det har også været med til at ødelægge ham en hel del.

Kenjis personlighed svinger utroligt meget alt efter, hvilket humør han er i. Oftest er han deprimeret, hvilket han ikke lægger skjul på andet end foran sin psykolog og lægerne. Han er meget apatisk og tager ikke del i sine omgivelser, svæver rundt i sin egen verden mens alt hans tanker kredser om er død. Han gider ikke smile, og han er svær at komme i kontakt med og er generelt utrolig fraværende. Det er ikke fordi han går og siger sine problemer højt, for det gør han ikke. Han viser bare ingen interesse og taler i et lavt stemmeleje. Han har svært ved at åbne sig og er mest af alt meget lukket. Han stoler ikke på, at folk vil ham noget godt og man skal virkelig blive ved med at holde fast i ham, for at han lukker folk ind i sit liv. Han er meget viljestærk dog, og vil helst ikke have hjælp, men det er vel nærmere en form for stædighed. Han er dog meget venlig og typen, man kan lide, når han er glad. Det er han dog kun, når han er påvirket af alkohol, hash eller euforiserende stoffer. Han er meget karismatisk og typen, man stoler på, når man møder ham. Han virker troværdig i det han siger og er god til at tale med folk. Han er meget svær at glemme, men det er han så også, når han bare er som han plejer. Kenji hader virkelighedens verden og oftest kan man finde ham ytre sig om sine meget pessimistiske holdninger, da han mener at verden er ond og ikke vil ham noget godt. Som sagt er han en meget venlig og varm person, men virker meget kold og kynisk på grund af hans nedtonet humør. Han er typen, som er meget hjælpsom og altid er klar til at hjælpe venner og familie. Han har stor respekt overfor de folk han møder og har svært ved at behandle nogen som helst dårligt. Til trods for det er han meget ærlig og kan heller ikke være falsk. Kan han ikke lide folk, vælger han  helt simpelt bare at ignorere dem. Der skal meget til at han ikke kan lide folk og lige ledes skal der meget til, at han bliver sur; ja det er næsten umuligt. Bliver han så sur, skal der meget til at han råber, da han oftest vil forholde sig rolig eller holde vreden inde. Han tror ikke på kærlighed, da det har svigtet ham for mange gange. Han tror derfor heller ikke på at nogen kan elske hm og at der findes glæde her i verden. For ham er kærlighed og glæde et lunefuldt begreb, som næsten ikke eksisterer. Trods for han er evig melankolsk, så har han svært ved at græde. På det punkt er han nemlig ret stærk. Det er sjældent man ser Kenji fælde en tåre, primært fordi at det ikke hjælper at græde alligevel. Han er påvirket af stoffer og alkohol  i weekenderne og til tider også i hverdagene . Men det er ikke fordi han er afhængig. Hans rigtige afhængighed ligger i smøger, som han bliver træls ved at skulle leve for uden. Han kan godt lide at læse meget, da det er en god måde at isolere sig selv fra omverdenen på og er specielt ikke nogen uintelligent person.

Jennifer Anne Daniels – 44 år, forfatter. Kenji har ikke kontakt til hende længere. Hun bor i lille forstad til London. Gift med en mand ved navn William Daniels og har to tveæggede tvillinger.

Ryu Tadao, 47 år, fotograf. Kenji har kontakt til sin far, forholdet er dog ikke så godt. Gift med Hannah Tadao og har et barn.

Halvsøster: Emily  Anne Daniels 17 år, high school Taler han stadig godt med trods for forholdet til moren..
Halvbror: Thomas William Daniels, 17 år, high school. Taler han stadig godt med, trods forholdet til moren.
Halvbror: Kevin Yamashita Tadao, 19 år, på ophold i udlandet for tiden.

Celeste Francis Evans, 7 år, bor hos moren. Kenji ser hende sjældent.

Lykkeligste minde var selvfølgelig da hans kære lille datter blev født. Hun var så smuk og så lille og så fin. Og trods for at Kenji ikke var særlig gammel – og en rigtig ung far, så var han glad for at have været blevet far til sådan en smuk og skøn lille en!

Da han indirekte blev afvist af Jack. Han fik en kæreste og hans følelser var ikke gengældt. Det ødelagde det sidste der var tilbage i ham. Han fandt ud af, at ingen alligevel kunne elske ham og at han ikke havde nogen som helst her i verden. Var bare alene og skulle dø ensom. Vidste at han ikke betød nogen og det kun var andre der betød noget for ham. Værre blev det da Jack senere skulle giftes.

[align=center]0-9 år[/align]
Kenji blev født påen ganske almindelig dag i november, et år inden murens fald og under den kolde krig. Hans far var japaner og hans mor englænder og havde kun et år inden fundet gnisten på kort tid. De havde dog begge to travlt med at studere og var begge ganske unge. Dog var det en tid, hvor alt var i fremgang, trods for den ikke var Englands storhedstid, som for længst alligevel var væk, det kunne Kenjis mor alligevel ikke huske, for hun var for ung. Kenji havde en barndom, som blev tilbragt meget i institution og foran fjernsynet. Ikke at hans forældre direkte svigtede ham i hans tidlige barndoms år, for det var ikke fordi de ikke var der for ham. Hverdagen var bare travlt. Det første svigt kom da han var 3 år gammel – hans mor havde fundet en anden og var klar til at flytte væk fra både Kenji og hans far, så det gjorde hun. Uden et ord. Faren var synderknust, men livet gik videre. I starten talte Kenji ikke så meget med sin mor, da hun ikke var interesseret. Det var hans andet store svigt. Dog blev det bedre. Da han var 5 år gammel, startede han i skole. Til at starte med elskede han det, men han blev også hurtigt mobbet. Det blev hans hverdag, alt i mens den der var der hjemme også var kaotisk. Først efter at hans mor havde skredet, havde hans ar fået en kærlighed til flasken, og drak derfor meget. Men det blev der lavet om på, da en dame trådte ind i hans liv. De fik hurtigt en dreng sammen og Kenji kunne kalde sig storebror. Kenji var som sagt begyndt at få et bedre forhold til sin mor, som dog også var blevet gravid og var klar til at stifte ny familie uden Kenji som en del af den. Endnu en gang måtte han opleve, at hans mor svigtede ham og der skulle gå en del år, før de talte sammen igen.

[align=center]10-18 år[/align]
Kenji blev forsat mobbet i skolen og var begyndt at isolere sig, da han ingen venner havde.. Det resulterede i, at han blev meget hjemme fra skole, da hans nye stedmor og far tit var på arbejde, når han skulle i skole. Han havde dog et godt forhold til både sin far og stedmor – og ikke mindst sin lillebror. Dog hændte det, at hans far og stedmor blev kaldt til samtale, grundet hans fravær. Her blev de enige om at finde en anden skole efter en del forsøg på at stoppe mobningen, som mislykkedes. Derfor kom han som 11 årig på Kostskole langt væk, nemlig i Skotland. Kenji vidstee da ikke om han skulle glæde sig eller ikke, men han blev positivt overrasket, dagen hvor han ankom. Her skulle det vise sig, at Kenji hurtig følte sig hjemme og fik mange venner. Dog også nogle, af den lidt forkerte slags. Da han fyldte 13 år ville hans mor gerne tale med ham igen, og det begyndte de på.. Han begyndte også her, at være en del af sine søskendes liv. Samtidig begyndte han for alvor at hænge ud med de forkerte, hvor han begyndte at ryge i en tidlig alder og snige sig ud om natten. Han fik her sin første kæreste, en pige ved navn Yuki. Dette gik ret hurtigt i vasken og det var ikke noget, som gjorde ham noget. Han begyndte dog at finde ud af, at han nok var biseksuel, da han begyndte at forelske sig i en fyr ved navn Frazer. Han fik ham dog ikke, og det var et stort tab for ham. Ikke længe efter forelskede han sig dog, i en pige ved navn Kitty. I en alder af 17 år, fik han gjort hende gravid og hun ønskede ikke at abortere. De kunne dog ikke være sammen, da forholdet var for destruktivt for dem begge. Kenji på dette tidspunkt var glad for at være far, men det var også en stor forpligtelse. Da han fortalte sin mor om det, ville hun ikke længere snakke med ham og hans far blev ikke synderligt glad. I mellemtiden havde Kenji så også ændret sig en del på grund af hans omgangskreds. Han var blevet fucked, havde fået mange piercinger og ændret udseende markant fra at være småalternativ i udseende til at være det meget. Han havde også på det tidspunkt fået en del af de tatoveringer han havde den dag i dag. Han tog sin eksamen på sin kostskole – som også havde et tilknyttet ”gymnasium” og trods for omgangskredset havde han en hjerne han brugte, og han havde skam hjerne nok til at få et rigtig godt snit. Ikke længe efter vigede han sit liv til at feste og studere antropologi, da han gerne ville opleve noget.

[align=center]19-24år[/align]
Som sagt festede Kenji meget, men var også begyndt at blive sløv i skolen og hans humør var begyndt at falde en del. Dette var dog ikke noget, som var specielt tydeligt, men alle de svigt han havde oplevet havde han bare skubbet væk fra sig og gemt væk, da livet var for kort til at være trist. Han levede livet, medvirkede i porno, havde sex konstant og drak og tog stoffer, havde det fedt. lige indtil han mødte Jack, hvor det skulle vise sig, at alt det han havde gemt væk med årerne og mere til, skulle komme frem. Han blev forelsket i ham og måtte erkende det var en tabt sag, da forelskede sig i en anden og fik ham. Hans reaktion var at isolere sig selv endnu en gang. Efter lidt tid prøvede han første gang at ende sit liv, men blev reddet, på dette tidspunkt var han 20 år gammel. Han blev medicineret til at få lykkepiller og gå til psykolog, men mødte aldrig rigtig op. Han måtte give op på sit studie, da han ikke kunne koncentere sig om det, ikke var interesseret. Han begyndte at være selvskadende på mange måder, både rent fysisk direkte, men også indirekte gennem mere druk, flere stoffer. Anden gang han forsøgte at begå selvmord var han 22. Dette lykkedes heller ikke, hvor han nu også skulle se en læge og få udskrevet noget stærkere medicin. Han blev dog mere og mere ligeglad og sank meget ind i sig selv. Der skete ikke rigtig noget, han kom ikke videre. Jack blev dog gift og han måtte erkende, at han havde tabt. Derfor forsøgte han sig en tredje gang og var der også næsten, men denne gang reddede Jack ham, så han var igen reddet. Nu bliver han tjekket op på ugentligt af psykolog og læger.

Tigris flakkede rundt alene i byen. Det var onsdag aften, tæt ved midnat. Hun var rastløs og behøvede noget at lave. Hendes musik i øret, pumpede rytmer indtil hendes hjerne og rundt i kroppen. Hun smilede for sig selv, og fik lyst til at tage hjem og hente noget papir og give sig til at tegne et tilfældigt sted. Sidde ved en gynge, kigge på alle lysene der langsomt de forskellige steder blev slukket. De unge mennesker, der fordrev tiden med at feste, trods for de skulle i skole i morgen. Alkoholikerne, pusherne, misbrugerne… hun ville se dem alle sammen leve deres liv, som de længe eller måske altid havde gjort det og få det ned på papir. Tigris var gået ud af skolen, trods for at hun kun havde et år tilbage. Hendes forældre havde slået hånden af hende, og hun måtte nu selv tjene sine penge. Men hun kunne lide det. Hun var ligeglad med, at hun ikke boede i byens pæneste kvarter – et sted, var det heller ikke det hun ønskede. Hun ville løsrive sig helt og ad deles fra det liv, hun tidligere havde levet. Hun gik op i sin opgang og op til hendes lejlighed. Hun låste sig ind og skyndte sig at finde de ting, hun skulle bruge.  Tigris holdt af London, trods for at hun egentlig kom fra USA. Hun ville helst ikke tilbage. Hun havde boet i New York, byen der aldrig sov.  Tigris var ligegelad med, om hun lød britisk eller amerikansk. Hun følte, at hun var begge dele. Hun holdt af den engelske kultur og ville helst ikke tilbage il USA lige foreeløbelig. Det var her alle hendes venner var, venner, som hun ikke bare kunne eller ville tvinge til at flytte med hende tilbage til USA. Tigris holdt fast i sin tegneblok og sine blyanter, og bevægede sig tilbage ud mod gaden. Der var stille få sekunder indtil Tigris lagde mærke til den svage larm i baggrunden. Hun bevægede sig med rolige skridt de søle 200 meter der var, inden der kom en legeplads. Hun kiggede sig omkring. Her var ingen, hvilket hun selvfølgelig nød lige nu. De fleste lå nok alligevel at sov – især de familier, der havde børn der rent faktisk kom her. Tigris havde dog tit oplevet at de store børn, vel at mærke, ogsågodt kunne komme herhen en gang i mellem – præcis som hende selv.  Hun bevægede sig hurtigt mod gyngen, som om nogle ville tage den fra hende – hvilket var fjollet, for hun vidste jo godt, at der ikke var nogen. Hun mindes hvordan hun på en legeplads, der mindede lidt om denne, havde mødt sin bedsteven Tyler for så mange år siden. Dette blev da også hendes motiv – en lille dreng sammen med en lille pig – der gyngede og legede sammen.